DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR

OKTOBER 2014 DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR NYE RAMMER, NY VÆKST

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST INDHOLD BAGGRUND 6 ANBEFALING OG VISION 8 VÆKSTTEAM FISKS ANBEFALINGER 12 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 16 BEDRE RÅDGIVNING OM RESSOURCEUDNYTTELSEN 16 BEDRE UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE 19 REALISERING AF POTENTIALER I DANSK INDUSTRIFISKERI 22 FISKERIHAVNENE, FISKERIETS OMDREJNINGSPUNKT 24 EN KLAR UDMELDING OM GRUNDLAGET FOR AKVAKULTUR 26 LIGE KONKURRENCE 29 4 INDHOLD

EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING 32 FISKERIPOLITIKKEN: LAD FISKERIET TAGE ANSVARET FOR EGEN VIRKSOMHED 32 AKVAKULTUR - FRA 25 ÅRS STRATEGIER TIL ET REELT VÆKSTGRUNDLAG 36 EN STØTTEADMINISTRATION I SAMSVAR MED ERHVERVSUDVIKLINGEN 40 KAPITALADGANG, GENERATIONSSKIFTE OG TILTRÆKNING AF ARBEJDSKRAFT 42 FORSKNING, INNOVATION OG UDDANNELSE SOM VÆKSTACCELERATOR 46 FISKEEKSPORT, EN HANDELSBALANCE I OVERSKUD 50 DANSK FISK, ET NYT BRAND? 54 DANSKE FISK, DANSKE FORBRUGERE 56 EFTERORD 60 KILDER 61 INDHOLD 5

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST BAGGRUND Danmark har en meget stærk og globalt orienteret sektor for fiskevarer. Ud af den samlede danske fødevareeksport på omkring 148 mia. kr. leverer fiskeeksporten godt 20 mia. kr. Nok til en placering som EU s største eksportør af fiskeprodukter. Førstehåndsværdien af de landede og opdrættede fisk er på ca. 4 mia. kr. Hertil kommer den værdiskabelse, der sker i de erhverv, der er tilknyttet produktionen. Fiskeri og akvakultur er vigtige erhverv for Danmark som fødevareland og som udvikler af miljøeffektiv produktion, og de er afgørende for erhvervsgrundlaget i de samfund, der skaber geografisk balance i Danmark. I Thisted Kommune er bidraget fra erhvervsklyngen Hanstholm Havn fx opgjort til en beskæftigelse på godt 2.000 personer og godt 12 % af kommunens skattegrundlag. Danmark har en stærk klynge af erhverv, der beskæftiger sig med akvakultur. Den består foruden produktionen og forarbejdningsindustrien af leverandører af fiskemel og fiskeolie, udstyr og knowhow, som eksporteres til en årlig værdi af knap 6 mia. kr. til store dele af verden. Fødevareministeren har bedt organisationerne bag denne rapports anbefalinger om at bidrage til regeringens vækstpolitik med en vækstplan for fiskeri, akvakultur og tilknyttede erhverv. Den opgave har organisationerne med VækstTeam FISK påtaget sig. VækstTeam FISK spænder fra fiskeriet og fiskeopdrætternes produktion af fisk over fiskeauktioner, forarbejdning, eksportvirksomhed og salg af fisk til fiskerihavne og leverandører af udstyr, systemer og know-how til dansk og internationalt fiskeri og akvakultur. Følgende organisationer står bag anbefalingerne: Danmarks Fiskeriforening PO Dansk Akvakultur Danmarks Pelagiske Producentorganisation Danmarks Fiskehandlere Danske Havne Danske Fiskeauktioner A/S Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark Marine Ingredients Denmark Danish Seafood Association Fiskeriets Servicefag 6 BAGGRUND

Erhvervene har en meget betydelig eksportandel. Derfor har VækstTeam FISK lagt vægt på, at anbefalingerne styrker de grundlæggende betingelser for erhvervenes konkurrenceevne og dermed mulighed for at skabe vækst. Nye rammer for fiskeri og akvakultur og ny innovation vil give den samlede sektor et betydeligt konkurrenceløft og det danske samfund et væsentligt vækstbidrag. Vækstmulighederne er betydelige. Der er reelle handlemuligheder for regering og erhverv til at fjerne barrierer for væksten på en række områder og iværksætte initiativer på andre områder, hvor væksten ikke afhænger af fjernelse af barrierer, men af nytænkning og udvikling. VækstTeam FISK forventer, at ministeren med udgangspunkt i rapportens anbefalinger vil tilvejebringe et bredt politisk grundlag for sektorens vækst nu og på længere sigt. VækstTeam FISK vurderer, at gennemførelsen af anbefalingerne kan udløse mere end en 40 % forøgelse af produktionsværdien i første omsætningsled. Visionen for VækstTeam FISK er at forfølge dette mål i et samarbejde mellem erhverv, myndigheder og forskning. BAGGRUND 7

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST ANBEFALING OG VISION VækstTeam FISKs overordnede anbefaling er at se fiskeri og akvakultur i et samlet værdikædeperspektiv, fra forvaltning til forbruger og ikke som i dag, som et reguleringsobjekt. Fiskeriorganisationerne peger på følgende hovedelementer i et nyt og vækstorienteret forhold mellem det offentlige og erhvervet: vækst i råvaregrundlaget resultatbaseret forvaltning effektiv administration og innovation Opgaverne for myndigheder og erhverv er forskellige, men målet om den bedst mulige udnyttelse af naturressourcerne må bære det fælles tankesæt. VækstTeam FISK peger på nødvendigheden af politisk lederskab for at sikre gennemførelse af politik og strategier for udviklingen af erhvervene. VækstTeam FISK vil på grundlag heraf aktivt arbejde for værdiskabelse, styrket samarbejde i sektoren og en styrket markedsorientering i lyset af de udfordringer og muligheder, som reformen af den fælles fiskeripolitik og globaliseringen medfører. VækstTeam FISK forventer, at arbejdet vil medføre et væsentligt større langsigtet udbytte af naturressourcerne. 40 % VÆKST - ET MÅL INDEN FOR RÆKKEVIDDE Dansk fiskeri kan med en målrettet indsats præstere øgede fangster, øget værdi og større værditilvækst. Fangsterne af de kvoterede arter afhænger af EU s ressourceforvaltning. Der foreligger kun få beregninger over hvor store forøgelser af fangsterne, der kan påregnes under den nye MSY (Maximum Sustainable Yield) forvaltning, bl.a. fordi MSY implementeringen endnu ikke er klar. EU Kommissionen har imidlertid allerede nu noteret, at udnyttelsesmulighederne for en række fiskearter er væsentligt forbedret. Hertil kommer, at forbuddet mod udsmid vil medføre, at kvoterne kan sættes højere idet fisk, der tidligere er udsmidt nu vil indgå i kvoteregnskabet. New Economic Foundation har beregnet, at de danske konsumfangster vil kunne forøges fra 288.000 tons i 2013 til 550.000 tons under MSY i 2020. VækstTeam FISK vurderer ikke, at dette idealbillede er et realistisk mål inden for de næste fem år, men en forøgelse til 350.000 tons synes opnåelig med en resultatbaseret forvaltning, der tillader fiskeriet at vælge de mest effektive fangstmetoder. 8 ANBEFALING OG VISION

