Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling. Referat af ordinær generalforsamling den 23 juni 2016 Sted : Gentofte-Vangede IF`s lokaler Mosebuen 28B 2820 Gentofte Fremmødte : 17 deltagere plus bestyrelse I henhold til foreningens vedtægter var agendaen følgende: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af regnskab og eventuel revisionsberetning samt godkendelse af regnskab 4. Fastsættelse af kontingent 5. Indkomne forslag 6. Valg til bestyrelsen: 7. 8. Valg af revisor. 9. Eventuelt
Ad 1 : Valg af dirigent Formand Sven Kjær Nielsen bød velkommen til årets generalforsamling, og foreslog Bent Møller som dirigent, hvilket forsamlingen enstemmigt vedtog. Bent takkede for valget og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet, i henhold til vedtægterne. Vedtægterne siger, at generalforsamlingen skal afholdes hvert år inden udgangen af juni, og indvarsling skal ske med 5 dages varsel via e-mail eller telefon. Der var sendt en indkaldelse via e-mail til alle medlemmer primo juni. Dirigenten orienterede forsamlingen om punkterne på mødeindkaldelsen, og gik derefter over til punkt 2 på agendaen, formandens beretning. AD 2: Formandens beretning Sven takkede for ordet og indledte med at sige, at endnu et år er gået og der er sket meget i det forgangne år. Vi har måtte sige farvel til 2 gamle medlemmer. Den ene Kurt Haven og den anden Binus. Kurt var på mange måder en spøjs fætter, bestemt og pertentlig, og det udsprang nok af, at han havde arbejdet i DSB, hvor alt skulle komme til tiden. Kurt var også en lun jyde med humor, som også i flere år sad i Seniorklubbens bestyrelse. Senere på året gik en af de helt store i GVI s historie bort, nemlig Mogens Pedersen. Mogens Pedersen alias Binus var kendt i alle kredse, og især ungdommen i GVI var hans helt store kæphest. Binus havde sine meninger om næsten alt, og han så helst, at han fik ret, ellers kunne man diskutere med ham, om at få det. Binus havde et stort hjerte, når der kom børn med til fodbold, tog han og Jonna sig altid tid til at snakke med dem, spise slik og meget andet. 1 holdet blev hans et og alt, og det blev til mange timer da han sad i spilleudvalget,og når det rigtige hold skulle sættes, også nok fordi han ville have ret. Sven fortsatte, jeg kunne sige mange gode ting om Kurt og Binus, men skal vi ikke bare mindes dem med 1 minuts stilhed TAK. Formanden fortsatte, der er som sagt sket meget i det forgangne år. Vi har været på en tur på Flakfortet, hvor vi spillede minigolf og spiste frokost, og hyggede os. Som noget nyt i år, har vi fået en del kvindelige medlemmer, og det ser ud som om de også rigtig hygger sig. Vi har igen i år været på Bakken og i Tivoli og begge gange med efterfølgende spisning. Udover disse aktiviteter spiller vi stadigvæk billard hver mandag og spiser sammen den sidste torsdag i hver måned. Vi har fåret ny restauratør og det tør siges, at der overhovedet ikke mangler noget, når vi afholder vores sammenkomster. Seniorklubben har ligesom tidligere år, sammen med Støtterne uddelt en pokal og et pengebeløb til en ungdomstræner. Det blev i år meget fortjent Michael Sønderby. Ved sidste julefrokost var der et meget flot fremmøde vi var 60 deltagere, men vi tror og håber på, at mange flere vil finde vej til den kommende julefrokost lørdag den 10/12-2016. I år har vi prøvet, at afholde et bankospil i maj måned. Det gik rigtig godt og med et pænt lille overskud. En stor tak skal lyde til Elvin og Karin og alle vores sponsorer. Det var nok for sent på året, så det bliver på et andet tidspunkt næste år. Sven oplyste endvidere, at Seniorklubben i samarbejde med hovedforeningen har anlagt en ny petanquebane, og Sven påregner, at vi indvier den i dag. Vi hjælper til med at tage entre når 1 holdet spiller hjemme, og vi har ligeledes også malet borde og bænke. Formand Sven informerede om, at Seniorklubben fredag den 1 juli med 25 deltagere igen tager til Flakfortet og at turen går til Stege i august, hvor vi skal besøge en gammel Bunker, der er lavet om til købmandsbutik. Formanden sluttede med at sige alt i alt er der gang i vores seniorklub og det er jo dejligt. Sven overlod hermed beretningen til generalforsamlingens videre behandling.
