Miljørapport. Fremlægges fra d. xx. måned 20xx til d. xx. måned 20xx (begge dage inklusiv)

Relaterede dokumenter
Tillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan

Miljørapport. Fremlægges fra d. XX. måned 20XX til d. XX. måned 20XX (begge dage inklusiv)

Tillæg nr. 7 til Herning Kommuneplan

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Miljørapport. Fremlægges fra d. XX. måned 2015 til d. XX. måned 2015 (begge dage inklusiv)

Lokalplan nr. 09.T27.1

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

19 tilladelse. Nedgravede rør i forbindelse med solvarmeanlæg på Kulvej Aulum Fjernvarme a.m.b.a. Rugbjergvej 3, 7490 Aulum

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skuldelev Energiselskab a.m.b.a. Egevej 27, Skuldelev 4050 Skibby Tlf (mobil )

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Scoping i forbindelse med miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Kommuneplan Forslag til tillæg nr. 5 vedr. udpegning af område til landskabelige interesser

Miljøvurdering af et kommuneplantillæg med VVM? Ved Gert Johansen

Scopingnotat for biogasanlæg ved Hjeddingvej 8, Ølgod

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

Historik Udvalget for Teknik godkendte den 15. maj 2015 principperne for udarbejdelse af planforslagene.

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Baggrund og formål med solvarme Solvarmens funktion Projektbeskrivelse

Tillæg 27. Silkeborg Kommuneplan

Screening af Vandforsyningsplan

VVM anmeldelse om etablering af m 2 solvarmeanlæg.

Ansvarlig sagsbehandler

Tillæg 32 til Kommuneplan Solvarmeanlæg ved Værum. Status: Vedtaget

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan , Bolig ved Ribelandevej

Solcelle projekter med grøn energi til hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Dato: 25. juni 2015 Sagsnr.: P tilladelse

Tillæg nr. 8 til kommuneplan Ændring af Kvæ.T.2 Fjernvarmeanlæg Kværndrup

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Screening. Afgørelse om miljøvurdering. Plan for grundvandsbeskyttelse - Bedsted Lø, Kisbæk og Øster Højst

Dette dokument behandler en lang række miljømæssige perspektiver:

Solcelle projekter med grøn energi til hustande i Herning Kommune. Frist for høring: 25. februar Fordebat til Kommuneplantillæg nr.

DEBATOPLÆG FOR SOLCELLEANLÆG VED ÅLBÆK

Miljøvurdering af lokalplan Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Kommuneplantillæg 20 til Kommuneplan

Vindmøller ved Åsted DECEMBER Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6.

November Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse.

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Miljøscreening af. Måned, Årstal Kommuneplantillæg nr. 4

NOTAT Miljøscreening for kommuneplantillæg I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2013

MILJØVURDERING AF LANDSPLANDIREKTIV FOR OMPLACERING OG UDLÆG AF NYE SOMMERHUSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Kommuneplantillæg nr. 38 Erhvervsområde - Bårse

Aulum d Esben Nagskov. Orientering om planer om solfangeranlæg ved Aulum Fjernvarme.

Kommuneplantillæg nr. 20. til Kommuneplan Lille Dalby Bakker - et boligområde sydøst for Hedensted. Forslag

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Beskrivelse af rev. Ikke relevant. indvirkning. indvirkning Neutral. Negativ

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 48 Biogasanlæg ved Køng DECEMBER 2018

Skema til projektafgrænsning

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Vindmøller syd for Østrup

Godkendelse af annullering af Kommuneplantillæg og Lokalplan Vindmølleområde ved Øster Hassing Kær, landområde Hals (2.

Biomassefyret kraftvarmeværk ved Miljøvej i Herning. Tillæg nr. 5 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 27

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

et erhvervsområde til et fjernvarmeværk på Industrivej i Vester Skerninge

VVM anmeldelse om etablering af m 2 solfangeranlæg i relation til

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Forslag til. Areal til tekniske anlæg. Landsplandirektiv for højspændingstation ved Klinkby, Lemvig Kommune. Planlægning og Byudvikling

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf , Fax , CVR-nr

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) 14. maj 2018

Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering skal offentliggøres af myndigheden med begrundelsen herfor og medfølgende klagevejledning.

Scoping - VVM og miljørapport for et område til vindmøller ved Knaplund, Ringkøbing-Skjern Kommune

Miljørapport og sammenfattende redegørelse. For kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, Kong Minos Vej, Gug

1 Miljøhensyn og bemærkninger fra offentligheden Der er i offentlighedsfasen indkommet i alt 5 indsigelser og bemærkninger til de to planforslag.