Industrifiskebestandene blev gennem en årrække fisket på et højt og bæredygtigt niveau på mellem 500.000 tons og 1 mio. tons. I 2010 blev der fisket 570.000 tons, mens niveauet nu ligger omkring 350.000 tons. Årsagen hertil er naturlige udsving og en restriktiv og kontroversiel forvaltning. En forbedring af forvaltningen bør kunne give grundlag for et fiskeri i niveauet 800.000-1.000.000 tons afhængig af de naturlige udsving. En række betydelige fangstmuligheder udnyttes ikke i dag. Årsagen er en kombination af forvaltningsrestriktioner, markedsforhold og traditionsbundethed i fiskeriet. En række arter, som taskekrabber, skrubber og nytilkomne klimaarter kan udnyttes bedre af erhvervet selv. Store forekomster af højværdimuslinger, som fx hjertemuslinger og knivmuslinger uden for de traditionelle fiskeområder kan udnyttes, hvis forvaltningens generalforbud afløses af demonstrationsfiskerier og biologiske undersøgelser, der kan belyse udnyttelsespotentialet. Endelig er der de uønskede fangster, der ikke længere må udsmides til havs. Det er en ny råvare, der i øjeblikket har en lav værdi, og hvis udnyttelse frembyder særlige udfordringer. VækstTeam FISK har med en forsigtig tilgang valgt at sætte en 30 % forøgelse af råvaregrundlaget i det traditionelle fiskeri og en væsentlig ny omsætning fra uudnyttede ressourcer som det mål, man vil kunne opnå i 2020. Fiskebestandene vil i dette perspektiv blive udnyttet på et højt stabilt niveau. Primærproduktionen i akvakultur kan forøges med betydeligt mere end de 50 %, som ligger i Fødevareministeriets strategi (høringsudkast 24. februar 2014) og udviklingen i akvakultur vil balancere hensynet til vækst og miljø. Vækstperspektivet rækker ud over en forøgelse af råvaregrundlaget. Nye produkter, eksport af levende fisk osv. vil yderligere øge værdien i første omsætningsled, og både volumenforøgelsen og innovation og nye produkter vil styrke væksten og eksportmulighederne for havne og følgeindustri. Akvakulturklyngen eksporterede i 2012 for ca. 5,6 mia. kr. Frem mod 2020 er der potentiale til at øge eksporten med over 5 mia. kr. og skabe 1.800 nye arbejdspladser i yderområderne. ANBEFALING OG VISION 9

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Klyngen kan dermed give et væsentligt bidrag til at nå Vækstteam Fødevarers mål om at øge dansk eksport med op til 50 mia. kr. i 2020. Inden for rammerne af denne rapports anbefalinger vil dansk fiskeri og akvakultur kunne skabe en vækst, der matcher eller ligger ud over regeringens vækstambitioner på fødevareområdet. Den positive råvareudvikling vil sammen med en effektiv forvaltning og myndighedsudøvelse give dansk fiskeeksport en konkurrenceposition, der sikrer en stabil og vedvarende vækst i produktion og eksport. 10 ANBEFALING OG VISION

50 MIA.

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET ANBEFALING 1 Fiskerierhvervet inddrages direkte i samarbejdet med DTU Aqua om anvendelse af fiskeridata og prioritering af rådgivningsindsatsen. Den økonomiske fiskeriforskning tilknyttes DTU Aqua. ANBEFALING 2 Der iværksættes en analyse af barriererne for en bredere udnyttelse af de danske fiskeressourcer, herunder fisk, der tidligere er udsmidt. Analysen følges af pilot- og demonstrationsprojekter, der kan belyse forretningsgrundlaget for nye ressourcer. ANBEFALING 3 Der udvikles en samlet strategi for industrifiskeriet. ANBEFALING 4 Fiskerihavnene tager initiativ til at forbedre deres konkurrenceevne mhp. at øge tilførslerne af fisk. ANBEFALING 5 Miljøministeren fastsætter kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, afstemt med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og Helcom. Dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstoframme for vandplanområder på 1623 tons (gældende niveau), og 1200 tons for havstrategiområdet. ANBEFALING 6 Den øgede globale konkurrence om fiskeråvarer betyder, at Danmark må arbejde stærkere for lige konkurrencevilkår gennem en aktiv og sammenhængende politik for import af fisk til videre forarbejdning, detailsalg og eksport. 12 VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER

EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING ANBEFALING 7 Fødevareministeriet udarbejder en drejebog for fiskeripolitikkens udmøntning i en resultatbaseret forvaltning. Arbejdet bør omfatte både udmøntningen af fiskeriets grundforordning og Havstrategi-direktivet. Ministeriet sikrer en forankring af sin politik i Bruxelles og i de nye regionale samarbejder. ANBEFALING 8 Kommissionens retningslinjer for EU s akvakultur lægges til grund for dansk forvaltning af erhvervet, og anbefalingerne fra regeringens akvakulturudvalg gennemføres snarest fuldt ud. Miljøgodkendelsen af dambrug og havbrug afsluttes snarest. ANBEFALING 9 Fødevareministeriets støtte- og tilladelsesadministration tilrettelægges efter virksomhedernes investerings-, finansierings- og driftsplanlægning. ANBEFALING 10 EU midlerne til Hav- og Fiskerifonden hjemtages fuldt ud. Der sikres en finansiering, der afspejler kreditrisikoen og etableres en generationsstøtteordning under den nye Hav- og Fiskerifond. FORSKNING, INNOVATION OG UDDANNELSE SOM VÆKSTACCELERATOR ANBEFALING 11 Forskning og innovation knyttes tættere til de værdikæder, der skaber vækst og der gennemføres et serviceeftersyn af erhvervenes kompetencer og behov for tilpasninger. VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER 13

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST FISKEEKSPORT, EN HANDELSBALANCE I OVERSKUD ANBEFALING 12 Erhvervet udnytter og styrker regeringens satsning på nye markeder. DANSK FISK, ET NYT BRAND? ANBEFALING 13 Grundlaget for at brande dansk fisk mhp. at opfylde markedets krav til kritisk omsætningsmasse undersøges. DANSKE FISK, DANSKE FORBRUGERE ANBEFALING 14 Styrkelse af indsatsen for dansk fisk som en sund spise, en uudforsket delikatesse, en lokal fødevare og som en historie, der knytter sig til et gammelt erhverv på fuld omdrejningshøjde. 14 VÆKSTTEAM FISKs ANBEFALINGER

