FOREBYGGELSESPAKKE VÆR PROFESSIONEL, OGSÅ NÅR DET GÆLDER SIKKERHED Gør sikkerhed til en god vane Bygge og anlæg, Tømrere DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken
Hurtigt overblik Forløbet varer ca. 4 måneder. TIMEFORBRUG Mester 11 + (6 x antal medarbejdere) Hjælper* 11 Svend(e) 6 x antal medarbejdere Lærling(e) 6 x antal medarbejdere Arbejdsmænd 6 x antal medarbejdere * Hjælperen biddrager med praktisk hjælp til mesteren, fx planlægning og indkaldelse til møder. Hjælperen kan desuden fungere som bindeled mellem kolleger og mester, hvis mester ikke kan nå at have direkte kontakt med alle medarbejdere i forløbet. Det kræver ikke en særlig titel eller ekspertise at være hjælper, men opgaven skal være frivillig. Hvis I har en arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, som gerne vil være hjælper, er dette oplagt. Forebyggelsespakken er bygget op om inddragelse af medarbejderne som en vigtig del af metoden. Hvis det bliver nødvendigt at afvige fra drejebogens beskrivelser, for at gennemføre forløbet, skal I hele tiden huske på princippet om medarbejderinddragelse. 2
Indholdsfortegnelse Drejebog til tømrere 4 Oversigt over faktaark 10 Faktaark 1: Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed 11 Faktaark 2: Værktøjer 12 Faktaark 3: Inspiration til god branchepraksis 33 Faktaark 4: Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen 52 Faktaark 5: Nyttig information 56 3
Drejebog til tømrere Hvad får I ud af denne pakke? Denne forebyggelsespakke kan hjælpe jer med at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Erfaringer fra bygge- og anlægsbranchen viser, at hvis sikkerhed bliver en del af det daglige arbejde lige fra modtagelse af ordrer til den praktiske udførelse, så kan man forebygge ulykker. Når sikkerheden prioriteres i det daglige, kan man også reagere hensigtsmæssigt på overraskelser i arbejdet og ikke pr. automatik springe sikkerheden over. Det er vigtigt at have et sikkert arbejdsmiljø og undgå ulykker, særligt de alvorlige ulykker. Alvorlige ulykker rammer ikke kun den tilskadekomne. Også kollegerne og familien rammes psykisk, og familien i mange tilfælde også økonomisk. En undersøgelse fra COWI viser, at for virksomhederne koster bare én arbejdsulykke gennemsnitligt 90.000 kr. En tredjedel er synlig i virksomhedens regnskab, og to tredjedele er skjulte omkostninger som f.eks. tab af produktivitet og tid til oplæring af vikar. 4
Sådan gør I Ud fra kataloget i faktaark 2 skal I vælge 1 værktøj, som I skal bruge i 3 måneder. Mester kontakter dagligt sine medarbejdere for at tale om sikkerhed (se faktaark 1). Samtalen mellem mester og medarbejdere bør gennem føres i hele perioden, hvor I arbejder med det valgte værktøj. Tidslinje over forløbet Mester og Hjælper planlægger forløbet Valg af værktøj Brug værktøjet i hverdagen Daglig samtale om sikkerhed Aftal hvordan I fortsætter 1 2 3 4 1 uge 1 uge 3 måneder 2 uger 5
Skemaet nedenfor forklarer trin for trin, hvad I skal gøre. Det tager ca. 4 måneder at gennemføre pakken. Heraf går der 3 måneder til at bruge det valgte værktøj. Tidsplan og aktiviteter FASE 1 Forberedelse FASE 2 Opstart FASE 3 Brug af værktøjerne FASE 4 Afslutning Mester skal finde en medarbejder*, som kan hjælpe ham. Begge skal sætte sig ind i materialet (2 timer hver). Sammen skal mester og hjælper planlægge forløbet (2 timer hver). Mester og hjælper skal forberede (½ time hver) og holde et opstartsmøde med alle medarbejderne (1 time hver). Mester og hjælper eller alle skal vælge 1 værktøj. Alle skal have information om det valgte værktøj, og hvad det indebærer for dem (1 time hver). Vær særlig obs på unge og nyansatte. Brug værktøjet i jeres hverdag, og husk, hvad det indebærer i forhold til jeres arbejdsopgaver. Mester kontakter dagligt medarbejderne og hører, hvordan det går med sikkerheden (½ time pr. medarbejder pr. uge). Mester og medarbejderne bruger værktøjet eller oplysningerne fra det (2 timer hver). Mester og hjælper skal forberede (½ time hver) og holde et afslutningsmøde med alle medarbejderne. Tal om, hvordan det gik med at bruge værktøjet, og den daglige dialog om sikkerhed. Aftal, hvordan I fremover kan fortsætte med at bruge værktøjet og fortsætte den daglige samtale om sikkerhed. I kan evt. hente inspiration i faktaark 3 om god branchepraksis. Gennemføres i løbet af 1 uge Gennemføres i løbet af 1 uge Løber over 3 måneder Gennemføres i løbet af 2 uger 4 timer til mester 4 timer til hjælper 2½ time til mester 2½ time til hjælper 2 timer pr. medarbejder ½ time til mester pr. medarbejder pr. uge (til samtale) 2 timer til mester og medarbejdere til brug af værktøj 2½ time mester 2½ time hjælper 2 timer pr. medarbejder *Medarbejderen kan eventuelt være virksomhedens arbejdsmiljørepræsentant. NB: Hvis den foreslåede længde på møder passer dårligt til dagligdagen hos jer, kan I selv planlægge dem, så det passer bedre til jer. 6
Daglig samtale mellem mester og medarbejdere Mester skal dagligt i 3 måneder, f.eks. hver morgen, enten mødes med sine medarbejdere hjemme eller ude på arbejdsstedet eller ringe til dem. Mester skal spørge ind til, om arbejdet kan udføres sikkert som planlagt, og om sikkerheden i øvrigt er i orden. Se faktaark 1. Det er særlig vigtigt at spørge til sikkerheden ved følgende arbejdsopgaver, hvor der er stor risiko for alvorlige arbejdsulykker i tømrerbranchen: Etablering af tagkonstruktioner Reparation og udskiftning af pladetage Lukning af facader, f.eks. vinduer, døre og facadepartier Brug af stiger, rundsav og sikring af orden. Det er vigtigt, at medarbejderne fortæller mesteren, hvis der er ændringer i arbejdsforholdene i forhold til det aftalte, eller hvis der sker noget uforudset i arbejdet. På den måde kan I sammen finde en sikker løsning på de uforudsete ting. Valg af værktøj I skal vælge 1 værktøj (se nedenfor og i faktaark 2). Værktøjerne er relevante på forskellige tidspunkter i arbejdsprocessen. Samtidig er de tilpasset til, om det er større opgaver eller små opgaver, der skal udføres. Større opgaver Synlig planlægning over 14 dage Mindre opgaver Ordremodtagelse Arbejdskort Alle typer opgaver Tilbudsgivning Samarbejde med flere Opstartssamtale TIDSLINJE FOR OPGAVER Der er i alt 6 værktøjer at vælge imellem. Nogle af værktøjerne er lavet til mester, som derfor skal sørge for at drøfte og videregive oplysningerne fra det valgte værktøj til sine medarbejdere. Vælg det værktøj, der passer bedst til jeres virksomhed og til jeres arbejdsopgaver. Værktøjet kan vælges af enten mester og hjælper eller af mester og alle medarbejderne i fællesskab, f.eks. i forbindelse med opstartsmødet. Hvis I skal indkøbe og bruge nye hjælpemidler, som I ikke kender i forvejen, så husk instruktion og oplæring, især ved unge og nyansatte. 7
