Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Transkript

1 Fyns udvikling - hvor skal vi hen?

2 INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet om hvad vi skal leve af i fremtiden. Udvikling Fyn og Region Syddanmark introducerer med denne pjece nogle centrale udfordringer, som Fyn skal møde for at sikre fortsat vækst og velstand på Fyn.

3 INTRODUKTION Pjecen viser, at der er store udfordringer på Fyn: Velstanden er blandt de laveste sammenlignet med andre landsdele i Danmark, og produktiviteten stagnerer. Den gode nyhed er, at vi faktisk har gode muligheder for at gøre noget ved det! Ikke ved hurtige snuptags-løsninger, der med ét vender udviklingen men ved at fokusere på centrale faktorer for en positiv vækst.

4 FYN ER FATTIG BNP pr. indbygger 2009 Den økonomiske aktivitet pr. indbygger på Fyn er blandt de laveste i landet. Havde aktivitetsniveauet været på niveau med Vestjyllands havde Fyns BNP været 29 mia. kr. højere. Samtidig har kun Bornholm haft en svagere BNP-vækst de seneste ti år Ses i stedet på den disponible indkomst ligger Fyn som den landsdel der har den allerlaveste indkomst København by Københavns omegn Vestjylland Sydjylland Østjylland Nordjylland Nordsjælland Fyn Østsjælland Bornholm Vest- og Sydsjælland Figuren viser BNP/indbygger (1.000 kr.) på Fyn og i de øvrige 10 landsdele. Datakilde: Danmarks Statistik

5 FYN ER FATTIG FORDI PRODUKTIVITETEN ER LAV OG STAGNERENDE DER ER FOR FÅ HØJTUDDANNEDE. DE HØJTUDDAN- NEDE GIVER VÆKST OG UDVIKLING I DET PRIVATE ERHVERVSLIV. SPECIALISERINGEN I ERHVERVSLIVET ER IKKE STÆRK NOK OG DER ER FOR LIDT INNOVATION

6 Produktiviteten er lav Produktiviteten måler, hvor meget der produceres pr. time pr. mand. De seneste ti år har produktionen pr. arbejdstime været uændret på Fyn. På landsplan er produktiviteten årligt vokset med 0,5 pct. Internationalt har Danmarks produktivitet tabt terræn. Hovedstaden præsterer som eneste region en vækst på mere end én procent, men det er stadig langt under gennemsnittet for OECD (Regional konkurrenceevneredegørelse 2010, EBST). Vækst i produktivitet Bornholm Østjylland Sydjylland Østsjælland Nordjylland Vest- og Sydsjælland Vestjylland Nordsjælland Københavns omegn København by -1,5% -1,0% -0,5% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% Figuren viser den gennemsnitlige årlige realvækst i bruttoværditilvækst pr. time i den private sektor (alle erhverv ekskl. offentlig og personlige tjenester). Y-aksens placering (0,48 pct.) svarer til vækstraten for hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik Fyn

7 Produktiviteten i industrien falder på Fyn Den fynske industriproduktivitet er faldet voldsomt de seneste år og er nu sakket et godt stykke efter resten af landet. På landsplan er produktiviteten i industrien årligt vokset med 2,5 procent i perioden I samme periode faldt industriproduktiviteten - 0,5 procent på Fyn. Faldet er ovenikøbet sket i en periode, hvor industribeskæftigelsen er faldet med fuldtidsansatte (fra til ). Datakilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Produktivitet i indsutrien Figuren viser den reale udvikling i bruttoværditilvækst pr. time i indsutrien for Fyn og for hele landet. Datakilde: Danmarks Statistik

8 Forklaringen på den lave produktivitet er bl.a. et lavt uddannelsesniveau Andelen af højtuddannede i den private sektor i Danmark ligger på 15 procent. Det er lavt set i forhold til Sverige og Finland hvor hver femte ansat i private virksomheder har en længerevarende uddannelse (FORA, 2011). Fyn Højtuddannede i privat sektor ,8% 21,4% 19,4% 14,6% 10,9% 10,8% 9,9% 9,3% 9,0% 8,5% 7,1%..hver gang vi uddanner ét procentpoint flere med lang videregående uddannelse, stiger BNP med én pct. - DEA 2010 Figuren viser andel af de privatansatte med en mellemlang (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU) på Fyn og i de øvrige 10 landsdele. Datakilde: Danmarks Statistik Uddannelsesniveau for private ansatte.xlsx

9 Danmarks produktivitetstab skyldes nulvækst i innovation* Kilde: Produktivitet i Danmark, FORA men bidraget til produktiviteten fra investeringer i IKT har været på niveau med de bedste lande. Multifaktorproduktiviteten (MFP) måler den del af produktivitetsudviklingen, der ikke skyldes bedre arbejdskraft og bedre kapitalapparat. Det kan være nye måder at organisere arbejdet på, nye måder at markedsføre sig på, evnen til at nå nye målgrupper osv. Bidraget fra denne del af vækstregnskabet har i Danmark været nul for perioden * Produktivitet i Danmark, FORA 2011

10 t HVAD SKABER VÆKSTEN? Uddannelse og udnyttelse af menneskelige ressourcer Videnopbygning og videnspredning Iværksætteri og virketrang Erhvervsspecialisering og klyngesamarbejde

11