suluk 2005 # 01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! Ass./Foto/Photo: Erwin Reinthaler
Når firmaet bare skal køre Vi giver dig den bedste rådgivning til en sund økonomi og nye udfoldelser Tlf. 34 77 00 erhverv@banken.gl www.banken.gl Økonomisk rådgivning handler om professionel sparring. Den personlige service og de resultatorienterede løsninger, der passer til dit individuelle behov, er afgørende for dine erhvervsinvesteringer. Hos GrønlandsBANKEN tager vi os tid til at finde den finansiering, der giver dine erhvervsplaner den bedste fremtid. Aningaasanut tunngasunik siunnersorneqarneq immikkut ilisimasallit akornanni suleqatigiiinneruvoq. Tassaavormi toqqartumik sullissineq, sullissat ataasiakkat pisariaqartitsinerat naapertorlugu angusaqarfiusumik naammassisaqaqatigiinnissamik inuutissatsiornermut atatillugu aaliangiisuulluinnartumik pingaaruteqartumik, siunertaqartoq. GrønlandsBANKEN-imi piffissalerluarlugu naniniartarparput aaqqiissut illit inuutissarsiornermut atatillugu pilersaarutigisannut pitsaanerpaamik siunissaqartitsisussaq. www.bureaufrydensberg.dk
Ass./Foto/Photo: Erwin Reinthaler suluk 2005 # 01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy! ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER Suluk er grønlandsk og betyder»vinge«suluk is the Greenlandic word for»wing«imai News 6 Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaa itsarsuarnisaq atuakkiarsuarmi nutaami 14 Pinngortitaq immaqa guutimit nukittuneruvoq 22 Sisimiuni»iga-wok«38 Nunarsuup isuani arpanneq 46 Nipaalluni suliuartoq 54 Meeqqat quppernerat 68 Ingerlaviit nunap assingani 72 Timmisartuutit 73 Nalorsitsaarineq/Quiz 74 Indhold News 6 Grønlands fortid i nyt mesterværk 17 Naturen er måske stærkere end gud 26 Mød Kina i Sisimiut 40 Løbet ved verdens ende 48 Den tavse slider 60 Børnesiderne 68 Rutekort 72 Flyflåde 73 Quiz 74 ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER Suluk # 01 2005 02
Contents News 6 Greenland's past in a new masterpiece 19 Nature may be more powerful than God 30 Meet China in Sisimiut 42 The race at the end of the world 50 The silent toiler 64 Children s pages 68 Route maps 72 The fleet 73 Quiz 74 SULUK AG-mit Air Greenland as sinnerlugu saqqummersinneqarpoq SULUK produceres af AG for Air Greenland as SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland Aaqqissuisut/Redaktion/Editing Jens Brønden (akisuss./ansv./ed. in chief) Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ Redaktionsudvalg/Editorial Board Jesper Kunuk Egede, Tupaarnaq Rosing Olsen, Jens Brønden, Christian Schultz-Lorentzen & Aviaq Mørch Nutserisut/Oversættelse/Translation Maria Holm & Gâbánguaq Johansen Timmisartumut tikilluaritsi Pisortaaneq Flemming Knudsen timmisartumut tikilluaqqusivoq, Air Greenlandillu timmisartuussinerani ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik kissaallusi. Velkommen om bord Administrerende direktør Flemming Knudsen byder velkommen om bord og ønsker Dem en god og behagelig rejse på Air Greenlands rutenet. Welcome on board General Manager Flemming Knudsen welcomes you on board and wishes you a pleasant journey with Air Greenland. Ussassaarutit/Annoncer/Advertising NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 Laila Bagge Hansen»Arctic Team ChallengeArctic Team Challenge«Ilusilersorneqarfia/ Grafisk tilrettelægning/layout Aviaq Mørch NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47 Naqiterneqarfia/Tryk/Printing DataGraf Auning AS»Arctic Team Challenge«ISNN 0904-7409 Air Greenland inflight magazine 03
Foto: GT, Greenland Tourism, Steen Karup, Lars Reimers Nunatta Angalatitsivia ukiunik 20-liilluni nalliuttorsiussaaq Januaarip ulluisa 5-ianni 2005-imi Nunatta Angalatitsivia ukiuni 20-ni ingerlareersimassaaq, tamannalu sullitavut peqatigalugit nalliuttorsiorusupparput. 2005-ip ingerlanera tamaat akuttunngitsunik neqerooruteqartarniarpugut angalanissanik pissangarnartunik nalliuttorsiorneq pissutigalugu akeqartitaasunik. Aamma unamminerni quianartuni peqataasarsinnaavutit ajugaasunut tunissutissartalinni. Taamaattumik Nunatta Angalatitsivia qaammatini tullerni arlaqartuni alaatsinaalluarniariuk! Imaaratarsinnaavoq tassaalersutit isumannaatsumik angalalluarnissamik qulakkeerisoq. Grønlands Rejsebureau fejrer 20 års jubilæum Den 5. januar 2005 har Grønlands Rejsebureau været på farten i 20 år og det vil vi gerne fejre sammen med vores kunder. I hele 2005 vil vi regelmæssigt tilbyde spændende rejser til jubilæumspriser. Du kan også deltage i sjove konkurrencer, hvor du kan vinde gavekort. Hold derfor godt øje med Grønlands Rejsebureau de næste mange måneder. Så er det måske dig, der bliver sikker på den gode rejse. NUNATTA ANGALATITSIVIA GRØNLANDS REJSEBUREAU GREENLAND TRAVEL Tel: Nuuk +299 34 85 85 Ilulissat +299 94 75 40 Sisimiut +299 86 75 30 København +45 33 13 10 11 www.greenlandtravel.dk www.greenlandtravel.gl www.greenlandtravel.com
Briller - Kontaktlinser - Kikkerter Danmark-imi isaruarsinissamut pissutissaqanngilaq. Maani moms sipaarsinnaavat! Ingen grund til at købe briller i Danmark. Her kan du spare momsen! Smykker Varer fra hele verden home art en kæde af spændende gaver Linset ulloq ataaseqa atugassat Taamaallaat qaammammut 268,- kr. 1-dags linser Kun 268,- pr. mdr. Friske blomster Chokolade Vin Sinerissamut tamarmut nassiussisarpugut! Vi sender til hele kysten! Carl Zeiss Partner Nuummi pulaartigut/besøg os i Nuuk Arctic Optik Arctic Optik Box 190 3900 Nuuk Tlf.: 32 02 22 Fax: 32 29 79 email: Arcticoptik@greennet.gl Tekstiler til hjemmet Lene Bjerre design Duge Servietter Lys Lyskranse Bordpynt Kort Dekorationer Forkæl krop og sjæl med Lækre sæber Aromaterapi Håndklæder Shampo, creme og olie Nivi a/s - et besøg værd! AQQUSINERSUAQ 12 3900 NUUK TLF. 32 30 88 FAX 32 51 88 nivi@greennet.gl www.nivi.gl Vi har åbent alle dage fra 10-18 Air Greenland inflight magazine 05