Efter valg af værktøj Når I har valgt det værktøj, I vil bruge, skal I: evt. rette det til, så det passer til jeres virksomhed og jeres arbejdsopgaver printe værktøjet ud og tale om, hvad det indebærer for mester og medarbejdere, og hvad I skal huske at gøre/gøre anderledes, så I får fokus på sikkerheden i hverdagen sikre, at de relevante medarbejdere får en kopi af værktøjet eller de vigtige oplysninger herfra, som de skal bruge, når de udfører deres arbejdsopgaver anvende værktøjet i 3 måneder notere, når der mangler oplysninger i værktøjerne, og/eller når der er noget, der er uklart eller overflødigt mester skal huske at få tilbagemelding fra alle medarbejderne. Kort beskrivelse af de 6 værktøjer (vælg 1) Ordremodtagelse Få et overblik over opgaven og arbejdsstedet. Ordresedlen indeholder spørgsmål, som I kan stille til kunden, så I får de relevante oplysninger. Ordresedlen er især velegnet til små opgaver. Arbejdskort Få en systematisk overdragelse af arbejdsopgaver. Arbejdskortet indeholder oplysningsfelter om kunden, opgaven, arbejdsstedet, materialer og hjælpemidler. Arbejdskortet er især velegnet til små opgaver. Tilbudsgivning Få fokus på sikkerheden i projektmaterialet, inden I giver tilbud på projekter. Tjeklisten til tilbudsgivning indeholder spørgsmål bl.a. til relevante sikkerhedsforhold. Tjeklisten er især velegnet til større opgaver. Opstartssamtale Få en fælles forståelse af, hvordan I skal udføre arbejdsopgaven og indarbejde gode og sikre vaner fra starten. Værktøjet indeholder spørgsmål, som mester og medarbejder skal drøfte, inden I starter på en ny opgave. Værktøjet er især velegnet til større opgaver. Synlig planlægning over 14 dage Få et overblik over arbejdsopgaverne, hvem der gør hvad, og hvornår, samt hvor lang tid opgaverne forventes at tage. Værktøjet indeholder idéer til, hvordan I kan føre kalender. Værktøjet er velegnet til alle typer af opgaver. Samarbejde med flere virksomheder på byggepladsen Få et overblik over de områder i bygherrens planlægning eller i samarbejdet mellem virksomhederne, der typisk kan være vigtige for udførelsen af jeres arbejdsopgaver. Tjeklisten indeholder relevante spørgsmål til de fælles sikkerhedsforanstaltninger på byggepladsen. Tjeklisten er velegnet til alle typer af opgaver. 8
Inspiration til god branchepraksis Ud over de værktøjer, som I skal vælge mellem, indeholder pakken også inspiration til god branchepraksis. Inspiration til god branchepraksis beskriver, hvordan I sikkert udfører forskellige arbejdsopgaver, som er relevante for jeres branche. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis, når I arbejder med de enkelte arbejdsopgaver: Etablering af tagkonstruktioner Reparation og udskiftning af pladetage Lukning af facader, f.eks. vinduer, døre og facadepartier Brug af stiger, rundsav og sikring af orden. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis : når I udfører de pågældende arbejdsopgaver når I bruger det værktøj, I har valgt når I har den daglige samtale om sikkerhed. Laminér eventuelt Inspiration til god branchepraksis for den arbejdsopgave, som I skal i gang med eller er i gang med, og uddel den til medarbejderne. Hvis I allerede har faste arbejdsgange og metoder til at udføre de nævnte arbejdsopgaver, så prøv at sammenligne jeres arbejdsgange og metoder med de arbejdsgange, der er beskrevet under Inspiration til god branchepraksis. Er der forskelle, og hvor? Måske er der punkter, hvor I skal være ekstra opmærksomme, i forhold til hvad I plejer at gøre. Mesters og hjælpers opgaver i forløbet Mester og hjælper skal motivere og støtte medarbejderne i forløbet. Mester og hjælper skal også huske medarbejderne på at bruge det valgte værktøj eller oplysningerne fra værktøjet. I kan evt. hente gode argumenter i faktaark 4 om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Afslutning Når I har afprøvet værktøjet i 3 måneder, skal I holde et afslutningsmøde for alle medarbejdere. Her kan I aftale, hvordan I kan fortsætte med den daglige samtale om sikkerhed og fortsætte med at bruge værktøjet. I kan også aftale, at I vil arbejde videre med et af de andre værktøjer eller andre gode metoder til at øge sikkerheden på jobbet (se faktaark 2 og 5). 9
Oversigt over 5 faktaark Faktaark 1 Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed Her finder I inspiration til den daglige samtale med medarbejderne om sikkerhed. Faktaark 2 Katalog over værktøjer Her finder I de forskellige værktøjer, som I skal vælge imellem (vælg 1). Faktaark 3 Inspiration til god branchepraksis Her finder I beskrivelser af god branchepraksis inden for udvalgte arbejdsopgaver. Faktaark 4 Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen Her finder I oplysninger og fakta om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Faktaark 5 Nyttige oplysninger Her finder I yderligere oplysninger fra Branchearbejdsmiljørådene m.fl., som handler om andre sikkerhedsforhold end dem i værktøjerne. I kan eventuelt printe de relevante faktaark ud, laminere dem og hænge dem op, så I husker forebyggelsespakken i hverdagen. 10
Faktaark 1 Den daglige samtale om arbejdsopgaver og sikkerhed Her finder I spørgsmål om sikkerhed, som mesteren kan bruge i den daglige samtale med sine medarbejdere. Husk at tænke over og spørge ind til den sikkerhed, der er nødvendig for sikker udførelse af de arbejdsopgaver, som medarbejderne er i gang med. F.eks.: Arbejder medarbejderne i højden, er det relevant at spørge ind til, om de f.eks. har stillads, lift eller liner til rådighed, og om de bruger det. Til mesteren: Vær et godt eksempel for dine ansatte. Det er lige så vigtigt, som hvad du siger. Spørg til dine medarbejderes overvejelser om sikkerhed. Det giver sikkerheden værdi i arbejdet. Ros dine medarbejdere, når de også har prioriteret sikkerhedshensyn. Gør det helt klart, at du ønsker at blive kontaktet, hvis arbejdet ikke kan udføres sikkert ud fra det planlagte, så også uforudsete ting håndteres forsvarligt. Du skal føre tilsyn med, at arbejdet sikkerhedsmæssigt udføres forsvarligt som aftalt. Spørgsmål til status på det arbejde, der er i gang: Er fremgangsmåder og sikkerhedsforanstaltninger egnede til opgaven? Er der noget, der ikke har kunnet lade sig gøre, som ellers var aftalt hjemmefra? Er der noget, der ikke var forudset, eller manglede der oplysninger? Hvordan går det med at arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt med materialer, værktøj og maskiner? Spørgsmål til kommende arbejdsopgaver: Arbejdssted: Er der den nødvendige plads? Kan I arbejde sikkert i højden? Omgivelserne: Er der noget, I skal tage hensyn til, eller som kan være farligt? Underlaget: Hvordan er underlaget der, hvor I skal arbejde fra? Kan det bære f.eks. personer og materiel? Adgangsvej: Kan underlaget bære maskinerne? Kan I køre helt frem til arbejdsstederne? Er der ryddet op? Tidsplan: Holder tidsplanen? Skal der ændres i bemandingen eller rækkefølgen i arbejdet? Samarbejde: Er der noget, I skal aftale med leverandører og andre håndværkere? Vær opmærksom på og ret eventuelle fejl og mangler i den måde, som I udfører arbejdet på. 11
Faktaark 2 Værktøjer 12
