Guide til upload af ruter og interessepunkter på Endomondo Denne guide indeholder følgende emner: A. Rettigheder B. Oprettelse af profil på Endomondo C. Oprettelse af selve ruten D. Redigering af oprettet rute E. Oprettelse af interessepunkter Bemærk: Hvis du allerede har oprettet de fire ruter i Endomondos system tidligere, kan du springe afsnit B og C over. Hvis du ikke tidligere har oprettet de fire ruter i Endomondos system, kan du springe afsnit D over. A. Rettigheder Kommunens admin profil på Endomondo skal have nogle specielle rettigheder for at kunne oprette ruter og interessepunkter. Du bedes derfor allerførst sende en mail til ks@endomondo.com, hvor du angiver hvilken e-mail, I har brugt til at oprette jeres admin profil på Endomondo. Vi sender en mail retur, så snart I har adgang til at gå videre med næste skridt. B. Oprettelse af profil på Endomondo 1. Gå ind på www.endomondo.com. 2. Klik på Opret profil. 3. Indtast email, password og kommunens navn. Vi anbefaler at kommunen har en admin-profil, som flere kolleger kan få adgang til efter behov brug derfor ikke en privat e-mail eller et personligt password.
4. Klik på Skip, når du bliver bedt om at invitere venner til Endomondo. 5. Du får nu tilsendt en mail til den email-adresse, du har angivet. I denne mail er et link, som du bedes klikke på. Hvis du ikke modtager emailen, bedes du checke dit spam-filter, da den så sandsynligvis er landet i dette. Når du har klikket på linket, vil den røde bar øverst forsvinde. C. Oprettelse af selve ruten 1. Log ind med kommunens profil. 2. Klik på Ruter i den grønne bjælke øverst og derefter på den grå Tegn rute knap i højre side. 3. Indtast bynavnet i øverste højre side af kortet (ikke der hvor der står Søg ) og tryk på Enter.
4. Zoom ind på det område, hvor ruten ligger. 5. Indtast rutens navn i højre side. Sørg for at navnet er opbygget efter skabelonen Rutens navn, Kløversti. 6. Vælg den sportsgren fra listen, som er mest oplagt på ruten. 7. Skift ruten fra at være Privat til at være Offentlig. 8. Indtast rutens beskrivelse. 9. Upload det relevante Kløversti-logo. Logoer i alle fire farver er vedhæftet mailen med denne guide. Brug et af disse. 10. Tegn nu selve ruten på kortet. Man skal lige lære systemet at kende, så hav gerne lidt tålmodighed. Du sætter et punkt ved at klikke på kortet, og du kan flytte kortet ved at holde museknappen inde, mens du trækker i kortet. Du kan zoome på knapperne i venstre side.
11. Tryk på Gem. 12. Herefter vil kortet vise ruten og øverst i browseren står en adresse, der ligner denne: http://www.endomondo.com/routes/19631503. Kopier denne og indsæt den i et dokument til senere brug. Ruten er nu oprettet! 13. Når alle fire ruter er klar, må I meget gerne sende en email til ks@endomondo.com med de fire ruters ID. Vi vil så sørge for at gøre jeres ruter til featured ruter på Endomondo. D. Redigering af oprettet rute 1. Gå ind under Ruter og find ruten. 2. Sørg for at navnet er opbygget efter skabelonen Rutens navn, Kløversti. 3. Sørg for at den mest benyttede sportsgren er valgt. 4. Gør ruten til en Offentlig rute. 5. Indtast rutens beskrivelse. 6. Upload det relevante Kløversti-logo. Alle fire farver er vedhæftet mailen med denne guide. 7. Check at ruten er rigtig og rediger den eventuelt. 8. Tryk på Gem. 9. Herefter vil kortet vise ruten og øverst i browseren står en adresse, der ligner denne: http://www.endomondo.com/routes/19631503. Kopier denne og indsæt den i et dokument til senere brug. Ruten er nu oprettet! 10. Når alle fire ruter er klar, må I meget gerne sende en email til ks@endomondo.com med de fire ruters ID. Vi vil så sørge for at gøre jeres ruter til featured ruter på Endomondo.
E. Oprettelse af interessepunkter 1. Klik på Add point of interest / Tilføj interessepunkt i den grå kasse nederst på kortet. 2. Klik med musen én gang på kortet på det sted, hvor interessepunktet skal være. BEMÆRK: Interessepunktet kan ikke ligge lige ovenpå ruten. Hvis kortet ikke reagerer, er det sandsynligvis fordi punktet er lige ovenpå ruten. I så fald bedes du zoome lidt ind og lægge punktet lige ved siden af ruten. I praksis gør det ingen forskel. Vær omhyggelig med placeringen, da punktet ikke kan flyttes senere man er nødt til at slette det og oprette et nyt (vi arbejder på at forbedre denne del). 3. Indtast interessepunktets navn og beskrivelse. 4. Upload op til tre billeder (png, jpg, gif-format tillades) og indtast eventuelt et link til en video på YouTube. Bemærk at videoen først skal være oprettet på YouTube.
Du kan redigere i navnet, beskrivelsen, billederne og video-linket senere kun placeringen af punktet kan ikke redigeres. 5. Klik på OK. 6. Interessepunktet er nu oprettet. Du kan se det på kortet som en blå prik på illustrationen nedenfor er der sat en sort ring rundt om. Kør musen henover kortet for at se detaljerne omkring punktet.
7. Proceduren gentages for hvert interessepunkt på ruten. Du er herefter færdig! HUSK at sende en email til ks@endomondo.com med de fire ruters ID. Vi vil så sørge for at gøre jeres ruter til featured ruter på Endomondo. Såfremt du har nogle spørgsmål eller problemer, er du velkommen til at skrive til ks@endomondo.com.