N e w s ASS./FOTO/PHOTO: AG Kalaallit Nunaata sakkutuui Eqqumiitsuliortut Asmund Havsteen-Mikkelsen aamma Inuk Silis Høegh Den Nordatlantiske Bryggemi saqqummersitaminnik»melting Barricades«-imik ammaanerminnut atatillugu pisuusaartitsimmata Københavnimiut akornanni qungujulasunnguaqarlunilu tupigusuttunnguaqarpoq. Tassani»generalit«sakkutuut atisalersorsimasut marluk Københavnimi illoqarfiup qeqqatigut sakkutuut qamussuannut kalaallit erfalasuannik erfalasulisaartumut ilaallutik angalaarput, nilliasaatikkut aniguisitsinermik tuluit kalaallillu oqaasii atorlugit oqariartuut titeqquloqaluni nipiliortuliullugu. Saqqummersitsineq pisuusaartitsinerlu namminersornerulernermiit ukiut 25-nngornerat namminersulernissamillu kissaat malunnartinniarlugit Kalaallit Nunaannilu ineriartorneq pisussaq isiginiarlugu quiassuarpaluttumik isumassarsinartumillu aaqqissuunneqarsimapput. Taama pisoqarpoq silarsuarmi takorluukkami, Danmarkimi kalaallit sakkutuuinit tiguarneqarsimasumi: Silarsuarmi killeqarfeerukkiartortumi naleqartitanik sorlernik Kalaallit Nunaat piujuaannartitsissava sorlernillu tapersiissuteqassava. Saqqummersitsinerup ammarneqarnerani takkutttut aamma sikullerfigineqarput soorunami Kæmpe Eskimonik. Kalaallit Nunaata sakkutuui soorunami aamma imarsiuteqarput. Aana qajaq sakkulersorneqarsimasoq, naalakkersuisarfiup saavani umiarsualivimmiittoq. Greenland's army Det grønlandske forsvar råder naturligvis også over en flåde. Her en armeret kajak, som lå i havnebassinet foran kommandocentralen. Naturally, Greenland's defences also have a fleet. This is an armoured kayak stationed in the dock in front of the command centre. There were smiles and questioning looks on the faces of many Copenhageners in August, when artistteam Asmund Havsteen- Mikkelsen and Inuk Silis Høegh created a happening in connection with the opening of their exhibition»melting Barricades«at North Atlantic House. The two military-clad»generals«drove round in Copenhagen's inner city in an armoured personnel carrier flying a Greenlandic flag, whilst messages of liberation rattled out of the megaphone in Danish and English. The thought-provoking exhibition and happening, which coincided with the 25th jubilee for Greenland's Home Rule and the increasing desire for selfgovernance, brought the future development of Greenland into focus with humour. It was set in an imaginary world, where the Greenlandic Army had occupied Denmark: which values should Greenland keep and which values could Greenland contribute to a globalized world. At the opening of the exhibition, guests were offered»kæmpe Eskimo«ice creams what else? Den grønlandske hær Der var både smil og store spørgsmålstegn hos mange københavnere, da kunstnerparret Asmund Havsteen- Mikkelsen og Inuk Silis Høegh i august gennemførte en happening i forbindelse med åbningen af deres udstilling»melting Barrcades«på Den Nordatlantiske Brygge. Her kørte de to militærklædte»generaler«rundt i Københavns indre by i en pansret mandskabsvogn med det grønlandske flag vejrende fra toppen, mens befrielsesbudskabet skrattede på engelsk og grønlandsk fra megafonen. Udstillingen og happeningen stillede i anledning af Hjemmestyrets 25-års jubilæum og ønsket om øget selvstyre med humor og inspirerende tankegods skarpt på den kommende udvikling i Grønland. Det skete med afsæt i en forestillingsverden, hvor en grønlandsk hær har besat Danmark: hvilke værdier skal Grønland bevare, og hvilke værdier kan Grønland bidrage med i den globaliserede verden? Ved ferniseringen blev de fremmødte desuden budt på is. Kæmpe Eskimo, naturligvis. Suluk # 01 2005 06
N e w s Eqqumiitsuliornerup ilisarnaataani Nuummi eqqumiitsulianik katersugaasiviit marluk pilersinneqaraluttualerput. Niuertoq 74-inik ukiulik Svend Junge eqqumiitsulianik katersugaasivimmik, nammineq katersugaatiminik saqqummersitsiviusussamik pilersitsilersaarpoq, komitemillu eqqumiitsuliortumit Aka Høeghimit siulittaasuuffigineqartumit»kalaallit Nunaanni Eqqumiitsulianik Katersugaasivik«pilersinniarneqarpoq. Komite aningaasaateqarfinnit arlalinnit aningaasatigut tapiiffigineqareersimavoq kiisalu eqqumiitsulianik inuinnaat katersugaataanneersunik arlalinnik neriorsorneqareersimalluni. Taamaalilluni Inge Lynge uigigaluami Hans Lyngep qalipagaasa pitsaanerpaartaannik tunissuteqarumavoq. I kunstens tegn To kunstmuseer er på vej til at se dagens lys i Nuuk. Den 74-årige forretningsmand Svend Junge vil opføre et kunstmuseum, der skal huse hans personlige kunstsamling, og en komite med kunstneren Aka Høegh som formand vil etablere det nationale»grønlands Kunstmuseum«. Komiteen har allerede fået økonomisk støtte fra flere fonde In the sign of art samt lovning på en række kunstværker fra privatsamlinger. Inge Lynge vil således forære de bedste af de malerier, som hendes afdøde News mand Hans Lynge udførte. Two art museums are on the way in Nuuk. 74-year old business man Svend Junge is planning to build an art museum to house his private art collection and a committee chaired by Aka Høegh is going