Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri

Transkript

1 Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri En lovende resource Jeg vil først takke arrangørerne for at have taget inititativ til denne workshop, og udtrykke min glæde for at Færøske forskere og virksomheder tager aktiv del i udviklingen af den spirende tang-industri. Tangindustri er, som I nok alle ved, i meget hastig vækst. Verdensproduktionen er tredoblet fra 7 mio. tons i 1997 til over 25 mio. tons opdrættet tang i 2015, og endnu bliver 99% af tangen dyrket i Asien. Anvendelsesmulighederne er mange. Tang er meget sundt, og en stor del af produktionen af tang fra de nordlige farvande kommer højst sansynligt til at blive anvendt direkte til konsum, og også som højt forarbejdede ingredienser i andre fødevarer, i medicin, kosmetik og i industriprodukter. Andre anvendelsesområder som bl.a. tangplastic er under udvikling, og tang som dyrefoder, gødning og grønt brændstof er ligeledes kendte anvendelsesmuligheder. Der er derfor potentiale til en meget stor industri, også på vore breddegrader. Alene i Norge har forskere vurderet at produktionen af tang kan vokse til 20 mio. tons i 2050, og til en værdi på ca. 40 mia. Kr. Tangen er en lovende resource, og endnu har vi kun taget de første spæde skridt i forsøgsdyrkning. Vi har derfor en sjældent god mulighed for at komme rigtigt fra start, og at lægge det bedst mulige fundament for et nyt blomstrende erhverv, til glæde for os alle. Vi har i dag rige erfaringer med fiskeopdræt, og en vigtig del af udfordringen, i at udviklingen dette nye potentiale, ligger i at udnytte synergimulighederne mellem bæredygtig dyrkning af tang og opdræt af laks og skaldyr i samme områder. 1

2 Forskning og udvikling Men vi har stadig meget at lære om dyrkning, forædling, anvendelse og salg, før vi for alvor kan udvikle en ny stor industri. Jeg er derfor taknemmelig for at færøske og nordiske forskere, kokke og andre ildsjæle de senere år har sat tang på dagsordenen, og for de netværk I har skabt mellem forskere og producenter i norden og videre ud i verden. Færøerne, har et spændende miljø for tangforskning og udvikling. Fiskaaling forsker både i dyrkning af tang og i praktisk anvendelse, og her på inova har forskere fra mange forskellige fagområder, kokke og andre praktiske udviklere og private virksomheder, mulighed for at mødes i et tværfagligt miljø, og udveksle ideer og lægge fundamentet for alle elementer i en fremtidig tangindustri. Forskningen er også en vigtig del i rammebetingleserne for industrien, og den siddende regering har som erklæret mål at opprioritere erhvervsforskning. Industrien skal også tilskyndes til at deltage mere i forskning med et offentligt privat samarbejde efter krone-for-krone princippet. Endnu er tangforskningen foran den egentlige industrielle udnyttelse, og således har begge de færøske selskaber, som i dag dyrker tang, forskning som et bærende element og de har formået at tiltrække international forskningsmidler til deres virksomhed. Vores rige erfaringer og store ekspertise, inden for både fiskeri, fiskeopdræt, havforsking og marin biologi udgør et godt og solidt fundament for tangindustrien. Der er en spirende interesse for at komme i gang med industrien og spørgsmålet er derfor ikke så meget om denne rige og uudnyttede resource vil blive til en rigtig industri, men hvornår og hvordan. 2

3 Når der for alvor kommer gang i opdrættet, vil der også være grundlag for en række forskellige industrier til forædling af tang til konsum, industri og andre produkter, samt til serviceindustrier. For der er nok ingen tvivl om, at de mange virksomheder som i dag servicerer fiskeopdrætsindustrien og fiskeflåden med stor success, vil være interesserede i at udvide til endnu en beslægtet industri. Regulering Det er derfor yderst vigtigt, og et erklæret mål i regeringsgrundlaget, at vi sikrer at gode retlige rammer for nye opdrætserhverv, som medvirker til at potentialet for dyrkning af tang bliver udnytter optimalt. Loven om opdræt omfatter alle former for opdræt i det marine miljø, også tang. Og der kræves tilladelse for at dyrke tang inden for 200 sømils grænsen. For al opdræt gælder, at selskaber, som ansøger om tilladelse skal være hjemmehørende på Færøerne, og at ingen enkelt udenlandsk person eller selskab kan eje mere end 20% af selskabskapitalen i opdrætsselskabet. Dyrkning af tang antages ikke at have negative biologiske effekter, snarere det modsatte. Større tangproduktion medfører imidlertid brug af store søarealer. I forbindelse med etablering af virksomhed vedr. dyrkning af tang vil der derfor være flere hensyn, som skal ivaretages, f.eks, hensyn til eksisterende opdrætslokaliteter, fiskerirettigheder og sejlruter. Udfordringerne og reguleringsbehovet vil derfor især have tilknytning til arealbrug i forbindelse med etablering og drift af virksomheden i forhold andre interesser i brugen af søarealet. Da loven dækker alle former for opdræt, er det overordnede lovværk vedr. regulering af dyrkning af tang for så vidt på plads. Den gældende lov om opdræt er imidlertid indrettet til det behov der har hidtil været for regulering, og derfor er forskrifter til loven først og fremmest rettede mod fiskeopdræt. Der er nu behov for supplerende administrative 3