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET Det starter med råvaregrundlaget. Har vi tilstrækkelig præcis viden om, hvor meget der kan fiskes, udnytter vi alle relevante fangstmuligheder, hvordan skaber vi værdi af uønskede fangster, hvordan producerer vi flere fisk i opdrættet, og kan importen af uforarbejdede fisk øges. Lissabon traktaten fastlægger målet om maksimalt bæredygtigt udbytte af fiskeriet (MSY - Maximum Sustainable Yield). Dette mål knytter i tråd med Brundtlandtrapportens bæredygtighedsbegreb udnyttelse og bevaring sammen i én målsætning. Bæredygtighedsprincippet tager ikke udgangspunkt i et beskyttelseshensyn, det er en forvaltningstilgang, hvor man opretholder og udnytter naturressourcerne til økonomisk stabil vækst. Den nye EU fiskeripolitik fastholder forsigtighedsprincippet (Precautionary Approach) og tilføjer MSY princippet (Maximum Sustainable Yield). Det første princip skal sikre fiskebestandenes reproduktion, det andet princip en høj udnyttelse af bestandene. BEDRE RÅDGIVNING OM RESSOURCEUDNYTTELSEN ANBEFALING 1 Fiskerierhvervet inddrages direkte i samarbejdet med DTU Aqua om anvendelse af fiskeridata og prioritering af rådgivningsindsatsen. Den økonomiske fiskeriforskning tilknyttes DTU Aqua. Sikre data om fiskeriet og fiskebestandene og tolkningen af disse data er den første forudsætning for en pålidelig fiskeribiologisk rådgivning, som er afgørende for, hvor meget vi kan fiske. En solid rådgivning kræver fyldestgørende data for alle relevante bestande, pålidelige modeller til beregning af fangstmuligheder og en proces, 16 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

der sikrer, at rådgivningen er aktuel, når fiskeriet foregår. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler i dag reducerede fangstmuligheder, når der er usikker viden om forholdene. Utilstrækkelig rådgivning medfører således et direkte væksttab. Hertil kommer de risici for en lav udnyttelse af fiskeressourcerne, som gennemførelsen af lukkede havområder og økosystemhensyn kan påføre samfundet, hvis ikke de er videnskabeligt dokumenteret, og i øvrigt forvaltes på en måde, der tager hensyn til fiskeriets konkrete påvirkning og tilpasningsevne. Dataindsamling er en af DTU Aquas mest omkostningstunge opgaver samtidig med, at kravene til flere og bedre data vokser. Effektivisering og målretning af dataindsamling og dataanvendelse er derfor en betydningsfuld og vedvarende opgave. ICES rådgivning tager udgangspunkt i de ønsker og krav, der fremsættes fra EU Kommissionen. Det medfører ofte, at ICES afgiver sine anbefalinger i form af én given fangstmængde i stedet for at angive de forskellige valg og tilhørende konsekvenser, der er mulige inden for en bæredygtig forvaltning. ICES' rådgivning lægger dermed en betydelig binding på EU s Ministerråd, som træffer beslutning om EU fangstmængderne. Danmark bør derfor bidrage aktivt til udformningen af Kommissionens rådgivningsønsker for de bestande, der har væsentlig dansk interesse. Det kan fx ske i sammenhæng med indsatsen i det regionale samarbejde. Den nye fiskeripolitik understreger målet om maksimalt udbytte (MSY) og dermed øget fokus på fiskeriet som en økonomisk aktivitet. EU- Kommissionens Rådgivende Fiskerikomite har gennem mange år rådgivet på grundlag af såvel biologisk som økonomisk ekspertise. UK, Tyskland, USA og flere andre lande har sikret, at der er et økonomisk fagmiljø knyttet direkte til den biologiske og forvaltningsmæssige rådgivning. Reformen af fiskeripolitikken understreger behovet for en markant styrkelse af arbejdet med at vurdere de økonomiske konsekvenser af fiskeriregulering for erhvervet og følgevirksomheder. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 17

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Reformen indebærer betydelige risici for væksttab: Kravet om at fisk uden værdi skal landes og registreres, kravet om at konsumfisk under et vist mindstemål ikke må sælges til højeste pris, kravet om at blandede fiskerier skal stoppe, hvis der mangler kvote for blot én art og hele arbejdet med at balancere EU kvotefastsættelsen for bestande, der indgår i blandede fiskerier er vækstdræbere, hvis ikke de økonomiske konsekvenser af forskellige forvaltningsvalg indgår ved den løbende rådgivning og forvaltning. HANDLINGSPUNKTER Fiskeriets organisationer inddrages direkte i Fødevareministeriets myndighedssamarbejde med DTU Aqua. I sammenhæng hermed bør der etableres en koordination, der sikrer, at resultaterne af det store internationale programarbejde, der i disse år udføres vedrørende MSYmodeller kanaliseres ind i arbejdet med gennemførelsen af fiskeripolitikken og i forhold til de ændringer af reformpakken, som ny forskning kan give anledning til på dette punkt. Fiskeriøkonomerne under Københavns Universitet overflyttes til DTU Aqua for derved at integrere vurderingen af ressourcegrundlaget og den økonomiske udnyttelse i samme rådgivningssystem. Fødevareministeriet bidrager sammen med erhvervet til de rådgivningsønsker, som EU Kommissionen fremsætter over for ICES. Datagrundlaget for rådgivningsarbejdet styrkes og kvalitetssikres, bl.a. ved øget indhentning af data fra fiskeriet. Datasystemer og bestandsmodeller bør integrere ikke-videnskabelige oplysninger fra fiskerne mhp. at forbedre prognosesikkerheden. 18 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