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

KOMMUNEPLANTILLÆG. Forslag

Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund. Status: Forslag

Miljøvurdering af lokalplan Screeningsafgørelse om miljøvurderingspligt

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Miljøvurdering af lokalplan Screening afgørelse om miljøvurderingspligt

Lokalplan nr. 81.T1.1

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Noter vedr. store husdyrbrug

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 9. Ramme 3.1.T.4 til tekniske anlæg øst for Tommerup Stations By

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Sammenfattende redegørelse af miljørapport. Lokalplan nr. 59.E12.1 for en Korn og foderstofvirksomhed ved Gødstrup BILAG 2

PLAN, BYG OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for etablering af solcellepark på Asnæs

Tillæg 20 til kommuneplan - Blandet bolig- og erhvervsområde samt idrætsområde v. Haslund. Status: Vedtaget

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv Planens fakta:

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Transkript:

Miljørapport Miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 29 til Herning Kommuneplan 2013-2024 samt lokalplan nr. 09.T27.1 for et område til solfangeranlæg nordøst for Aulum Fremlægges fra d. xx. måned 20xx til d. xx. måned 20xx (begge dage inklusiv) Juni 2014

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indhold og formål... 3 1.1 Beskrivelse af anlægget... 3 1.2 Miljørapportens fokuspunkter... 3 2. Ikke-teknisk resumé... 4 3. Planområdet... 6 4. Lokalplanområdets omgivelser... 7 5. Overordnede miljømål... 8 5.1 Nationale miljømål... 8 5.2 Lokale miljømål... 8 6. Vurdering af miljøpåvirkninger... 9 A Inddragelse af landbrugsareal... 9 B Omlægning af Kulvej... 9 C Risiko for forurening af jord og grundvand... 10 D Risiko for påvirkning af Skjerk Bæk... 10 E Risiko for påvirkning af 3-område... 11 F Nærhed til elkabler... 11 G Visuel påvirkning af omgivelserne... 12 H Reduktion i udledningen af CO2 og luftforurenende partikler... 12 I Kumulative effekter... 13 7. Alternativer til planlægningen... 13 7.1. 0-alternativ... 13 8. Forslag til overvågning... 14 8.1 Solfangeranlæggets overvågningssystem... 14 8.2 Tilsyn... 14 9. Begrænsninger i miljørapportens metode... 14 Bilag 1 Scopingskema... 15 2

1. Indhold og formål I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal en lokalplan, der kan medføre en væsentlig påvirkning af miljøet, ledsages af en miljørapport, der beskriver denne påvirkning. Lokalplanen ledsages af et kommuneplantillæg. Miljørapporten omfatter både lokalplan og kommuneplantillæg. Lokalplanen og kommuneplantillægget for et solfangeranlæg nordøst for Aulum skal muliggøre etableringen af et solfangeranlæg med et overfladeareal på ca. 16.000 m 2. Området er på ca. 5 ha og er beliggende i landzone. Plangrundlaget udarbejdes for at give mulighed for at etablere et solfangeranlæg til supplering af Aulum Fjernvarmes energiproduktion. Solenergien kan fortrænge naturgas svarende til udledningen af 1.600 ton CO2 årligt. For yderligere oplysninger om planernes indhold henvises til plandokumenterne. Der er i henhold til loven foretaget en vurdering af hvilket indhold, som er relevant at inddrage i nærværende miljørapport. Scoping-skemaet indgår som bilag til miljørapporten. Denne vurdering scoping er udsendt i høring hos berørte myndigheder, hvis område berøres af planlægningen. Miljørapporten skal på den baggrund redegøre for planens påvirkninger af miljøet. I henhold til loven skal redegørelsen bygge på eksisterende, tilgængeligt materiale. Loven stiller ikke krav om, at der skal gennemføres nye miljøundersøgelser. 1.1 Beskrivelse af anlægget Det ønskede solfangeranlæg består af rækker af sammenkoblede solfangerpaneler, hvis formål er at opsamle så meget solvarme som muligt, og overføre denne varme til anlæggets væske, der transporterer varmen til varmeværket. Væsken transporteres ved hjælp af fjernvarmerør nedgravet i jorden. For at undgå, at væsken fryser til i jorden når det er koldt, tilsættes 30 % monopropylenglykol, der frostsikrer rørene. Da anlægget ligger tæt på Aulum Varmeværk, kan alt håndtering af væske foregå på værkets areal, dvs. påfyldning af væske inkl. spildkar samt sikkerhedstank, der kan indeholde hele anlæggets samlede mængde væske. Alle rør og paneler er monteret med et indbygget sikkerhedssystem, der dels fortæller, hvis væsken fra anlægget er ved at slippe ud til omgivelserne, og dels fortæller, hvis vand fra omgivelserne er ved at trænge ind til væsken. Solfangerpanelerne monteres på betonpæle, der nedgraves i jorden. Der kan vokse græs og lignende under panelerne. 1.2 Miljørapportens fokuspunkter Væsentlige miljøpåvirkninger fra planlægningen vil primært knytte sig til: A. Inddragelse af landbrugsareal B. Omlægning af Kulvej C. Risiko for forurening af jord og grundvand D. Risiko for påvirkning af Skjerk Bæk E. Risiko for påvirkning af 3-område F. Nærhed til elkabler G. Visuel påvirkning af omgivelserne H. Reduktion af udledning af CO2 og luftforurenende partikler I. Kumulative effekter Se afsnit 6 for behandling af fokuspunkterne. 3

