Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Regionplan 2005 Tillæg nr. 4 Vindmøller nordøst for No, Lyngsmose, Ringkøbing Kommune. Marts 2006
Regionplan 2005 Tillæg nr. 4 Vindmøller nordøst for No, Lyngsmose, Ringkøbing Kommune. Marts 2006
Datablad Udgiver: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 6950 Ringkøbing Udgivelsestidspunkt: marts 2006 Oplag: 100 Sidetal: 11 ISBN-nr: 87-7743-671-7 Nøgleord: Forsidebillede: for Ringkjøbing Amt. Vindmøller nordøst for No, Ringkøbing kommune. Vurdering af virkning på miljøet. Vindmøllegruppen set fra vest Vedrørende kortmateriale uden reference: Grundmaterialet tilhører Kort- og Matrikelstyrelsen. Supplerende information er udarbejdet og påført af Ringkjøbing Amt. Kortene er udelukkende til tjenstligt brug hos offentlige myndigheder og må ikke gøres til genstand for forhandling eller distribuering til anden side uden særlig tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Udgivet af Ringkjøbing Amt med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1033 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord...4 Indledning...4 VVM-proceduren...5 VVM-redegørelsen...5 Skrotningsordningen.5 Retningslinier...6 Ikke-teknisk resume..8 Miljøpåvirkninger i anlægs og driftsfasen...8 Landskabelige og visuelle forhold...8 Biologiske forhold...9 Naboforhold... 10 Påvirkning af miljøet iøvrigt... 10 0-alternativet... 11 Sammenfatning...11 Side 3
Forord Ringkjøbing Amtsråd har efter henvendelse Ny Vindenergi ApS vedtaget regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 2005, der med baggrund i VVM-undersøgelsen Vindmøller nordøst for No, Lyngsmose, Ringkøbing Kommune indeholder de overordnede rammer for opstilling af vindmøller nordøst for No i Ringkøbing kommune. VVM-redegørelsen er trykt i et særskilt hæfte. Der fremlægges et hovedforslag bestående af 3 møller med en totalhøjde på op til 127 m. Der fremlægges desuden et alternativt forslag på 3 møller på 100 m. I begge forslag er møllerne placeret i en ligebenet trekant. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Forslag til regionplantillæg og VVM-redegørelsen, der beskriver de miljømæssige konsekvenser ved realisering af projektet, har været fremlagt efter reglerne i planloven til offentlig debat i perioden fra den 19. december 2005 til den 20. februar 2006. Ringkjøbing Amtsråd har herefter endeligt besluttet at fremme forslaget. Flere eksemplarer af regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 2005 for Ringkjøbing Amt og VVM-redegørelse kan rekvireres ved henvendelse til Ringkjøbing Amt, Damstrædet 2, Postboks 154, 6950 Ringkøbing, tlf. 96 75 35 94. Indledning Udarbejdelsen af regionplantillæg nr. 4 tager udgangspunkt i Regionplan 2005. I regionplanen udlægges det aktuelle område nordøst for No til interesseområde for vindmøller. Efter en nærmere planlægning med VVMprocedure kan der herefter opstilles møller i området. Projektet skal medvirke til, at nå amtets målsætning om at der sker en betydelig sanering i forbindelse med opstilling af nye møller, således at landskabet i fremtiden vil være præget af få hensigtsmæssigt placerede vindmøller som erstatning for mange af amtets mindre og uheldigt placerede vindmøller. VVM-redegørelsen skal forud for en realisering af projektet belyse om projektet kan gennemføres under størst mulig hensyntagen til de landskabelige, natur-, og kulturhistoriske værdier i amtet og at gener hos naboer til de nye vindmøller kan minimeres mest muligt. Sideløbende med udarbejdelsen af et regionplantillæg og VVM-redegørelse udarbejder Ringkøbing Kommune forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag. VVM-proceduren