Faktaark 2 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen er: at hjælpe jer med at få et overblik over opgaven ved at spørge kunden om både opgaven og arbejdsstedet at den medarbejder, der skal udføre opgaven, får de rigtige ting og oplysninger med ud til kunden første gang at I kan forberede jer på at udføre opgaven sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. OM KUNDEN Ordrenummer: Navn:METODE A. 2 TIMER Telefonnummer: Adresse:M Adresse, hvor arbejdet skal udføres:m OM OPGAVEN Hvad går opgaven ud på? Hvad er omfanget antal, størrelse?metode A. 2 TIMER FORTSÆTTES 13
Faktaark 2 OM ARBEJDSSTEDET NOTER Arbejdsstedet: Hvor meget plads er der? I hvilken højde skal I arbejde? METODE A. 2 TIMER Omgivelserne: Hvordan ser der ud omkring arbejdsstedet? Er der noget, I skal tage hensyn til, eller som kan være farligt? Skal I f.eks. arbejde fra en trafikeret vej?m Underlaget: Hvad er det for et underlag, I skal arbejde på? Kan det bære f.eks. personer, materialer, stilladser, lift, kran og transportmateriel? Adgangsvej: Hvordan er adgangen, bredde, underlag mv.? Det er afgørende for, hvordan I kan transportere materialer, f.eks. med tekniske hjælpemidler, eller kan hejse materialerne ind. Hvor tæt på arbejdsstedet kan I parkere? Hvor kan I placere materialer, og er der trappe eller elevator? Samarbejde: Skal I samarbejde med andre entreprenører? Udfører kunden selv dele af opgaven? Tidspunkt: Hvornår er det bedste tidspunkt at udføre opgaven dag, klokkeslæt eller rækkefølge? Hvilke problemer kan det give, hvis opgaven udføres på andre tidspunkter? Særlige oplysninger: F.eks. om der er husdyr, adgang til nøgle. HUSK: Hvis I besigtiger arbejdsstedet, inden I går i gang med arbejdet, kan det være en god idé at tage fotos af arbejdssted, omgivelser mv. Læg dem eventuelt elektronisk ind på computeren. 14
Faktaark 2 2. Arbejdskort Dette arbejdskort skal I udfylde med de oplysninger, I har fra jeres ordre eller tilbud til kunden. Bagefter skal I bruge arbejdskortet til at planlægge den opgave, som I skal i gang med. Når arbejdskortet er udfyldt, skal mester og medarbejdere drøfte planlægningen af opgaven. Husk at aftale, at medarbejderne skal kontakte mester med det samme, hvis der sker noget uforudset, som har betydning for sikkerheden. Mester udleverer tegninger, brugsanvisninger og arbejdsprocedurer, og derefter kan arbejdet begynde ud fra oplysningerne i arbejdskortet. Formålet med dette arbejdskort er: at sikre en nøje planlægning af arbejdsopgaven at sikre en systematisk overdragelse af oplysninger til medarbejderne at sikre, at de hjælpemidler, I skal bruge, kommer med ud til kunden første gang at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. OM KUNDEN Ordrenummer: Navn:METODE A. 2 TIMER Telefonnummer: Adresse:M Adresse, hvor arbejdet skal udføres:m OM TIDSFORBRUG Medarbejder: Startdato: Slutdato: Ugenr. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt Normaltimer Overtimer Km FORTSÆTTES 15
Faktaark 2 OM OPGAVEN Opgavebeskrivelse: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)metode A. 2 TIMER Tidspunkt/rækkefølge: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)m Samarbejde med andre: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Materialer: Levering og placering på arbejdsstedet Særlige oplysninger: (Oplysninger overføres fra ordremodtagelsen eller tilbud) FORTSÆTTES 16
Faktaark 2 OM ARBEJDSSTEDET Arbejdssted: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)metode A. 2 TIMER Omgivelserne: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud)m Underlaget: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Adgangsvej: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Foranstaltninger, som andre har ansvar for: (Oplysninger overføres fra ordre eller tilbud) Fotos: (Af arbejdsstedet og omgivelserne) Tegninger: HUSKELISTE I dette skema skal I skrive, hvilke ting I skal have med ud på arbejdsstedet Materialer:METODE A. 2 TIMER Transportredskaber:M Hjælpemidler til arbejde i højden: Sikkerhedsforanstaltninger: Værktøj: 17
Faktaark 2 3. Tilbudsgivning (tagarbejde og facadelukning) Dette værktøj skal I bruge til at sikre, at jeres tilbud på en opgave tager højde for, at medarbejderne kan arbejde sikkert med opgaven. Sådan gør I: Inden I giver tilbud på en opgave, skal I ud fra jeres besigtigelse på arbejdsstedet eller ud fra udbudsmaterialet bruge tjeklisten til at vurdere, hvilke sikkerhedsforanstaltninger og hjælpemidler der skal indgå i tilbuddet, og notere eventuelle spørgsmål. Tjeklisten er et værktøj, der kan hjælpe jer, når: I selv står for hele projektet I skal give tilbud ud fra et udbudsmateriale. Formålet med tjeklisten er: at alle relevante forhold kommer med i det tilbud, I afgiver både om mængder, kvalitet og sikkerhedsforanstaltninger at afklare, om der er foranstaltninger, som bygherren eller andre virksomheder på byggepladsen står for. 18
Tjekliste til tilbudsgivning tagarbejde og facadelukning Faktaark 2 1 ADGANGS- OG FÆRDSELSVEJE, HERUNDER KØREVEJE BEMÆRKNING 1.1 Er der planlagt adgangsveje mellem skur, materialeoplag og arbejdsplads? 1.2 Er der planlagt adgangsveje til etager/tag/ stillads, f.eks. trappetårn, trapper eller personhejs? 1.3 Er det planlagt, at kørende og gående trafik bliver adskilt? 1.4 Hvilke krav til og beskrivelser af adgangs- og færdselsveje er der, herunder kørevejes opbygning og tilstand? 1.5 Hvem er ansvarlig for at lave og vedligeholde adgangs- og færdselsveje, herunder køreveje? 1.6 Hvem er ansvarlig for at forebygge glat føre om vinteren i fællesområder? (Færdsel og arbejde). 2 OPLAGSPLADS BEMÆRKNING 2.1 Kan aflæsning med kran og anden aflæsning ske forsvarligt? (Pladsforhold, bæredygtigt underlag mv.). 2.2 Er indretning af oplagsplads forsvarlig, når der er tale om nødvendig oplagring af materialer? (Underlagets bæreevne). 2.3 Er der plads til udpakning, præmontage mv.? FORTSÆTTES 19
Faktaark 2 3 TEKNISKE HJÆLPEMIDLER TIL ARBEJDE I HØJDEN, F.EKS. STILLADS, ARBEJDSPLATFORM OG LIFT BEMÆRKNING 3.1 Er der andre arbejder langs facade og gavl, der ikke er afsluttet, når I skal opstille stillads, arbejdsplatform, lift mv.? 3.2 Hvilket teknisk hjælpemiddel skal I bruge til arbejdet, f.eks. stillads eller arbejdsplatform? 3.3 Hvem har ansvaret for, at underlaget til opstilling af f.eks. stillads er plant og bæredygtigt? 3.4 Er der flere virksomheder, der skal bruge stilladset eller arbejdsplatformen? Hvem har ansvaret for opstilling, ændring, tilsyn og vedligeholdelse i byggeperioden? 3.5 Hvordan sikrer I samarbejde på f.eks. stilladset, hvis flere skal bruge det? 3.6 Hvis I arbejder i perioden 31. oktober til 31. marts, hvem har så ansvaret for inddækning af stillads eller arbejdsplatform? 3.7 Har stillads/lift nok last- og breddeklasse til, at personer kan færdes og arbejde, samt til at bære oplag af materialer? 3.8 Hvordan skaber I adgang til stillads, arbejdsplatform, lift mv.? 3.9 Hvordan kan I få materialer, værktøj mv. op på stillads, arbejdsplatform eller lift? FORTSÆTTES 20
