Velkommen til Grøn Gas Forum 21. september 2016 15. marts 2016 Grøn Gas Forum 1
Program 13:00 Velkommen til Grøn Gas Forum Jeppe Danø, Energinet.dk 13:10 Grøn gas fra et analyseperspektiv Søren Dupont Kristensen, Energinet.dk 13:30 Branchedeklarering for bionaturgas Søren Dyck Madsen, Økologisk Råd Jeppe Bjerg, Energinet.dk Jonas C. Svendsen, NGF Nature Energy Peter Engelbrektsen, Arla 14:30 Kaffe og netværk 15:00 De nye støtteordninger til biogas og seneste fra Energistyrelsen Nanna Alberti, Energistyrelsen 15:25 Biogas og andre VE-brændsler til tung transport Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse 15:45 Afrunding og evaluering Jeppe Danø, Energinet.dk 21. september 2016 Grøn Gas Forum 2
Annullerede certifikater Annullerede certifikater giver udtryk for den mængde bionaturgas, der sælges i en periode: 1 certifikat = 1 MWh 2013: ca. 5.000 2014: ca. 50.000 2015: ca. 130.000 2016: ca. 250.000 300.000 Annullerede certifikater Sønderjysk Biogas Bevtoft 250.000 200.000 150.000 100.000 Antal 50.000-2013 2014 2015 2016 3
På tapetet men ikke med i dag Dansk Gas Distribution er en realitet Ny model for fordeling af tilslutningsomkostninger Ny IT platform til certifikatsystemet indføres International certifikathandel Energinet.dk medstifter af europæisk certifikat register platform 28/9, European Renewable Gas Register (ERGaR) Energinet.dk arbejder på aftale med tyske Biogasregister Tema på næste Grøn Gas Forum 4
Grøn gas fra et analyseperspektiv Grøn gas forum 21. september 2016 Elmarkeds- og udviklingsdirektør Søren Dupont Kristensen Energinet.dk
Analyse E2015: Værdien af gassystemet i 2035 er 2 3 mia. kr. Med gasnettet i 2035 Uden gasnettet i 2035 Import el El system Export el Sol Bio Kraftvarme Gas Kraftvarme Elektrolyse Varmepumper El proces lys, it, køl Vind Bølge Bio, affald mv. Kul Naturgas Ethanol Fjern og blokvarme systemer Anaerob Gaskatalyse Termisk HT VP. Varmep. Kedel EV/PHEV FM/FC Bygn opvarmn. Procesvarme Vejtransport Banetransport Olie Søtransport Flytransport Flydende brændstoffer fossile/ve (Benzin, Diesel, Metanol, DME etc.) Energinet.dk (2015): Gassens rolle i omstillingen
Vilkår: Ændring i produktion og marked FORBRUGET AF NATURGAS VIGER (IKKE KUN DEN DANSKE PRODUKTION) VE-GASSER SKAL PRODUCERES NYE ANVENDELSER SKAL HÅNDTERES
Markedet mindskes og ændres Forbruget af gas falder. Skatter og afgifter forstærker udviklingen. Faldende volumen medfører stigende enhedsomkostninger i tarifstruktur. PJ Gas til el og fjernvarme 120 100 80 60 40 Nye anvendelser fx til transport eller blot til tung transport - er ikke en selvfølge. PJ Gas til erhverv 50 40 30 20 10 0 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 Usikkerhed Historisk Fremskrivning 20 0 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 Usikkerhed Historisk Fremskrivning PJ Gas til opvarmning i husholdninger 35 30 25 20 15 10 5 0 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 Usikkerhed Historisk Fremskrivning Energinet.dk (2015): Gassens rolle i omstillingen
Fremtidig produktion af biogas
Nye anvendelser eksempel på udvikling i transportsektoren Stigende efterspørgsel skal imødegås af teknisk effektivisering i transportsektoren. Tung transport har i dag kun få alternativer til fossile brændsler. Let transport har alternativer, men det tager tid at gøre dem kommercielle. Biomasse, affald og el kan omsættes til brændstof. Energinet.dk (2015): Energikoncept 2030