BEDRE UDNYTTELSE AF FISKERESSOURCERNE ANBEFALING 2 Der iværksættes en analyse af barriererne for en bredere udnyttelse af de danske fiskeressourcer, herunder fisk, der tidligere er udsmidt. Analysen følges af pilot- og demonstrationsprojekter, der kan belyse forretningsgrundlaget for nye ressourcer. Reformen af fiskeripolitikken medfører, at al fisk - bortset fra en række mindre undtagelser, skal landes. Det medfører på kort sigt en væsentlig ændring i råvaretilførslen, hovedsagelig ved at fisk af mindre eller meget ringe værdi tilføres markedet. Tilførslen af denne nye råvare må antages at give et meget lille, eller måske negativt dækningsbidrag på kort sigt. Udnyttelsen af denne råvare er en erhvervsopgave, som VækstTeam Fisk vil arbejde aktivt for at løse. Erhvervet vil under Fiskeri- og Havfonden tage initiativer til at skabe værdi af de uønskede fangster, først og fremmest er der behov for at gennemføre konkrete demonstrationsprojekter for at fremskynde en forretningsgørelse af udsmidsfisken. DFPO (Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation), som varetager produktionsplanlægning og afsætningsstrategier for fiskeriet har allerede taget initiativ til at støtte dette arbejde. Den ny politik medfører en række udfordringer, hvis løsning erhvervet må bidrage til. Men på nogle punkter modvirker reformen sit eget formål. Hvor man tidligere krævede, at fisk under et vist mindstemål blev smidt ud, så er kravet nu, at de skal landes. EU har imidlertid besluttet, at de ikke må sælges til konsum. En torsk, der er under 35 cm, skal derfor landes og trække på fiskerens kvote, men må ikke sælges til fødevare. Denne regel bør fjernes, eventuelt gennem en hurtig nedskrivning af mindstemålet for de relevante fiskearter. Ressourcemulighederne i danske farvande omfatter også svagt udnyttede fangstmuligheder, og de rækker ud over de fiskerier, der reguleres af EU. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 19

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Arterne omfatter følgende kategorier: Industrifisk findes i store mængder og fisken kan landes i høj kvalitet. Marine ingredienser produceret af disse fisk i form af olie og proteiner er globalt højt efterspurgt og efterspørgslen forventes at stige. Der kan ske en værdiforøgelse gennem udvikling af specialprodukter såsom fiskolie til human konsum og farmaceutisk anvendelse. Demersale arter af lav værdi, bl.a. skrubber. Traditionelle arter, der kan tilføres højere værdi, fx ved at blive solgt som levende fisk. Nye biprodukter som alge- og tangproduktion og proteiner, olie. og gelatine. De svagt udnyttede fiskerimuligheder omfatter en række arter med et interessant potentiale, men med uopdyrkede markedsmuligheder. Fiskeri efter muslinger er i hovedsagen et dansk reguleringsanliggende. Muslingeforekomsterne omfatter blåmuslinger, hjertemuslinger, knivmuslinger, østers og mange flere. Fiskeriet foregår meget kystnært og i fjorde, bl.a. i Natura områder, hvor det er tæt reguleret. Imidlertid er der store uudnyttede forekomster af højværdimuslinger uden for beskyttede områder i alle danske farvande. Disse er stort set ikke udnyttet som følge af en manglende tradition, og fordi der ikke skelnes mellem Natura områder og ubeskyttede områder i den grundlæggende tilladelsesadministration. HANDLINGSPUNKTER Der iværksættes en tværfaglig værdikædeanalyse for anvendelsen af uønskede fangster. Analysen kobles med konkrete demonstrationsprojekter Der gennemføres en vurdering og revision af de fiskeribegrænsninger, som alene skyldes danske reguleringer eller utilstrækkeligt rådgivningsgrundlag. Danmark bør arbejde for, at EU s biproduktforordning og hygiejneforordning tillader, at anvendelsen af fiskeolie til foder eller konsum afhænger af slutanalyser af produktet fremfor en forhåndsklassificering af råmaterialet. 20 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST REALISERING AF POTENTIALER I DANSK INDUSTRIFISKERI ANBEFALING 3 Der udvikles en samlet strategi for industrifiskeriet. Danmark er EU s største industrifiskenation, industrifiskeriet udgør en vigtig del af økonomien for de store fiskerihavne, og det bidrager til vores position som producent af højværdifoder, bl.a. til akvakultur. Vi er verdens tredjestørste eksportør af fiskemel med en verdensmarkedsandel på godt 7 % og næststørste eksportør af fiskeolie med en andel på godt 15 %. Samlet var eksporten fra industrien på 3,4 mia. kr. i 2013. Den globale efterspørgsel efter mel og olie er stigende. Dansk eksport er kun begrænset af råvaregrundlaget. Siden 1988 er råvaregrundlaget for fiskemelog fiskeolieindustrien halveret. I perioden 1988-2002 modtog man i gennemsnit 1,5 mio. tons råvarer mod 750.000 tons i perioden 2007-2013. Dette inkluderer betydelige landinger fra udenlandske fartøjer. Nedgangen i de danske fangster har skabt en betydelig overkapacitet i forarbejdningsindustrien og et betydeligt samlet væksttab. De tabte fiskerimuligheder bør i videst muligt omfang genvindes. Fødevareministeriet har nedsat et industrifiskeudvalg, der skal undersøge mulighederne for at udnytte det fulde potentiale i industrifiskeriet. Udvalget bør definere en sammenhængende strategi for industrifiskeriet. HANDLINGSPUNKTER Der fastlægges en strategi og plan for det fremtidige danske industrifiskeri. 22 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

50% SIDEN 1988 ER RÅVAREGRUNDLAGET FOR FISKEMEL- OG FISKEOLIEINDUSTRIEN HALVERET

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST FISKERIHAVNENE FISKERIETS OMDREJNINGSPUNKT ANBEFALING 4 Fiskerihavnene tager initiativ til at forbedre deres konkurrenceevne mhp. at øge tilførslerne af fisk. Fiskerihavnene inddeles i tre grupper: 1. De store havne med landingsværdier over 80 mio. kr.: Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Hvide Sande. Fiskerihavnene har en direkte rolle for råvaretilførslen og for værdien af den fisk, der videredistribueres fra havnene. I 2012 blev der landet for 3,1 mia. kr. fisk i havnene. Havnenes investeringer i infrastruktur og faciliteter skaber et solidt fundament for auktions- og distributionssystemer, service- og forsyninger, og direkte adgang til det europæiske marked. Havnene er en bærende forudsætning for fiskeriets fremgang og for en række erhvervsklynger i tilknytning hertil. 2. De mellemstore havne med landingsværdier under 80 mio. kr.: Fx Nexø, Strandby, Hundested, Stubbekøbing, Bønnerup, Thorsminde, Grenaa og Esbjerg. 3. Kystfiskerihavne og landingssteder. Havnene konkurrerer både med andre danske havne og med udenlandske havne om at tiltrække landinger af fisk. Den teknologiske udvikling i fiskeriet skaber fortsat behov for opgradering af fiskerihavnenes infrastruktur for at forbedre hele fiskerisektorens konkurrenceevne over for fiskerihavne i Holland, England og Norge. 24 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

