SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.10 State of the region Der er bedring at spore, når man ser på, hvordan det går i regionen. Det viser det overvågningsnotat, som Region Syddanmark laver en gang årligt. Her ser man den regionale udvikling og vækstvilkårene efter i sømmene.
Tekst: Sune Falther Foto: Lasse Hyldager FORSIGTIG OPTIMISME PÅ REGIONENS VEGNE MAN SKAL IKKE TAGE FORSKUD PÅ GLÆDERNE ELLER SÆLGE BJØRNESKIND I UTIDE MEN FAKTISK SPIRER OPTIMISMEN GANSKE VELBEGRUNDET PÅ FLERE FELTER I REGIONEN LIGE NU. D et kan være vanskeligt at dele nutiden op i hverdag og vigtigt vendepunkt. En af verdenshistoriens mest citerede statsmænd gjorde faktisk det dilemma til et berømt citat: Det er ikke enden; ej heller begyndelsen på enden men det er måske enden på begyndelsen, som Winston Churchill formulerede det, da englænderne slog tyskerne ved El Alamein. Vel er den økonomiske krise ikke El Alamein, men alligevel er Churchills forbeholdne optimistiske udtalelse igen på sin plads. I Regional Udvikling i Region Syddanmark arbejder man løbende med overvågning af den regionale udvikling og vækstvilkår i regionen. Arbejdet skal sikre, at man i tide opfatter tendenser, trends og strømninger så man ikke bliver kørt over af udviklingen eller misser en mulighed. Og når man tager pulsen på den regionale udvikling, så er der lige nu bedring at spore. Der er stadig mange udfordringer for os, konstaterer Flemming Torp, Regional Udviklings afdeling for strategi og analyse: Men på nogle vigtige parametre går det den rigtige vej. Krisen er ikke ovre endnu, men vi er måske ved begyndelsen af enden på den, siger han. Fra skidt til bedre Før man bryder ud i Happy Days Are Here Again, skal man lige slå koldt vand i blodet. Region Syddanmark er stadig et område med lav vækst, med stor ledighed blandt ufaglærte og med et uimponerende uddannelsesniveau. Ingen af de tre udfordringer er der ændret på. Men på en række markører er der faktisk fremgang at spore. Side 16 Syddanmark I TAL Oktober
BRUTTOVÆRDITILVÆKST, BESKÆFTIGELSE OG PRODUKTIVITET TAL FOR HELE LANDET, 2000K1 - K4 112 110 108 106 104 102 100 98 2000K1 2000K4 2001K3 2002K2 2003K1 2003K4 2004K3 2005K2 2006K1 2006K4 2007K3 2008K2 K1 K4 Bruttoværditilvækst Beskæftigelse Produktivitet Indeks 2000K1=100 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Optimismen stiger, færre virksomheder har problemer med eksporten eller oplever, at ordrebogen tømmes, og færre kunder afbestiller varer. Desuden ser ledigheden ud til at være stagneret, siger Flemming Torp. Det lyder måske fint, men Flemming Torp påpeger, at man skal huske at se på baggrunden for fremgangen: ser optimistisk på udviklingen i omsætning end pessimistiske. Produktivitet i bedring En anden måling på, hvordan Region Syddanmark har det, finder man ved at se nærmere på vores produktivitet altså hvad vi får ud af at levere en arbejdstime. Når virksomhederne i undersøgelsen melder ud, at de ser mere optimistisk på tingene, end de gjorde tidligere, så kommer det på en baggrund af en meget barsk periode. Mange har oplevet afskedigelser, ordretilbagegang og finansielle problemer. Så selv om optimismen er tilbage, er det ikke ensbetydende med, at krisen er ovre. Optimismen måles på et indeks, der fra -100 til 100 viser, hvor mange virksomheder, der tror på vækst i omsætning og antal ansatte Region Syddanmarks vækstbarometer. På den seneste måling fra maj er der igen flere, der Også her er der i de senest tilgængelige tal grund til at være optimist på Region Syddanmarks vegne såvel som nationalt. De foreløbige nationalregnskabstal viser, at den økonomiske vækst så småt vendte tilbage midt i. Men tallene viser også, at rutsjeturen var så voldsom, at vi på kun fire kvartaler krisens værste periode fra midt i 2008 til foråret - reelt røg tilbage til 2004-niveau. Det medførte et tilsvarende voldsomt fald i beskæftigelsen. Et fald der først er stabiliseret i løbet af. "Optimismen stiger, færre virksomheder har problemer med eksporten eller oplever, at ordrebogen tømmes, og færre kunder afbestiller varer." Flemming Torp, senioranalytiker, Region Syddanmark Oktober Syddanmark I TAL Side 17
udvikling i krisetegn Virksomhederne er blevet spurgt til, om de på grund af krisen har været berørt af forskellige ting. Tallene viser, hvor mange procent, der har svaret ja. 51% 48% 41% 44% 45% 34% 25% Afskedigelser udskudte investeringer 50% 38% 31% 24% 24% 21% 17% 11% eksport vanskeligere kunder har afbestilt varer 56% 63% 63% 51% 38% 18% 23% 23% 22% 18% ordrebeholdning mindre ringere adgang til lån og kredit Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, maj Side 18 Syddanmark I TAL Oktober
