Bilag 2. Kultur- og Fritidsudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan

Relaterede dokumenter
Bilag 2. Kultur- og Fritidsudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan forår

Status: Afsluttes, Mål i Sundhedspolitik Indsats

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Idræts- og fritidspolitik

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Bilag Evaluering af sundhedsdagene 2014 og godkendelse af videre proces for sundhedsdage 2015 (SOU, 24/11, 2014, sag 120)

Viborg Kommune i bevægelse

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK :

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Folkeoplysningspolitik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Jævnfør handleplanen i forvaltningens indstilling fra foråret 2016 er status på de konkrete målsætninger med den fritidspas til flygtninge.

Kultur- og idrætspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?


Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Folkeoplysningspolitik

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

ALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Folkeoplysningspolitik

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Børne- og Ungepolitik

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Kultur- og Fritidspolitik

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

ROSKILDE VEJLEDNING. Skoler og kulturinstitutioner

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

Folke. Oplysnings politik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Børne- og Ungdomsudvalget

VISION Svendborg Kommune vil:

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Udkast til Ungdomspolitik

Børne- og Ungdomsudvalget

Bilag 4. Undervisningsudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Idræts- og bevægelsespolitik

Fritidspolitik - udkast til høring

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

Børn og Unge i Furesø Kommune

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Kultur- og Fritidspolitik UDKAST

Transkript:

Bilag 2 Kultur- og Fritidsudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik 2015-2016 samt ny handleplan 2016-2017

Evaluering af afsluttede indsatser fra handleplan 2015-2016 Indsats: Gøre udvalgte idrætsforeningers aktiviteter synlige Status på succeskriterier og indikatorer 2015-2016 Kommentarer til implementering af 2015-2016 Fremadrettet: Videreføres i handleplaner 2016-2017? Kultur- og fritidsudvalget (Undervisningsudvalget har også bidraget med bevilling til ) Mål 3: Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil, både fysisk og mentalt Vi vil gøre udvalgte idrætsforeningernes aktiviteter synlige for skolebørn ved at introducere dem i skoleundervisningen via samarbejde med foreningerne. 69. Gøre udvalgte idrætsforeningers aktiviteter synlige Følge op på de 3 pilotprojekter, der blev sat i gang i 2014/15, hvor 3 foreninger under Frederiksberg Idræts-Union samarbejder med skoleområdet om at etablere faste obligatoriske bånd i skolerne om hhv. gymnastik (2. kl.), svømning (4.kl.) og atletik (6.kl.). Indsatsen blev stort set nået. Alle 3 samarbejder er gennemført og der blev efterfølgende lavet aftaler om videreførelse af de tre samarbejder i 15/16, dog for svømningens vedkommende i en ændret form. I løbet af 2015/16 har det vist sig, at der har været udfordringer for atletikken med at finde tilstrækkeligt med instruktører til forløbet. Der arbejdes nu på at finde samarbejdspartnere, der kan hjælpe til at fortsætte samarbejdet om atletikken. Svømme-forløbet var ramt af en række udfordringer (både pædagogiske og planlægningsmæssige) i løbet af 2014/15, som førte til et ændret forløb i 2015/16: Som pilotprojekt blev forløbet flyttet til 2. kl. på 2 skoler. Det er netop besluttet at gennemføre et nyt pilotprojekt 2016/17 igen på 2 skoler i 2. klasse. for ikke at føre for mange nye tiltag ind i skolerne på en gang, bliver der tidligst udviklet nye obligatoriske bånd til skoleåret 17/18. Der arbejdes dog på at afprøve 2 frivillige forløb omkring tennis og basket i 16/17. Indsatsen fortsætter, men da det primære fokus i 16/17 er at forbedre organisering og planlægning af de eksisterende tilbud, vil det ikke være et sundhedspolitisk sigte, der er styrende for i 2016/17 FIU i samarbejde med Skoleområdet/Signe Vestergård + Kultur & Fritid/Marianne Hovmand Skov 2