2. Ikke-teknisk resumé Lokalplanen og kommuneplantillægget for et solfangeranlæg nordøst for Aulum skal muliggøre etableringen af et solfangeranlæg med et overfladeareal på ca. 16.000 m 2. Området er på ca. 5 ha og er beliggende i landzone. Lokalplan og kommuneplantillæg har samme afgrænsning. Plangrundlaget udarbejdes for at give mulighed for at etablere et solfangeranlæg til supplering af Aulum Fjernvarmes energiproduktion. Solenergien kan fortrænge naturgas svarende til udledningen af 1.600 ton CO2 årligt. Beskrivelse af området og dets omgivelser Nordvest for området løber Feldborgvej. Nordøst for området løber Skjerk Bæk, der ikke er omfattet af åbeskyttelseslinje. Mod sydvest grænser området op til byzonen, hvor blandt andet fjernvarmeværket ligger. Inden for den østlige del af området løber Kulvej, der på denne strækning er en grusvej. Den østligste del af området er for nyligt blevet vurderet til at være 3-eng, og arealet forventes at strække sig øst for solfanganlæggets område. Herning Kommune vurderer, at der kan dispenseres til opførsel af solfangeranlæg inkl. omlægning af Kulvej øst om solfangeranlægget. Området er beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, og uden for indviningsoplande til almen vandforsyning, og der er derfor ingen vigtige grundvandsinteresser i området. Området er beliggende i et okkerpotentielt område. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Ovstrup Hede med Røjen Bæk, der ligger ca. 5,5 km øst for området. Det vurderes, at planerne ikke vil få indflydelse herpå. Der er ingen fuglebeskyttelses- eller Ramsarområder i nærheden. Miljømål Herning Kommune har en række miljømål på forskellige områder, der har betydning for planerne: - Herning skal være blandt de kommuner i Danmark, der har den laveste klimabelastning pr. indbygger. - Inden 2015 har Herning Kommune forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 25 % i forhold til 2007. - Der skal være tilstrækkeligt, rent og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand. - Særligt værdifulde landbrugsområder skal forbeholdes jordbrugsmæssige formål. Planerne er ikke i strid med miljømålene. Planerne er en udmøntning af målene om mindre miljøpåvirkning og CO2-udslip. Vurdering af miljøpåvirkninger Inddragelse af landbrugsareal: Der er landbrugspligt på hele det omfattede areal. Arealet vest for Kulvej anvendes i dag til almindelig landbrugsdrift, mens arealet øst for Kulvej anvendes til kultureng, med græssende kvæg. Arealet vil ikke kunne anvendes til landbrugsdrift mens solfangerne står der, men vil vende tilbage til oprindelig stand, når solfangerne igen fjernes. Omlægning af Kulvej: Det er nødvendigt at Kulvej flyttes øst for solfangeranlægget, for at solfangerne kan opstilles korrekt. Kulvej vil i den forbindelse blive omlagt fra en grusvej til en dobbeltrettet, asfalteret cykelsti med en bredde på 2,5 meter. Det vurderes ikke, at vejens omlægning vil have betydning for den eksisterende benyttelse af vejen. Risiko for forurening af jord og grundvand: Solfangeranlægget indeholder en frostvæske, der kan være skadelig for jord og grundvand, hvis den slipper ud af anlægget. Planområdet ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsopland til almen vandforsyning, der er derfor ingen 4

vigtige grundvandsinteresser i området. Da påfyldning af væske sker på varmeværket og solfangeranlægget har et avanceret overvågningssystem, vurderes anlægget kun at udgøre en lille risiko for grundvandet. Risiko for påvirkning af Skjerk Bæk: Der er en meget lille risiko for, at der slipper frostvæske ud fra anlægget. I det tilfælde vil Skjerk Bæk risikere at blive forurenet. Anlæggets omfattende sikkerhedssystem gør det dog meget utænkeligt at den situation opstår. Risiko for påvirkning af 3-område: Arealet øst for Kulvej er 3-område, i form af kultureng. Det betyder, at arealet må omlægges (pløjes) hvert 7.-10. år. Herning Kommune har vurderet, at det vil være i orden at opstille solfangere her, og der kan derfor dispenseres. Solfangeranlægget vil forhindre kvæg i at græsse på arealet, men den eksisterende flora vil fortsat kunne vokse i forening med solfangerne, om end i et mere begrænset omfang. Når solfangerne nedtages om ca. 30 år, vil arealet vende tilbage til eksisterende stand. Omlægningen af Kulvej vil være permanent, og vil således fortsat føre gennem 3-området, når solfangerne nedtages om ca. 30 år. Det vurderes ikke, at cykelstien vil være en hindring for 3-området. Nærhed til elkabler: Der løber både jord- og luftkabler hen over området til EnergiMidts elstation umiddelbart sydvest for området. De jordlagte kabler flyttes, så der ikke stilles solfangere ovenpå. Luftkablet står ikke i vejen for solfangerne. I det meget usandsynlige tilfælde at et luftkabel skulle falde ned i solfangeranlægget, vil anlæggets sikkerhedssystem slå til. Da anlægget ikke producerer strøm, men varme, vil det ikke kortslutte ved kontakt med elkablet. Visuel påvirkning af omgivelserne: Solfangerne er udført i glas, der ikke reflekterer, og der vil således ikke være nogen refleksgener, hverken for naboer eller for forbipasserende på Feldborgvej eller Kulvej. Det er et stort areal, der anlægges med solfangere, og anlægget kan derfor få en markant visuel fremtræden i landskabet. Dette afbødes ved at stille krav om etablering af beplantning hele vejen rundt om anlægget. Desuden vurderes det at være en afbødende faktor, at anlægget knytter sig til et område med teknisk anvendelse i form af fjernvarmeværk og elstation. På den nordligste del af strækningen langs Feldborgvej ligger terrænet ca. 1 meter lavere end vejen. Her vil den afskærmende beplantning ikke have samme effekt, og det vil i nogen tilfælde være muligt at se ind over store dele af anlægget fra denne strækning. Reduktion i udledningen af CO2 og luftforurenende partikler: Solfangeranlægget vil fortrænge en stor mængde naturgas, som Aulum Fjernvarme i dag benytter til at producere varme. Det betyder, at der spares en stor mængde CO2 samt luftforurenende partikler. Dermed forbedres forholdene for klima, miljø og mennesker i almindelighed. Endvidere bidrager planen til at opfylde Herning Kommunes målsætninger på klimaområdet. Kumulative effekter: Der vurderes ikke at være nogen kumulative effekter af miljøpåvirkningerne. Alternativer Der er opstartsfasen undersøgt flere forskellige beliggenheder for solfangeranlægget, men ingen andre lokaliteter har været reelle alternativer. Der er derfor ikke i miljørapporten undersøgt andre alternativer til placeringen af solfangeranlægget, da en forudsætning for anlægget er nærhed til Aulum Fjernvarme AMBA. 0-alternativet er den situation, hvor planerne ikke gennemføres, og der ikke gives mulighed for at opføre solfangeranlæg. I det tilfælde vil landbrugsdriften kunne fortsætte som i dag, med de miljøpåvirkninger, det omfatter, ligesom 3-arelaet fortsat vil kunne anvendes til kultureng. Der vil ikke være en visuel påvirkning fra solfangeranlægget til omgivelserne, ligesom der heller ikke vil være risiko for forurening af jord og grundvand fra glykoludslip. Kulvej vil bevare sin placering og status som grusvej, og det vil ikke være nødvendigt at omlægge kabler. Endvidere vil man ikke kunne opnå en besparelse i CO2-udslippet, til gavn for drivhuseffekten, og til opfyldelse af nationale og lokale energimål. Overvågning og tilsyn Anlægget vil blive overvåget gennem det avancerede sikkerhedssystem. Herning Kommune fører årligt kontrol med Aulum fjernvarmeværk, og vil i den forbindelse sikre, at sikkerhedssystemet fungerer tilfredsstillende. 5

