JUNI JULI AUGUST 3 WWW.VEJLBYKIRKE.DK NYT FRA 2015 VEJLBY SOGN
2 KONTAKT TIL VEJLBY KIRKE REDAKTION Kåre Egholm Pedersen (ansv.) Lena Kjems og Claus Borch Gra isk produktion: WERKs Gra iske Hus a s, werk.dk Distribuering: Lions Club Vejlby Risskov Deadline for næste nummer 1. august 2015 FORSIDEN Kirken set fra nord. Foto: Gerhard Thiele Kirkens logo: Mytologisk motiv fra romansk gravsten i granit indmuret i Vejlby Kirkes våbenhus. PRÆSTER Sognepræst Lena Kjems Vestre Strandalle 68, 8240 Risskov tlf. 5150 1092, e-mail: lekj@km.dk træffes ikke mandag. Sognepræst Kåre Egholm Pedersen Filosofgangen 1, 8240 Risskov tlf. 8621 4433, mobil 5074 4437 e-mail: kep@km.dk træffes ikke mandag. KIRKENS PERSONALE Organist Claus Borch tlf. 2448 9324, e-mail: clausborch@sol.dk Kirkesanger Jacob Evald tlf. 2573 9340 e-mail: jacobevald@hotmail.com Kirketjener Susanne Drebis tlf. 8621 1281 / 2330 1281 e-mail: vejlbykirketjener@mail.dk Kirkegårdsleder Peder Lundby Kirkegårdskontoret, Bredkildegade 7 tlf. 8621 0844 mobil: 4052 0857 / privat-tlf. 9713 6136 e-mail: vejlbykirkegaard@mail.tdcadsl.dk Træffetid: Mandag-torsdag kl. 12.30-13.30, fredag kl. 10.30-11.30. KIRKEBIL Ældre og gangbesværede i sognet kan blive befordret gratis til og fra gudstjenester, koncerter, møder i højskoleforeningen og andre arrangementer i kirkeligt regi. KIRKENS KONTOR Kordegn Annie Skriver Larsen Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov tlf. 8621 4401. Fax 8621 4457 e-mail: vejlby.sognaarhus@km.dk Åben: Mandag-fredag kl. 9-13 Torsdag tillige kl. 15-17 Henvendelse om kørsel til højmesse senest fredag før 13.00 til kirkekontoret på tlf. 8621 4401. Alle regninger til menighedsrådet sendes til kirkekontoret. Aftaler om kirkelige handlinger træffes normalt med kirkekontoret. LÆS MERE PÅ: WWW.VEJLBYKIRKE.DK
ET ORD PÅ VEJEN 3 INGEN KONFIRMATION I VEJLBY KIRKE I ÅR I Vejlby kan vi via vores ældste kirkebog dokumentere kon irmationer tilbage til 1868. Dengang var der kon irmationer to gange om året, forår og efterår. Og udover at der står at læse, hvornår og af hvem kon irmanderne er vaccineret, så har præsten også givet hver enkelt kon- irmand karakter i henseende til kundskab og opførsel. Rigtig mange af datidens drengekon- irmander må inkassere karakteren mg, hvis ikke kun g. Rigtig mange af pigerne får dobbelt ug. Man må formode, at karakteren er givet i forhold til, hvor stille man kunne være. Meget har ændret sig siden dengang. For det første er der i år ingen kon irmationer i Vejlby kirke i år. Vejlby børn bliver kon irmeret i hhv. Ellevang og Risskov kirker. Men vi to Vejlby præster har haft kon irmationshold begge steder i år, så på den måde ender vi alligevel med at kon irmere ikke så få af vore egne. For det andet er vi holdt op med at give karakterer, og slet ikke i forhold til, hvor stille kon irmanderne er. Det synes vi nu om dage er at sætte den pædagogiske barre for lavt. Kon irmationsforberedelse er forberedelse til livet. Oplevelse og oplivelse går hånd i hånd. Vi går ind i livet ved at gå ud i det: Er på tur med en hjemløs rundt i Århus, deltager i rollespil om Luther og reformationen sammen med 700 andre kon irmander, synger julen ind på psykiatrisk hospital, går i Øst for Paradis og ser en god og vedkommende ilm, tager på Aros og får kvali- iceret og alderssvarende undervisning i religiøse symboler i kunsten. Og når vi er hjemme synger vi salmer (i år er det DDS 787 Du som har tændt millioner af stjerner, der hitter blandt kon irmanderne), tager Det lille Bibelkørekort, og hører Sognepræst Lena Kjems også de af kulturens grundfortællinger, som lugter med evangeliet: Sorgagre, Babettes gæstebud, Hun duede ikke, Vædderen, f.eks. Vi hører ikke kun om måltidsfællesskabet, men vi spiser sammen. Der er ingen frikvarter, kon irmationsforberedelsen er i sig selv et tiltrængt frikvarter fra helhedsskole, nationale tests og hvad vi ellers byder vore børn og unge i dagens Danmark. Og kon irmanderne er så meget bedre end deres rygte. Man jamrer over, at vor tids børn er så forkælede, og at de altid sidder og hænger ved deres computer. Det er rigtigt, at børn i dag er privilegerede materielt set, og at de f.eks. ikke behøver at lade sig kon irmere for gavernes skyld, selvom journalister hvert år op til kon irmationerne forsøger at koge suppe på netop den indtørrede pølsepind. Når så det er dementeret, så forsøger journalisten med et: Jamen lader de sig så ikke kon irmere for festens skyld? Jo, må jeg svare, det håber jeg da virkelig, de gør. Livet er altid værd at fejre med en fest, og som en af kon irmanderne sidste år sagde: Det er ikke det, at jeg er i centrum som kon irmand, der betyder noget, men på min kon irmationsdag sidder alle de mennesker, jeg elsker højest for en gangs skyld ved samme bord. Det er det, jeg glæder mig mest til. Det er godt og vigtigt at have kon irmander. Derfor må vi folde hænderne og bede til, at der i takt med den øgede befolkningstilvækst i sognet vil blive basis for en skole og dermed for kon irmationer i Vejlby kirke fremover.
