VETERAN ALLIANCEN Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken

Relaterede dokumenter
Veteranpolitik. For Nordfyns Kommune. Forfatter: John Zola Oprettet den 12. marts 2018 Dokument nr Sags nr.

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Veteranpolitik Næstved kommune

Rundtur uge Med venlig hilsen. SSG Ditte Nonno-Nielsen

STRATEGI FOR BYENS VETERANER (MED BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE)

Bilag 3. Tematisering af høringssvar

Veteranpolitik

VETERAN STRATEGI Slagelse kommune

SERVICETJEK AF VETERANINDSATSEN en videreudvikling

Forslag. Lov om ændring af lov om forsvarets personel

Veteranpolitik for X Kommune

Samlede høringssvar fra: 1. Veteranrådet 2. Handicaprådet 3. Frivillighedsrådet 4. Veteranalliancen. Veteranrådet:

DET TALTE ORD GÆLDER. FM talepapir Samråd Æ og Ø den 25. august 2017

Udkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune. Side 1

Forord. Kære veteran.

Veteranpolitik September 2016

U d k a s t. Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets personel

Forord og formål. Nyborg Kommune. Efteråret 2016.

stevns kommune STEVNS KOMMUNE VETERANPOLITIK

Udkast til. Veteranstrategi. Guldborgsund Kommune

Høringssvar til Ballerup Kommunes veteranpolitik

Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik. Veteran og pårørende politik. Varde Kommune

Veteranpolitik. Hedensted Kommune. Godkendt 30. maj Niels Espes Vej Hedensted T:

Veteranpolitik for Haderslev Kommune

Anerkendelse og bedre hjælp til veteraner med sår på sjæl og krop

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

Veteranstrategi for Randers Kommune

Orientering om status vedr. veterankoordinatorfunktionen

Frederiksberg Kommunes Veteranpolitik

Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik. Veteran og pårørende politik. Varde Kommune

Bilag 2. Oversigt over høringssvar

Veteranpolitik i Billund Kommune. - Anerkendelse af de mange og særlig støtte til de få

Afd. for Traume og Torturoverlevere

Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT vedrørende forslag til lov om jobordning for veteraner (Lovforslag L 80)

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt

DANMARKS VETERANPOLITIK

Strategi for veteraner i Lyngby-Taarbæk

Kolding Kommune. Handleplan. Tilbud til veteraner og deres pårørende. November 2016 Version 1.0

En kvalitativ indsigt fra to danske veteranhjem. Evaluering af veteranpolitikken

Når du møder den hjemløse eller svært kontaktbare veteran. Introduktion til arbejdet med veteraner

Opsamling Veterankonference 2016 Nyborg Strand november 2016

Højt specialiseret behandling af kompliceret PTSD hos veteraner Fra militær til civil

BILAG 5 REFERAT FRA RUNDBORDSSAMTALE 5: FRIVILLIGE ORGANISATIONER 29. FEBRUAR 2016

Forord. Indsættes senere

Stadig krig indeni? SUF SYD

Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt

Anbefalinger modtaget af Forsvaret. STLG H.O.Jørgensen 1

Afdeling for Traume og torturoverlevere Vejle og Odense. Højt specialiseret tilbud til krigsveteraner Psykiatrien i Region Syddanmark

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

Vordingborg Kommune VETERANHÅNDBOG

Veterancentret. Oplæg for Frivilligt veteranforum

Veteranstrategi

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

Der er i notatet anvendt materiale om PTSD og borderline fra Psykiatrifonden og Region Midtjylland.

[Det talte ord gælder]

Arbejdsskadestyrelsen afviser veteraner

Politisk Program

DET TALTE ORD GÆLDER

Fundats for Fonden Danske Veteranhjem

hvis du kommer til skade på jobbet

Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K. Sendt pr. mail til med kopi til

BILAG 3 REFERAT FRA RUNDBORDSSAMTALE 3: FAGLIGE ORGANISATIONER 17. FEBRUAR 2016

psykisk lidelse - En undersøgelse af Arbejdsmarkedets

Introduktion til arbejdet med veteraner

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013

POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD

Rapport vedrørende evaluering af veteranpolitikken Juni 2013

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 12. januar 2015, foretages følgende ændring:

Veteran på Færøerne. Veterancentret er én indgang til støtte for soldater, veteraner og deres pårørende før, under og efter udsendelse.