.. ikke biogas alene Elektrolysegas (P2G) forventes i 2035 at være i samme prisleje som biogas Både biogas og P2G forventes at ligge mellem gas- og olieprisen (inkl. CO2) i 2035 Energinet.dk (2015): Energikoncept 2030
Sammentænkning: Gassystemet får ny rolle Gasnettet får en vigtig rolle som back up for energisystemet. Nødforsyning for danske termiske værker og transportsektorens behov skal tilgodeses. VE-gasser skal produceres, opsamles, lagres og distribueres under nye hensyn. Figurer fra Energinet.dk (2014): ADAPT-analyse og Energinet.dk (2015): Energikoncept 2030
Gassystemet bestemt form, ental? Usikkerhed om gassens fremtidige størrelse og rolle samt forskellige aktørers motivation for at komme med på den grønne omstilling kan indebære risiko for: Enkelte produktionsvirksomheder vælger et alternativ til gas. Kommuner søger individuelle gasvarmebrugere flyttet over på fjernvarme. Omvendt vil nye anvendelser for gas skabe nye behov. Gassystemet er ikke en uforanderlig størrelse. Også delkomponenter i gassystemet har en undergrænse for den kritiske størrelse. Horsens kommune (2015): www.horsenskommune.dk
Grøn Gas Forum 2016 Positive effekter af branchedeklareringen for strøm med klimavalg Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Hvorfor en branchedeklarering for strøm Problemer med produkter, som markedsførtes som Grøn Strøm Køberne af produktet oversolgte effekten Daværende klimaminister Connie Hedegaard nedsatte et udvalg, som skulle lave en aftale med og internt i branchen om, hvordan man skulle agere I arbejdsgruppen deltog: Energinet.dk, Energistyrelsen, Dansk Energi repræsenterende Dansk Elhandel, Forbrugerrådet, DN og Det Økologiske Råd Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
Hvad skulle branchedeklareringen Hvis de 6 parter kunne aftale et sæt spilleregler, så ville vi få et bedre og bredere marked på at mere sagligt grundlag og undgå sager om greenwashing Branchedeklareringen opdelte i en række tidsrelevante typiske produkter, satte minimumskrav for disse produkter og angav en effektbeskrivelse for hver produkttype Parterne var enige om, at fjerne muligheden for at kalde sit produkt for grøn strøm eller bæredygtig strøm under hensyn til forbrugerombudsmandens regler Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
Umiddelbar effekt Den umiddelbare effekt var at få ryddet op i fejlagtige beskrivelser for eksisterende produkter Selskaberne tog stort set alle meget positivt imod en henvendelse (oftest fra Det Økologiske Råd) erklærede sig villige til at omskrive deres beskrivelse De fleste selskaber ville gerne lige have gennemset den nye beskrivelse før den blev lagt op Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
Problemer med branchedeklareringen Desværre var vi ikke præcise nok på alle punkter omkring branchedeklareringen især manglede en kortfattet effektbeskrivelse, og på andre punkter blev vi overhalet af virkeligheden Brugbarhed på Elpris.dk krævede præcise beskrivelser Dansk El-handel og Det Økologiske Råd tog fat Vi er nu i mål med dette Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
Elpristavlen.dk og Elpris.dk Beskrivelserne af produkterne i branchedeklareringen viste sig svær at bruge til at rangordne el-produkter efter kvalitet På Elpristavlen.dk betød det, at søgningen efter el-produkter med klimavalg var for dårlig Beskrivelsen og visningen er klart bedre på Elpris.dk, men her mangler fortsat en kvalitetsmæssig rangordning Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
