Husholdningsaffald i Furesø Kommune. Den 29. marts 2011

Den 29. marts 2011 Husholdningsaffald i Furesø Kommune Undersøgelse af indsamlingspotentialer og miljøpåvirkning for udvalgte genanvendelige materialer i husholdningsaffaldet Rekvirent: Furesø Kommune

Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Baggrund og Formål...3 1.2 Opsummering...3 2 Metode...5 2.1 Undersøgelse af datagrundlaget og fejlkilder...5 2.2 Sammenstilling og vurdering af oplysninger...6 2.2.1 Fokusfraktioner...6 2.2.2 To kommuner til sammenligning...7 2.3 Analyse og vurdering af potentialer...8 2.3.1 Benyttet potentiale...8 2.3.2 Potentiale i stort og småt brændbart...10 2.4 Miljøvurdering - beskrivelse af parametre...11 2.4.1 Energi...11 2.4.2 Økonomi...12 3 Resultater...13 3.1 Bioaffald...13 3.2 Papir...14 3.3 Pap...15 3.4 Glasemballage...15 3.5 Plastemballage...16 3.6 Metalemballage...16 3.7 Haveaffald...17 3.8 Jern & metal...17 3.9 Farligt affald...18 3.10 Elektronik...18 3.11 PVC...19 3.12 Øvrigt...19 3.13 Husholdningsaffald i Furesø, Hillerød og Allerød Kommune...20 3.13.1 Furesø...20 3.13.2 Hillerød...21 3.13.3 Allerød...23 3.14 Miljøvurdering - CO 2 udledning...24 4 Diskussion...25 4.1.1 Bioaffald...25 4.1.2 Papir, pap, metal- og plastemballage...26 4.1.3 Jern og metal og elektronikaffald...27 4.1.4 Farligt affald...28 Veksebo 2011

1 Indledning 1.1 Baggrund og Formål Furesø Kommune har ønsket en vurdering af potentialet for indsamling af genanvendelige materialer fra husholdningerne i kommunen, herunder en økonomisk og miljømæssig vurdering af indsamlingen og affaldsbehandlingen. Vurderingen kan indgå i kommunens prioritering af tiltag med sigte på at forbedre indsamlingseffektiviteten og øge genanvendelsen. Undersøgelsen fokuserer på udvalgte genanvendelige materialer, der bortskaffes som restaffald i dagrenovationen. Undersøgelsen af genanvendelsespotentialer skal give et overblik over hvor der er det største potentiale for yderligere indsamling til genanvendelse. Ordninger, affaldsmængder og potentialer for Furesø Kommune sammenlignes med kommunerne Allerød og Hillerød. 1.2 Opsummering En affaldsfraktions potentiale er udtryk for mængden af et materiale der maksimalt kan indsamles separat, hvis det ved husstanden bliver sorteret fra til genanvendelse og ikke indgår i mængden til forbrænding sammen med den øvrige dagrenovation. Potentialet for indsamling af genanvendelige affaldsfraktioner fra husholdningerne i Furesø kommune, er beregnet på baggrund af landsdækkende sorteringsundersøgelser af dagrenovationen. De landsdækkende resultater er, under hensyn til demografiske forskelle, andre sorteringsundersøgelser og i samarbejde med kommunens teknikere, tilpasset forhold i Furesø Kommune. Med en sammenligning af to scenarier, et nul-scenarie med indsamlingseffektiviteten som den var i 2009 og et maks-scenarier hvor hele potentialet indsamles, perspektiveres nogle konsekvenser af en øget indsamling i Furesø Kommune. Med udgangspunkt i de kortlagte affaldsmængder for 2009 viser det beregnede potentiale for papir og pap at der kan indsamles ca. 40 % mere. Indsamlingen af glasemballage vil kunne øges med ca. 25 %. Fraktionerne bioaffald, plastemballage og metalemballage blev ikke indsamlet i Furesø Kommune i 2009. Den særskilte indsamling af PVC kan forbedres med ca. 30 %. Det bemærkes at forbrænding af PVC udvikler stoffer, som kræver benyttelse af en øget mængde røggasrensningsprodukt, hvilket betyder høje omkostninger ved forbrænding af fraktionen. For fraktionerne haveaffald, jern og metal, farligt affald, samt elektronik viser det beregnede potentiale, at det kun er en relativt lille mængde (ca. 10 %) der kan indsamles yderligere. Fraktionerne farligt affald og elektronik er fraktioner, hvor en uhensigtsmæssig behandling (som eksempelvis forbrænding med den øvrige dagrenovation) bør undgås, af andre og mere tungvejende grunde end udledningen af CO 1 2. CO 2 -udledningen ved behandlingen af disse fraktioner er ikke væsentlig i forhold til de øvrige miljøpåvirkninger fra fraktionerne og behandles derfor ikke nærmere. For elektronikaffaldet gælder reglerne for producentansvarsordningen, hvor kommunens udgifter til indsamlingen er marginale, eller ikke eksisterende. De lave omkostninger for kommunen, i forbindelse med indsamlingen af 1 Hvis ikke der specifikt refereres til stoffet CO2 refereres der i denne rapport til CO2-ækvivalenter som udtryk for påvirkning af drivhuseffekten. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 3

elektronik, sammenholdt med miljøgevinsten ved at få fjernet fraktionen fra dagrenovationen gør det attraktivt at indsamle denne fraktion særskilt. Ved en sammenligning af de enkelte fraktioners indsamlingseffektivitet kan det ses, at en indsamling af hele potentialet for papir vil give den største absolutte CO 2 gevinst, idet der vil kunne fortrænges ca. 11.000 ton CO 2, i dag fortrænges ca. 6.500 ton. Kommunens omkostninger ved at genanvende papiret er lavere end hvis papiret blev ført til forbrænding. Furesø Kommune har allerede ordninger rettet mod papir og pap fra husstandene og det vil derfor være nærliggende at forsøge en intensivering af indsamlingen. Specifikt for papir kan det overvejes at etablere en separat ordning som den i Hillerød Kommune. De største relative CO2 gevinster er imidlertid at hente ved en bedre indsamling af plast- og metalemballage som har den højeste CO 2 fortrængning pr. genanvendt ton. Ved indsamling af hele potentialet for plast- og metalemballagefraktionerne kan der fortrænges ca. 6.000 ton CO 2. Furesø Kommune har ikke for nærværende ordninger som retter sig mod indsamling af plast- og metalemballagefraktionerne. Fraktionerne papir, pap, glasemballage, bioaffald, elektronik, haveaffald, PVC samt jern og metal er alle billigere for kommunen at genanvende end at forbrænde. Det skal bemærkes, at de beregnede potentialer for Furesø Kommune kan være overvurderede fordi andelen af erhvervsaffald, som indsamles i ordningen for dagrenovation, ikke kan opgøres separat. Det betyder, at de kortlagte mængder dagrenovation fra husholdninger i udgangspunktet er for høje, hvilket betyder at potentialet estimeres for højt. 4 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