Evaluering af afsluttede indsatser fra handleplan 2015-2016 Indsats: Kulturforløb i skolerne Status på succeskriterier og indikatorer 2015-2016 Kommentarer til implementering af 2015-2016 Fremadrettet: Videreføres i handleplaner 2016-2017? Kultur- og fritidsudvalget (Undervisningsudvalget har også bidraget med bevilling til ) 5. Flere borgere skal have en god mental sundhed. 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Ved at synliggøre de muligheder, som æstetiske kunstarter giver for deltagelse i robuste fællesskaber og styrkelse af den mentale sundhed for skoleelever. 70. Kulturforløb i skolerne Gennem samarbejde mellem skolerne og kulturinstitutionerne om konkrete undervisningstiltag i skoletiden til hele årgange, arbejder vi for at synliggøre de muligheder som æstetiske kunstarter giver for deltagelse i robuste fællesskaber og styrkelse af den mentale sundhed. I skoleåret 15/16 gøres forsøg med følgende tiltag (til hele årgange hvor intet andet er anført: 0.kl.: udvidelse af eksisterende musikskoleforløb, således at undervisningen tones med drama i udvalgte måneder. 1.kl.: Forløb med bibliotekerne om den gode fortælling (pilotprojekt med 16 klasser). 5.kl.: forløb med Storm P.-museet om innovation og eksperimenter (opfinderspiren), i tilknytning til årgangens Skoledyst. 6.kl.: filmproduktion med Storm P. Museet og Filmskolen (pilotprojekt med 5 klasser). 7.kl.: Forløb med bibliotekerne om informationssøgning, opgaveskrivning m.v. 8.kl.: Forløb med Bakkehusmuseet om brevskrivning og kommunikation fra håndskreven til Facebook. Alle aktiviteter er gennemført og evalueret i 15/16. På baggrund af evalueringen er det besluttet i 16/17 at justere forløbet i 0. kl., således at der stilles skarpt på fælles planlægning af den ugentlige musiktime, som Musikhøjskolens lærere står for i samtlige børnehaveklasser. Desuden er det besluttet at fortsætte forløbene i 5., 7. og 8. klasse i nuværende form. Tilsvarende fortsætter de to pilotprojekter i samme form, men for et udvidet antal klasser (hele årgangen i 1. kl., 18 klasser i 6. kl.) Det er endnu for tidligt at vurdere, om forløbene har givet afsmittende effekt i form af øget interesse for kulturinstitutionernes tilbud. Selvom mange forløb overordnet set har kørt godt og givet gode oplevelser af kulturstederne til de deltagende elever har forløbene mødt en del praktiske/logistiske udfordringer undervejs. Skoleåret 16/17 bruges derfor til at forbedre de eksisterende forløb og ikke sætte nye samarbejdsforløb i gang. Indsatsen fortsætter, men da det primære fokus i 16/17 er at forbedre organisering og planlægning af de eksisterende tilbud, vil det ikke være et sundhedspolitisk sigte, der er styrende for i 2016/17 BUO: Skoleområdet/Kristina Velser og Morten Dam SEO: Kultur & Fritid/Marianne Hovmand Skov 3

Nye indsatser i Handleplan 2016-2017 Indsats: Udbredelse af fritidsguide-ordningen til også at omfatte flygtninge Kultur- og Fritidsudvalget 6. Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Samt ift. kultur- og fritidspolitikken Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidslivet, hvor flere involverer sig Ved at styrke sammenhængen i, så flere flygtninge bliver bevidste om mulighederne for at deltage i kultur- og fritidslivet 71. Udbredelse af fritidsguide-ordningen til også at omfatte flygtninge Udover at give et indholdsrigt fritidsliv kan foreningslivet samtidig være et givtigt fællesskab for flygtninge både ift. at styrke danskkundskaberne og ift. at få gode sociale kontakter og netværk. Fritidsguidningen og Fritidspasordningen er derfor udvidet til også at omfatte flygtninge over 18 år. Gennem flere år har Frederiksberg Kommune haft et frivilligt korps af foreningsguider, der hjælper foreningsfremmede børn til at blive en del af det etablerede kultur- og fritidsliv. Foreningsguiderne hjælper til at finde den rigtige aktivitet og forening og sikrer, at børnene kommer godt fra start. Hvis familiens økonomi ikke rækker, kan børnene desuden få tildelt et fritidspas, hvor et års foreningskontingent (op til 2.000 kr.) bliver betalt. Fra 2016 udvides disse aktiviteter til også at omfatte flygtninge, som er over 18 år. Udfordringerne omkring ikke mindst de voksne flygtninge er særlige, fordi der udover manglende kendskab til foreningslivets måde at virke på også er en betydelig sprogbarriere. Samtidig er der mange forskellige aktører involveret omkring modtagelsen og integrationen af flygtninge og det er ikke nødvendigvis alle, der kender til mulighederne i foreningslivet. Samskabelse Succeskriterier og indikatorer 2016-2017 I opstartsåret skal der derfor skabes en fælles basis på tværs af forvaltninger ift. hvem, der gør hvad ift. netop flygtningene. Fritidspas kan således blive indstillet af såvel socialrådgivere, sundhedsplejersker, pædagoger, boligsociale medarbejdere, lærere o.lign. Samtidig vil der være fokus på kommunikation af ordningen ligesom der vil blive arbejdet med hvordan sprogbarrieren kan tackles i de enkelte guidnings-forløb. En række forskellige offentlige og private aktører er involveret i modtagelsen og integrationen af Flygtninge. Initiativet skal styrke kommunikationen mellem parterne og udbrede kendskabet til fritidsguidningen hos de aktører, som er relevante. At relevante offentlige og private aktører kender til og kan vise flygtninge vej til fritidsguiderne At der er tilvejebragt erfaringer med, hvordan sprogbarrieren tackles SEO: Kultur & Fritid/Vibeke Foltmann og Louise Linnet Christensen 4