Faktaark 2 4 TEKNISKE HJÆLPEMIDLER TIL LØFT OG HÅNDTERING, F.EKS. KRAN OG MONTAGELIFT BEMÆRKNING 4.1 Hvordan og med hvilke tekniske hjælpemidler skal I arbejde med transport og montering af tunge byggematerialer? 4.2 Skal flere virksomheder bruge de tekniske hjælpemidler samtidig, og hvordan sikrer I samarbejdet? 4.3 Hvor skal kranbilen holde, når I skal ophejse spær, tagsten, facadeelementer, vinduer mv.? Hvilken betydning har det for kranens størrelse, udlæg mv.? 4.4 Er der afsat plads på terræn til at opstille og eventuelt flytte kran, og er det sikret, at underlaget er bæredygtigt, f.eks. til støtteben? FORTSÆTTES 21
Faktaark 2 5 SIKRING MOD NEDSTYRTNING BEMÆRKNING 5.1 Er der sikret mod nedstyrtning ved tagets kanter tagfod og gavl f.eks. med stillads og rækværk? 5.2 Er der sikret mod nedstyrtning ind/ned i bygningen ved de valgte materialer, metoder og arbejdsgange for spær, undertag, lægter, åse, plader mv.? 5.3 Kan I montere rækværkssceptre og beslag til at fastgøre faldsikringsudstyr inden ophejsning f.eks. af tagkassetter? 5.4 Hvis I skal udskifte eller/og reparere tage, er der så sikret mod gennemstyrtning? (Tagplader, ovenlys, lægter mv.). 5.5 Hvis taget eller dele af taget ikke kan sikres mod gennemstyrtning, hvilke tekniske hjælpemidler eller foranstaltninger skal I så medtage i tilbuddet? 5.6 Hvis I skal bruge stillads til tagarbejde og facadearbejde, er stilladset så sikret nok mod nedstyrtning, f.eks. i forhold til afstand ved facade? Er stilladsdæk og rækværk placeret rigtigt ved tagfod med kasseskærm? 5.7 Hvis I skal bruge søjlelift/arbejdsplatform til facadearbejde, er der så sikret forsvarligt mod nedstyrtning i forhold til afstanden til facaden samt under op- og nedkørsel? 5.8 Hvordan er der sikret mod nedstyrtning, når I skal modtage materialer i højden, f.eks. fra kran eller teleskoplæsser? FORTSÆTTES 22
Faktaark 2 6 ANDEN SIKKERHED BEMÆRKNING 6.1 Hvordan bliver der ordnet nok orienteringslys og arbejdslys, særligt i vinterperioden, og hvem har ansvaret for det? 6.2 Hvordan bliver der ordnet byggestrøm, så antallet af forlængerledninger begrænses mest muligt, og hvem har ansvaret for det? 6.3 Hvordan kommer I af med affald? Er det muligt løbende at putte affald i containere, og hvem har ansvaret for containere og oprydning i fællesområder? Hvis I ønsker mere detaljeret information, kan I bruge følgende links: At-vejledning om fald fra højden på byggepladser: At-vejledning om fald fra højden ved arbejde på tage: At-vejledning om opstilling og brug af stilladser: At-vejledning om transportable personløftere med arbejdsstandplads: At-vejledning om brug af transportable stiger: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-1-fald-fra-hoejden-paabyggepladser http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-2-fald-fra-hoejden-vedarbejde-paa-tage http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/45-1-stilladsopstillerensansvar At-vejledning om anvendelse af en- og flersøjlede personløftere med arbejdsstandplads: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/a/2-04-4-anv-af-en-og-flersojlede-pers http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/2-04-3-transportable-personloftere http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/b/b-3-1-1-brug-af-transportable-stiger 23
Faktaark 2 Branchevejledning Standardblade for stilladser: Branchevejledning Færdsel på byggepladsen adgangs- og transportveje: Håndtering af vinduer og glasfacader: At-vejledning om leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/l/a-2-3-leverandoerbrugsanv-byggelementer www.bar-ba.dk/faggrupper/stilladsarbejde/materialer-stilladsarbejde/standardbladefor-stilladser/ www.bar-ba.dk/planlaegning/indretning-af-byggepladsen/materialer-indretning-afbyggepladsen/faerdsel-paa-byggepladsen-adgangs-og-transportveje/ http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/haandtering-af-vinduer-ogglasfacader Branchevejledning - Håndtering af døre: http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/haandtering-af-doere Branchevejledning Opstilling af gitterspær: http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-af-gitterspaer Branchevejledning Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top på terræn A): http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-af-hanebaandsspaer-a Branchevejledning Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top efter ophejsning B): http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-af-hanebaandsspaer-b 24
Faktaark 2 4. Opstartssamtale Samtale, inden I går i gang Dette værktøj skal I bruge som hjælp til, at mester og medarbejdere får talt sammen om at udføre opgaver så sikkert som muligt. I skal bruge samtalen inden større arbejdsopgaver. Men også ved små opgaver kan samtalen være væsentlig for at undgå overraskelser og for at sikre medarbejdernes sikkerhed. I skal bruge værktøjet, hver gang I starter op på en ny opgave. Formålet med samtalen er: at give medarbejderne overblik over den opgave, de skal i gang med at sikre, at medarbejderne udfører opgaven sikkert at sikre, at medarbejderne udfører deres opgaver i den mest forsvarlige rækkefølge. Til mester sådan kan du gennemføre samtalen Samtalen mellem dig og medarbejderne bør gennemføres på et tidspunkt tæt på, at opgaven skal laves, og også så tæt på arbejdsstedet som muligt, gerne ude på byggepladsen. Brug samtalen til at tale detaljeret om planlægningen af opgaven og om, hvordan arbejdet kan blive udført sikkert. Gør det klart over for medarbejderne, at du ønsker at blive kontaktet med det samme, hvis der opstår noget uforudset, som har betydning for sikkerheden. Ved arbejdsopgaver, hvor flere virksomheder skal være på byggepladsen samtidig, vil det være relevant at tale om, hvilke aftaler der er mellem virksomhederne om fællesforanstaltninger. Til mester skriftligt materiale, du kan inddrage i samtalen Du skal udlevere de vigtigste dokumenter, der skal indgå i samtalen. Det kan f.eks. være tegninger og beskrivelser fra udbudsmaterialet, bygherrens plan for sikkerhed og sundhed (PSS) eller brugsanvisninger fra leverandører. Saml op på øvrige væsentlige punkter om planlægning og sikkerhed. Overvej, om der er andre materialer, f.eks. fra Arbejdstilsynet eller Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, der skal indgå i samtalen. 25