4 forskrifter og præciseringer i loven, som kan skabe større klarhed og gennemsigtighed, om de retslige rammer for dyrkning af tang. Derudover er der behov for at gennemse opdrætsloven med henblik på arealdisponeringen bl.a. i forhold anden akvakulturvirksomhed end lakseopdræt. Her er det især relevant at revurdere reglen i administrativ praksis om, at der kun gives tilladelse til én opdrætter på hver opdrætsfjord. Dette vender jeg tilbage til om lidt. Regeringen har derfor igangsat et lovforberedende arbejde, som skal være færdigt omkring årsskiftet. Forslaget bliver forberedt af Udenrigs- og erhvervsministeriet sammen med Heilsufrøðiliga starvsstovuna, som er udøvende myndighed for opdræt. Andre institutioner som Fiskaaling og miljøstyrelsen bliver inddraget i relevante dele af arbejdet, og aktørerne i erhvervet vil naturligvis også blive hørt undervejs i processen. Arbejdsgruppen, som skal udarbejde forslag til ny lovgivning om opdræt skal behandle en række punkter bl.a. disse: 1. Ejerbegrænsning dvs. regler for hvor stor andel af resourcerne en enkelt aktør kan have rettigheder til. 2. Principper for udstedelse af opdrætslicenser til madfiskproduktion på havet 3. En opdrætter en fjord 4. Hensyn til andre interesser på fjorde og sund 5. Forsøgs og udviklingsprojekter 6. Miljø 7. Dyresygdomme 8. Udenlandsk ejerskab 9. Hensyn til udkantsområder 10. Bæredygtig udvikling 4

5 At finde plads til tang Den største udfordring som tangopdrættere i dag står overfor er at finde plads til at dyrke tang i konkurrence med lakseopdrættet. Efter bekendtgørelse om sygdomsforebyggende drift af opdrætsanlæg er søarealet, som med nuværende teknologi er egnet til lakseopdræt, inddelt i opdrætsfjorde. Efter administrativ praksis har der udviklet sig en er regel gående ud på, at der kun gives tilladelse til opdræt til én opdrætsvirksomhed på samme opdrætsfjord. På Færøene er der allerede hård kamp om fjordene. Lakseopdrættet har rejst sig til at blive Færøernes største eksportindustri på blot få år, efter at have været i dyb krise på grund af ILA i halvfemserne. Lakseeventyret, som vi har oplevet de senere år, har kun været muligt i kraft af en stor fælles indsats mellem myndigheder og industri, med en enklel og fast håndhævet regulering. Man vil for enhver pris undgå en lignende krise, som den som næsten lagde hele lakseindustrien øde. Reglen om kun at have en opdrætter for hver opdrætsfjord har været bærende i reguleringen, og det har for lakseopdrættet fungeret godt. Reglen betyder, at hver opdrætsfjord anses som én driftsenhed m.h.t. udsættelse af smolt, slagtning og braklægning. Reglen er enkel og effektiv og gør at hvert enkelt opdrætsselsskab kan planlægge og drive virksomheden, uden at være afhængigt af, hvordan andre opdrætsselskaber på samme opdrætsfjord planlægger og driver deres virksomhed. Reglen kan dog være problematisk hvis den f.eks. forhindrer at en ny aktør kan drive virksomhed med dyrkning av tang på en opdrætsfjord, hvor der i forvejen er en lakseopdrætter. De to selskaber, som i dag dyrker tang, driver således deres virksomhed på tre lokaliteter, som er knyttet til eksisterende tilladelser til lakseopdræt, som er tilhørende et lakseopdrætsselskab. 5

6 I arbejdet med at opdatere opdrætslovgivningen skal der derfor overvejes om der er behov for ændring eller præcisering, således at spørgsmålet om der kan drives virksomhed med dyrkning av tang på en opdrætsfjord, ikke skal afgøres efter en generel regel om, at der kun skal være et opdrætsskab på en opdrætsfjord, men derimod efter en konkret vurdering af, om tangdyrkningen er forsvarlig, med hensyn til miljømæssige forhold, spredning af sygdomme, og andre interesser i brugen af søarealet. Det er også meget sansynligt at det vil være bedre for fjordene og for alle erhvervene, hvis vi kan skabe rammer hvor flere former for opdræt trives sammen. Vi ved alle at monokulture er meget sårbare. Sygdomme og andre plager kan sprede sig hurtigt og der kan opstå problemer med manglende naturlig rensning af miljøet. Det bedste må derfor være at nærme sig det naturlige økosystem så vidt muligt, og der kan tangdyrkningen spille en meget væsentlig rolle. Arbejdsgruppen skal som sagt levere sine anbefalinger omkring årsskiftet, og målet er at den nye opdrætslov skal lægges for lagtinget i foråret. 6