Slutversion. Januar/februar Kultur Fritids og Idrætspolitik - Mariagerfjord Kommune. Slutversion

Relaterede dokumenter
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Udviklingsstrategi år 2009

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Kultur- og idrætspolitik

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

F R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Fremtidens Legeplads

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Kultur- og Fritidspolitik

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Fritids- og idrætspolitik 2008

Forord. På vegne af Byrådet

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Handicap politik [Indsæt billede]

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Puls, sjæl og samarbejde

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Den legende kommune. Udviklingsstrategi for Billund Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Social Frivilligpolitik

Medborgerskab En tværgående politik 2015

NOTAT. Politisk rammesætning af børne- og ungdomskulturen

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Folke. Oplysnings politik

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

MEDBORGERSKABSPOLITIK

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Ringsted hjertet ligger i midten

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik i Nyborg Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Frivillighedspolitikken

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

KULTURPOLITIK (UDKAST)

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Viborg Kommune i bevægelse

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Børne- og Ungepolitik

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

BRN. Strategi

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Børne- og Ungepolitik

Børn og unge former fremtiden

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe

2018 UDDANNELSES POLITIK

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Børn og Unge i Furesø Kommune

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Børne- og Ungepolitik

Bibliotekspolitik. for Nyborg Kommune

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Transkript:

Januar/februar 2009 1

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik Mariagerfjord Kommune Indhold 1. Indledning.s. 3-4 2. Overordnet formål...s. 5 3. Principper.s. 6-9 3.1 Identitet og sammenhæng 3.2 Mangfoldig og ambitiøs 3.3 Målrettet og relevant 3.4 Engageret og ansvarlig 3.5 Udvikling og kommunikation. 4. Politikkens indsatsområder..s. 11-15 4.1 Nutidens fællesforum 4.2 Børn og bevægelse 4.3 Unge formulerer indsatsen i Mariagerfjord Kommune 4.4 Fra aktiv til aktiv leder 4.5 Mariagerfjord noget for livet hele livet. 2

1. Indledning Baggrund og berøringsflader Mariagerfjord Kommune har en overordnet vision om at være et godt sted at bo, leve og arbejde. Visionen fungerer som fælles horisont for kommuneplanen, alle aktuelle kommunale politikker og kommunens branding. Mariagerfjord Kommune skal gerne blive et endnu bedre sted at leve, fordi natur, nærhed, oplevelser og trivsel er centrale værdier. Processen fra vision til realitet bygger på involvering og samarbejde med mange engagerede og dygtige lokale aktører. Kultur og Fritidsområdet er udpeget som et af Mariagerfjord Kommunes vigtigste indsatsområder. Det er begrundelsen for dette forslag til politik. Forslaget til Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2009-2011 har ovenstående vision og Kommuneplan 2009-2013 som baggrund og udviklingsmarkører. Der er samtidig berøringsflader til en række nye politikker: Landsbypolitik, Den Sammenhængende Børnepolitik, Sundhedspolitik, Handicappolitik - arbejdet med tilgængelighed og Integrationspolitik. Mariagerfjord Kommune har efterfølgende underskrevet Aalborg Commitments, der giver adgang til et netværk med 500 europæiske byer og kommuner. Med 15 målsætninger, der går på tværs af enheder, har Mariagerfjord Kommune udformet sin egen strategi for bæredygtighed. Nogle af disse målsætninger handler om sundhed, børn og unges trivsel. I forbindelse med kommunesammenlægningen har mange foreninger gennemgået en omorganisering, og en række nye råd er allerede etableret. Rådene er vigtige medspillere i realisering af politikker, der kan kombineres til gavn for borgere og lokale aktører. Kultur-, fritids- og idrætsområderne er reguleret af forskellig lovgivning, som forvaltninger, institutioner og foreninger efterlever. Det betyder bl.a., at den enkelte institution/forening indgår i faglige netværk og henter inspiration mange steder. Udviklingen inden for de specifikke områder er således både lokal, regional, national og international. Indhold og afgrænsning Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken er en samlet politik for alle borgeres fritid: bl.a. folkeoplysning, idrætshaller, ungdomsskoler, biblioteker, museer, teater- og musikområdet, herunder kulturskolen, og alt omkring landdistriktspolitik og turisme. Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken opstiller således principper og mål for hele udvalgets virkeområde, vel vidende, at områderne er forskellige, har forskellige vilkår og kan have forskellig appel til borgerne. Vurderingen er, at der er en gensidig afhængighed mellem kultur, fritid og idræt. Vækst på det ene område kan fremme vækst på det andet område. Vurderingen er endvidere, at mange aktuelle udfordringer er identiske. Derfor udvikles løsninger og nye tilbud i et vist omfang på tværs af kultur, fritid og idræt. Der kan endvidere være brug for at udvikle løsninger i samarbejde med andre partnere, der kan være reguleret af andre lokale politikker. 3

