08 NOVEMBER 2010 KULTURHUSET MOSEGAARDEN ELLEGÅRDEN FARUMVEJGAARD KØBMANDSMUSEET CORNELEN IMMIGRANTMUSEET

08 NOVEMBER 2010 KULTURHUSET MOSEGAARDEN ELLEGÅRDEN FARUMVEJGAARD KØBMANDSMUSEET CORNELEN IMMIGRANTMUSEET

Velkommen til Furesø Museer En betænksom museumsgæst kom for nylig forbi museet med en lettere patineret Yankiebar-reklame, som hun havde fundet i et ugeblad fra 1970 erne. Reklamen bringer vi på forsiden af dette nummer af NYT. Med Købmandsmuseet Cornelen som idyllisk kulisse sender billedet tankerne tilbage til tiden fra før verden gik af lave. Og de unge mennesker på scooteren har fremtiden for sig. Selve tidsperspektivet i billedet fortid, nutid og fremtid, er nærliggende at sammenligne med, hvad der er museernes opgave; nemlig at formidle fortiden på en måde, som gør den relevant for nutidens borgere, så de derved bedre kan gøre sig forestillinger om fremtiden. Immigrantmuseet er et lysende eksempel på, hvordan vi gør indvandringens historie relevant i vores multikulturelle hverdag, og forhåbentlig kan historien være med til at styrke den fremtidige integration. Arbejdet med at opbygge det nye museumsafsnit starter i begyndelsen af 2011. 2011 er også året, hvor Furesø Museer samler sit lokalhistoriske museum på Mosegaarden i Værløse. I løbet af året rykker samlingerne ud af Farumvejgaard og Ellegården i Stavnsholt og ind på Mosegaarden. Her skal de i en permanent udstilling kaste fornyet lys over en samlet Furesø-historie, bestående af fortiden fra både Farum og Værløse. På Mosegaarden indrettes også et nyt særudstillingslokale til skiftende udstillinger. Tilbage i Stavnsholt forbliver Cornelen fortsat åben for publikum. Før vi når så langt, glæder jeg mig til at byde velkommen til en særudstilling om livet på Flyvestation Værløse. Her serverer vi for første gang de bedste historier fra dagligdagen bag hegnet på kommunens, engang, største arbejdsplads. Jeg ønsker god læselyst. Cathrine Kyø Hermansen Museums- og arkivchef Farumvejgaard Købmandsmuseet Cornelen Farum Kulturhus Mosegaarden 2

Furesø Museer i børnehøjde Af Katrine Jessen studerende på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Antropologi, DPU Hvordan kan Furesø Museer bidrage til børns læring, og hvordan fungerer samarbejdet mellem skoler/daginstitutioner og museets skoletjeneste? Sådan lyder arbejdstitlen på en opgave, jeg udarbejder i løbet af efteråret. Udgangspunktet er et feltstudie af skoletjenestens pædagogiske praksis. personlige beretninger om heltemod, katastrofer, fattigdom og svigt. Derfor er det nok ikke tilfældigt, når 75 børn lytter optaget til en dramatisk fortælling om høst på Ellegården i gamle dage. Fortællingen bliver visualiseret og konkretiseret af billeder på overhead. Korn-negene, høtyven og ikke mindst den imponerende store le, bliver vist frem. Leen, ved bevægelser som dem en bonde, der høstede for hundrede år siden, brugte. Eleverne oplevede, at vi er selv historie..! Nysgerrighed og behovet for at udforske skaber basis for læring, står der i Falk & Dierklings bog, The Museum Experience. Og det var da også lige, hvad elever fra en 5. klasse på Lille Værløse skole oplevede i forbindelse med en historisk byvandring i Værløse. Efter turen fik jeg mulighed for at interviewe tre elever, som alle havde fået lyst til at vide mere om, hvad der skete for længe siden i netop deres by. Hvordan var det mon at være barn, dengang lærer Dahl skrev klagebrevet over de uvorne børn ved bybrønden? At undersøge, hvad der mon havde været lige præcis der, hvor de bor nu, og tænk, at se stedet, hvor skovhuggerne fandt det skelet, som måske var den myrdede kniplingskræmmer Lorenzen fra Slesvig. Eleverne oplevede, at vi er selv historie..! Bogen