Resumé af HSI's temadag 26. januar 2003. Asbjørn Nordam, konsulent fra DIF, var indbudt til at tale om de erfaringer DIF har gjort sig omkring idrætssamvirkerne og som tovholder. Udgangspunktet for dagen var et ønske fra HSIs bestyrelse om en helt åben workshop, hvor kun spørgsmålene "Hvad kan klubberne bruge HSI til?" og "Hvilke opgaver/emner skal HSI beskæftige sig med/tage sig af?" blev stillet. Af de over fyrre medlemsklubber mødte kun 8 frem. En del havde på forhånd måtte melde afbud, 9 som havde lovet at ringe svar undlod. I alt var vi incl. HSIs bestyrelse 24 personer. På forhånd havde vi inddelt deltagerne i 3 grupper på baggrund af klubstørrelse. Arbejdsgrupperne fik 45 min. til at liste hovedpunkter op. På baggrund af disse hovedpunkter meldte deltagerne sig ind på et emneområde til eftermiddagens gruppediskussioner. Arb.gruppernes hovedemner (formiddag) Gruppe 1 fortsat efterleve formålsparagraffer medvirke til synliggørelse af idrætten i Hillerød og for nye borgere og interesserede Igangsætter og kordinator Gruppe 2 Pressekontakt, samlet repræsentere idrætten over for: kurser forenings-/bestyrelsesrådgivning foreningssekretariat erfaringsudveksling internt Ad hoc opgaver talerør til kommunen hjemmeside nyhedsbreve aktivt medvirkende ved velkomstmøder kursusvirksomhed lederrekruttering fælles aktiviteter sportens dag grønt kort minisport 3. bølge (ældreidræt) heri gøre brug af ældre til leder og træneropgaver. store idrætsarrangementer intern kommunikation (opgave - forbedres) fast fælles annoncering i Hi.posten: incl. henvisning til HSIs hjemmeside sponsorkontakter det politiske niveau/administration handelstand/erhvervsliv egne formidlede mentor ordning indhold? beslutningsgrundlag? HSI indflydelse evt. styret emnebestemt de små foreninger elitesatsning
Gruppe 3 synliggørelse af HSIs formål navneændring af HSI ansvar for faciliteter lokalefordeling og faciliteter kalender hjemmeside uddannelse af klubledere tilskud f.eks HIS (hillerød idrætssamvirke) prioriteringsliste Forsøgsbasis m. 2-3 reps i idrætsudvalget koordinering for kommunen se muligheder ikke problemer hvor er bedsteforældrene? synliggørelse justering af ansøgningsregler Efter 1. gruppearbejde holdt Asbjørn sit indlæg om samvirkerne (se hans stikord fra side 5) De indkomne hovedemner medførte følgende nye emneopdelte arbejdsgrupper: Synliggørelse af idrætten af klubberne af HSI PR- og markedsføring - internt/eksternt hjemmeside pressekontakt kalender - fælles annoncering over for nye borgere m.fl Uddannelse og rådgivning igangsætter og koordinator for bestyrelses- og foreningsrådgivning erfaringsudveksling internt Overordnet ansvar jf. formålsparagraffer Talerør overfor sponsorater faciliteter Tilskud kurser - egne og formidlede lederrekruttering se muligheder fællesaktiviteter foreningssekretariat ad hoc opgaver kommunens administration politikere handelsstand/erhvervsliv sponsorkontrakter og -kontakter prioriteringslister lokalefordeling synligøre til hvad og hvordan
Resultatet fra gruppen om synliggørelse Hsi egen hjemmeside (ikke for teknisk nørdagtig så en efterfølger ikke har problemer med at bestride.) - foreningsregister - links til klubbernes hjemmeside oa - arrangementskalender nuværende og fremtidige (næste sæson). - større stævner og konkurrencer -En årlig kontakt til lokalpressen (også specialafdelinger). Indbydelse til formandsmøde. - lokalradio koster det penge? 