Grøntelvalg.dk For at råde bod på denne mangel på Elpristavlen.dk oprettede Det Økologiske Råd en hjemmeside Grøntelvalg.dk Her kan vi, støttet af fire andre organisationer, klassificere og rangordne el-produkterne efter additionalitet Det betyder, at forbrugerne nu har en guide for deres el-valg Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
Effekt: El-handlere og forbrugere er positive Der er kommet flere el-produkter med klimavalg på markedet El-produkterne med klimavalg er blevet af bedre kvalitet Vi har måttet fjernet Klasse D på Grøntelvalg.dk Der er skabt tillid til produkterne hos forbrugerne El-handlerne markedsfører deres produkter med henvisning til placeringen i Klasse A eller Klasse B på Grøntelvalg.dk El-handlere udvikler nye produkter i dialog med os med henblik på, at produkterne klassificeres i vores Klasse B eller Klasse A Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
Effekt: El-handlere og forbrugere er positive De store el-selskaber har nu el-produkter med klimavalg Der udvises stor idérigdom i markedsføring af nye produkter El-handlerne beder os om udtalelser til deres markedsføring Markedet er blevet større med flere og bedre produkter, støttet af en række grønne organisationer Grøn Gas Forum den 21.9. Energinet.dk
KOMPAGNISTRÆDE BLEGDAMSVEJ 4B 22 2200 1208, KØBENHAVN N K 33 15 09 77 WWW.ECOCOUNCIL.DK INFO@ECOCOUNCIL.DK
Branchedeklarering for bionaturgas Jeppe Bjerg, Energinet.dk 24
Hvad indeholder Branchedeklareringen? 1. Parterne 2. Formål 3. Energi- og klimamål 4. Positive effekter ved bionaturgas 5. Dokumentationskrav 6. Revision af deklarering Bilag I Produkttyper og -krav Bilag II Retningslinjer for beregning af klimaeffekt Bilag III Andre potentielt positive effekter 25
Hvem er med i arbejdsgruppen? Brancheforeningen for Biogas Danmarks Naturfredningsforening Dansk Energi Det Økologiske Råd DONG Energy E.On Danmark Forbrugerrådet Tænk HMN Naturgas Neas Energy NGF Nature Energy Energinet.dk Deklareringen er åben for andre aktører. 26
Hvad er formålet? Klima-, miljø og ressourceeffekter af forskellige bionaturgasprodukter varierer afhængig af produktionsgrundlag og slutanvendelse. Vigtigt at etablere troværdighed om bionaturgasproduktet og gennemsigtighed i markedet ved, at produkter udstyres med en retvisende deklaration til information for kunderne. Branchedeklareringen for bionaturgas fastlægger derfor en række grundprincipper for markedsføring af dansk produceret bionaturgas. 27
Hvordan understøtter deklareringen det? Ved: 1. At opstille grundlæggende principper for markedsføringen af dansk bionaturgas leveret via gasnettet, der sikrer at anprisninger ved markedsføring af bionaturgas skal være retvisende og kunne dokumenteres 2. At sikre tilstrækkelige oplysninger om kvalitet, beregningsmetoder m.v. for den handlede bionaturgas 3. At opstille fælles retningslinjer til opgørelse af klimaeffekten ved anvendelse af bionaturgas i forbindelse med salg og markedsføring til kunder, der har frivillige klimaforpligtelser 4. At sikre mod dobbelttælling ved at anvende Energinet.dks certifikatsystem 28
Hvor skal deklareringen efterleves? Parterne skal ved salg og markedsføring af bionaturgas følge Deklareringen, inklusiv: i eget markedsføringsmateriale; på egen hjemmeside; på Gasprisguiden og andre hjemmesider. Deklareringen fastsætter kun overordnede betingelser - mulighed og fleksibilitet til produktudvikling og differentieret markedsføring af bionaturgasprodukter. 29