Samtidig er det vigtigt at fastholde, at kunst, kultur, fritid og idræt har en selvstændig værdi og berettigelse. Målgrupper Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken skal sikre alle borgere i Mariagerfjord Kommune gode betingelser for at trives og udvikle sig. En afgørende forudsætning for at nå dette mål er alle de mange dygtige, engagerede og ansvarlige aktører i kultur-, fritids- og idrætslivet. Politikken er således en opfordring til fortsat engagement og involvering blandt borgere, forvaltning, ildsjæle og eksperter (i kommune, erhvervsliv, region, stat). Ved forening af flere gode kræfter kan processen iværksættes, og målene nås. Involvering og sammenhæng Udvalget for Kultur og Fritid har ansvaret for udformning af politikken og dermed for den forudgående proces, hvor der er lagt vægt på involvering af centrale råd, repræsentanter fra en bred kreds af interessenter og udvalgte borgergrupper. Mere end 100 mennesker har deltaget i 15 fokusgruppesamtaler. Formålet har været at afdække beredskabet, indsamle ideer til nyt indhold, indsatsområder og nye samarbejdsmuligheder. Den 17. november er der afholdt en midtvejskonference for alle de involverede, og her deltog 89 personer i at udpege fremtidige indsatsområder. Tusind tak for de mange værdifulde bidrag og dialogen, som vi vil fortsætte. Politikken sendes i høring i januar 2009 med henblik på behandling i Byrådet, februar 2009. Politikken skal være gældende for perioden 2009-2011. Kontakt Yderligere informationer kan indhentes hos Fagenheden Kultur og Fritid ved fagchef Joan Kamstrup eller konsulent/souschef Jens Lykke Erik Kirkegaard Mikkelsen Formand for Kultur og Fritid 4

2. Overordnet formål Mariagerfjord Kommune vil fremme udvikling af kultur fritid idræt, da disse områder er ressourcer i oplevelsen af livskvalitet og styrkelse af identiteten: hos den enkelte borger, grupper af borgere, besøgende, det enkelte lokalsamfund og i hele fjordkommunen. Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken bygger på en respekt for den enkelte borgers ret til at skabe sig selv i mødet med andre om gode og inspirerende oplevelser og udfoldelser. Politikken ønsker at sikre alle borgere optimale betingelser for, at denne rettighed kan tilgodeses i Mariagerfjord Kommune. Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken er funderet i Mariagerfjord Kommune, og dette områdes identitet og kernefortælling. Politikken skal samtidig fungere som retningsmarkør for strategisk og konkret udvikling. Politikken skal virke inspirerende og igangsættende for de mange dygtige og engagerede borgere og aktører, der også i fremtiden får kultur-, fritids- og idrætslivet til at blomstre. Udvikling af Mariagerfjord som bosætnings- og erhvervsudviklingskommune er forbundet med udvikling af kultur-, fritids- og idrætsområdet. Principper Kultur-, Fritids- og Idrætspolitikken er bygget op om fem principper: 1. Identitet og sammenhæng 2. Mangfoldig og ambitiøs 3. Målrettet og relevant 4. Engageret og ansvarlig 5. Udvikling og kommunikation. Principperne beskrives i næste afsnit, hvoraf det også fremgår, at nr. 4 og 5 er forudsætninger for nr.1-3. 5

