Strategi for forsknings- og udviklingsprogrammet ELFORSK

Relaterede dokumenter
Elforsk programmet prioriterer at:

Hub North. Den 30. November 2010

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

ELFORSK indsatsområder og strategi

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Du har frøene. Forskning, udvikling og demonstration som rykker. - vi hjælper dig med at få dem til at spire

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri

Klimaplan Tilskud til energieffektivisering i erhverv kombineret med ambitiøs implementering af energieffektiviseringsdirektivet

Strategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk

Målbillede for socialområdet

ELFORSK generel information

Energibesparelser i private virksomheder

Fremme af varmepumper i Danmark

EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

STRATEGI FOR MUDP

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Energi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

Energibesparelser i private virksomheder

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Informationsarbejdet vil primært knytte sig til formidling af demonstrationsprojekterne til øvrige virksomheder og til procesudstyrsleverandører.

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.

MUDP handlingsplan for december 2018

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Energibesparelser i den offentlige sektor. v/janne Uldall Elsparefondens Kunderådgivning

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Geodatastyrelsens strategi

ENERGILEDELSE - ENERGISTYRING

Energipartnerskab Region Sjælland & SEAS-NVE - gensidig udvikling

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af. eltransmissionsnettet m.v.

Regler for ansøgning til ELFORSK Udbud for 2019

Energirådgivning EnergiMidt

Det gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.

Baggrundsnotat D: Håndtering af energibesparelser i EMMA

F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater

Otte forslag til hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling

Hvorfor energieffektivisering?

Fordi vores klima er et fælles ansvar. BRANCHEFORENINGEN DANSK LUFTFART LUFTFART OG KLIMAUDFORDRINGER

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats

forslag til indsatsområder

Statsrevisorernes beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Fokus for energianalyser 2016

Svineafgiftsfondens strategi

Lokal Agenda 21-strategi

Bind 1 baggrunden og strategien for klimaarbejdet i Kolding Kommune

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Energiteknologier der kan bidrage til at løse miljøudfordringer og samtidig blive erhvervs- og forskningsmæssige

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Det grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.

DeIC strategi

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

2016 slår alle temperaturrekorder Planeten er ophedet

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Forskning. For innovation og iværksætteri

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

MSK Strategi

J.nr.: Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

En visionær dansk energipolitik

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt

Byggeerhvervets udspil til en mere energieffektiv bygningsbestand. Hvordan reducerer vi energiforbruget i den bestående bygningsmasse?

Transkript:

Strategi for forsknings- og udviklingsprogrammet ELFORSK Indhold Den energipolitiske sammenhæng... 1 Vision for fremtidens elforbrug... 2 Målsætninger... 2 Prioriteringskriterier... 3 Udviklingsmetoder... 4 Succeskriterier... 5 Med den politiske aftale af 9. maj 2003 blev bevillingsrammen for energiselskabernes forskningsog udviklingsprogram for effektiv energianvendelse, ELFORSK, varigt fastsat til 25 mio. kr. årligt. Den energipolitiske sammenhæng Under de markedsbaserede rammevilkår for det danske elmarked er det nødvendigt, at der løbende udvikles nye effektive energiteknologier, der hurtigt kan blive konkurrencedygtige på markedet, så eksisterende teknologier sættes under pres. Dermed skærpes konkurrencen til gavn for forbrugerne, der får en stærkere tilskyndelse til at bruge energien mere effektivt. Den nyudviklede teknologi medvirker herigennem til elbesparelser, der samfundsøkonomisk er omkostningseffektive at gennemføre. Effektiv energianvendelse med større fleksibilitet i elforbruget gør erhvervslivet og de øvrige elforbrugere mindre sårbare over for stigende eller varierende elpriser. Elbesparelser styrker også forsyningssikkerheden i det danske samfund, fordi det medvirker til at mindske afhængigheden af importeret energi og letter efterspørgselspresset på det liberaliserede elmarked. Gennem den opnåede CO 2 -reduktion bidrager elbesparelser til at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser. Realiseringen af det store potentiale for rentable elbesparelser i både den private og offentlige sektor vil også gøre den danske klimastrategi mere robust over for de forventede stigninger i internationale CO 2 -kvotepriser på længere sigt. En målrettet forskning og udvikling inden for effektiv energianvendelse kan også bidrage til regeringens mål om økonomisk vækst og øget konkurrenceevne. Elbesparelser hos erhvervslivets slutbrugere bidrager til lavere omkostninger, og udvikling af nye konkurrencedygtige Side 1 af 6

