NOTAT TIL DET UFORMELLE ØKOFIN-RÅD OVIEDO 12. OG 13. APRIL Vedr.: En foreløbig EU-reaktion på Enron-relaterede politikspørgsmål Enron-affæren uanset hvad resultatet af de igangværende undersøgelser i USA bliver har bragt en række betydningsfulde internationale politikspørgsmål for dagen. Disse spørgsmål har afgørende betydning for EU i forbindelse med at skabe et effektivt og konkurrencedygtigt kapitalmarked inden 2005. I dette papir behandles fem nøglespørgsmål. Hvert spørgsmål gennemgås for at vise, hvilke foranstaltninger der allerede er taget, og for at identificere, hvilke supplerende foranstaltninger (der er anført et resumé i slutningen af dette papir) der nu er behov for at tage på europæisk plan: (1) Regnskabsaflæggelse (2) Lovpligtig revision (3) God virksomhedsledelse (corporate governance) (4) Gennemsigtighed i det internationale finansielle system (5) Regnskabsanalyse og kreditvurderingsbureauernes rolle. 1. GRUNDIG OG GENNEMSIGTIG REGNSKABSAFLÆGGELSE US GAAP er hovedsagelig en regelbaseret tilgang til regnskabsaflæggelse. Den omfatter titusinder af sider med regnskabsregler, der er akkumuleret over årtier (f.eks. 600 sider om derivater, mere end 800 sider om specialiserede investeringsfonde ). US GAAP indeholder talrige såkaldte bright lines (detaljerede retningslinjer) de fastsætter i realiteten afgrænsningslinjer mellem det acceptable og det ikke-acceptable. I et dynamisk forretningsmiljø, hvor ledelsesaflønningen i stigende grad er baseret på økonomisk afkast (aktiebaserede betalinger) og innovative finansielle konstruktioner (afledte finansielle instrumenter), har kreative regnskabsfolk og advokater udviklet produkter og regnskabsmetoder, der kun tjener det økonomiske formål, at de rent formelt skal falde inden for bright lines. Dette har medført, at nogle regnskaber i USA ikke afspejler et retvisende billede af den økonomiske situation. Det ville imidlertid være forkert at kritisere alle aspekter af US GAAP og at tro, at regnskabsfejl ikke forekommer andre steder, herunder i Europa. Kommissionen har lagt stærk vægt på at fremme en strategi, der bygger på en principbaseret tilgang til regnskabsaflæggelse, sådan at den økonomiske virkelighed afspejles, og sådan at der gives et sandt og retvisende billede af et selskabs økonomiske stilling og resultat. Dette beskytter investorernes og andre interessenters langfristede interesser og kræver af virksomhedslederne, at de foretager en nøje vurdering i forbindelse med udvælgelse og anvendelse af de mest hensigtsmæssige regnskabsmetoder. Kernen i Unionens strategi er, at alle børsnoterede EU-selskaber fra
2005 skal anvende de internationale regnskabsstandarder (IAS). IAS er udviklet på globalt plan og bygger på principper snarere end på detaljerede regler. Reglerne i IAS følger logisk af principperne og har langt færre indviklede undtagelser og fritagelser end US GAAP. En harmoniseret anvendelse af IAS vil sikre, at samme situationer behandles på samme måde. På mange områder er de allerede de mest udviklede og de bedste, der findes i verden. F.eks. ville en behandling uden for balancen af specialiserede fonde, der de facto kontrolleres af den regnskabsaflæggende enhed, ikke være mulig efter IAS. USA har erkendt, at deres standarder om ikke-balanceført finansiering bør revideres, og myndighederne kræver derfor, at der indføres nye principbaserede krav i lighed med IASB s. Efter én enkelt behandling af Kommissionens forslag til forordning vil IAS blive obligatorisk for børsnoterede EU-selskaber med få undtagelser fra 2005. Der skal nu gøres en indsats overalt i EU for at sikre en ordentlig implementering og en harmoniseret fortolkning og håndhævelse af IAS. Vi må også intensivere samordningen inden for Unionen og udvikle bedste praksis på europæisk plan. EU s vilje til at anvende IAS bidrager klart til at tilvejebringe en bedre global konvergens på regnskabsaflæggelsesområdet. Der er behov for samordnede foranstaltninger på alle niveauer for at overtale de amerikanske myndigheder til at acceptere regnskaber, der er udarbejdet af EU-selskaber