3. Principper Identitet og sammenhæng Kultur, fritid og idræt er et grundstof, som den enkelte borger og kommunen skaber identitet af. Uddybende beskrivelse - Kultur-, fritids- og idrætslivet skal understøtte alle borgere og den enkelte borgers udvikling og trivsel i et livsperspektiv. - I mødet med borgeren/grupper af borgere skal der udvises respekt og lægges vægt på tilgængelighed/rummelighed, kvalitative oplevelser, aktiv deltagelse, fællesskab, dialog og medbestemmelse. - Kultur-, fritids- og idrætstilbuddet skal findes i nærmiljøet og bidrage aktiv udvikling af fællesskaber og lokalkultur. Tilbuddene skal fungere som med og modspil til de lokale borgeres behov og lokalområdets udviklingsstrategier. Infrastrukturen skal tilgodese, at alle tilbuddene kan anvendes på kryds og tværs af lokale tilhørsforhold. - Betingelserne for borgernes og kommunens identitet er en fælles sag, og der skal ske en intensivering af samarbejdet på tværs af gamle strukturer, sektorer og interesseområder. Nye kombinationer skal afprøves mellem forskellige komponenter som natur/fjord, klima, folkeoplysning, idræt, kunst, kulturhistorie, læring, design, sundhed, bymiljø, landsbykultur og erhverv. Mangfoldig og ambitiøs Det brede/mangfoldige og eliten/det smalle kultur-, fritids- og idrætstilbud skal gives optimale udviklingsbetingelser. Uddybende beskrivelse - Udviklingen af kultur-, fritids- og idrætstilbuddet skal bygge på de fornemme traditioner og den mangfoldige vifte af eksisterende tilbud. Det er både fundament og grundlag for nye tilbud, der tager højde for nye tendenser. - Udviklingen skal bryde med forestillingen om, at det nok kun er muligt at gå halvvejs. Den høje standard (professionalisme, amatørisme) er en forudsætning for at gå hele vejen inden for udvalgte områder. Der skal udvikles nye koncepter, der har lokal relevans og får 6

national/international opmærksomhed. Det handler om at tiltrække talent, turister og ny arbejdskraft. - Der skal skabes forudsætninger for, at borgere kan specialisere sig og udvikle et talent inden for idræt, fritid eller kultur. Det forudsætter tidlig introduktion og aktiv deltagelse, hvis et talent skal udvikles. - Kvalitet skal være retningsgivende for al udviklingsarbejdet, og det handler om kvalitet i flere betydninger: o Kvalitet i oplevelse og anvendelse, forstået som foreningens/institutionens kerneopgaver og kernekompetencer o Kvalitet i service og formidling, forstået som programmæssig spændvidde og underviseren/instruktørens professionalisme og talent o Kvalitet i lokaler, anlæg, faciliteter og fleksibel anvendelse af disse o Kvalitet i deltagelsen (se princippet: målrettet og relevant). - De professionelle institutioner skal udvikle nye strategier, der understøtter den lokale udvikling af et ambitiøst kultur-, fritids- og idrætsliv 3.3. Målrettet og relevant Kultur-, fritids og idrætstilbuddene målrettes, differentieres og kommunikeres. Alle borgere kender og møder relevante, vedkommende og nyskabende tilbud. Uddybende beskrivelse - Tilbuddene skal kunne gradueres i forhold til forskellige målgrupper og deres behov. Disse behov kan være præget af tid, livsstil og interesser, netværk og fællesskaber, alder, køn, kulturelle, sociale, fysiske og mentale forudsætninger. - Kultur-, fritids- og idrætsområderne skal udvikle, skærpe og målrette deres kommunikation med borgerne, for ad den vej at søge inspiration til udvikling af nye tilbud og sikre at de eksisterende tilbud bliver kendt og anvendt. - Der udvikles nye kommunikationsformer og formidlingsformer med større fokus på ny teknologi/herunder sociale teknologier. 7