3. Planområdet Området omfatter matrikel 7h, 28a, 30 samt del af 1f og 2u Skjerk By, Avlum og 3g, Lergrav Hgd., Aulum, et område på i alt ca. 5 ha eller 50.000 m 2. Lokalplan og kommuneplantillæg har samme afgrænsning. Når der fremover henvises til lokalplanområdet eller planen, er det derfor begge planers afgrænsning, der menes. Området er beliggende i landzone, og der er landbrugspligt på hele arealet. Den østlige del af lokalplanområdet gennemskæres i dag af Kulvej, der fører fra Tvedvej op til fjernvarmeværket, over Skjerk Bæk og videre op til Skjerkvej. Kulvej er i dag en grusvej på det stykke, der fører forbi lokalplanområdet. Vest for Kulvej anvendes arealet til landbrugsdrift, mens der øst for Kulvej er udpeget et område med kultureng, der har status af 3-eng. Kultureng betyder, at arealet kan omlægges hvert 7.-10. år, og det indeholder primært kulturgræsser iblandet flere andre arter. Der går kvæg og græsser i området i dag. Der er placeret en elmast i områdets sydligste hjørne, som fører til EnergiMidts elstation umiddelbart sydvest for områdets afgrænsning. Derudover løber der flere jordkabler samt en vandledning i området. I skel mellem matrikel 7h og 30 Skjerk By, Avlum, løber en afvandingskanal, der leder til Skjerk Bæk. 6

4. Lokalplanområdets omgivelser Mod vest grænser området op til Feldborgvej, der fører fra Aulum mod nordøst. Mod nord afgrænses området af Skjerk Bæk, der ikke er omfattet af åbeskyttelseslinje. Mod sydvest ligger Aulum fjernvarmeværk, EnergiMidt har en el-station, og der ligger en større gård med flere driftsbygninger. Mod øst afgrænses området af en afvandingskanal, der leder til Skjerk Bæk. Den østligste del af arealet, beliggende øst for Kulvej, er for nyligt blevet udpeget som 3-område (kultureng). Der er grund til at antage, at arealet med kultureng fortsætter mod øst, og således kommer til at grænse op til solfangeranlægget. Der er ca. 750 meter til Aulum Kirke, og ca. 1 km til krydset mellem Højgade og Danmarksgade. Nærmeste Natura 2000 område er habitatområde H249 "Ovstrup Hede med Røjen Bæk", der ligger cirka 5,5 km sydøst for arealet. På baggrund af afstand og planens formål, vurderes habitatområdet ikke at blive påvirket af planen. Da projektet ikke indebærer spildevand, er der ikke vurderet på virkning på slutrecipienten til Skjerk Bæk (Nissum Fjord). 7

