Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring

Relaterede dokumenter
EVA temamøde 23. juni 2016

Metoder til bestemmelse af serviceniveau for regnvand på terræn

Serviceniveau for regnvand på terræn (SVK31)

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Projektområde og problemstilling

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Comparing stepwise investment strategies for climate change adaptations in an urban area

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Samarbejde mellem kommunerne og forsyningen om at forebygge oversvømmelser Fra planlægning til projekter

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT OM FASTLÆGGELSE AF SERVICENIVEAU FOR EKSTREMREGN (SKYBRUD) I RINGSTED KOMMUNE

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Vandets vej gennem Hvalsø

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Eksempel på et kommunalt/ forsynings beredskab Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN

IDA-miljø Vandet på landet

KLIMATILPASNING FRA PLAN OG IDE TIL HANDLING OG VÆKST AALBORG D. 30. NOVEMBER 2015 GEVINSTEN VED AT KLIMATILPASSE DET ER FOR DYRT AT LADE STÅ TIL!

KLAR Forsyning. Skensved Å. Hydraulisk robusthedsanalyse for Skensved Å

Servicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Udledninger fra vådbassiner.

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Bassindimensionering og hydrauliske effekter i vandløb

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Modelusikkerhed og samfundsøkonomisk optimering af skybrudssikring

1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

Måling af øget afstrømning fra grønne arealer og konsekvens af uvedkommende vand på Viby RA v. Lene Bassø, Aarhus Vand

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

I nærværende afsnit gennemgås de hydrauliske forudsætninger for beregningerne.

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Klimatilpasning i Solrød Kommune. Forslag til klimatilpasning af afstrømningssystemerne i Solrød Kommune og fastlæggelse af serviceniveau

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Spildevandsplan

Greve Solrød Forsyning

Bilag 4 - Interview COWI

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Klokeringstyper. Carsten Jakobsen Krüger A/S. Resourcing the world

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

Oversvømmelser fra terræn Nyt skrift fra spildevandskomiteen

Den samlede økonomi. Resume

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Spildevandsplan Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

Teknisk redegørelse for nedbøren august 2010

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

AUGUST 2018 INTRODUKTION TIL COST-BENEFIT-ANALYSER MED FOKUS PÅ SKYBRUDSPROJEKTER

Spildevandsplan

* * ! " Sagsnr Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

NOTAT. Præsteåen/Nylars. Projektnummer Bornholms Regionskommune. Kapacitetsberegning af Præsteåen ved Nylars.

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Udført i partnering Bygherre: HOFOR Entreprenør: Aarsleff/Østergaard Rådgiver: NIRAS

Udgivet Modtager Udgivet af 14/3/2018 Kystdirektoratet SCALGO/COWI

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

KLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord

Översämningerna i Köpenhamn, vad gör man när det som ikke får hända händer?

Hørsholm Kommune. April REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Prioritering af klimatilpasningen af regnvands- og vandløbssystemer i Greve Kommune

Regnvandsanlæg Krav til afløbsinstallationerne

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

Hørsholm Kommune. Maj REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Undersøgelse af afvandingsforhold for Hummingen Strand

Spildevandsplan høringssvar

Transkript:

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring -Eksempel Birkedalens opland 165ha, Greve Strand Streget- åben regnvandsledning

Udgangspunkt Birkedalens opland -vand på terræn for T=10år K.F. 1.3 Serviceniveau 10 år Birkedalen

Udgangspunkt Birkedalens opland Området: - 165ha parcelhuse (2 skoler) - 72red.ha opgjort fuldt areal af tage og veje (FOT) Bef.grad 0.40 - Nyt bassinvolumen: 15.000m3 - Nuværende bassinvolumen cirka 10.000m3. - Ledningsudvidelser - Omkostninger cirka 36 mio. kr. Streget- åben regnvandsledning

Birkedalens opland- klimatilpasning principper 1. Tilbageholdelse. Bassiner opstrøms i systemet, for at tage toppen af højintense regn 2. På steder med plads til ekstra opstuvning i eksisterende bassinvolumen kan en drosling være fornuftig. 3. Sikre en vis nedstrøms afstrømningskapacitet, så bassinerne kan nå at tømme ved koblet regn. Vigtigt at KTP opstrøms ikke skaber kapacitetsproblemer i Streget (pas på A1 og A2)

Birkedalen skybrudssikring? Skybrudssikring: Strømningsveje langs historiske vandløbstracer, lavninger i terrænet Byplan: historiefortælling langs nyt stiforløb

Birkedalen-oversvømmelsesberegninger Hydraulisk model. Hele Stregets opland Koblet til modificeret højdemodel (DHM 1.6x1.6m) Antagelse regn: Stor nedbørdybde overalt i oplandet Regn til dimensionering Beregningsscenarier Gentagelsesperiode [år] 10 20 50 100 1000 Klimafaktor 1,3 1,31 1,35 1,4 1,4