L 23 Forslag til lov om ændring af ligningsloven.

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Spørgsmål Z Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil imødekomme kritikken fra Statsrevisorerne

Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

11 AUB RETSLÆGERÅDET J.nr. 50FJE /ssptalp. Adelgade København K

Kolding Kommune. Handleplan. Tilbud til veteraner og deres pårørende. November 2016 Version 1.0

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Arbejdsskadestatistik 2010

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

ARBEJDSSKADE HVAD ER EN ARBEJDSSKADE? SKADEN ANMELDES

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Er du kommet til skade på jobbet?

ANERKENDELSE OG STØTTE TIL UDSENDTE SOLDATER, PÅRØRENDE OG VETERANER

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Hvad er mental sundhed?

Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget, Sundheds- og Ældreudvalget L 167 Bilag 1, L 167 A Bilag 1, L 167 B Bilag 1 Offentligt

Beskæftigelsesministerens tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget

Forord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør

Dagsorden. Dato: :00:00. Sted: Gl. Byrådssal, Fagsekretariatet Ældre og Handicap, Hørning 1/11

Årsrapport Kommunalt Tilsyn Sundhed og Ældre

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Vejledende serviceniveau for. Når du ansøger om en plejebolig 2018/19

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

Forslag. Fremsat den 20. december 2013 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. til

*** UDKAST TIL HENSTILLING

AKTUELLE SOCIALPOLITISKE PROBLEMER

Transkript:

Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken

Hermed Veteran Alliancens anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken. Vi er bevidste om, at andre aktører vil fremføre ønsker som handler om anerkendelse, men Veteran Alliancens bagland er mere fokuseret på konkrete forbedringer, som har afgørende indflydelse på veteranernes og deres familiers livskvalitet, hvis de oplever sundhedsmæssige og/eller sociale problemer efter hjemkomst fra international tjeneste. Vi ønsker at løfte veteranindsatsen fra bunden med behandlingen af, og støtten til de hårdest ramte veteraner, og deres pårørende, som det primære indsatsområde. Vi har valgt at koncentrere os om tre indsatsområder, som er - Kommunerne - ASK og FAEK - Sundhedsvæsenet I det efterfølgende vil vi præcisere problemstillingerne, som vi oplever dem, og anvise nogle konkrete løsningsforslag og udviklingspunkter. Afslutningsvis har vi nogle generelle betragtninger, og forslag til forbedringer, som relaterer sig til andre enkeltdele af den nationale veteranpolitik fra 2010. På egne af Veteran Alliancen Claus Stenberg Talsmand Veteran Alliancen er en paraplyorganisation for en række aktører på veteranområdet, herunder SIOPS Danmark Veteraner i Syd Asyl til tolkene Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 1

Kommunerne Problemer I skrivende stund 5 år efter vedtagelsen af den nationale veteranpolitik - har mindre end 10% af landets kommuner udfærdiget en lokal veteranpolitik, og mindre end 10% af kommunerne har udpeget/ansat en veterankoordinator. Hvis den hidtidige udvikling blev fremskrevet, ville alle Balkanveteranerne og mange af de første Irakveteraner være døde af alderdom, før deres kommuner fik udpeget en veterankoordinator. Vi oplever fortsat, at forståelsen for lidelser som PTSD, og de naturlige påvirkninger af PTSD-ramte veteraners familier, blandt landets socialrådgivere og sagsbehandlere er meget begrænset. Også kendskabet til professionelle og frivillige aktører kan med fordel løftes. Vi er i løbende dialog med lokalpolitikere, og deres motiver for at udfærdige veteranpolitikker, og allokere ressourcer til området, er mildt sagt tvivlsomme. Alt for mange kommunale veteranpolitikker fokuserer alene, eller i overvejende grad, på beskæftigelsesindsatssen. Dermed bliver de kommunale veteranpolitikker blot camouflerede beskæftigelsespolitikker, for en særlig borgergruppe (veteranerne). Grøn: Kommuner med veterankoordinatorer Rød: Lokal veteranpolitik vedtaget Orange: Lokal veteranpolitik under udarbejdelse Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 2

