OPGAVE 1 (vægtning 12 %) Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Kan en advokat indgå en bindende aftale med en klient om et salær, der er større end et rimeligt salær i henhold til RPL 126, stk. 2? a) Ja, altid. b) Ja, i nogle tilfælde. c) Nej, aldrig. 2. Kan advokatens tavshedspligt ophøre? a) Ja, efter fem år. b) Ja, hvis klienten giver samtykke. c) Ja, når advokaten deponerer sin beskikkelse. d) Nej, aldrig. 3. Kan Advokatnævnet frakende en advokat retten til at udøve advokatvirksomhed i den første sag mod advokaten, som Advokatnævnet behandler? a) Ja, hvis sagen efter Advokatnævnets vurdering er tilstrækkelig grov. b) Nej, frakendelse sker kun ved gentagen tilsidesættelse af god skik. 4. Hvornår skal den pligtmæssige prisoplysning til forbrugerklienten gives? a) I forbindelse med indgåelse af aftalen om bistand. b) Senest to dage efter første møde med klienten. c) I god tid inden fakturering. 5. Kan en advokatfuldmægtigs tilsidesættelse af god advokatskik indbringes for Advokatnævnet? a) Ja, der kan klages over den fuldmægtige personligt. b) Ja, men der skal klages over den fuldmægtiges principal. c) Ja, men der skal klages over den advokatvirksomhed, den fuldmægtige er ansat i. 6. En advokat har virket som mediator i en arbejdsrelateret konflikt mellem A og B, der begge er ansat i virksomheden C. Hvilke(t) af følgende opdrag kan advokaten påtage sig uden at komme i konflikt med god advokatskik? a) Mediation af en ny konflikt mellem A og B. b) Rådgivning af A i en sag mod tredjemand uden relation til B eller C. c) Rådgivning af A i sag mod B, der er relateret til arbejdspladsen. d) Rådgivning af B i en sag mod arbejdsgiver C uden relation til A. 7. Hvad betyder forbuddet mod pactum de quota litis i de advokatetiske regler? a) Advokaten må ikke aftale et salær, der udgør en procentdel af sagens udbytte. b) Advokaten må ikke aftale et salær, der på nogen måde afhænger af sagens udbytte. c) Advokaten må ikke aftale et salær, der er afhængig af, om sagen tabes eller vindes. 1
8. Hvad kendetegner et aconto-salær? a) Beløbet er opkrævet til sikkerhed for advokatens honorar. b) Beløbet skal indestå på klientbankkontoen. c) Beløbet skal faktureres over for klienten. d) Beløbet skal indsættes på advokatens driftsbankkonto. 9. Hvad er et henvisningshonorar efter de advokatetiske regler? a) Et beløb, en advokat betaler til f.eks. en mægler for at modtage sager fra mægleren. b) Et beløb, en advokat modtager fra f.eks. en revisor for at videregive sager til revisoren. 10. Hvilke(n) af disse pligter påhviler et advokatselskab, der driver advokatvirksomhed? a) At tegne advokatansvarsforsikring og garanti. b) At indberette obligatorisk efteruddannelse for de ansatte advokater. c) At indsende årlig klientkontoerklæring. d) At indsende kopi af selskabets vedtægter til Advokatsamfundet, når disse ændres. 11. Hvad vil det sige, at der skal foretages daglig regulering af klienttilsvaret? a) Det skal hver dag sikres, at klienttilsvaret ikke overstiger maksimumdækningen på advokatens ansvarsforsikring. b) Det skal hver dag sikres, at klienttilsvaret ikke overstiger indeståendet på alle klientbankkonti. c) Det skal hver dag sikres, at der er overensstemmelse mellem klienttilsvaret og indeståendet på alle klientbankkonti. 