siger, at de små historier, dvs. de nære historier, kan give liv og mening til den store historie. Kan er fremhævet for historisk oplevelse og viden er ikke en selvfølgelighed, når vi voksne fortæller og børnene lytter. Så hvordan skaber vi de bedst mulige rammer, så børnene bliver i stand til at omdanne det erfarede til viden, og måske helst får lyst til at vide mere? Børnehaveklassernes høstarrangement var et sus af beundring og betagelse At dramatiske fortællinger skaber sammenhæng, og giver steder og ting mening og liv, har været kendt i årevis, lige fra de mundtligt overleverede sagn og legender til For en del år siden henvendte nogle børnehaveklasselærere sig til skoletjenesten og spurgte, om medarbejderen kunne komme og fortælle om høst i gamle dage. Fordi skoletjenesten, så vidt muligt, forankrer sine tilbud i lokalområdets historie, tog medarbejderen kontakt til en efterkommer fra Ellegården, Dan Nielsen. Han blev interviewet, og dette interview danner så baggrund for skoletjenestens fortælling om Høst i gamle dage. Interviewet indgår nu i det lokalhistoriske arkivs samlinger. 3 Fra høstarrarngementet på Solvangskolen. Foto: Furesø Museer Lokalhistoriske fortællinger, opgaver og aktiviteter giver børnene en spændende autentisk og relevant tværfaglig dimension i undervisningen. På museet forsøger vi at stille os til rådighed for den gode fortælling, for børns nysgerrighed, deres fantasi og forskerlyst. Noget, der forhåbentlig kan supplere læringen i skolen. Ligesom det skete for de tre 5. klassesbørn, der alle fik appetit på at vide mere om Værløses historie(r), som de også selv er en del af.

Tværkulturelle ægteskaber kærlighed på tværs af nationaliteter Af Pia Lund Poulsen projektmedarbejder mænd i stigende grad vælger at gifte sig med udenlandske kvinder kan eksempelvis være, at de har haft dårlige erfaringer med danske kvinder og søger andre værdier i ægteskabet, som de kan finde hos asiatiske kvinder. For de asiatiske kvinder kan ægteskabsmigration til vesten til gengæld være attraktivt, fordi det åbner muligheder for at støtte familien i hjemlandet. Vi har i de senere år oplevet en markant stigning i forhold til immigranter, der bosætter sig i Danmark på baggrund af ægteskab med en dansker. Denne tendens står i kontrast til de samtidige stramninger af reglerne på udlændingeområdet. Immigrantmuseet undersøger derfor hvilke overvejelser, der ligger til grund for at emmigrere til Danmark med en dansk ægtefælle. Hvilke vilkår har man som ægteskabsimmigrant og hvilke udfordringer ligger der i at leve i et interkulturelt ægteskab og skabe familie med rødder forskellige steder i verden? Valget af en partner i udlandet I 2009 blev der hos Danmarks Statistik registreret 5101 ægteskaber mellem danskere og udlændinge. Sammenligner man danske mænd og kvinders ægteskabsmønstre kan man se en klar forskel. Danske mænd gifter sig i langt højere grad end kvinder på tværs af nationale og kulturelle grænser, og der har indenfor de seneste ti år udviklet sig en udbredt ægteskabspraksis mellem danske mænd og asiatiske kvinder. Danske kvinder vælger derimod, i højere grad end mænd, ægtefæller fra vestlige lande og som oftest inden for Europa og lande der geografisk og kulturelt ligger tæt på Danmark. Mænd fra USA og Europa har lettere ved at finde arbejde i Danmark end mænd fra ikke vestlige lande. Da det kan være svært for sidstnævnte gruppe at finde arbejde i Danmark, vil migration til Danmark være forbundet med et tab af prestige. Da tab af prestige generelt betyder mere for mænd end for kvinder, kan dette være årsagen til, at det er mindre attraktivt for udenlandske mænd at flytte til Danmark. Begrundelsen for, hvorfor så mange danske I 2009 blev