på grundlag af IAS uden yderligere tilpasning til US GAAP. De seneste kontakter viser, at de amerikanske myndigheder og kongreslederne er mindre uvillige til at diskutere dette spørgsmål. EU må vise USA sin politiske beslutsomhed til at finde en løsning. Politikforanstaltninger vedrørende regnskabsaflæggelse: - Hurtig vedtagelse i år af den foreslåede forordning om krav til børsnoterede EUselskaber om at anvende IAS fra 2005, på linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona - Forberedelse af Kommissionens godkendelsesbeslutning af eksisterende IAS, sådan at det bliver muligt for børsnoterede EU-selskaber at forberede overgangen i god tid inden 2005-fristen - Yderligere udvikling af EU- og nationale håndhævelsesmekanismer med henblik på at sikre en ordentlig og harmoniseret anvendelse af IAS inden for EU i samordning med Det Europæiske Værdipapirreguleringsudvalg - Vedholdende og samordnet opstrømspres inden for IAS-processen med henblik på at sikre, at nye IAS fortsætter med at følge den principbaserede tilgang og så vidt muligt afspejler europæiske interesser - Videreførelse af dialogen med de amerikanske myndigheder for at opnå deres accept af regnskaber, der udarbejdes på grundlag af IAS af børsnoterede EUselskaber med henblik på optagelse på en børs i USA, uden tilpasning til US GAAP fra 2005 og fremefter - EU-støtte til global konvergens gennem IAS for så vidt angår vigtige regnskabsspørgsmål såsom behandling af finansielle instrumenter, aktiebaserede betalinger og finansieringsordninger uden for balancen 2
- Hurtig modernisering af eksisterende regnskabsdirektiver med henblik på at anvende IAS-principperne på ikke-børsnoterede selskaber, når en medlemsstat vælger dette - Inden sommeren 2002 offentliggør Kommissionen et andet høringsdokument om regelmæssig regnskabsaflæggelse. Dette dokument vil behandle spørgsmål som regnskabsaflæggelsens periodicitet (kvartalsvis regnskabsaflæggelse) og offentliggørelsespligt. 3
2. LOVPLIGTIG REVISION Den intense undersøgelse af de handlinger, som Enrons revisionsfirma har foretaget, gav anledning til mange kritiske kommentarer og medførte, at offentligheden mistede tillid til revisionsfunktionen, men indtil videre har denne situation ikke i videre omfang påvirket den generelle tillid til kapitalmarkederne i EU. Enron-sagen fremhævede manglerne og svaghederne i revisionsleddet i USA og førte navnlig til kritik af audit firm to audit firm peer reviews (ekstern kvalitetskontrol), viste ineffektiviteten med det nuværende offentlige tilsynsorgan, der finansieres af revisionsbranchen, og revisionsudvalgenes utilfredsstillende funktionsmåde, ligesom sagen forstærkede opfattelsen af revisors manglende uafhængighed. Siden 1998 har Revisionsudvalget i EU arbejdet hårdt på at forbedre og harmonisere kvaliteten af den lovpligtige revision på grundlag af de prioriteter, der er anført i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser. Der er ved at blive udviklet en trestrenget strategi, der omfatter ekstern kvalitetskontrol, revisors uafhængighed og revisionsstandarder. Kommissionen har allerede udstedt (i november 2000) en henstilling, der fastsætter minimumskravene til medlemsstaternes systemer for ekstern kvalitetskontrol. Henstillingen fastsatte de grundlæggende betingelser for en peer review og et overvågningssystem. Den fastsatte ordentlige offentlige tilsynsprocedurer, og krævede, at flertallet i tilsynsorganet skulle være ikke-professionelle, og foreskrev offentliggørelse af resultaterne af kvalitetsgennemgangen og knyttede disse resultater sammen med disciplinære systemer. 4
