Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne

Relaterede dokumenter
Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

PRODUKTRESUMÉ. for. Cevac Ibird, lyofilisat til suspension

Dødelighed hos høns, % af indsatte

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

Behandling, diagnostik og medicinforbrug ved diarre hos klima- og slagtesvin

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Vaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Producent-info [ ]

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Anders Permin DVM, PhD DTU

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Dyrlægerne Bjarne Petersen og Søren Christiansen Vet- Team

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

PRODUKTRESUMÉ. for. Paracox-8 Vet., oral suspension til brug i drikkevand og koncentrat til spray suspension

Helbreds protokol for enkeltslag med unger

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Hvorfor skal hunden. vaccineres?

Miljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

Nye diagnostiske muligheder ved tarminfektioner. DVHS November 2013 Chefforsker Ken Steen Pedersen, Afd. Veterinær Forskning og Udvikling

PCV2 i slagtesvinebesætninger

Infektion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Infektion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD. Infektion. Oversæt til eget sprog - forklar

Infektion. Sundhedsdansk NYE ORD. Infektion. Her kan du lære danske ord om infektioner. Du kan også få viden om, hvordan du kan undgå smitte.

Hvorfor vaccinerer vi?

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Luftvejskomplekset hos slagtesvin. Svinefagdyrlæge Annette Bech, LVK

HÅNDTERING AF DIARRE HOS SMÅGRISE

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

ET HYGIEJNE PROGRAM UDVIKLET I PRAKSIS OG SOM ER AFPRØVET OG VIST EFFEKTIVT TIL KONTROL AF HØJ VIRULENT GUMBORO DISEASE (VVIBD)

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Producent-info [ ]

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version: 3. maj 2017)

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Dagsorden. Mavesår hos vækstdyr hvad kan du gøre? Mavesår. Sygdoms tegn

Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ

Ringtesten for identifikation og resistensbestemmelse af mastitispatogener 2006

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen Skovlunde Telefon: Telefax:

VÆRDIEN AF DIAGNOSTIK. Svend Haugegaard Laboratorium for Svinesygdomme

Det Økologiske Akademi NIELS HJØRNHOLM LVK

Influenza A - fakta og orientering

Før du går til lægen

ESBL i fjerkræproduktionen. v/ Chefkonsulent Jan Dahl L&F.

Håndtering af sår 2015

BILAG I PRODUKTRESUME

Optimer dit vaccinationsprogram - så det betaler sig

PRODUKTRESUMÉ. for. Avipro THYMOVAC, lyofilisat til anvendelse i drikkevand

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

PRØVEPROJEKTER - SLUTRAPPORT

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

SMITTET HEPATITIS OG HIV

Antibiotikaresistens-boblen kan godt punkteres kronik

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

SUNDHEDSSTYRING. Medicineringsmetoder 2018

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej Haderslev Dyrlægeaften, KHL, Dyrlægeaften, KHL,

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

BILAG I PRODUKTRESUME

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Antibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

LVK årsmøde. Bygholm Landbrugsskole tirsdag d. 3 februar 2015

Hermed resultater for udsendte simulerede urinprøver i forbindelse med Mikrobiologisk Kvalitetssikring i Almen praksis (MIKAP).

BILAG I FAGLIGE KONKLUSIONER FREMLAGT AF EMEA

PRODUKTRESUMÉ. for. Tylogran, granulat til anvendelse i drikkevand/mælk. Aktivt stof: 1 g tylosin ( IE, svarende til 1,1 g tylosintartrat)

Hvad dør mink af? Et feltstudie

Influenza i mink. Lars Erik Larsen Dyrlæge, Professor i virologi. Virologigruppen Afdeling for Diagnostik og Beredskab DTU Veterinærinstituttet

Årsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis

Indtryk fra verdenskongressen for kvægdyrlæger (WBC 2016)

PRODUKTRESUMÉ. for. Doxylin Vet., pulver til oral opløsning

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

APTOBALANCE Stabiliserer tarmfloraen

PRODUKTRESUMÉ. for. Hyobac App 2 Vet., injektionsvæske, emulsion. Actinobacillus pleuropneumoniae, serotype 2, RP > 1*

Transkript:

