arbejdsskader værd at vide om
Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig. Hvad er en arbejdsskade? Man kalder det en arbejdsskade, når du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde. Det kan enten være på grund af en ulykke, eller hvis du har fået en erhvervssygdom det vil sige skade efter længere tids påvirkning fra dit arbejdsmiljø, fx høreskade, eksem eller lignende. Hvor mange elektrikere får arbejdsskader? En medlemsundersøgelse har vist, at ca. 10% af elektrikerne i løbet af et år kommer ud for en arbejds skade. Det vil sige 10% af 30.000 medlemmer = 3.000 tilskadekomne pr. år. Kun omkring halvdelen bliver anmeldt, og færre udløser erstatning. Hvor skal arbejdsskader anmeldes? Arbejdsulykker: Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker. Arbejdsulykker skal anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis den person, der er kommet til skade, er uarbejdsdygtig ud over den dag, hvor skaden er sket. En arbejdsgiver skal også anmelde arbejdsulykker til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, hvis der kan blive tale om ydelser efter arbejdsskadelovgivningen. Arbejdsgiveren skal anmelde arbejdsulykker digitalt via EASY. Det kan gøres via Arbejdstilsynets hjemmeside, www.at.dk, eller på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, www.ask.dk
EASY sender automatisk anmeldelsen til de relevante modtagere. Det kan for eksempel være virksomhedens forsikringsselskab, Arbejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen. Vær opmærksom på, at den person, der er kommet til skade, får en kopi af anmeldelsen. Erhvervssygdomme: Læger og tandlæger har pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Pligten opstår, så snart lægen har en mistanke om, at den sygdom, patienten har, kan skyldes arbejdet. Læger og tandlæger skal ligeledes foretage anmeldelser digitalt. Husk også her at få kopi af anmeldelsen. Hvilke erstatninger kan man få? Har du været udsat for en arbejdsskade, har du ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven (se punkt A herunder), men du skal også overveje, om du er berettiget til en erstatning efter erstatningsansvarsloven (se punkt B herunder). A. En lovpligtig arbejdsskadeforsikring, der under sagens forløb dækker: Medicin-, transport- og behandlingsudgifter samt hjælpemidler, der ikke betales af det offentlige. Disse udgifter refunderes af arbejdsgiverens forsikringsselskab. Medfører skaden varige mén og erhvervsevnetab samt forsørgertab ved dødsfald, afgøres disse erstatninger i Arbejdsskadestyrelsen. B. Erstatningsansvarsloven Er din arbejdsgiver eller en anden ansvarlig for, at du er kommet til skade, kan du udover de erstatningsposter, der er dækket i arbejdsskadesikringsloven, også få godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og formentligt en højere beregning af erstatningen for erhvervsevnetab. For at nogen kan gøres ansvarlig for en ulykke/erhvervssygdom, skal de i forbindelse med skaden have gjort noget forkert eller have undladt at foretage noget, som de ellers var forpligtet til at gøre. I arbejdsskadesager er denne vurdering ofte afhængig af, om arbejdsgiveren har levet op til sine arbejdsmiljømæssige forpligtelser. Hvad hjælper DEF med? På afdelingskontoret kan du få råd om, hvad der er vigtigt at foretage sig efter en arbejdsskade. På forbundskontoret i København er der ansat en socialrådgiver, der har god erfaring i arbejds skade sager og de sociale problemer, der ofte opstår i køl vandet på en arbejdsskade. Vi tilbyder at hjælpe dig med arbejdsskadesagen i Arbejdsskadestyrelsen erstatning A omkring kommentarer, udfyldelse af skemaer og ankevejledning. Afdelingen laver også den første vurdering af, om det er muligt at føre en erstatningssag - erstatning B - mod din arbejdsgiver eller en anden. Er afdelingen i tvivl, om det er muligt, så kan de kontakte forbundets jurist og få foretaget en vurdering heraf. Vurderer forbundets jurist, at der er mulighed for at få pålagt nogen et ansvar for ulykken/erhvervssygdommen, tilbyder DEF hjælp i form af jurist-/advokatbistand helt frem til og med en retssag, hvis det bliver nødvendigt. Afdelingskontoret er opmærksom på at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet, hvis dine helbredsproblemer vanskeliggør arbejde på normale vilkår. Er der i den forbindelse brug for offentlige tilskud, kan socialrådgiveren på forbundskontoret træde til med vejledning.