Nye indsatser i Handleplan 2016-2017 Indsats: Samtænkning af Sundhedsdagene, Frederiksberg Dage samt Mangfoldighedsdagen Sundheds- og omsorgsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget Mangfoldighedsdagen hidrører under Magistraten/Integrationsrådet Mål 6: Alle borgere skal have mulighed for at være en del af et robust fællesskab Samt fra Kultur- og Fritidspolitikken: 1. Frederiksbergs kultur- og fritidsliv er kendetegnet ved høj kvalitet, som giver byen en stærk profil 2. Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidsliv, hvor flere involverer sig Ved at skabe fokus på fællesskab, netværk og sundhed i uge 23, hvor en række aktiviteter udvikles og afholdes i samarbejde mellem forskellige aktører 35. Samtænkning af Sundhedsdagene, Frederiksberg Dage samt Mangfoldighedsdagen Målene om mangfoldighed og involvering af flere er afsættet for en samtænkning af de tre store kommunale events: Frederiksberg Dage, Sundhedsdagene og Mangfoldighedsdagen. I 2016 samtænkes programmet og lokaliteten for alle tre events for første gang. Det giver mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne samtidig med at målene om at involvere flere borgere og at gøre det på tværs af eksisterende fællesskaber og kulturturer styrkes. Der har været tradition for at afholde Frederiksbergdagene i mange år. Især i de senere år er der arbejdet med en stærkere profil for dagene og samtidig er samarbejdet mellem byens aktører blevet styrket. Mangfoldighedsdagen har på tilsvarende vis været afholdt samme weekend i flere år, men rykker i år ud af Rådhushallen, så der opnås større synlighed sammen med de øvrige aktiviteter, der foregår under Frederiksberg Dage. Sundhedsdagene har de seneste 3 år været afholdt i uge 37, og vil igen i år gennem en hel uge danne rammen for sundhedsfremmende aktiviteter med fokus på at skabe robuste fællesskaber og på at fremme lighed i sundhed. Sundhedsdagene rykkes imidlertid i 2016 til uge 23, så programmet for den afsluttende weekend kan samtænkes med de to ovenstående events. På den baggrund forventes større opmærksomhed omkring de aktiviteter, der foregår i ugen op til weekenden, som sætter fokus på at fremme lighed i sundhed på Frederiksberg. I lighed med både Frederiksberg Dage og Mangfoldighedsdagen skabes de sundhedsfremmende aktiviteter i Sundhedsdagene også sammen med eksterne samarbejdspartnere i form af foreninger, erhvervsliv og byens borgere, og afvikles bredt på Frederiksberg. Samskabelse Succeskriterier og indikatorer 2016-2017 Målgruppe: Borgere i Frederiksberg Kommune Civilsamfund, erhvervsliv og borgere er tiltænkt en central og drivende rolle i forhold til at udvikle og skabe netværk og aktiviteter, der sætter fokus på det brede sundhedsbegreb og fremmer alle borgeres adgang og kendskab til robuste fællesskaber. At programmer for Sundhedsdagene, Mangfoldighedsdagen og Frederiksberg Dage er koordineret indbyrdes (fx at der henvises til hinandens konkrete aktiviteter i de to programmer.) At der lægges en fælles plan for kommunikation med lokalpressen At der på baggrund af erfaringerne fra uge 23 i 2016 udarbejdes 5

evaluering og plan for samarbejde i 2017. SSA: Forebyggelsesområdet, Michala Heering Brink SEO: Kultur & Fritid, Hanne Schønnemann SEO: Integrationsrådet, Annette Beenfeldt Jensen 6