4000 kr for et interview? - et mere mundret navn fx Hillerød idræt - internt pr-arbejde før ekternt PR. Medlemsklubberne skal orienteres om HSI og hvad HSI kan føre for dem. Fx besøge klubberne ifm bestyrelsesmøder. Tage lidt godt imod nye ansigter i HSI regi (selv om de kommer fra en klub der har været med i mange år) Brochure for hsi med kort beskrivelse af formål og opgave Forandring i medlemsskaren (små årgang medfører færre unge og flere ældre) hvordan tackles dette. Er medlemmerne i HSI det bevidst. HSi idrætspolitik Koordinator på sommerferieaktiviteter for børn og unge. HSI kontaktperson til erhvervslivet ved større arrangementer. For at gøre opmærksom på at disse store arrangementer kommer. Ekstern PR. Resultatet fra gruppen om uddannelse og rådgivning Prof.baseret <-> HSI <-> Frivillige som vi kender idag idrætskons. Ny attraktiv mødeform: - færre informationer (klubaktiviteter) / mere vision -Flere nyhedsbreve med vision / hjemmeside - Fyraftensmøder/workshops: - vedtægter - sponsorater - kommunal idrætspolitik - arrangementskoordinering - etc. etc. Rådgivende: - lokalrelaterede problemer - kommunen : lokaleansøgninger, medl.tilskud, kursusgodtgørelse - skat og moms, kørselsgodtgørelse. Hotline / supervisor
Uddannelse: - Kurser er en god idé: - behovsanalyse - emner - pakkeløsninger - aften/weekendkurser Ny struktur: - mere kompetence - fælles mål med kommunen - mindre bestyrelse (argument med at en lille bestyrelse er mere effektiv end en stor) - image. Resultatet fra arbejdsgruppen om Overordnet ansvar jf. formålsparagraffer HSIs prioriteringslist fortsættes. Hvis der fra udvalgets disponeres udenom skal HSI orienteres. HSI er kanal for info til politiske beslutnigner (formandsmøder) Lokalefordeling HSI og forvaltning /Frb.cencter fordeler selv - HSI bør indgå med større vægt. Foreningssekr. 1. Se arbejdsopgave 1 og 2. 2. medlemsorienterede aktiviteter Synliggørelse af tilskudsmuligheder - infopakke/ IT fra forvaltning og HSI. Kontakt til erhvervslivet - HSIs bestyrelse tager kontakt Firma idrætsevents - i samarbejde (DGI 2009) På baggrund af ovenstående udbytte af temadagen, forpligter bestyrelsen sig til inden næste formandsmøde at udarbejde udkast til strategi- og handlingsplaner for HSIs fremtidige arbejde.
Formål med og vigtigheden af et samvirke : 1. SAMVIRKEUNDERSØGELSEN i Jylland. Relativt mange samvirker har nedlagt sig selv de senere år, meget få er kommet til, flere er blevet "usynlige". 2. HOLDNINGSUNDERSØGELSE : HVORDAN VIRKER HSI? - Har I det samvirke I gerne vil have? - Hvad siger man om HSI? - Hvad står HSI for? - Hvad er I stolte af? Hvad vil i fremhæve fra de seneste 3 års arbejde? - Hvordan ser klubberne på HSI? som interesseorganisation, samarbejdspartner, initiativtager mv. - Tager HSI aktiv del i formuleringen af kommunens idræts- og fritidspolitik, kommuneplanforslag? - Hvor langt er der fra klubberne til HSI? - Er der "pakkeløsninger" nuværende og potentielle "kunder"? - Hvordan ser I på udfordringer - kommende opgaver/problemer? - Er organisationen/strukturen egnet til at møde fremtiden? - Hvor god er HSI til omstilling/fremadretning? kreativitet, fornyelse, udvikling, se nye muligheder, nye aktiviteter? - Hvor god er HSI til at yde service? rådgivning? politisk indflydelse? - Råder HSI over tilstrækkeligt med ressourcer? Økonomi, faciliteter, personer/personale. - Er der tid/overskud til at gøre det du/i gerne vil? - Er der delegering? Udvalg? - Hvor god er HSI til markedsføring? - Har HSI veldefinerede mål? Er der enighed om målene? - Er der mulighed for /"klima for" kritik og idéudvikling? - Hvorfor er du med i HSI? Vil du anbefale en anden at gå ind og bruge sin tid og evner i HSI? Er foreningslederne villige til at gå ind og bruge tid på arbejdet i HSI? - Bruger HSI dine evner/kvalifikationer? - Hvordan oplever du samarbejdet i bestyrelsen? 