to establish a national»greenland Art Museum«. The committee has already received economic support from several foundations as well as the promise of a series of works of art from private collections. Inge Lynge is going to donate some of the best of her deceased husband Hans Lynge s paintings. Svend Jungep qalipagaaterpassuisa ilagaat kusanarluinnartoq»nuup Kangerluani juunip ulluisa ilaat«1878-imi I.E.C. Rasmussenimit qalipanneqarsimasoq, upernaaq Københavnimi Bruun Rasmussenimi eqqumiitsulianik akitsorterussisoqarnerani pisiani. ASS./FOTO/PHOTO: BENT LANGE Blandt Svend Junges mange malerier er perlen»en junidag paa Godthaabsfjorden«af I.E.C. Rasmussen fra 1878, som han erhvervede ved en kunstauktion hos Bruun Rasmussen i København i foråret. A pearl amongst Svend Junge s many paintings»a June Day on Godthaab Fjord«from 1878 by I.E.C. Rasmussen and acquired at a Bruun Rasmussen auction in Copenhagen last spring. Air Greenland inflight magazine 07
N e w s Kalaallit Nunaanni orpiit meqqutaasallit Kalaallit Nunaat orpippassualik pinngortitamit ullumikkut nalunngisatsinnit ungasissoq. Ukiut millionilikkuutaat matuma siornatigut nuna taama isikkoqarsimagunartoq North Greenland Icecore Projectimi, NGRIP-mi, 1996-imi Kalaallit Nunaata sermersuani qillerilersumi, aasarlu ilisimatusaatigalugu tammaarsimaffimmik matusisumi, ilisimatuut isumaqarput. Siorna sermimik qillerutip nuuata 3085 meterinik itissusilimmit marulluk aappalungusersoq sananeqaatinik uumassusilinneersunik centimeterinik arlalinnik takissusilinnik, orpiit meqqutaasaannut qalipaminernulluunniit assingusunik, akulinnik qaqitsivoq. Sananeqaatit uumassusilinneersut taakku ukiunik millionilinnik arlalinnik pisoqaassuseqarnerat ilimanaatilerujussuuvoq. Taakku Kalaallit Nunaata orpeqarallarneraneersuupput. Tamatuma saniatigut naasut pisataasa sermip ataaniinnerisa ilimanarsisippaat Kalaallit Nunaata sermininnera sukkakannersumik pisimassasoq, sermimit arriitsumik alliartortumit pisatat oqitsut tamakku kuugunneqarsimassagaluarmata kaamisarneqarsimassagaluarlutilluunniit. Qillerinermi sermeq qaqinneqartoq 3085 meterinik takissusilik sermip qaleriissiterneranik ukiunit 123.000-init pisoqaanerusunik imaqarpoq. Tassa sermersuaqarnera kingulleq sioqqullugu Eem-ip nalaanit kissartuminngaanneersunik. Qallunaat sermersiuut naapertorlugit sermeq qillerinermi qaqinneqartoq sermeqarfiup nalaata kingulliup qanoq aallartinneranut piffissallu kiannerusup nalaata naaneranut qaammatisiutitullusooq sunniuteqarpoq. Ilaatigut sermimi pullartat silaannaap qanoq katitigaasimaneranik, kiisalu siornatigut silaannarsuup kuldioxidimik nunarsuup kiatsikkiartoreranut pissutaasartumik qanoq akoqartigisimaneranik oqaluttuarsinnaapput. Sermip naqqani ilisimatuut aamma sananeqaatinik eqqumiitsunik aappalungusersunik nassaarput, ullumikkut siornatigulluunniit uumassusilinnit pisimasuusinnaasunik. Misissuinerit inaarutaasut ukioq ataaseq qaangiuppat naammassineqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. News Fyrreskove i Grønland Et skovklædt Grønland fjernt fra den natur vi kender i dag. Sådan så landet formentlig ud for millioner af år siden, mener forskere ved North Greenland Icecore Project, NGRIP, der i 1996 påbegyndte en iskerneboring gennem den grønlandske indlandsis, og som i sommer lukkede forskningslejren. I 3085 meters dybde hentede iskerneboret sidste år en del rødligt mudder op fra bunden sammen med flere centimeter-lange fragmenter af organisk materiale, som mest ligner fyrrenåle eller barkstykker. Det er meget sandsynligt at dette organiske materiale er flere millioner år gammelt. Det stammer fra den tid, da Grønland var skovdækket. Tilstedeværelsen af plantedelene under isen antyder desuden, at nedisningen af Grønland er sket relativt hurtigt, da en langsomt voksende bræ ville have skyllet eller skubbet disse lette dele bort. Den 3085 meter lange iskerne indeholder lag af is, som ved bunden er ældre end 123.000 år. Det vil sige helt ned til den varme Eem-tid, der lå forud for sidste istid. Ifølge danske glaciologer virker iskerne-serien som en kalender over, hvordan sidste istid begyndte og den forrige varmeperiode sluttede. Blandt andet kan luftbobler i isen fortælle om luftens sammensætning, herunder om hvor store mængder af kuldioxid, der var i atmosfæren før. Ved bunden fandt forskerne også vand fyldt med mærkværdige røde partikler, der enten kan være fra nuværende eller tidligere liv. De endelige undersøgelser ventes færdige om et år. Suluk # 01 2005 08
ASS./FOTO/PHOTO: NGRIP ASS./FOTO/PHOTO: NGRIP News Qillerut quppakkut ammukaartinneqalersoq. Boret på vej ned i hullet. Qillerut qullarneqarsimatillugu qilleriviup quppaanut isikkivik. View over drilltrenchen med boret oppe. The drill being lowered into the well. View of the drill trench with the drill up. Pine forests in Greenland Greenland covered in forests distinctly different to the scenery we know today. This is probably what the country looked like millions of years ago in the opinion of scientists at the North Greenland Ice Core Project, NGRIP. Ice core drilling in the inland ice of Greenland began 1966 and the scientific camp closed last summer. Ice cores brought up from a depth of 3,085 metres last year contained some reddish mud from the bottom together with several centimetre-long fragments of organic material which resembled pine needles or pieces of bark. It is very probable that this organic material is several million