energiteknologier vil fastholde vigtige danske styrkepositioner på et markedssegment, hvor der allerede er opnået en betydelig dansk eksport. Der er behov for en langsigtet strategi for programmet med det formål at bidrage til flest mulige elbesparelser gennem teknologiudvikling og bedre brugeradfærd. Strategien skal også sikre størst mulig synergi med den øvrige danske og internationale energiforskning samt med den teknologiformidling, der foregår via energiselskaberne og andre aktører i markedet. Vision for fremtidens elforbrug Fremtidens elforbruger skal have en øget bevidsthed om energirigtig adfærd. Fremtidens elforbruger skal kunne dække sine behov for energitjenester med det mindst mulige elforbrug og de lavest mulige omkostninger. Forbrugerne skal have lettere ved at styre deres forbrug, fordi udbuddet af energieffektive alternativer til traditionel teknologi bliver større. Det skal være lettere at gennemskue apparaternes elforbrug og sammenligne med alternative muligheder. Det skal være enkelt at regulere driften af udstyr og muligt automatisk at tilpasse driftstider efter varierende priser på elmarkedet. Det skal være muligt som forbruger at vælge elforbrug, der er baseret på de mest miljøvenlige produktionsteknologier. Målsætninger For at realisere denne vision har energiselskaberne opstillet følgende målsætninger for forskning og udvikling i effektiv energianvendelse: Den danske forskning og udvikling i spareteknologier og -systemer skal være internationalt førende, således at der i Danmark udvikles teknologier og metoder, som ellers ikke ville være blevet realiseret, eller som er mere effektive end udlandets. Gennem konkrete projekter skal programmet bidrage til at fastholde og udvikle internationalt stærke forskningsmiljøer på de effektive teknologier, der har det største potentiale, for dermed at styrke dansk knowhow. Gennem en stærkere koordinering mellem alle led i energiteknologiernes fødekæde fra grundforskning til markedsindtrængen skal der sikres en effektiv udnyttelse af forskningsresultater og en innovativ videndeling mellem energiforskningens aktører. Dansk erhvervsliv skal aktivt inddrages i udviklingen af programmet. Det gælder både valg af udviklingslinier og indsatsområder, deltagelse i konkrete projekter for teknologiudvikling og som slutbrugere af den mere effektive teknologi. Programmet skal motivere til opbygning af dynamiske netværk af F&U-miljøer, producenter, teknologiformidlere og slutbrugere, der kan inspirere til stærkere helhedstænkning og udvikle nye ideer til indsatsområder og mulige teknologispring. Side 2 af 6

De produkter og systemer, der udvikles under programmet, skal være internationalt konkurrencedygtige, således at de hurtigt kan trænge frem både på det danske marked og i udlandet og på den måde bidrage til økonomisk vækst i Danmark, til øget eksport og til større globale miljøgevinster. Gennem stærke forskningsmiljøer skal programmet bidrage til et attraktivt uddannelsesmiljø, så der fortsat uddannes ingeniører og andre teknikere inden for energiteknologiområdet. Programmet skal gennem teknologiudvikling sikre en løbende tilgang af nye og mere effektive energiteknologier, der kan reducere slutbrugernes energiomkostninger. Programmet skal understøtte og fremme energirigtig adfærd hos slutbrugerne i Danmark. Programmet skal medvirke til, at det bliver lettere for elforbrugerne at tilpasse deres løbende forbrug til elmarkedets varierende priser, så deres samlede elanvendelse bliver mere effektiv, fleksibel og miljørigtig. Resultaterne af F&U-projekter og udviklingen af dynamiske netværk mellem F&U-miljøer, producenter, teknologiformidlere og slutbrugere skal bidrage til at udvikle og understøtte forsyningsvirksomhedernes DSM-aktiviteter. Prioriteringskriterier For at sikre, at programmets midler resulterer i den størst mulige elbesparelse, er det nødvendigt gennem en målrettet prioritering at samle bevillingerne på netop de projekter, der mest effektivt kan bidrage til at realisere de ovennævnte målsætninger. Det betyder, at der løbende må foretages fravalg af mulige indsatsområder for at frigøre midler til en mere langsigtet systematisk indsats på udvalgte områder. Prioriteringen vil ske i samarbejde med Energistyrelsen, erhvervsvirksomheder, forskningsmiljøer og teknologiformidlere. Prioriteringen af de teknisk-faglige indsatsområder vil bl.a. ske efter følgende kriterier: Der skal være et stort potentiale for effektivisering af slutanvendelsen ved introduktion af mere energieffektivt udstyr inden for det pågældende anvendelsesområde, og investeringsbehovet skal ses i relation hertil. Der skal eksistere - eller være lovende udsigter til at opbygge et F&U-miljø af international klasse, der fx vil være i stand til at skaffe yderligere F&U-midler fra bl.a. EUprogrammer og andre internationale forskningsprogrammer. Den forskningsmæssige udfordring skal være af en størrelse, så der er udsigt til at kunne inddrage innovative produktionsvirksomheder med økonomisk og organisatorisk kapacitet til at produktudvikle og markedsføre det pågældende udstyr. Det vil derfor være et væsentligt prioriteringskriterium ved udvælgelse af støtteegnede projekter, at der indgår den type producenter. Den kommercielle ibrugtagning af den udviklede teknologi skal kunne ske inden for en periode på 5-8 år og den udviklede metode skal kunne implementeres inden for 3 år. Side 3 af 6