Efter bekendtgørelse nr. 1006 af 20. Oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) skal der udarbejdes en VVMredegørelse med tilhørende regionplantillæg for vindmøller med totalhøjde over 80 m eller for grupper med mere end 3 vindmøller. VVM-redegørelsen indeholder på baggrund af samlebekendtgørelsen en undersøgelse og vurdering af projektets miljøkonsekvenser for omgivelserne, og har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for Amtsrådets stillingtagen til om og på hvilke betingelser et projekt kan gennemføres. I overensstemmelse med reglerne i planloven har der i perioden fra den 28. maj 2005 til den 27. juni 2005 og i perioden 19. December 2005 til 20. Februar 2006 været afholdt forudgående høringer, hvor der blev indkaldt forslag og ideer med henblik på det videre planlægningsarbejde Side 4
VVM-redegørelsen VVM-undersøgelsen er udarbejdet for Ringkjøbing Amt i samarbejde mellem amtet, ansøger og ansøgers konsulenter. Den indeholder en konkret beskrivelse af projektet med en undersøgelse af alle de miljøaspekter, der er anset for relevante i forhold til projektet. I VVM-redegørelsen vurderes et hovedforslag bestående af 3 møller på hver 2,3 MW og med en totalhøjde på op mod 127 meter. Rotordiameteren er på 93 m og navhøjden på 80 m. Der vurderes et alternativ bestående af 3 møller på hver 2,0 MW og med en totalhøjde på op mod 100 meter. Rotordiameteren er på 80 m og navhøjden på 60 m. Hovedforslaget og alternativet adskiller sig således kun ved møllernes størrelse og proportioner. Visualiseringer kan ses i den tilhørende VVMredegørelse med titlen: Vindmøller nordøst for No, Lyngsmose i Ringkøbing Kommune. Skrotningsordningen Folketinget har vedtaget en skrotningsordning, der muliggør, at der samtidig med udbygning med vindkraft varetages landskabelige hensyn gennem en sanering af områder med mange ældre og uheldigt placerede vindmøller. Skrotningsordningen indebærer, at der kan ydes tilskud til nedtagning af gamle møller svarende til halvdelen af den opstillede effekt. Når der opstilles en møller på 2 MW kan der således fjernes et antal ældre møller svarende til en installeret effekt på 1 MW, med tilskud. Kun møller med en effekt på op til 450 kw kan nedtages med skrotningstilskud. Det forventes, at der på landsplan kan nedtages omkring 900 mindre møller, som typisk er under 50 meter høje mod opstilling af 150-200 nye møller på 80-150 meters høje. Møllerne kan nedtages i perioden fra den 15. december 2004 og senest til og med den 15. december 2009, og nettilslutningen af de nye vindmøller kan ske i perioden fra 1. januar 2005 og til og med den 31. december 2009. I hovedforslaget nedtages i alt 15 møller med en samlet effekt på 3,3 MW. I alternativet nedtages 12 møller med en samlet effekt på 2,9 MW. Dette svarer til ca. halvdelen af de nye møllers effekt. Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto - er gengivet af Ringkjøbing Amt med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. Nedtagningsmøller i Velling Mærsk Side 5
Figur 1. Møller, som nedtages ved hovedforslaget og alternativet er placeret i det blå felt. Nye møller er markeret med rødt Retningslinier I dette tillæg til regionplant 2005 fastsættes følgende retningslinier: Retningslinier 1. Området, vist på figur 2, udlægges til opstilling af vindmøller på op mod 127 meters højde. Møllerne skal opstilles efter samme princip som vist på figur 2. 