Nyhedsbrev marts 2016 LVK Fjerkrædyrlægerne Slagtekyllingeproduktionen lige nu Vi er inde i en roligere periode lige nu sammenlignet med sidste år på samme tid, men vi ser stadig infektioner i både første, anden og tredje leveuge forårsaget af E. coli. Vores erfaring er at behandling af infektionerne har god effekt, og dødeligheden falder hurtigt ved behandling. Ved fund af E. coli laves der altid en resistensbestemmelse, og vi kan konstatere at der ses ikke resistens overfor de anvendte antibiotika. En udfordring er de IB infektioner, der koster på vægten af kyllingerne. I en del besætninger vaccineres der med en variantstamme på farmen som supplement til den stamme, der gives på rugeriet. I nogle besætninger har vi set nysen og hosten indenfor en uge efter vaccination med Cevac Ibird som daggamle. Det er ikke gået ud over vægten, men det må stadig tolkes som en vaccinereaktion. Vi mener det kan skyldes, at alle kyllinger ikke har fået vaccinen samtidig. Vi har derfor i samarbejde med CEVA foretaget vaccination af daggamle kyllinger på farmen med deres sprayer og efter deres vejledning. I forhold til den gængse måde at vaccinere daggamle kyllinger på er der følgende anbefalinger fra CEVA. Der anvendes en sprayer med et konstant tryk og med et manometer og der vaccineres med et konstant tryk på 2 bar.(se billede) Fordelingen af dråberne vurderes ved hjælp af en plexiglads plade. Der anvendes kuldslået vand med en temperatur op til 30 C. Der iblandes farve (methylenblåt) til vaccinen for at se, om alle kyllinger får vaccinen. Man går på papiret inde imellem kyllingerne. Det tager ca. 7-9 minutter at vaccinere et hus. Det var slående at se, hvordan kyllingerne blev farvet af vaccineopløsningen. Desuden gik det hurtigtere med at vaccinere et hus i forhold til en sprayer, der gav mindre vaccine pr. minut. At der anvenders kuldslået vand, stresser dyrene mindre. Man skal bare huske, at varmt vand (over 37 C) ødelægger vaccinen. Det bliver spændende at se, om der stadig ses en vaccinereaktion ved 10 dage som med den tidligere metode. Det er ok at vaccinere på farmen som daggamle, men det optimale vil være, at vaccinationen flyttes til rugeriet, således at de producenter, der har ønske om vaccination med en alternativ stamme, har muligheden for det. Der findes en metode med farvede gel dråber, der ikke afkøler kyllingerne på samme måde som almindeligt vand. Der er desuden mindre spray i luften, så det er muligt kun at vaccinere de kyllinger, der er ønske om. Derudover er kyllingrne meget interesserede i at nippe de farvede geldråber på de andre kyllinger i sig.

Plade til vurdering af dråbernes fordeling og størrelse.

Der blandes farve i vaccinen

Der vaccineres med lodret dyse og der gås inde imellem kyllingerne.

Vaccination af hønniker Korrekt vaccination af hønniker er rigtig vigtigt for at beskytte dyrene bedst muligt, og for at få nogle stærke høns. Der findes efterhånden mange vaccinationer i opdrættet til æglæggere og vaccinationsvejledningerne ændrer sig løbende. Når man planlægger vaccinationen af sit opdræt er det derfor vigtigt at have konsulteret en dyrlæge, så man er opdateret omkring vaccinationsprocedurene. Baggrunden for at vi skriver dette er, at vi desværre har set nogle ret grimme vaccinereaktioner i opdrættet. Her er tale om opdræt med meget høj dødelighed, som følge af forkert anvendelse af vacciner. Det har givet stof til eftertanke: Hvor mange vacciner kan man blande i rugeriet og er grænsen nået for, hvor mange vaccinationer, den daggamle kylling kan tåle? Vi har haft en flok LSL kyllinger: 19000 dyr, der ved 14 dage pludselig fik forhøjet dødelighed. Der blev tilkaldt dyrlæge til besætningen, hvor der ved obduktion af kyllingerne blev fundet nektrotiserende enteritis (tarmbetændelse). Der blev yderligere taget skrab fra tarmslimhinden, hvor der blev fundet myriader af oocyster. Tarmbetændelsen var opstået som følge af coccidiose. Der blev derfor behandlet både mod coccidiose og tarmbetændelse nærmest uden effekt. På 5. dagen skiftes til et andet antibiotikum, og langsom ses der bedring. Der dør 1800 dyr i flokken. Udover det direkte tab i forhold til døde kyllinger, så er flokken sat tilbage i vækst, hvilket kan få betydning for den senere produktion. Vi har som dyrlæger været involveret i endnu et tilfælde på Sjælland, hvor kyllingerne ligeledes døde af nekrotiserende enteritis. Her døde der 1300 dyr ud af 13000, og også her var der behov for intensiv antibiotikabehandling for at få kyllingerne til at komme sig. Baggrunden for coccidiosen og den nektrotiserende enteritis er forkert anvendelse af vaccine. Det der er sket, i begge tilfæde er at flere vacciner er blevet blandet sammen i samme sprayer. Kyllingerne har som daggamle fået Marek og Gumboro via injektion og efter foreskrifterne. Yderligere har de via spray fået 2 x IB, coccidiose (2 forskellige vacciner) samt levende E. coli vaccine. Der har været blandet vaccine mod virus, parasitter og bakterier sammen, og man har ingen ingen chance for at vide, hvordan vaccinerne reagerer sammen. Det der har gjort kyllingerne syge er coccidiosevaccinen, og det er sansynligt at oocyster på grund af deres vægt er faldet til bunds i opløsningen. En andel af kyllingerne derved har fået al coccidiosevaccinen, altså en overdosering, hvilket de ikke kan tåle. Yderligere er det sandsynligt at kyllingerne ikke er beskyttet mod IB, da vaccinen er meget følsom og nemt kan være dræbt ved sammenblandingen. Konklusionen på disse oplevelser er at holde vaccinerne adskildt, og i stedet give kyllingerne vaccine af flere gange. Kan det ikke lade sig gøre, da kyllingerne derved bliver for afkølede, kan det være bedre at flytte både coccidiose og E. coli vaccinen til opdrætsstalden. Vi vil slutteligt gerne slå til lyd for, at man følger vaccineproducentens anbefalinger med hensyn til, hvad man kan blande sammen. Gør man ikke det, er det ens fulde ansvar, og man kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab. Har vaccineproducenten anbefalet en anvendelse, der ikke står i produktresumeet, er det firmaets ansvar, hvis det går galt. Kommer anbefalingen fra en dyrlæge, kan denne også holdes ansvarlig. Med venlig hilsen LVK Fjerkrædyrlægerne