Dirigenten spurgte om der var noget til beretningen. Sven havde en tilføjelse til beretningen, som i sin helhed gik ud på, at han havde lovet hovedforeningen, at Seniorklubben stillede mandskab til rådighed ved klubbens fødselsdag den 21/8-2016, selvom han ikke selv er tilbage fra ferie. Der var ikke mere til formandens beretning. Generalforsamlingen godkendte derefter med applaus, formandens beretning. Ad 3: Forelæggelse af regnskab. Jens Peter Duckert gennemgik et meget fint regnskab for 2015/2016. JPD oplyste at de 180 kr. under diverse er et gebyr for informationer fra banken på papir, og at vi som forening ikke kan undgå det. JPD gjorde i øvrigt opmærksom på, at regnskabet var blevet revideret af revisor Poul Gregersen. Efter gennemgang af regnskab spurgte dirigenten om der var nogle spørgsmål. Per Bjarvin spurgte om, hvorfor vi skulle være medlem af Danske Seniorer (ganske betydelig post i regnskabet), og om det var for, at vi kunne komme på Bakken og i Tivoli. Jørgen Petersen mener at ældresagen laver de samme ture. Mogens Sørensen der sidder i bestyrelsen i ældresagen her i Gentofte fortalte, at de kun laver/planlægger 4 ture om året. Mogens fortsatte med, at fordelen ved at være medlem af Danske seniorer er, at udvalget af ture er meget større, og de har blandt andet også turen til Stege i deres program. Poul Gregersen informerede om at udgiften til Flakfortet var medtaget i dette års regnskab og derfor ikke ville figurere i næste års regnskab. Kaj Olsen spurgte om overskuddet ved bankospillet. JPD svarede at det var inkorporeret under indtægter Sociale arrangementer. Dirigenten spurgte om der var flere spørgsmål. Det var ikke tilfældet og regnskabet blev vedtaget af generalforsamlingen. Ad 4: Fastsættelse af kontingent Ingen planer om ændret kontingent
Ad 5: Indkomne forslag Der var ingen forslag. Ad 6: Valg til bestyrelsen a) Valg af kasserer for 2 år Jens Peter Duckert modtager genvalg b) Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år Mogens Sørensen modtager genvalg Begge blev valgt med akklamation og bestyrelsen ser ud som følger: Formand: Sven Kjær Nielsen Kasserer: Jens Peter Duckert Bestyrelsesmedlem: Mogens Sørensen Bestyrelsesmedlem: Claus Lerche Ad 7: Valg af revisor for et år Revisor Poul Gregersen modtager ikke genvalg Bestyrelsen foreslog Karin Preisler som revisor Karin blev valgt med akklamation. Revisionen ser ud som følger: Revisor: Karin Preisler Ad 8: Eventuelt Jørgen Petersen spurgte, hvilke fødselsdage Seniorklubben sender en opmærksomhed til. Claus Lerche svarede, at der gives gaver til 70-80-90 års fødselsdage, men at man havde været repræsenteret ved en af vores sponsorers 60 års fødselsdage. Der var ikke mere til eventuelt. Dirigenten takkede for god ro og orden og generalforsamlingen sluttede med at udbringe et GVI leve.
Referent Claus Lerche Formand Sven Kjær Nielsen Dirigent Bent Møller Underskrift Underskrift