2 Metode 2.1 Undersøgelse af datagrundlaget og fejlkilder I kortlægningen af kommunens affaldsmængder i 2009 er en del af husholdningsaffaldet ved en fejl registreret at være indsamlet i en henteordning for storskrald. Denne registrering er blevet revurderet ifht. til denne undersøgelse og affaldet er nu registreret som en tilmeldeordning for storskrald fra boligselskaber. Der er kortlagt ca. 16 ton pap fra en husstandsindsamling, dette er ændret til også at stamme fra tilmeldeordningen for boligselskaber. Derudover er der registreret 69 ton haveaffald i denne undersøgelse, som ikke er registreret i kortlægningsrapporten. De indsamlede mængder er ellers uændrede i forhold til kortlægningsrapporten. Dog er fordelingen imellem erhverv og husholdninger justeret. I dagrenovationsordningen indsamles også restaffald fra nogle af kommunens institutioner og erhverv der er tilmeldt ordningen, hvilket betyder, at en del af dagrenovationen ikke kommer fra husholdninger. Det har ikke været muligt at få identificeret mængden af erhvervsaffald der bliver indsamlet i ordningen dagrenovation. Derfor skal det tages i betragtning, at de indsamlede mængder, og dermed potentialet, er overvurderet ifht. husholdningsaffaldet. Det anbefales, at foretage en nærmere vurdering af andelen af dagrenovation der er stammer fra erhverv. Det samme problem kan gøre sig gældende for Hillerød og Allerød kommune, der bruges til sammenligning. Erhvervsfordelingen, der beskriver andelen af husholdninger og erhvervsvirksomheder der benytter genbrugsstationerne, har afgørende indflydelse på sammenligningen af affaldsmængderne kommunerne imellem. Der er brugt den samme fordelingsnøgle i Furesø kommune som blev brugt i kortlægningerne for 2006 til 2009. Derfor vil der forekomme afvigelser i forhold til den brugerundersøgelse, der blev udført i Furesø kommune i 2010. For Hillerød benyttes den fordelingsnøgle som er oplyst af kommunens forsyningsvirksomhed i 2011, da den tidligere benyttede nøgle afviger markant fra den nuværende. Fordelingsnøglen er vist i bilag 1. Allerød har ikke oplyst en fordelingsnøgle for genbrugsstationen, kun de mængder der vurderes at komme fra husholdninger. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 5

2.2 Sammenstilling og vurdering af oplysninger 2.2.1 Fokusfraktioner Der er valgt 12 fraktioner der behandles indgående, herefter kaldet fokusfraktioner. Andre fraktioner/materialer indgår i kategorien øvrigt som en samlegruppe for fraktioner der ikke vurderes. De 12 fokusfraktioner og eksempler på genstande der indgår i fraktionerne: Bioaffald (Animalsk og vegetabilske madrester, ikke-forarbejdet vegetabilsk affald) Papir (Kontorpapir, aviser og ugeblade, reklamer, telefonbøger og bøger) Pap (Bølgepap, æggebakker, pap-ruller) Glasemballage (Flasker, konservesglas) Plastemballage (LDPE dunke, kraftig emballagefolie, PET, PP) Metalemballage (Aluminium dåser og bakker, jerndåser, konservesdåser, kapsler) Træemballage (korkpropper, trækasser, vinkasser) Haveaffald (Grene, blade, græs, stød, rødder) Jern & metal (brugsgenstande af metal, bestik, gryder og pander) Farligt affald (Batterier, olie- og kemikalieaffald, klinisk risikoaffald, asbest) Elektronik (WEEE) (Kølemøbler, Radio- og TV, IT-udstyr, små elektriske app.) PVC (tagrender, gummistøvler, badebolde, opvaskebakker) Der er udarbejdet en sammenstilling af de indsamlede mængder ud fra de kortlagte mængder i Furesø, Hillerød og Allerød kommune. De indsamlede mængder, som er fordelt efter ISAG-systemets fraktionsbetegnelser, samt oplysninger fra Vestforbrændings VAKSsystem er summeret i deres respektive fokusfraktion. De fraktioner der ikke indgår i en fokusfraktion er puljet i kategorien øvrigt. I sammenstillingen indeholder øvrigt følgende ISAG-fraktioner: Dagrenovation (restaffald) Stort og småt brændbart Springmadrasser Malingsaffald, vandbaseret Ikke forbrændingsegnet Planglas og autoruder Autogummi Beton, tegl og asfalt Gips Jord og sten Tøj og sko Flere af ovenstående fraktioner går allerede i dag til genanvendelse eller genbrug, men det er uden for rammerne af dette projekt at viderebehandle disse data. Der er foretaget et litteraturstudie for at indsamle oplysninger om sammensætningen af restaffaldet der benyttes til beregninger af potentialer. Som udgangspunkt er der brugt den 6 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