der hos Danmarks Statistik registreret 5101 ægteskaber mellem danskere og udlændinge. På baggrund af samtaler med ægteskabsimmigranter fra bl.a. Brasilien, USA, Elfenbenskysten, Makedonien og Bhutan, har antropolog Pia Lund Poulsen indsamlet fortællinger om at leve med flere kulturer under samme tag. Projektet formidles i bogform og på Immigrantmuseet.dk 4 Alt har sin pris Bag de anonyme tal ligger menneskelige skæbner, og historier der udvikler sig på tværs af landegrænser. I et blandet ægteskab er der altid mindst en part, der må forlade sit oprindelsesland, den nære kontakt til familie, venner og de kulturelle normer, man er vokset op med. For mange par er bopælen i Danmark midlertidig og ægteskaberne er kendetegnet ved stor fleksibilitet og åbne horisonter, der giver muligheder for et liv et andet sted på kloden. Flere immigranter udtrykker, at det har taget op til ti år at falde til og føle, at det er her, de har hjemme. Når valget af opholdssted falder på Danmark, skyldes det bl.a. adgangen til uddannelse, sundhed og friere udtryksmuligheder. Ægteskabsimmigranter må på den ene side håndtere de udfordringer der er alment gældende for alle parforhold, men samtidig er der nogle særlige problemstillinger, som knytter sig til at leve i et blandet ægteskab. For de par, der er flyttet til Danmark siden 2002, hvor reglerne for familiesammenføring blev strammet, vil der ofte være et ulige magtforhold i ægteskabet, i kraft af den ene parts manglende tilknytning og rettigheder i Danmark. Den juridiske proces i familiesammenføringen forløber sjældent ukompliceret og stress, kaos og skuffelse møder mange immigranter i den første tid. Samtidig med at de forsøger at stifte familie, mødes de af krav om at lære dansk, bestå prøver og bevise, at de er værdige samfundsborgere. Blandet modtagelse i Danmark Til gengæld giver mange ægteskabsimmigranter udtryk for en overvældende modtagelse af deres nye danske svigerfamilie.

Et ægteskab på tværs af nationalitet. Foto: Pia Lund Poulsen Mødet med den danske familie, lokale traditioner, hygge og samvær bevæger de fleste og står i stærk kontrast til det officielle møde med velfærdssamfundet. Der er således stor forskel på at møde danskerne i offentligheden eller under hjemlige forhold. Globaliseringen er med til at åbne mulighederne for grænseløs kærlighed. Danskerne møder deres udenlandske partnere på nettet, rejser eller i forbindelse med studie eller arbejde i udlandet som bliver mere og mere udbredt. Det ser derfor ud til, at danskerne i stigende grad vil gifte sig på tværs af landegrænser og på trods af de udfordringer, der er forbundet med et blandet ægteskab. For mange par er bopælen i Danmark midlertidig og ægteskaberne er kendetegnet ved stor fleksibilitet og åbne horisonter, der giver muligheder for et liv et andet sted på kloden. 5

Et heldigt møde Af Camilla Adler Jensen museumsinspektør En flot solskinsdag i slutningen af august ankom en stor lastbil til Furesø Museers magasin i Jonstrup. I den var 250 flyttekasser med bøger, tidsskrifter og videobånd om indvandringen til Danmark gennem de sidste 40 år. Historien om Immigrantmuseets nye bogsamling, Minoritetssamlingen, starter med et heldigt møde. Minoritetssamlingen videre. Men da støtten udeblev, blev det dødsstødet for den unikke samling, der rummer mange titler, som ikke er offentligt tilgængelige andre steder. Til stor ærgrelse for folk, der arbejder med indvandringen til Danmark, blev det besluttet at samlingen skulle kasseres. Reddet på et hængende hår Bibliotekaren afsluttede sin fortælling med, at han dog ikke var sikker på, om samlingen var blevet smidt ud. Det var den heldigvis ikke. Men meningen var at samlingen skulle destrueres i