Hvilke mål bidrager bionaturgas til? 30
Princip for beregning af klimaeffekt Beregning af klimaeffekt under deklareringen er i videst muligt omfang baseret på VE-direktivets metode for beregning af klimaeffekt for transportbrændstoffer med følgende tilføjelser: 1. Effekter opstrøms for biogasanlægget kan medregnes 2. Fossil reference kan vælges afhængigt af hvilket brændstof der erstattes 31
Hvordan beregnes klimaeffekt? Parterne ønsker med tiden at udvikle en fælles metode og værktøj til beregning af klimaeffekt. Om muligt ud fra det rapporterings- og beregningsværktøj der er under udarbejdelse under Energistyrelsen. Indtil da indeholder deklareringen 1. hvilke effekter der skal medregnes i det enkelte selskabs beregning af CO2 effekten 2. hvilke standardværdier og nøgletal, der kan benyttes 32
Markedsføring af andre positive effekter Positivliste for mulige effekter med tre biogasvarianter: 1. Biogas fra husdyrgødningsbaserede anlæg. 2. Biogas fra rensningsanlæg; 3. Biogas fra rene affaldsanlæg; 3. Biogas fra rensningsanlæg 2. Biogas fra rene affaldsbaserede biogasanlæg 1. Biogas fra husdyrgødningsbaserede anlæg Der opnås energiproduktion samtidig med at volumen af spildevandsslammet mindskes Der opnås energiproduktion i form af bionaturgas Der opnås energiproduktion fra både husdyrgødningen og de organiske restprodukter. Mulighed for recirkulering af fosfor, hvis det afgassede slam ikke forbrændes. Mulighed for recirkulering af fosfor og andre næringsstoffer Når det organiske affald afgasses i biogasanlæg frem for at blive afbrændt bevares næringsstofferne og de kan nyttiggøres som gødning til erstatning for import af kunstgødning reduceres. Afgasning i rene affaldsanlæg mindsker sandsynligheden for, at en større mængde husdyrgødning vil kunne udnyttes til produktion af biogas, hvilket både ville reducere udslippet af drivhusgasser og mindske risikoen for forurening af vandmiljøet. Restprodukterne fra affaldsbaserede biogasanlæg kan bruges som gødning på økologiske marker. Tilførsel af organiske restprodukter til husdyrgødningsbaserede biogasanlæg forøger muligheden for at udnytte energipotentialet i husdyrgødningen. Afgasning af husdyrgødning har en positiv effekt på vandmiljøet ved at mindske risikoen for udvaskning af kvælstof. Tilførsel af organiske restprodukter fra husholdninger og industri til husdyrgødningsbaserede biogasanlæg sikrer genanvendelse og udnyttelse af alle næringsstoffer (fosfor, kvælstof, kali og mikronæringsstoffer). Dobbelt klimaeffekt ved reduktion af udslippet af drivhusgasser fra husdyrgødningslagre og samtidig substitution af fossil energi. Biogas fra rensningsanlæg Biogas fra affaldsanlæg Biogas fra husdyrgødningsbaserede anlæg Bionaturgas produceret ved udrådning af spildevandsslam reducerer udslippet af drivhusgasser, når det erstatter fossil energi Bionaturgas produceret ved udrådning af organisk affald reducerer udslippet af drivhusgasser, når det erstatter fossil energi Bionaturgas produceret ved udrådning af husdyrgødning sammen med organiske restprodukter fra industri og husholdninger reducerer udslippet af drivhusgasser, når det erstatter fossil energi. Oveni reduceres udslippet af drivhusgasser fra opbevaring af ikke-afgasset husdyrgødning, så der er en dobbelt positiv klimaeffekt. Afgasning af husdyrgødning er godt for vandmiljøet, da