Der skal i projekterne kunne etableres stærke faglige teams af erhvervsvirksomheder, forskningsinstitutioner og teknologiformidlere. Der skal være gode muligheder for at kunne forcere den nyudviklede teknologis markedsindtrængen, fx gennem forsyningsselskabernes kampagner og øvrige DSMaktiviteter og/eller en proaktiv mobilisering af større slutbrugere og deres brancheorganisationer. Det vil ikke altid være muligt at tilgodese alle kriterier i samme projekt, men de angiver en overordnet retning for, hvordan ELFORSKs rådgivende udvalg vil prioritere programmets projekter i evalueringsprocessen. Foruden de teknisk-faglige indsatsområder er der brug for at påvirke markedet og beslutningstagere for effektiv energianvendelse. Det skal ske ved at forske i og udvikle metoder, der kan fremme slutbrugernes efterspørgsel efter de mest energieffektive produkter gennem en større gennemskuelighed på markedet for energieffektivt udstyr, fx gennem energimærkning, dynamiske og interaktive markedsoversigter, markedskonforme ledelsessystemer samt enkle metoder og systemer til styring og regulering af elforbruget, herunder også en løbende tilpasning af elforbruget efter elmarkedets prissignaler (fleksibelt elforbrug). Der er ligeledes behov for at udvikle mere effektive adfærdsmæssige virkemidler over for aktører, der medvirker omkring energieffektivisering. For såvel de teknisk-faglige som de metode- og adfærdsmæssige indsatsområder skal der være gode muligheder for en effektiv og bred formidling. Udviklingsmetoder For at kunne realisere de opstillede målsætninger vil Dansk Energi opbygge netværk af forskellige aktører inden for de prioriterede faglige indsatsområder. Disse netværk skal bistå Dansk Energi og det rådgivende udvalg med at udvikle programmet, så det bedst muligt tilgodeser F&U-miljøernes kompetencer og modsvarer slutbrugernes langsigtede behov og efterspørgsel. Dansk Energi vil opbygge disse netværk både gennem regelmæssige workshops og gennem en proaktiv behandling af indkomne projektansøgninger. På de regelmæssige workshops vil F&U-miljøer, producenter, teknologiformidlere og slutbrugere gøre status for resultater af konkrete projekter inden for de enkelte faglige indsatsområder, drøfte udviklingen i slutbrugernes behov og efterspørgsel for på det grundlag at komme med ideer til operationelle handlingsplaner på de prioriterede indsatsområder og forslag til nye teknologiske og adfærdsmæssige udviklingstemaer. Dansk Energi vil udarbejde F&U-pjecer, der har til formål at orientere såvel myndigheder som potentielle ansøgere om ordningen. Pjecen og årlige afrapporteringer vil orientere relevante aktører om programmets målsætninger og prioriteringskriterier og derigennem bidrage til større gennemskuelighed. Op til de årlige ansøgningsfrister har programmets aktører mulighed for at diskutere konkrete projektideer med Dansk Energi, ELFORSK. Gennem denne målrettede kommunikation og dialog med programmets aktører vil energiselskaberne knytte stærkere kontakter mellem forskellige aktører, der kan supplere hinandens F&U-kompetence, og som derfor vil finde det attraktivt at gå Side 4 af 6