sammensætning af restaffaldet der beskrives i Miljøprojekt nr. 868 2. I denne landsdækkende undersøgelse, blev dagrenovationssække fra flere kommuner udsorteret i 19 fraktioner og fordelt efter husstandsstørrelse og område. Hver af disse fraktioner blev derefter finsorteret i en række underfraktioner. Affaldssammensætningen i restaffaldet er summeret i de 12 fokusfraktioner, ud fra beskrivelsen af de 19 hovedfraktioner i Miljøprojekt 868, samt i beskrivelsen af de finsorterede fraktioner. Her er ligeledes en række fraktioner der kategoriseres som øvrigt, da de enten ikke indgår i undersøgelsen for Furesø, eller fordi det ikke er muligt at genanvende materialet med de teknikker der er til rådighed i dag. Følgende materialer indgår i kategorien øvrigt : Aftørringspapir (papir servietter og køkkenrulle-papir o. lign) Andet snavset papir (mælkekartoner, pizzabakker, mademballage o. lign) Plastbægre med madrester (yoghurt bægre, kødbakker o.lign.) Plastfolier, tynde Bleer Træstykker Tekstiler Sko Tæpperester Læder og gummi Legetøj af plast Brændbar rest (støvsugerposer, kuglepenne o. lign.) Andet ej brændbart (jord, sten, aske, kattegrus, glødepærer o. lign) 2.2.2 To kommuner til sammenligning Potentialer og affaldsmængder indsamlet i 2009 er i dette projekt opstillet for Furesø. Derudover er der indsamlet oplysninger fra to andre kommuner for at kunne sammenligne og perspektivere data. De to valgte kommuner er Hillerød og Allerød. Valget er fortrinsvist foretaget ud fra et kriterium om at kommunerne skal have ens fordeling af have- og etageboliger. De indsamlede mængder vil generelt være lavere for en etagebolig og derfor vil de samlede mængder i en kommune være stærkt afhængig af andelen af havebolig. Sammensætningen af restaffaldet er også forskelligt for de to boligtyper, dette tages der højde for i beregningerne ved, at den gennemsnitlige sammensætning vægtes efter antallet af de to boligtyper. Derudover har det været et kriterium, at der foreligger præcise tal for indsamlede affaldsmængder fordelt på ordninger for kommunen og at mindst én af kommunerne lå udenfor Vestforbrændings opland. Demografiske nøgletal Furesø Hillerød Allerød Antal indbyggere 38.232 47.473 24.089 Antal hustande 16.134 20.134 9.619 Gnst. Husstandsstørrelse 2,4 2,4 2,5 Andel haveboliger 69% 63% 81% Andel etageboliger 31% 37% 19% Tabel 2.1: Demografiske nøgletal for Furesø, Hillerød og Allerød kommune. 2 Miljøprojekt nr. 868, Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering, Econet, 2003. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 7

I bilag 3 er vist en oversigt over potentialer og indsamlede mængder i hver af de tre kommuner, i oversigten er også vist hvilke ordninger kommunen har. 2.3 Analyse og vurdering af potentialer Potentialet for hvad det er muligt at indsamle er tæt knyttet til forbruget. I figuren nedenfor ses det, at ud af den samlede tilførsel af et materiale (forbrug) er det kun en del der forgår som affald. Affaldsmængden indeholder ikke udelukkende genanvendeligt materiale og det er derfor kun en delmængde som kan indregnes i genanvendelsespotentialet. Genanvendelsespotentialet opdeles i tre kategorier. Det teoretiske genanvendelsespotentiale som er den øvre grænse for hvad der kunne indsamles og genanvendes hvis alle sorterede alt. Det realistiske genanvendelsespotentiale som er det der vurderes at kunne opnås med de planlagte initiativer, samt den del af potentialet der genanvendes i dag. Figur 2.1: Betegnelser for materialestrømme og potentialer 3 I denne rapport benyttes potentiale som udtryk for hvad det er teoretisk muligt at indsamle og genanvende. Alt afhængigt af hvilke tiltag kommunen overvejer at indføre, vil det realistiske genanvendelsespotentiale være forskelligt. En ordning for afhentning af plastemballage ved husstanden vil sandsynligvis resultere i en større indsamlet andel af potentialet men det skal så modregnes den del der evt. ikke længere bliver afleveret på genbrugsstationen. Så vurderingen af hvor meget det er realistisk at indsamle skal foretages på baggrund af konkrete ordninger og deres forventede effektivitet i det samlede system. Hvorvidt det er muligt at afsætte de genanvendelige fraktioner på markedet indgår ikke i undersøgelsen. 2.3.1 Benyttet potentiale Sammenstillingen af sorteringsfraktionerne gør det muligt at opstille procentvise fordelinger af alle 12 fokusfraktioner baseret på mængderne, der er opstillet i miljøprojekt nr. 868. I bilag 2 er vist potentialet fordelt på fokusfraktionerne som de ser ud i miljøprojekt nr. 868. Mængden pr. uge i gram er omregnet til en procentandel af den samlede mængde dagrenovation. Dette potentiale fordelt i procent er omregnet til hvor mange kg. pr. indbygger det ville svare til i Furesø kommune ved at fordele de 9.641 ton der blev indsamlet 3 Fra Miljøprojekt nr. 804, Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark 2003. 8 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

i kommunen i 2009. Bilaget opstiller også en sammenligning for samme beregning ifht. andre sorteringsundersøgelser, igen er mængden pr. uge omregnet til en procentandel og ganget med mængden i Furesø kommune. Ved udregningen af potentialet forudsættes det, at borgernes evne til at udsortere affaldet i Furesø, Hillerød og Allerød kommune er den samme som det landsdækkende gennemsnit, miljøprojekt nr. 868 giver et billede af. Der tages ikke højde for at nogle borgere er bedre til at sortere end andre. Der kan heller ikke tages højde for, at en henteordning for papir i en kommune vil gøre at papirmængden i restaffaldet er lavere end i kommuner uden en henteordning. For at kunne tage højde for disse faktorer, er det nødvendigt at foretage en sorteringsundersøgelse i hver af de kommuner man vil sammenligne. En sorteringsundersøgelse giver et mere præcist billede af restaffaldets sammensætning. Sammensætningen af dagrenovationen og viden om de indsamlede mængder gør det muligt at opstille et samlet potentiale for fokusfraktionerne som er summen af de indsamlede og de i dagrenovationen forekommende mængder. Nedenfor er vist den sammensætning af dagrenovationen, der er benyttet i de videre beregninger. Fokusfraktion Andel i dagren. Bioaffald 41,6% Papir 10,9% Pap 2,0% Glasemb. 2,5% Plastemb. 2,3% Metalemb. 2,7% Træemb. 0,0% Haveaffald 4,6% Jern & metal 0,6% Farligt affald 0,2% Elektronik 0,1% PVC 0,1% Øvrigt 32,4% Total 100,0% Tabel 2.2: Sammensætning af dagrenovationen for de 12 fokusfraktioner, samt øvrigt affald. Tabel 2.2 viser et vægtet gennemsnit af sammensætningen fordelt efter antal have- og etageboliger i Furesø kommune. I bilag 2 er opstillet en tabel der viser sammensætningen for hver af boligtyperne, samt den mængde pr. husstand i kg, der ligger til grund for beregningerne. Mængden af PVC er ikke opgjort i Miljøprojekt nr. 868, her er i stedet brugt et gennemsnit af de mængder, der blev fundet i en undersøgelse af sammensætningen i Frederiksberg og Københavns kommune 4. Det har ikke været muligt at finde anvendelige tal for mængden af træemballage. Sorteringsundersøgelserne peger på store varianser og at mængderne er meget små. Indsamling af oplysninger fra emballageforsyningsstatistikken 5 viser ikke hvor stor en del af 4 Sammensætning af dagrenovation i København og på Frederiksberg, Econet, 2006 5 Emballageforsyningen i Danmark 2008, Logisys, 2010. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 9