years old. It comes from a time when Greenland was covered in forests. The presence of plant material under the ice also implies that Greenland froze relatively quickly, since a slow-growing glacier would have washed or pushed these light particles away. The oldest layers of this 3,085 metre long ice core are more than 123,000 years old, which mean they come from the warm, Eem interglacial period which preceded the last ice age. According to Danish glaciologists, the ice cores work like a calendar, showing when the last ice age began and when the preceding interglacial period ended. Air bubbles in the ice can, for example, provide information about the composition of the air at the time, including the amount of carbon dioxide in the atmosphere. At the bottom, scientist also found water containing strange red particles that could either come from present or earlier life forms. The final results are expected to be ready in a year's time.»meqqutip«qanillillugu assinga. Et nærbillede af»nålen«. A close-up of the»needle«. News ASS./FOTO/PHOTO: NGRIP Air Greenland inflight magazine 09
N e w s Nazistit siuttui Kalaallit Nunaannut qimaanissamik pilersaarsimagaluartut Sorsunnersuup Kingulliup soraarneraniit ukiut 60-inngornissaat qanilliartorasuarparput. Tassanilu nazistinut akiuunnermi Kalaallit Nunaat sakkutooqarfiit aqqutigalugit sakkutuunut, pilersuutinut sorsunnermilu atortunut Europamut ingerlatinneqartunut akunniffittut minnerunngitsumik USA-mut pingaaruteqarsimavoq. Kalaallit Nunaat orsugiammik Amerikami timmisartunik sanaartornermut atorneqartumik aamma pilersuisuuvoq, kiisalu Tunumi tyskit Europami silamik nalunaarutinik eqqorluarnerusunik pisalerumallutik silasiorfiliorfigisimasaanni sakkulersorluni aporaattoqarsimalluni. Ukiuni taakkunani inuiaat kalaallit perngaammik nunarsuarmut avatangiiserisamut attaveqarnerulerpoq. Ineriartorneq tamanna Kalaallit Nunaannut nutaaliaasumut aallarniutaavoq. Kisianni Kalaallit Nunaat aamma annikinnerusumik eqqoriagassat akornanniippoq. Tyskit qaartartui Nuup Kangerluanut saatserput, iligiillu umiarsuaat Atlantikup avannaatigoortut nazistit aqqartartuinit saassunneqartarlutik. Allaallumi Kalaallit Nunaat nazistit Tysklandimeersut nuimanersaasa qimaaffiattut kingullertut atorneqaratarsimasinnaagaluarpoq. Qimaaffissaq Kalaallit Nunaat Tamannami pilersaarutaasimagaluarpoq, 94-nik Ernst Kønig oqarpoq, taannami sorsunnersuup nalaani sumiissusersiortuusimavoq Travemündemilu umiarsualivimmi naalagaasimalluni timmisartorujussuillu imaanut mittartut immikkut ittumik sanaat marluk nazistit pisortaannik Kalaallit Nunaannut assartuisussat piareersarneqarnissaannik suliassinneqarsimalluni. Hitlerip Berlinimi uninngaannarnissani kissaatigisimavaa, kisianni Hermann Gøring, Heinrich Himmler nazistillu nuimasut allat allassimaffimmiittut, Ernst Kønig, tupaallannartunik tamakkuninnga tuluit aviisiannut Sunday Timesimut saqqummiussisoq, oqarpoq. Ernst Kønig sorsunnerit oqaluttuarisaanerannik ilisimatuumit Terry Charmanimit Londonimi Imperial War Museumimeersumit taperserneqarpoq, taassumalu paasissutissat tutsuiginartutut nalilerpai, tassami illussanik titartaasartuata Albert Speerip Kalaallit Nunaannut qimaariaraluarneq iluatsinngitsoortoq aamma oqaatigisimammagu. Timmisartut imaanut mittartut taakku marluk Travemündemi ilisimatuussutsikkut misissuisarfimmiittut Amerikamiut qaartartunik nakkaatitsinerisa ilaanni aserorneqarput taamaalillunilu qimaanissamik pilersaarut maanngaannarluni. Taamaalinerani timmisartut ilaatigut sisoraatinik, tupernik, qamutinik taquassanillu usilersorneqarsimasut Ernst Kønig oqaluttuarpoq. Timmisartut pingajuat tuaviinnaq piareersarneqalerpoq, erininarsinngitsorli Travemünde tuluit Sovjetimiullu sakkutuuinit Berlinimut atassutaarutitinneqarmat, nazistit siuttuisa ajornartoornerminni qimaanissamut pilersaarutaat kingulleq maanngaannartinneqarpoq. News Nazi-ledelse ville flygte til Grønland Vi nærmer os hastigt 60- års dagen for afslutningen af 2. Verdenskrig, hvor Grønland spillede en vigtig rolle for ikke mindst USA, der via baser anvendte Grønland som trædesten til Europa for tropper, forsyninger og krigsmateriel i kampen mod nazismen. Grønland leverede også kryolit til brug for fremstilling af fly i den amerikanske flyindustri, og det kom til væbnede konfrontationer i Østgrønland, hvor tyskerne havde opsat vejrstationer for at få mere præcise meldinger om vejret i Europa. Krigen førte en række ændringer med sig i Grønland. Det var i disse år, at den grønlandske befolkning for første gang i større omfang kom i berøring med verdenen udenfor. En udvikling, som blev starten på det moderne Grønland. Men Grønland var også selv i skudlinien om end i mindre målestol. Tyske miner drev ind i Godthåbsfjorden, og nazisternes ubåde angreb de allierede skibe på vej over Nordatlanten. Og måske kunne Grønland endda være endt som de tyske top-nazisters sidste skanse. Flugtsted Grønland Det var i hvert fald planen, hævder den 94-årige Ernst Kønig, der under krigen var navigatør og havnemester i Travemünde og fik til opgave at gøre to enorme, specialbyggede vandflyvere klar til at fragte naziledelsen til Grønland. Hitler ønskede selv at forblive i Berlin, men Hermann Gøring, Heinrich Himmler og andre fremtrædende nazister stod på listen, siger Ernst Kønig, der er fremkommet med de opsigtsvækkende udtalelser til den britiske avis Sunday Times. Ernst Kønig bakkes op af krigshistorikeren Terry Charman fra Imperial War Museum i London, der vurderer oplysningerne som troværdige, fordi blandt andre Hitlers arkitekt, Albert Speer, også har nævnt et fejlslagent flugtforsøg til Grønland. Under alle omstændigheder smuldrede flugtplanen, da de to vandflyvemaskiner på forsvarets forskningscenter i Travemünde blev ødelagt under et amerikansk bombeangreb. Flyene var på det tidspunkt læsset med blandt andet ski, telte, slæder og madvarer, fortæller Ernst Kønig. Et tredje fly blev i hast gjort klart, men da Travemünde kort efter blev afskåret fra Berlin af britiske og sovjetiske styrker, blev nazitopledelsens sidste desperate flugtplan forpurret. Suluk # 01 2005 10
News ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX Nazisti nuimasoq Hermann Gøring Kalaallit Nunaannut qimaaniat allattorsimaffianniissimavoq. Topnazisten Hermann Gøring stod på listen, der ville flygte til Grønland. Top Nazi Hermann Göring was on the list of those who intended to flee to Greenland. Nazi leaders intended fleeing to Greenland News We are fast approaching the 60th anniversary of the end of World War II, where Greenland played an important role, not least for the Americans, who used bases in Greenland as stepping stones to Europe for troops, supplies and weapons in the fight against Nazism. Greenland also provided the cryolite used in the American aircraft industry to manufacture warplanes and this led to armed confrontations in East Greenland, where the Germans had set up meteorological stations in order to obtain more precise weather forecasts for Europe. The war led to a series of changes in Greenland. It was during the war years, that the population of Greenland experienced serious contact with the outside world for the first time. This development was the beginning of modern Greenland. But Greenland was also in the firing line, although to a lesser degree. German mines drifted into Godthåb's Fjord and Nazi submarines attacked the allied ships as they crossed the North Atlantic. Greenland could even have become the Nazi leaders' final place of refuge. Escape to Greenland This was the plan, at least, claims 94 year-old Ernst König, who was navigator and harbour master in Travemünde during the war. He was given the assignment of getting two enormous, specially-built seaplanes ready to transport the Nazi leaders to Greenland. Hitler intended to stay in Berlin, but Hermann Göring, Heinrich Himmler and other prominent Nazis were on the list, says Ernst König, who has revealed these spectacular claims to the British newspaper the Sunday Times. Ernst König is supported by war historian Terry Charman of the Imperial War Museum in London. Charman considers the information to be trustworthy because others, such as Hitler's architect Albert Speer, have also mentioned an aborted attempt to flee to Greenland. In any event, the escape plan floundered, when the two seaplanes at the defence research centre in Travemünde were destroyed during an American bombing mission. At the time, the aircraft were loaded with skis, tents, sleds and supplies of food, says Ernst König. A third aircraft was hastily made ready, but when Travemünde shortly afterwards was cut off from Berlin by British and Soviet troops, the Nazi leaders' last, desperate plan of escape was thwarted. Air Greenland inflight magazine 11
Prins Henrik erinarsoqatigiinnik Aavaakkunnik oqaloqateqartillugu Kronprinsesse Maryp aamma Kunngissaq Frederiup kalaallisuui tunua tungaani takuneqarsinnaapput. Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederiks grønlandske nationaldragter ses i baggrunden, mens Prins Henrik får sig en snak med Aavaat Koret. Crown Princess Mary and Crown Prince Frederik's Greenlandic national costumes can be seen in the background, whilst Prince Henrik has a chat with members of the Aavaat Choir. Kalaallit Nunaat kunngikkormiuni News Grønland i kongehuset Suliat Kalaallit Nunaanneersut 200-nit amerlanerit piffissap ingerlanerani kunngikkormiunut tunissutigineqartarsimasut ukiarmi Amalienborgimi Københavnimiittumi saqqummersinneqarput. Kunngikkormiut Kalaallit Nunaannit erlinnartuutaat taama amerlatigisut takuniarnissaannut innuttaasut aatsaavissuaq periarfissinneqarput, saqqummersinneqartullu tassaapput qiperukkat, allapalaakkat eqqumiitsuliallu allat kusanartut. Saqqummersitsinermut, ammaanermi Prins Henrikimit najuuffigineqartumut tunuliaqutaavoq Nunatta Katersugaasiviani Allagaateqarfianilu pisortaq, Emil Rosing, kunngikkormiut katersugaataannik tamakkiisumik nalunaarsuisimasoq. Nalunaarsuineq piffissani aalajangersimasuni kalaallit eqqumiitsuliaannik kusanartuliaannillu kulturikkut oqaluttuarisaanermit isigalugu kalaallit anersaakkut inuuneqarnerinut sanilliussissutigalugu ilisimatusaatiginninnissamut tunngaviussaaq. Suliap naammassineqarsimasup atuaganngorlugu saqqummersinneqarnissaa Emil Rosingip aamma pilersaarutigaa. Mere end 200 grønlandske genstande, som gennem tiden er blevet foræret kongehuset, var i efteråret udstillet på Amalienborgmuseet i København. Det var første gang offentligheden fik mulighed for på én gang at se et så bredt udvalg af kongehusets grønlandske skatkammer, der omfatter et væld af smukke udskæringsarbejder, broderier, tasker og andet kunsthåndværk. Bag udstillingen, hvis åbning blev overværet af Prins Henrik, står lederen af Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Emil Rosing, som har foretaget en komplet registrering af kongehusets samling. Registreringen