Miljøministeriet Naturstyrelsen Forslag til kommuneplantillæg 53 Til Esbjerg Kommuneplan 2010-2022 for Måde Havnedeponi Juni 2013
Kolofon URL: www.naturstyrelsen.dk Titel: Forslag til kommuneplantillæg til Esbjerg Kommuneplan 2010-2022 for Måde Havnedeponi ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7279-682-6 Emneord: Deponi, VVM Udgiverkategori: Statslig Udgiver: Naturstyrelsen Forfatter: Naturstyrelsen Esbjerg Kommune NIRAS Sprog: Dansk Resume: Kystdirektoratet ønsker at etablere Måde Havnedeponi til forurenet havnesediment fra Esbjerg Havn. Dette kommuneplantillæg fastsætter rammerne for etableringen af anlægget i form af retningslinjer for det VVMpligtige anlæg og kommuneplanrammer for lokalplanlægningen. År: 2013 2
Del 1: Forslag til Kommuneplantillæg til Esbjerg Kommuneplan 2010-2022 Del 2: Miljøvurdering indeholdende: VVM-redegørelse og miljørapport Ikke teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Juni 2013 3
Indholdsfortegnelse Kolofon... 2 Indholdsfortegnelse... 4 1 Forslag til kommuneplantillæg... 6 1.1 Hvad er et kommuneplantillæg?... 6 1.2 Hvad er VVM?... 6 1.3 Hvad er miljøvurdering med miljørapport?... 7 2 Redegørelse for Kommuneplantillægget... 9 2.1 Baggrund og formål... 9 2.2 Projektet... 10 2.3 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning... 14 2.4 VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse... 14 2.5 Miljøvurdering i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer... 15 3 Forhold til øvrig planlægning... 17 3.1 Landsplandirektiv / fingerplan... 17 3.2 Regional udviklingsplan... 17 3.3 De nationale vand- og naturplaner... 17 4 Kommuneplan 2010-2022... 18 5 Lokalplan... 20 6 Øvrige bindinger... 21 6.1 Natura 2000 og bilag IV-arter:... 21 6.2 Fredninger... 22 6.3 Kystnærhedszonen... 22 6.4 Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer... 22 6.5 3-områder... 23 6.6 Vadehavssamarbejdet... 23 7 Kommuneplantillæg for Måde Havnedeponi... 25 7.1 Baggrund... 25 4
7.2 Redegørelse... 26 Forslag til ændringer i kommuneplanen... 27 Miljøvurdering... 27 Hovedstruktur... 27 7.3 Retningslinjer... 27 Generelle retningslinjer... 27 Specifikke retningslinjer... 27 7.4 Rammer for lokalplanlægnng for område 11-030-110... 27 5
1 Forslag til kommuneplantillæg 1.1 Hvad er et kommuneplantillæg? Et kommuneplantillæg er et supplement til den eksisterende kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen, når det er nødvendigt i forhold til realiseringen af en lokalplan eller et projekt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den sammenfattende kommuneplanlægning, som blandt andet udmøntes i en kommuneplan. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere de overordnede politiske mål for udviklingen i kommunen, blandt andet gennem udstedelse af retningslinjer og rammer. De centrale emner er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik, tekniske anlæg og grønne områder. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsens politik for byernes og kommunens øvrige områders udvikling. 1.2 Hvad er VVM? VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1510 af 15/12/2010. Formålet med en VVM-redegørelse er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet af anlægsarbejder, andre installationer eller arbejder, samt andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskabet, herunder også indgreb der tager sigte på udnyttelsen af ressourcer i undergrunden, når disse må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og sikre at offentligheden inddrages som en vigtig del af beslutningsprocessen. På den måde sikres det, at planmyndigheden har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt det anmeldte projekt kan realiseres. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: Mennesker, fauna og flora Jordbund, vand, luft, klima og landskab Materielle goder og kulturarv Samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. 6
VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med tillægget til kommuneplanen - som et bilag: VVMredegørelse for Måde Havnedeponi, som desuden indeholder en miljøvurdering af plangrundlaget. Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I dette tilfælde varetager Naturstyrelsen kommunalbestyrelsernes opgaver og beføjelser, da det er Staten (Kystdirektoratet), der er bygherre jf. VVM-bekendtgørelsens 11, stk. 5, nr. 1. Det betyder, at VVM- og plankompetencen overgår til staten (Naturstyrelsen). Naturstyrelsen varetager således planlægningen for Måde Havnedeponi med tilhørende anlæg, herunder pumpeledninger. En eventuel senere ændring af kommuneplantillægget forudsætter derfor Naturstyrelsens accept. 1.3 Hvad er miljøvurdering med miljørapport? Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), lovbekendtgørelse 936 af den 24/09/2009. I henhold til miljøvurderingsloven skal kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, også miljøvurderes, hvis kommuneplantillægget ændrer den eksisterende kommuneplans rammedel. Formålet med en miljøvurdering af en plan er at sikre, at miljøhensyn integreres i planen, og at planen hermed bedre fremmer en bæredygtig udvikling og sikrer et højt miljøbeskyttelsesniveau. Der skal udarbejdes en miljørapport med miljøvurdering af kommuneplantillægget. Da indholdet af miljørapporten i stor grad er sammenfaldende med kravene til en VVM-redegørelse, kan VVMredegørelse og miljørapport udarbejdes som en samlet rapport: VVM-redegørelse Måde Havnedeponi. 7
8