risikoen for udvaskning af kvælstof reduceres Hvis det afgassede slam udbringes som gødning på markerne recirkuleres og genanvendes fosfor. Hvis det afgassede slam brændes vil der som udgangspunkt ikke ske en recirkulering og genanvendelse af fosfor. Hvis det afgassede affald udbringes som gødning på markerne recirkuleres og genanvendes fosfor. Hvis det organiske affald brændes vil der som udgangspunkt ikke ske en recirkulering og genanvendelse af fosfor Når den afgassede biomasse fra husdyrgødning, organiske restprodukter fra husholdninger og industri udbringes som gødning på markerne recirkuleres og genanvendes fosfor. Afgasning af husdyrgødning mindsker lugtgenerne ved udbringning som gødning på markerne. 33
Yderligere info www.energinet.dk Jeppe Bjerg, jbg@energinet.dk 34
NATURE ENERGY September 2016 23 09 2016 35
EJET AF DE FYNSKE KOMMUNER Odense Kommune 25,7 % Assens Kommune 16,1 % Faaborg Midtfyn Kommune 14,2 % Svendborg Kommune 13 % Middelfart Kommune 8,8 % Kerteminde Kommune 8,4 % Nyborg Kommune 7,9 % Beskæftiger ca. 130 ansatte Nordfyns Kommune 5,9 % 36
3 PRIMÆRE FORRETNINGSOMRÅDER Distribution Ejer af det fynske naturgasnet Distribution af 140 mio. m3 gas på Fyn 2015 Salg Salg og handel af naturgas Markedsandel ca. 15 % Kundetilvækst 2015 ca. 9% Forsyningspligt i DONGs område Biogas Udvikling af dansk biogas til naturgasnettet Grøn gas på nettet fra maj 2015 37
BIOGAS og CNG ANLÆG STATUS BIOGASANLÆG SAMLET PRODUKTION: 45 mio. m³ bionaturgas/år NE VAARST SVARER TIL: 1/3 af naturgasforbruget på Fyn FORVENTET LØBENDE UDBYGNING NE MAANSON CNG SILKEBORG CNG VEJLE STATUS CNG TIL TRANSPORT ODENSE: DKs første CNG tank CNG FREDERICIA NE HOLSTED NE NORDFYN CNG ODENSE NE MIDTFYN FREDERICIA: Første projekt med CNG til offentlig bustrafik i DK + første døgnåbne kommercielle CNG tank VEJLE Renovationskøretøjer på gas og tankanlæg ved Exxit59 SILKEBORG CNG til busser 38
BIOGASANLÆGGET HOLSTED 13 6 5 4 7 8 11 3 10 1 12 9 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 10 11 12 13 Administration Læssehaller Fortank Luftrensningsanlæg Vandbassin Opgraderingsanlæg Affaldsbehandling Lastbil Industrifortank Efterlager Udrådningstanke Svovlrenser Flare 39 39
BIOGAS ER NØDVENDIG I GRØN OMSTILLING Biogas skaber balance i energisystemet sammen med sol og vind Biogas er nødvendig for: REGULERKRAFT Sol og vind kræver hurtig regulerkraft Gasdrevne anlæg står allerede klar: høj forsyningssikkerhed uden ny investering INDUSTRI Industrien er afhængig af gassens potentiale hovedparten kan ikke bruge andet Bevar gassen, så vi kan understøtte dansk industris konkurrencekraft og udvikling OPVARMNING VILLAKUNDER Forbrugerne pålægges merinvestering i nye individuelle installationer Gas kan sikre effektiv forsyning og grøn omstilling billigt for samfund og kunder TRANSPORT Transporten (ikke mindst den tunge) er vores store udfordring Biogas kan sikre transport på VE nu og der er gas nok 40
BIOGASANLÆGGET Biomasse afleveres til forlageret I reaktortanke opvarmes biomassen i et iltfrit miljø. Herved dannes biogas Reaktortank Biogassen ledes til et gaslager Eller sælges til kraftvarme, hvis andet ikke muligt Forlager Gaslager Afgasset gylle bruges til gødning Efterlager Den afgassede gylle ledes til et efterlager GASSEN OPGRADERES og sendes på naturgasnettet Svovl sendes til efterlager 41