2. Møllerne skal have den samme lysegrå farve, mastetype, omdrejningsretning- og hastighed. Vingerne skal antirefleksbehandles svarende til et glanstal på 30. Bortset fra et mindre firmalogo på møllehatten må der ikke sættes reklamer på møllerne 3. Vindmøllerne skal af hensyn til lufttrafikken afmærkes med et lavintensivt fast rødt lys (ca.10 candela) monteret øverst på mølletårnet. Lyset skal være synligt 360 grader i vandret plan. 4. Vindmøllernes transformere skal indbygges i selve møllekonstruktionen. 5. Interne adgangsveje skal etableres som markveje og skal i størst mulig omfang følge eksisterende markveje. Adgangsveje, vendepladser og vindmøller skal etableres så den hidtidige arealanvendelse kan fortsættes med færrest mulige gener. 6. De enkelte vindmøller skal vedligeholdes, så de er driftsklare. Vindmøller, der ikke har været i drift i et år, skal fjernes. 7. El-ledninger til brug for vindmøllegruppen skal fremføres som jordkabler. 8. Den sydlige afgrænsning af det større uforstyrrede landskab ved Stråsø og Hoverdal Plantage ændres svarende til figur 3. Side 6
Figur 2. Område udlagt til opstilling af vindmøller Figur 3. Del af nuværende sydlige afgrænsning af det større uforstyrrede landskab ved Stråsø og Hoverdal Plantage Figur 4. Ændring af den af nuværende sydlige afgrænsning af det større uforstyrrede landskab ved Stråsø og Hoverdal Plantage Side 7
Ikke-teknisk resume Miljøpåvirkninger i anlægs og driftsfasen Anlægsfasen forventes at strække sig over ca. 2 måneder. Vende- og arbejdspladser bliver anlagt, inden vindmøllerne bliver rejst. Fundamenterne til møllerne bliver etableret ca. en måned før, vindmøllerne bliver rejst, nettilsluttet og sat i drift. Det er estimeret, at der til støbning af tre fundamenter i hovedforslaget skal køre i alt 90 lastbiler med beton, samt 9 større lastbiler med fundamentsdele. Ved det alternative forslag køres der lidt mindre. Der vil ialt komme 18 større lastvognstog med vindmølledele. 1 stor kran vil operere 4-5 dage pr. vindmølle. I driftsfasen skal der være adgang for servicebiler til møllerne. Det påregnes, at der vil være 2 serviceeftersyn per vindmølle om året. Risiko for havari med vindmøller er minimal for afprøvede og godkendte vindmøller. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Om vinteren kan isslag under særlige forhold sætte sig på vingerne, når møllerne står stille. Isen vil imidlertid falde lodret ned, og på grund af afstanden til boliger og offentlige veje vil der ikke være væsentlige risici i forhold til isnedfald. Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen forpligtet til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg svarende til hvad byggemyndigheden fastsætter. Det er i dag muligt at genanvende 80 % af vindmøllen. Demonteringen skønnes at vare ca. 2 måneder og påvirkningen af miljøet vil omtrent være af samme karakter som ved anlægsfasen. Ved realisering af hovedforslag og alternativ vil henholdsvis 15 og 12 vindmøller i Ringkøbing Kommune blive nedtaget. Alle møller vil blive nedtaget samtidig med realisering af projektet. Møllerne står alle i den nordlige del den store vindmøllepark i Velling Mærsk vest for Lem. 13 af møllerne er på 225 kw og 2 er på 200 kw. Den samlede kapacitet er således 3,325 kw. Landskabelige og visuelle forhold Til brug for vurdering af de landskabelige og visuelle forhold, er der foretaget visualiseringer fra punkter og områder i landskabet, hvor mange mennesker færdes, fra samlede bebyggelser og fra nærmeste naboer. Der er lavetet visualiseringer fra forskellige afstande fra projektområdet. Der opereres med tre afstandszoner: nærzone 0-3 km, mellemzone 3-8 km og fjernzone over 8 km. Visualiseringer kan ses i den tilhørende VVMredegørelse med titlen: Vindmøller nordøst for No, Lyngsmose i Ringkøbing Kommune. Nær vindmølleområdet ved Lyngsmose er det omkringliggende landskab præget af spredte fritliggende