løbet af foråret. Samlingen blev derefter overdraget til Immigrantmuseet, hvis vi lovede selv at sørge for transporten. En dag i januar var jeg på Hovedbiblioteket i København, hvor jeg ved et tilfælde mødte en bibliotekar, der fortalte mig, at han med uvilje havde været med til at kassere Mellemfolkeligt Samvirkes bibliotek, som bl.a. rummede Minoritetssamlingen. Dokumentation af indvandringens historie Indtil 2005 var Minoritetssamlingen en del af Mellemfolkeligt Samvirkes bibliotek. Biblioteket indsamlede bøger, tidsskrifter og rapporter, der dokumenterede indvandringen til Danmark. For fem år siden måtte Mellemfolkeligt Samvirke lukke biblioteket på grund af besparelser. Fotos: Immigrantmuseet Til stor ærgrelse for folk, der arbejder med indvandringen til Danmark, blev det besluttet at samlingen skulle kasseres. I august måned blev de 9.300 titler og 70 tidsskrifter kørt fra en kælder under biblioteket på Islands Brygge til Jonstrup. Af alle tænkelige steder, står samlingen nu bedst på Furesø Museers magasin og er, når opsætning og katalogisering er færdig, mulig at låne til læsesalsbrug. Indtil 2005 var Minoritetssamlingen en del af Mellemfolkeligt Samvirkes bibliotek. Minoritetssamlingen levede derefter en omtumlet tilværelse. Mange mennesker arbejdede på at redde biblioteket, der flere gange var ved at blive kasseret. Københavns Hovedbibliotek forsøgte, som de sidste, i 2007 at finde økonomisk støtte til at føre Samlingen rummer bl.a. viden om integrationspolitik, flygtninge, immigranters religion, boligforhold, arbejdsvilkår og madkultur gennem de sidste 40 år. 6

Ungarske ståltrådsarbejdere Af Bjarne Birkbak arkivar Når vi normalt registrerer indvandrere til Danmark i vores databaser, udgør tjenestekarle, tjenestepiger og arbejdere i roerne, på teglværkerne, jernbanerne, digerne o.lign., langt hovedparten. Men der var andre og indimellem også langt mere farverige grupper der rejste ind i landet. Den 14. januar 1895 ankom ungareren Johan Hricsovitz til Nakskov og henvendte sig til Herredsfogeden for Lollands Nørre Herred. Han foreviste en kongelig bevilling, udstedt d. 22. januar 1894, til at forhandle ståltrådsarbejder. På den baggrund fik han lov til at tage ophold i Nakskov og sælge sine ståltrådsarbejder. Ståltrådsarbejde var en ungarsk specialitet. Af ståltråd fremstillede ungarerne bordskånere, piskeris o.lign. Et udpræget mandefag Ståltrådsarbejde var en ungarsk specialitet. Af ståltråd fremstillede ungarerne bordskånere, piskeris o.lign., som vi kender så godt i dag; men som kom til landet i anden halvdel af 1800-tallet. På nuværende tidspunkt dækker Bordskåner lavet af ståltråd - efter al Immigrantmuseets database sandsynlighed af en ungarsk ståltrådsarbejder mellem 1875 og 1890. over arbejdsindvandrere til Danmark mellem 1812 og Foto: Furesø Museer 1924 i Nordsjælland, inkl. det gamle Københavns Amt, samt det meste af Lolland. Databasen omfatter 1.274 poster med ståltrådsarbejdere. Af disse var 1.256 fra Ungarn, to fra Tyskland og seks fra Sverige, mens resten ikke er identificeret. Faget var næsten udelukkende et mandefag - der er kun med sikkerhed fundet to kvindelige ståltrådsforhandlere, i øvrigt begge svenskere. Produkter afsættes i købstæderne Johan Hricsovitz rejste rundt på det meste af Lolland og lavede sine ståltrådsarbejder. Han optræder således ti gange i databasen. Det ser ud som om, at det var almindeligt at opholde sig et sted omkring en uge ad gangen. Det ser også ud, som om Hricsovitz har været i landet ad flere omgange. Således optræder han i 1884-85, 1890, 1895 og 1897-99. Af oplysningerne i databasen kan man se, at han også har været i København, Frederiksberg, Køge og Slagelse. I det hele taget synes