Kombinationen af fortsat faldende beskæftigelse og beskedne, men positive væksttal i 2. halvår har givet en stærk produktivitetsvækst, så vi som nation indhentede noget af det tabte. På den regionale front er det umiddelbare billede lidt mindre gunstigt - set med syddanske briller. Her skal man dog lige have forståelsesrammerne sat på plads: Når man sammenligner udviklingen i regionen med landsgennemsnittet, så vil vi næsten altid komme ud under gennemsnittet, siger Flemming Torp: Forklaringen er den, at borgernes uddannelsesniveau og erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden er så markant anderledes, at det faktisk ikke rimeligvis kan sammenlignes med den virkelighed, der hersker i resten af landet. Vi har i år flere, der ønsker at starte på en gymnasial uddannelse end resten af landet (kun overgået af Region Hovedstaden, red.), hvilket på sigt kan øge andelen med en videregående uddannelse, siger Carsten Ulstrup, chefanalytiker ved Regional Udvikling, strategi og analyse. Perspektiverne i det er der grund til at glæde sig over. På flere niveauer, siger Carsten Ulstrup: At flere går i gang med en ungdomsuddannelse kan give os et håb om, at flere gennemfører. Vi har jo en ambition om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og vi ved, at jo længere tid, der går, fra man forlader skolen og får lidt arbejde og tjener penge, desto sværere bliver det at komme i gang med at læse igen, siger Carsten Ulstrup: Men fjerner man hovedstadsområdet fra regnestykket og ser på et gennemsnit for resten af landet, så er vi til gengæld godt med. Når man eksempelvis ser på, hvordan Syddanmarks produktivitet afviger fra landsgennemsnittet, så er Syddanmark under gennemsnittet, når Hovedstaden er med, men markant over når Hovedstaden ikke regnes med. Hverken Nordjylland, Sjælland eller Midtjylland kan måle sig. Til gengæld er Syddanmarks årlige økonomiske vækst i den tunge ende - lidt højere end Sjællands og lidt mindre end Nordjyllands, mens midtjyderne ligger på landsgennemsnittet. Uddannelsesniveau på vej op? En af regionens udfordringer er, at vi har haft vores produktivitet inden for brancher og fag, der har været stagnerende eller på retur. Derfor er væksten fremover meget afhængig af, at vi får nye virksomheder til eller får de eksisterende virksomheders produktion til at vækste i brancher og markeder, der er mere fremtid i. Det kræver, at der er flere veluddannede i regionen og det kan vel være på vej. Således er der flere positive udviklingstræk på uddannelsesområdet. Siden 2008 har stadig flere af afgangseleverne i grundskolen tilkendegivet, at de ønsker at fortsætte med en ungdomsuddannelse. Antallet af elever, der mener, folkeskolen er skole nok, er i dag under landets gennemsnit: Dernæst kan det være et positivt perspektiv, at flere ønsker en gymnasial uddannelse og færre en erhvervsfaglig. Det kan man mene forskelligt om, og det er naturligvis ikke hensigtsmæssigt, hvis for få vil have en erhvervsfaglig uddannelse, men i forhold til vores anden målsætning om at 50 % skal have en videregående uddannelse, passer det bedst. Det er de gymnasiale uddannelser, der giver flest med en videregående uddannelse. Jo flere, der går i gang med en gymnasial uddannelse, desto flere får gennemført den og derved stiger sandsynligheden for, at vi kan nå de 50 % på en videregående uddannelse, som vi ønsker. Perspektiverne er med andre ord langsigtede. Ikke desto mindre giver de begrundet optimisme. Ser man på Undervisningsministeriets fremskrivningsmodel for hvor mange, der får en uddannelse, giver den ikke grund til optimisme. Men den tager heller ikke forbehold for, at tingene kan ændre sig undervejs. Og noget tyder på, at tingene er ved at ændre sig, så ministeriets profilmodel er for pessimistisk. Alt andet lige må det slå igennem på profilmodellen, at vi får flere i gang med uddannelse lige nu, siger Carsten Ulstrup. Vi skal dog også huske, at fordi det går godt i to år, behøver det ikke blive ved med at gå godt. Alting går i bølger. Men vi skal være glade for, at det lige nu går den rigtige vej, siger han. "Vi har i år flere, der ønsker at starte på en gymnasial uddannelse end resten af landet, hvilket på sigt kan øge andelen med en videregående uddannelse." Carsten Ulstrup, chefanalytiker, Region Syddanmark Oktober Syddanmark I TAL Side 19