Havnene er det sted hvor råvaren kommer i land, og havnenes evne til at håndtere, omsætte og videredistribuere fangsterne er sammen med den service, de kan tilbyde fartøjer og fiskere, der lander i havnen en væsentlig forudsætning for at tiltrække råvarer fra danske og udenlandske fartøjer. HANDLINGSPUNKTER Erhvervet vil udvikle havnene gennem bl.a.: Tiltrækning af udenlandske landinger, nye serviceløsninger og løbende evaluering af, hvilke forhold fartøjsejerne lægger vægt på, når de skal vælge landingshavn. Udvikling af anden erhvervsaktivitet end kerneforretningen fiskeri, herunder gennem kortlægning af mulige erhvervsaktiviteter og ny anvendelse af ubrugte industriarealer. Øget samarbejde mellem havnene mhp. at forene åben konkurrence med en komplementering af serviceudbud. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 25

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST EN KLAR UDMELDING OM GRUNDLAGET FOR AKVAKULTUR ANBEFALING 5 Miljøministeren fastsætter kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, afstemt med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og Helcom. Dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstoframme for vandplanområder på 1623 tons (gældende niveau), og 1200 tons for havstrategiområdet. Akvakultur er en af verdens hurtigst voksende fødevareproducerende sektorer. Den globale produktion voksede i gennemsnit med ca. 6,2 % om året i perioden 2000 2012. Væksten er især sket i Afrika, Amerika, Asien og i europæiske lande, der ikke er medlem af EU. FAO vurderer, at der i 2050 vil være behov for yderligere ca. 48 mio. tons fisk alene som følge af den globale befolkningstilvækst. EU er den eneste region, hvor der har været et fald i produktionen i perioden 2000-2012. EU tegner sig for kun 1,5 % af den globale akvakulturproduktion i mængde og ca. 3,5 % i værdi. Samtidig er EU verdens største importør af fisk med en importandel på omkring 65 %. Udnyttelsen af akvakulturens vækstpotentiale forudsætter, at der produceres flere fisk. De naturmæssige forudsætninger, og den stærke danske erhvervsklynge af tilknyttede erhverv, giver oplagte muligheder for en øget produktion i Danmark. Hovedudfordringen for akvakultur er mangel på klarhed om kvælstoframmerne. Branchens potentiale kan kun realiseres, hvis der skabes klarhed om den acceptable udledning af kvælstof fra produktionen. Fødevareministeriet har i sit høringsudkast til akvakulturstrategi målsat en 50 % stigning i produktionen til ca 60.000 tons frem til 2020. I 2006 målsatte regeringen på baggrund af en politisk aftale en forøgelse af produktionen til 115.000 tons i 2013, inden for en kvælstoframme på 2.400 tons. 26 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

Planerne er imidlertid ikke fulgt op af tilstrækkelig konkret handling, og produktionen har de sidste 25 år konstant ligget på et niveau omkring 40.000 tons. Regeringen bør sætte de nødvendige beslutninger bag sine mål og sikre klare produktionsrammer for erhvervet. Det skal ske inden for Vandrammedirektivets og Havstrategidirektivets muligheder. Akvakulturudvalgets overordnede anbefaling er, at akvakultur skal reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning. Det forudsætter, at der tildeles kvælstofkvoter til dambrug og havbrug, og at disse kvoter afstemmes med kravene i vandplanerne, den danske havstrategi og Helcom aftaler. Tildeling af det nødvendige miljømæssige råderum for udledning af kvælstof er den mest kritiske forudsætning for vækst. På den baggrund bør dambrug og havbrug tildeles en samlet årlig kvælstofkvote på 2823 tons. Den fordeles med 1250 tons til dambrug og 373 tons til havbrug inden for vandplanområdet, hvilket svarer til den nu gældende ramme og 1200 tons til havbrug inden for havstrategiområdet. Bedre muligheder for at sammenlægge kvoter vil fremme en aktiv strukturudvikling. Ved at samle mindre kvoter kan der skabes tilstrækkelig kritisk masse for investeringer i større anlæg. Derfor skal tildeling af kvælstofkvoter suppleres med en bindende og gennemskuelig forvaltningspraksis for flytning og sammenlægning af kvælstofkvoter. EU Kommissionen og Den Europæiske Revisionsret påpeger, at koordineret fysisk planlægning er en afgørende forudsætning for vækst. En sådan planlægning vil reducere de administrative omkostninger for virksomhederne og mindske usikkerheden i godkendelsesprocedurer. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 27

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Det bidrager samlet set til at gøre nye investeringer mere attraktive. Erfaringer viser, at etablering af nye anlæg i det marine miljø kan give anledning til betydende interessekonflikter med andre brugere af vandområder. Derfor skal der gennemføres en marin fysisk planlægning, som inddrager både udvikling af de eksisterende havbrug gennem kompensationsopdræt inden for vandområder og etablering af nye offshore anlæg inden for havstrategidirektivet. Planlægning skal kortlægge egnede lokaliteter til vækst og vurdere den samlede miljøeffekt af den ønskede vækst i havbrugssektoren. HANDLINGSPUNKTER Produktionen i dambrug og havbrug i vandplanområder tildeles snarest en maksimal kvælstoframme på hhv. 1250 og 373 tons kvælstof og 1200 tons for Havstrategidirektivets område, og der gennemføres en samlet planlægning for lokalisering af havbrug i danske farvande. Effekterne af kompensationsopdræt, herunder bidrag til øget biodiversitet, dokumenteres, og der etableres en forvaltning, der muliggør anvendelse af kompensationsopdrættede muslinger til bundkultur, og der iværksættes udvikling af dyrkningsformen. I forvaltningen indgår hensigtsmæssige regler for placering af kompensationsopdræt, og for at havbrugenes høst af kompensationsopdrættede muslinger kan afskrives i kvælstofregnskabet på en administrativt overkommelig måde. 28 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

LIGE KONKURRENCE ANBEFALING 6 Den øgede globale konkurrence om fiskeråvarer betyder, at Danmark må arbejde stærkere for lige konkurrencevilkår gennem en aktiv og sammenhængende politik for import af fisk til videre forarbejdning, detailsalg og eksport. Danmark er blandt verdens førende fiskeeksportører, vi eksporterede fisk og fiskevarer for 21,4 mia. kr. i 2013. Importen udgør omkring 65 % af råvaretilførslen til dansk fiskeindustri resten kommer fra dansk fiskeri og en mindre del fra dansk opdræt. Det væsentligste potentiale for øgede råvaretilførsler ligger i en liberalisering af importen og en øget produktion i dansk akvakultur. EU har over årene liberaliseret importen af en række fiskevarer, men man opretholder fortsat en række told- og mængdemæssige begrænsninger. 176 ordninger regulerer importen gennem mængdemæssige begrænsninger. Danmark bør som en lille, åben økonomi gå foran i EU for at forenkle og liberalisere importen og befri den for importbegrænsninger. Import af råvarer til forarbejdning i EU skaber vækst og er til fordel for det samlede EU regnskab. Danmark må som den direkte interesserede part gøre en særlig indsats for at liberalisere handelen med råvarer fuldstændig. Liberalisering og toldlempelser gør det ikke alene, hvis besværlige toldregler og utilstrækkelig kapacitet ved toldbehandlingen forsinker varernes vej til industrien. Det er i dag situationen i en række tilfælde. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 29