Løsninger Forud for folketingsvalget i 2015 indså Venstres forsvarspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, at udviklingen med at udpege veterankoordinatorer gik for langsomt, når det var frivilligt for kommunerne. Og trods et liberalt sindelag, måtte han erkende, at svaret på kommunernes modvilje må være et påbud. Dette er vi enige i. Hvis kommunerne ikke selv tager medansvar, og blot forventer at Forsvarets Veterancenter tager sig af alle veteranernes problemer, så må Indenrigsministeren og i sidste ende Folketinget pålægge kommunerne at løfte deres del af indsatsen. I denne forbindelse bør det præciseres hvad en veterankoordinator er, og hvorfor en veterankoordinator er en nødvendig funktion i kommunerne. Det bør også præciseres, at kommunale veteranpolitikker skal favne alle kommunens veteraner, og ikke kun de umiddelbart arbejdsmarkedsparate, eller de veteraner som har været udsendt med Forsvaret. Vi minder om at den nationale veteranpolitik fra 2010 ikke skelner mellem veteraner udsendt med Forsvaret, og veteraner udsendt med andre myndigheder og organisationer. I forlængelse af kommunernes udpegning af veterankoordinatorer er det vigtigt at sikre, at disse ansatte bliver tilført de nødvendige kompetencer og ressourcer. I denne forbindelse vil Veteran Alliancen og De Blå Baretter kunne bidrage konstruktivt med udfærdigelse og afholdelse af lektioner, som supplerer den viden Forsvarets Veterancenter tilbyder kommunerne. Endelig bør Forsvarets Veterancenter orientere kommunernes ansatte om forholdende for alle landets veteraner. Det betyder, at veterancentret skal skabe sig et overblik over veteranerne fra de øvrige myndigheder og organisationer, og medregne disse i de tal, som gives til landets kommuner. Dette fordi antallet af veteraner i en given kommune ofte lægges til grund for en beregning af nødvendigheden af en veteranpolitik og en veterankoordinator i den pågældende kommune. Og hvis Forsvarets Veterancenters ansatte kun orienterer om omfanget af, og forholdende for, Forsvarets egne veteraner, så kommer beregningerne ikke til at afspejle virkeligheden. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 3

Arbejdsskadestyrelsen (ASK) og Forsvarets Arbejdsskade- og Erstatnings Kontor (FAEK) Problemer Sagsbehandlingstiden i ASK, og antallet af arbejdsskadesager som afvises i første omgang, men anerkendes efter anke eller civile retssager, er stadig under al kritik. Efter afskaffelsen af 6-månedersreglen har vi oplevet at alt for mange veteraner nu mødes med krav om, at de skal kunne dokumentere at de har været i konkret, individuel livsfare i missionsområdet, for at de kan få anerkendelse og kompensation for de psykiske skader (især PTSD), som de har pådraget sig. Diagnosen PTSD er imidlertid ikke betinget af, at man har været i konkret, individuel livsfare. Diagnosen PTSD kan man få, alene fordi ens hjerne har reageret helt normalt, på aldeles unormale (uoverskuelige/ kaotiske/utrygge) oplevelser. Den er altså ikke betinget af livsfare. Et andet problem vi oplever, er ASK s manglende evne til at skelne mellem hoveddiagnoser og følgediagnoser. Det er især følgediagnosen personlighedsforandring efter katastrofeoplevelse som volder problemer, for de veteraner der har gået med diagnosen (ubehandlet) PTSD i så lang tid at lidelsen er blevet kronisk, og for veteraner som har fået diagnosen kompleks PTSD, som får følgediagnosen personlighedsforandring efter katastrofeoplevelse. Problemet synes at være, at ASK afviser veteraner med hoveddiagnosen PTSD, og følgediagnosen personlighedsforandring efter katastrofeoplevelse, fordi man kan afvise (følge-)diagnosen med henvisning til 6-månedersreglen. Den særlov som ophævede 6-månedersreglen for veteraner fokuserer nemlig ensidigt på diagnosen PTSD, og anderkender ikke lignende/relaterede psykiske lidelser på lige fod med PTSD. Og sandheden er desværre, at en relativt stor andel af de PTSD-ramte veteraner fra 1990 erne, nu har gået med deres lidelser så længe, at de er blevet kroniske, og har affødt følgediagnoser. Endelig vil vi pege på det tilbagevendende problem med sagsbehandlingstiden i ASK, som desværre har været stigende de seneste 4 år, trods skiftende ministres hensigtserklæringer om det modsatte. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 4