12. Hvornår kan en advokat undlade at afregne renter af et klienttilsvar, der er indsat på advokatens samle-klientbankkonto, over for klienten? a) Når det er aftalt. b) Når rentebeløbet er under 500 kr. c) Når tilsvaret ikke på noget tidspunkt overstiger 10.000 kr. d) Når beløbet er øremærket til et bestemt formål. OPGAVE 2 (vægtning 88 %) Allan Berntsen er direktør og indehaver af en hurtigvoksende lille virksomhed, Berntsen Aps. På vej til et møde springer han ind i en taxa med Benjamin Abelsen som chauffør. Berntsen er meget spontan og snakkesalig, og han spørger Abelsen, hvad han laver, når han ikke kører taxa. Abelsen fortæller, at han er advokat med eget advokatfirma, men at det kniber lidt med omsætningen, og at han derfor har genoptaget sit studiejob som taxachauffør. Berntsen har i forbindelse med det møde, han er på vej til, et juridisk problem i en tvist om et varemærke. Han tilbyder derfor Abelsen 1.000 kr., hvis han på stedet vil hjælpe Berntsen til en afklaring i forhold til Carsten Carlsen, som er den anden part i tvisten. Abelsen, som godt kender Carlsen, da han hjælper ham i en sag mod Carlsens boligudlejer, tager imod tilbuddet og svarer på Berntsens spørgsmål, mens de kører videre. Berntsen, som er meget tilfreds med Abelsens hjælp, afleverer sit visitkort og de 1.000 kr. og lover, at han kommer med flere sager. 2
Da Berntsen kommer hjem hen på eftermiddagen, har hans kone forladt ham. Det fremgår af et brev på kommoden, at hun vil skilles og at hun kræver en tredjedel af anparterne i Berntsen Aps. Dagen efter ringer Berntsen til Abelsens kontor og beder Abelsen hjælpe ham. Berntsen giver udtryk for, at der må forhandles med fru Berntsen om anparterne i virksomheden og parrets øvrige aktiver. Det er en del af Abelsens forretningskoncept, at han om muligt undlader at skrive til sine klienter. Det skyldes, at han ikke har en sekretær, og at han ikke selv er særlig god til at benytte pc. Han foretrækker at tale med klienterne, når de mødes. Denne fremgangsmåde protesterer Berntsen ikke mod. Abelsen og Berntsen holder derfor en række møder i sagens anledning, dels på Abelsens kontor dels hos Berntsen. Abelsen er så begejstret for at have mødt Berntsen, at han fortæller sin bror historien fra begyndelsen. Abelsen mener, at det er i orden, fordi broderen også er advokat, og således selv har tavshedspligt. Han nævner det alligevel for Berntsen, som ingen bemærkninger har. Under det første møde om skilsmissen deltager Abelsen med Berntsen og fru Berntsen med advokat Split. Abelsen, som er single, er fascineret af fru Berntsen og har svært ved at få øjnene fra hende. Efter mødet beslutter han at ringe til hende for at fortælle, hvor smuk, han synes, hun er. Fru Berntsen takker under telefonsamtalen for komplimenten, og samtalen afsluttes herefter, uden at de har talt om andre ting. Dagen efter drøfter Abelsen og Berntsen resultatet af mødet. Abelsen mener ikke, at der er grund til at fortælle Berntsen om sin fascination af fru Berntsen eller om telefonsamtalen med hende, idet Abelsen er overbevist om, at det ikke vil påvirke hans behandling af sagen. Fru Berntsen er stadig i Abelsens tanker. Han beslutter, at det vil være uskyldigt at invitere hende på en kop kaffe blot for at se hende igen under lidt mere afslappede former. Fru Berntsen siger ja tak til invitationen, og de to mødes på en café. De snakker om vind og vejr, indtil de opdager, at de har en fælles brændende interesse for hovedbeklædning i middelalderen. Efter en times livlig samtale om denne fællesinteresse, giver de hinanden hånden og skilles. De er enige om, at det kunne være sjovt at tale videre en anden dag. Det er stadig Abelsens opfattelse, at det er fuldt forsvarligt at holde sin kontakt med fru Berntsen for sig selv. Det er efter Abelsens mening en helt privat foreteelse, som intet har med sagen at