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST I Danmark har myndighederne til forskel fra andre EU-lande - valgt at lade erhvervet betale for hele kontrolapparatet (drift og overhead) gennem afgifter, der er pålagt import, produktion og eksport, og kontrolafgifterne er løbet fra vore nabolande og pålægges aktiviteter, der er afgiftsfri i andre lande. Erhvervet betaler også for kontrollen i detailhandelen, der er fritaget for afgifter. De kontrolafgifter, der er pålagt fiskerierhvervet bør underkastes et kritisk eftersyn fra auktion/ import til slutforbrug og niveauet bør afstemmes med de andre lande i EU. EU reviderer i denne tid de fælles kontrolregler, og der er nu mulighed for at harmonisere og samordne afgifterne med de øvrige EU-lande. Myndighedsbehandlingen af import- og eksportvarer er et væsentligt konkurrenceparameter, og omkostningerne øges i takt med nye omfattende krav til dokumentation af varerne og deres oprindelse. Al dokumentation, der understøtter import og eksport, bør digitaliseres i overensstemmelse med regeringens egen målsætning om elektroniske løsninger, hvor det er muligt. Vore nabolande er foran på området. Import- og eksportkontoret i Fødevarestyrelsen skal sikres tilstrækkelige ressourcer for at kunne bistå eksporterhvervet med hurtige godkendelser, registreringer og opdaterede certifikater. 30 VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET

HANDLINGSPUNKTER Regeringen fastlægger på grundlag af en prioriteringsliste fra erhvervet en målsætning og arbejdsindsats for at liberalisere den internationale handel med råvarer. Afgifter og gebyrer pålagt fiskeriforarbejdningsindustrien og akvakultur gennemgås mhp. at afstemme dansk praksis med international praksis, primært i EU, og tilvejebringe en omkostningseffektiv administration. Der forudsættes et tværgående samarbejde mellem bl.a. Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Vækst- og Erhvervsministeriet og erhvervet. Nabotjek, hvor danske regler og dansk praksis tjekkes og afstemmes med andre EU-lande, bør gøres til en fast rutine, hver gang danske myndigheder overvejer skærpede regler eller rutiner. Der bør ligeledes være en mulighed for erhvervet at indmelde og foreslå regelforenklinger ud fra et forklar eller forsvind princip. Fødevarestyrelsen effektiviserer eksportgodkendelsesarbejdet og den veterinære dokumentation i Danmark digitaliseres. Toldreglerne og toldbehandlingen gennemgås mhp. at prioritere forenkling og effektivisering. Konkrete eksempler og forslag fremgår af bilaget, punkt 7. VÆKST I RÅVAREGRUNDLAGET 31

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING Den offentlige forvaltnings betydning for erhvervsinvesteringer og -innovation lader sig kun vanskeligt måle. Måske derfor har dette område unddraget sig en analyse af det vækstpotentiale en rettidig og incitamentsgivende forvaltning kan tilbyde. Offentlig styring - EU såvel som dansk, fylder stadig mere, i den enkelte virksomheds forretning. Offentlig styring bør derfor ses som en del af værdikæden. Det er uomgængeligt, at effektivisering og institutionel innovation i dette led må inddrages for at opnå en øget vækstorientering. FISKERIPOLITIKKEN: LAD FISKERIET TAGE ANSVARET FOR EGEN VIRKSOMHED ANBEFALING 7 Fødevareministeriet udarbejder en drejebog for fiskeripolitikkens udmøntning i en resultatbaseret forvaltning. Arbejdet bør omfatte både udmøntningen af fiskeriets grundforordning og Havstrategidirektivet. Ministeriet sikrer en forankring af sin politik i Bruxelles og i de nye regionale samarbejder. Reformen af den fælles fiskeripolitik introducerer et fundamentalt nyt princip om fuld kvoteafregning og forbud mod udsmid. Det medfører, at alle fisk som hovedregel skal ilandbringes, og at den enkelte fisker som udgangspunkt skal have en kvoteadgang til alle de fiskearter, han fanger. Det betyder, at der skal skabes afsætning for fangster af uønskede fisk, der hidtil er blevet udsmidt, og at fiskeren skal indrette sit fiskeri i nøje overensstemmelse med de fangstkvoter, han kan råde over. Reformen giver ikke konkrete løsninger på disse og de mange øvrige problemer, som de nye principper rejser, og det må forventes, at implementeringen vil strække sig over en årrække. EU- Kommissionen forventer, at en ny generation af regler vil se dagens lys i 2017. 32 EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING

Herefter kommer forhandlinger om reglerne i Ministerrådet og Parlamentet. Disse regler vil bestemme den enkelte fiskers dagligdag på havet. Det er afgørende, at Danmark har en klar og velkommunikeret målsætning og et tydeligt politisk lederskab i processen, således at regeringens og Folketingets mål om en resultatbaseret forvaltning, hvor fiskernes ansvar for at overholde de samlede fangstmængder modsvares af en frihed til at vælge metoder og redskaber i fiskeriet, ikke fortabes i ny detailregulering. Gennemførelsen af udsmidsforbuddet og MSYprincippet skaber den største usikkerhed om konsekvenserne af reformen. Reformens udsigter kan illustreres med to scenarier. I det første scenarie ses et svagt rådgivningsgrundlag, en rigid MSY tilgang og regelstyring af fiskeriet. Konsekvensen er, at fangstmulighederne ikke matcher kvoterne, og at fiskerne har begrænsede muligheder for at tilpasse fiskeriet til situationen på havet. Nogle fangster må omsættes med tab og højværdikvoter kan ikke udnyttes fordi der ikke er tilstrækkelige bifangstkvoter ( choke species ). I dette scenarie drejer forvaltningsdiskussionen sig om regel- og kontrolstramninger contra lempelser og ikke om rammer og udnyttelse Det samfundsmæssige udbytte vil være vedvarende lavt, og fiskeriets og havnenes rolle som vækstmotor i udkantsområderne vil degenerere. Det andet scenarie er det Det innovative fiskeri-samfund. MSY fastsættes under hensyn til fiskebestandenes samspil, og fiskeriet får frihed til at fiske de tildelte kvoter, som de vil. Frisættelsen fra regelstyring betyder, at brugerdreven innovation i redskaber, i nye metoder og teknologier vil udvikle fiskeriet. I dette scenarie drejer politik og forvaltning sig ikke længere om styring og kontrol, men om udbytte af den ressource, der er stillet til rådighed. Her begrænses det samfundsmæssige resultat kun af erhvervets egne evner og af den offentlige facilitering i form af forskning og støtte. Situationen i dag svarer meget godt til det første scenarie. Men reformen indeholder det legale grundlag for at realisere det andet scenarie, og tillige det politiske grundlag, idet både kommissæren og Ministerrådet har peget på behovet for regelforenkling og udelegering af ansvaret. EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING 33