2 Redegørelse for Kommuneplantillægget 2.1 Baggrund og formål Med baggrund i et behov for at etablere et landdeponeringsanlæg til havnesediment fra Esbjerg Havn til det forurenede havnesediment, som ikke må klappes - dvs. tilbageføres til Vadehavet, ønsker Kystdirektoratet at etablere Måde Havnedeponi. Projektområdet er beliggende på Mådevej, 6700 Esbjerg, Esbjerg Kommune og omfatter helt eller delvist matrikelnumrene: 1d, 3aa, 6a, 6b, 6e, 6h og 6k Måde, Esbjerg Jorder. Det samlede areal er på ca. 29 hektar. Projektet omfatter desuden etablering af pumpeledninger fra Esbjerg Havn til Måde Havnedeponi. Linjeføringen er ikke endeligt fastlagt. De mulige linjeføringer er angivet i Figur 1. Samlet betegnes området Måde Havnedeponi. Selve linjeføringerne omfattes ikke af kommuneplantillægget. Etableringen skal medvirke til at sikre muligheden for fortsat drift af Esbjerg Havn. Esbjerg Havn har et løbende behov for at oprense havnebassinerne for aflejret sediment, som naturligt transporteres til havnebassinerne med strøm og tidevand med henblik på at sikre den nødvendige vanddybde, således at skibe uden risiko kan anløbe havnen. Kystdirektoratet varetager oprensningsopgaven i Esbjerg Havn og skal sikre en miljømæssig forsvarlig håndtering og deponering på land af det forurenede havnesediment, der ikke må klappes. Størstedelen af det oprensede materiale kan klappes på klappladser nær havnen. Det mest forurenede havnesediment må ikke klappes, men skal deponeres på land. Måde Havnedeponi indrettes til at håndtere dette sediment. Der foreligger en systematisk gennemgang af kilder til forureningen af havnesediment i Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 632/2001. Det væsentligste bidrag til forurening af sedimentet med tungmetaller er enkelt-kilder i form af virksomheder og deres udløb (idet dog kobber i en vis udstrækning også kan stamme fra skibstrafikken, specielt fra lystbåde). For TBT s (Tri-butyl-tin) vedkommende konkluderes det, at mindst 95% stammer fra skibsmaling. 9
Figur 1: Projektområde og områder, hvori pumpeledning kan etableres. 2.2 Projektet Måde Havnedeponi etableres med tørrefelter, klaringsbassiner, vandbehandlingsanlæg og slutdeponi placeret ved Mådevej i Esbjerg Kommune. Der etableres to rørføringer mellem anlægget og Esbjerg Havn til hhv. pumpning af sediment til depotet og udledning af vand fra deponeringsanlægget. Der forventes ikke etableret en pumpestation til indpumpning af havnesediment. I stedet anvendes den eksisterende pumpekapacitet på oprensningsfartøjet. Det grundlæggende princip for Måde Havnedeponi er, at anlægget er et integreret afvandings- og deponeringsanlæg. I den første del af driftsfasen, hvor det årlige deponeringsbehov er størst, har anlægget flere tørrefelter og ét slutdeponeringsområde. Når det årlige deponeringsbehov aftager, overgår dele af det store tørrefelt til slutdeponi og senere afvandes der alene i ét tørrefelt. Arealet med tørrefelter og slutdeponi kommer samlet til at udgøre det endelige depotområde. Anlægget er opbygget med en primær kunstig forseglingsmembran 1 og en sekundær geologisk barriere i form af 1 Bundmembran i plastik 10
en bentonitmembran 2 for at hindre udsivning fra anlægget. Alt vand fra Måde Havnedeponi samles, ledes til vandbehandlingsanlæg og renses inden udledning til Vadehavet ved Esbjerg Havn. Figur 2: Anlæggets indretning Behovet for anlægskapacitet gennem driftsperioden er analyseret og fastlagt nøje. Der er undersøgt flere forskellige scenarier. Da der siden 2007 ikke har været et slutdepot til havnesediment i Esbjerg, har der været oprenset med nedsat kapacitet. Dette har medført, at der er et efterslæb i havnebassinerne. Det er derfor af afgørende betydning, at oprensningskapaciteten er størst i starten af driftsperioden og mindst til slut. For at sikre at efterslæbet i længere tid ikke smitter det nye sediment i havnen, er den maksimale nødvendige oprensningskapacitet fastlagt, og det er i VVM-redegørelsen eftervist, at anlægget ikke optimalt kan drives med en lavere startkapacitet. Disse analyser sikrer, at den samlede deponeringsmængde minimeres mest muligt, idet efterslæbet hurtigt afskaffes, så bassiner kan frigives til klapning. Resultater fra kildeopsporing i havnen samt fra de årlige undersøgelser af havnesedimentets indhold af forurening viser, at der ved havnens bassin 6 findes 2 virksomheder, hvorfra forurening spredes til havnebassinets sediment i et omfang, der nødvendiggør landdeponering af sedimentet. 2 Bundmembran af en lertype, der kan opsuge vand og derved udvide sig og danne en tætsluttende og uigennemtrængelig membran, som kan reparere sig selv ved at udvide sig. 11
Esbjerg Kommune har påbegyndt en nærmere gennemgang af de 2 virksomheders miljøforhold med henblik på, at forureningen kan bringes til ophør eller kraftigt reduceres. Når det nuværende efterslæb er oprenset forventes det, at nyt sediment fra alle områder vil være så rent, at der fremover kan opnås tilladelse til at klappe sedimentet på søterritoriet. Men så længe efterslæbet ikke er fjernet, vil det forurene det nye sediment, som aflejres i havnebassinerne. Derfor kan en hurtig oprensning af efterslæbet begrænse den totale mængde, der skal deponeres på land. Samtidig vil en hurtig oprensning afkorte den tid, hvor det forurenede sediment i havnebassiner kan udveksle sin forurening med Vadehavet. For at komme efterslæbet til livs så hurtigt som muligt, er anlægget opbygget således, at den årlige kapacitet for behandling af oprenset sediment er størst i starten af anlæggets drift. Projektoptimeringerne har medført, at den årlige oprensningskapacitet i begyndelsen er 70.000 m 3 i den endelige projektbeskrivelse. Denne ændring betyder at efterslæbet i havnebassinerne vil være fjernet i år 2022. Mængden til landdeponering er i denne fase 485.000 in-situ m 3. Fase 2 i anlæggets drift udgøres af den deponering, som måtte være nødvendig, når efterslæbet er fjernet. Ud fra forureningsproblematikken i havnesedimentet vurderes der at være to scenarier for anlæggets drift i fase 2: Scenarie a): Intet behov eller et meget begrænset deponeringsbehov. Scenarie b): Et deponeringsbehov svarende til sedimentmængden fra 6. bassin eller en delmængde heraf. Scenarie a) Fremtidsscenarie a) beskriver den situation, hvor behovet for landdeponering helt vil være ophørt, eller vil være kraftigt minimeret, når efterslæbet af sediment er fjernet. Dette scenarie kræver, at det lykkes Esbjerg Kommune at foretage en effektiv miljøregulering af de 2 kendte aktive kilder til forurening af havnebassin 6 med henblik på eliminering af forureningen samt at begrænse udbredelsen i bassinet fra en evt. restemission. Hvis det lykkes myndighederne at stoppe disse kilder, således at 6. bassin kan blive rent, når det nuværende efterslæb er fjernet, så bør anlægget kunne lukkes eller kraftigt minimeres i kapacitet. Det forudsætter, at der ikke opstår nye kilder til forurening, og at alle Esbjerg Havns havnebassiner bliver så rene, at der kan opnås klaptilladelse. Det skal bemærkes, at der pågår kildeopsporingsarbejde i Esbjerg Havn med deltagelse af Kystdirektoratet, Esbjerg Kommune og Naturstyrelsen. Samtidig må der også tages forbehold for, at grænseværdierne for tilladelse til at klappe sediment på søterritoriet kan ændre sig i fremtiden, og dermed kan påvirke behovet for deponering på land. Det er samfundsøkonomisk indlysende, at landdeponiet ikke vil blive drevet længere tid end højest nødvendigt. Hvis deponeringsbehovet helt ophører, bør hele anlægget kunne lukkes i år ca. 2025. Det er nødvendigt for hurtigt at komme efterslæbet til livs at etablere dele af anlægget inden for strandbeskyttelseslinjen. Hvis deponeringsbehovet helt ophører omkring år 2025, kan området 12
