Forslag til landsmøderesolutioner med som stiller Folkekirken skal underlægges Rigsrevisionen... 2 De store hospitaler på skinnenettet... 2 Styrk Folketinget over for regeringen... 3 Åbenhed, transparens og demokratisk kontrol... 3 Radikale Venstre vil arbejde for anerkendelse af Vestsahara... 4 Inkorporering af internationale menneskerettighedskonventioner... 4 Styrk investeringer i grøn transport... 5 Kriminaliser uagtsom voldtægt... 6 Nedbring det danske kødforbrug... 6 Mere natur med fri og lige adgang i Danmark... 7 Legalisering af cannabis... 7 Ophavsretsreglerne skal styrke innovation og opfindsomhed... 8 Ligestilling af mødre og fædres ret til barsel... 8
Folkekirken skal underlægges Rigsrevisionen Indtil statens og folkekirkens økonomi er adskilte, vil Radikale Venstre vil arbejde for, at Folkekirkens økonomi og regnskaber underlægges Rigsrevisionens regler og tilsyn. Rigsrevisionen er statens revisionsmyndighed en uafhængig institution under Folketinget. Rigsrevisionen er en af de instanser, der udøver den parlamentariske kontrol i Danmark. Formålet er at fremme en redelig og effektiv statsforvaltning. Hovedopgaven består i at revidere de statslige udgifter, herunder regnskaber og tilskudsregnskaber for institutioner, hvis udgifter eller underskud finansieres af staten. Det sker i samarbejde med de politisk udpegede statsrevisorer, og det undersøges om regnskaberne er korrekte, og om pengene er blevet brugt til de bevilligede formål. Rigsrevisionen reviderer desuden en række selskaber, hvori staten har økonomiske interesser, ligesom regnskaber fra aktieselskaber, hvori staten er aktionær, gennemgås som f.eks. Post Danmark. Staten opkræver kirkeskatten på vegne af Folkekirken, og det beløber sig til omkring 6,5 milliarder kroner årligt. Derudover ydes der fra den ordinære skat et tilskud på ca. 800 millioner kroner årligt som primært bruges til betaling af præsternes lønninger. Med udgangspunkt i rigsrevisionens opgaver som skitseret ovenfor, vil det være helt naturligt at Folkekirkens økonomi og regnskaber revideres af Rigsrevisionen. De store hospitaler på skinnenettet Radikale Venstre har som politisk målsætning at landets store hospitaler skal kobles på skinnenettet og dermed få offentlig trafikbetjening via tog, metro eller letbaner. De store hospitaler er sorte pletter på den offentlige trafik, måske mest tydeligt i Region Hovedstaden. Ikke alene betyder det markante ulemper, med social slagside, for patienter og pårørende uden bil, det betyder også, at nogle af områdets største arbejdspladser bidrager unødvendigt til trængslen, ved at de ansatte i høj grad pendler til arbejde med egen bil. Alene Rigshospitalet, med over 10.000 arbejdspladser midt i København, belaster byens trafik helt unødvendigt ved aldrig at være blevet tænkt ordentligt ind i den offentlige trafik. Forslaget blev stillet i 2015, men faldt desværre på landsmødet pga. en misforståelse omkring hvad "skinnenettet" betyder. I denne version er det præciseret, at der også kan være tale om letbaner, hvilket gør det tydeligt, at de økonomiske konsekvenser er knapt så dramatiske, som de ellers kunne fremstilles som.
