Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.



Relaterede dokumenter
Samfundsfag 8 GYLDENDAL. Anders Stig Christensen og Julie Blicher Trojaborg

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Nye initiativer: Dialog, behandling eller social kontrol

HER ER FAMILIEN DANMARK

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

Vi vil være bedre Skolepolitik

Unges socialisering i det senmoderne samfund

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

ADHD i et socialt perspektiv

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Et vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

Pædagogiske læreplaner

Hvad har børn brug for at tale om for at håndtere hverdagen efter mors eller fars død?

Tosprogede børn i dagtilbud

Lykken er at føle sig god nok, præcis som man er.

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Tre spørgsmål om udsatte børn. Hvad er kommunernes største udfordring i sager om udsatte børn?

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

4Mange særligt sensitive føler dybt om f.eks. verdens tilstand, det at

Hvordan bliver man social?

Transkript:

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag

Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier

Arv: de biologiske egenskaber man har fået af sine forældre gennem generne Eller Miljø: er alle de påvirkninger, vi får udefra lige fra de venner, vi omgås, den mad vi spiser, til den opdragelse, vi har fået, og det sted, vi er vokset op Eller begge dele?

Socialisering: er alle de påvirkninger, der er årsag til, at man udvikler sig på en bestemt måde i et bestemt samfund. Påvirkninger som sproget, teknologier, værdier og opdragelse. Sekundær socialisering Primær Socialisering DOBBELTSOCIALISERING

Opdragelse: I dag taler man om tre forskellige opfattelser af opdragelse. Opdragelse forstås som udvikling af menneskets personlighed. I den gamle verden lagde man vægten på en restriktiv og autoritær opdragelse. Samfundet og forældrene lagde vægt på ord som "kæft, trit og retning" og ordsprog som "Din vilje sidder i fars lomme" underforstået, at forældrene bestemte alt, og børnene skulle tie stille. Samfundets traditionelle normer skulle arbejdes ind i de unges personlighed fra oven og nedefter og sætte en prop i selvstændighed og egne meninger. Senere udviklede der sig en mere demokratisk og udviklingsstøttende opdragelsesform, hvor tilhængere slog til lyd for en fornuftspræget opdragelse, der tog højde for barnets egne erkendelser og følelsesmæssige modenhed. Børn blev opfordret til ikke at holde sig tilbage, men måtte gerne åbne munden og sige deres mening inden for familiefællesskabets regler og rammer. Til alle tider har nogle forældre udviklet barnets personlighed i en mere tilbageholdende laissez faire-opdragelse. Essensen har været "Hvad synes du selv?" underforstået, at de voksne har smidt tøjlerne og overladt ansvaret til barnet selv. Hvorfor denne tilbageholdenhed? Måske som reaktion på forældrenes egen opdragelse i barndommen eller en ideologisk holdning til børneopdragelse. De fleste eksperter mener, at denne "laden stå til-opdragelse" (laissez faire) svigter børnene, da de voksne blot lægger tilegnelsen af samfundets holdninger og værdier over i hænderne på barnet selv.

AUTORITÆR STØTTENDE Laissez faire

Roller og identitet Identitet er i dagligt sprog ofte det samme som personlighed. I psykologien er personligheden betegnelsen for summen af alle identificeringer individet har gennemført, samt dets holdninger, idealer, værdier og beskæftigelse. Gruppeidentitet opstår i grupper med stærke bindinger fx ungdomsgrupper, der er bygget op om bestemte idealer, bl.a. rockere, bander, spejdere, autonome mv.

Social arv Det grå beton - symboliserer barsk opdragelse og hård socialisering Men en mønsterbryder kan!

Social arv, et menneskes overtagelse af viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Begrebet anvendes hyppigst i betydningen "negativ" social arv, hvor børn viderefører og bliver bærere af de samme belastende livsomstændigheder og reaktionsmønstre som forældrene. Begrebet er skabt af den svenske børnepsykiater Gustav Jonsson (1907-94), der i sin disputats fra 1967 påviste forekomst af kriminalitet over tre generationer. Andelen af børn, der får sociale problemer efter en opvækst med betydelige sociale og psykiske belastninger, viser sig at være 10-25%. Undersøgelser har som en af mulighederne for at bryde den sociale arv peget på vigtigheden af at have stabile kontakter til andre som alternativ til det belastede opvækstmiljø.

Team-familien Svingdørsfamilien Socialt akvarium Den patriarkalske familie Familietyper Lægger vægt på individet og fælleskabet. Man laver aftaler og hjælper hinanden, så alle kan få plads til at lave deres egne aktiviteter. Men man lægger også stor vægt på at lave ting sammen Fokuserer på individet, men ikke på fællesskabet. Alle i familien har travlt med deres egne aktiviteter. Familien er groft sagt et sted, hvor man næsten kun mødes som i en svingdør og siger hej og farvel til hinanden Betegner den familie, hvor man hverken lægger vægt på individet eller fællesskabet. Det kan godt være, at man bruger meget tid i hinandens selskab, men man er ikke rigtig fælles om det man laver. Lægger vægt på det traditionelle familiefællesskab. Her er idealet en stærk familie, og det er ofte faren patriarken der er familiens overhoved.