Nye indsatser i Handleplan 2016-2017 Indsats: At skabe rammer for at nye, kreative og legende fællesskaber, som gør KU.BE til et nyt mødested for alle borgere på Frederiksberg Kultur- og Fritidsudvalget 5. Flere borgere skal have en god mental sundhed (og ift. Kultur- og Fritidspolitikken: Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidslivet, hvor flere involverer sig ) Ved at skabe rammer for at nye fællesskaber kan opstå omkring kultur og bevægelse som Frederiksbergs borgere kan involvere sig i 72. At skabe rammer for at nye, kreative og legende fællesskaber, som gør KU.BE til et nyt mødested for alle borgere på Frederiksberg Målet med KU.BE er blandt andet at skabe rammer for at nye fællesskaber kan opstå hvilket alt andet lige forventes at resulterer i at flere involverer sig aktivt i kultur- og fritidslivet. KU.BE understøtter synergi og gensidig inspiration mellem det traditionelt organiserede foreningsliv, vækstlaget og spontane og selvorganiserende kultur- og bevægelsesaktiviteter. I åbningsåret vil en række faste og traditionelt organiserede aktører bruge nogle dele af KU.BE samtidig med at nye parter indtager andre dele af huset og udearealer. I dagligdagen vil KU.BE arbejde for at ophæve de etablerede grænser mellem parterne og motivere til at der opstår nye, kreative og legende fællesskaber som kombinerer fysisk, intellektuel og kunstnerisk udfoldelse. Forventningen er, at de nye aktiviteter som vokser frem, vil styrke mangfoldigheden i kultur- og fritidslivet og skabe rammer for at flere fællesskaber kan opstå. Det forventes at nogle af de nye fællesskaber også vil involvere borgere, som ikke er engagerede i kultur- og fritidslivet i dag. Samskabelse Succeskriterier og indikatorer 2016-2017 KU.BE bidrager dermed indirekte til at styrke arbejdet med ABC-faktorerne som handler om at flere borgere tager ansvar for eget liv ved at involvere sig aktivt i robuste fællesskaber. Fællesskaberne i KU.BE skabes og drives at borgere, foreninger, eventmagere og andre private aktører KU.BEs rolle er at fungere som facilitator og brobygger, der motiverer aktørerne til at mødes på tværs og udvikle nye ideer og fællesskaber sammen. At identificere hvilke nye fællesskaber, der er opstået i KU.BEs åbningsår At undersøge (i det omfang, det er muligt) hvorvidt borgere, som ikke tidligere har involveret sig i Kultur- og Fritidslivet, er begyndt at involvere sig i nogle af de nye fællesskaber, som vokser frem i KU.BE SEO: KU.BE/Christian Rottbøll & Tina Hou Christensen 7