træemballagen, der går ud til forbrugeren. Størstedelen af trækasser og lignende vil være erhvervsaffald, da det er supermarkeder og storkøkkener, der er affaldsproducenten. Andelen af elektronikaffald i København og Frederiksberg undersøgelsen ligger højere, end den der er anvendt for Furesø, (hhv. 0,1 % og 0,6 % andel af restaffaldet). Ved sorteringsundersøgelser vil (relativt små) fraktioner som elektronikaffald, pvc og farligt affald optræde meget spredt og i varierende mængder fra husstand til husstand. Dette påvirker beregningerne af indsamlingseffektiviteten, da mængden af elektronikaffald i dagrenovationen muligvis undervurderes. Der er også den forskel i potentialet for farligt affald, at vandbaseret maling er regnet som farligt affald i København og Frederiksberg undersøgelsen. I den landsdækkende undersøgelse er der ikke udspecificeret om malingsaffaldet er vand- eller olie/alkydbaseret. Af alt farligt affald, der er udsorteret i København og Frederiksberg er 28 % vandbaseret maling inkl. emballage. Vandbaseret maling indgår ikke i farligt affald ifbm potentialer og mængder for Furesø Kommune. 2.3.2 Potentiale i stort og småt brændbart Der foreligger meget få data på sammensætningen af småt og stort brændbart indsamlet på genbrugsstationer. Det har været undersøgt om der er muligheder for at sortere genanvendelige materialer ud af det brændbare affald der afleveres på genbrugsstationen. En undersøgelse fra 2004 6 har sorteret affaldet i 2 containere af småt brændbart og 2 af stort brændbart, og her er en af de få interessante fraktioner papir og pap. Undersøgelsen viser at småt brændbart indeholder ca. 21 % pap og papir. Småt brændbart i Furesø kommune udgør ca. 57 % af det brændbare storskrald (2.036 ton). Det ville svare til, at der forekommer 245 ton pap og papir i småt brændbart. Undersøgelsen viser dog også at papiret næsten udelukkende ligger i sorte sække, hvis brug er blevet forbudt siden. Pap-sorteringen er siden også forbedret betydeligt. Der forekommer også 13 % haveaffald i småt brændbart, men igen er sorteringen forbedret siden. I stort brændbart indgår ingen af fokusfraktionerne i betydende mængder. Derfor vurderes det, at usikkerheden i et beregnet potentiale vil være for høj og der er derfor set bort fra indholdet af fokusfraktionerne i stort og småt brændbart i de videre beregninger. For at beregne potentialer for genanvendelse vil det være nødvendigt at foretage en sortering af stort og småt brændbart i Furesø Kommune. 6 Miljøprojekt nr. 894, Storskraldsordninger øget genbrug og genanvendelse, Miljøstyrelsen, 2004 10 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

2.4 Miljøvurdering - beskrivelse af parametre Miljøvurderingen foretages med henblik på at sammenligne den nuværende indsamlingseffektivitet (nul scenariet), med en maksimal indsamlingseffektivitet (maks. scenarie). Denne miljøvurdering kan derfor være vanskelig, at sammenligne med miljøvurderinger med en anden målsætning. Hvis ikke der specifikt refereres til stoffet CO 2 refereres der i denne rapport til CO 2 -ækvivalenter som udtryk for påvirkning af drivhuseffekten. CO 2 udledningen er den eneste undersøgte miljøparameter. Opmærksomheden henledes på at miljøvurderingen som sådan ikke kan stå alene ved en prioritering af mulige fremtidige indsamlingssystemer, samt at det for flere af materialerne ikke er den væsentligste miljøpåvirkning. Dette gælder specielt farligt affald, hvor giftighed eller påvirkning af vandmiljø er en vigtigere miljøparameter. Når CO 2 beregningen alligevel opstilles for fraktionerne farligt affald, elektronik og PVC, skal opmærksomheden henledes på, at denne parameter ikke bør stå alene i prioriteringen af kommunens indsats. 2.4.1 Energi Modellen regner energiforbruget ved fremstilling af de enkelte råvarer såsom plast, kobber, glas osv. Der foretages med andre ord ikke en detailleret beregning ud fra hvilken produkttype der produceres/bortskaffes, men på materialesammensætningen af produktet. Data om energiforbrug ved fremstilling af virgine- og genbrugsprodukter stammer fra UMIP-metoden 7, mens udledninger ved forbrug af energi og diesel er fra deklarationen fra Energiministeriet (el miks 2009 for Sjælland og øerne 8 ). Der foretages ikke beregninger af energiforbrug og udledning ved brugen af produkterne, inden de henfalder som affald. Der beregnes alene på CO 2 udledningen ved processerne, produktion, indsamling og behandling. I figuren nedenfor ses en oversigt for processerne for produktionen af hhv. virgine materialer og genbrugsmaterialer. For de enkelte produkter benyttes UMIP-data for energiforbruget ved produktionen, der så danner grundlaget for beregningen af CO 2 udledningen. 7 UMIP står for Udvikling af Miljøvenlige Industri Produkter. Håndbog i miljøvurdering af Produkter, Miljønyt Nr. 58 2001. Miljøstyrelsen. 8 Miljødeklarationer 2009 for el leveret i Øst- og Vestdanmark fra energinet.dk Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 11