skal danne grundlag for sammenlignende studier i givne tidsperioder i grønlandsk kunst og kunsthåndværk som udtryk for det grønlandske folks åndelige liv, set i kulturhistorisk perspektiv. Endelig er det Emil Rosings plan at publicere det færdige resultat i bogform. Greenland in royal surroundings The over 200 artefacts from Greenland that have been given to the royal family over time were put on display this autumn at Amalienborg Museum in Copenhagen. This was the first time that the public was given the opportunity of viewing such a wide range of the royal family's treasures from Greenland. The exhibition included a wealth of beautiful carvings, embroidery, handbags and other handicraft. Prince Henrik was present at the opening of the exhibition, which was arranged by the director of the Greenland National Museum and Archives, Emil Rosing. Emil Rosing has prepared a comprehensive catalogue of the royal family's collection. The catalogue is to form the foundation for comparative studies of the Greenlandic folk's spiritual lives seen in an art-historical perspective throughout given periods of Greenlandic art and handicraft. Ultimately, Emil Rosing intends to publish the results in a book. Suluk # 01 2005 12
N e w s Russit benziinaat njet Ukioq kingulleq pisut assigalugit umiatsiaaqqamik Polarhavet kaajallallugu ilisimasassarsiorlutik angalasut ilaatigut kalaallit Ole Jørgen Hammeken aamma Frederik S. Lynge peqataasoralugit Sibiriap kangiata sineriaatigut Norgellu sineriaa atuarlugu Københavnimut anngunniarnissap immikkoortua kingulleq taamaatiinnartariaqalerpaat. Umiatsiaaqqap 6 meterinik takissusillip useqaqisullu Olgap aquuteralai marluk russit benziinaannit aserorneqarput. Siorna peqataasut angalanertik taamaatiinnarpaat anorersuarnerani inuttat annanniummut ikisariaqalermata aatsaallu akunneri qulit malleqisumi nilleqisumilu imaaneereerlutik russit uuliamik assartuutaannit annaanneqarlutik. Aasaanerani angalaneq sikorpassuaqarneranik aamma akornuserneqarpoq. Misigisassarsiorumatuullu 2006-mi angalanertik immikkoortukkuutaarlugu 1999-imi aallarnerneqartoq umiatsiaaqqamillu (issittumi angallatit atorumaneqarnerpaartaannik, aaqq.) issittumi nunat tamaasa aqqusaarlugit angalanerit siullersaannik naammassinninniarnertik misileqqinniarpaat. Russisk benzin njet I lighed med sidste år måtte jolleekspeditionen Polarhavet rundt med blandt andre de to grønlandske deltagere Ole Jørgen Hammeken og Frederik S. Lynge opgive at fuldføre den sidste etape langs den sibiriske østkyst og ned langs Norges kyst til slutmålet i København. Den russiske benzin ødelagde ganske enkelt den tungtlastede og seks meter lange jolle Olgas to påhængsmotorer. Sidste år opgav deltagerne, da en voldsom storm tvang Russian fuel? Njet besætningen i redningsflåden, hvorfra de først blev reddet af en russisk tanker efter 10 timer i det stormomsuste og iskolde hav. Sommerens ekspedition blev desuden hindret af voldsomme ismængder. Men i 2006 gør eventyrerne endnu et forsøg på at gennemføre odyseen, der etapevis startede i 1999, og som er den første jollesejlads (det foretrukne fartøj i arktis, red.) rundt til samtlige arktiske lande. Ilisimasassarsiornermi peqataasut Moskvami Den Røde Pladsimi. Saamerlerniit: Kalaallit marluk Ole Jørgen Hammeken aamma Frederik S. Lynge, russeq Sergey Epishkin qallunaarlu Anders Bilgram. Ekspeditonens deltagere på Den Røde Plads i Moskva. Fra venstre: De to grønlændere Ole Jørgen Hammeken og Frederik S. Lynge, russeren Sergey Epishkin og danskeren Anders Bilgram. Members of the expedition in the Red Square in Moscow. From left: the two Greenlanders Ole Jørgen Hammeken and Frederik S. Lynge, Sergey Epishkin from Russia and Anders Bilgram from Denmark. News Like last year, the dinghy expedition»round the Polar Sea«which includes two Greenlandic members Ole Jørgen Hammeken and Frederik S. Lynge was forced to abandon the last stage which was to have taken them along the east coast of East Siberia and down along Norway's coast to the final goal Copenhagen. The Russian fuel simply ruined the heavily-loaded, 6 metre-long dinghy»olga's«two outboard motors. Last year, the participants were forced to retire, when a violent storm forced the crew into the life raft. They were rescued by a Russian tanker after spending 10 hours in the stormy, ice cold sea. This summer's expedition was further impeded by extreme amounts of ice. But in 2006, the adventurers intend to make yet another attempt to complete the odyssey. The expedition aims to be the first voyage in a dinghy (the preferred vessel of the Arctic Editor's note) that visits every country in the Arctic. The first stage was completed in 1999. Air Greenland inflight magazine 13
NARAYANA PRESS Tunup kujasissuani Timmiarmiit eqqaanni illukoq 1700-kkunneersoq assaavigineqarsimasoq. Udgravet husruin fra 1700-tallet ved Timmiarmiit i Sydøstgrønland. Excavation of the ruin of a house from the 1700's at Timmiarmiit, Southeast Greenland. Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaa itsarsuarnisaq atuakkiarsuarmi nutaami Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera itsarnisaq ukiunik 4.500-nik sivissusilik atuakkiarsuarmi maanna katersorneqarsimalerpoq Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera itsarnisaq maanna perngaammik ataatsimut atuakkiarineqarsimalerpoq. Kulturit assigiinngitsut, piffissani nikerartuni nunarsuarmi qeqertat annersaanni nunassittarsimasut amerlanertigullu ilungersunaqisunik atugassaqartitaallutik nassaarsiullaqqinneq assassullaqqinnerlu tunngavigalugit sermersuup killingata eqqaani inuuneqartarsimasut pillugit. Suut tamarmik ukiut 4.500-nit amerlanerit matuma siornatigut aallartipput inuit siulliit Kalaallit Nunaata avannarpasinnersaanut pimmata tamatumalu kingorna nunap sinnerata annersaa najugarilertorlugu. Atuagarujussuaq 430-nik quppernilik assiliartalersu- Suluk # 01 2005 14