5. Overordnede miljømål Afsnittet rummer en overordnet beskrivelse af miljømål på nationalt såvel som lokalt niveau, der har relevans for denne miljørapport. 5.1 Nationale miljømål Regeringen indgik i marts 2012 en energiaftale, der blandt andet har som mål at der skal være 100 % vedvarende energi i el og varme inden 2035. Denne aftale har betydning for kommunernes planlægning, der skal muliggøre, at målene kan indfries. 5.2 Lokale miljømål Herning Kommuneplan 2013-2024 rummer en række målsætninger, der er relevante for denne miljørapport. Klimaplan Herning Kommunes Klimaplan fokuserer på, hvordan klimabelastningen kan reduceres i Herning Kommune som geografisk område. Det er Klimaplanens vision, at Herning skal være blandt de kommuner i Danmark, der har den laveste klimabelastning pr. indbygger. Herning Kommune har via Green Cities samarbejdsaftalen forpligtet sig til inden 2015 at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 25 % i forhold til 2007. Det er byrådets mål, at Leve op til den til enhver tid gældende Klimaplans målsætninger om reduktion af klimabelastningen inden for kommunen som geografisk område. Grundvand Grundvand er grundlag for forsyning til drikkevand, markvanding og industri samt kilde til en betydelig del af vandet i søer og vandløb. Det er byrådets mål, at Der er tilstrækkeligt, rent og velbeskyttet grundvand til at dække fremtidens behov for drikkevand. Tilgodese eksisterende behov for vandforsyning under hensyntagen til vandplan, vandforsyningsplan og indsatsplaner efter vandforsyningsloven. Jordbrug Landbrugserhvervene dækker geografisk langt størsteparten af kommunens areal. Det er byrådets mål, at Sikre jordbrugserhvervenes udviklingsmuligheder i samspil med den omgivende natur. Særligt værdifulde landbrugsområder forbeholdes jordbrugsmæssige formål. Anvendelsen af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål, som eksempelvis byvækst, ikke bliver større end højst nødvendigt. Planens forhold til miljømålene Lokalplanen er ikke i strid med miljømålene. Lokalplanen er en udmøntning af målene om mindre miljøpåvirkning og CO2-udslip. 8

6. Vurdering af miljøpåvirkninger Afsnittet indeholder en vurdering af de fokusområder, der blev fremhævet i afsnit 1. A. Inddragelse af landbrugsareal B. Omlægning af Kulvej C. Risiko for forurening af jord og grundvand D. Risiko for påvirkning af Skjerk Bæk E. Risiko for påvirkning af 3-område F. Nærhed til elkabler G. Visuel påvirkning af omgivelserne H. Reduktion af udledning af CO2 og luftforurenende partikler I. Kumulative effekter A Inddragelse af landbrugsareal Eksisterende relevante miljøproblemer Dele af arealet inden for lokalplanområdet anvendes i dag til dyrkning, og der er landbrugspligt på hele området. På det dyrkede areal må det antages, at der anvendes sprøjtemidler. Arealet vurderes ikke at være særlig værdifuld landbrugsjord. Den biologiske mangfoldighed er ensidig i det dyrkede område, som følge af dyrkningen, men der er mulighed for et nogenlunde varieret dyreliv på markerne. Planens miljøpåvirkninger I den periode, hvor der opstilles solfangeranlæg på arealet, vil det ikke kunne dyrkes. Anlægget forventes at have en levetid på ca. 30 år. Der vil i lokalplanen blive stillet krav om et beplantningsbælte rundt om anlægget. Dette vil øge den biologiske mangfoldighed på flora såvel som fauna. Afbødende foranstaltninger Lokalplanen laves som en landzonelokalplan med bonusvirkning, hvilket vil sige, at der ikke skal meddeles landzonetilladelse. Det betyder, at lokalplanområdet, når solfangeranlægget nedtages, vil vende tilbage til landbrugsdrift. B Omlægning af Kulvej Eksisterende relevante miljøproblemer Der kendes ikke til miljøproblemer ved den eksisterende placering af Kulvej. Planens miljøpåvirkninger Omlægningen af Kulvej vil medføre, at vejføringen flyttes ca. 45 meter mod øst, så vejen føres parallelt med afvandingskanalen, der fører til Skjerk Bæk. Den eksisterende grusvej vil blive omdannet til en asfalteret cykelsti med en bredde på 2,5 meter. Til omlægning af vejen vil der skulle anvendes ca. 450 m 3 bundsikring og stabilgrus, samt 940 m 2 asfalt. Vejen vil blive ført gennem det nyligt udpegede 3-areal med kultureng. Det vurderes ikke, at vejens omlægning vil have konsekvenser for hverken trafikanter, Skjerk Bæk, eller den natur, der berøres. 9