Faktaark 2 5. Synlig planlægning over 14 dage Den synlige planlægning over 14 dage skal I bruge til at forebygge tidspres. Tidspres er en afgørende årsag til, at sikkerhedshensyn bliver sprunget over. Formålet med den synlige planlægning er: at mindske tidspres og afstemme forventninger om tidsforbrug på den enkelte arbejdsopgave at styre arbejdsopgaver, tid og forbrug af personale at give et løbende overblik over opgaver, der er i gang, og planlagte opgaver samt over, hvilke medarbejdere der klarer hvilke opgaver at give overblik over, hvornår der er plads til nye opgaver at begrænse, at ansatte flyttes rundt midt i en opgave at koordinere rækkefølgen og tidsplanen i forhold til andre håndværkerfirmaer, som I samarbejder med at skabe tryghed for medarbejderne, så de ved, hvilke typer arbejdsopgaver de skal lave. Sådan kan I føre kalender I køber en stor kalender af papir, som I hænger op på væggen på værkstedet. Derefter skriver I løbende de opgaver på, som I har de næste 14 dage og frem. I skal notere følgende i kalenderen: Forventet forbrug af tid til de enkelte opgaver Navnene på de medarbejdere, der skal udføre opgaverne Medarbejdernes løbende fravær og ferie Hver medarbejder indsætter løbende farvekoder i opgaverne, f.eks. grøn for luft til nye opgaver, gul for har travlt og rød for har brug for hjælp. Følg løbende med i, om der er medarbejdere, som mangler hjælp til en opgave, eller om der er medarbejdere, som kan hjælpe andre i en periode. Hvis I har et elektronisk kalendersystem, som alle i virksomheden er koblet på, kan I bruge dette i stedet for kalenderen på væggen. 26
Faktaark 2 Eksempel på kalender til 14 dages planlægning MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Ole Adresse TEMA 3: AFSLUT klokkeslet Opgave Adresse klokkeslet Opgave Jørgen Adresse klokkeslet Opgave Victor Adresse klokkeslet Opgave Grethe Adresse klokkeslet Opgave Jens Adresse klokkeslet Opgave Kell Adresse klokkeslet Opgave Kim Adresse klokkeslet Opgave Luft til nye opgaver Har travlt Har brug for hjælp Fraværende Andet 27 Postboks 2000 2300 København S kontakt@forebyggelsesfonden.dk forebyggelsesfonden.dk/forebyggelsespakker.html
Faktaark 2 6. Samarbejde med flere virksomheder på byggepladsen Som mester skal du vælge dette værktøj, hvis I skal arbejde på byggepladser med flere virksomheder. Mange alvorlige ulykker sker ved svigt i de fælles sikkerhedsforanstaltninger og planlægning af byggeprocessen. Hvis du bruger dette værktøj, kan din virksomhed bidrage til byggepladsens samlede sikkerhed. Sådan gør I Brug skemaet som en tjekliste, så du får spurgt til alle relevante områder. I skemaet kan du notere de aftaler, som du indgår, og punkter, som du skal være opmærksom på. Husk at formidle informationerne til dine medarbejdere. På små byggepladser, hvor bygherren ikke skal udarbejde en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) mv., kan skemaet også bruges som huskeliste ved samarbejdet med de andre virksomheder. Tjeklisten som værktøj Tjeklisten er et værktøj, der først og fremmest er brugbart på byggepladser, hvor der arbejder flere virksomheder, og hvor der samtidig er beskæftiget mere end 10 personer på byggepladsen. Formålet med dette værktøj er: at udpege de områder i bygherrens planlægning, der kan være vigtige for, hvordan din virksomheds opgaver bliver udført at udpege de områder i bygherrens planlægning, hvor din virksomhed kan bidrage til byggepladsens samlede sikkerhed at undgå hovsa-situationer, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. Indflydelse og sikre rammer Det er vigtigt at have indflydelse og skabe sikre rammer for dine opgaver på byggepladsen. Dette kræver, at du som mester: deltager aktivt i bygherrens opstartsmøder og sikkerhedsmøder på byggepladsen kommer med oplysninger om egne aktiviteter og ønsker til byggepladsens indretning meddeler det til bygherrens arbejdsmiljøkoordinator, hvis du planlægger væsentlige ændringer i arbejdet, og så skal du drøfte det på byggepladsens sikkerhedsmøde/ byggemøde sikrer, at de fællesforanstaltninger, som din virksomhed har ansvar for, bliver lavet og holdt ved lige det kan f.eks. være rækværk, adgangsveje eller byggestrøm indgår positivt i et samarbejdet om fælles arbejdsmiljø med de øvrige virksomheder samler oplysninger fra dine medarbejdere inden sikkerheds- og byggemøder giver oplysninger om aftaler og fællesforanstaltninger videre til dine medarbejdere. 28
Faktaark 2 Tjekliste og noter TIDSPLAN, RÆKKEFØLGE OG FÆLLESOMRÅDER NOTER 1 Er der afsat nok tid til virksomhedens opgaver? 2 Er rækkefølgen i dine og andres opgaver hensigtsmæssig? 3 Skal der samtidig arbejde medarbejdere fra andre virksomheder på samme sted, hvor dine medarbejdere skal arbejde? 4 Andet FORTSÆTTES 29
Faktaark 2 INDRETNING AF BYGGEPLADSEN NOTER 1 Er der planlagt transport- og gangveje frem til arbejdsstedet? 2 Er der afsat plads til depoter med materialer? 3 Er der afsat plads og et bæredygtigt underlag til løfte- og hejseredskaber? 4 Er der afsat plads til savbord, skæreplads mv.? 5 Er der planlagt byggestrøm ved arbejdsstedet? 6 Er der planlagt fælles lyskilder til færdsel og arbejde på arbejdsstedet? 7 Er der opsat containere til affald, som I kan bruge? 8 Andet FORTSÆTTES 30
Faktaark 2 ARBEJDE OG TRANSPORT I HØJDEN NOTER 1 Er der planlagt stillads mv. til brug for flere virksomheder? Hvilken type, bredde og lastklasse er det, og i hvilken tidsperiode er det opstillet? Hvem er ansvarlig for dagligt eftersyn og eventuel ombygning? 2 Er der planlagt kran, hejs mv. til brug for flere virksomheder? Hvilken type er den, i hvilken tidsperiode er den opstillet, og hvor meget kan den løfte? 3 Er der planlagt afspærring af områder nede under arbejdet og ophejsningen? 4 Andet FORTSÆTTES 31
Faktaark 2 ANSVAR OG KOORDINERING NOTER 1 Hvilken virksomhed er ansvarlig for at lave, vedligeholde og nedtage hver fællesforanstaltning? 2 Hvordan kontrollerer man løbende fællesforanstaltninger? Og hvem er ansvarlig for hvad? 3 Er der planlagt opstartsmøder for nye virksomheder på byggepladsen? Hvad skal der drøftes og orienteres om? 4 Hvordan bliver orden og ryddelighed sikret på byggepladsen? 5 Bliver fællesforanstaltninger for den kommende periode drøftet? Og bliver PSS rettet til på sikkerheds- og byggemøderne? 6 Sikrer bygherren, at alle entreprenører deltager på sikkerheds- og byggemøder? 7 Andet FORTSÆTTES 32
Faktaark 3 Inspiration til god branchepraksis Inspiration til god branchepraksis Her finder I inspiration til god branchepraksis inden for udvalgte arbejdsopgaver. Inspiration til god branchepraksis beskriver, hvordan I sikkert udfører forskellige arbejdsopgaver, som er relevante for jeres branche. I kan bruge Inspiration til god branchepraksis, når I arbejder med de enkelte arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne er: A. Etablering af tagkonstruktioner B. Reparation og udskiftning af pladetage C. Lukning af facader, f.eks. vinduer, døre og facadepartier D. Brug af stiger, rundsave og sikring af orden. I kan bruge Inspiration fra God branchepraksis : når I udfører de pågældende arbejdsopgaver når I bruger det værktøj, I har valgt når I har den daglige samtale om sikkerhed. Laminér eventuelt God branchepraksis for den arbejdsopgave, som I skal i gang med eller er i gang med, og uddel den til medarbejderne. Hvis I allerede har faste arbejdsgange og metoder til at udføre de nævnte arbejdsopgaver, så prøv at sammenlign jeres arbejdsgange og metoder med de arbejdsgange, der er beskrevet under God branchepraksis. Er der forskelle, og hvor? Måske er der punkter, hvor I skal være ekstra opmærksomme, i forhold til hvad I plejer at gøre. 33