gårde. Jorden er landbrugsland og fremstår lokalt med mange læhegn og marker i varierende størrelser. Vindmøllerne vil stå for foden af den store bevoksede Skovbjerg Bakkeø i et område domineret af mange levende hegn og flere mindre plantager. Lokalt præger flere åløb landskabet. Vindmøllerne vil blive placerede i yderkanten af et større, uforstyrret landskab, d.v.s. et landskab på over 100 km2 uden tekniske anlæg. Med opstillingen af vindmøllerne reduceres dette område en smule, se figurene 3 og 4. Det vurderes samlet, at landskabet ved Lyngsmose har en skala og karakter, som kan rumme vindmøller på op til 127 meter. De nye vindmøller vil for det meste blive oplevet på en afstand, hvorfra landskabets skala og homogene karakter kan fornemmes. Der vil ikke opstå væsentlige konflikter i forhold til de omkringliggende kulturmiljøer, herunder kirker og gravhøje i området. Hovedforslag Møllernes skala og proportioner skaber ikke væsentlige visuelle problemstillinger i det homogene landskab. Møllerne fremstår harmoniske fra næsten alle afstandszoner og vinkler. Forskellene i rotationshastighed mellem de 3 nye møller ved Lyngsmose og de eksisterende Side 8
møllegrupper ved Hjortmose og Nørhede vurderes ikke at give væsentlige gener. Hovedforslaget giver fra punkter, hvor dele af møllerne ses bag bevoksning, visuelt den klareste oplevelse af anlægget, og de nye møller opleves i harmoni med landskabets skala. Alternativ Ved alternativet fremstår møllerne uharmoniske i nærzonen og den inderste del af mellemzonen med den lave tårnhøjde. Alternativet giver en mere harmonisk sammenhæng med de to eksisterende møllegrupper set fra nord. I mellem- og fjernzonen vil den ensartede omdrej ningshastighed give et roligt billede. Den relativt store rotor virker uharmonisk i nærzonen, specielt set fra vest. Alternativet skal ikke lysafmærkes, hvilket giver en mindre dominans i de mørke timer. Biologiske forhold Internationalt beskyttede områder Afstanden fra vindmølleområdet til nærmeste internationalt beskyttede område, Ringkjøbing Fjord, er over 8 km. Møllerne vil således ikke blive til gene for dyre- eller plantelivet i dette område. Nationalt beskyttede områder Af øvrige interesseområder findes en række registrerede fuglelokaliteter især omkring Hover å. Ud over at disse områder ikke er af stor ornitologisk interesse er afstanden så stor, at fuglelivet ikke vil blive negativt berørt. Herudover findes i området en række mindre, beskyttede naturområder ( 3 områder). Heller ikke disse områder eller deres dyre- eller planteliv forventes at blive negativt påvirket af vindmøllerne. Internationalt beskyttede arter Ringkjøbing Amt har vurderet områdets betydning i forhold til de internationalt beskyttede arter i projektområdet, d.v.s. arter der er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Dette gælder bl. a. arter som odder, birkemus, småflagermus, spidssnudet frø, løgfrø, stor vandsalamander, markfirben, bæklampret og grøn kølleguldsmed. Amtet har vurderet at projektet ikke vil påvirke eventuelle arters forekomst i projektområdet. Side 9
Naboforhold Afstandskrav Alle møller overholder de påbudte afstande til nærmeste nabobeboelse på minimum fire gange totalhøjden, det vil sige 508 meter i hovedforslaget og knap 400 meter i alternativforslaget. Hverken i hovedforslaget eller alternativet ligger der naboejendomme indenfor 513 meter. Visuel påvirkning De visuelle gener vil være størst for naboerne vest for møllerne, samt naboerne sydøst for møllerne. Fra vest vil de nye vindmøller blive oplevet som markant dominerende, idet møllerne er synlige i deres helhed. Støjpåvirkning Kravene i støjbekendtgørelsen er