Afbødende foranstaltninger Vejen løber allerede langs med 3-arealets vestlige afgrænsning, og det vil ikke have betydning for 3- områdets status at vejen flyttes øst for solfangeranlægget. Endvidere vil vejens profil blive smallere, da den eksisterende grusvej vil blive udformet som en cykelsti med en kørebredde på 2,5 meter. C Risiko for forurening af jord og grundvand Eksisterende relevante miljøproblemer Der er ikke inden for lokalplanområdet, eller i nærhed hertil, udpeget områder med drikkevandsinteresser. Området ligger uden for indvindingsopland til almen vandforsyning, men inden for en okkerpotentiel udpegning. Dyrkningen af jorden i forbindelse med landbrugsdriften kan udgøre et miljømæssigt problem, hvis der sprøjtes og/eller gødes intensivt. På marker, der dyrkes konventionelt, må det forventes, at der benyttes sprøjtemidler og lignende. Planens miljøpåvirkning Opstilling af solfangere vurderes ikke i sig selv at udgøre et miljøproblem. Et solfangeranlæg indeholder dog glykol (frostvæske), hvilket kan være miljøskadeligt. Det påtænkte anlæg forventes at rumme i alt 55 m 3 monopropylenglykol i en 30 % opløsning. Heraf løber de 23 m 3 i selve rørføringen mellem solfangeranlægget og varmeværket og 32 m 3 i selve anlægget. Lokalplanområdet ligger udenfor OSD og indvindingsopland til almene vandværker. Det vurderes at, såfremt der etableres lækagealarmer, tilsynsplan for anlægget samt spildbakker hvor væsken håndteres, vil anlægget ikke udgøre en risiko for jord og grundvand. I tilfælde af at der skal grundvandssænkes i forbindelse med etableringen af anlægget, kan forekomsten af okker udgøre et miljøproblem. Det forventes ikke at det er nødvendigt at grundvandssænke, da panelerne opstilles på betonklodser, der nedgraves i jorden. Afbødende foranstaltninger Solfangeranlægget er tilsluttet et avanceret overvågningsprogram, der informerer om afvigelser i produktionen, længe før der opstår risiko for lækage eller andet, der kan udgøre en risiko for miljøet. Risikoen for udslip vurderes derfor at være meget lille. Se afsnit 8 for beskrivelse af overvågningssystemet. Endvidere føres der årligt tilsyn med værket, hvor lækagealarmer vil blive testet. Håndteringen af væsken vil foregå på selve værket, og altså uden for lokalplanområdet, hvor der også vil blive etableret spildbakke til opsamling af eventuelt spildt væske. Skulle der, mod forventning, blive behov for at grundvandssænke, skal der redegøres for håndtering af overskudsvand mhp. okkerforekomst. D Risiko for påvirkning af Skjerk Bæk Eksisterende relevante miljøproblemer Der kendes ikke til eksisterende relevante miljøproblemer for Skjerk Bæk. Planens miljøpåvirkning I tilfælde af alvorlige udslip fra anlægget, vil Skjerk Bæk kunne blive påvirket af glykolholdig væske. Risikoen herfor er meget lille. 10

Afbødende foranstaltninger Solfangeranlægget er tilsluttet et avanceret overvågningsprogram, der informerer om afvigelser i produktionen, længe før der opstår risiko for lækage eller andet, der kan udgøre en risiko for miljøet. Risikoen for udslip vurderes derfor at være meget lille. Se afsnit 8 for beskrivelse af overvågningssystemet. Endvidere føres der årligt tilsyn med værket, hvor lækagealarmer vil blive testet. Håndteringen af væsken vil foregå på selve værket, og altså uden for lokalplanområdet, hvor der også vil blive etableret spildbakke til opsamling af eventuelt spildt væske. Der friholdes et arbejdsbælte på 8 meter ned mod Skjerk Bæk til brug for vedligeholdelse af bækken. Den nye cykelsti kan dog placeres inden for arbejdsbæltet. E Risiko for påvirkning af 3-område Eksisterende relevante miljøproblemer En del af matrikel 1f, Skjerk By, Avlum, er ved besigtigelse d. 4. juni 2014 blevet udpeget som kultureng. Dermed har området netop fået status af 3. Kultureng betyder, at området kan omlægges (dvs. pløjes) hvert 7.-10. år. Arealet er udpeget på baggrund af forekomsten af diverse kulturgræsser samt flere øvrige arter. Planens miljøpåvirkning Solfangerne vil delvist blive opstillet på 3-området, ligesom Kulvej vil blive omlagt til at føres øst om solfangeranlægget, og altså igennem 3-området. Det er i forbindelse med besigtigelsen vurderet, at der kan dispenseres til opførsel af solfangeranlæg. Afbødende foranstaltninger Da områdets status bevares som landzone, vil området vende tilbage til landbrugsområde, når solfangerne nedtages. Kulvej vil dog bevare sin nye placering og status som cykelsti. Der stilles krav om afskærmende beplantning rundt om solfangerne, hvilket vil mindske oplevelsen af solfangeranlægget væsentligt, set fra det tilstødende 3-område. F Nærhed til elkabler Eksisterende relevante miljøproblemer EnergiMidt har en elstation umiddelbart vest for området. Herfra føres luftkabler op til en elmast, der er placeret i områdets sydligste hjørne. Ledningerne føres tværs over området til den næste elmast, der er placeret nord for lokalplanområdet. Endvidere løber der flere 10 kv kabler i jorden, dels langs med Kulvej, og dels i en nord-syd-gående retning gennem det vestlige hjørne af området. Planens miljøpåvirkninger I det meget usandsynlige tilfælde at luftkablerne falder ned på solfangerne, vil der være en risiko for at frostvæsken i solfangerne kan løbe ud af anlægget. Skulle det ske, vil anlæggets sikkerhedssystem aktiveres, så væsken tilbageføres til sikkerhedstanken. Da solfangerne ikke er strømførende, og ikke producerer strøm, er der ikke en risiko for kortslutning af anlægget. De nedgravede kabler vil skulle flyttes. I forbindelse med omlægning af Kulvej vil kablerne herunder blive flyttet, og det nord-sydgående kabel vil ligeledes blive omlagt til en linjeføring, hvor der ikke opsættes solfangere ovenpå. 11