eventuelt slutreguleres således, at forholdene indenfor strandbeskyttelseslinjen retableres, og der alene anlægges slutdeponi udenfor strandbeskyttelseslinjen. Den totale deponeringsmængde er beregnet til ca. 538.500 in-situ m 3 eller ca. 476.000 faste m 3, inkl. 153.000 faste m 3 overført til deponi fra det tidligere anlæg på Esbjerg Havn. Scenarie b) Fremtidsscenarie b beskriver den situation, hvor 6. bassin forbliver forurenet i en grad, så sedimentet herfra helt eller delvist må landdeponeres. Den forventede deponeringskapacitet vil i så fald svare til ca. 18.000 in-situ m 3, som årligt bundfælder i 6. bassin. Hvis det ikke lykkes at foretage en effektiv miljøregulering af de 2 kendte aktive kilder til forurening af havnebassin 6, vurderes dette scenarie at være det mest sandsynlige for den fremtidige udvikling. Selvom et vist fald i TBT-udledningen fra skibsreparation/ophug må forventes med tiden, er der indtil nu ingen tegn på, at forureningsindholdet i sedimentet fra 6. bassin har aftaget. I branchen er der en vis forventning om, at de fleste skibe vil være fuldblæst og dermed afrenset for TBT senest 20 år efter TBT blev forbudt, svarende til år 2028. Der er dog tale om gennemsnitsbetragtninger, som ikke giver sikkerhed for, at der ikke kan forekomme skibe med TBT efter dette tidspunkt. I værste tilfælde må landdeponeringen fra 6. bassin fortsætte i hele deponiets levetid. Den samlede deponeringsmængde frem til år 2045 er ca. 899.000 in-situ m 3, svarende til ca. 539.000 faste m 3 sediment. Hertil kommer et deponeringsbehov på ca. 153.000 faste m 3 sediment fra de eksisterende tørrefelter ved havnen, der også skal slutdeponeres i det nye deponi i Måde. I alt forventes derfor behov for slutdeponering af ca. 700.000 faste m 3 sediment på Måde slutdeponi i scenarie b). Sammenfatning Dette kommuneplantillæg muliggør etablering af et deponeringsanlæg, der imødekommer deponeringsbehovet under såvel scenarie a) som b). De berørte parter er imidlertid enige om at arbejde for, at scenarie a) kan gennemføres. Det er imidlertid nødvendigt at fastsætte de nødvendige rammer for etablering og drift af deponeringsanlægget, hvis nedenstående forudsætninger for at gennemføre scenarie a) ikke holder, således at scenarie b) mod forventning må realiseres. Med henblik på at kunne gennemføre scenarie a), vil Naturstyrelsen, Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn og/eller Kystdirektoratet arbejde på at sikre: at efterslæbet oprenses senest i år 2022; at de ca. 150.000 m 3 forurenet sediment i de nuværende tørrefelter på havnen ikke flyttes til Måde, før efterslæbet i havnebassinerne er væk - dvs. at flytning venter til 2022; 13
at der gennemføres en effektiv regulering af kilder til forurening af havnen således, at forureningen minimeres eller ophører. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at den er sindet at meddele som minimum en midlertidig dispensation til etablering af anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. 2.3 Projektet er VVM pligtigt i medfør af lov om planlægning Naturstyrelsen har den 15. juni 2012 modtaget Kystdirektoratets VVM-anmeldelse vedrørende Måde Havnedeponi. Anmeldelsen er indgivet i henhold til VVM-bekendtgørelsens 2. Det anmeldte projekt er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 punkt 12 b) Anlæg til bortskaffelse af affald. Naturstyrelsen har den 30. august 2012 på baggrund af anmeldelsen vurderet, at projektet er VVMpligtigt. Der har i perioden 3. september 2012 til 1. oktober 2012 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der var indkommet 6 forslag og idéer til projektet ved idéfasens ophør. På baggrund af Naturstyrelsens gennemgang af projektet er Kystdirektoratet blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet, både i anlægs- og driftsfasen. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger i forbindelse med håndteringen af havnesedimentet, herunder særligt risikoen for udledning af forurenende stoffer til grundvand, lokale vandområder i marsken og Vadehavet samt til anlæggets landskabelige påvirkning. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget, ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til alternativer til bygherres projekt. 2.4 VVM-tilladelse og sammenfattende redegørelse Såfremt Naturstyrelsen efter endt høring og ud fra en samlet afvejning af projektets formål og miljøpåvirkninger vurderer, at projektet skal fremmes, vil NST give Kystdirektoratet VVM-tilladelse til at gennemføre projektet på nærmere angivne vilkår. Måde Havnedeponi er omfattet af godkendelsespligten i miljøbeskyttelseslovens 33. I henhold til VVM-bekendtgørelsens 9, stk. 3 erstattes en VVM-tilladelse jf. 2, stk. 4, nr. 2, for et VVM-pligtigt anlæg, blandt andet af en godkendelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven, for så vidt angår de forhold som miljøgodkendelsen regulerer. Miljøgodkendelsen må dog tidligst gives, når der på grund- 14
lag af en afsluttet VVM-procedure foreligger endeligt vedtagne kommuneplanretningslinjer for det pågældende anlæg. På baggrund af konklusionerne i VVM-redegørelsen og resultatet af høringen vil Naturstyrelsen udarbejde en sammenfattende redegørelse, som blandt andet indeholder en beskrivelse af, hvordan VVM-redegørelsen, udtalelser og bemærkninger, der er indkommet under høringen, er taget i betragtning. På grundlag heraf og kommunens udtalelse om den sammenfattende redegørelse beslutter Naturstyrelsen, om kommuneplantillægget skal udstedes og fastsætter i givet fald vilkår for projektet. Vilkårene meddeles bygherre i forbindelse med VVM-tilladelsen / miljøgodkendelsen, og skal sikre, at de miljømæssige påvirkninger af projektet minimeres. Udkast til miljøgodkendelse offentliggøres sammen med dette forslag til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse. Hvis Naturstyrelsen vælger at udstede endeligt kommuneplantillæg for Måde Havnedeponi, kan VVM-tilladelse / miljøgodkendelsen meddeles bygherre umiddelbart herefter. Det endelige kommuneplantillæg og miljøgodkendelsen, VVM-tilladelsen samt en sammenfattende redegørelse vil blive offentliggjort samtidigt med angivelse af klagefristen. 2.5 Miljøvurdering i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer Da kommuneplantillægget medfører ændringer i kommuneplanens rammedel, skal kommuneplantillægget i henhold til 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer miljøvurderes, idet kommuneplantillægget sætter rammer for et anlæg omfattet af loven 3, stk. 1, nr. 1. Miljøvurderingen indgår i den samlede VVM-redegørelse for projektet. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i kommuneplantillæggets miljøvurdering, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger af landskab og kulturhistorie, overfladevand og spildevand, marinbiologiske interesser samt naturinteresser på land. Herudover behandles alle miljøforhold, der antages at kunne påvirkes væsentligt af kommuneplantillægget. 15
16
3 Forhold til øvrig planlægning 3.1 Landsplandirektiv / fingerplan Projektområdet er ikke omfattet af et landsplandirektiv. 3.2 Regional udviklingsplan Den regionale udviklingsplan 2012-15 for Region Syddanmark omfatter ikke deponeringsanlæg. 3.3 De nationale vand- og naturplaner Området hvor Måde Havnedeponi etableres er ikke omfattet af udkast til vandplaner eller naturplaner. Udledningen af spildevand fra anlægget til Vadehavet via et udledningspunkt på Capricornkaj på Esbjerg Havn kan blive omfattet af krav i en kommende vandplan/vandhandleplan. I udkast til Vandplan for Hovedvandopland Vadehavet er der fastsat miljømål for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande som udgangspunkt opfylder miljømålet god økologisk tilstand inden udgangen af 2015 eller senest i 2027: Vandløb: Der løber et naturligt vandløb nordøst for undersøgelsesområdet. Målsætninger for vandløb fastsættes i den statslige vandplan. Ifølge den tidligere udsendte vandplan er målsætningen god økologisk tilstand for vandløbet. Projektet forventes ikke at påvirke vandløb i området. Søer: Der er ingen søer i området, som er omfattet af vandplanen. Kystvande: Kystvandene syd for undersøgelsesområdet er naturlige. Målsætninger for kystvandene fastsættes i den statslige vandplan. Ifølge den tidligere udsendte vandplan er målsætningen god økologisk tilstand for kystvandet. Projektet medvirker til at sikre, at det mest forurenede havnesediment fjernes fra Vadehavsområdet og deponeres på land. Det er vurderet, at udledningen af renset spildevand fra anlægget, ikke vil være til hinder for at målsætningen god økologisk tilstand kan opnås og fastholdes. Grundvand: Der er ingen drikkevandsinteresser indenfor undersøgelsesområdet. 17
4 Kommuneplan 2010-2022 Den gældende Kommuneplan 2010 2022 for Esbjerg Kommune indeholder redegørelse, retningslinjer og rammer, der har betydning for Måde Havnedeponi. Hovedstruktur I kommuneplanens hovedstruktur udpeges planområdet overordnet set til naturområde. Retningslinjer Af de gældende retningslinjer for planområdet er følgende relevante for etableringen af depotet og tilhørende pumpeledninger. Lavbundsområde Skovrejsning uønsket Vindmøller Radiokædetracéer Arealreservationer til veje Arealreservationer til stier Arealreservationer til jernbaner Vindmøllestøjzone Skydebanestøjisolinje Virksomhedsstøjisolinje VVM-anlæg - Forsøgsvindmøller ved Esbjerg Bevaring Skydebaner VVM-redegørelsen har forholdt sig til retningslinjerne, og projektet vurderes ikke at være uforeneligt med retningslinjerne. 18
Rammer Måde Havnedeponi med tilhørende anlæg etableres på arealer, som er omfattet af kommuneplanens rammeområder 11-030-110, 11-030-090, 11-030-111 og 11-030-121, hvor anvendelsen er fastlagt som angivet i tabellen herunder: Plannummer Plannavn Generel anvendelse / specifik anvendelse 11-030-090 Lossepladsen Landområde / Landområder 11-030-110 Område til lossepladsudvidelse Landområde / naturområder 11-030-111 Vindmølleareal langs skydebanen Rekreativt område / Naturområde 11-030-121 Område ved Strandgård Rekreativt område / Rekreativt område Tabel 1: Eksisterende rammeområder. Se kortet over rammeområderne i Figur 3 på side 28. Med dette kommuneplantillæg ændres kommuneplanens bestående retningslinjer og rammer. For område 11 030-110 ændres afgænsning, rammebestemmelser og retningslinjer. Afgrænsningen ændres således, at arealer til affaldsdepot samles. For følgende enkeltområder: 11-030-090, 11-030-111 og 11-030-121 ændres enkeltområdernes afgrænsning men ikke rammebestemmelserne. 19
5 Lokalplan Esbjerg Kommune udarbejder en ny lokalplan for området, som tager hensyn til de ændrede rammer i nærværende kommuneplantillæg. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget efter udstedelsen af dette kommuneplantillæg. 20
6 Øvrige bindinger 6.1 Natura 2000 og bilag IV-arter: De nærmeste Natura 2000-områder er nr. 89 Vadehavet, som indeholder nedenstående habitatog fuglebeskyttelsesområder: Natura 2000 område: Habitatområde 78, Vadehavet/Ribe å, Tved å og Varde å vest for Varde Fuglebeskyttelsesområde nr. 51, Ribe Holme og enge med Kongeåens udløb Fuglebeskyttelsesområde nr. 57, Vadehavet Afstand til projektområde: Naboarealer Naboarealer Ca. 200 meter Der er i VVM-redegørelsen foretaget vurderinger i forhold til ovenstående Natura 2000 områder. Det er konkluderet, at projektet ikke vil påvirke de nærmest beliggende Natura 2000 områder negativt med de afværgeforanstaltninger, som etableres. I henhold til habitatdirektivet har Danmark en særlig forpligtelse til at beskytte de arter, som er angivet i direktivets bilag IV i habitatdirektivet. I VVM-redegørelsener der redegjort for forholdet til beskyttelse m.v. af bilag IV-arterne. Det er ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderet, at følgende bilag IV-arter kan forekomme i området: odder, vandflagermus, sydflagermus, markfirben, strandtudse og spidssnudet frø. På baggrund af en konkret vurdering af selve projektområdet er det vurderet, at det er usandsynligt, at odder, strandtudse og markfirben findes i projektområdet, mindre sandsynligt, at spidsnudet frø findes i området, og sandsynligt, at vandflagermus og sydflagermus findes i området. Desuden må det formodes, at bilag IV-arterne marsvin og snæbel kan færdes regelmæssigt i Vadehavet ud for projektområdet. Samlet konkluderes i VVM-redegørelsen, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for de mulige bilag IV dyrearter i og omkring projektområdet. Der er ikke kendte forekomster af bilag IV plantearter i området. 21