De lange sagsbehandlingstider, og alt for hyppige afslag, opleves af veteranerne som alt andet end anerkendelse og støtte. Ser man samtidig på det samlede antal verserende sager, som behandles af ASK, levner det ikke meget håb om, at problemet med sagsbehandlingstiden løser sig selv. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 5

Endelig er spørgsmålet om ligestilling af fysiske og psykiske skader, for så vidt angår méngrad og deraf følgende erstatninger, fortsat uafklaret. I juli 2010 kastede medierne lys på det forhold, at ASK sidestiller posttraumatisk stresssyndrom, i den allersværeste grad, med at have mistet to fingre på den ene hånd. Dengang blev den nuværende sundhedsminister, i sin egenskab af psykiatriordfører for Venstre, i Jyllands- Posten (05.07.10) citeret for at sige, at det var dybt urimeligt, og at hun godt forstod, hvis de psykisk skadede krigsveteraner var vrede. De nuværende regler tager ikke højde for, at Danmark er i krig. Hele systemet skulle saneres, så psykisk og fysisk skadede krigsveteraner bliver ligestillet, lod hun forstå. Det håber vi så sker under denne regering. For det virker sandt at sige uforståeligt, at en veteran som reelt er uden arbejdseevne på grund af PTSD, kan få væsentligt mindre i kompensation for sit erhvervsevnetab, end hans kollega, som har lige så lidt arbejdsevne tilbage på grund af en fysisk skade. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 6

Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 7

Løsninger På baggrund af ovenstående problemer foreslår vi en målrettet indsats, hvor der midlertidigt tilføres flere ressourcer til behandlingen af verserende arbejdsskadesager, som er rejst af veteraner, indtil ASK kan garantere, at man kan leve op til lovens krav om behandlingstider. Der skal tages de nødvendige administrative og lovgivningsmæssige tiltag, så ingen PTSD-ramte veteraner afvises af ASK, med henvisning til 6-månedersreglen, uanset om der er tale om almindelig PTSD eller kompleks PTSD, og uanset omfanget og arten af følgediagnoser. Hvis hoveddiagnosen er PTSD, må 6- månedersreglen aldrig kunne tages i anvendelse, for at afvise sagerne. Også FAEK bør ses efter i sømmene. Vi oplever nemlig, at når veteraner endelig har fået afgjort en arbejdsskadesag i ASK, og er tildelt en méngrad og erstatning, så tager det urimelig lang tid for FAEK at behandle sagen færdig, og sende beløbet til udbetaling. Samme kontor, der må være håbløst nedprioriteret, kan bruge mere end et kalenderår på at sende et eksemplar af Forsvarets Medalje for Såret i Tjeneste til veteraner, som har fået tildelt en méngrad på mere end 15%, som er kriteriet for at modtage medaljen. Set i lyset af, at veteranerne typisk har ventet på anerkendelse og erstatning i årevis, under sagsbehandlingen i ASK, så virker det helt urimeligt at de herefter skal vente flere måneder eller år, før Forsvaret udbetaler erstatningen, og sender den medalje de sårede veteraner er berettiget til. Vi kan ikke umiddelbart vurdere om arbejdsgangene i FAEK kan optimeres, eller der er andre forhold som gør at sagsbehandlingen tager så urimeligt lang tid, men lige som med problemerne i ASK, så anbefaler vi at processerne og ressourcerne får et kyndigt eftersyn, og de nødvendige ressourcer allokeres til området hurtigst muligt. Hvis dette medfører yderligere omkostninger, så anbefaler vi at de penge som blev sparet på Irakkommissionen allokeres til den nødvendige indsats, som skal til for at reducere sagsbehandlingstiderne i Arbejdsskadestyrelsen og FAEK. Endelig ønsker vi at henlede opmærksomheden på aktstykke 425-problematikken, som stadig udhuler den anerkendelse vi alle ønsker at de skadede veteraner får også de som var udsendt før d. 14. august 1996. Det virker helt urimeligt, at veteraner som var udsendt før denne arbitrære dato for tid og evighed skal være afskåret fra både tillægspension og kulancemæssig godtgørelse. Indtil sommeren 2015 var de endvidere afskåret fra at modtage Forsvarets Medalje for Såret i Tjeneste, men det kunne alle åbenbart se uretfærdigheden i, og derfor ændrede den daværende forsvarsminister reglerne. Nu tilbagestår så at ændre reglerne på samme måde for så vidt angår tillægspension og kulancemæssig godtgørelse. Heri er vi enige med både CS, HKKF og Soldaterlegatet. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 8