Afbødende foranstaltninger I tilfælde af nedfaldne luftkabler vil anlæggets sikkerhedssystem give besked, så der kan reageres hurtigt. Sandsynligheden for nedfaldne luftkabler vurderes at være endog meget lille. G Visuel påvirkning af omgivelserne Eksisterende relevante miljøproblemer Det vurderes ikke at den nuværende anvendelse af området giver anledning til en negativ visuel påvirkning. Planens miljøpåvirkning Solfangeranlæggets overfladeareal (absorberenhederne) er på ca. 16.000 m 2. Absorberenhederne placeres på betonbjælker, og opstilles i lige rækker. Totalhøjden er på ca. 1,75 meter, og afstanden mellem de enkelte rækker er mellem 5 og 5,5 meter. Overfladen på solfangerne er udført i antirefleksbehandlet glas, og der er således ingen refleksion fra solfangerne. Solfangerne vil være vinklet mod syd, for at opnå størst muligt energioptag. På grund af områdets store areal, kan anlægget komme til at fremstå markant i landskabet. Den visuelle påvirkning kan få betydning for boligen syd for lokalplanområdet, forbipasserende på Feldborgvej, samt for forbipasserende på Kulvej, der omlægges til at føres øst om lokalplanområdet. Det vurderes, at naboboligen syd for, på grund af afstand mellem bolig og anlæg, kun vil have begrænset eller slet ingen udsigt til anlægget. Afbødende foranstaltninger Placeringen i umiddelbar forlængelse af et industri- og erhvervsområde vurderes at mildne den visuelle påvirkning af omgivelserne. Der vil i lokalplanen blive stillet krav om afskærmende beplantning rundt om solfangeranlægget, for at afbøde for den visuelle påvirkning. Forbipasserende på vejene vil dermed kun have begrænset udsyn til anlægget. H Reduktion i udledningen af CO2 og luftforurenende partikler Eksisterende relevante miljøproblemer I dag benytter forsyningsværkerne blandt andet fossile brændsler til at producere elektricitet og varme til forbrugerne. Når fossile brændsler afbrændes, udledes der CO2 til atmosfæren, som er medvirkende til at forstærke drivhuseffekten. Desuden udledes der forurenende luftpartikler i forbindelse med afbrændingen. I dag anvender Aulum Fjernvarme AMBA fossile brændsler til deres energiproduktion. Planens miljøpåvirkning Solfangeranlægget omdanner solens energi til varme, som kan fortrænge brugen af fossile brændsler. Opstilling af 16.000 m 2 solfangere vil spare miljøet for en årlig CO2-udledning på ca. 1.600 ton. Udslippet af forurenende luftpartikler mindskes tilsvarende. Dette kommer både klima, miljø og mennesker i almindelighed til gavn. Afbødende foranstaltninger Der påtænkes ikke nogen afværgende foranstaltninger under dette punkt. 12

I Kumulative effekter Der vurderes ikke at være nogen kumulative effekter af miljøpåvirkningerne. 7. Alternativer til planlægningen Solfangere kan i princippet opsættes på de fleste landbrugsarealer. Der er ikke i miljøvurderingen undersøgt alternative placeringer. Det skyldes, at anlæggets produktion skal indgå som en del af Aulum Fjernvarmes produktion. Derfor er afstanden til det eksisterende varmeværk i Aulum afgørende for anlæggets realiserbarhed. 7.1. 0-alternativ 0-alternativet er den situation, hvor lokalplan og kommuneplantillæg ikke gennemføres, og der ikke gives mulighed for etablering af solfangeranlæg. I det tilfælde vil landbrugsdriften kunne fortsætte som i dag, og det vurderes ikke, at der i den nærmeste fremtid vil opstå andre hindringer for landbrugsdriften. Dyrkningen vil således kunne fortsætte, med de miljøpåvirkninger, det medfører. 3-området med kultureng vil ikke blive påvirket, og vil dermed fortsat kunne anvendes og omlægges inden for gældende lovgivning. Der vil ligeledes ikke være en visuel påvirkning fra solfangeranlægget til omgivelserne, ligesom der heller ikke vil være risiko for forurening af jord og grundvand fra glykoludslip. Endelig vil man ikke kunne opnå en besparelse i CO2-udslippet, til gavn for drivhuseffekten, og til opfyldelse af nationale og lokale energimål. 13