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Det er en politisk ledelsesopgave at forfølge dette mål. Sendrægtighed og uklarhed om retningen risikerer at resultere i det tredje scenarie: Reformens politiske kollaps. Kravet om at også uønskede fangster skal tælle på fiskerens kvote og landes, stiller hidtil uhørte krav til, at fiskeriet tilrettelægges og udøves således, at fangsterne passer til kvoterne og andelen af uønskede lavværdifisk reduceres. Den opgave kan fiskeriet ikke tage ansvar for at løse, såfremt forvaltningen fastsætter reglerne for fiskeriets anvendelse af metoder og teknologi. Fiskeriet er indstillet på at løfte dette ansvar, såfremt de nødvendige frihedsgrader for udøvelsen af fiskeriet tilvejebringes. Reformen af fiskeripolitikken åbner for, at meget betydelige dele af fiskeripolitikken kan tilrettelægges regionalt; de flerårige forvaltningsplaner er det væsentligste instrument hertil. Hvis man i det regionale samarbejde kan blive enig herom, vil disse planer kunne vedtages som retsakter uden behandling i EU-Parlamentet og Ministerrådet. Det er afgørende, at det regionale samarbejde organiseres på en måde, der binder de formelle hensyn til retsgrundlag og proces sammen med målet om, at fiskeripolitikken skal skabe økonomisk vækst. I dag er det spirende regionale samarbejde opdelt i embedsmandsfora og rådgivende komitéer, hvor erhvervet og NGO er er repræsenteret. Embedsmandsgrupperne er ansvarlige for at forhandle og fremsætte forslag til bl.a. flerårige forvaltningsplaner. De Rådgivende Udvalg (AC erne, Advisory Councils) bliver hørt, men ikke nødvendigvis fulgt af embedsmandsgrupperne. Lidt forenklet kan man sige, at denne konstruktion adskiller proces fra substans. I den nationale danske procedure bliver de danske erhverv hørt om de delegerede retsakter, der er opnået enighed om blandt embedsmændene og disse vil også blive forelagt Folketinget i henhold til de normale EU procedurer. Det er imidlertid sjældent, at politik fastlægges under høringer af forslag, der allerede er udarbejdet og opnået bred mellemstatslig enighed om. Det er nødvendigt med en faglig og erhvervsorienteret styrkelse af det regionale samarbejde. Det bør ske ved, at embedsmandsgrupperne og de rådgivende udvalg træffer beslutningerne sammen under ledelse og ansvar af det enkelte lands myndighedsrepræsentant. Det er ikke en ny model, den har fungeret i de internationale fiskerikommissioner i over 40 år. Danmark tog klart politisk ansvar for reformen, der er brug for at det politiske ansvar fastholdes indtil reformen er gennemført. 34 EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING

HANDLINGSPUNKTER Fødevareministeriet udarbejder sammen med erhvervet og rådgivningen i 2014 en drejebog for mål, midler og initiativer, der skaber en resultatbaseret forvaltning inden for EU-rammerne. Det er vigtigt hurtigt at tilvejebringe en klar dansk forhandlingsposition, der rækker fra de overordnede principper til de konkrete regler, der gennemføres. Arbejdet må forventes at foregå frem til 2020. Det bør fokusere på: Frivilligt valg for fiskeren til at vælge redskaber og fangstmetoder. Anvendelsen af MSY-princippet, og fastlæggelsen af TAC er under hensyn til de blandede fiskerier og til, at al fisken afregnes (kvoteopskrivning). Etablering af et indfasningsprincip, der muliggør, at resultaterne af demonstrationsprojekter inddrages direkte i regeludviklingen. Fødevareministeren tager initiativ til en ministeraftale på Nordsø- og Østersøplan der sikrer, at de regionale embedsmandsgrupper og de rådgivende fiskerikomitéer drøfter den regionale fiskeriforvaltning i et samlet forum. Fødevareministeren må lægge en politisk vægt bag hele gennemførelsesarbejdet, der matcher den indsats, man gjorde for at etablere de nye principper. Arbejdet bør prioriteres højt, det må hurtigt lede til en forhandlingsposition, som kan fremføres i EU af både regering og interesserepræsentanter. EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING 35

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST AKVAKULTUR - FRA 25 ÅRS STRATEGIER TIL ET REELT VÆKSTGRUNDLAG ANBEFALING 8 Kommissionens retningslinjer for EU s akvakultur lægges til grund for dansk forvaltning af erhvervet, og anbefalingerne fra regeringens akvakulturudvalg gennemføres snarest fuldt ud. Miljøgodkendelsen af dambrug og havbrug afsluttes snarest. Revisionen af fiskeripolitikken prioriterer vækst i EU s akvakultur og EU Kommissionen har udarbejdet et sæt strategiske retningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren med fokus på fire prioriterede områder: Administrative procedurer, koordineret fysisk planlægning, lige vilkår og konkurrencedygtighed. I Danmark afleverede Regeringens Akvakulturudvalg i 2010 en række anbefalinger, der skal bane vejen for vækst i akvakultur (se rapporten under kildehenvisninger). Den overordnede anbefaling fra Regeringens Akvakulturudvalg var i 2010, at akvakultur overgår til resultatbaseret regulering, hvor der indføres et system med omsættelige kvoter for kvælstofbelastningen, og der samtidig sker en afvikling af detailregulering. Udvalget vurderede, at det vil skabe de nødvendige rammebetingelser for en udvikling i respekt for miljømålene i vandrammedirektivet og de nationale vand- og naturplaner. En sådan regulering vil give producenterne et incitament til at investere i nye teknologier for at opnå størst mulig produktion inden for den givne kvælstofbegrænsning. Akvakulturudvalget anbefalede endvidere, at reguleringen understøttes af forskning, brugerdreven innovation og udvikling af mærkningsordninger. Det anførtes i anbefalingerne, at perspektivet er både vækst i erhvervets produktion og konkurrenceevne og et forbedret vandmiljø. 36 EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING

Flere af udvalgets anbefalinger er endnu ikke gennemført. Anbefalingerne suppleres her med andre anbefalinger, som bygger på erfaringer, der er opnået siden Akvakulturudvalgets rapport. Ansøgninger om miljøgodkendelse af dambrug eller havbrug kan strække sig over flere år. Lange og uigennemskuelige sagsbehandlingstider hæmmer investeringer i produktion og vækst. Ikke mindst lægger de sig i vejen for et bedre miljø og for investeringer, der kan forbedre den vilde faunas passage i vandløbene. En række mindre traditionelle dambrug, hvoraf mange ikke er miljøgodkendt, står over for betydelige krav, der kræver investeringer, som produktionen ikke kan bære. En fremtidssikring af deres produktion kan ske ved en strukturudviklingspakke med støtte til fjernelse af spærringer og opkøb af kvælstof, der klausuleres, så de kun kan videresælges til de dambrugere, der ønsker at investere i og udvikle deres virksomheder. Omlægningen skønnes at kunne øge produktionen med 5000 tons fisk svarende til en årlig omsætning på 110 mio. kr. Forslaget understøttes af akvakulturudvalgets anbefaling om, at ikke miljøgodkendte dambrug skal godkendes snarest, og at der som led i fjernelse af spærringer oprettes en central pulje til dækning af de økonomiske omkostninger, herunder erstatninger til de berørte dambrug. Ansøgninger om godkendelse af dambrug eller havbrug kan strække sig over lang tid. Det er ikke unormalt, at processen strækker sig over mere end 18 måneder. I grelle tilfælde kan der gå flere år. Tilladelser til akvakultur er fordelt over flere ministerier hvilket komplicerer ansøgningsproces og behandlingstid. Lange og uigennemskuelige sagsbehandlingstider hæmmer vækst i produktion og kapacitet. Det begrænser virksomhedens muligheder for at planlægge og gennemføre lønsomme investeringer, og det skaber usikkerhed og forsinkelser i forhold til støttemulighederne i fiskeriprogrammet. EU Kommissionen og den Europæiske Revisionsret peger på behovet for at forenkle de administrative procedurer for udstedelse af tilladelser til akvakultur. EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING 37

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST Kommissionen gør gældende, at administrative omkostninger og procestid har afgørende indflydelse på konkurrenceevnen. Kommissionen henviser bl.a. til Norge, hvor sagsbehandlingstiden for tildeling af licenser er reduceret fra 12 til 6 måneder. Derfor skal der indføres en tidsbegrænset sagsbehandlingstid på maksimum 6 måneder ved ansøgning om miljøgodkendelse for etablering eller udvidelse af produktion. Erfaringer fra kommuner, som har indført LEANmetoder i sagsbehandling af miljøgodkendelser, skal inddrages. EU Kommissionen har opfordret medlemsstaterne til inden 2013 at besvare 7 konkrete spørgsmål vedrørende administrationen: 1. Antal nye tilladelser udstedt i perioden 2007-2013. 2. Succesraten for ansøgninger i %. 3. Antal ansøgninger der er under behandling. 4. Den gennemsnitlige behandlingstid i antal måneder. 5. Antal af offentlige myndigheder der er involveret i sagsbehandlingen. 6. Den gennemsnitlige omkostning for ansøger. 7. Den gennemsnitlige varighed af en tilladelse. Danmark har ikke besvaret henvendelsen. 38 EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING

HANDLINGSPUNKTER Der opstilles umiddelbart en gennemskuelig forvaltningspraksis for flytning og sammenlægning af kvælstofkvoter med henblik på at understøtte og forbedre investeringsgrundlaget og fremme en aktiv strukturudvikling. Samtidig igangsættes udviklingen af et system med omsættelige kvoter for, at udviklingen kan styres af markedet i stedet for af en forvaltning. Alle havbrug miljøgodkendes snarest, da det udgør fundamentet for produktionsudvidelser. Der vedtages en strukturudviklingspakke for mindre, traditionelle dambrug med to statslige midler til fjernelse af spærringer og til opkøb af foderkvoter. Danmark besvarer Kommissionens syv spørgsmål snarest, og der opstilles en tidsbegrænset sagsbehandlingstid på 6 måneder ved ansøgning om miljøgodkendelse for etablering eller udvidelse af eksisterende produktion.

DANSK FISKERI OG AKVAKULTUR - NYE RAMMER, NY VÆKST EN STØTTEADMINISTRATION I SAMSVAR MED ERHVERVSUDVIKLINGEN ANBEFALING 9 Fødevareministeriets støtte- og tilladelsesadministration tilrettelægges efter virksomhedernes investerings-, finansierings- og driftsplanlægning. Den løbende administration af tilladelser og støtteordninger bestemmer i vidt omfang, hvor hurtigt erhvervet kan gennemføre sine investereringer. Og behandlingen af tilladelser til fiskeri og akvakulturdrift er afgørende for erhvervets driftsplanlægning. Bevidstheden om værdien af en enkel og rettidig forvaltning for erhvervets vækst bør fremmes. Regeringen afsætter betydelige midler til støtte for danske virksomheders investeringer og innovation. I forhold hertil er arbejdet for at identificere og høste gevinsterne af en effektiv forvaltning og administration beskedent. Den kommende Hav- og Fiskerifonds vigtigste opgave bliver at støtte legitimiteten af den ny fælles fiskeripolitik gennem en vækstorientering. Det er vigtigt, at prioritere anvendelsen af midler rigtigt og sikre, at flowet til erhvervene og udviklingsprojekterne ikke skaber en begrænsning i investeringstempoet, men det modsatte. Væksten skabes ikke af den enkelte investering, men af tempoet i investeringerne. I dag opererer man med faste ansøgningsfrister og en betydelig efterfølgende sagsbehandlingstid, før der foreligger en afgørelse. Det er ikke en moderne vækstorienteret forvaltning. Tankegangen om at støtten skal målrettes ud fra meget detaillerede prioriteringssystemer er også problematisk. For det første er processen tidkrævende både når regelsættet skal sættes op, og når det skal administreres. Dertil kommer, at prioriteringen nok får den ønskede effekt på den givne investering, men effekten vil ofte udlignes med den næste investering, og den næste igen. Målretningen af støtten bør derfor ikke gøres mere sofistikeret, end EU forlanger. Hav- og Fiskerifondens udviklingsstøtte, spiller en central rolle for EU og den nationale politikudvikling. Men ofte kan mulighederne for politikudvikling ikke planlægges i forvejen, og systemet med faste ansøgningstidspunkter og lange sagsbehandlingstider holder ikke i en verden i bevægelse. UK, som er det EU land, der er længst mht. gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik har en smidig administration af ordningen. GUDP (Grønt Udviklings og Demonstrations Program) er ligeledes en værdifuld ordning for fiskeriet, men dens effekt begrænses af, at den har vanskeligt ved at støtte den type udvikling, som fiskeri- og akvakulturvirksomheder ofte 40 EN VÆKSTORIENTERET FORVALTNING