I juni 2015 udtalte daværende forsvarsminister, Nicolai Wammen, følgende: Jeg mener at det er vigtigt, at Danmark giver den anerkendelse og viser den respekt, at også de veteraner, der tilbage i tiden har været udsendt for Danmark og har gjort en stor indsats, men som også er blevet sårede på krop og sjæl, nu kan få den medalje. Med samme argument bør begrænsningerne på tillægspension og kulancemæssig godtgørelse fjernes, således at alle veteraner uanset hvor, og hvornår de har været udsendt i international tjeneste siden 1948 kan få den samme retfærdige og rimelige kompensation for de ofre de har bragt, på den aktivistiske udenrigspolitiks alter. Fysiske og psykiske skader skal ligestilles, for så vidt angår beregning af méngrad, og deraf følgende erstatning. Der er i praksis ikke forskel på at miste sin arbejdsevne på grund af bortsprængte arme, eller lige så invaliderende PTSD. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 9

Sundhedsvæsenet Problemer I skrivende stund har kun tre af landets fem regioner specialiserede behandlingstilbud til veteraner med svær/kompleks PTSD. For at komme i behandling på PTSD-klinikken i Århus, Afdeling for Traume- og Torturoverlevere i Vejle eller Odense, eller PTSD-afdelingen på Rigshospitalet skal man først henvises fra enten Forsvarets Veterancenter, eller fra en almen psykiatrisk afdeling i regionerne. Tiden som går, fra man i første omgang kommer i kontakt med behandlingssystemet (egen læge, eller en psykolog/psykiater), til man bliver henvist og endeligt visiteret til den specialiserede behandling, kan derfor strække sig over flere måneder. Hertil kommer så, at de specialiserede behandlingstilbud også har kapacitetsproblemer, og derfor ventetid før den egentlige behandling kan igangsættes. Løsninger Vi ønsker de specialiserede behandlingstilbud udbredt til alle fem regioner. Det skal nemlig ikke være et geografisk lotteri som afgør, om man som veteran kan få den behandling man har brug for. Og ikke alle veteraner, som lider af svær eller kompleks PTSD, kan overkomme at fragte sig/lade sig fragte til et behandlingssted i en anden region, som kan ligge flere hundrede kilometer væk. De specialiserede behandlingstilbud skal på permanent basis sikres de nødvendige ressourcer, så ventetiden på specialiseret behandling for veteraner efter visitation aldrig overstiger 30 dage. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 10

Andre indsatsområder Veteranhjemmene Veteranhjemmene er ubetinget et af de elementer i den nationale veteranpolitik, som yder den mest synlige og håndgribelige støtte til nogle af de hårdest ramte veteraner, samt disse veteraners pårørende. Veteranhjemmene skaber værdi, og tilbyder noget unikt, til nogle veteraner med omfattende og unikke behov. Derfor er vi glade for veteranhjemmene, og ønsker generelt flere væresteder for veteraner og deres pårørende. Imidlertid er det nødvendigt at genoverveje konstellationen, hvor Fonden Danske Veteranhjem har monopol på at drive de åbne, gratis veteranhjem (KFUM s veteranhjem er ikke gratis at benytte, og tilbyder ikke den samme unikke værestedmodel). Især det seneste års udvikling i Fonden Danske Veteranhjem finder vi bekymrende, idet vi observerer en højere grad af topstyring og lukkethed i organisationen. De tre eksisterende veteranhjem i rammen af Fonden Danske Veteranhjem har altid været drevet af demokratiske foreninger, hvor værestedernes brugere (veteraner, pårørende og frivillige ildsjæle) har været med til selv at definere de lokale rammer og aktiviteter, inden for de økonomiske rammer som er udstukket af Fonden Danske Veteranhjem. Denne model ønsker vi fastholdt ubetinget. Imidlertid har de ansvarlige embedsfolk i Forsvarsministeriet bestemt sig for, at alle veteranhjemmene (de tre eksisterende, og de to projekterede) skal have ens vedtægter, og at brugerindflydelsen skal begrænses betragteligt. Man ønsker lokale bestyrelser med 7 medlemmer, hvor brugerne kun kan vælge de tre medlemmer, mens de øvrige fire bestyrelsesmedlemmer (inklusive formanden) udpeges af Fonden Danske Veteranhjem. Dette forslag bakker Fonden Danske Veteranhjem desværre op omkring. Forslaget er særdeles svært at acceptere for netop veteraner, idet vi alle har risikeret livet for demokrati og relaterede idealer i andre lande. Men på vores egne veteranhjem skal andre idealer åbenbart herske. Vi frygter en affolkning af især mere ressourcestærke veteraner, pårørende og ildsjæle på veteranhjemmene, hvis embedsværket får held med deres forehavende. Derfor bør regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken medføre en forventningsafstemning med embedsværket i Forsvarsministeriet, så alle bliver enige om, at veteranhjemmene som blev givet som anerkendelse og støtte til veteranerne og deres pårørende naturligvis ikke skal afdemokratiseres, og topstyres af embedsværket i Forsvarsministeriet. Rapporten Evaluering af Fonden Danske Veteranhjems aktiviteter fra oktober 2014, som blev udfærdiget af EPINION, på bestilling af Forsvarsministeriet, peger på flere forskellige indsatsområder, hvor tingene med fordel kan forbedres. Et af disse indsatsområder er de lokale bestyrelser på veteranhjemmene, som bør Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 11