sammen i fælles projekter med stort potentiale. En effektiv kommunikation mellem aktørerne vil også bidrage til at kvalificere programmets ansøgningsrunder og dermed højne kvaliteten af F&Uprojekterne. Endelig vil den løbende dialog mellem energiselskaberne og programmets øvrige aktører bidrage til den fortsatte målrettede prioritering af fastsatte indsatsområder og inspirere til nye teknologiske og adfærdsmæssige udviklingstemaer. For at sikre, at den forskning og udvikling, som støttes af programmet for effektiv energianvendelse, kan udnytte eksisterende viden bedst muligt, vil Dansk Energi tage skridt til at få indsamlet, systematiseret og formidlet konkrete resultater fra gennemførte projekter, fx fra EFPprogrammets programområde for industrielle processer og produkter samt udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter (UFD-projekter) fra Energistyrelsens tilskudsordning til energibesparelser m.v. i erhvervslivet. Dansk Energi vil opretholde en løbende dialog med Energistyrelsen og andre relevante myndigheder for at sikre, at udviklingen af programmet sker i overensstemmelse med de aktuelle energi- og forskningspolitiske målsætninger og prioriteringer. Dansk Energi vil samordne sin indsats med de øvrige energiforskningsprogrammer for at opnå størst mulig synergi. Det sker allerede gennem den fælles programinformation, koordinering af ansøgningsrunder samt fælles Internet-platform for energiforskningen, men samarbejdet bør udvikles yderligere for at skabe en stærkere sammenhæng i energiteknologiernes fødekæde og derigennem opnå større nyttevirkning af F&U-ressourcerne. Dansk Energi vil gennem samordning med de systemansvarlige virksomheders energiforskningsprogrammer sikre, at de F&U-midler der anvendes til udvikling af miljørigtige elproduktionsteknologier og til effektiv energianvendelse, bruges på aktiviteter, der resulterer i størst mulig effektivisering af det samlede elsystem og derigennem opnår størst mulig elforsyningssikkerhed og mest miljøgevinst for elforbrugernes penge. Dansk Energi vil også samordne sin indsats med energiselskabernes teknologiformidlere (energirådgivere og kampagneansvarlige), producenter, rådgivere m.fl. samt evt. tilskudssponsorer som fx Elsparefonden, for at skabe de bedst mulige betingelser for en forceret markedsindtrængen af ny energieffektiv teknologi. En sådan samordning vil styrke planlægningen af fremtidige kampagner og andre fælles markedsføringsinitiativer og derigennem udvikle og understøtte forsyningsvirksomhedernes DSM-aktiviteter. Dansk Energi vil desuden sørge for at formidle programmet, dets faglige indsatsområder og vigtigste projektresultater gennem brochurer, de nævnte årsberetninger, fagbladsartikler, indlæg på temadage/seminarer samt gennem de regelmæssige workshops. Der lægges også vægt på, at ansøger gennem hele projektforløbet fra ansøgning til produktudvikling og markedsmodning af de opnåede resultater lægger tilstrækkelig vægt på formidlingen af resultanterne til gavn for programmets bidrag til at realisere energipolitiske målsætninger. Succeskriterier For at gøre det muligt at vurdere programmets effektivitet og gennemslagskraft har Dansk Energi opstillet succeskriterier, der skal vise, om programmet på sigt kan realisere sine målsætninger: Side 5 af 6

F&U-programmet skal have bidraget til at vedligeholde og videreudvikle F&U-miljøer af international klasse inden for 3-5 prioriterede indsatsområder inden for industrien (fx køling, trykluft, ventilation, pumpning, systemoptimering af elmotordrevne systemer eller synliggørelse af tomgangsforbrug) og i bygninger (fx belysning herunder diodelys, luftkonditionering, solafskærmning, dagslysudnyttelse, bygningsakkumulering og synliggørelse af standby-forbrug). På grundlag af F&U-programmets projekter skal der inden for de næste 5-8 år fremkomme nye kommercielt konkurrencedygtige produkter på markedet inden for anvendelsesområder som fx køling, pumpning, ventilation, belysning, systemoptimering samt styring & regulering, og sådanne produkter skal have opnået en synlig markedsandel. På grundlag af programmets aktiviteter skal der i løbet af nogle år være opnået en større gennemskuelighed på markedet for energieffektivt udstyr gennem energimærkning og/eller anden energirelevant produktinformation. Programmet skal i løbet af nogle år have bidraget til at udvikle metoder til effektivisering af erhvervslivets og den offentlige sektors energianvendelse og sikret implementering af disse metoder, så en større del af besparelsespotentialet kan realiseres under markedsbaserede rammevilkår. Programmet skal have bidraget til at give energiselskabernes energirådgivning en bedre samfundsøkonomisk rentabilitet gennem udvikling af mere energieffektiv teknologi og mere hensigtsmæssige rådgivningsmetoder. Elforbrugerne skal i løbet af nogle år kunne få et sådant overblik over deres elforbrug og råde over sådant reguleringsudstyr og -metoder, at de kan tilpasse anvendelsen af elforbrugende udstyr til elmarkedets varierende prissignaler og derigennem gøre deres elforbrug mere fleksibelt og effektivt. Elforbrugerne skal inden for nogle år have tilegnet sig en øget bevidsthed om, at køb og hensigtsmæssig anvendelse af markedets energirigtige produkter fører til privat- og samfundsøkonomiske besparelser. Programmet skal have udviklet virkemidler, der inden for nogle år har bidraget til at gøre elforbrugernes holdninger og adfærd mere energibevidste. Gennem sine årlige afrapporteringer vil Dansk Energi følge op på programmets målsætninger for at sikre, at de valgte prioriteringer, virkemidler og udviklingsmetoder svarer til de aktuelle behov. Side 6 af 6