3. OPGAVERNE være idrættens interesseorganisation, fælles organ er stærkere end den enkelte forening søge repræsentation i FO-udvalget, indstille til og udtale sig om idrættens sager/forhold kunne udarbejde forslag til idrætspolitik, være en væsentlig aktør når der skal udarbejdes politiker på idrættens områder forhandle kommunale tilskud og kommuneordning, udarbejde budgetforslag for hele idrætsområdet aktivitetsstøtte, - brugerbetaling, - tilskudsformer indflydelse på facilitetsudbygningen, placering, behov/prioritering, financieringsformer, flerbrugermuligheder, idræt i nærmiljøerne, decentralisering, spredning af faciliteter, brugerråd indflydelse over åbningstider og drift, åben svømmehal om fredagen, familiesvømning, familiedag i hallen, de unges egen halaften, skovbørnehave og idrætsforening, klubhus og bibliotek lokaletilskud fordeling af haltider formidle samarbejde bredt mellem foreningerne, foreninger og institutioner/ skoler/virksomheder m.fl formidle information til og mellem foreningerne, infomøder/skrivelser/ internetbaseret hjemmeside og nyhedsbrev
HSI s egen uddannelses-/kursusvirksomhed, samvirket udbyder kurser, studiekredse, temadage, konferencer - "moms/skat/ forsikringer - nye tendenser/idéer/projekter - ungdomslederudd. - lederrekruttering - børn/unge osv " tage initiativer til studieture lave administrative redskaber, tilbyde service - foreningshåndbog, regnskabshjælp/foreningsadm./forretningsfører udarbejde aktivitetskalender (kommunens hjemmeside), oversigt over fritidstilbud initiativtager/hovedaktør for fælles tiltag som - sportens dag/fritidsfestival/ store legedag/minisport/zap-zap-sport/ældreidræt ungdomslejr på tværs i kommunen (kultur-og sport) m.fl. - HSI hjælper med projektbeskrivelser og - ansøgninger igangsætter med idrætten (foreninger) som entreprenører på udviklingsprojekter i samarbejde med kommunen, SFO, Idrætsbørnehaver, 10-klasse i idrætspraktik idræt i fremtiden - for hvem, hvorfor, hvor og hvordan? nye projekter, børn og unge, idræt på tværs, familie-, de unges egen -, ældre-/senioridræt (fysioterapeut, foredrag, sport samvær), idræt i dagtimerne, idræt for flygtninge og indvandrere,"minisport", "grønne kort", "sommerferieaktiviteter koordinere arrangementer og hjemtage større arrangementer til kommunen synliggørelse af den gode forening, den gode idræt, idræt som forebygger og socialiserer indstille til kommunal anerkendelse, årets leder, årets klub, årets børneklub, rådgiver, udvikler af miljøcheck på anlæg/klubhuse/haller, grønne regnskaber 4. Netværksdannelser: er foreningerne sig selv nok? hvad kan foreningerne med fordel tilbyde hinanden? viden, udvikling, gode råd om administration/financiering strategiske alliancer, direkte samarbejde om faciliteter, hold, administration, stævner, blad klubbesøg hos hinanden fællestræninger på forskellige niveauer, gæstetræner hos hinanden, jobrotation, "elitetræner-", "børnetræner -" kom sammen 2-3 gange i sæsonen for gensidig inspiration hvad med solidariteten, gensidig respekt, koordination og udnyttelse af ressourcer samarbejde med klubber, foreninger, skoler, ungdomsklubber, firmaer m.v. udviklings- og nye idéer fra forening til forening, samvirket er mellemled? behøver idrætten at stå sammen for at nå resultater? hvorfor er indflydelse på idrætspolitikken vigtig? 5. Har foreningerne forventninger til samvirket? Hvad siger foreningerne om samvirket? Skal samvirket føre en mere aktiv rolle, hvilken? Afvikling - overlevelse eller udvikling? Gør HSI stærkt Hvorfor møder ikke alle foreninger op? reagerer på informationer? Skal samvirket være opsøgende overfor foreningerne? 6. Handlingsplaner for IS arbejde, - rullende følger årets gang og byrådsperioden 7. Hvad er breddeidrætspolitikken? Hvem skal prioriteres? Børn, unge, ældre, voksne, handikappede, m.fl? Hvad hindrer og hvad fremmer denne deltagelse? Hvad styrer breddeidrætspolitikken? sundhedsaspektet, fritidsaspektet, sociale aspekt Vil bygning af faciliteter i første omgang skulle tilgodese et øget behov hos borgerne (multihal) og i slutfasen søge tilføjet prioriteret fra eliteidrættens behov?