På grundlag af udvalgets forberedende arbejde igennem to år vil Kommissionen om kort tid vedtage en henstilling om revisors uafhængighed. Den vil følge en principbaseret tilgang. Det centrale i henstillingen er, at revisor inden for rammerne af beskyttelsesregler skal vise (og dokumentere), at ingen af hans handlinger eller forbindelser har kompromitteret hans uafhængighed. Henstillingen vil angive en række tilfælde, hvor præstering af visse andre tjenester end revisionstjenester til klienten (f.eks. generel outsourcing af intern revision eller design og implementering af finansielle IT-systemer) er forbudt, fordi disse tjenester opfattes sådan, at de kan forårsage et uacceptabelt højt risikoniveau for en revisors uafhængighed. Det foreslås også, at de ledende revisionspartnere roterer efter syv år i projektgruppen. EU's Revisionsudvalg foretog den 21. og 22. marts 2002 en revision af et allerede påbegyndt tekstudkast i lyset af Enronsagen. Der var bred enighed om, at der ikke er behov for en forordning, men at udkastet til henstilling bør vedtages så hurtigt som muligt med mindre ændringer. Disse ændringer går ud på at indføre en toårig "afkølingsperiode" for partnere i revisionsfirmaer, der søger tilknytning til revisionsklienten, og på at forbedre bestemmelserne om offentliggørelse af betalinger for revision og for andre tjenester end revision. Når henstillingen er vedtaget, vil man nøje følge, om den får den ønskede effekt. Revisionsstandarder er vigtige for at sikre en høj kvalitet af revisionen. I øjeblikket findes der ikke aftalte revisionsstandarder i EU. Selv om der er generel enighed om, at et initiativ på dette område bør baseres på de internationale revisionsstandarder (International Standards on Auditing (ISA)), er det stadig uklart, hvordan den lovpligtige revision i EU vil blive gennemført på grundlag af disse standarder. I EU findes der heller ikke nogen mekanisme til at sikre tilsyn med revisionsbranchen. Løsningen af tilsynsopgaven i medlemsstaterne varierer fra den offentlige sektors tilsyn til en kombination af selvregulering, der varetages af erhvervssammenslutninger med offentlige tilsynsrepræsentanter. Der er helt klart et behov for at forbedre denne tilsynsramme, efterhånden som vi kommer tættere på fristen 2005, specielt ved at inddrage folk uden for professionen i den offentlige tilsynsopgave. Revisionsudvalg, der oprettes inden for virksomhederne, spiller også en væsentlig rolle med at hjælpe revisorerne til at opretholde deres uafhængighed i forhold til revisionsklientens ledelse. Lovgivningen stiller ikke krav om sådanne revisionsudvalg nogen steder i EU. Kun nogle af de 39 ikke-bindende kodeksregler om god virksomhedsledelse ("corporate governance") i EU omhandler sådanne udvalg, og selv i denne sammenhæng i begrænset omfang. Politikforanstaltninger vedrørende lovpligtig revision: - Kommissionen vedtager sin henstilling om revisors uafhængighed i slutningen af april - Kommissionen vedtager en ny meddelelse om prioriteter inden for lovpligtig revision inden september. Meddelelsen kunne specielt omhandle følgende spørgsmål: anvendelse af de internationale revisionsstandarder (ISA) på al revision i EU inden 2005 minimumskrav til et ordentligt offentligt tilsyn med revisionsprofessionen på nationalt plan og muligvis på europæisk plan, med en stærk deltagelse fra kredse uden for professionen 5
god virksomhedsledelse i relation til lovpligtig revision, specielt revisionsudvalgenes fremtidige rolle i europæiske børsnoterede selskaber eventuelt vedtagelse af en moralkodeks for at understøtte den professionelle integritet i Unionen tilvejebringelse af et passende retligt grundlag for EU-initiativerne vedrørende lovpligtig revision, bl.a. ved en modernisering af det 8. selskabsdirektiv om lovpligtig revision - En gennemgang i 2003 af, hvordan henstillingen om minimumskrav til systemer for ekstern kvalitetskontrol i forbindelse med lovpligtig revision i EU (vedtaget i november 2000) er blevet gennemført i medlemsstaterne. 