BIOGAS ER CIRKULÆR ØKONOMI Miljøbelastende lattergas og metan flyttes fra marken til biogasanlægget Biogasanlægget udnytter metangasserne fra affald til produktion af grøn energi Den opgraderede biogas kan fortrænge brug af fossile brændsler i Industri Kraftvarme Boligopvarmning Transport Vigtige næringsstoffer (fx fosfor og svovl) føres tilbage til jorden. Bedre nedsivning. Mindre lugt. 42
Biogas kunder Vi har 12.000 købere af biogas De fleste køber mindst 20% biogas Fra kunder hører vi meget blandede ønsker Lavest mulige CO2 udledning Ingen energiafgrøder Ingen husdyr gødning Fra en hvilken som helst fornybar kilde, men billigt Uden støtte Hvordan kan vi være sikre på at det nu er biogas vi får Molekyler er molekyler, biogas er grøn værdi og profil Uden hokus pokus 43
Branchedeklarering hvorfor? Dialog med kunderne om det rigtige bæredygtige produkt er en vindersag Diskussion med kunder om vi greenwasher naturgas er en tabersag En branchedeklarering skal give biogas troværdighed i forhold til kunderne Det forbedrer vores muligheder for dialogen med kunderne om hvilket produkt der er det rigtige for dem, og hvad det skal koste Reducerer usikkerhed hos kunder og forbrugere om lødigheden af produktet Men hvis kunderne tror det er hokus pokus og Greenwashing kommer vi aldrig frem til en konstruktiv dialog om produkterne og hvilke effekter de har 44
Branchedeklarering dokumentation Vi kan dokumentere: Hvor biomassen kommer fra Helt tilbage til den enkelte landmand eller den enkelte frituregryde Hvor den går hen bagefter Hvem bruger afgasset gylle Hvor meget gas hver biomasse har produceret Egne udrådningsfaciliteter CO2 udledning fra forskellige former for biomasse Både standardværdier og konkrete beregninger At vi ikke sælger mere end vi har produceret Både i det hele men også gas fra specielle biomasse fraktioner Hvordan vi har medregnet de positive effekter der ligger udenfor biogasanlægget 45
DANSK POTENTIALE Nuværende produktion fremskrevet til 2020 Potentiale for dansk biogasproduktion 2050 93 PJ 83 56 4,3 7 10 15,8 Status 2012 Meget sandsynlige Sandsynlige Usikre Eksklusiv metanisering Inklusiv metanisering Behov Kilde: ENS, Energianalyser 2014 Kilde: Agro Tech 2013, middelværdi, fratrukket 10 %, samt egne beregninger 46
Grøn Gas Forum Præstation Arla Peter Engelbrektsen- Global Procurement
Volumen Natural gas (kwh) Diesel in ton Electricity (kwh) Danmark 1.176.401.780 10.563 447.483.093 Germany 204.193.036 4.225 99.288.279 Holland 19.948.000 9.974.000 Sverige 20.000.000 10.140 145.214.403 UK 445.043.832 17.745 200.000.000 Total 1.865.586.648 42.673 901.959.775 48 23 September 2016
Skal man kun fokusere på CO2? Partikelforurening Produktionskilde (diesel baseret på fødevarer) Lokal kontra global produktion (f.eks. træflis) Støj og luft Nærmiljø Man skal ikke kun fokusere på CO2, men det er en af vores overordnede mål (25% reduktion i 2020) 49 23 September 2016
Prioritering af projekter Købe en CO2 kvote fra EUs kvotesytem og destroyer den Købe certifikater (vi har set mange og meget kreative bud) Plante træer i Afrika Skift til træflis Køre på biodiesel Bruge biogas Pris Den kender vi for hvert af projekterne (herunder skatter og tilskud) CO2-reduktion -? 50 23 September 2016
Kaffe og netværk Vi ses igen kl. 15:00 21. september 2016 NSN / Grøn Gas Forum 51
Biogas-nyt fra ENS Nanna Alberti nal@ens.dk Energistyrelsen 23. september 2016 Side 52