hovedparten af afsætningen af ståltrådsarbejdernes produkter at være sket i købstæderne. En optælling viser således 376 poster i Frederikssund, 277 i Nakskov, 217 i Maribo, 159 i Sakskøbing og 117 i Frederiksværk, i alt 1.136 poster. Der optræder dog kun fire i Hillerød og otte i Helsingør. Det sidste kan tolkes som et udslag af, at politimestrene i disse to købstæder udviste en meget restriktiv holdning overfor omvandrende handlende. Faget var næsten udelukkende et mandefag - der er kun med sikkerhed fundet to kvindelige ståltrådsforhandlere, i øvrigt begge svenskere. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Hricsovitz opholdt sig i landet efter 1890. I slutningen af netop dette år blev det ulovligt at være omrejsende handelsmand/-kvinde, og vi kender ikke umiddelbart til andre ståltrådsarbejdere, som har fået kongelig bevilling til at opretholde sin omrejsende handelsvirksomhed. Vores indvandrerhistoriske databaser indeholder oplysninger om fremmede med arbejdsophold, om indfødsretstildelinger og om udvisninger. Se dem på www.immigrantmuseet.dk/databaser. 7

Det første hus ved Kollekolle Af Jakob Schlein Andersen museumsinspektør, Hørsholm Egns Museum Der var travlhed ved sydenden af Furesøen for omkring 5.500 år siden. Mange hænder var i gang for i fællesskab at bygge et stenalderhus. Der blev gravet med simple træredskaber, fældet tømmer med slebne flintøkser og samlet tættemateriale til vægge og tag. Sporene af huset og det liv der udspandt sig der, har ligget gemt og glemt i jorden lige indtil sommeren 2009. En arkæologisk undersøgelse, foretaget af Hørsholm Egns Museum, har blotlagt de bevarede spor fra huset. Efter 5.500 år har travle hænder igen været beskæftiget med at grave på stedet, der ligger vest for Frederiksborgvej, nær Nørreskov Hus. Denne gang for at få indblik i, hvordan stenalderbønderne havde bygget og indrettet deres hus, og for at få et glimt af deres liv. Gennembrud i byggetradition Det sensationelle ved huset fra Kollekolle er, at det er udtryk for en ny byggetradition, samt de mange oldsager der var bevaret i husets gulv. De mennesker der byggede huset, var blandt de første på Sjælland der opførte en bolig, hvor vægten af taget blev båret af kraftige stolper. En teknik der gjorde det muligt at bygge langhuse i stedet for hytter. Det sensationelle ved huset fra Kollekolle er, at det er udtryk for en ny byggetradition. Da muldjorden var blevet gravet bort med gravemaskine, kunne resterne af huset ses som én stor mørk aftegning i råjorden efter en nedgravning. Den store nedgravning skyldes, at nordenden af husets gulv var forsænket. Let nedgravede gulve er ikke ualmindelige i bondestenalderens langhuse og er en gammel tradition, der også blev benyttet i de ældre hytter fra jægerstenalderen i Nivå. Forsænkningen af husets gulv har betydet, at stumper af det husgeråd og de redskaber, der blev brugt i huset, har ligget beskyttet mod moderne pløjning. Derfor var det under udgravningen muligt at finde brudstykker af fint ornamenterede lerkar og enkelte hele flintredskaber. Livet i huset Den forsænkede del af huset bestod af to sektioner adskilt af en lille tværgående rygning. Fundene viser, at der har været forskel på brugen af de to sektioner. I den nordligste del blev der udgravet et ildsted, hvor gentagen brug af ild har brændt underlaget af ler hårdt og rødt. Næsten al keramik fra huset er fundet i samme sektion som ildstedet, og dermed fremstår det som husets madlavningsområde. Den anden sektion med forsænket gulv var næsten uden fund, og rummets funktion kan derfor ikke afgøres med sikkerhed. Det mest sandsynlige er, at denne del af huset har været benyttet som soveplads, da området uden forsænket gulv