- Som led i den fælles udviklingsstrategi er følgende målgrupper egnede til tværgående satsninger: børn, tilflyttere (hele familien), unge (13-25),borgere med anden etnisk baggrund, 60+, handicappede og nye interessedefinerede målgrupper (går på tværs af alder). Det forudsætter samarbejder, der rækker ud over kultur-, fritids- og idrætsområdet. 3.4. Engageret og ansvarlig Engagement og ansvarlighed er en afgørende forudsætning og kvalitet i videreudviklingen af kultur-, fritids- og idrætslivet. Uddybende beskrivelse - De mange frivillige og borgernes aktive deltagelse er en forudsætning for kommunens mangfoldige kultur-, fritids- og idrætsliv. Der skal sikres gode betingelser for at opretholde og udvikle dette engagement. - Det frivillige arbejde skal anerkendes og finde kommunal opbakning. Der skal gøres en målrettet indsats for at bevare og tiltrække nye frivillige, uddanne ledere og inspirere til netværksdannelser på kryds og tværs af frivillighedsområder og i kombination med ansatte medarbejdere. - Der skal fokuseres på udvikling af forenings- og institutionskulturen som ramme om borgernes engagement og ansvarlighed. - Engagerede borgere skal have gode betingelser for at fremsætte ideer og bistand til at udvikle og realisere bæredygtige ideer. Der skal arbejdes med flere forskellige former for medbestemmelse og ansvar i formelle og mere uformelle organer. - Nærmiljøets institutioner, mødesteder og foreninger fungerer som lokale dynamoer. De påtager sig endvidere et medansvar for realisering af politikkens overordnede formål. Centrale institutioner og foreninger forpligter sig på den decentrale formidling og det lokale engagement. - Den sociale ansvarlighed indgår i forståelsen af institutionernes, foreningernes og ildsjælenes rolle. Der skal sikres endnu bedre betingelser for at forstå og konkretisere social ansvarlighed. Herved optimeres mulighederne for, at alle borgere kan deltage, indgå i fællesskabet, udvikles og trives. 8

3.5 Udvikling og kommunikation Forvaltningen medvirker aktivt til at sikre betingelser for udvikling af indhold, nye partnerskaber og kommunikation. Uddybende beskrivelse - Indsatsområder/fyrtårne udvælges i samråd med aktørerne og skrives ind i kommuneplanen. - Forvaltningen bidrager til at sikre optimale betingelser for, at kultur-, fritids- og idrætsområdet også kan fremstå og fungere som en samlet udviklingskultur. Der skal arbejdes med nye former for rollefordeling mellem forvaltningen, råd, foreninger og institutioner. - Der bakkes op om det, der måske umiddelbart kan forekomme umuligt. Opbakningen har bl.a. karakter af konsulentbistand og økonomisk bistand til udvikling af en samlet markedsføringsstrategi, strategi til fastholdelse og rekruttering af frivillige, udvikling af tværgående indsatsområder, brobygning til andre forvaltninger og kommunale råd. - Der opbygges kontakter og relationer på tværs af det offentlige og det private område lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. 9

4. Politikkens indsatsområder I Kultur og Fritidsudvalget vil vi arbejde for, at politikken kan fungere som løftestang for udvikling og vel at mærke en udvikling, der er konkret og vedkommende. De fem principper, der er beskrevet i det foregående afsnit, skaber ikke i sig selv udvikling. I udvalget vurderer vi, at kombinationen af en række aktuelle udfordringer og de fem principper kan danne afsæt for nybrud. Derfor har vi skrevet fem indsatsområder ind i politikken. Indsatsområderne fungerer således som oplæg til strategier for det videre arbejde. Et indsatsområde rammer ind i en aktuel udfordring for kultur-, fritids- og idrætslivet i Mariagerfjord Kommune. Et indsatsområde kan også skabe opmærksomhed uden for vores kommune, fordi der er sammenfald med aktuelle landsdækkende og måske internationale tendenser. På den måde øges mulighederne for at lægge ny viden til grund for arbejdet, samarbejde med andre kommuner og måske også for ekstern finansiering. Med de fem valgte indsatsområder vil vi gerne lægge op til, at udfordringerne løftes i et samarbejde mellem kultur-, fritids- og idrætslivet og mange andre, relevante aktører i Mariagerfjord Kommune. Vi vil også gerne sikre, at der bliver rum og tid til at drøfte det enkelte indsatsområde og udforme en egentlig beskrivelse af de mulige og ønskede konkrete tiltag. De mange ideer, der er indsamlet undervejs i tilvejebringelse af polititikken, er sorteret og kan måske inspirere arbejdet yderligere. Udvalget for Kultur og Fritid og Fagenheden Kultur og Fritid vil medvirke aktivt til udviklingen i de kommende år. Det tager tid at samarbejde på tværs og finde fælles fokus. Vi mener at denne tid skal gives, da det er en forudsætning for at løfte udfordringerne kvalificeret og præcist. Vi vil så vidt muligt skabe rammerne, og lægge arbejdet med visioner og udformning af strategi for de enkelte indsatsområder i hænderne på borgere, råd og engagerede aktører kendte som nye. 10

