Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Transkript

1 Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

2 Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale idræts-, kultur og foreningsliv. Folkeskolen og de kommunale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtes også til at indgå i et gensidigt samarbejde. Denne samarbejdsguide fokuserer på samarbejdet mellem skoler og foreninger. I Haderslev Kommune er Haderslevreformen udgangspunkt for realiseringen af folkeskolereformens nationale mål. De fire bærende principper i Haderslevreformen skal understøtte de tre nationale mål for folkeskolereformen. 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. I Haderslev skal dette mål særligt understøttes af princippet om fleksibilitet med fokus på den enkelte elevs individuelle potentialer og muligheder for at udfolde disse. Hver enkelt elev skal udvikle evnen til at sætte mål for sig selv. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. I Haderslev skal dette mål særligt understøttes af princippet om netværk. Jo flere syn på og indgangsvinkler, der er til det enkelte barn, jo bedre er mulighederne for at opbløde de eventuelle barrierer, som social baggrund kan sætte for barnet. 3. Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes. Blandt andet ved at styrke respekten for professionel viden og praksis. I Haderslev skal dette mål specielt understøttes af principperne om specialisering og tværfaglighed med den høje faglighed såvel som de personlige relationer i centrum. Samarbejdet skal fremme den lokale sammenhængskraft og medvirke til, at eleverne stifter bekendtskab med det omgivende samfund og dets muligheder. Samtidig skal samarbejdet bidrage til at opfylde folkeskolereformens formål og mål for folkeskolen. Denne guide er lavet med henblik på at gøre det lettere for skoler og foreninger at indgå nye samarbejder. De fire bærende principper i Haderslevreformen: Fleksibilitet Alle elever er forskellige med individuelle behov og ressourcer, og hver enkelt elevs evner og potentialer skal ses og anerkendes i et læringsmiljø med optimale udfoldelsesmuligheder. Netværk Forældre, erhverv, kultur og foreningsliv m. fl. Skal inddrages i et stærkt netværk omkring folkeskolens arbejde for at sikre det enkelte barn bedst mulige vilkår for læring. Specialisering Høj faglighed blandt medarbejderne skal være fundamentet for et engagerende og stimulerende læringsunivers i et miljø med stærke professionelle såvel som personlige relationer. Tværfaglighed Et tæt, ligeværdigt samarbejde mellem forskellige kompetencer skal frigive overskud til at udfolde hvert enkelt fagområde i gensidig respekt på tværs af undervisning, sundhedsvæsen, daginstitutioner og eksterne eksperter.

3 Hvordan samarbejde? Samarbejdet mellem skoler og foreninger skal være en win-win situation. Samarbejdet skal bygge på en fælles forståelse af den værdi, det giver eleven, skolen og foreningen. Foreninger er ikke forpligtet til at samarbejde med skolerne. Kun foreninger, der kan og vil, skal indlede et samarbejde. Der er store forskelle på, hvad der motiverer en forening til samarbejde. Det afhænger ofte af de forskellige kulturer og personer, der tegner henholdsvis skole og forening. Samarbejdet mellem skoler og foreninger kan ske flere steder: I den fagspecifikke undervisning, hvor foreninger - alene eller i samarbejde med lærere kan bidrage til de faglige forløb og elevernes faglige læring. I den understøttende undervisning, som skal understøtte elevens læring i fagene, men hvor undervisningen er anderledes og praksisnær. Som en del af de 45 minutters daglige bevægelse, der kan organiseres som selvstændig tid eller som del af den fagspecifikke og understøttende undervisning. Før eller efter skoletid enten på skolen eller i en nærliggende forening og gerne i samarbejde med SFO eller fritidsklub. Indhold, varighed og karakteren af samarbejdet afhænger af skolens og foreningens muligheder og ønsker. Det anbefales, at skolens personale inddrages aktivt i både planlægning og afvikling af samarbejdsaktiviteterne. Personalet kender børnene og kan derved sikre særlige hensyn i forhold til elevernes forudsætninger. Herudover kan det opkvalificere lærerne inden for den pågældende aktivitet.

4 Forskellige former for samarbejde Folkeskolen har en mangeårig tradition for at samarbejde med det omgivende samfund, og mange elever har gennem tiden mødt virkeligheden uden for skolen gennem gæstelærer, udflugter og virksomhedsbesøg. Det nye i den åbne skole er, at det er elevernes læring og trivsel, der er omdrejningspunktet for samarbejdet og at undervisningen, skal være målstyret. Mulighederne er utallige, når man skal udtænke nye samarbejder og undervisningsforløb om den åbne skole. Nedenstående model skal tjene til inspiration og skal ses som en rangering af samarbejderne alt efter, hvor meget tid og ressourcer de kræver. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er sådan, at den ene type samarbejde er bedre eller mere korrekt end andre. Succesen og bæredygtigheden af et samarbejde er ikke afgjort af samarbejdsformen. Det væsentlige at holde sig for øje er, at samarbejdet løbende tilpasses lokale forhold og omstændigheder. Samarbejdsformer Introduktion Læringsforløb Samskabelse Tids- og ressourceforbrug Oplæg Temadag Helårsforløb Udflugt Projektforløb Undervisningsmateriale Undervisningsforløb Start i det små og få succesoplevelser! Start i det små. Dette er den helt entydige melding fra næsten samtlige kommuner og skoler, der har erfaring med samarbejder om den åbne skole. Det kan derfor være en fordel at tage udgangspunkt i allerede etablerede relationer eller starte med at opsøge én eller to foreninger for at prøve samarbejderne af, inden skolen breder dem mere ud. Hvis nogle lærere har ideer til samarbejder, så kan man starte med at afprøve dem i stedet for at begynde at udvikle nye. Start med lokale foreninger og iværksæt mindre samarbejdsprojekter sammen, så der lidt efter lidt skabes små succesoplevelser. Når man først har opbygget erfaringer med samarbejder med eksterne aktører, kan samarbejderne bredes ud til at være mere omfattende og omfatte flere aktører.