gøre. Fru Berntsen og Abelsen mødes oftere og oftere og en særlig romantisk aften, drister Abelsen sig til at kysse fru Berntsen, og kysset bliver gengældt og fulgt af flere. Efter endnu et møde er Abelsen kommet så tæt på fru Berntsen, at han har opdaget nogle dårlige sider ved hende, som han synes fylder for meget. Derfor har han sagt til hende, at de ikke skal ses mere, og Abelsen beslutter endeligt, at der ikke er grund til at sige noget til Berntsen om sine møder med fru Berntsen. Skilsmissesagen er nu afsluttet. Berntsen er alt andet end tilfreds med resultatet, og Abelsen medgiver også, at resultatet nok ville være blevet bedre, hvis han var en mere erfaren advokat. Berntsen er også blevet bekendt med Abelsens forhold til fru Berntsen, hvilket ikke har gjort ham venligere stemt over for Abelsen. Abelsen afregner skilsmissesagen over for Berntsen ved at sende ham en faktura på 80.000 kr. + moms. Berntsen er bestyrtet over beløbets størrelse. Han ringer derfor Abelsen op, og kræver at denne reducerer 3
beløbet på grund af det dårlige resultat. Abelsen fastholder salæret, idet han anfører, at han har brugt 40 timer á 2.000 kr. + moms. Berntsen har fået nok af Abelsen og har besluttet at klage over Abelsens opførsel fra Berntsen satte sig ind i taxaen til den netop afsluttede telefonsamtale, og desuden kræve erstatning for det dårlige resultat. Han skriver derfor en redegørelse for forløbet og sender denne til advokat Jensen med anmodning om, at denne udarbejder en klage til Advokatnævnet således at Abelsens adfærd sanktioneres, salæret reduceres og Berntsen får erstatning. 1. Hvilke regler er relevante for advokat Jensen, når kan skal udarbejde klage til Advokatnævnet? (Vægtning 15 %) 2. Hvilke dele af hændelsesforløbet kan give advokat Jensen grund til at overveje et klagepunkt? (Svaret skal begrundes, vægtning 75 %) 3. Hvilket resultat kan Berntsen forvente at opnå? (Svaret skal begrundes, vægtning 10 %) 4
RETTEVEJLEDNING OPGAVE 1 (vægtning 12 %) Sæt kryds ved de korrekte svar/udsagn. Der kan være et eller flere korrekte svar/udsagn for hvert spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålet skal være helt korrekt, for at tælle med som rigtig besvarelse. F.eks. tæller et ud af to krævede krydser som forkert besvarelse. 1. Kan en advokat indgå en bindende aftale med en klient om et salær, der er større end et rimeligt salær i henhold til RPL 126, stk. 2? a) Ja, altid. b) Ja, i nogle tilfælde. c) Nej, aldrig. x 2. Kan advokatens tavshedspligt ophøre? a) Ja, efter fem år. b) Ja, hvis klienten giver samtykke. x c) Ja, når advokaten deponerer sin beskikkelse. d) Nej, aldrig. 3. Kan Advokatnævnet frakende en advokat retten til at udøve advokatvirksomhed i den første sag mod advokaten, som Advokatnævnet behandler? a) Ja, hvis sagen efter Advokatnævnets vurdering er tilstrækkelig grov. x b) Nej, frakendelse sker kun ved gentagen tilsidesættelse af god skik. 4. Hvornår skal den pligtmæssige prisoplysning til forbrugerklienten gives? a) I forbindelse med indgåelse af aftalen om bistand. x b) Senest to dage efter første møde med klienten. c) I god tid inden fakturering. 