Faktaark 3 A. Etablering af tagkonstruktioner Når man skal lave tagkonstruktioner, indebærer det mange risici, der kan være årsag til alvorlige ulykker og dødsulykker. I kan hente inspiration i denne branchepraksis, når I skal lave tagkonstruktioner. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. I kan også bruge branchepraksissen ved tilbudsgivning, opstartsmøder og den daglige dialog om arbejdsopgaver og sikkerhed. Indhold Opstilling af spær Sikring mod nedstyrtning Stillads til spærmontage Montering af undertag, lægter og tagbelægning Lægtning Bæredygtigt underlag sikring mod gennemstyrtning Yderligere information. 34
Faktaark 3 Opstilling af spær Kranen skal have en kapacitet, så den kan løfte både det dobbelte spærelement og plader til den midlertidige gangbro. I skal sørge for sikkert underlag ved kranen, og at støttebenene er stabile. Ved planlægningen skal der være taget stilling til, hvordan I kan montere spærene, mens I står på stabilt underlag og er sikret mod nedstyrtning. Sådan gør I: To spær samles med gitterdrager. Spærelementet rejses op på terræn. Det kan være nødvendigt at sikre det mod at vælte. Herefter monteres opstillingslægte eller spærrejsningsbeslag. Beslag monteres efter brugsanvisningen. Hvis spærelementet placeres midt på bygningen, monteres en opstillingslægte eller spærrejsningsbeslag i hver retning. Inden ophejsning af spærelementet placerer I et bundt krydsfinerplader på spærelementet. Disse fastgøres midlertidigt med f.eks. skruetvinge. Spærelementet hejses op og hæftes til spærbeslag på remmene. Næste spær klargøres til ophejsning. Bruger I spærrejsningsbeslag i stedet for opstillingslægter, skal I montere beslagene inden ophejsning af spær. Det næste spær hejses på plads og fastgøres midlertidigt på remmene. Herefter udlægger I krydsfinerplade til midlertidig gangbro og fastgør lægter på gangbroens sider i ca. 1 meters højde over denne. Lægterne monteres på spærenes tænger og fungerer som håndliste under arbejdet på den midlertidige gangbro. Overvej, om I skal bruge sikkerhedsline under arbejdet. Herefter monterer I kiplægten. Bruger I opstillingslægter, kan de herefter flyttes frem. De efterfølgende spær monteres, som det er beskrevet ovenfor. Når alle spær er opsat og justeret, kan I færdiggøre permanente afstivninger og fastgørelser. 35
Faktaark 3 Sikring mod nedstyrtning I skal sikre mod nedstyrtning ved højder fra omkring 2 meter, når I arbejder med spærrejsning, etablering af permanent afstivning, montage af undertag o.l. Sikring mod nedstyrtning skal som udgangspunkt altid etableres med kollektive foranstaltninger, som f.eks. rækværk, stillads, skærme, overdækning eller sikkerhedsnet. I skal sikre mod nedstyrtning ved lægtning og oplægning af tagbeklædning. Inden I begynder arbejdet med lægtning og oplægning af tagbeklædning, f.eks. bølgeplader på skrå tage, skal I sikre mod nedstyrtning ved tagfoden. Det gælder, når der er mere end 2 meter op til tagfoden, og I skal arbejde i mere end 5 meters højde. Men det anbefales også at gøre det ved mindre højde. I skal også sikre mod nedstyrtning ved gavlene og ved indhak i tagfladen, når højden overstiger 2 meter. I skal sikre mod nedstyrtning ved særlig fare. Hvis der er særlig fare for nedstyrtning, skal I altid sikre mod nedstyrtning og gennemstyrtning uanset højde. Det kan f.eks. være ved arbejde med bølgeplader, når det blæser, eller når der er særlig fare for at komme til skade ved et fald fra højden. Her kan faren være, at man kan ramme skarpe eller spidse genstande som armeringsjern i faldet. Hvis der er huller i tagfladen, hvor personer kan falde ned, skal I sørge for sikring mod nedstyrtning. Det gælder også, hvis I arbejder eller færdes på et underlag, der ikke er sikret mod gennemstyrtning. Stillads til spærmontage Sådan gør I: I skal placere stilladsdæk i en højde, så jeres arbejde med spærrejsning kan ske i gode arbejdsstillinger, og så der er sikret mod nedstyrting i bygningen. Hvis der er risiko for, at I kan falde ned fra stilladset, skal I montere udvendigt rækværk og eventuelt indvendigt rækværk. Det gælder, når stilladsdækket sidder i en højde fra omkring 2 meter. Ved tagkonstruktioner med udhæng kan det være en god idé at vælge et bredere stilladsdæk i forhold til de efterfølgende arbejder. Montage af indvendige konsoller kan lette arbejdet omkring udhæng. 36
Faktaark 3 Montering af undertag, lægter og tagbelægning Stilladset til spærmontage kan normalt også bruges til det efterfølgende tagarbejde, når: stilladsdækket placeres maksimalt 0,5 meter under overkanten af tagfoden stilladset fastgøres efter brugsanvisningen der monteres tæt skærm, f.eks. krydsfinerplader, på stilladsdækket og rækværket. Hvis I arbejder på og ved gavlen, skal der sikres mod nedstyrtning, f.eks. med rækværk langs gavlkanten eller gavlstillads. 37
Faktaark 3 Lægtning Når I skal færdes på lægter, der bruges som underlag for tagbeklædning, skal de have en tilstrækkelig styrke. For at lægterne kan sikre mod gennemstyrtning, skal de som minimum være 38 x 73 mm og være CE-mærkede (C18), jf. EN-14081-1. Lægterne skal også være korrekt fastgjort. Arbejdet med sømning af lægterne kan ske sikkert ved f.eks. vandret lægtning, hvor samlingerne sømmes, når begge lægter er på plads. Sømning på gavlspær kan ske sikkert sammen med udhængsarbejdet, hvis I står på et stillads. Hvis afstanden mellem lægterne er større end 0,46 meter, målt fra overkant på lægterne, skal der være sikkerhedsforanstaltninger, som effektivt sikrer mod nedstyrtning i bygningen. Bæredygtigt underlag sikring mod gennemstyrtning I kan sikre jer mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved f.eks. at montere: godkendt stålnet gangbroer tagstiger med rækværk mellemlægter, så afstanden mellem dem gør det umuligt at falde ned. Der er f.eks. risiko for nedstyrtning og gennemstyrtning ved bølgeplader med dobbelt afstand mellem lægterne. 38
Faktaark 3 Yderligere informationer Fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg: Opstilling af gitterspær: http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-af-gitterspaer Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top på terræn A): http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-af-hanebaandsspaer-a Opstilling af hanebåndsspær (Montering af top efter ophejsning B): http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/opstilling-af-hanebaandsspaer-b Opstilling og brug af stilladser: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/45-1-stilladsopstillerens-ansvar Transportable personløftere med arbejdsstandplads: Leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: Arbejdstilsynets vejledninger: Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-1-fald-fra-hoejden-paa-byggepladser http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/2-04-3-transportable-personloftere http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/l/a-2-3-leverandoerbrugsanv-byggelementer 39