bestå af mere kompetente personer end hidtil. I det hele taget peger rapporten på øget professionalisering i hele organisationen som et ønskeligt indsatsområde. Men professionalisering betyder ikke topstyring. Og der er ikke megen anerkendelse og støtte i, at veteranerne og deres pårørende skal mødes på veteranhjem, som de kun har symbolsk medindflydelse på. Ultimativt foreslår vi, at hele fondskonstellationen tages op til revurdering. Det er vores indtryk at den var nødvendig og relevant i etableringsfasen, hvor hele konceptet var nyt og ukendt i brede kredse. Men nu hvor veteranhjemmene er veletablerede, og alment kendte, ser vi hellere en professionel, overordnet bestyrelse, som varetager de overordnede fundraising-opgaver, og udstikker de økonomiske rammer for de enkelte veteranhjem. På lokalt niveau bør de lokale brugere have afgørende indflydelse på den daglige drift (rammer og aktiviteter), så disse bedst muligt afspejler de lokale behov og ønsker. Ekstrabevillingen fra 2014-forliget, til ansættelse af daglige ledere på landets veteranhjem er vi glade for, og vi ønsker absolut at ordningen fastholdes. Dog viser erfaringerne, at det relativt lave lønniveau for disse ledere, ikke nødvendigvis motiverer de mest velegnede til at søge stillingerne. Derfor ser vi gerne at bevillingen øges, og i øvrigt gøres permanent (ud over 2016, hvor nuværende bevilling udløber). Når veteranhjemmene er overgået til en mere professionel ledelse, og den lokale brugerindflydelse på den daglige drift er sikret, ønsker vi veteranhjemmene sat direkte på finansloven, uafhængigt af forsvarets rammebevilling. Veteranhjemmene er kommet for at blive, og vil være en nødvendig udgift for staten, så længe vi lever i en foranderlig verden, og Danmark bedriver en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Høringsret til de relevante frem for de velkendte Veteranpolitikken er ikke et af de mest omdiskuterede eller dynamiske politikområder. Alligevel virker det uhensigtsmæssigt, at så få aktører med direkte kontakt til almindelige veteraner inddrages i høringer, og får lov til at komme med løbende inputs til den overordnede veteranindsats. Hovedparten af de danske veteraner er under 40 år. Hovedparten af de som høres om veteranindsatsen er over 50 år. Derfor er der hidtil blevet brugt relativt mange ressourcer på medaljer, mindesten og parader, mens den praktiske støtte til de hårdest ramte veteraner, og deres pårørende, stadig lader meget tilbage at ønske. Som paraplyorganisation for mere end 1000 veteraner og pårørende, samt hundredevis af almindelige danskere som støtter op omkring vores fem mærkesager, vil vi i Veteran Alliancen gerne være høringsberettigede, på såvel nationalt som regionalt og kommunalt niveau. Anbefalinger til regeringens serviceeftersyn af veteranpolitikken Side 12