5. Kan en advokatfuldmægtigs tilsidesættelse af god advokatskik indbringes for Advokatnævnet? a) Ja, der kan klages over den fuldmægtige personligt. b) Ja, men der skal klages over den fuldmægtiges principal. x c) Ja, men der skal klages over den advokatvirksomhed, den fuldmægtige er ansat i. 6. En advokat har virket som mediator i en arbejdsrelateret konflikt mellem A og B, der begge er ansat i virksomheden C. Hvilke(t) af følgende opdrag kan advokaten påtage sig uden at komme i konflikt med god advokatskik? a) Mediation af en ny konflikt mellem A og B. x b) Rådgivning af A i en sag mod tredjemand uden relation til B eller C. x c) Rådgivning af A i sag mod B, der er relateret til arbejdspladsen. d) Rådgivning af B i en sag mod arbejdsgiver C uden relation til A. 7. Hvad betyder forbuddet mod pactum de quota litis i de advokatetiske regler? a) Advokaten må ikke aftale et salær, der udgør en procentdel af sagens udbytte. x b) Advokaten må ikke aftale et salær, der på nogen måde afhænger af sagens udbytte. c) Advokaten må ikke aftale et salær, der er afhængig af, om sagen tabes eller vindes. 5
8. Hvad kendetegner et aconto-salær? a) Beløbet er opkrævet til sikkerhed for advokatens honorar. b) Beløbet skal indestå på klientbankkontoen. c) Beløbet skal faktureres over for klienten. X d) Beløbet skal indsættes på advokatens driftsbankkonto. x 9. Hvad er et henvisningshonorar efter de advokatetiske regler? a) Et beløb, en advokat betaler til f.eks. en mægler for at modtage sager fra mægleren. x b) Et beløb, en advokat modtager fra f.eks. en revisor for at videregive sager til revisoren. x 10. Hvilke(n) af disse pligter påhviler et advokatselskab, der driver advokatvirksomhed? a) At tegne advokatansvarsforsikring og garanti. x b) At indberette obligatorisk efteruddannelse for de ansatte advokater. c) At indsende årlig klientkontoerklæring. x d) At indsende kopi af selskabets vedtægter til Advokatsamfundet, når disse ændres. 11. Hvad vil det sige, at der skal foretages daglig regulering af klienttilsvaret? a) Det skal hver dag sikres, at klienttilsvaret ikke overstiger maksimumdækningen på advokatens ansvarsforsikring. b) Det skal hver dag sikres, at klienttilsvaret ikke overstiger indeståendet på alle klientbankkonti. c) Det skal hver dag sikres, at der er overensstemmelse mellem klienttilsvaret og indeståendet på alle klientbankkonti. x 12. Hvornår kan en advokat undlade at afregne renter af et klienttilsvar, der er indsat på advokatens samle-klientbankkonto, over for klienten? a) Når det er aftalt. x b) Når rentebeløbet er under 500 kr. c) Når tilsvaret ikke på noget tidspunkt overstiger 10.000 kr. x d) Når beløbet er øremærket til et bestemt formål. OPGAVE 2 (vægtning 88 %) SPØRGSMÅL 1 Hvilke regler er relevante for advokat Jensen, når han skal udarbejde klage til Advokatnævnet? Advokat Jensen skal være opmærksom på, at Advokatnævnets klagesager er opdelt i adfærdsklager og salærklager jf. bkg. 20/2008 1, stk. 1. Advokat Jensen skal klage både over Abelsens adfærd og salær, idet Berntsens ønske er både at opnå en sanktion til Abelsen og en salærnedsættelse. 6
Advokatnævnets kompetence rækker ikke til Berntsens ønske om at opnå erstatning jf. retsplejeloven 146 og 147 c. Spørgsmål om erstatning for det dårlige resultat i skilsmissesagen henhører under domstolene. Den gode besvarelse kan nævne Advokatnævnets klagefrist på et år jf. retsplejeloven 147b, stk. 2 og bkg. 20/2008 18, stk. 2. 18, stk. 2. Fristen for at indgive klage er et år.. Den gode besvarelse kan diskutere, om advokat Jensen i stedet for at indgive klage til Advokatnævnet hellere skal indgive stævning mod Abelsen for at få erstatningsspørgsmålet afgjort. Hvis der indgives stævning vil retssagen jf. retsplejeloven 361, stk. 5 formentlig blive sat i bero på forelæggelse for Advokatnævnet. Der er derfor umiddelbart ikke noget vundet ved at anlægge retssagen, før nævnets kendelse foreligger. Omkostningsmæssigt kan det være uhensigtsmæssigt for Berntsen at anlægge sagen og