overholdt ved samtlige naboboliger. Det højeste støjbidrag er på 44,0 db(a) i hovedforslaget og 43,1 db(a) ved alternativet. Herudover overskrider støjbidraget kun 43 db(a) ved en enkelt ejendom i hovedforslaget. Amtet kan kræve støjmå- linger, efter at møllerne er idriftsat. Støjen kan dæmpes ved at sænke omdrejningshastigheden. Skyggekast Vindmøllerne vil give skyggekast over et stort område, og de tilbagevendende, roterende skygger kan forårsage gener. Genernes omfang bestemmes særligt af i hvilket verdenshjørne vindmøllen er placeret i forhold til naboen, afstand til naboen og endelig vindmøllens rotordiameter og navhøjde. I Danmark er der ikke fastsat absolutte grænseværdier for skyggebelastning, men det anbefales, at belastningen ikke overskrider 10 timer årligt. Ved hovedforslaget vil der opstå henholdsvis 13:18 t/år og 15:10 t/år ved de mest belastede ejendomme, og det anbefalede maksimum er således overskredet. Hvis skyggekastet giver væsentlige gener, vil der blive stillet krav om at der installeres et softwareprogram, som standser de møller der giver anledning til gener. Ved alternativet udsættes ingen naboer for mere end 10 timer skyggekast pr år. Påvirkning af miljøet iøvrigt Luftforurening Vindmøller forurener ikke atmosfæren, men sparer derimod miljøet for udledninger, idet afbrænding af kul, olie og naturgas på konventionelle kraftværker og kraftvarmeværker erstattes af ikke forurenende produktion af elektricitet. Omkring 85% af elproduktionen i 1999 blev produceret på basis af fossile brændsler. På baggrund heraf kan det beregnes, hvor stor den gennemsnitlige emission er pr. produceret enhed. Disse tal er brugt som grundlag for beregning af den sparede forurening ved opstilling af 3 vindmøller nordøst for No. Reduktionen fra de møller, der nedtages, er fratrukket for en skønnet restlevetid på tre år. For hovedforslaget spares i møllernes tekniske levetid på 20 år : 280.000 ton CO2 405 ton svovldioxid 445 ton kvælstofilter 15850 ton slagger/flyveaske For alternativet spares i møllernes tekniske levetid på 20 år: 193.000 ton CO2 280 ton svovldioxid 300 ton kvælstofilter 10.800 ton slagger/flyveaske Geologi og grundvandsinteresser Området er et lavbundsområde i kote 17 m.o.dnn, meter over Dansk Normal Nul vandstand. Området ved den nordligste mølle er okkerpotentielt i klasse II, dvs. 20 50 % af profilerne er stærkt forsurede, og der må ikke foretages udgrøftning eller dræning uden særlig tilladelse. Området er udlagt som område med særlig drikkevandsinteresse. Der findes en række mindre boringer til indvinding af drikkevand til enkelthusstande. Boringerne antyder, at undergrunden består af smeltevandsler overlejret af 10 20 m smeltevandssand. Der findes øjensynligt flere lokale grundvandsspejl 0-12 m under terræn (10 20 m over DNN). Sårbarhed Da vandindvinding således kun kan ske fra de øverste ubeskyttede sandlag, er drikkevandet meget sårbart for forurening. En eventuel forurening vil via grøfter og vandløb ende i brakvandsfjorden Stadil Fjord. Der vurderes til gengæld ikke at være nogen særlig risiko for forurening ved etablering og drift af vindmøller. Risikoen for spild af smøreolie fra møllerne eller brændstof fra transportmidler må anses for ubetydelig. Side 10