Figur 2.2: Simpel oversigt over processerne for produktion af hhv. virgint og genbrugsplast Ved genanvendelse undgås de første procestrin, der oftest er de mest energiforbrugende. I ovenstående eksempel for plast, undgås energiforbruget ved processerne indvinding af råolie og monomerfremstilling, derved fortrænger genanvendelsen den mængde CO 2 der ellers ville have været udledt ved disse processer (rød firkant). Den lyserøde firkant illustrerer hvad der fortrænges ved at forebygge affaldsmængden. Den fortrængte mængde af CO 2, er den udledning som undgås ved en given behandlingsform. Ved eksempelvis affaldsstrømmen for papir, er der en udledning ved transport i forbindelse med indsamlingen. Dette modregnes den mængde af CO 2 der ville have været udledt hvis der var produceret virgint papir i stedet for papir baseret på genanvendelige materialer. Ved forbrænding af materialerne produceres der energi som afsættes på de offentlige distributionsnet for hhv. el og varme. Derved kan affaldsforbrændingen fortrænge energi baseret på fossile brændsler. Udledningen af CO 2 beregnes, som beskrevet, ud fra forbruget af energi (herunder brændstof brugt ved indsamling) men også som udledning fra materialerne, hvorfra stoffet frigives ved nogle af behandlingsformerne. Dette udregnes på baggrund af den kemiske sammensætning af materialerne og andelen af biogent og fossilt CO 2 opgøres. Da der regnes i CO 2 - ækvivalenter er det kun udledningen af fossilt CO 2 som regnes som en netto udledning. 2.4.2 Økonomi Der regnes med Furesø Kommunens omkostninger forbundet med indsamlingen og bortskaffelsen af affaldet som de er oplyst for 2009. Flere af disse omkostninger er vanskelige at opgøre nøjagtigt, så eventuel sammenligning med omkostningerne for andre kommuner bør kun foretages med forsigtighed. I beregningen af begge scenarier er omkostninger pr. ton imidlertid de samme, hvilket gør scenarierne sammenlignelige. Det må dog forventes, at omkostningerne vil ændre sig med ændringerne i, hvor meget der indsamles. Dels fordi der kan opnås stordriftsfordele, men også fordi efterspørgslen kan ændre sig og dermed også indtægterne. En nærmere vurdering af økonomien ligger udenfor rammerne af denne undersøgelse. Ved beregningen af omkostningerne i maks-scenariet benyttes den gennemsnitlige hidtidige behandlingspris pr ton indsamlet affald. Ved indsamlingen af fraktioner via flere ordninger, eksempelvis via genbrugsstation og kubeordning, benyttes den samme relative fordeling af mængden imellem ordningerne som den var i 2009. Miljømodellen er følsom overfor usikkerheden i de økonomiske parametre. Omkostningerne har afgørende betydning for vurderingen af fortrængningsomkostningerne. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes ordninger for indsamlingen af disse fraktioner i kommunen, er omkostningerne for indsamling af fraktionerne plast- og metalemballage foretaget skønsmæssigt som omkostningerne ved en husstandsindsamling i særskilte beholdere. 12 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

3 Resultater Følgende figurer viser potentialer for hver enkelt fokusfraktion i Furesø kommune og hvor stor en del af potentialet der indsamles i de forskellige ordninger. Den del af et potentiale der indsamles i dagrenovationsordningen skal ses som den del af affaldet der ikke udsorteres, men som potentielt set kunne genanvendes. En rød pil angiver at affaldet går til forbrænding, en grøn angiver at affaldet går til genanvendelse eller kompostering/biologisk behandling. For fraktionen øvrigt er der en del af affaldet der går til forbrænding og en del der går til genanvendelse, der er dog tale om fraktioner, som der ikke fokuseres på i denne undersøgelse. Der er ikke vist en figur for træemballage, da potentialet ikke har været muligt at beregne. Figur 3.1 til Figur 3.12 viser potentialet i kg. pr. indbygger total potentiale i ton baseret på 2009 mængder. Andelen der indsamles i de forskellige ordninger er ligeledes vist i kg. pr. indbygger og ton i alt. 3.1 Bioaffald Potentiale Bioaffald Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 100% Dagrenovation 104,9 4.010 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 0% Genbrugsstation - - Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 104,9 4.010 Figur 3.1: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for bioaffald. Figur 3.1 viser at alt bioaffald i Furesø kommune indsamles i dagrenovationen, dvs. at der ikke udsorteres bioaffald fra husholdningsaffaldet. Udsorteringen vil typisk ske til enten biologisk behandling ved bioforgasning eller til (hjemme)kompostering. Ved at vælge forbrænding som behandlingsform vil fosfor og andre næringsstoffer gå tabt. Dertil kommer at denne fraktion oftest har en dårlig brændværdi grundet det lave tørstofindhold. Behandlingsprisen for forbrænding af dagrenovation nedsættes af Vestforbrænding, med 130 kr. pr. ton hvis kommunen indsamler bioaffald separat. Der er nogen usikkerhed i opgørelsen af bioaffald, fordi mængderne, der hjemmekomposteres ikke er særligt veldokumenterede. Det har ikke været muligt at finde undersøgelser, der viser præcist hvor meget bioaffald der hjemmekomposteres. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 13

En undersøgelse har vist, at mængden der udsorteres ved husstandene og hjemmekomposteres, og følgelig ikke optræder i affaldsstrømmen, i gennemsnit antager ca. 0,6 kg bioaffald pr. husstand pr. uge 9, svarende til ca. 14,2 kg pr. indbygger pr. år. Husstande der ved en spørgeskemaundersøgelse oplyser at de komposterer 100 % af deres komposterbare madaffald, har i gennemsnit 1,5 kg mindre bioaffald i restaffaldet pr. uge pr. husstand, svarende til 35,5 kg. pr. indbygger pr. år. Dette peger i retning af at omkring en tredjedel af bioaffaldet vil kunne hjemmekomposteres, men at den realistiske udsortering vil være noget lavere. Flere undersøgelser viser at der potentielt kan udsorteres langt større mængder bioaffald og, at der forekommer over 100 kg bioaffald pr. indbygger pr. år. Jf. bilag 2. 3.2 Papir Potentiale Papir Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 40% Dagrenovation 27,5 1.051 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 32% Papirkuber 22,3 853 Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 28% Genbrugsstation 19,3 739 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 69,1 2.643 Figur 3.2: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for papir. Figur 3.2 viser at 32 % af papiret indsamles i kuber og 28 % på genbrugsstationen. 40 % af potentialet indsamles i dagrenovationen hvilket betyder at næsten halvdelen af papiraffaldet ikke genanvendes. 9 Miljøprojekt nr. 868, Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering, Econet, 2003. s. 55. 14 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

