ROLLEKORT: Forbundskansler Angela Merkel Jeg er 62 år gammel og blev forbundskansler i Tyskland i 2005. Jeg er tre år i træk blevet kåret til verdens mest magtfulde kvinde. Jeg er leder for CDU, et kristendemokratisk og konservativt politisk parti. Jeg bruger min position til at holde EU-landene sammen og ønsker et mere og tættere samarbejde i EU. Det er vigtigt for mig, at Europa finder frem til fælles løsninger på de store udfordringer. Jeg mener, at enkelte lande skal bestemme mindre selv, og at EU gradvist skal have mere kontrol. FAKTA OM
ROLLEKORT: Finansminister Wolfgang Schäuble Jeg er 73 år gammel og har været finansminister siden 2009. Jeg har lang erfaring med tysk politik, og jeg har tidligere været indenrigsminister. Jeg er stolt over, at Tyskland er en af verdens største økonomier, og jeg passer godt på finanserne. Min vigtigste rolle er at sikre, at ingen spiser karameller, hverken i Tyskland eller i andre EU-lande. Pengene skal spares til at løse fremtidens problemer. Jeg er villig til at lægge penge i den fælles pulje for at sikre, at vi kan løse både økonomiske problemer og hjælpe flest mulige flygtninge i EU som helhed. FAKTA OM
ROLLEKORT: Udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier Jeg er 60 år gammel og har været udenrigsminister mellem 2005-2009 og siden 2013. Jeg byder flygtninge velkommen til Tyskland og opfordrer andre europæiske lande til at gøre det samme. Nu er det bare sådan, at Tyskland allerede har mange flygtninge, og jeg synes, at vi bør lave en retfærdig ordning med fordeling af flygtninge mellem EU-landene. Jeg er villig til at spytte penge i fælleskassen for, at EU skal kunne hjælpe flygtninge. FAKTA OM
ROLLEKORT: Særlig rådgiver, finanspolitik Jeg er finansministerens højre hånd. Jeg har overblik over finanspolitikken, er i tæt kontakt med mine kollegaer fra de andre lande og lytter til BusinessEuropes analyser, så jeg kan klæde ministeren bedst muligt på til forhandlingerne. Jeg deltager i alle rådsmøder med finansministrene, hvor jeg står lige bag ministeren klar til at sparre om forhandlingsstrategi. FAKTA OM
ROLLEKORT: Særlig rådgiver, udenrigspolitik Jeg er udenrigsministerens højre hånd. Jeg har overblik over udenrigspolitikken, er i tæt kontakt med mine kollegaer fra de andre lande og lytter til DiEM25 analyser, så jeg kan klæde ministeren bedst muligt på til forhandlingerne. Jeg er også meget opmærksom på Pegidas holdninger, da jeg ønsker at forebygge, at de får mere vind i sejlene i Tyskland. Jeg deltager i alle rådsmøder med udenrigsministrene, hvor jeg står lige bag ministeren klar til at sparre om forhandlingsstrategi. FAKTA OM
ROLLEKORT: Spindoktor Som spindoktor har jeg det overordnede ansvar for pressekontakten. Tyskland er en stærk stemme i EU, og får derfor spalteplads. Mit job er at sikre, at det er med en positiv vinkel, der fremmer regeringens politik. Jeg samarbejder tæt med forbundskansleren om at sikre den røde tråd i regeringens politik og formulere den samlede vision for EU, som skal præsenteres i tredje session. FAKTA OM