0-alternativet Ved 0-alternativet vil der ikke blive rejst nye vindmøller indenfor det udlagte område, og 15 ældre vindmøller i vindmølleparken i Velling Mærsk i Ringkøbing Kommune vil blive stående. Navhøjden på 13 af de eksisterende vindmøller er 31,5 m, rotordiameteren er 27 m, og totalhøjden er dermed 45 m. De sidste to vindmøller har en navhøjde på 30 m, en rotordiameter på 25 meter og dermed en totalhøjde på 42,5 meter. Produktion De 15 ældre møller, der står ved Velling Mærsk vil blive stående i 5-10 år, hvis de ikke demonteres. Deres gennemsnitlige tekniske restlevetid op til de er 20 år gamle er 3 år. De producerer 7.000 MWh årligt og vil i restlevetiden på de tre år kunne producere 21.000 MWh. O-alternativet bidrager således til samfundets produktion af vedvarende energi med 21.000 MWh. Landskabet ved Velling Mærsk er i dag helt domineret af den store vindmøllepark, der opleves overalt omkring Ringkøbing Fjord. Alle møllerne i denne park vil med tiden blive fjernet, og de 12 eller 15 aktuelle møller er et led i denne nedtagning. Ved 0 alternativet vil nedtagningen af hele parken blive forsinket. Når vindmølleparken fjernes helt vil det være en markant ændring af landskabet tilbage til den oprindelige flade ager tæt på strandengen. Sammenfatning I VVM-redegørelsen vurderes et hovedforslag bestående af 3 møller på hver 2,3 MW og med en totalhøjde på op mod 127 meter. Rotordiameteren er på 93 m og navhøjden på 80 m. Der vurderes et alternativ bestående af 3 møller på hver 2,0 MW og med en totalhøjde på op mod 100 meter. Rotordiameteren er på 80 m og navhøjden på 60 m. Disse møller fremstår uharmoniske i nærzonen og den inderste del af mellemzonen med den relativt store rotor. De skal dog ikke lysafmærkes, hvilket giver en mindre dominans i de mørke timer. Det vurderes samlet, at landskabet ved Lyngsmose har en skala og karakter, som kan rumme vindmøller på op til 127 meter. De nye vindmøller vil for det meste blive oplevet på en afstand, hvorfra landskabets skala og homogene karakter kan fornemmes. Der vil ikke opstå væsentlige konflikter i forhold til de omkringliggende kulturmiljøer, herunder kirker og gravhøje i området. Det nærmeste internationalt beskyttede naturområde er Ringkjøbing Fjord i en afstand af 8 km.. Herudover findes der i området en række mindre, beskyttede naturområder. VVM-undersøgelsen har vist, at opstilling af møllerne ikke vil få nogen negativ indvirkning på dyre og plantelivet i området. Alle møller overholder de påbudte afstande til nærmeste nabobeboelse på minimum fire gange totalhøjden. De visuelle gener vil være størst for naboerne vest for møllerne, samt naboerne sydøst for møllerne. Fra vest vil de nye vindmøller blive oplevet som markant dominerende, idet møllerne er synlige i deres helhed. Kravene i støjbekendtgørelsen på 45 db(a) er overholdt ved samtlige naboboliger. Det højeste støjbidrag er på 44,0 db(a) i hovedforslaget og 43,1 db(a) ved alternativet. Vindmøllerne vil give skyggekast. I Danmark er der ikke fastsat absolutte grænseværdier for skyggebelastning, men det anbefales, at belastningen ikke overskrider 10 timer årligt. Ved hovedforslaget vil der opstå henholdsvis 13.18 t/år og 15.10 t/år ved de mest belastede ejendomme, og det anbefalede maksimum er således overskredet. Ved alternativet udsættes ingen naboer for mere end 10 timer skyggekast pr år. Ved realisering af hovedforslag og alternativ vil henholdsvis 15 og 12 vindmøller i Ringkøbing Kommune blive nedtaget. Møllerne står alle i den nordlige del den store vindmøllepark i Velling Mærsk vest for Lem. Den samlede kapacitet af disse møller er henholdsvis 3,3 MW og 2,9 MW. Ved 0-alternativet vil der ikke blive rejst nye vindmøller indenfor det udlagte område, og de 12-15 ældre vindmøller i vindmølleparken i Velling Mærsk i Ringkøbing Kommune vil blive stående. 0-alternativet vil i en kort årrække bidrage med 7000 MWh om året. Side 11
Side 12 S:\Kort og Geodata\Regionplan\2005\Tillaeg\T_04_Vindmoller_No.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2005\Tillaeg\T_04_Vindmoller_No.pub