De nye støtteordninger til proces, transport og varme EU-Kommissionens godkendelse kom omsider i december 2015. Ordningerne gik i luften 1. juli 2016 efter de nødvendige regelændringer. Støtte til procesformål i virksomheder, transport og varmeproduktion. Energistyrelsen 23. september 2016 Side 53
Ny ansøgningsprocedure Hvorfor behov for ny ansøgningsprocedure? Tilskyndelsesvirkning og tilsagn: Vise at der er behov for støtte vise, at udgifterne til at anvende biogas er større end udgifterne til det (fossile) alternativ at der ikke vil anvendes biogas uden støtte (tilsagn inden aftale) Energistyrelsen 23. september 2016 Side 54
Overvågning af overkompensation Energinet.dk skal 1 gang om året indsamle oplysninger om produktionsomkostninger hos støttemodtagere og biogasproducenter. Herefter udregner Energistyrelsen om der er risiko for overkompensation. 1. indberetning i september 2017. Energistyrelsen 23. september 2016 Side 55
Nye bekendtgørelser på vej elproduktion og opgradering Samme regler om indsamling af produktionsoplysninger for disse ordninger. Foreslår afskaffelse af obligatorisk revisorkrav for biomasse-indberetning. Forventer ikrafttræden 1.1.2017 1. indberetning september 2017 Energistyrelsen 23. september 2016 Side 56
Diverse nyt Pilotprojekt om metantab fra biogasanlæg Energistyrelsen 23. september 2016 Side 57
Biogas og andre biobrændsler til tung transport Grøn Gas Forum 2016, Energinet.dk 21 september 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 58
Projektet Støttet af Energistyrelsen Belyse og præcisere fordele, ulemper og konsekvenser ved at Danmark vælger en udviklingsvej i retning af flydende biobrændstoffer eller gasformige brændsler til den tunge transport. Fordele og ulemper skal måles med hensyn til ressourceudnyttelse, klima/milø/bæredygtighed, systemsammenhæng, teknologisk robusthed, økonomi samt øvrige samfundsmæssige konsekvenser. Syddansk Universitet Henrik Wenzel, Lorie Hamelin, Julie Houge Hansen Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe, János Hethey, Anders Kofoed Wiuff, Nikolaj Abell, Nina Stokkendal Poulsen 59
Analyser 1. Konverteringsteknologier for biomasse til gas/flydende 2. Biomasseressourcer og ressourcens sammenhæng med konverteringsteknologien 3. Internationale udviklingstendenser for foretrukne drivsystemer 4. To transportscenarier 5. Økonomistyret sammenhæng mellem transportteknologi og energisystemet 6. Konsekvenser for økonomi, CO 2, ressourceudnyttelse 60
Brændselspriser Markant stigning i biomassepriser valgt som basis Brændselspris (DKK/GJ) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 Kul Basis Naturgas Basis Træflis Basis Halm Basis Direkte biogas gylle Basis Opgr. Biogas gylle Basis Direkte biogas halm Basis 0 2014 2020 2030 2040 2050 Opgr. Biogas halm Basis 61
62 Biomasseressourcer Betydning af rest C (100 års perspektiv)
CO 2 pris driver grøn omstilling Høj CO 2 pris valgt som basis 1.400 1.200 CO2 pris (DKK/ton) 1.000 800 600 400 Højpris Basis 200 63
To transportscenarier Biobrændstofforbrug i det flydende scenarie 100 90 80 Biobrændstofefterspørgsel (PJ) 70 60 50 40 30 20 10 0 1.g FAME 2. g FAME HVO F T 1.g bioethanol 2.g bioethanol Biogas 64
To transportscenarier Biobrændstofforbrug i gasscenariet 100 90 Biobrændstofefterspørgsel (PJ) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1.g FAME 2. g FAME HVO F T 1.g bioethanol 2.g bioethanol Biogas 65
Elsystemet mod 2050 Nordvesteuropa 3.500 Elproduktion (TWh) 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Sol Vind Vandkraft Biomasse Andre fossile Affald Biogas Naturgas Brunkul Kul A kraft 0 2014 2020 2030 2040 2050 66