I en begrænset økonomi hvad vil politisk være styrende for investeringerne, støtteordningerne? (skal kommunale anlæg stilles til rådighed, skal foreningerne kunne få reklameindtægter og catering) Skal et motionsgymnastikhold for damer have prioritet forud for elitebasketholdets træningstid skal støtteordningen indrettes på at fremme elite og/eller bredde? osv ( Eliteidrætspolitik - breddeidrætspolitik er det contra / eller / og ) Hvad er formålet med en elitepolitik? Hvilket værdigrundlag skal eliteidrætten baseres på? (eksempelvis - respekten for det hele menneske, fysisk, psykisk, socialt, arbejde, bolig, fritid, - respekten for foreningens egenbestemmelse, elitesatsningen ske gennem foreningen, en realistisk målsætning i foreningen over en periode på 3 år, - hvilke sportslige mål (repræsentere den enkelte idræt på nationalt niveau, kan der kun være én elitesatsning i hver idrætsgren, skal talentudviklingen ske i Hillerød) - profilering, ved omtale at give erhvervslivet og byen, kommunen, turismen, uddannelsesinstitutionerne en PR værdi hvori indgår HILLERØD - etiske og moralske krav til elitearbejdet, doping, fair-play, træningstilrettelæggelse, sundhed, skader, adfærd udenfor banen, foreningen formuleret en politik for dette Hvilke krav er der til klubberne og foreningerne der vil være med i elitesatsningen? Skal alle idrætsgrene, alle klubber i Hillerød have en defineret elite? Hvem er eliten og hvem skal definere den? Hvem skal koordinere, styre elitepolitiken, eliten? Hvilke tilbud er der til foreningerne, idrætsudøverne? Hvad med Hillerøds uddannelses- og erhvervspolitik? Er der boliger? Hvordan spiller elitepolitikken ind i valg af anlæg, faciliteter, prioriteringer, fordeling af træningstider? Hvordan vil eliteklubberne samarbejde? (egnens sponsormidler, regionale medier, faciliteter, trænere) Hvordan sikre sig de dygtigste instruktører, trænere og idrætsudøvere? (tilbyde job, boliger, uddannelse mv.) Hvordan stiller specialidrætsforbundet sig til klubben i Hillerød der vil eliten? Hvor har vi Team Danmark, kommunen og erhvervslivet Hvordan får vi elitestævner til Hillerød Kræver eliteidrætspolitik også en professionel organisation osv. nogle stikord virksomhedernes sundhedspolitik /parameter i sponsorkoncepter. unglederuddannelser håndplukkede unge som tilbydes en udd.række inden for idrætten. aktivitetskalender på internettet. Klubberne skal selv taste ind gennem en formular. miljøcheck i haller og klubhuse. Man gennemgår husene og investerer i tiltag der kan spare på ressourceforbrug el, vand etc. halvdelen af besparelsen deles mellem klub og kommune nogle samvirker ex århus og ålborg har 5-7 ansatte. Esbjerg 1-2. Nogle kommuner har en ressource allokeret til samvirket.