fuldtidsledige i syddanmark Antal ledige (antal 1.000) 30 20 10 4 ½ års fald = 30.000 færre ledige 8.000 26.000 1 ½ års stigning = 18.000 flere ledige 0 2001M03 2001M12 2002M09 2003M06 2004M03 2004M12 2005M09 2006M06 2007M03 2007M12 2008M09 M06 M03 Ledigheden var historisk lav frem til midten af 2008. Stigningen i ledigheden derefter er derfor ikke ekstraordinær. Datakilde: Danmarks Statistik fuldtidsledige i syddanmark fordelt på a-kasser 9.000 8.000 7.000 Faglig Fælles a-kasse (3F) Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 6.000 Metalarbejdere 5.000 4.000 3.000 Træ-Industri-Byg (TIB) Byggefagenes a-kasse 2.000 Ingenører (IAK) 1.000 0 Akademikere (AAK) 2006M03 2006M09 2007M03 2007M09 2008M03 2008M09 M03 M09 M03 Marts 2006 til marts Datakilde: Danmarks Statistik Krisen har ramt skævt i Syddanmark og er gået særlig hårdt ud over den ufaglærte arbejdskraft. Fra sommeren 2008 til begyndelsen af er antallet af ledige blandt 3F-medlemmer mere end seksdoblet og er vokset til over 9.000 fuldtidsledige. Side 20 Syddanmark I TAL Oktober
De klogeste flytter Den stigende interesse for uddannelse har dog også det minus, at når regionen ikke har alle uddannelserne inden for egne grænser, så må borgerne forlade regionen for at finde det studium, de drømmer om. Fraflytningen af borgere fra Region Syddanmark er primært koncentreret til uddannelsesområder som København og Århus. globaliseret verden, at skal vi være med i Danmark, så skal vi producere viden eller have vidensbaseret produktion. Vi kan ikke konkurrere på priserne. Derfor skal vi være bedre til at bruge ny teknologi og skal have bedre uddannet arbejdskraft. Folk skal kunne tænke selv, og de skal kunne anvende teknologien. Og det kræver, at de kommer på et højere uddannelsesniveau. Derfor er det glædeligt, at flere går i gang med en uddannelse, også selv om de så må flytte for den. Over halvdelen af de unge, der er flyttet fra regionen, har fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Blandt de unge, der bliver i regionen, er det kun hver femte, som får en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Heldigvis kommer nogle tilbage til regionen efter at have været udenfor, bl.a. for at få en uddannelse, og her har 4 ud af 10 fået en mellemlang eller lang videregående uddannelse. De mange unge, regionen mister, bliver kun i begrænset omfang erstattet af tilflyttere, og de har et lavere uddannelsesniveau end fraflytterne. Netto betyder det, at de kloge hoveder stadig flytter ud af regionen. Det er et problem for alle andre regioner end Hovedstaden. Selv Midtjylland med sine mange uddannelser har den samme problematik. Vi har ikke alle de uddannelser i regionen, der skal til, for at de bliver, siger Carsten Ulstrup. Men det er ikke kun skidt, at de rejser: Alt andet lige er det jo godt, at de tager uddannelser set på landsplan. Helt overordnet betyder en stadig mere Man har jo talt om, at det er nemmere at få veluddannet arbejdskraft hertil, hvis det er arbejdskraft, som har boet her før. I det perspektiv er det vel fint, at vore egne rejser ud; bliver kloge og så kan lokkes hjem? Det er en interessant pointe, at det er nemmere at tiltrække sine egne i en række sammenhænge. Det vil vise sig, om de kan trækkes hjem. En anden pointe i den sammenhæng er, at det ikke kun er vores egne unge, der går i gang med en videregående uddannelse her i regionen. Vi har haft held til at tiltrække flere unge til vore uddannelser. Vi har øget et i forvejen spændende udbud af uddannelser. Vi ved, at får de uddannelsen her, og får et job bagefter, så er chancen for, at de bliver her også det større, siger Carsten Ulstrup: Når SDU s antal af studerende er steget, så er det bl.a. fordi, der er oprettet tre nye uddannelser, som trækker. Eksempelvis farmaceut som man ellers kun kan læse i København. Den trækker jo fra hele Jylland. Og er der bagefter gode stillinger til dem her i regionen, behøver de ikke tage hjem igen. Derfor er en af vejene til at sikre, at vi får de veluddannede hertil, at vi har nogle attraktive uddannelser til dem, siger han. Region syddanmarks vækstbarometer Indikator for omsætning og beskæftigelse 2008 15 0-15 -30-45 Forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte Antal ansatte Omsætning Kilde: Region Syddanmarks Vækstbarometer, maj Oktober Syddanmark I TAL Side 21
De kloge hoveder flytter væk Fortsat i regionen: 1626 Hjemvendte: 1700 Fraflyttere: 8218 Derudover er der 4662 tilflyttere Omkring to-tredjedele af de syddanske unge, der har valgt at tage en mellemlang eller en lang videregåenede uddannelse, vender ikke tilbage til regionen. Til gengæld dukker der kloge tilflyttere op fra andre regioner men ikke nok til at opveje tabet af egne unge. I Region Syddanmark forlod 34.600 unge grundskolen i årene 1991, 1992 og 1993. 15 år senere har 11.544 af dem taget en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Datakilde: Danmarks Statistik