4.1 Indsatsområde Nutidens fællesforum Indledning Ideen er, at Mariagerfjord Kommune fremstår som et nutidens fællesforum med et netværk af multihuse, der favner og samler alle aldersgrupper både centralt og lokalt. Disse huse danner ramme om aktiviteter, der vokser nedefra. Der udvises social ansvarlighed overfor familier og personer, der har brug for hjælp. Formål Formålet med indsatsområdet er at fremme livsglæde på tværs af alder og sikre liv i det lokale. I det nærmiljø, hvor borgerne lever, skal der arbejdes målrettet med den gensidige forståelse og respekt mellem mennesker. Mødet og sammenholdet i familien, på tværs af generationer og kulturer skal fremmes. Målet er: At kultur-, fritids- og idrætsaktiviteter fungerer som samlingspunkt, udfordrer de velkendte grupper og løfter fællesskabet. At tilbuddene udformes i dialog med borgerne, og er karakteriseret ved kvalitet, rummelighed og høj grad af selvorganisering. At der arbejdes differentieret i de forskellige lokalsamfund. Borgere i kommunens landsbyer skal have mulighed for at deltage i en bred vifte af muligheder, herunder idræt, foredrag, underholdning, undervisning m.v. At det lokale kultur-, fritids- og idrætstilbud suppleres med muligheder for fleksibel offentlig transport. 11

4.2 Indsatsområde Børn og bevægelse Indledning I tiden er der fokus på børns alsidige udvikling, trivsel og bevægelse. En ny rapport fra Kulturministeriet opsamler i 2008 erfaringer og perspektiver fra 24 modelprojekter om børn og bevægelse. Der er fokus på partnerskaber, kvaliteten i tilbuddene samt rekruttering af børnene. I Mariagerfjord Kommune har kultur-, fritids- og idrætslivet noget at byde på i forhold til barnets og grupper af børns identitetsdannelse. Aktivitet, fællesskaber, oplevelser, kreativitet og det at lære og mestre mange udtryk er vigtige forudsætninger for, at børn kan berige og præge udviklingen af Mariagerfjord Kommune nu og i fremtiden. Formål Formålet med indsatsområdet er, at fokusere på sundhedsfremme (fysisk og mental sundhed) for og med alle børn i Mariagerfjord Kommune. I den sammenhæng skal der sikres gode betingelser for de idræts- og kulturusikre børn. Målet er: At alle børn skal være aktive medspillere og deres muligheder for at deltage i kultur-, fritids- og idrætslivet skal optimeres. Det kan handle om rigtige rammer og de rigtige aktiviteter. Det kan handle om social og kulturel rummelighed, tilgængelighed, økonomi og transport til aktiviteterne. Det kan handle om at kombinere integration, børn og bevægelse. At der skal udvikles nye samarbejdsflader på tværs af Mariagerfjord Kommune, mellem institutioner, foreninger, og organisationer, der arbejder med dannelse, uddannelse og sundhedsfremme. At tværfaglighed skal afprøves som en strategi i udviklingen af nye, vedkommende og målrettede tilbud i børns institutionshverdag og fritid. Det kan fx handle om tilbud til overvægtige børn, tilbud til børn lige efter skoletid, fysiske rammer og nye former for kulturformidling, hvor der er fokus på brug af kroppen m.v. At der skal være synlighed omkring de eksisterende og nye tilbud til børn, og markedsføringen skal være målrettet og præcis. 12

4.3 Indsatsområde Unge formulerer indsatsen i Mariagerfjord Kommune Indledning I fornyelsen af kultur-, fritids- og idrætslivet i Mariagerfjord Kommune er det nødvendigt at tænke ungt. Det handler om at inddrage de unge og give plads for deres ambitioner og de aktiviteter, de har lyst til at indgå i og skabe. Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler i 2008, at kommunerne udformer en helhedsorienteret ungestrategi med afsæt i kommunens kultur- og idrætsliv. En ny særanalyse af Frivillighedsundersøgelsen fra 2006 viser, at ca. 1/3 af de unge mellem 16 og 25 år påtager sig frivilligt arbejde, typisk som instruktører og trænere inden for fritidsliv og idræt. Samme undersøgelse viser også, at det ikke er pligtfølelsen, der driver værket. Det skal være sjovt, og de unge skal selv have lov til at tage teten. Formål I Mariagerfjord Kommune har vi dygtige og engagerede unge, og tradition for at lytte til unge. Formålet med indsatsområdet er at inddrage unge (13-17 år og 18-25 år) langt mere systematisk i at formulere den fremtidige indsats vedr. kultur, fritid og idræt i Mariagerfjord Kommune. De unge mellem 13 og 25 år skal have reel mulighed og medansvar for at udvikle Mariagerfjord Kommune med afsæt i kultur-, fritids- og idrætslivet. Målet er: At udvikle tilbud, der er så interessante, at de kan engagere og fastholde de unge i en række meningsfulde fællesskaber. At endnu flere unge vil yde en frivillig indsats i kultur-, fritids- og idrætslivet. At anvende de unges inspiration til nybrud i det samlede kultur-, fritids- og idrætsliv m.v. At den enkelte eller hold af unge i Mariagerfjord Kommune kan udvikle et talent inden for kultur og/eller idræt. At organisationer, foreninger og institutioner sikrer rum til, at de unge kan formulere indsatsen i ansvarlighed over for andre unge. Samtidig skal unge motiveres til at indgå aktivt i realiseringen af de beskrevne indsatser. 13