3.3 Pap Potentiale Pap Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 40% Dagrenovation 5,1 194 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 57% Genbrugsstation 7,3 278 Jern & metal 13,1 500 3% Storskrald - tilmelde 0,4 15 Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 12,8 488 Figur 3.3: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for pap. Figur 3.3 viser at over halvdelen af pappet indsamles via genbrugsstationen og nogle få procent indsamles via storskraldsordningen. 40 % af pappet indsamles i dagrenovationsordningen. 3.4 Glasemballage Potentiale Glasemballage Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 21% Dagrenovation 6,4 244 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 49% Flaskekuber 15,1 577 Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 30% Genbrugsstation 9,1 347 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 30,6 1.168 Figur 3.4: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for glasemballage. Figur 3.4 viser at størstedelen af glasemballagen indsamles i kuberne eller på genbrugsstationen, og 21 % indsamles som dagrenovation. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 15

3.5 Plastemballage Potentiale Plastemballage Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 100% Dagrenovation 5,9 224 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 0,4% Genbrugsstation 0,03 1 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 5,9 225 Figur 3.5: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for plastemballage. Furesø kommune indsamler i dag ikke plastemballage i en særskilt ordning hvilket betyder at stort set alt plastemballage havner i dagrenovationen, kun ét ton indsamles på genbrugsstationen i form af LDPE dunke. 3.6 Metalemballage Potentiale Metalemballage Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 100% Dagrenovation 6,9 263 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 0% Genbrugsstation - - Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 6,9 263 Figur 3.6: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for metalemballage. Ligesom med plast indsamles metalemballage ikke separat, men havner i dagrenovationen. Der kan potentielt set indsamles over 250 ton metalemballage. Der indsamles sandsynligvis metalemballage i jern og metal containeren på genbrugsstationen. Det har ikke været muligt at finde undersøgelser, der viser hvor stor en andel af jern og metal der måtte være metalemballage. 16 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

3.7 Haveaffald Potentiale Haveaffald Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 8% Dagrenovation 11,5 439 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 1% Haveaffald 1,8 69 Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 91% Genbrugsstation 130,5 4.990 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 143,8 5.498 Figur 3.7: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for haveaffald. Omkring 90 % af alt haveaffald indsamles på genbrugsstationen. 8 % havner i dagrenovationen. Der er, som beskrevet med bioaffaldet, betydelig usikkerhed i opgørelsen af haveaffald, som skyldes at mængderne, der hjemmekomposteres ikke kendes. 3.8 Jern & metal Potentiale Jern & metal Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 11% Dagrenovation 1,4 54 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 89% Genbrugsstation 11,7 446 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 13,1 500 Figur 3.8: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for jern og metal. Bemærk at der indsamles jern og metal i storskraldsordningen, men mængden er ukendt, da det omlastes på genbrugsstationen, hvilket er markeret med en stiplet grøn pil. Figur 3.8 viser at 89 % procent af jern- og metalaffaldet indsamles og at kun en lille del indsamles i dagrenovationen. Tabel 3.1 og Tabel 3.2 viser at den indsamlede mængde jern og metal er lavere i Furesø kommune end i Hillerød. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 17

3.9 Farligt affald Potentiale Farligt affald Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 12% Dagrenovation 0,4 16 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 88% Genbrugsstation 3,2 121 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 3,6 137 Figur 3.9: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for farligt affald. Figur 3.10 viser at 88 % procent af farligt affald indsamles og det resterende havner i dagrenovationen. 3.10 Elektronik Potentiale Elektronikaffald Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 3% Dagrenovation 0,4 13 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 97% Genbrugsstation 11,5 441 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 11,9 454 Figur 3.10: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for elektronik. Figur 3.10 viser at 97 % procent af elektronikaffaldet indsamles og at kun en lille del indsamles i dagrenovationen. Tabel 3.1 og Tabel 3.2 viser at den indsamlede mængde elektronikaffald er langt lavere i Furesø kommune end i Hillerød. 18 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

3.11 PVC Potentiale PVC Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 31% Dagrenovation 0,3 10 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 69% Genbrugsstation 0,5 21 Jern & metal 13,1 500 0% Storskrald - tilmelde - - Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 0,8 31 Figur 3.11: Potentialer og fordeling på indsamlingsordning for PVC. Over halvdelen af PVC-affaldet indsamles på genbrugsstationen. Opgørelsen af PVC er dog ret usikker, da det forekommer sjældent i affaldet. Opgørelsen over mængden i dagrenovationen er dermed baseret på nogle få forekomster af PVC-produkter i affaldet fra et begrænset antal husstande. 3.12 Øvrigt Potentiale Øvrigt Affaldsfraktion Kg pr indb. I alt ton Ordning Kg pr indb. I alt ton Bioaffald 104,9 4.010 Papir 69,1 2.643 25% Dagrenovation 81,6 3.121 Pap 12,8 488 0% Bioaffald - - Glasemb. 30,6 1.168 0% Haveaffald - - Plastemb. 5,9 225 0% Papirkuber - - Metalemb. 6,9 263 0% Flaskekuber - - Træemb. 0,0 0 0% Storskrald - hente - - Haveaffald 143,8 5.498 69% Genbrugsstation 221,2 8.456 Jern & metal 13,1 500 6% Storskrald - tilmelde 18,7 714 Farligt affald 3,6 137 0% BB storskrald - hente - - Elektronik 11,9 454 0% Papir husstandsinds. - - PVC 0,8 31 0% Pap husstandsinds. - - Øvrigt 321,5 12.292 I alt 724,8 27.710 Total 321,5 12.292 Figur 3.12: Fordeling på indsamlingsordning for øvrigt affald. Udsorteres alle de genanvendelige fokusfraktioner, vil der kun være 81,6 kg tilbage i dagrenovationen pr. indbygger. Det resterende øvrige affald indsamles hovedsageligt på genbrugsstationen og en mindre del gennem tilmeldeordningen for boligselskaber. Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 19

3.13 Husholdningsaffald i Furesø, Hillerød og Allerød Kommune 3.13.1 Furesø Furesø kommune indsamlede i 2009 27.710 ton fra husholdninger. Nedenfor er mængderne vist med fordeling på de 12 fokusfraktioner. Furesø Indsamlet Potentiale Effektivitet Affaldsfraktion Kg pr indb Ton Kg pr indb Ton pct. Bioaffald - - 104,9 4.010 0% Papir 41,7 1.592 69,1 2.643 60% Pap 7,7 293 12,8 488 60% Glasemb. 24,2 924 30,6 1.168 79% Plastemb. 0,0 1 5,9 225 0% Metalemb. - - 6,9 263 0% Træemb. - - 0,0 0 0% Haveaffald 132,3 5.059 143,8 5.498 92% Jern & metal 11,7 446 13,1 500 89% Farligt affald 3,2 121 3,6 137 88% Elektronik 11,5 441 11,9 454 97% PVC 0,5 21 0,8 31 69% Øvrigt 492,0 18.811 321,5 12.292 153% - Heraf dagrenovation 252,2 9.641 81,6 3.121 309% I alt 724,8 27.710 724,8 27.710 100% Tabel 3.1: Indsamlet mængde, potentiale og indsamlingseffektivitet i Furesø kommune 2009 Af Tabel 3.1 ses, at der blev indsamlet 724,8 kg affald pr. indbygger i gennemsnit i Furesø kommune i 2009. Dette svarer til, at der blev indsamlet 27.710 ton fra husholdninger i alt i 2009. I 2009 blev 9.641 ton indsamlet som dagrenovation, svarende til 252,2 kg pr. indbygger. Der blev indsamlet 1.592 ton papir og 924 ton glasemballage i kuber og på genbrugsstationen. Det resterende affald blev overvejende indsamlet på genbrugsstationen. En fordeling af de indsamlede mængder fordelt på ordninger er vist i Figur 3.1 til Figur 3.12. I bilag 3 kan ses mere detaljerede opgørelser af indsamlede mængder og potentialer for alle tre kommuner. Ud fra den indsamlede mængde dagrenovation er der på basis af sorteringsundersøgelser udregnet et teoretisk potentiale for indsamling af genanvendelige fraktioner, som forklaret i afsnit 2.3.1. Dette potentiale er lagt til i Tabel 3.1 kolonne 3 og 4 og ud fra det er indsamlingseffektiviteten udregnet som forholdet mellem den indsamlede mængde og potentialet. Det ses, at der kan indsamles ca. 4.000 ton bioaffald, hvis borgerne sorterer dagrenovationen. Ligeledes kan der indsamles 2.643 ton papir, hvoraf de ca. 60 % (ca. 1.600 ton) blev indsamlet i 2009. På pap indsamles der ligeledes 60 % (293 ton) af det samlede potentiale ca. 488 ton. Udsorteres alle de genanvendelige fraktioner fra dagrenovationen vil dagrenovationsmængden falde til kun 3.121 ton svarende til 81,6 kg pr indbygger. 20 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

Det ses at der i 2009 ikke blev udsorteret plast- og metalemballager, derfor er indsamlingseffektiviteten 0 %. Udsorteres alt emballage kan der teoretisk set indsamles 225 ton plast og 263 ton metalemballage. Der er ikke beregnet en indsamlingseffektivitet for øvrigt affald, denne er pr. definition 100 %, da alt affald i denne undersøgelse bliver indsamlet. I afsnit 2.2.1 er nærmere forklaret hvilke affaldsfraktioner der indgår i kategorien øvrigt. 3.13.2 Hillerød Til sammenligning af indsamlede mængder og potentiale er valgt Hillerød og Allerød kommune. I Hillerød kommune blev der i 2009 indsamlet i alt 32.313 ton affald fra husholdningerne. I Allerød blev der i samme periode indsamlet 18.364 ton. Dette svarer til 680,7 kg pr. indbygger i Hillerød og 762,3 kg i Allerød. De demografiske data for de tre kommuner er vist i Tabel 2.1. Tabel 3.2 viser indsamlede mængder og potentialer for Hillerød kommune. Hillerød Indsamlet Potentiale Effektivitet Affaldsfraktion Kg pr indb Ton Kg pr indb Ton pct. Bioaffald 2,1 100 105,6 5.015 2% Papir 57,4 2.727 85,2 4.046 67% Pap 4,2 199 9,3 442 45% Glasemb. 16,5 784 22,9 1.086 72% Plastemb. 0,4 19 6,2 295 6% Metalemb. - - 6,7 320 0% Træemb. - - 0,0 0 0% Haveaffald 102,4 4.860 113,5 5.387 90% Jern & metal 18,1 858 19,5 928 93% Farligt affald 6,1 291 6,5 310 94% Elektronik 10,4 492 10,7 510 97% PVC 0,5 22 0,7 34 65% Øvrigt 462,6 21.961 293,7 13.942 158% - Heraf dagrenovation 250,4 11.887 81,5 3.868 307% I alt 680,7 32.313 680,7 32.313 100% Tabel 3.2: Indsamlet mængde, potentiale og indsamlingseffektivitet i Hillerød kommune 2009 Af Tabel 3.2 ses det at der blev indsamlet 680,7 kg affald pr. indbygger i gennemsnit i Hillerød kommune i 2009. I 2009 blev 11.887 ton indsamlet som dagrenovation, svarende til 250,4 kg pr. indbygger i 2009 blev 36,7 % af husholdningsaffaldet således indsamlet som dagrenovation. Der blev indsamlet 2.727 ton papir og 784 ton glasemballage i kuber, villaordning og på genbrugsstationen. Det resterende affald blev overvejende indsamlet på genbrugsstationen. Hillerød kommune indsamlede 100 ton bioaffald, svarende til 2 % af potentialet. Affaldet stammer fra ca. 500 husholdninger, hvilket svarer til at der indsamles 200 kg pr. husholdning. Hillerød kommune desuden en ordning for hjemmekompostering. Der er registreret kompost beholdere på ca. 2.700 adresser. 67 % af papiret blev indsamlet, hvilket er betydeligt mere end i Furesø. Denne forskel kan skyldes at Hillerød kommune har en henteordning for papir fra haveboliger, som indsamler 2.169 ton, svarende til 80 % af de indsamlede mængder og 54 % af potentialet. Se bilag 3 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 21