skulle bruges til opstaldning af husdyrene eller som lade til foder og forråd. Hele huset har været omtrent 9,5 m langt. Den forsænkede del af huset alene måler 4,5 m i bredden og 5,5 m i længden. Huset har dermed haft en bredde på minimum 4,5 m, men det eksakte mål kendes ikke, da sporene efter væggene er helt forsvundet. I den nordligste del blev der udgravet et ildsted, hvor gentagen brug af ild har brændt underlaget af ler hårdt og rødt. Hørsholm Egns Museum fortsætter undersøgelserne af husfundet i form af analyser af trækulsprøver og jordprøver. Analyserne vil give en kulstof 14-datering af husets alder, der på nuværende tidspunkt er fastlagt ud fra keramikkens kendetegn. Håbet er endvidere at analyser af jord fra huset kan klarlægge detaljer angående husets vægge og konstruktion. 8

Stenalderhusets grundplan set ovenfra: Efter 5.500 år har travle hænder igen været beskæftiget med at grave på stedet, der ligger vest for Frederiksborgvej, nær Nørreskov Hus. Husets forsænkede del er markeret med grønt og ildstedet med rødt. De tre mørkegrå cirkler viser de tagbærende stolpers placering. Husets vægge var ikke bevaret, men et muligt forløb er her markeret med lysegråt. Som huset er tegnet her, er der ca. 50 kvadratmeter under tag. Illustration: Hørsholm Egns Museum Området, der blev undersøgt arkæologisk er markeret med en rød ramme. Stenalderhuset blev fundet længst mod nord. Illustration: Hørsholm Egns Museum For omtrent 5.900 år siden skete der nogle store forandringer i det område, vi i dag kender som Danmark. Indtil da levede man af jagt, fiskeri og indsamling af bær og planter. Men i løbet af nogle århundreder blev livet som jægere skiftet ud med en tilværelse som bønder. Sammen med tamdyr og viden om dyrkning af korn kom også nye byggetraditioner til landet. Stenalderjægernes bopladser kendes fra Nivå, hvor udgravninger viser, at jægerne boede i cirkulære hytter. I modsætning til jægerne byggede bønderne langhuse. Det er ikke huse som i dag, med solidt byggede ydervægge, der bærer taget. De første bønder byggede deres huse med kraftige stolper, der blev sat opretstående i jorden, placeret så de stod på en række ned igennem midten af huset. Disse stolper bar taget på stenalderhuset ved Kollekolle. 9

Grønlandske feriebørn Af Steen Porse Rasmussen projektmedarbejder Lørdag den 3. juli 1965 kl. 5.30 landede fly nr. 242 på Flyvestation Værløse. Ombord var 26 grønlandske drenge mellem 9 og 13 år fra Arsuk på Vestgrønland. De var feriebørn, der i en måned skulle holde sommerferie på flyvestationen. Fra 1963 afholdt Flyvestation Værløse, ligesom mange andre militærenheder, hvert år en sommerferielejr for 24-26 drenge i alderen 9 til 14 år. Da eskadrillerne i Værløse siden 1930erne havde haft fast tilknytning til Grønland, blev feriebørnene hentet i Grønland og fløjet til Værløse med Flyvevåbnets C-54 transportfly. Drengene blev hentet i deres bygder af enten et Catalina fly eller i en marinekutter. Afskeden med forældrene var til tider hjertegribende. Flybesætningerne følte ved flere lejligheder, at hverken drengene eller deres forældre helt havde forstået, hvad der skulle ske. Klædt på af Magasin Feriebørnene blev indkvarteret på flyvestationen og fik udleveret uniformer, der nødtørftigt blev tilpasset ved at klippe af benene, så de ikke var alt for lange. En af de første udflugter gik til det københavnske varehus Magasin du Nord, der sponsorerede cowboybukser, en bluse, korte bukser, badebukser, tennissko, 2 sæt undertøj, en regnfrakke og en træningsdragt til hver dreng. Under opholdet blev drengene målt og vejet flere gange, ligesom de også blev undersøgt for tuberkulose. En tandlæge sørgede for, at de fik efterset og repareret deres