Hvad skal du gøre? Kontakt dit afdelingskontor og medbring, hvad du allerede har af oplysninger, breve m.v. om din arbejdsskadesag. Medbring endvidere lønsedler for de seneste 3 måneder forud for arbejdsskaden. Afdelingen vurderer herefter, hvad der skal ske i sagen, og om sagen skal videresendes til forbundskontoret i København. I alle sager, hvor der skal rejses erstatningssag B mod arbejdsgiveren, skal sagen sendes til forbundskontoret. Det er vigtigt, at du umiddelbart efter ulykken kontakter din egen læge. Senere vil der være brug for lægeudtalelser samt dokumentation af dit sygefravær. Vil din sygeperiode blive længerevarende, skal du kontakte sygedagpengekontoret i din kommune for at få en drøftelse af, om du kan komme delvis tilbage til din arbejdsplads, så du undgår at miste tilknytningen til dit arbejde. Revalideringsplaner kan også drøftes, hvis arbejdsskaden ser ud til at medføre, at du ikke kan vende tilbage til dit hidtidige arbejde. Erfaringen viser, at jo tidligere der iværksættes aktiviteter i sygeforløbet, desto hurtigere og bedre kan man vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvor lang tid varer sagen? Erfaringen viser, at der ofte går op til 1 år og nogle gange mere, inden sagen er afsluttet, og der evt. kan udbetales erstatning. Alle led kan være med til at fremskynde sagens gang. Vi har dog ikke indflydelse på arbejdsgiverens eller hans forsikringsselskabs hurtighed og ej heller på ventetiden ved landets domstole. Hvordan klarer jeg mig økonomisk under sagens gang? De fleste medlemmer i Dansk El-Forbund vil få en lønnedgang på mellem 30 og 40% ved sygdom grundet den lave sygedagpengesats. Der kan derfor blive behov for at søge om forskud på erstatningerne. Kontakt dit pengeinstitut for at få nedsat afdrag på evt. lån eller få omprioriteret lånene i dit hus/lejlighed. Endvidere vil enkelte være berettiget til supplerende kontanthjælp. Især hvis man har store boligudgifter og et par børn under 18 år samt hvis ægtefællen har en lav indtægt. Hjælp til boligudgifter til egen bolig skal tilbagebetales, men er rentefri. Desværre må alt for mange acceptere en betydelig nedgang i indtægt. Du kan læse meget mere om sagsgangen ved en arbejdsskade på Dansk El-Forbunds hjemmeside samt på ekstranettet kun for medlemmer www.def.dk
Hvis det sker for dig Når ulykken er sket, husk 1. Kontakt sikkerhedsrepræsentanten og arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sørge for anmeldelsen. 2. Beskriv ulykken i ord og tegning og evt. ved fotografi. Dette er nødvendigt af hensyn til beviset i en senere retssag. 3. Kontakt fagforeningen, som i samarbejde med dig vil afhjælpe de problemer, der opstår efter ulykken. 4. Søg hurtigst muligt skadestue eller læge.
Din lokale afdeling af Dansk El-Forbund Bornholm 56 95 70 82 Esbjerg 75 13 39 66 Fyn 66 12 52 05 København 35 86 50 00 Lillebælt 76 42 43 50 MidtVest 97 41 33 55 Nordjylland 96 31 86 00 Nordsjælland 48 22 01 60 Randers 86 43 82 46 Storstrøm 55 37 42 18 Sønderjylland 73 33 14 70 Vestsjælland 46 30 42 50 Østjylland 86 75 25 00 3. oplag / januar 2011 / Layout: Os / Tryk: Hellbrandt Dansk El-Forbund VodroFFsvej 26 1900 FREDERIKSBERG C Telefon 33 29 70 00 Fax 33 29 70 70 E-MAIL DEF@DEF.DK www.def.dk