for detaljer om hvilke affaldsmængder, der indsamles i Hillerøds ordninger. Kun 18 % af papiret i Hillerød kommune indsamles i kuber, i Furesø kommune indsamles 54 % i kuberne svarende til 32 % af potentialet, jf. Figur 3.2. Furesø indsamler betydeligt mere pap pr. indbygger end Hillerød kommune, 7,7 kg ifht. 4,3 kg. Begge kommuner indsamler pap på genbrugsstationen. Furesø indsamlede også 15 ton pap i storskraldsordningen for boligselskaber, en ordning der ikke findes i Hillerød kommune. For plast og metalemballage indsamler Hillerød en smule mere end Furesø, alt dette indsamles på genbrugsstationen og omfatter fortrinsvist LDPE dunke. Ingen af kommunerne har dog indsamlingsordninger der er målrettet plast og metalemballage. Der indsamles lidt mindre haveaffald i Hillerød kommune end i Furesø, men begge kommuner indsamler over 90 % af haveaffaldet. Alt jern og metal indsamles i begge kommuner på genbrugsstationen, der indsamles dog betydeligt mindre i Furesø end i Hillerød. Dette kan skyldes at en større del af affaldet er fordelt til erhverv på genbrugsstationerne i Hillerød kommune. I Furesø benyttes en fordelingsnøgle hvor ca. 64 % af jern og metal kommer fra husholdningerne. I Hillerød benyttes en fordelingsnøgle hvor 73 % kommer fra husholdninger. Hillerød indsamler dog næsten dobbelt så meget jern og metal pr. indbygger som Furesø, så en del af differencen kan ikke umiddelbart forklares ud fra forskelle i fordelingsnøglerne. Potentialet er betydeligt højere i Hillerød målt i kg, netop fordi den indsamlede mængde er så meget højere. Potentialet er jo netop summen af den indsamlede mængde plus en procentmæssig del af det affald der indsamles som dagrenovation. Mængden i dagrenovationen er her meget lille i forhold til den indsamlede mængde og indsamlingseffektiviteten er over 85 % i begge kommuner. I Furesø kommune indsamles lidt mere elektronikaffald end i Hillerød. Hillerød kommune regner med at 86 % af jern og metal affald på genbrugsstationerne kommer fra husholdninger, hvor Furesø regner med at 87 % kommer fra husholdninger. I begge tilfælde indsamles der over 90 % af elektronikaffaldet på genbrugsstationen. 22 Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011

3.13.3 Allerød Allerød Indsamlet Potentiale Effektivitet Affaldsfraktion Kg pr indb Ton Kg pr indb Ton pct. Bioaffald - - 95,3 2.296 0% Papir 41,4 998 67,0 1.614 62% Pap 7,9 191 12,6 304 63% Glasemb. 15,8 380 21,6 521 73% Plastemb. 0,1 3 5,5 132 2% Metalemb. - - 6,2 150 0% Træemb. - - 0,0 0 0% Haveaffald 120,6 2.905 130,8 3.151 92% Jern & metal 14,9 358 16,2 390 92% Farligt affald 7,0 168 7,3 177 95% Elektronik 8,4 202 8,7 210 96% PVC 0,5 13 0,8 19 70% Øvrigt 545,7 13.146 390,2 9.400 140% - Heraf dagrenovation 230,5 5.552 75,0 1.806 307% I alt 762,3 18.364 762,3 18.364 100% Tabel 3.3: Indsamlede mængder, potentiale og indsamlingseffektivitet i Allerød kommune 2009. Af Tabel 3.3 ses det, at der blev indsamlet 762,3 kg affald pr. indbygger i gennemsnit i Allerød kommune i 2009. I 2009 blev 5.552 ton indsamlet som dagrenovation, svarende til 230,5 kg pr. indbygger. I 2009 blev 30,2 % af husholdningsaffaldet således indsamlet som dagrenovation. Der blev indsamlet 1.614 ton papir og 521 ton glasemballage i kuber, storskrald henteordning og på genbrugsstationen. Det resterende affald blev overvejende indsamlet på genbrugsstationen. Henteordningen i Allerød kommune er en frivillig indsats, hvor der hentes papir, glasemballage og brændbart storskrald. Ordningen organiseres af, spildopmagerne og indsamler 400 ton papir, 129 ton glasemballage og 31 ton brændbart affald. Dette svarer til at spildopmagerne indsamler 40 % af papir og 34 % af glasemballage de indsamlede mængder svarer til 25 % af potentialet af papir og 25 % af potentialet af glasemballagen. Til gengæld har Allerød kommune ikke kubeindsamling af hverken papir eller glasemballage. De indsamler dog stadig en lidt større del af papiret end Furesø kommune og en næsten lige så stor del af glasemballagen. Allerød kommune indsamler lidt mere pap på genbrugsstationen end Furesø. Dette kan dog hænge sammen med at fordelingsnøglen for pap er vægtet mere mod husholdninger i Allerød kommune. Desværre har det ikke været muligt at få data på fordelingerne af enkeltfraktioner for Allerød kommune. For haveaffald, jern og metal, farligt affald og elektronik ligger indsamlingseffektiviteten omkring 90 % for begge kommuner. Mængden af indsamlet jern og metal er næsten 30 % højere pr. indbygger i Allerød kommune, men stadig lavere end Hillerød. Dette kan skyldes forskellige fordelingsnøgler, men det kan også skyldes, at der indsamles en mindre del af metallet og at potentialet dermed er undervurderet. I Furesø indsamles der 3,2 kg. pr. indbygger af det farlige affald mod, 6,1 kg i Hillerød og 7,0 kg i Allerød. For Hillerød gælder det, at stort set alt farligt affald der afleveres på genbrugsstationen er vurderet at komme fra husholdninger, på nær en del af Veksebo Miljørådgivning ApS 29. marts 2011 23