Birkedalen-oversvømmelsesberegninger Konsekvens af klimatilpasning: reduceret oversvømmelse T=10år KF. 1.3 oversvømmelse helt væk T10 Antal bygninger kld skade Antal bygninger Skade mio kr. Status 30 35 39.4 KTP reduktion 0 0 0 30 35 39.4

Birkedalen-oversvømmelsesberegninger Konsekvens af klimatilpasning: reduceret oversvømmelse betragtelig reduktion af oversvømmelsens udbredelse ved de mindre skybrud 50 år (og 20 år) Jordbassiner: plads til en vis mængde skybrudsvand over T=10år stuvningsniveau Skybrud: T=20 og 50år KTP T=10år T50 Status KTP Antal bygninger kld skade 44 Antal bygninger 74 Skade mio kr. 105 reduktion 17 23 12.1 27 51 92.9

Birkedalen-oversvømmelsesberegninger Konsekvens af klimatilpasning: reduceret oversvømmelse Reduktionen mindre for de store skybrudshændelser 100 og 1000 år. T100 Antal bygninger kld skade Antal bygninger Skade mio kr. Status KTP 53 101 124 reduktion 28 40 83 25 61 41

Birkedalen-oversvømmelsesberegninger Konsekvens af klimatilpasning: v. T=1000år begrænset reduceret oversvømmelse Store skader men de sker meget sjældent T1000 Antal bygninger kld skade Antal bygninger Skade mio kr. Status KTP 68 194 227 reduktion 53 134 166 15 60 61

Metode skadesrisikovurdering -Fastsættelse af skadesværdier. Greve erfaringstal Høje skadestal 2000-6000 i forhold til 1000kr./m3. I Greve bliver vandet fanget med lang opholdstid. Gamle moser bag strandvolde. Lavere skade hvis oversvømmelsen løber hurtigt væk igen Udpluk i forhold til vanddybden viser 1,25 mio. for vst. Større end 40 cm 0,5 mio. for vst. Mellem 20 og 40 cm 0,1 mio. for kældre (Tune) Forsikrings og pensionsdata: Skadeomkost Skadeomk_1 Samlet_udb alle 5. - 6. juli 2007 772461,381 241597,77 713087,6429 Med kælder 5. - 6. juli 2007 573270,5 248583,6 544000,0769 uden kælder 5. - 6. juli 2007 819329,8235 238271,19 764207,1395 Vandstand på terræn Skadeomkostning DKR/bygning OBS: m2 pris i forhold til bygningspolygon! Skadeomkostning DKR/m 2 over 40 cm 1,25 mio 6250 Bygning 20-40 cm 0,5 mio 2500 Bygning over 0 cm 0,1 mio 500 Kælder Skadeselementer

Metode skadesrisikovurdering GIS øvelse Opsplitning af oversvømmelseskortene (T=10,20,50,100 og 1000) i 3 dybde intervaller Samling af T=10,20,50,100 og 1000år i 3 dybde intervaller- som vist nedenfor Raster konverteres til polygoner for at kunne udføre GIS operationer Alle dybder (>0m) Kælderskade 500kr./m2 Dybder mellem 20 og 40 cm 2500 kr./m3 Dybder over 40 cm 6250 kr./m3

Metode skadesrisikovurdering Forbered bygningslag: Beregn bygningspolygonernes areal Mærk bygninger større end 50m 2 skure fjernes Mærk bygninger med kælder fra matrikelkort Generelt værdisætning: kun bygninger. Det vil vise sig skadesrisiko-reduktionen langt overgår anlægsomkostningerne i Birkedalen. Prissætning af bløde værdier bliver flødeskum på lagkagen

Metode skadesrisikovurdering Stempling af bygninger med gentagelsesperiode for oversvømmelse i de 3 dybdeintervaller Her for intervallet 20-40cm med KTP. De fleste sårbare bygninger rammes først ved T=1000år efter KTP

Metode skadesrisikovurdering Stempling af bygninger med gentagelsesperiode for oversvømmelse i de 3 dybdeintervaller (zoom) Her for intervallet 20-40cm med KTP. Mærkes med gentagelsesperiode bare vandet berører bygningen Alternativet er at kun medregne det oversvømmede areal - men: Gulve er vandrette, så når der er vand i en vis højde ved huset er det i hele huset Der suges vand op langs fundamenter og skader hele bygningen Krybekældre transporterer vand til hele bygningen Worst case beregning

Metode skadesrisikovurdering Beregn skader D(T) for hver gentagelsesperiode for hver bygning (gange med forsikringdata) Arealet for hver bygnings ganges med den relevantes skadesværdi. Vandstand på terræn Kan gøres med et par if-sætninger i sql Skade fra hus og kælder lægges sammen i D10-D1000 Skadeomkostning DKR/bygning Skadeomkostning DKR/m 2 Skadeselem over 40 cm 1,25 mio 6250 Bygning 20-40 cm 0,5 mio 2500 Bygning over 0 cm 0,1 mio 500 Kælder >40cm 20-40cm >0cm