3. GOD VIRKSOMHEDSLEDELSE (CORPORATE GOVERNANCE) Enrons sammenbrud har virkelig vist, at god virksomhedsledelse er afgørende for, at kapitalmarkederne fungerer effektivt, og for at regnskaberne bliver af en høj kvalitet. EU har endnu ikke systematisk behandlet spørgsmålene om god virksomhedsledelse. I handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser blev det anført, at god virksomhedsledelse er en nøglebetingelse for udviklingen af de europæiske kapitalmarkeder. Der er for nylig udarbejdet en komparativ undersøgelse, der giver Kommissionen et grundigt billede af alle eksisterende kodekser i EU, hovedbestemmelserne i disse kodekser, og hvordan de håndhæves. Undersøgelsen er ved at blive analyseret af Den Højtstående Gruppe af Eksperter i Selskabslovgivning med professor Jaap Winter som formand. Gruppen er også ved at undersøge prioriteterne i spørgsmålet om god virksomhedsledelse og vil aflægge rapport i juli 2002. Som svar på konklusionerne fra Barcelona vil Kommissionen udvide gruppens mandat til at omfatte yderligere spørgsmål om god virksomhedsledelse, herunder bestyrelsesmedlemmernes og bestyrelsens rolle, ledelsens aflønning og ledelsens ansvar for udarbejdelsen af finansielle oplysninger. Enron-sagen belyste også de risici, der er forbundet med at tillade et selskabs pensionsfond at investere en stor del af sine aktiver i selskabets aktier. I Kommissionens forslag til direktiv om pensionsfonde begrænses investeringer i eget selskab til højst 5 % af pensionsfondens aktiver. Vedtagelse af dette forslag er højt prioriteret i handlingsplanen for finansielle tjenester. Politikforanstaltninger vedrørende god virksomhedsledelse: - Det nuværende mandat til Den Højtstående Gruppe af Eksperter i Selskabslovgivning vil blive udvidet til at dække yderligere spørgsmål vedrørende god virksomhedsledelse, herunder bestyrelsesmedlemmers og bestyrelsens rolle, ledelsens aflønning og ledelsens ansvar for udarbejdelsen af finansielle oplysninger - Den Højtstående Gruppe skal analysere Kommissionens undersøgelse om kodekser for god virksomhedsledelse 6
- Kommissionen vil offentliggøre et andet høringsdokument om regelmæssig regnskabsaflæggelse, herunder løbende rapporteringskrav vedrørende stemmerettigheder og selskabernes kapitalstruktur - Direktivet om pensionsfonde bør hurtigt vedtages. 4. GENNEMSIGTIGHED I DET INTERNATIONALE FINANSIELLE SYSTEM Enron-sagen har vist en mangel på gennemsigtighed i det internationale finansielle system, i takt med at virksomhederne har udviklet meget sofistikerede finansmekanismer. Indviklede afledte instrumenter falder uden for det egentlige tilsyn, og dette gælder specielt, når handel finder sted på ikke regulerede markeder. Politikforanstaltning vedrørende gennemsigtighed i det internationale finansielle system: - Det Europæiske Værdipapirreguleringsudvalg vil blive opfordret til at rapportere om tilsynsspørgsmål i forbindelse med derivaters og derivathandelens øgede kompleksitet og implikationerne for reguleringen af de europæiske finansielle markeder, med særlig vægt på finansieringsteknik og hedge funds under hensyntagen til arbejdet i Financial Stability Forum. Det skal aftales med Det Europæiske Værdipapirreguleringsudvalg, hvornår rapporten skal foreligge. 5. REGNSKABSANALYSE OG KREDITVURDERINGSBUREAUERNES ROLLE Regnskabsanalytikere Regnskabsanalyseaktiviteten (udarbejdelse og offentliggørelse af generelle anbefalinger om investeringer) er ikke direkte dækket af EU-lovgivningen. Den seneste udvikling i USA og Europa har tydeligt vist, at regnskabsanalytikeres generelle anbefalinger kan give anledning til falske eller vildledende signaler med hensyn til et instruments underliggende værdi. Regnskabsanalytikernes systematisk fordrejede anbefalinger ser i betydeligt omfang ud til at have bidraget til overvurderingen af mange TMT-værdipapirer i slutningen af 90'erne. Uden at der er tale om manipulation af markedsvilkårene, kan fejlagtige finansielle anbefalinger også skyldes en uprofessionel adfærd eller forsømmelse fra firmaets side eller uhensigtsmæssige incitamentstrukturer i de firmaer, der giver generel rådgivning. Anbefalinger til at købe eller sælge bestemte instrumenter kan fordrejes af interessekonflikter, hvis det pågældende investeringsfirma leverer andre tjenester til et selskab. En stærk forudindtagethed for købsanbefalinger kan også skyldes personalets bonusstruktur. EU-bestemmelserne, der pålægger investeringsfirmaer og banker pligt til at effektuere forretningerne i kundernes bedste interesse og til at organisere dem på en sådan måde, at interessekonflikter minimeres, gælder ikke klart for sådanne firmaers generelle finansielle rådgivning. Det foreslåede direktiv om markedsmisbrug vil indføre et krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at personer, der udfører forskning eller udbreder forskningsoplysninger vedrørende finansielle instrumenter, eller udstedere af finansielle instrumenter, der anbefaler investeringsstrategier over for offentligheden, i rimeligt omfang sørger for, at 7