4.4 Indsatsområde Fra aktiv til aktiv leder Indledning Kultur- fritids- og idrætslivet i Mariagerfjord Kommune bygger i vidt omfang på frivillige helte, der yder en uvurderlig indsats lokalt. Udviklingen af kommunens foreningsstruktur og kultur er også en sag for de frivillige og de frivillige ledere. Flere fremtidsforskere peger i 2008 på, at der i de kommende år vil komme endnu mere fokus på fællesskaber mellem mennesker. Eksempelvis anbefaler (og betaler) flere virksomheder, at deres medarbejder yder en frivillig indsats i deres fritid. Formål Formålet med dette indsatsområde er at påskønne og understøtte de frivilliges fortsatte indsats og samtidig sikre fremtidens frivillige ledere i Mariagerfjord Kommune. Målet er: At udvikle foreningskulturen og sikre et større tværgående samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner på kultur-, fritids- og idrætsområdet. At finde nye veje til at rekruttere, fastholde, anerkende og synliggøre hverdagens frivillige helte. At rekruttere og sikre flere og bedre ledere, der får støtte til kvalitetsledelse via lederuddannelse, netværksdannelse og andre former for lederudvikling. At udvikle en tværgående lederuddannelse parallelt med lokal og målrettet uddannelse til specifikke funktioner. At afholde årlige ledermøder. At de frivillige ledere primært bruger ressourcerne på borgerne, og at de administrative systemer forenkles. At samarbejde med organisationer og foreninger om dette indsatsområde. 14

4.5 Indsatsområde Mariagerfjord noget for livet hele livet Indledning Der er et ønske om at profilere Mariagerfjord Kommune som et godt sted at bo, arbejde og leve. Kultur-, fritids- og idrætslivet udgør en ressource i forhold til den branding-kampagne, der er iværksat under overskriften NOGET for livet. Fra denne platform er det muligt at få nye ideer, og skabe og synliggøre talenter, samt tværgående og ambitiøse begivenheder, som vi kan være stolte af i vores kommune, og som andre kommuner får øje på. Ambitionen må være, at borgere i Mariagerfjord Kommune lever bedre og længere. Kommunen skal samtidig markere sig som visionær og udviklingsorienteret - regionalt, på landsplan og internationalt. Formål Formålet med dette indsatsområde er at udvikle Mariagerfjord Kommune som en af de bedste kultur-, fritids- og idrætskommuner i en uovertruffen natur. Målet er: At understøtte en fælles identitet i Mariagerfjord Kommune og et tættere samarbejde i hele kommunen på tværs af foreninger, institutioner og erhvervsliv. At vise at nordjysk overskud giver ekstra tankevirksomhed og grundlag for at udvikle noget, der rækker ud over daglig vande. At udvikle og løfte større satsninger, i form af events og festivaler fx Fjordens dag, naturvidenskabsfestival, Mariagerfjord Festival (kunst, kultur, idræt etc.). At styrke og udvikle talenter inden for idræt og kultur via målgrupperelaterede koncepter og uddannelse af undervisere. At planlægge og afsøge mulighederne for multifunktionelle huse, der bl.a. kan danne ramme om kultur, fritid og idræt. At bidrage til smukkere byer. At øge tilgængeligheden til naturen og skabe en anderledes formidling i naturen og de offentlige rum. Kunst, kulturarv, fritid og idræt i naturens og byens rum. 15