8. Forslag til overvågning Ved byggesagsbehandlingen påser Herning Kommune, at lovgivningen og planlægning bliver overholdt ved etablering af ny bebyggelse og anlæg. Herunder bl.a. byggelov, miljølov, jordforureningslov og planlov. 8.1 Solfangeranlæggets overvågningssystem Ca. 2/5 af anlæggets samlede miljøfremmede væske befinder sig i fjernvarmerør i jorden. Resten findes i selve solfangerne. For at sikre mod udslip af væske ved eventuelle lækager på rørene, er der i fjernvarmerørenes isolering indbygget en alarmtråd, der reagerer på fugt i rørisoleringen. Denne fugt kan komme udefra ved en skade på det udvendige kapperør, og vil så blive fanget af alarmtråden, inden det fører til tæringer i selve stålrøret. Den kan også undtagelsesvis komme fra et brud på stålrørene, og her fanger alarmtråden fejlen inden væsken når ud til jorden, da det stadig er holdt inde af den udvendige kappe. Herudover er der i styringsautomatikken indbygget tryksensorer, der giver en alarm til driftslederen i tilfælde af faldende tryk. Samtidig vil automatikken stoppe pumpen, så der ikke pumpes væske ud ved et evt. brud. Det vil således være muligt straks at reagere på skader på solfangere såvel som rør, der medfører væskeudslip. Solfangerne er monteret i serie med rørføring ovenud. De er sektioneret i rækker af op til 20 solfangere. Hver række er forsynet med afspærringsventiler i begge ender, så det er muligt at lukke en enkelt række af. I den lukkede kreds af rør, der udgør anlægget, cirkuleres væsken ved et tryk på maksimalt 4 bar. Overstiger anlægstrykket 6 bar vil det udløse en fjederbelastet sikkerhedsventil, som har fast og tæt forbindelse til glykoltanken, og væsken vil blive ført tilbage til glykoltanken. Glykoltanken er en ståltank, som kan indeholde den samlede mængde væske, som sikkerhedsventilen på noget tidspunkt vil kunne blæse tilbage gennem rørføringen og ind i glykoltanken. 8.2 Tilsyn Herning Kommune vil i forbindelse med det årlige tilsyn af varmeværket teste anlæggets alarmsystem. 9. Begrænsninger i miljørapportens metode Som loven foreskriver, er miljørapporten udarbejdet på grundlag af kendte, eksisterende oplysninger. Der er i forbindelse med rapporten ikke udarbejdet nye undersøgelser, bortset fra en registrering af det nyudpegede 3-areal i den østlige del af området. 14

Bilag 1 Scopingskema Scopingskema Tillæg nr. 29 til Kommuneplan 2013-2024 for Herning Kommune og lokalplan 09.T27.1 Et område til solfangere ved Aulum jf. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 7, stk. 2 og Bilag 1. Læsevejledning: I skemaets venstre spalte er angivet de punkter/forhold som skal være indeholdt i miljøvurderingen for planen. I skemaets højre spalte er angivet hvordan punktet/forholdet behandles i miljøvurderingen for planen. A Indhold og formål Beskrives. Plangrundlaget udarbejdes for at give mulighed for at etablere et solfangeranlæg til supplement af Aulum Varmeværks energiproduktion. Solenergien kan fortrænge naturgas svarende til udledningen af 1.600 ton CO2 årligt. Projektbeskrivelse B Nuværende miljøstatus og 0- alternativ C Status i områder, der kan blive berørt Lokalplan og kommuneplantillæg omfatter et område nord for byen. Området er på ca. 5 ha og er beliggende i landzone. Området vil forblive i landzone. Beskrives. Planområdet er beliggende i det åbne land, lige på grænsen til byzonen. Området ligger i forlængelse af arealet til Aulum Varmeværk samt øvrige tekniske installationer. Mod nordvest afgrænses arealet af Feldborgvej, mod nordøst af Skjerk bæk, mod sydvest af byzone (teknisk anlæg) og mod sydøst af åbent land. Området omfatter et stykke af Kulvej, der enten skal integreres i projektet, eller omlægges til at gå øst om solfangeranlægget. Beskrives. D Eksisterende relevante miljøproblemer E Evt. overordnede miljømål F Indvirkni ng på: 1 Biologisk mangfoldighed Beskrives. Beskrives, herunder: - Nationale energi- og miljømål. - Lokale energimål. Vurderes overordnet. Projektet vurderes ikke at påvirke den biologiske mangfoldighed negativt. Arealet er delvist dyrket mark og delvist eng der afgræsses med kreaturer. Ud over det projekterede areal, ligger store dele af arealerne langs Skjerk Bæk hen som mose, eng og afgræsningsmarker, således at projektet ikke vurderes at påvirke områdets biologiske mangfoldighed negativt (f.eks. padder og engfugle). Projektet vurderes dog heller ikke at øge områdets biologiske mangfoldighed. 2 Befolkning Vurderes. - Visuel påvirkning. 3 Menneskers sundhed Vurderes overordnet. - Almen påvirkning 4 Natur: Flora og fauna Vurderes med særligt fokus på eventuel 3-status for den østligste del af området. 5 Rekreative forhold Ikke relevant. 6 Jordbund Vurderes, herunder risiko for okker i området. 7 Vand Vurderes, herunder risiko for forurening af grundvand. 8 Luft Beskrives overordnet, herunder formindsket udledning af forurenende luftpartikler. 9 Klima Beskrives overordnet, herunder formindsket CO2-udslip. 10 Socioøkonomiske Ikke relevant. forhold 11 Landskab Vurderes. Anlæggets visuelle påvirkning af landskabet vurderes. 15

12 Materielle goder: - Arkæologisk og arkitektonisk kulturarv 13 Det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer G Kortsigtede og langsigtede effekter på miljøet H Afværgeforanstaltninger I Behandling af undersøgte alternativer J Overvågning K Ikke teknisk resumé Vurderes overordnet. Der er på nuværende tidspunkt ikke registreret fortidsminder i det pågældende område. Vurderes ift. ovennævnte, relevante faktorer. Vurderes. Beskrives. Der undersøges ikke andre alternativer, udover 0-alternativet. Beskrives. Udarbejdes. Scoping udført Dato: 28. maj 2014 Af: Pernille Falborg 16