betale retsafgift, før det er afklaret hvordan Advokatnævnet stiller sig til sagen. SPØRGSMÅL 2 Hvilke dele af hændelsesforløbet kan give advokat Jensen grund til at overveje et klagepunkt? Samtalen i taxaen Indledningsvist skal det overvejes, om Abelsens rådgivning i taxaen er omfattet af advokatreglerne, dvs. om udførelsen af opgaven må betragtes som advokatvirksomhed RPL 126, stk. 1 eller ej. Ved afgørelsen af hvorvidt dette er tilfældet, skal der efter praksis fokuseres dels på opgavens art, dels på Abelsens fremtræden i forbindelse med opgavens udførelse med betydelig vægt på det sidste. Opgaven er utvivlsom blandt dem, som en advokat naturligt udfører. Det afgørende er herefter, om Abelsen fremtræder som advokat eller ej. Herfor taler, at Abelsen har præsenteret sig som advokat, at han har oplyst, at han har eget advokatfirma, og at det er på den baggrund, Berntsen giver ham opgaven. Imod taler, at kontakten er etableret, mens Abelsen udfører sit arbejde som taxachauffør. Stedet er ikke afgørende, idet advokatvirksomhed kan udøves hvor som helst. Eksaminanden bør konkludere, at der er tale om advokatvirksomhed, og at reglerne for advokaters virksomhed derfor er gældende. Fakturering Berntsen betaler kontant for Abelsens rådgivning i taxaen, og dette er der ikke noget til hinder for. Det følger imidlertid af AER 16.4, at advokaten skal foretage afregning over for klienten. Det betyder, at Abelsen skal udstede en faktura til Berntsen på det samlede honorar, 1.000 kr. Det fremgår ikke af opgaveteksten, om sådan faktura udstedes, og Jensen må derfor afklare med Berntsen, om han har modtaget fakturaen. 7
AER 16.4 Afregning skal foretages uden unødigt ophold. Afregningen skal indeholde den efter forholdne fornødne beskrivelse af det arbejde, som kræves honoreret. Interessekonflikt Abelsen repræsenterer efter oplysningerne i opgaven for øjeblikket Carlsen, som er Berntsens modpart, i en boliglejesag. Det er som udgangspunkt ikke udelukket, at Abelsen kan have en sag mod sin egen klient, men det skal drøftes, om reglerne om interessekonflikter er til hinder herfor. Da der er to sager i spil, og det begge er aktuelle forhold, er det AER 12.2, nr. 3, der er relevant. Der er ikke noget, der tyder på, at de to sager har nogen forbindelse med hinanden. Der er derfor ikke grundlag for at klage over, at Abelsen rådgav Berntsen om varemærkesagen. 12.1 Ved modtagelsen af enhver ny sag skal advokaten i rimeligt omfang sikre sig mod, at der kan opstå tvivl om advokatens iagttagelse af bestemmelserne om interessekonflikter. 12.2 En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Sådanne situationer foreligger, når: 1) en advokat bistår klienter i samme sag, hvis klienterne har modstridende interesser af ikke uvæsentlig karakter. 2) en advokat bistår en part efter tidligere at have bistået modparten i samme sag. 3) en advokat på samme tid bistår klienter i flere sager, der har forbindelse med hinanden, hvis der er risiko for, at fortrolige oplysninger, som advokaten har modtaget i en af sagerne, kan have betydning i en anden af sagerne... Pris og opdragsoplysninger Det kan overvejes, om Abelsen har pligt til at give opdrags- og prisoplysning vedrørende den markedsføringsretlige rådgivning. Berntsens juridiske problem har tydeligvis at gøre med hans erhvervsvirksomhed. Det er derfor først og fremmest reglerne i AER kap. 14 om opdrags- og prisoplysninger i erhvervsforhold, der er relevante i sammenhængen. Det fremgår af AER 14.1., at advokaten inden bistanden ydes (14.1, 3.pkt.) af egen drift skal oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, medmindre dette allerede fremgår af sammenhængen. Oplysningerne kan gives mundtligt. Der er ikke noget, der tyder på, at Abelsen særskilt har givet Berntsen opdragsoplysninger; altså en beskrivelse af det opdrag, Abelsen påtager sig. Efter de givne oplysninger, herunder at det foregår under køretur i taxa og at honoraret er lavt, er det rimeligt at antage, opdraget overskueligt og fremgår af sammenhængen. Det må derfor konkluderes, at Abelsen ikke har overtrådt reglerne ved at undlade at give opdragsoplysninger. Ifølge AER 14.1 skal advokaten også af egen drift oplyse om sit honorar, hvis det er lagt fast på forhånd. Oplysningerne kan gives mundtligt. Abelsens honorar er lagt fast på forhånd, og derfor har han pligt til at oplyse Berntsen herom. Imidlertid er det Berntsens forslag, at honoraret skal være 1.000 kr., og Abelsens accept heraf må betragtes som tilstrækkeligt i forhold til prisoplysningskravet. Konklusionen er således, at Abelsen ikke har overtrådt reglerne om prisoplysninger. 8
Sagen mod fru Berntsen I skilsmissesagen er hr. Berntsen i relation til opdrags- og prisoplysninger at betragte som forbruger, og det er AER kap. 15, som skal overvejes. 15.1 Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand og, hvis advokaten på forhånd har fastsat et bestemt honorar, om størrelsen af det honorar, advokaten agter at beregne sig. 15.2 Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne honorarets størrelse, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten enten angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige. Det må på baggrund af opgaveteksten formodes, at Abelsen ikke har skrevet til Berntsen. Abelsen har derfor ikke opfyldt sin forpligtelse til at give skriftlige opdrags- og prisoplysninger og har dermed overtrådt AER 15.1. og 15.2, hvilket bør indgå i klagen som en klage over Abelsens adfærd. Det fremgår af opgaveteksten, at Berntsen accepterer Abelsens rent mundtlige arbejdsform, men dette har ingen betydning for bedømmelsen af AER 15.1 og 15.2, da advokaten ikke kan frigøre sig fra forpligtelsen til at give skriftlige oplysninger ved at indhente samtykke fra klienten. Den gode besvarelse kan redegøre for, at der er to hensyn i spil i forbindelse med interessekonfliktreglen, AER 12.2. pkt. 4. For det første er der risikoen for, at advokatens rådgivning af klienten ikke bliver optimal, fordi advokaten påvirkes af egne interesser. For det andet er der risikoen for at advokaten direkte eller indirekte misbruger fortrolige oplysninger fra klienten. Fortælling til Abelsens bror Det skal overvejes, om Abelsens videregivelse af oplysninger til sin bror udgør en tilsidesættelse af Abelsens tavshedspligt jf. AER kapitel 5. 5.1 Fortrolighed er en betingelse for advokatens virke og en grundlæggende pligt og ret, som skal respekteres ikke kun i det enkelte individs, men også i retssamfundets interesse. Det er derfor afgørende, at en advokat kan modtage oplysninger om forhold, som klienten ikke ville betro andre, og at advokaten kan gøres bekendt med oplysningerne i fortrolighed. Advokaten skal behandle alle oplysninger, han som led i sit virke bliver bekendt med, fortroligt. Tavshedspligten påvirkes ikke af, om broderen selv er advokat. Broderens tavshedspligt vil i øvrigt ikke omfatte oplysninger fra Abelsen, da de ikke modtages af broderen som led i dennes virke som advokat. Derfor har Abelsen tilsidesat sin tavshedspligt ved at give broderen oplysninger om klientforholdet til Berntsen. Den efterfølgende accept fra Berntsen ændrer ikke herpå. Kun en accept fra Berntsen, der lå 9