sådanne generelle anbefalinger præsenteres på en fair måde. Der skal ligeledes ske offentliggørelse af eventuelle interessekonflikter med hensyn til de instrumenter, der anbefales. (US SEC's "fair disclosure" regulation indebærer tilsvarende forpligtelser). Offentliggørelse af vildledende generelle anbefalinger, som udgør markedsmanipulation i henhold til det foreslåede direktiv om markedsmisbrug, vil blive straffet i overensstemmelse med fastlagte sanktioner. Politikforanstaltninger vedrørende finansanalytikere: direktivet om markedsmisbrug bør vedtages hurtigt, herunder ændringerne vedrørende regnskabsundersøgelser under den igangværende høringsproces om investeringsservicedirektivet skal det overvejes, om der er behov for yderligere krav til regnskabsanalytikere. De kunne klargøre, at investeringsfirmaer og banker bør være bundet af strengere adfærdsregler og underkastet bestemmelser om interessekonflikter, når de foretager regnskabsanalyser. Kreditvurderingsbureauer: Kreditvurderingsbureauer letter vurderingen af potentielle kreditorers kreditværdighed og markedsdeltagernes og tilsynsmyndighedernes vurdering af individuelle emittenters værdipapirer. De ratings, som de specialiserede agenturer leverer, er et koncentrat af informationer, der sparer markedsdeltagerne for at afholde omkostninger til behandling af store mængder finansinformationer. Tidligere fokuserede kreditvurderingsbureauerne først og fremmest på statsgæld. Deres rolle er nu blevet større og større efter væksten i udstedelsen af virksomhedsobligationer og nye finansielle instrumenter til overførsel af kreditrisiko (f.eks. værdipapirisering, kreditderivater). Rating-teknikker er også ved at blive almindelige i forbindelse med andre investeringsprodukter (investeringsforeninger). Man baserer sig i stigende omfang på sådanne kredit-ratings i forbindelse med en lang række offentlige politikformål. (I Basel II-diskussionerne kunne sådanne ratings hjælpe til at bestemme den kreditrisikovægtning, der skal anvendes i forbindelse med beregning af kapitaldækning for krediteksponering til en given modpart). Det forhold, at credit ratings spiller en større og større rolle for markedsdeltagerne og for tilsynsmyndighederne, betyder, at det er vigtigt for markederne og for offentligheden, at der kan tilvejebringes nøjagtige og pålidelige ratings. Politikforanstaltninger vedrørende kreditvurderingsbureauer: Der bør foretages en sektortværsnitsvurdering, der navnlig fokuserer på: de bidrag, som bureauerne kan give og faktisk giver med hensyn til vurdering af credit ratings om der er behov for at overveje regulerende indgreb på credit rating-området. RESUMÉ AF POLITIKFORANSTALTNINGER 8
1. Politikforanstaltninger vedrørende regnskabsaflæggelse: - Hurtig vedtagelse i år af den foreslåede forordning om krav til børsnoterede EUselskaber om at anvende IAS fra 2005, på linje med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona - Forberedelse af Kommissionens godkendelsesbeslutning af eksisterende IAS, sådan at det bliver muligt for børsnoterede EU-selskaber at forberede overgangen i god tid inden 2005-fristen - Yderligere udvikling af EU- og nationale håndhævelsesmekanismer med henblik på at sikre en ordentlig og harmoniseret anvendelse af IAS inden for EU i samordning med Det Europæiske Værdipapirreguleringsudvalg - Vedholdende og samordnet opstrømspres inden for IAS-processen med henblik på at sikre, at nye IAS fortsætter med at følge den principbaserede tilgang og så vidt muligt afspejler europæiske interesser - Videreførelse af dialogen med de amerikanske myndigheder for at opnå deres accept af regnskaber, der