5 Eksempler på samarbejder Introduktion Oplæg: Foreningen står for de første undervisningsgange, holder et oplæg eller skolen kan besøge en forening som del af et længerevarende forløb. Eksempel: En politisk ungdomsorganisation fortæller om skolevalg, eller Røde Kors holder oplæg om førstehjælp. Udflugt: Skolen samarbejder med foreningen om en udflugt, hvor eleverne introduceres til et emne i lokalområdet. Eksempel: Natur & Ungdom (Gram) fortæller om lokalområdets dyreliv, eller eleverne kan bygge tømmerflåder hos spejderne. Temadag En temadag eller et projektforløb, hvor en instruktør eller forening varetager undervisningen. Formålet er at forbedre elevernes faglighed, øge kendskabet til aktiviteten eller emnet gennem en praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning. Eksempel: Red Barnet understøtter en temadag om mobning og trivsel. Handicaporganisationerne, sætter fokus på at være fysisk aktiv, når man har et handicap. Læringsforløb Projektforløb: Foreningen supplerer den almindelige undervisning. Eksempel: Foreninger besøger skolen og holder workshops, arrangerer udflugter og underviser i drama, film, foto eller rollespil. Eller det kan være 4H (Haderslev), der lærer eleverne at forholde sig til madlavning og madspild. Helårsforløb: Forløb over hele skoleåret, hvor foreningen varetager dele af undervisningen i et fag. Eksempel: Idrætsforeninger varetager et særlige forløb i idrætsundervisningen, eller kirkelige organisationer, inddrages i kristendomsundervisningen. Samskabelse Undervisningsmateriale/ undervisningsforløb: Skolerne kan i samarbejde med foreningerne udvikle spændende, nytænkende og aktiverende undervisningsmateriale. Samarbejdet er baseret på ligeværdighed og foreningerne får indsigt i lærernes didaktiske og pædagogiske værktøjer, og lærerne får indsigt i foreningens specialviden på et bestemt område. Målet er sammen at udvikle et forløb, som ingen kunne udvikle hver for sig. Eksempel: En skole og rollespilsforening udvikler et rollespilskoncept om 2. Verdenskrig, eller spejderne udvikler et byg selv-projekt i sammen med skolen.

6 Det gode samarbejde Det er en god idé at overveje nedenstående opmærksomhedspunkter, når samarbejdet indledes. Kriterier Klart mål og formål Værdiskabende for begge parter Forventningsafstemning Forbered i fællesskab Økonomiafklaring Faciliteter Velorganiseret og koordineret Ledelsens opmærksomhed og opbakning Forældreinddragelse Evaluering Dialog Anbefalinger Fokuser på kvaliteten i undervisningen samt elevens læring og trivsel. Nedskriv tydeligt formål og målbare mål for skole i tilknytning til fag og folkeskolens formål. Nedskriv også formål og målbare mål for foreningen i tilknytning til kerneaktiviteten i fritiden. Skab åbenhed om hvad skole og forening hver især ønsker at opnå med samarbejdet. Find fælles formål med barnet i centrum. Lav en indledende forventningsafstemning med rolle- og ansvarsfordeling. Afsæt tid til dialog om idéudvekling, planlægning og afvikling af samarbejdsprojektet. Lav en klar aftale om honorering af foreningen og om dækningen af eventuelle udgifter til transport, materialer mv. Undersøg de lokale muligheder og udfordringer med hensyn til brug af faciliteter. Koordiner og detailplanlæg forløbet, så der sikres effektiv udnyttelse af ressourcer hos begge parter. Inddrag ledelsen på skole og i forening for at sikre en vedvarende høj kvalitet i samarbejdet. Ledelsen kan støtte samarbejdspartnerne i realiseringen og bistå med at løse eventuelle hindringer under vejs. Orienter forældre om samarbejdets karakter og indhold. Orientér også om børnenes muligheder for at forsætte foreningsaktiviteten efter skoletid Følg op på samarbejdet med en evaluering af de opstillede mål. Overvej om samarbejdet skal videreføres, stoppes eller måske justeres. Prioriter tiden til dialogen også i dagligdagen, når projektet er godt i gang. Udpeg en kontaktperson så det er tydeligt for jeres samarbejdspartnere, hvem de kan gå til. Dialogen og den personlige kontakt er i mange samarbejder mellem foreninger og offentlige institutioner et bærende element for det gode samarbejde.

7 Aftaleskema Samarbejdernes formål og indhold kan med fordel nedfældes i et aftaleskema for at sikre, at samarbejdet mellem skole og forening bidrager til elevernes læring og understøtter reformens formål. Samtidig sikrer det en fælles forståelse mellem aftaleparterne om, hvordan samarbejdet understøtter elevernes læring. Skabelon til aftaleskema: se bilag. Hvor kan jeg finde hjælp: Information om jura, forsikring og børneattester mv. kan findes i KLs publikation: Læring i den åbne skole. Den kan I finde her: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har en hjemmeside hvor der findes inspirationsmateriale, som løbende opdateres: Hvem kan hjælpe: Koordinator for den åbne skole Carsten Refshauge [email protected] tlf.: Frivillighedskoordinator Kim Callesen [email protected] Tlf.: