Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng med udvikling og indlæring
MIOs formål Børnetalsmanden skal fremme børn og unges interesser, jf. Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 Arbejder med udgangspunkt i FN s Konvention om Barnets Rettigheder
Formål, herunder at Rette fokus på og informere om børns vilkår i samfundet Yde råd og vejledning til børn og til myndigheder, institutioner og organisationer og foreninger Monitere at lovgivning og praksis er i overensstemmelse med forpligtelser i Børnekonventionen
Formål, herunder at Formidle information om børn og sætte emner til debat Foreslå tiltag, der kan styrke børns retssikkerhed og/eller løse og forebygge konflikter Indsamle, udvikle og formidle viden Inddrage børn
Børnekonventionen FNs Konvention om Barnets Rettigheder blev vedtaget i FN i 1989, og Grønland tiltrådte konventionen i 1992. Dermed forpligtede Grønland sig til at overholde artiklerne i konventionen.
Børnekonventionen Børnekonventionen fastslår børns rettigheder Konventionen kan inddeles i tre dele: 1. En indledning, der gør rede for de principper, der ligger til grund for selve teksten i konventionen og som har betydning for fortolkningen af konventionen. 2. Artiklerne 1-40 fastslår barnets rettigheder. 3. 14 artikler der handler om normer og tekniske forhold, der skal sikre, at konventionen bliver virkelig.
BK, Levestandard Artikel 27: Ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling.
BK, Retten til uddannelse Artikel 28: Barnet skal gå i skole hver dag og skolens disciplin skal være menneskeværdig Artikel 29: Staten skal sikre, at undervisningen udvikler barnet til et aktivt menneske
LEVEVILKÅR OG UDVIKLING
Anbefaling Børnekomitéen anbefalede i 2011, at indsatsen i Grønland styrkes for at indsamle og analysere data vedrørende børnefattigdom
Ingen børn skal vokse op i fattigdom Formålet med rapporten har været, at: følge op på den økonomiske børnefattigdom følge udviklingen i økonomisk børnefattigdom og særlig omfanget af vedvarende økonomisk børnefattigdom øge fokus på børn, der vokser op under trange økonomiske kår
Børnefattigdom Grønland har ingen officiel fattigdomsgrænse Rapporten belyser børnefattigdom i Grønland ud fra et økonomisk perspektiv og ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv
Hvordan oplever børn fattigdom? Forældres lave indkomst medfører manglende mad, ingen madpakke med i skole og kun lidt at spise hver dag (Pige 13 år) De bliver drillet i skolen. De kan ikke købe nyt tøj eller nogen andre ting, som de gerne vil have, som de andre børn eller unge har (Dreng 14 år) De bliver trætte, ukoncentrerede og mister interessen i skolen, fordi de har det dårligt (Dreng 14 år)
Fattigdommens konsekvenser Fattigdom og sociale uligheder i barndommen har afgørende betydning for børns sundhed og påvirker sundheden gennem resten af livet. Kan konsekvenserne ses allerede i ungdomsårene?
Procent Social ulighed i helbred og mistrivsel 70 Nogenlunde/dårligt selvvurderet psykisk helbred (N=182) Nogenlunde/dårligt selvvurderet helbred (N=125) Selvmordsforsøg (N=86) 60 50 40 30 20 10 0 Meget velhavende/velhavende (N=131) Gennemsnitlig velhavende (N=307) Ikke velhavende/slet ikke velhavende (N=43)
Procent Social ulighed i risikoadfærd Daglig rygning (N=207) Erfaring med snifning (N=87) 70 60 50 40 30 20 10 0 Meget velhavende/velhavende (N=131) Gennemsnitlig velhavende (N=307) Ikke velhavende/slet ikke velhavende (N=43)
Procent Social ulighed i belastende hændelser Forældre med alkoholmisbrug (N=90) Vidne til vold mod mor i hjemmet (N=104) 60 50 40 30 20 10 0 Meget velhavende/velhavende (N=131) Gennemsnitlig velhavende (N=307) Ikke velhavende/slet ikke velhavende (N=43)
OPVÆKSTVILKÅR OG LÆRING
Procent Faglig præstation i skolen 60 Selvrapporteret dårlig faglig præstation i skolen (N=189) Selvrapporteret dårlig faglig præstation i skolen (N=189) 50 40 30 20 10 0 Meget velhavende/velhavende (N=131) Gennemsnitlig velhavende (N=307) Ikke velhavende/slet ikke velhavende (N=43)
% børn Andel børn i økonomisk relativ fattigdom fordelt på kommuner 20 18 16 14 12 10 8 Grønland Kujalleq kommune Sermersooq kommune Qeqqata kommune Qaasuitsup kommune 6 4 2 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Mellem kommuner Trintest
Andel børn i økonomisk relativ fattigdom i 2010 fordelt på kommuner, byer og tilhørende bygder Kujalleq Kommune Nanortalik Qaqortoq Narsaq Sermersooq Kommune Paamiut Nuuk Tasiilaq Illoqortoormiut Qeqqata Kommune Maniitsoq Sisimiut Qaasuitsup Kommune Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq * ** By Bygd *Ingen fattige børn i bygderne ved Nuuk ud fra målemetoden **Ingen bygder ved Illoqqortoormiut 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 % børn
Mellem by og bygd Trintest
Forskning Børn og unges levevilkår og dens betydning for børn udvikling og læring
Qujanaq! Tak for jeres tid Se mere på www.mio.gl