Pillasit kiliortuutillu qisunnik ipullit Saqqaq-kulturimeersut ukiunik 4000- inik pisoqaassusillit Qeqertarsuup Tunuani qeriuaannartumi nassaarineqarsimasut. Saqqaqkulturens 4000 år gamle skære- og skraberedskaber, der er fundet med deres originale træskafter i de permafrosne kulturlag i Disko Bugt. 4000 year-old cutting and scraping tools from the Saqqaq Culture were found with their original wooden shafts in permafrost culture layers in Disko Bay. NARAYANA PRESS gaalluartorlu naleqqulluartumik»grønlands forhistorie«- mik (Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanera itsarnisaq) qulequtaqarpoq tassanilu ilisimalersimasat ilisimaneqarnerit ilisimatusarnikkullu paasisat nutaat, minnerunngitsunik ukiuni kingullerni itsarnisarsiuutut oqaluttuarisaanikkullu misissueqqissaarnerulersimanerit kingunerisimasaat, allaaserineqarput. - Atuagaq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranik itsarnitsamik ataatsimut allaaserinniffiusut siullersaraat tassaallunilu Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu katersugaasiviit pingaarnerit marluk akornanni suleqatigiinnerup, ukiualuit matuma siornatigut suliaq annertooq naammassillugu kulturikkut eriagisassarpassuit Kalaallit Nunaannut uterartinneqarnerannik kinguneqartup inernera. Taamaalilluni nunap oqaluttuarisaanera itsarnisaq pillugu ataatsimut ilisimasat maanna aamma atuakkiarsuarmi ataatsimut katersorneqarsimalerput, imarisaalu ullumikkut kulturitoqqanik ataqqinninnermik alutorsaatiginninnermillu ersersitsisuupput, atuakkamik aaqqissuisoq, ilisimatusarnermi professori Hans Christian Gulløv, Københavnimi katersugaasivissuarmit Nationalmuseumimeersoq, oqarpoq. Atuakkiami saqqummersinneqaqqammersumi Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit assigiinngitsut taakkulu itsarnisarsiornikkut uppernarsaatissat, palæoeskimuut ukiut 4.500-t missingisa matuma siornatigut nunamut pinerannit siullermiit, qallunaatsiaqarnerup nalaa ilanngullugu, 1800-kkunnut Europamiut ilisimasassarsiortartut, arfanniat ajoqersuiartortitallu Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut sunniuteqalernerinut tunngasut, malillugit kulturikkut inissisimaffii oqaluttuarineqarput. - Nunarsuarmi qeqertat annersaanni oqaluttuarisaaneq itsarnisaq maluginiarnartoq pillugu ilisimasavut ukiut qulikkuutaat kingulliit ingerlanerini malunnaateqarluartumik ineriartorsimapput. Pingaartumik itsarnisarsiuutut misissuinerit nutaanik paasisaqarfiusut periutsinillu nutaanik atuiffiusut kulturinik assigiinngitsunik, nunap naggorissortaani naggorluttortaanilu sunniuteqarsimasunik, nutaanik ilisimasaqalissutigaavut. Ilaatigut upperisarsiornermut atatillugu Dorsetkulturimeersut Avanersuarmi sanaartugarsui eqqumaffiginninnermik pilersitsisimapput. Taakku angakkoqarnikkut eqeersimaarluartoqarsimaneranut assersuutissaapput maluginiarnartut 1100-kkullu, qallunaatsiaat piffissami sivisuumi kujataani nunaqarfinni najugaqarfigisimasaat tikillugit atorneqarsimallutik. Atuakkami kulturit assigiinngitsut taakku pingasut Kalaallit Nunaata avannarpasinnersaani naapinnerat perngaammik oqaluttuarineqarpoq. Kisianni aamma issittumi qallunaatsiaqarfinnik naasorissaasoqarfiusunik itsarnisarsiuutut misissuinerit Silarsuarmi nutaami kristumiuussuseq siusinnerpaaq oqaluffiliortarnerlu pillugit suli nutaanik tupaallannartunillu ilisimasassaqalersittuarpaatigut. Naasorissaasut silaannaap allanngorneranut qanoq ilillutik naleqqussarsimanerat annertunerujartuinnartumillu imaani inuussutissarsiulertariaqarsimanerat atuakkami nutaami tassani paasisaqarfigaarput qallunaatsiaat iliveqarfiini saanernik ilisimatuussutsikkut misissuinerit nutaat aqqutigalugit. Thulekulturip 1100-kkunni Kalaallit Nunaannut pineratigut imaata uumasui piniagarineqarlualerput. Arfanniartoqarnerani pisut aarrup tuugaavani 6 cm-inik takissusilimmi kigartorneqarsimasut. Siuttup unaani kivissimagaa saamiup tungaani takuneqarsinnaavoq. Med Thulekulturens ankomst til Grønland i 1100-tallet blev havets storvildt et eftertragtet bytte. Hvalfangstscene indridset i et 6 cm langt stykke hvalrostand fra Thule. Harpunéren ses til venstre med hævet harpun. When the Thule Culture came to Greenland in the 1100's, the big game of the sea became attractive quarry. A whaling scene has been scratched onto a 6 cm long piece of walrus tusk from Thule. The harpoon thrower can be seen on the left, with harpoon poised to throw. NARAYANA PRESS Air Greenland inflight magazine 15