Faktaark 3 B. Reparation og udskiftning af pladetage Reparation og udskiftning af pladetage indebærer mange risici. Nedstyrtning igennem tagplader er især årsag til mange alvorlige ulykker og dødsulykker. Det sker, når tage er forsynet med en tagbeklædning, der ikke er bæredygtig. Det kan f.eks. være, hvis taget er lagt med en afstand mellem lægterne, som er større end 0,46 meter, og hvis pladerne er klare bølgeplader, glasplader, de fleste typer eternitplader eller PVC-plader. Ulykkerne sker under vedligeholdelse, nedtagning og oplægning, samt hvor der endnu ikke er lagt plader. I kan hente inspiration i denne branchepraksis, når I skal reparere og udskifte pladetage. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. I kan også bruge branchepraksissen ved tilbudsgivning, opstartsmøder og den daglige dialog om arbejdsopgaver og sikkerhed. Indhold Arbejde på pladetage Tagstiger Sikkerhedsnet Faldsikringsudstyr Ved gavle Op- og nedtagning af materialer Yderligere informationer. 40
Faktaark 3 Arbejde på pladetage Sådan gør I: Brug gangbroer, tagstiger og sikkerhedsnet, hvis I ikke ved, om taget er sikkert. Overdæk åbninger i taget, inden I går på det. Sørg for at sikre mod nedstyrtning ved tagkant gavl og tagfod. Brug altid line, når I bruger lift og taglift, hvor kurven kan åbnes ind mod tagfladen. I skal kun træde på pladetage, hvis I har undersøgt, om de er sikre at gå på. I kan undersøge dem ved: at finde ud af, hvad leverandøren af pladerne garanterer at læse leverandørens brugsanvisning at vurdere pladernes alder og tilstand, afstanden mellem lægterne, kvaliteten af lægterne og kvaliteten af eventuelt bæredygtigt underlag. Tagstiger med rygningsbøjler kan bruges på eksisterende tage. 41
Faktaark 3 Tagstiger Tagstiger skal have en tilstrækkelig styrke og være forsynet med rygningsbøjler. Når I bruger tagstiger, skal der være en afstand fra trinforkant til fast bygningsdel, f.eks. tagbeklædning, på mindst 0,10 meter, jf. EN 12591. Tagstiger skal anvendes efter fabrikantens brugsanvisning. Sikkerhedsnet Sikkerhedsnet skal opfylde kravene i anerkendte normer og standarder, og det skal vedligeholdes, afprøves og ophænges efter leverandørens brugsanvisning. Faldsikringsudstyr Faldsikringsudstyr bruges normalt kun til kortvarigt arbejde. Efter Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt arbejde en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer. Det punkt, hvor sikkerhedslinen fastgøres, skal kunne klare et træk på 12 kn (1.200 kg). Ved gavle Hvis I arbejder eller færdes ved en gavl, er der fare for at styrte ned. Det kan f.eks. være, når I arbejder med afkortning af lægter eller montage af tagbeklædning eller arbejder på et eksisterende tag. I kan forebygge ulykker ved f.eks. at opsætte rækværk ved gavlen, når I arbejder tættere på gavlen end 2 meter. Op- og nedtagning af materialer Der er fare for nedstyrtning ved op- og nedtagning af materialer samt ved rør til nedstyrtning af affald. I skal derfor sørge for sikkerhedsforanstaltninger, når afstanden fra tagkanten til underlaget overstiger 2 meter. Ved indhak i taget gælder det samme. 42
Faktaark 3 Yderligere informationer Arbejdstilsynets vejledninger: Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: Opstilling og brug af stilladser: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/45-1-stilladsopstillerens-ansvar Transportable personløftere med arbejdsstandplads: Leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-1-fald-fra-hoejden-paa-byggepladser http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/2-04-3-transportable-personloftere http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/l/a-2-3-leverandoerbrugsanv-byggelementer 43
Faktaark 3 C. Montage og udskiftning af facadeelementer Montage og udskiftning af facadeelementer indebærer mange risici, der er årsag til alvorlige ulykker og dødsulykker. Manuel håndtering af facadeelementer kan medføre pludselige skader efter overbelastning ved transport, montering og demontering. Arbejdet udføres ofte i højden, og der er derfor fare for nedstyrtning af både personer og genstande. I kan hente inspiration i denne branchepraksis, når I skal arbejde med montage og udskiftning af facadeelementer. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. I kan også bruge branchepraksissen ved tilbudsgivning, opstartsmøder og den daglige dialog om arbejdsopgaver og sikkerhed. Indhold Risici Sikker håndtering af facadeelementer Yderligere informationer. 44
Faktaark 3 Husk at være sikret mod nedstyrtning, når I hejser materialer ind på stilladset. 45
Faktaark 3 Risici Når man arbejder med facadeelementer, er det f.eks. typisk følgende, der kan gå galt: Elementerne kan vælte under oplagring og transport, fordi de er smalle og høje. Elementerne tabes under hejsning, fordi der normalt ikke er naturlige løftepunkter. Man løfter elementerne manuelt, fordi det kan lade sig gøre, selvom de typisk er for tunge og uhåndterlige til, at det er forsvarligt. Der er fare for at skære sig, hvis glas er gået itu. Man kan falde ned, fordi arbejdet foregår i højden. Sikker håndtering af facadeelementer Sådan gør I: Fastlæg tidsplan, rækkefølge af leveringer og rækkefølge i forhold til andre håndværkeres arbejde. Koordinér med andre virksomheder, der eventuelt har ansvar for fælles stillads, hejseudstyr, byggepladsveje og lagerplads. Få oplyst elementernes størrelse og vægt af leverandøren. Få leverandørens brugsanvisning for transport og montage af elementer, og brug den til at planlægge opgaven og instruktion af medarbejdere. Få oplyst, hvordan elementerne bliver leveret, f.eks. enkeltvis, på palle, på stativ eller i container. Sørg for en jævn plads til at aflæsse på og til lager på byggepladsen med et underlag, der kan bære. Fastlæg transporten fra lagerplads til arbejdssted, både transportmiddel og -vej. Fastlæg lodret transport til arbejdsstedet, f.eks. løfte- eller hejsemateriel og typen af hejsegrej. Fastlæg metode til montage, herunder valg af løfteudstyr. Vælg type af stillads eller løfteplatform. Sørg for tilstrækkelig transport- og arbejdsbredde, hvis I vælger stillads, og vælg en type, hvor I kan bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og montage. I de fleste tilfælde er det stillads på mindst 1,4 meters bredde i mindst lastklasse 4 (kan pr. m2 og i punktbelastning belastes med 300 kg). Opstil og indret stillads/platform, så faren for nedstyrtning af personer og genstande forebygges bl.a. ved ophejsningssted og afstand til mur. Afspær området omkring stillads/platform for uvedkommende. 46
Faktaark 3 Yderligere informationer Fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg: Håndtering af vinduer og glasfacader: Branchevejledning - Håndtering af døre: http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/haandtering-af-doere Arbejdstilsynets vejledninger: Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.: Opstilling og brug af stilladser: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/s/45-1-stilladsopstillerens-ansvar Transportable personløftere med arbejdsstandplads: Leverandørbrugsanvisning for præfabrikerede byggeelementer og bygningsdele: http://www.bar-ba.dk/faggrupper/snedker-og-toemrer/haandtering-af-vinduer-ogglasfacader http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/2-4-1-fald-fra-hoejden-paa-byggepladser http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/t/2-04-3-transportable-personloftere http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/l/a-2-3-leverandoerbrugsanv-byggelementer 47