Styrk Folketinget over for regeringen Folketingets rolle som vagthund over for regeringen skal styrkes. Derfor skal der fokuseres på at styrke Folketingets mulighed for at få udarbejdet analyser uafhængigt af regeringsapparatet. Der skal som minimum oprettes et uafhængigt budgetkontor, som uden om Finansministeriet kan vurdere økonomiske konsekvenser af partiernes politiske udspil, men også et juridisk kontor, som kan vurdere graden af konflikt med EU-ret og international ret, er nødvendigt. Resolutionsforslaget er i al væsentlighed en genfremsættelse af den resolution, som blev vedtaget i 2011 og 2014. Magtens tredeling er et bærende princip i den danske politiske struktur. Balancen mellem de tre instanser har over tid ændret sig, og i dag er Folketingets mulighed for at kontrollere regeringen dels svækket af lovgivningsmængden, dels af den markante udvidelse af embedsværket. Det er derfor vigtigt at arbejde for at sikre Folketinget reelle muligheder for at udfylde sin rolle i såvel lovgivningsprocessen som i kontrollen af magtens forvaltning. Folketingets eget svar på at være afhængigt af ministerierne har hidtil været at styrke partiernes egne sekretariater. Men det styrker ikke Folketinget som institution; til det formål er der brug for at skabe analyseenheder, som betjener hele den lovgivende forsamling. Åbenhed, transparens og demokratisk kontrol Radikale Venstre er et parti, for hvem åbenhed og demokratisk kontrol er centrale forudsætninger for et velfungerende statsstyre. Vi vil derfor til stadighed arbejde for større åbenhed om politiske processer og beslutninger, og for at den politiske magt handler under ansvar for offentligheden. Folketingets og offentlighedens kontrolmuligheder skal snarere styrkes end indskrænkes. Det betyder bl.a., at offentlighedslovens adgang til aktindsigt skal udvides, og at høringsfrister og kontrolinstanser som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand respekteres. Det betyder også, at mindretalsbeskyttelsen og oppositionens rettigheder styrkes, fx således at 2/5 af Folketinget kan igangsætte en uafhængig undersøgelse, og en beslutning om dansk krigsdeltagelse kræver kvalificeret flertal i Folketinget. Radikale Venstre vil endvidere arbejde for, at alle vigtige samfundsforhold debatteres i Folketinget og offentligheden, før de afgørende beslutninger træffes. Det gælder som udgangspunkt også debatter om fx udenrigspolitiske og forsvarspolitiske spørgsmål, der ikke kun bør finde sted i lukkede rum. Resolutionen er en genfremsættelse af den vedtagne resolution fra 2014. I det radikale principprogram står der, at den politiske magt må handle under ansvar for en engageret og kritisk offentlighed. Regeringsdeltagelsen har medført en række kompromiser, der
har skabt tvivl om, hvorvidt Radikale Venstre fortsat står vagt om disse centrale værdier. Offentlighedsloven er velsagtens det mest oplagte eksempel, ligesom der har været en stigende tendens til, at vigtige politiske spørgsmål handles af og nagelfast besluttes, inden der har været mulighed for at føre en åben debat i offentligheden. Også de korte høringsfrister er et tilbagevendende problem. Løfterne om en forbedret mindretalsbeskyttelse til oppositionen i Folketinget f.eks. at 2/5 af Folketinget skal kunne igangsætte en uafhængig undersøgelse, eller at en beslutning om Danmarks krigsdeltagelse kræver kvalificeret flertal i Folketinget er ikke blevet gennemført, hvilket kan skabe tvivl om, hvor Radikale Venstre står i disse spørgsmål. Denne tvivl vil resolutionen gerne udrydde. Radikale Venstre vil arbejde for anerkendelse af Vestsahara Siden 1975 har sahrawierne i Vestsahara været undertrykt af den marokkanske besættelsesmagt, som har tvunget titusinder på flugt, og som ikke anerkender sahrawiernes basale menneskerettigheder. Radikale Venstre misbilliger Marokkos trynende adfærd og vil arbejde for en anerkendelse af Sahrawi Arabisk Demokratiske Republik (SARD) som en selvstændig stat. Radikale Venstre mener videre, at FN skal udvide MINURSOs mandat, så de kan blive i stand til at få kontrol over menneskerettighedssituationen i Vestsahara. For at undgå marokkansk udnyttelse af Vestsaharas resurser bør EU s import af varer fra Marokko udelukkende bestå af varer, der er produceret og udvundet i Marokko. Revideret genfremsættelse af vedtaget resolution fra 2014 Inkorporering af internationale menneskerettighedskonventioner Radikale Venstre vil styrke menneskerettighedsbeskyttelsen i Danmark ved at sikre, at flere centrale internationale menneskerettighedskonventioner inkorporeres i dansk ret, således at de indskrives direkte i lovgivningen. Det skal som minimum gælde FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, FN s racediskriminationskonvention, FN s torturkonvention, FN s børnekonvention og FN s handicapkonvention. Endvidere vil Radikale Venstre arbejde for at sikre individuel klageadgang til yderligere FNkomitéer inden for menneskerettighedsområdet.