6.2 Fredninger Den nærmeste fredning er Vadehavet umiddelbart syd for projektområdet. Vadehavet er indtil 3 sømil fra kysten omfattet af Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet. Ud for projektområdet omfatter fredningen jagtforhold. Projektet er ikke i konflikt med denne fredning. 6.3 Kystnærhedszonen Projektområdet er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Området er omfattet af planlovens bestemmelser for kystnærhedszonen. Langt størstedelen af deponiet etableres i kommuneplanens nuværende rammeområde 11-030-110, der er planlagt anvendt til lossepladsudvidelse. Der har været undersøgt mulige alternativer til beliggenheden i dette kommuneplantillæg. Det er vurderet, at der er særlige begrundelser for placeringen, og at der ikke findes realiserbare alternativer. Dele af arealet, hvor projektet ønskes placeret, er som nævnt omfattet af strandebeskyttelseslinjen. Projektet forudsætter en dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 69, stk. 1. Naturstyrelsen har meddelt, at den er sindet at meddele som minimum en midlertidig dispensation til anlæg inden for strandbeskyttelseslinjen gældende indtil udgangen af 2025. 6.4 Øvrige bygge- og beskyttelseslinjer Planområdet er desuden omfattet af følgende beskyttelseslinjer i medfør af Naturbeskyttelsesloven og/eller Museumsloven. Beskyttede fortidsminder (Naturbeskyttelseslovens 18/Museumslovens 29e) Der må i henhold til Naturbeskyttelseslovens 18 ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven. Kommunen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen. 22
Ifølge Museumsloven må der ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. På fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem, må der ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra beskyttelsen. Der er en beskyttet gravhøj Dyrhøj beliggende umiddelbart uden for projektområdet. Beskyttelseszonen rækker ind over projektområdets nordvestligste hjørne, hvor en befæstet anlægsplads og renseforanstaltninger (klaringsbassinerne) skal placeres. Når driften af Måde Havnedeponi ophører, fjernes anlæggene indenfor beskyttelseszonen og området retableres. Projektet forudsætter en dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 69, stk. 1. Beskyttelseszonen jf. Museumslovens 29e berøres ikke af projektet. Esbjerg Kommune ventes at meddele en dispensation med vilkår om, at anlæg, deponering mv. fjernes efter driftens ophør, således at området inden for linjen efterfølgende er retableret til naturområde. Beskyttede sten- og jorddiger (Museumslovens 29a) Ifølge Museumslovens 29a må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Der er tre beskyttede diger i projektområdet. Diget langs projektområdets nordligste afgrænsning berøres ikke af projektet. Diget i områdets sydlige del kan ikke ses i terrænet og formodes nedlagt på et tidligere tidspunkt. Et beskyttet dige langs markvejen i forlængelse af Mådevej forudsættes fjernet. En nedlæggelse af diget kræver kommunens tilladelse. 6.5 3-områder Inden for det område, projektet berører, er der registreret to naturbeskyttede områder, jf. Naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om en beskyttet eng og en beskyttet sø. Projektet forudsætter en dispensation, jf. Naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3. I dispensationen stilles vilkår om kompenserende foranstaltninger. 6.6 Vadehavssamarbejdet Miljøministrene fra Holland, Tyskland og Danmark har med Stade-deklarationen vedtaget en forvaltningsplan for det trilaterale vadehavsområde, der indeholder de tre landes fælles politikker, foranstaltninger, projekter og handlinger i forbindelse med den fælles indsats for at opnå en række opstillede mål. Dette indebærer, at beslutninger om beskyttelse og forvaltning af Vadehavsområdet 23
skal træffes på grundlag af en række forvaltningsprincipper herunder blandt andet principper om omhyggelig beslutningstagning om at undgå handlinger, som er potentielt skadelige for Vadehavet m.v. Samlet set vurderes det, at etablering af Måde Havnedeponi sker i overensstemmelse med Stadedeklarationens forvaltningsprincipper og målsætninger. 24
7 Kommuneplantillæg for Måde Havnedeponi Fremtidige rammeområder fastlægges ved de i figur 3 viste afgrænsninger. Figur 3: Fremtidig afgrænsning af rammeområder. Med stiplet er vist de områder, der inddrages under rammeområde 11-030-110. 7.1 Baggrund Forslag til kommuneplantillæg 2012.53 til Kommuneplan 2010-2022, for Esbjerg Kommune, Måde Havnedeponi vil give mulighed for at etablere et depot for havnesediment. Som det ses på kortet i Figur 4 omfatter ændringen et område mellem øst for det eskisterende Måde Deponi og syd for Mådevej. 25