Høje elpriser Da CO 2 prisen er drivende 600 560 500 550 Elpriser (DKK/MWh) 400 300 200 100 Elpriser (DKK/MWh) 540 530 520 510 Basis Lav biomassepris Højere CO2 pris 0 2014 2020 2030 2040 2050 Danmark Tyskland Storbritannien Norge 500 490 2040 2050 67
Elproduktion i Danmark Flydende basis 60 50 Elproduktion (TWh) 40 30 20 10 0 Nettoimport Sol Vind Biogas Biomasse Affald Naturgas Andre fossile Kul Total 10 2014 2020 2030 2040 2050 68
Fjernvarme i flydende basis Fjernvarmeproduktion (PJ) 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2014 2020 2030 2040 2050 Bio overskudsvarme Bio overskudsvarme XL Overskudsvarme Sol El Bioolie Biogas Halm Træpiller Træflis Olie Naturgas Affald Kul 69
Samlet brændselsforbrug Flydende basis 2050 300 Brændselsforbrug (PJ) 250 200 150 100 50 Gylle + Andre biomasser Træpiller Halm Træflis Affald Olie Naturgas Kul 0 Brændstofproduktion Energisystem 70
Brændselsforbrug forskelle mellem scenarier 120 100 Brændselsforbrug (PJ) 80 60 40 20 0 20 40 El import/eksport Sol Vind Gylle + Andre biomasser Træpiller Halm Træflis Affald Transportbrændstoffer Olie Naturgas Kul Total 60 80 Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis 71
Samlet økonomi Forskel til flydende basis 4.000 Omkostninger (mio. kr.) 2.000 0 2.000 4.000 6.000 8.000 Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis Gas basis Gasmetan basis 2020 2030 2040 2050 Transportsektor El og fjernvarmesektor Biobrændstofproduktion Total 72
Opsamling Kun med meget høje CO 2 priser, er det sandsynligt at grøn gas er samfundsøkonomisk billigere end naturgas. Den danske biogasressource udnyttes ikke fuldtud i scenarierne Biomasseforbruget i 2050 er højere end de nationale bæredygtige biomasseressourcer i alle scenarier. Biomasseforbruget er lavest i gasmetanscenariet Med de forudsætninger der er anvendt er en høj CO 2 pris ikke tilstrækkelig til at sikre udfasning af naturgas i energisektoren. Ved endnu højere CO 2 pris øges anvendelsen af biomasse. Gasscenarierne er lidt dyrere på mellemlang sigt, men billigst på lang sigt. Højere biomassepriser og lavere elpriser kan forstærke denne tendens CO 2 emissionen kan samlet set være højest i gasmetan scenariet Det skyldes bl.a. at gasmetan modelmæssigt medfører lavere biogasudnyttelse af den danske gylleressource. 73
Reflektion Biologiske processer efterlader uomsatte fibre, hvilket teoretisk giver dårligere virkningsgrader end termiske processer. Men tilbageførsel af fiber til landbruget kan betyde at de tilgængelige mængder til energi/transportformål øges og at carbon footprint sænkes. Hvad kan Danmark med fordel gøre for at øge bio i transporten? Forfølge en strategi der sigter mod en vis andel gas i tung transport frem mod 2030. Det mest sandsynlige er nok at der ikke er FT baseret biodiesel at få om 20 30 år. Nedbringe omkostninger til produktion af biogas Demonstrere flydende 2.G alternativer: Bioetanol, metanol Demonstrationsprogram for metanproduktion ved brint og CO2. Deltage i internationale forsknings og demonstrationssamarbejder om termokemisk biomasseomsætning. 74
Reserve 75
Brændstofpriser 2030 kr./gj 400 350 300 250 200 150 100 50 0 50 100 Inv. kr./gj D&V kr./gj Input kr./gj Biprod. kr./gj Procesvarme kr./gj FV kr./gj El kr./gj Tillæg 2030 Brændselspris DKK/GJ 2030 76
Afrunding Evaluering og evaluering afrunding 15. marts 2016 NSN / Grøn Gas Forum 77