Disse initiativer vil sikre, at individets rettigheder i medfør af konventionerne får en mere solid gennemslagskraft i dansk ret, og at danske borgere med større sikkerhed og styrke kan påberåbe sig de konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, i deres møde med myndighederne. Genfremsættelse af vedtagen resolution fra 2014. Danmark har ratificeret en lang række centrale menneskerettighedskonventioner, men kun Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er i skrivende stund inkorporeret ved lov. Allerede i 2001 anbefalede en sagkyndig kommission, at Danmark inkorporerede yderligere FNkonventioner, nemlig konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, racediskriminationskonventionen og torturkonventionen. Dette råd valgte den nytiltrådte VKregering imidlertid at overhøre. Siden da har særligt FN s børnekonvention samt FN s handicapkonvention trængt sig på som oplagte konventioner at sikre en mere solid gennemslagskraft via formel inkorporering. Og gennemførelse af individuel klageadgang til flere FN-komitéer kan både give borgerne mere effektive redskaber til at sikre, at Danmark ikke blot formelt, men også reelt, er et foregangsland på menneskerettighedsområdet. Styrk investeringer i grøn transport Radikale Venstre har som politisk målsætning, at investeringerne i kollektiv transport og cykeltrafik samlet set skal være på mindst det samme niveau som investeringerne i veje. Begrundelse Resolutionen er en genfremsættelse af den vedtagne resolution fra 2014. Der er udbredte politiske ønsker om at styrke den bæredygtige transport, men selvom der tales meget om initiativerne, følger pengene ikke med. SR-regeringen profilerede sig f.eks. i 2014 på en national cykelstrategi men i samme forlig afsatte man det tidobbelte beløb til nye motorveje. Venstre-regeringen har kun gjort ondt værre ved at nedlægge den nationale cykelpulje, forsøge at sabotere togfonden og annoncere, at nu er det vejenes tur. I perioden 2001-2010 udgjorde investeringerne i vejnettet 69 % af de statslige investeringer i transportinfrastrukturen, og så skal man ikke forvente at rykke folk fra biler til kollektiv trafik. I forhold til veje og jernbaner er investeringerne i cykeltrafikken i øvrigt helt ubetydelige, og før dette ændres, skal man næppe forvente at få meget ud af de flotte ord og nationale strategier.
Kriminaliser uagtsom voldtægt Radikale Venstre ønsker, at voldtægt, og forhold der under gældende dansk retspraksis sidestilles med voldtægt, på linje med andre overtrædelser af straffeloven som f.eks. drab, legemsbeskadigelse, frihedsberøvelse og spredning af sygdomme, skal være strafbart, selvom der ikke er beviseligt forsæt, men når overgrebet er foretaget ved grov uagtsomhed. Uagtsomme overtrædelser af straffeloven straffes kun, når der i loven er en særlig bestemmelse om det. Ud over de nævnte eksempler i resolutionsteksten findes der f.eks. særlige bestemmelser for uagtsom brandstiftelse, hæleri, hærværk, falsk vidneforklaring, spionage og falskneri, forgiftning af drikkevand, spredning af sygdomme og salg af fordærvede fødevarer og falsk medicin. Selv uagtsom polygami er strafbar ved en særlig bestemmelse. Man kan altså være dummere end politiet tillader, på mange områder, og det er svært at se argumenterne for, at man ikke skulle kunne være det ifm. voldtægt. Hvis man er i tvivl om, at man er i gang med at foretage et seksuelt overgreb, skal man med andre ord sørge for, at tvivlen ryddes af vejen eller helt holde op! Bemærk, at der IKKE er tale om at indføre omvendt bevisbyrde! Omvendt bevisbyrde er altid en uskik og skal heller ikke indføres på det her område. Nedbring det danske kødforbrug Radikale Venstre vil arbejde for, at danskernes CO2-aftryk mindskes, ved at forbruget af kød og andre animalske produkter nedsættes. Målet skal være, at danskernes kødforbrug i 2030 skal ned på niveau med forbruget i 1990. Virkemidlerne kan f.eks. være at nedbringe forbruget i offentlige institutioner og at støtte forskellige alternativer til kød, som i øjeblikket udvikler sig med stor succes. Forbrug af kød og andre animalske produkter udgør en betydelig del af danskernes CO2-aftryk, og det danske kødforbrug er noget nær fordoblet de seneste 50 år. En nedbringelse af vores kødforbrug udgør således et afgørende aspekt ved den grønne omstilling. Særligt det røde kød primært oksekød belaster klimaregnskabet. En væsentlig reduktion vil kunne gennemføres ved at den offentlige sektor nedbringer sit forbrug, hvilket vil være et godt udgangspunkt i igangsættelsen af en normændring hvad angår danskernes private forbrug. Etisk Råd har desuden vakt opsigt ved at foreslå en afgift på oksekød, og selvom afsenderen af budskabet er uventet, bør det overvejes om det ikke desto mindre er relevant.