Da staten ved Kystdirektoratet er bygherre, er Naturstyrelsen planmyndighed hvad angår VVMredegørelsen og det tilhørende kommuneplantillæg. I overensstemmelse med dette kommuneplantillæg udarbejder Esbjerg Kommune Forslag til Lokalplan nr. 10-030-0003. 7.2 Redegørelse Afgrænsningen af rammeområde 11-030-110 justeres således, at 11-030-110 samler arealer til affaldsdepot. Af Figur 3 ses, at: En stor del af enkeltområde 11-030-111 overføres til 11-030-110 mindre del af enkeltområde 11-030-090 overføres til 11-030-110 mindre dele af enkeltområde 10-030-121 overføres til 11-030-110 Derved bliver rammeafgræsningerne i området renoveret, således at alle eksisterende rammeområder udlagt til affaldsdepot samles i 11-030-110. Projektområdet for Måde Havnedeponi er således beliggende i rammeområde 11-030-110 uden dog at udfylde rammeområdet helt. De resterende dele af rammeområdet kan udnyttes til andre forhold i overensstemmelse med rammerne. Indkaldte idéer Der har i perioden 3. september 2012 til 1. oktober 2012 været gennemført en idéfase, hvor offentligheden har haft mulighed for at bidrage med en række forhold, der bør undersøges, inden projektet realiseres. Der var indkommet 6 forslag og idéer til projektet ved idéfasens ophør. Synspunkterne er indarbejdet i VVM-redegørelsen. De miljømæssige påvirkninger, der behandles i VVM-redegørelsen, vurderes at være knyttet til de mulige påvirkninger i forbindelse med håndteringen af havnesedimentet, herunder særligt risikoen for udledning af forurenende stoffer til grundvand, lokale vandområder i marsken og Vadehavet samt til anlæggets landskabelige påvirkning. Herudover behandles alle miljøforhold, der kan forventes at blive påvirket væsentligt af anlægget, ligesom VVM-redegørelsen forholder sig til alternativer til bygherres projekt. 26
Forslag til ændringer i kommuneplanen Med udstedelsen af kommuneplantillægget for Måde Havnedeponi sker der ændringer i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammer. Miljøvurdering Miljøvurderingen er indarbejdet som en del af VVM-redegørelsen. Hovedstruktur Det VVM-pligtige anlæg Måde Havnedeponi tilføjes i hovedstrukturen. 7.3 Retningslinjer Generelle retningslinjer Esbjerg Kommuneplan 2010-2022 indeholder generelle retningslinjer for det åbne land. Disse retningslinjer ændres ikke med dette kommuneplantillæg. Specifikke retningslinjer Der kan etableres et deponeringsanlæg for havnesediment med tørrefelter, klaringsbassiner, vandbehandlingsanlæg, højvandsdige, slutdeponi og de til områdets anvendelse og drift nødvendige bygninger og anlæg placeret inden for afgrænsningen af projektområdet markeret med blå linje i Figur 4. Slutdepot skal etableres landskabeligt tilpasset og kan etableres med en øvre højde i op til kote 20 DVR90. 7.4 Rammer for lokalplanlægnng for område 11-030-110 Der fastlægges følgende rammer for indholdet i lokalplaner i enkeltområde 11-030-110: Området fastholdes i landzone. Området er fortrinsvist forbeholdt deponi og beslægtede aktiviteter. Byggehøjden fastlægges i overensstemmelse med byggelovens bestemmelser Der kan etableres vej til vindmøller I forbindelse med forsøgsvindmøller i Måde kan der opstilles meteorologimast på op til 200 meter. Den etableres som gittermast uden barduner. Der kan etableres vej til skydebane. Udover nævnte anvendelser fastlægges resterende områder til naturområder med det sigte at beskytte, forbedre, genoprette eller tilvejebringe levesteder for vilde dyr og planter 27
samt landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Figur 4: Projektområde markeret med blå indramning. 28
Bemærkninger til forslaget I henhold til Lov om Planlægning udsendes planforslaget i offentlig høring i perioden 1. juli 2013 til 6. september 2013. Bemærkninger eller ændringsforslag til kommuneplantillægget, skal indsendes skriftlig til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø nst@nst.dk senest den 6. september 2013. Husk at angive navn og adresse samt journal nummer NST-131-00136 29
Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København
Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Miljøvurdering indeholdende: VVM-redegørelse og miljørapport Ikke teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Juni 2013
Indhold 1 Ikke teknisk resume... 11 1.1 Baggrund for projektet......................................................................... 11 1.2 Beskrivelse af projektet........................................................................ 13 1.3 Anlægs- og driftsaktiviteter.................................................................... 14 1.4 Miljøpåvirkninger............................................................................... 14 1.4.1 Landskabelige påvirkninger og visuelle forhold............................................... 15 1.4.2 Spildevand og miljøkrav........................................................................ 16 1.4.3 Naturinteresser på land og i vand.............................................................. 16 1.4.4 Strandbeskyttelseslinjen....................................................................... 17 1.5 Afværgeforanstaltninger...................................................................... 17 2 Indledning... 21 2.1 Tidligere forslag til deponeringsanlæg......................................................... 21 2.2 Måde Havnedeponi............................................................................23 2.3 VVM og planforslag............................................................................23 2.4 Proces for miljøvurderinger....................................................................24 2.5 Afgrænsning af VVM...........................................................................25 2.5.1 Geografisk afgrænsning........................................................................25 2.5.2 Emneafgrænsning..............................................................................25 2.5.3 Læsevejledning................................................................................25 3 Oprensning i Esbjerg Havn...27 3.1 Sedimentets sammensætning og egenskaber................................................ 30 3.2 Forurenende stoffer i sedimentet............................................................. 30 3.2 Stofkoncentrationer i havnesedimentet........................................................ 31 3.4 Udvikling i TBT-indholdet.......................................................................33 3.4.1 Alle bassiner undtaget 6. bassin............................................................... 34