Nye indsatser i Handleplan 2016-2017 Indsats: Fremskudt ungeindsats Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget Mål 5: Flere børn, unge, voksne og ældre skal have en god mental sundhed Mål 8: Unges risikoadfærd skal mindskes Samt ift. Kultur- og Fritidspolitikken: Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidslivet, hvor flere involverer sig Ved at nå unge med mentale eller fysiske helbredsproblemer med den rette hjælp tidligere 33. Fremskudt ungeindsats Der etableres en sammenhængende indsats til unge på Frederiksberg og skabes rammer, der tiltaler unge, med fokus på en indgang. En fremskudt ungeindsats etableres som et sted, hvor de unge kan få vejledning, information og støtte til problemstillinger, der fylder for den unge. Målet er at øge den unges mentale sundhed og at risikoadfærd mindskes. Efter ungdomsmodtagelsen lukkede mangler der en fælles indgang for de unge på Frederiksberg. I andre kommuner har der været stor succes med at etablere en fælles indgang for unge i forhold til alkohol, hash, stoffer, rygning, seksuel sundhed og i det hele taget trivsel og mistrivsel. Sammenlignet med andre indsatser til unge i kommunen, der hver især hjælper unge på forskellige områder, skal den fremskudte indsats være karakteriseret af endnu mere samarbejde på tværs. Helt konkret vil de unge mærke dette ved, at det er tydeligt, hvor man kan hente hjælp, hvis man er ung og mistrives. Sundhedscentrets ungeteam er koordinator på. I udviklingen og udmøntningen af vil ungeteamet inddrage såvel kommunale som ikke kommunale aktører på ungeområdet. Kultur- og bevægelseshuset, KU.BE, åbner i september 2016 og bliver et sted, hvor mange aktører laver aktiviteter side om side. Flere af aktørerne vil have unge som målgruppe, hvilket kan give synergi og øget synlighed af de forskellige aktiviteter til målgruppen. Derfor planlægger Sundhedscentrets ungeteam at lave to indledende workshops i rammen af det nye kultur og bevægelseshus. Hermed åbnes op for en bredere vifte af aktører samtidig med, at KU.BEs inspirerende lokaler helt konkret kan inddrages i planlægningen af den fremskudte ungeindsats. Sundhedscentret koordinerer det konkrete indhold i samarbejde med relevante aktører. KU.BE bidrager med de fysiske rammer og agerer som brobygger til relevante KU.BE-aktører. Samskabelse Succeskriterier og indikatorer 2016-2017 Sundhedscentret inddrager de unge, ungerådet samt kommunale og ikkekommunale aktører på ungeområdet i udarbejdelsen og udmøntningen af konceptet for den fremskudte ungeindsats. I kraft af samskabelse med byens øvrige aktører håber vi at kunne skabe lige præcis det tilbud, som der er brug for hos de unge på Frederiksberg. Samtidig håber vi, at vi herigennem får adgang til et bredere felt af knowhow og ekspertise samt ikke mindst arbejdskraft blandt byens aktører på ungeområdet. 2 workshops er afholdt i KU.BE i samarbejde med relevante aktører Den fremskudte ungeindsats er beskrevet og afprøvet Kommunikationsplan for i forhold til unge er udarbejdet. Fremadrettet plan for er udarbejdet på baggrund af erfaringerne 8

fra pilotprojektet ultimo 2017 Sundheds- og Omsorgsen, Forebyggelsesområdet, Ungeteamet 9

Nye indsatser i Handleplan 2016-2017 Indsats: Analyse af brugen af kommunens idrætsfaciliteter med henblik på at optimere kapaciteten på Folkeoplysningsområdet Kultur- og Fritidsudvalget samt Folkeoplysningsudvalget 3. Flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil 9. Byens rum skal være let tilgængelige for alle, så flere bruger dem til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber Samt ift. Kultur- og Fritidspolitikken: Frederiksberg har et mangfoldigt kultur- og fritidslivet, hvor flere involverer sig Ved at optimere udnyttelsen af idrætsfaciliteterne 73. Analyse af brugen af kommunens idrætsfaciliteter med henblik på at optimere kapaciteten på Folkeoplysningsområdet. En af udfordringerne ved at nå om, at flere borgere skal have en sund og aktiv livsstil på Frederiksberg er, at der er stort pres på faciliteter til motion og bevægelse. Adgangen til at kunne bruge faciliteterne opnås især gennem medlemskab af folkeoplysende foreninger. Derfor gennemføres en analyse, der kan afdække hvorvidt kapaciteten i faciliteterne kan udnyttes bedre. I løbet af forår/sommer 2016 gennemføres En idrætsvaneundersøgelser hos et repræsentativt udpluk af byens borgere og skoleelever i 4.-9. klasse En forenings- og brugerundersøgelse samt et perspektiverende blik på de eksisterende data på området Optællinger ift. brug på kommunens idrætsanlæg og skoler (såvel ude som inde) Samskabelse Succeskriterier og indikatorer 2016-2017 Resultatet af undersøgelserne vil i en vis udstrækning kunne sammenlignes med lignende undersøgelser i andre kommuner. På baggrund af den samlede analyserapport som forventes klar i efteråret 2016, besluttes hvilke tiltag, der skal gennemføres for at optimere kapaciteten på Folkeoplysningsområdet. Undersøgelserne gennemføres af IDAN (Idrættens Analyse Institut) i samarbejde med FIU. De videre tiltag vil blive drøftet med FIU og evt. andre relevante aktører Analysen færdiggøres i efteråret 2016. I løbet af vinteren 16/17 vurderes hvilke tiltag der kan medvirke til at kapacitetsudnyttelsen optimeres. Kultur & Fritid/Camilla Jarltoft 10