Mere natur med fri og lige adgang i Danmark Radikale Venstre vil arbejde for, at en tredjedel af Danmark skal være natur med fri og lige adgang i 2040. Det skal opnås ved, at naturhensyn på langt flere arealer skal veje tungest, og ved en national strategi for, hvordan Danmark kommer til at efterleve EU's habitatdirektiv med dets mål for at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne. Naturvisionen skal kobles med en klar plan, der sikrer, at naturens store potentiale for at skabe vækst, turisme og værdi lokalt, styrkes. Vi bør have klare mål og strategier for naturen i Danmark, på linje med hvad vi f.eks. har for vores økonomi. I folketingsgruppens udspil til mere og bedre natur i Danmark er visionen, at en tredjedel af Danmarks areal skal være natur inden 2040, og det mål er værd at bakke tydeligt op om. En knivskarp definition af "natur" vil altid være vanskelig at lave, men inspireret af engelske tiltag foreslår folketingsgruppen f.eks. et pointsystem, hvor landmændene kan indgå aftaler om at forpligte sig til mere miljøvenlig drift for til gengæld at få mere landbrugsstøtte. Bemærk, at et naturpolitisk holdningspapir behandles i landshovedbestyrelsen i august efter fristen for indsendelse af resolutionsforslag. Vi ønsker, at hovedbestyrelsen holdes fast på denne centrale målsætning som en del af arbejdet. Legalisering af cannabis Radikale Venstre vil lade sig inspirere af internationale erfaringer og arbejde for, at salg og brug af cannabis legaliseres og sættes til salg af særligt uddannet personale under kontrollerede forhold. Køb af cannabis skal kun være tilladt for personer over 18 år, og i forbindelse med salget skal der oplyses om misbrugsbehandling, ligesom overskuddet fra salget skal anvendes til at hjælpe misbrugere. Reklamer for cannabis skal reguleres som minimum på niveau med alkohol og tobak allerede i forbindelse med legalisering af salg. Da overforbrug af cannabis kan have betydelige negative sundhedsmæssig og sociale konsekvenser, er bekæmpelse af misbrug en vigtig sag. Forbuddet mod cannabis tjener imidlertid ikke dette formål. Frem for at forsøge at begrænse tilgængeligheden hvilket ikke har vist sig muligt bør man prioritere midlerne således, at sociale interventioner fremmes. Legalisering af cannabis vil altså dels gøre det muligt at omprioritere midler, der nu går til bekæmpelse af salg. Herudover vil salg og
indtagelse af stoffet i højere grad kunne kontrolleres (f.eks. vil der være lettere at undgå salg til mindreårige). Ikke mindst vil ophævelsen af forbuddet modvirke den vold og kriminalitet, der knytter sig til salg af cannabis, og fratage kriminelle organisationer en stor del af deres økonomiske grundlag. Desuden vil det muliggøre et lovligt rekreativt forbrug blandt personer, der ikke er misbrugere. Forslaget er en revideret genfremsættelse fra 2015 af et forslag som blev vedtaget af, men som landsmødet stemte ned. Ophavsretsreglerne skal styrke innovation og opfindsomhed Radikale Venstre vil arbejde for et rimeligt forhold mellem skabernes og samfundets interesser ved beskyttelse af ophavsrettigheder i forbindelse med, at EU reviderer reglerne på området. Der er behov for reform af ophavsretten, sådan at reglerne svarer til den tid, vi lever i, som er digital, international, og hvor vi alle er både brugere og producenter. Formålet med ophavsret bør være at sikre innovation for samfundet som helhed, ikke indtjening i al fremtid. Ophavsrettigheder bør som udgangspunkt ikke række ud over skaberens egen levetid, til gengæld bør de række ud over nationale grænser og dække hele EU s indre marked. Begrundelse Resolutionen er en revideret udgave af den vedtagne resolution fra 2014. Som bl.a. diskussionerne om den europæiske patentdomstol viste, er der større og større dele af vores omverden, der omfattes af patenter og ophavsrettigheder. Det er nødvendigt at give et incitament til at opfinde, skabe og innovere, men for omfattende rettighedstildelinger kan også komme til at virke som en bremse på videreudvikling af beskyttede produkter og værker. Der bør således findes en balance mellem beskyttelse og tilskyndelse til videreudvikling. Ophavsrettigheder gælder for tiden i hele 70 år efter skaberens død, flere generationer efter. Det er en urimelig beskyttelse, som er til entydig skade for kunstnerisk og kulturel videreudvikling. Ligestilling af mødres og fædres ret til barsel Radikale Venstre ønsker ligestilling på barselsområdet. Derfor ønsker vi, at op til 12 uger af barselsperioden efter barnets fødsel sikres til hver af forældrene.
Den nuværende barselslovgivning efterlader familierne i et fastfrosset kønsrollemønster, hvor økonomiske hensyn, forældede virksomhedskulturer og forældede samfundsnormer præger valget om fordeling af barslen mellem forældrene. Erfaringer fra de andre nordiske lande viser, at sikring af barsel til faren har en klar effekt markant flere mænd tager barsel. Vi ønsker at give forældrene et reelt valg ved fordeling af barsel og ønsker derfor at ligestille barselslængden, så mor og far har lige muligheder for at tage barsel. Vi mener, at en sikring af mænds ret til barsel, og den dermed forventede stigning i mænds barselsafholdelse, vil have en positiv effekt på en lang række områder inden for ligestilling. Det gælder udligning af lønforskelle, øget jobsikkerhed, sikring af løn under barsel for fædre og ikke mindst sikring mod at arbejdsgivere ud fra helt rationelle motiver fravælger at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Genfremsat fra 2014.