3.4.2 6. bassin...........................................................................................35 3.5 Behov for deponering på land..................................................................37 3.5.1 Scenarie a..................................................................................... 39 3.5.2 Scenarie b..................................................................................... 40 3.6 Forventet TBT masse i slutdeponiet........................................................... 42 4 Projektbeskrivelse...43 4.1 Målsætninger for anlægsopbygningen....................................................... 45 4.2 Dimensionsgivende faktorer.................................................................. 46 4.3 Princip for opbygning af integreret afvandings- og deponeringsanlæg.......................47 4.4 Opbygning af anlæggets bund og sider....................................................... 49 4.4.1 Bentonitmembran.............................................................................. 51 4.4.2 Bundmembran.................................................................................52 4.4.3 Perkolatopsamlingssystem.....................................................................52 4.5 Pumpeledninger...............................................................................52 4.6 Drift.............................................................................................52 4.6.1 Drift af tørrefelter.............................................................................. 54 4.6.1.1 Miljøeffekt af forsinket flytning af materiale i eksisterende tørrefelter.........................55 4.6.1.2 Traditionel driftsform.......................................................................... 56 4.7 Landskabsmodel for deponiet................................................................ 58 4.7.1.1 Reduceret depot landværts strandbeskyttelseslinjen........................................ 60 4.7.2 Rekreativ brug.................................................................................. 61 4.8 Vandbehandling................................................................................ 61 4.8.1 Vandbehandlingsanlæg........................................................................ 61 4.8.2 Stofbelastning................................................................................ 62 4.8.2.1 Kritiske stoffer................................................................................. 62 4.8.2.2 Forventede koncentrationer.................................................................. 62
4.8.3 Rensetrin...................................................................................... 63 4.8.3.1 Valget af vandbehandlingsmetode............................................................ 63 4.8.3.2 Tørrefelter..................................................................................... 64 4.8.3.3 Klaringsbassiner............................................................................... 64 4.8.3.4 Filtrering....................................................................................... 65 5 Alternativer...67 5.1 Lokaliseringsovervejelser..................................................................... 67 5.2 Spulefelt....................................................................................... 67 5.2.1 Lukning af et havnebassin..................................................................... 68 5.2.2 Ubenyttet område i Trafikhavnen............................................................. 68 5.2.3 Området øst for Esbjerg Havn................................................................. 69 5.3 Tørrefelter på Esbjerg havn og landdeponi i Måde............................................ 70 5.4 Tørrefelter og landdeponi etableret længere inde i landet..................................... 71 5.4.1 Muligheder for at placere et affaldsdeponi i Esbjerg Kommunes nordvestlige del............72 5.4.2 Muligheder for at placere et affaldsdeponi i Esbjerg Kommunes sydvestlige del..............72 5.4.3 Muligheder for at placerer et affaldsdeponi i Esbjerg Kommunes centrale del................73 5.5 Reduktion af anlægsområdet i Måde...........................................................77 5.6 Reduktion af deponeringsbehovet............................................................ 78 5.7 Nyttiggørelse af sedimentet................................................................... 79 5.8 Spildevand..................................................................................... 79 5.9 Pumpeledning.................................................................................. 81 5.10 0alternativet.................................................................................... 81 6 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen...83 6.1 Anlægsaktiviteter............................................................................. 83 6.2 Miljøpåvirkninger.............................................................................. 83 6.2.1 Trafikafvikling................................................................................. 83
6.2.2 Støj............................................................................................ 84 6.2.3 Luftemissioner................................................................................ 86 6.2.4 Risiko for forurening af jord og grundvand.................................................... 86 6.2.5 Sammenfatning............................................................................... 87 7 Landskab og kulturhistorie... 89 7.1 Eksisterende forhold.......................................................................... 89 7.1.1 Landskab...................................................................................... 89 7.1.2 Kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinje og søbeskyttelseslinje.......................... 95 7.1.3 Arkæologi og kulturhistorie................................................................... 97 7.1.3.1 Måde Landsby................................................................................. 97 7.1.3.2 Marsken....................................................................................... 98 7.1.3.3 Måde Dueslag................................................................................. 98 7.1.3.4 Arkæologi.................................................................................... 100 7.2 Visuelle forhold................................................................................ 101 7.2.1 Fotostandpunkter............................................................................ 102 7.2.2 Metode....................................................................................... 