forud for Abelsens videregivelse af oplysninger, ville fritage Abelsen for tavshedspligten. Der kan derfor klages til Advokatnævnet over Abelsens adfærd ved videregivelse af fortrolige oplysninger. Abelsens forhold til fru Berntsen Det kan overvejes, om Abelsens private kontakt til fru Berntsen er i strid med god advokatskik. Den relevante bestemmelse er AER 12.2, pkt. 4. 12.2 En advokat må ikke bistå en klient i situationer, hvor en interessekonflikt er opstået, eller hvor der foreligger nærliggende risiko for, at en sådan konflikt opstår. Sådanne situationer foreligger, når:. 4) en advokat har en nær familiemæssig eller ikke ubetydelig økonomisk, erhvervsmæssig eller anden forbindelse til en part, som i sagen har modstridende interesser med klienten. Fru Berntsen har i sagen utvivlsomt modstridende interesser med Abelsens klient, hr. Berntsen. Spørgsmålet er, om Abelsen har etableret en ikke ubetydelig. anden forbindelse til fru Berntsen? Kontakten til fru Berntsen udvikler sig trinvist. Det første trin er Abelsens telefonsamtale med fru Berntsen, hvor han afleverer en kompliment. Samtalen er efter det oplyste kort og indeholder, ud over Abelsens kompliment, kun fru Berntsens tak. Det må lægges til grund, at de ikke ved den lejlighed aftaler at tale mere sammen eller at mødes. Abelsen er ganske vist fascineret af fru Berntsen, men denne afgrænsede kontakt med hende kan ikke siges at udgøre en ikke ubetydelig forbindelse. På dette trin har kontakten ikke skabt en interessekonflikt. Sidste trin er en række møder, hvorunder der udvikler sig et egentligt forhold mellem Abelsen og fru Berntsen. Der er nu utvivlsomt opstået en ikke ubetydelig forbindelse mellem de to, som falder under 12.2, pkt. 4. Derfor foreligger der nu en interessekonflikt, som Abelsen burde have reageret på jf. AER 12.6. AER 12.6 Når der i henhold til disse regler foreligger en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, skal advokaten udtræde af den eller de konkrete sager i forhold til alle involverede klienter. Hvis advokaten i tilfælde omfattet af 12.2, pkt. 1, 3, 9 og 10, kun har modtaget væsentlige oplysninger fra nogle af klienterne, kan advokatens udtræden begrænses til de øvrige klienter. Advokatens udtræden skal ske straks. Dog skal advokaten foretage det, der er nødvendigt for, at klienten ikke lider retstab. Det følger af denne bestemmelse, at Abelsen burde være udtrådt i forhold til sin repræsentation af Berntsen, og forholdet til fru Berntsen kan derfor indgå i klagen over Abelsens adfærd. Det kan i den gode besvarelse drøftes, om et samtykke fra hr. Berntsen kunne have haft en betydning for vurderingen af interessekonflikten, jf. AER 12.5. 12.5 Et samtykke fra de involverede parter til advokatens bistand vil i tilfælde omfattet af 12.2, pkt. 1-7, 12.3 og 12.4 som udgangspunkt ikke påvirke bedømmelsen af, om der foreligger en interessekonflikt. I tilfælde omfattet af 12.2, pkt. 8-11 vil betydningen af et sådant samtykke bero på en konkret vurdering. 10