Faktaark 3 D. Generelt om brug af stiger, rundsav og sikring af orden Hent inspiration i det afsnit, der handler om netop den opgave, som du skal i gang med. Formålet med denne branchepraksis er: at indarbejde gode vaner og en systematik, så I kan udføre arbejdet sikkert at undgå overraskelser, hvor medarbejderen hurtigt på arbejdsstedet må finde på ugennemtænkte løsninger i forhold til sikkerheden. Indhold Sikker brug af stige Sikker brug af rundsav Forebyg ulykker med orden og ryddelighed. 48
Faktaark 3 Sikker brug af stige Vurdér, om I overhovedet kan lave jeres arbejde sikkert fra en stige, eller om I skal bruge rullestillads, stillads, en lift eller lignende. Brug kun stige, hvis I arbejder med lette redskaber og materialer, der er nemme at håndtere. Brug kun stige, når I kan lave en kort opgave med den ene hånd og samtidig holde den anden på stigen. Sæt altid stigen på et fast underlag, aldrig på fjedrende eller glatte underlag som f.eks. stilladsdæk, lad på bil eller blød jord. Farlig brug af stige. Yderligere informationer Arbejdstilsynets vejledning: Brug af transportable stiger: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/b/b-3-1-1-brug-af-transportablestiger 49
Faktaark 3 Sikker brug af rundsav Brug bord- og kapsave så meget som muligt brug håndrundsav så lidt som muligt. Brug rullebukke til at støtte lange eller brede emner. Tjek, at overdækning, underdækning og spaltekniv er på plads og indstillet. Brug et stødhåndtag, hvor der er fare for at berøre klingen under længdeskæring. Brug ko til skæring af kiler. Tilskær plader så meget som muligt på værkstedet eller ved brug af skinnestyret dyksav. Brug kapsav til at afkorte brædder mv. Fasthold emnet, når I bruger håndrundsav, f.eks. med skruetvinger. Brug altid begge hænder til at betjene håndrundsaven. Sørg for at arbejde sikkert med rundsaven. Yderligere information Fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg: Haandbogen.info arbejdsmiljø i bygge og anlæg: www.haandbogen.info side 207 og 221 50
Faktaark 3 Forebyg ulykker med orden og ryddelighed Hold orden med daglig oprydning. Fjern alle unødvendige emner. Find en plads til alt. Læg alt på plads. Gør det muligt at bruge transportudstyr og rullestillads. Sørg for at holde orden på stilladset. Yderligere information Arbejdstilsynets vejledning: Forebyggelse af ulykkesrisici ved hjælp af orden og ryddelighed: http://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/f/f-0-6-forebyggelse-ulykkeorden 51
Faktaark 4 Om ulykker i bygge- og anlægsbranchen Her finder I oplysninger om ulykker i bygge- og anlægsbranchen. Her er også eksempler på alvorlige ulykker i snedker- og tømrerbranchen. Ulykkerne har ofte store menneskelige konsekvenser for dem, de rammer, for de pårørende, for virksomhedens ledelse og for kollegerne. En undersøgelse fra COWI viser, at for virksomhederne koster bare én arbejdsulykke gennemsnitligt 90.000 kr. En tredjedel er synlig i virksomhedens regnskab, og to tredjedele er skjulte omkostninger som f.eks. tab af produktivitet og tid til oplæring af vikar. Tal om ulykker 52
Faktaark 4 Her kan I læse om alvorlige ulykker og dødsulykker, der har ramt nogle af jeres kolleger i branchen FALD FRA TAGE Ulykke ved fald igennem tagplade To tømrere arbejdede med at nedtage bølgeplader af asbestcement på en hal, der skulle rives ned. Pladerne havde ligget på taget i årtier og var lagt på lægter med en afstand på 90 cm. De to tømrere brugte liner, der var fastgjort til tagryggen. Tømrermesteren kom op på taget for at se til arbejdet. Han trådte igennem en tagplade, styrtede 4,5 meter ned og døde. Der var ingen sikring mod nedstyrtning. Ulykke ved fald fra liftkurv En tømrer arbejdede sammen med en kollega i kurven til en teleskoplift i 7,5 meters højde. De fjernede eternitplader fra et tag på en hal. Liftkurven var åben ind mod tagfladen. Tømreren løsnede pladerne, mens han stod med det ene ben på kurvens bund og med det andet på taglægterne. Kollegaen tog imod pladerne og stablede dem op i kurven. Under dette arbejde faldt tømreren ned fra kurven og ned på betongulvet i hallen og døde. Der blev ikke brugt sikkerhedsline. Ulykke ved fald igennem lysplade i tag To tømrere og en lærling udskiftede tagplader på en lagerhal. Lærlingen styrtede gennem en lysplade i taget og ned på lagerhallens betongulv og døde. Der var ingen sikring mod gennemstyrtning på taget. Det bestod af stålplader og lysplader, der lå på træåse på stålspær med ca. 1 meters afstand. Inde i lagerhallen var der opstillet et stillads, som ikke dækkede hele tagarealet. Der blev ikke brugt tagstiger. 53
Faktaark 4 ARBEJDE PÅ STIGE Ulykke ved fald fra stige opstillet på bukkestillads En tømrer arbejdede med at udskifte tagrender på et parcelhus i to etager. Da han skulle i gang med at fjerne det sidste af tagrenden, stod han på en stige, der stod på et bukkestillads. Stigen pressede stilladset væk og ud fra væggen og væltede. Tømreren faldt, ramte en betontrappe og døde. Ulykke med fald fra wienerstige En tømrermester satte udsugningsrør til spåner op i sit eget værksted. Han stod ca. 1 meter fra toppen af en 3,5 meter høj wienerstige. Arbejdet blev udført med begge hænder, så han ikke samtidig kunne holde fast på stigen. Han mistede balancen, faldt bagover ned på gulvet og døde. ARBEJDE MED RUNDSAV Ulykke ved brug af rundsav 1 Den tilskadekomne havde afmonteret skærm og spaltekniv på rundsaven. Da han var i gang med arbejdet, rakte han ind over maskinen for at føre emnet helt igennem klingen. Hans hånd ramte bagsiden af klingen, og venstre tommelfinger blev skåret op og brækkede. Ulykke ved brug af rundsav 2 Den tilskadekomne var ved at flække et bræt med en håndrundsav. Klingen greb fat i handsken, så lillefingeren brækkede, og nerver i hånden blev skåret over. Ulykke ved brug af rundsav 3 En 20-årig tømrerlærling, som næsten var udlært, var ved at skære kiler på en bordrundsav. Han holdt kilen nede med den venstre hånd og skubbede med den højre. Kilen smuttede ind mod ham, og venstre hånd fortsatte ind i klingen. Han mistede lille- og ringfinger helt og to tredjedele af langfingeren. Han måtte opgive at blive tømrer. 54
Faktaark 4 ROD OG UORDEN Ulykke ved rod og uorden 1 Den tilskadekomne snublede og trådte forkert i murbrokker på en byggeplads. Venstre knæ blev forvredet og meget hævet. Ulykke ved rod og uorden 2 Den tilskadekomne gik fra en altan ind i bygning. Her trådte han på en jerndrager. Foden gled, og i faldet forvred han knæet. Ledbånd og menisk blev skadet. 55