102 7.3 Visualiseringer............................................................................... 103 7.3.1 P-pladsen på Vestre Strandvej (Fotostandpunkt D 50 mm optik)........................... 103 7.3.2 Tjæreborgvej 181 (Fotostandpunkt E - 50 mm optik)......................................... 104 7.3.4 Måde Industrivej (Fotostandpunkt H Vidvinkel optik)...................................... 107 7.3.5 Måde Industrivej (Fotostandpunkt H - 50 mm optik)......................................... 107 7.3.6 Albuevej 37 ved Hansodde på Fanø (Fotostandpunkt I - 50 mm optik)....................... 108 7.4 Miljøpåvirkninger...............................................................................111 7.4.1 Landskab.......................................................................................111 7.4.1.1 Scenarie b..................................................................................... 112 7.4.2 Omfanget af den visuelle påvirkning af landskabet........................................... 114
7.4.2.1 Samlet vurdering.............................................................................. 115 7.4.3 Arkæologi og Kulturhistorie................................................................... 116 7.4.3.1 Måde landsby................................................................................. 116 7.4.3.2 Måde Dueslag................................................................................. 118 7.4.3.3 Arkæologi..................................................................................... 118 7.4.3.4 Samlet vurdering af kulturmiljøet............................................................ 120 7.5 Kumulative effekter.......................................................................... 120 7.6 Afværgeforanstaltninger..................................................................... 120 7.6.1 Landskab..................................................................................... 120 7.6.2 Kulturmiljø.....................................................................................122 8 Overfladevand og spildevand... 123 8.1 Eksisterende forhold..........................................................................123 8.1.1 Identifikation af relevante baggrundsstoffer.................................................123 8.1.2 Vurdering af andre kilder til TBT..............................................................125 8.2 Miljøpåvirkninger.............................................................................127 8.2.1 Udledning af spildevand ved Capricornkaj....................................................127 8.2.2 Vurdering af mulighed for at reducere krav til membransystemet...........................128 9 Marinbiologiske interesser...129 9.1 Eksisterende forhold..........................................................................129 9.1.1 Det marine interesseområde..................................................................129 9.1.2 Havpattedyr.................................................................................. 130 9.1.3 Fisk............................................................................................ 131 9.1.4 Bilag IV arter................................................................................... 131 9.1.5 Fugle..........................................................................................132 9.1.6 Bundfauna og -vegetation.....................................................................134 9.2 Miljøpåvirkninger..............................................................................135
9.2.1 Udledning af miljøfremmede stoffer ved Esbjerg Havn.......................................136 9.2.1.1 Miljøkvalitetskrav i vand.......................................................................136 9.2.1.2 Miljøkvalitetskrav i sediment og biota.........................................................136 9.2.2 Udsivning af miljøfremmede stoffer fra Måde Havnedeponi.................................137 9.2.2.1 Miljøkvalitetskrav i vand....................................................................... 137 9.2.2.2 Miljøkvalitetskrav i sediment og biota.........................................................138 9.2.3 Påvirkning af fugle, der fouragerer i bassiner på deponiet....................................138 9.2.4 Forstyrrelser af ynglefugle....................................................................139 9.2.5 Udledning og udsivning af næringsstoffer................................................... 140 9.3 Afværgeforanstaltninger...................................................................... 141 10 Naturinteresser på land...143 10.1 Eksisterende forhold..........................................................................143 10.1.1 Beskyttede naturtyper........................................................................143 10.1.2 Beskyttede arter...............................................................................149 10.1.2.1 Bilag IV-arter...................................................................................149 10.1.2.2 Rødlistede arter............................................................................... 151 10.2 Miljøpåvirkninger.............................................................................. 151 10.2.1 Beskyttede naturtyper........................................................................ 151 10.2.1.1 Fjernelse af beskyttede naturområder........................................................ 151 10.2.1.2 Temporære vådområder og Måde Bæk.......................................................152 10.2.1.3 Vegetation på strandengene..................................................................152 10.2.2 Beskyttede arter...............................................................................153 10.3 Afværgeforanstaltninger.....................................................................154 11 Øvrige forhold... 155 11.1 Etablering af pumpeledninger................................................................155 11.1.1 Miljøpåvirkninger..............................................................................156 11.1.1.1 Beskyttede naturområder.....................................................................156