Hvad du ønsker! Vejle Rejser arrangerer alle former for rejser til og fra Grønland, både ferie- og besøgsrejser, erhvervsrejser, kystskibsrejser, rundrejser m.m. samt reservation af hotel og vandrerhjem m.m. Vejle Rejser har eget bureau i Nuuk og mange års erfaring i rejser til og fra Grønland. Udover Vejle og Nuuk har Vejle Rejser også bureau i Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn. INTERNATIONAL TRAVEL AGENCY Industrivej 43, 3900 Nuuk, Tlf. 32 28 99 www.vejle-rejser.gl Volmers Plads 4, 7100 Vejle, Tlf. 76 42 99 99 www.vejle-rejser.dk Paris eller Paamiut? Det er ligegyldigt, om det er friske råvarer, der skal frem til din eksportkunde på få dage, eller det er reservedele, du skal bruge her og nu: Royal Arctic Spedition sørger for, at det sker. Vi sender din luftfragt til og fra hele verden og hele Grønland på hurtigste måde. Det er os du skal ringe til, når din forsendelse virkelig haster. Parisimut Paamiunulluunniit? Tunisassiassat nutaat avammut tunitsivissarnut ullualunnguit ingerlanerini apuuttussat kingoraartissalluunniit maanna atugassatit matumani pineqaraluarpata apeqqutaanngilaq: Apuunnissaat Royal Arctic Spedition-ip isumagiumaarpaa. Nunarsuarmi sumulluunniit Kalaallillu Nunaat tamakkerlugu timmisartukkut assartugassaativit sukkanerpaamik nassiunnissaat isumagissavarput. Nassiussassatit nukinginnartillugit uagut sianerfigissavatsigut. Nuuk tel.: +299 32 97 20 fax: +299 32 98 20 Aalborg tel.: +45 99 30 32 27 fax: +45 99 30 30 90 København tel.: +45 32 50 27 33 fax: +45 32 50 27 69 Suluk # 01 2005 16
Kultisk bygning fra den sene Dorsetkultur i Inglefield Land. Den 14 meter lange midtergang er afgrænset af stenstøtter. Bygningen har været i brug indtil 1100-tallet. This is a cult building from late Dorset in Inglefield Land. The 14 metre long central passage is bordered by stone pillars. The building was in use until the 1100's. NARAYANA PRESS Inglefield Landimi illu upperisarsiornermut tunngasoq Dorsetkulturip kingusissup nalaaneersoq. Torsooq 14 meterinik takissusilik ujaqqanik ungalusaavoq. Illu 1100-kkut tikillugit atorneqarsimavoq. Grønlands fortid i nyt mesterværk 4.500 års grønlandsk forhistorie nu samlet i storværk Af Christian Schultz-Lorentzen For første gang foreligger der nu et samlet værk om Grønlands fortid. Om de forskellige kulturer, der i skiftende perioder har bosat sig på verdens største ø og under ofte vanskelige forhold med fantasi og snilde har skabt liv nær isens rand. Det begyndte for mere end 4.500 år siden, da de første mennesker indfandt sig i den nordlige del af Grønland og derefter hurtigt tog størstedelen af landet i besiddelse. Den 430 sider store og rigt illustrerede bog hedder meget passende»grønlands forhistorie«og omtaler både mere velkendt viden og nye forskningsresultater, som ikke mindst er en følge af de senere års intensiverede arkæologiske og historiske undersøgelser. - Bogen er den første samlede beskrivelse af Grønlands forhistorie og er resultatet af et samarbejde mellem de to nationale museer i Grønland og Danmark, som for få år siden afsluttede arbejdet med den omfattende tilbageførelse af kulturel ejendom til Grønland. Nu foreligger også den fælles viden om landets fortid i et storværk, hvis indhold afspejler den respekt og beundring, de gamle kulturer må vække i dag, siger redaktør af bogen, forskningsprofessor Hans Christian Gulløv, Nationalmuseet i København. Det nyudkomne værk fortæller om Grønlands forskellige samfund og deres kulturelle placering ud fra de arkæologiske vidnesbyrd, som spænder fra den første palæoeskimoiske indvandring fra omkring 4.500 år siden, over den norrøne middelalder og frem til 1800-tallet, da europæiske opdagelsesrejsende, hvalfangere og missionærer havde sat deres præg på de grønlandske samfund. - Vor viden om den bemærkelsesværdige fortid på jordens største ø har udviklet sig markant i de seneste årtier. Især har de arkæologiske undersøgelser med nye opdagelser og med inddragelse af nye teknikker givet os ny indsigt i de forskellige kulturer, som har sat deres præg på såvel de frodige som de golde egne i landet. Blandt andet har fundet af Dorsetkulturens store, kultiske bygninger i Thule vakt opmærksomhed. De står som et markant eksempel på en shamanistisk aktivitet og har været i brug indtil 1100-tallet, da Thulekulturen indfandt sig i landet, og nordboerne længe havde beboet bygderne i syd. Bogen fortæller for første gang om mødet mellem de tre forskellige kulturer i det nordligste Grønland. Men også den arkæologiske udforskning af det arktiske, norrøne bondesamfund giver os til stadighed ny og overraskende viden om den tidligste kristendom og kirkebyggeriet i den nye Verden. Hvordan bønderne tilpassede sig det ændrede klima og i stigende grad må søge deres føde på havet, får vi med denne bog et indblik i gennem nye naturvidenskabelige undersøgelser af skeletterne fra de norrøne kirkegårde. Air Greenland inflight magazine 17
Maniitsoq - Pinngortitami Takusassarsiorneq KOMPETENCE FREMSYN INDSIGT - Vildmarksoplevelser for enhver smag - Wilderness adventure for Everybody NUNA ADVOKATER NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT Aqqusinersuaq 48 A Tikilluarit - Velkommen - Welcome Postboks 59 Telefon: (299) 321370 E-mail: 3900 Nuuk Telefax: (299) 324117 email@nuna-law.gl Nuna Advokater er en afdeling af Dania Advokater A/S, der beskæftiger ca. 100 medarbejdere i alt, heraf ca. 35 jurister og som foruden Nuuk har kontorer i København, Svendborg, Moskva og Torshavn. Nalornivit? Siunnersorneqarit... MANIITSUP KOMMUNEA BOX 100 DK 3912 MANIITSOQ TLF +299 81 78 00 FAX +299 81 38 77 e-mail: manmail@maniitsoq.gl www.maniitsoq.gl Er du i tvivl? Få rådgivning... MANIITSOQ TOURIST OFFICE BOX 318 DK 3912 MANIITSOQ TLF +299 81 31 00 FAX +299 81 39 05 e-mail: mantour@greennet.gl www.greenland-guide.gl/maniitsoq-tourist Aallarnisaasunut suliffinnullu pioreersunut siunnersuineq. Rådgivning til iværksættere og eksisterende virksomheder. www.sulisa.gl tlf. 81 23 00 TEGNESTUEN TITA Suluk # 01 2005 18