Abelsen har altså som udgangspunkt ikke mulighed for at fortsætte repræsentationen af hr. Berntsen ved at indhente hans samtykke til at fortsætte trods Abelsens forbindelse med fru Berntsen. I lyset af forbindelsens art og omfang vurderes det ikke at være relevant at fravige dette udgangspunkt. Betydningen af at Abelsen faktisk har afbrudt forholdet til fru Berntsen kan også drøftes i relation til spørgsmålet om interessekonflikt. Når forholdet mellem dem ikke længere er aktuelt, kan der argumenteres for, at det ikke længere er egnet til at påvirke Abelsens repræsentation af Berntsen. Konklusionen skal imidlertid være, at der trods bruddet foreligger en interessekonflikt. Honoraret Advokatens honorar skal fastsættes ud fra en række parametre, herunder sagens resultat og den anvendte tid jf. AER 16.1. Selvom Abelsen erkender, at hverken hans indsats i eller resultatet af skilsmissesagen er blevet optimalt, fastholder han alligevel et honorar fastsat alene ud fra den anvendte tid. Det har formodningen imod sig, at dette skulle give et rimeligt salær, jf. AER 16.1 og RPL 126, stk. 2. 16.1 Rimeligt honorar En advokat må ikke kræve højere honorar for sit arbejde end, hvad der kan anses for rimeligt, jf. rpl. 126, stk. 2. Det samme gælder for acontohonorar. Honoraret, herunder et aftalt honorar, fastsættes efter et skøn under hensyn bl.a. til sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført og det med sagen forbundne ansvar. Da Abelsen burde være udtrådt af skilsmissesagen som følge af en interessekonflikt (forholdet til fru Berntsen), kan den gode besvarelse inddrage AER 12.7. 12.7 Såfremt advokatens udtræden af sagen i henhold til 12.6 skyldes en interessekonflikt, som er opstået udelukkende eller i hovedsagen som følge af advokatens forhold, må advokaten ikke opkræve honorar for den del af arbejdet med sagen, som tillige skal udføres af den advokat, som overtager sagen. I det omfang sådant honorar er indbetalt af klienten, skal advokaten tilbagebetale dette. Interessekonflikten er fremkaldt af, at Abelsen indleder et forhold til fru Berntsen, og den er derfor utvivlsomt opstået som følge af advokatens forhold. Hvis Abelsen var udtrådt af sagen, skulle han have reduceret sit honorar med salæret for den del af arbejdet, som den anden advokat også skulle udføre. Fornøden kompetence Endelig kan den gode besvarelse diskutere, om Abelsen har handlet i strid med AER 8.2 ved at påtage sig skilsmissesagen uden at have den fornødne kompetence, idet Abelsen selv konstaterer, at en mere erfaren advokat måske kunne have opnået en bedre løsning af sagen. Konklusionen herpå er ikke afgørende. AER 8.2 En advokat må ikke påtage sig en sag, til hvis udførelse advokaten savner fornøden kompetence, medmindre advokaten efter aftale med klienten sikrer sig samarbejde med en dertil kvalificeret kollega. 11
SPØRGSMÅL 3 Hvilket resultat kan Berntsen forvente at opnå? Disciplinær sanktion Abelsen har overtrådt retsplejelovens 126, stk. 1, god advokatskik, på følgende punkter: tilsidesættelse af tavshedspligten manglende prisoplysning vedrørende skilsmissesagen manglende udtræden som følge af interessekonflikt og muligvis manglende fakturering af honoraret på 1.000 kr. Da Advokatnævnet efter fast praksis takserer manglende prisoplysning med en bøde på 5.000 kr. vil Abelsen uden tvivl blive idømt en bøde. Det er sandsynligt, at bøden vil udgøre normalbøden på 10.000 kr. eller evt. en skærpet bøde på 20.000 kr. Honorarnedsættelse Abelsen har forsømt at give skriftlig prisoplysning i skilsmissesagen. Abelsen har derfor bevisbyrden for, at han ikke har foretaget sig andet og mere, end der var aftalt med hr. Berntsen. Der ikke noget i opgavens oplysninger, der tyder på, at Abelsen indholdsmæssigt er gået ud over det aftalte opdrag, men det kan lægges til grund, at han har brugt mere end almindelig lang tid på sagen, fordi den ligger uden for hans normale kompetenceområde. Berntsen kan derfor forvente, at Advokatnævnet skønsmæssigt vil nedsætte honoraret til et lavere beløb. Den gode besvarelse drøfter tilsidesættelse af AER 8.2. 12