tænder. Træer, TV og træk og slip I Danmark stødte de grønlandske drenge på en række ting, de aldrig havde set før, og pressebevågenheden var stor. Den 2. juli 1966 kunne man læse på forsiden af Berlingske Tidende under overskriften, Første gang de så et træ, om de grønlandske drenge på Flyvestation Værløse. Brusebad, varmt og koldt vand og ikke mindst træk og slip fascinerede drengene, ligesom tv, Magasin s rulletrappe og elevatoren i tårnet i Zoologisk Have i København var fremmedartede for en grønlandsk dreng i 1960 erne. På besøg Under opholdet inviterede en lang række virksomheder og kulturinstitutioner på besøg. Carlsbergbryggerierne, Tuborg, Danmarks Akvarium, Tøjhusmuseet, en pølsefabrik, et forlag, en isfabrik og sågar Vassingrød planteskole fik besøg af drengene. Virksomheder som Lego og Toms chokoladefabrik bød på gaver og smagsprøver, mens Dyrehavsbakken, Tivoli og Cirkus Schumann bød på rutsjebaner, linedansere og tryllekunstnere m.m. Også Flyvestationens forskellige afdelinger tog imod ferieeskadrillen. Eskadrille 580, der stod for brandbekæmpelse, bød f.eks. på en tur i brandbil og leg med brandslangerne. Et omrejsende fodboldhold Fodbold spillede en vigtig rolle under drengenes ophold. De grønlandske drenge spillede både mod lokale hold og mod feriebørn fra andre militære enheder som f.eks. Sandholm kaserne eller Holmen i København. Drengene fra Værløse blev transporteret rundt i Danmark i militærbus og besøgte bl.a. både flyvestation Karup og flyvestation Skrydstrup, der i 1965 bl.a. bød på en tur i gokart. Sponsorater og feriefonden Efter en måned med mange oplevelser blev drengene fløjet hjem til Grønland. Opholdet blev finansieret af indsamlinger på Flyvestation Værløse gennem soldaternes feriefond og ved sponsorater. Transporten blev tilpasset de regelmæssige transportflyvninger mellem Grønland og Værløse. Grønlandske drengebørn på dansk grund, klar til at holde sommerferie på Flyvestation Værløse i 1965. Foto: Furesø Museer 10

Ligesom Magasin s rulletrapper og brusebad fascinerede de grønlandske feriebørn, synes en gris på en dansk landbrugsejendom også at vække deres begejstring. Læg mærke til drengen i baggrunden, der måske ser et traktordæk for første gang? Foto: Furesø Museer Den 16. januar 2011 åbner Furesø Museer udstillingen, Bag Hegnet, på Mosegården i Værløse. Udstillingen fortæller om Flyvestation Værløse som arbejdsplads og om de grønlandske børn, der holdt sommerferie i Værløse i 1960 erne. 11

Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Adresser på udstillingssteder: Mosegaarden Skovgårds Allé 37, 3500 Værløse Ellegården Stavnsholtvej 168, 3520 Farum Hverdage: Henvendelse på Farumvejgaard Farumvejgaard Stavnsholtvej 170, 3520 Farum Købmandsmuseet Cornelen Stavnsholtvej 186, 3520 Farum Hverdage: Henvendelse på Farumvejgaard Alle udstillingssteder har åbent: Tirsdag - fredag kl. 11-16, søndag kl. 13-16 (Lukket søndage i juli) Adresse på arkiver: Furesø Arkiver Lokalarkiv, læsesal og stadsarkiv Kulturhuset, Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Åbent: Mandag - torsdag kl. 11-16 (Læsesalen kun med ekspedition til kl. 15) Administration: Kulturhuset Stavnsholtvej 3, 3520 Farum Tlf. 7235 6100 www.furesoemuseer.dk www.immigrantmuseet.dk Furesø Museer Nyt udkommer 2 gange årligt. Redaktion: Cathrine Kyø Hermansen (ansv.) og Ellen Elisabeth Jensen Forside: Reklame for Yankie Bar med Købmandsmuseet Cornelen i baggrunden. Billede fra ca. 1965. Redaktionen er afsluttet 1. oktober 2010 Næste nr. udkommer i maj 2011 Design, sats, tryk og produktion: Bendt Wikke Marketing A/S Oplag: 2.000 stk. ISSN 1902-5114 Grønlandske drengebørn på dansk grund, Flyvestation Værløse i 1963. Foto: Furesø Museer.