udarbejdes på grundlag af IAS af børsnoterede EUselskaber med henblik på optagelse på en børs i USA, uden tilpasning til US GAAP fra 2005 og fremefter - EU-støtte til global konvergens gennem IAS for så vidt angår vigtige regnskabsspørgsmål såsom behandling af finansielle instrumenter, aktiebaserede betalinger og finansieringsordninger uden for balancen - Hurtig modernisering af eksisterende regnskabsdirektiver med henblik på at anvende IAS-principperne på ikke-børsnoterede selskaber, når en medlemsstat vælger dette - Inden sommeren 2002 offentliggør Kommissionen et andet høringsdokument om regelmæssig regnskabsaflæggelse. Dette dokument vil behandle spørgsmål som regnskabsaflæggelsens periodicitet (kvartalsvis regnskabsaflæggelse) og offentliggørelsespligt. 2. Politikforanstaltninger vedrørende lovpligtig revision: - Kommissionen vedtager sin henstilling om revisors uafhængighed i slutningen af april - Kommissionen vedtager en ny meddelelse om prioriteter inden for lovpligtig revision inden september. Meddelelsen kunne specielt omhandle følgende spørgsmål: anvendelse af de internationale revisionsstandarder (ISA) på al revision i EU inden 2005 minimumskrav til et ordentligt offentligt tilsyn med revisionsprofessionen på nationalt plan og muligvis på europæisk plan, med en stærk deltagelse fra kredse uden for professionen 9
god virksomhedsledelse i relation til lovpligtig revision, specielt revisionsudvalgenes fremtidige rolle i europæiske børsnoterede selskaber eventuelt vedtagelse af en moralkodeks for at understøtte den professionelle integritet i Unionen tilvejebringelse af et passende retligt grundlag for EU-initiativerne vedrørende lovpligtig revision, bl.a. ved en modernisering af det 8. selskabsdirektiv om lovpligtig revision - En gennemgang i 2003 af, hvordan henstillingen om minimumskrav til systemer for ekstern kvalitetskontrol i forbindelse med lovpligtig revision i EU (vedtaget i november 2000) er blevet gennemført i medlemsstaterne. 3. Politikforanstaltninger vedrørende god virksomhedsledelse: - Det nuværende mandat til Den Højtstående Gruppe af Eksperter i Selskabslovgivning vil blive udvidet til at dække yderligere spørgsmål vedrørende god virksomhedsledelse, herunder bestyrelsesmedlemmers og bestyrelsens rolle, ledelsens aflønning og ledelsens ansvar for udarbejdelsen af finansielle oplysninger - Den Højtstående Gruppe skal analysere Kommissionens undersøgelse om kodekser for god virksomhedsledelse - Kommissionen vil offentliggøre et andet høringsdokument om regelmæssig regnskabsaflæggelse, herunder løbende rapporteringskrav vedrørende stemmerettigheder og selskabernes kapitalstruktur - Direktivet om pensionsfonde bør hurtigt vedtages. 4. Politikforanstaltning vedrørende gennemsigtighed i det internationale finansielle system: - Det Europæiske Værdipapirreguleringsudvalg vil blive opfordret til at rapportere om tilsynsspørgsmål i forbindelse med derivaters og derivathandelens øgede kompleksitet og implikationerne for reguleringen af de europæiske finansielle markeder, med særlig vægt på finansieringsteknik og hedge funds under hensyntagen til arbejdet i Financial Stability Forum. Det skal aftales med Det Europæiske Værdipapirreguleringsudvalg, hvornår rapporten skal foreligge. 5. Politikforanstaltninger vedrørende finansanalytikere: direktivet om markedsmisbrug bør vedtages hurtigt, herunder ændringerne vedrørende regnskabsundersøgelser under den igangværende høringsproces om investeringsservicedirektivet skal det overvejes, om der er behov for yderligere krav til regnskabsanalytikere. De kunne klargøre, at investeringsfirmaer og banker bør være bundet af strengere adfærdsregler 10
og underkastet bestemmelser om interessekonflikter, når de foretager regnskabsanalyser. 6. Politikforanstaltninger vedrørende kreditvurderingsbureauer: Der bør foretages en sektortværsnitsvurdering, der navnlig fokuserer på: de bidrag, som bureauerne kan give og faktisk giver med hensyn til vurdering af credit ratings om der er behov for at overveje regulerende indgreb på credit rating-området. 11