Metode skadesrisikovurdering Skader summeres for alle bygninger for hver gentagelsesperiode hen over det ønskede område Eller exporter til excel og gør det i et hug for alle gentagelsesperioder analyse af summerede skader næste slide

Birkedalen-skadesrisikovurdering -Konsekvens af klimatilpasning: reduceret årlig skade EAD Skader for hver gentagelsesperiode vægtes: Den store skade T=1000år sker kun sjældent. Kurve- relation: D(T) skader mod gentagelsesperiode. EAD [mio.kr/år] - Årlig skadesrisiko i 2100 (ligger i K.F.) T0 den laveste gentagelsesperiode hvor der sker skader EAD =a*exp(b/a) Gentagelsesperiode T [m] ln(t) Skade [mio Kr.] Antal bygninger 10 2.30 39.4 35 20 3.00 46.2 44 50 3.91 104.6 74 100 4.61 123.6 101 1000 6.91 227.3 194 Skadesrisiko EAD [mio kr./år] 8.62 (kælder eller hus) Start skade T 0 [år] 4.92 Gentagelsesperiode T [m] ln(t) Skade [mio Kr.] Antal bygninger 10 2.30 0.0 0 20 3.00 0.3 2 50 3.91 12.1 23 100 4.61 83.0 40 1000 6.91 165.9 134 Skadesrisiko EAD [mio kr./år] 2.36 (kælder eller hus) Start skade T 0 [år] 16.59

Skadesrisiko ved klimatilpasning i 2100 Men vi skal kende skadesrisikoen i dag med og uden klimatilpasning for at se hvad gevinsten er! Gevinst!

Flere skadesrisici på den nemme måde Oversvømmelseskort-> CDS med klimafaktorer Eksisterende forhold-> CDS uden klimafaktorer Brug oversvømmelseskort og skadesopgørelse igen Vha. sammenligning af regnintensiteter- nye gentagelsesperioder

Vargighed minutter Flere skadesrisici på den nemme måde Maksimal Nedbørsintensitet my-m/s Gentagelsesperiode 2100 [år] Klimafaktor Brug oversvømmelseskort og skadesopgørelse igen Vha. sammenligning af regnintensiteter- andre gentagelsesperioder- ny EAD 1 2 5 10 30 60 180 360 720 1440 2880 Gentagelsesperiode for 2015 (ingen klimafaktor) GentagelsesperiodeT år / Klimafaktor 10 20 50 100 1000 1.3 1.32 1.35 1.4 1.4 54.0 62.9 76.0 88.8 126.5 48.1 56.5 69.0 81.2 118.5 36.9 43.9 54.7 65.3 100.0 27.3 32.8 41.5 50.1 80.0 14.6 17.7 22.6 27.5 46.1 9.2 11.2 14.3 17.4 29.3 4.2 5.1 6.5 7.9 13.0 2.6 3.1 3.9 4.7 7.5 1.5 1.8 2.3 2.8 4.3 0.9 1.1 1.4 1.6 2.4 0.6 0.7 0.8 0.9 1.4 40 90 320 875 12000 Paralellforskydning EAD = 8.62 mio. kr. pr år i 2100 EAD = 2.0 mio. kr pr år i 2016 EAD =a*exp(b/a)

Reduceret skadesrisiko ved klimatilpasning Skadesreduktion i nutidsværdi: S 2015 = 0 85 Sfør S efter e 0.03t dt = 98 mio. kr. 85 Omkostning til KTP tiltag med drift: C 2015 = 36 + 0 36 0.02 e 0.03t dt = 58 mio. kr. Tilbagebetalingstid (balance) på 32 år Specielt ved case: relativt billige tiltag i jordbassiner og store skader pr erfaring i Greve 2000-6000 kr/m3. Stor skadesreduktion af T=20 og T=50år inden for KTP. KTP kan betale sig Diskonteringsrente 3% Drift og reinvestering 2% Nutidsværdi: 98 mio. kr.

Skybrudssikring Politisk beslutning- vand på terræn: Hvad er den ønskede restrisiko? Kr/år? Eller Hvilken gentagelsesperiode for skade. Her antages skybrudssikring til 100 år, så skader sker max hvert 100. år

Skybrudssikring Max. skade hvert 100. år antag samme skadesprofil

Skybrudssikring Beregn rest skadesrisiko for skybrudssikring til 100 år. Ikke meget at reducere af- kun 15 mio. kr. Maksimalt 15 mio. kr. anvendes på skybrudssikring til T=100 år! Diskonteringsrente 3% Drift og reinvestering 2% Nutidsværdi: 98 mio. kr. Nutidsværdi: 15 mio. kr.