4 FILM & TRO På plakaten er ilmen The Last Station, om den store russiske forfatter Leo Tolstoy. Den vises onsdag den 20. maj kl. 15.00-18.00, og som altid kan man blive efter ilmen og få en bid mad og en vand/øl for beskedne kr. 20,-. Det er også dér, vi kan snakke om ilmen, hvis der var noget, der gjorde særligt indtryk. Ellers holder FILM & TRO pause sommeren over. Men vi vender stærkt tilbage til september med en række ilmoplevelser, som alle kan mane til eftertanke og forhåbentlig inspirere til videre samtale. BONUS INFO: Følgende ilm er vist i Film & Tro: The Tree of Life, To the Wonder, Gran Torino, Noah, The Last Station, De urørlige, Den store skønhed, Guder og mænd, A Late Quartet, Life of Pi, Jagten, Away From Her, Magnolia, Something the Lord Made, Secrets & Lies, The Master. JAMES JOYCE: ULYSSES Her er tale om en bog, som mange angiver, at de ville ønske, de havde læst. Nu er muligheden der. Vi mødes til kaffe og rundstykker: Onsdag den 26. august kl. 9. 30 i Vejlby sognegård, lokale 1. Jeg vil introducere bogen (på baggrund af Karsten Sand Iversens balstyriske og anmelderroste oversættelse fra 2014) og fremhæve nogle af de centrale etiske, politiske og religiøse temaer. Alle er velkomne, både den, der har bogen under huden og vil dele sine indsigter med os andre, og den, der kommer for måske at hente mod og lyst til at kaste sig ud i læsning af bogen efterfølgende. FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER OG NØDVENDIG TILMELDING Lena Kjems, mobil: 51501092 eller mail: lekj@km.dk
ARRANGEMENTER 5 SOMMERFERIECAFE PÅ LOKALCENTRET Tirsdag den 14. juli kl. 14.30 Der er ingen gudstjenester på lokalcentret i sommerferien. Derfor vil vi gerne invitere på kaffe og kage, en sjov historie, muligheden for at synge fra Højskolesangbogen og hyggeligt samvær. (Denne dag er der ikke gudstjeneste først). Vejlby menighedsråd er vært ved kaffen og alle er velkomne! Tilmelding er ikke nødvendig. Lena Kjems BABYSALMESANG Der starter løbende nye babysalmesangshold i kirken i Vejlby. De børn, der bliver døbt i vores kirke får en invitation pr. mail, men andre er også velkomne. Måske du tænker, at du ikke kan synge, men dels synger hver fugl med sit næb, og hvad der er mere vigtigt: For dit barn er lige præcis din stemme det dejligste i verden! Vi synger og vugger salmerne ind i de små, og alle sanser tages i brug ved hjælp af sæbebobler, farvestrålende tørklæder, rasleæg, og hvad vi ellers har fantasi til at inde på. Det er kirkens organist Claus Borch og sognepræst Lena Kjems, der står for det. Tilmelding og yderligere info ved henvendelse til Lena Kjems pr. sms 51501092 eller mail: lekj@km.dk. Ved tilmelding bedes du oplyse dit og dit barns navn. Det er gratis at deltage. Kirkekaffe behøver ikke kun være en hurtig mundfuld i våbenhuset. I marts måned lyttede vi kirkekaffen over i sognegården, og sognepræst Kåre Egholm fortalte om sine oplevelser i Afghanistan som udsendt med Flyvevåbnet. Nu har vi fået den erfarne sømand og kaptajn Gerhard Thiele til at fortælle om sin rejse med M/S Nordkap fra Port Alfred i Canada til Amazon junglen. Gerhard, som også er mangeårigt medlem af menighedsrådet, vil samtidig vise et udvalg af de mange billeder, han som dygtig amatørfotograf har taget fra sine rejser. Det foregår søndag den 23. august efter gudstjenesten. Der er tale om et mini-foredrag af ca. 30-35 minutters varighed.
6 VEJLBY HØJSKOLEFORENING Børglum Kloster VEJLBY HØJSKOLEFORENING Vejlby Højskoleforening har siden 1993 arrangeret møder, foredrag og ud lugter af kulturel karakter. Hvert år a holdes generalforsamling, hvor foreningens pt 128 medlemmer kan stemme til valg af bestyrelsen samt komme med ris og ros til bestyrelsens arbejde det forgange år. Der blev som sædvanlig sunget fra Højskolesangbogen under kyndig ledelse af provst og suppleant til bestyrelsen, Jens Ole Henriksen og organist Claus Borch. Lørdag den 30. maj drager Højskoleforeningen på ud lugt til Børglum Kloster, Saltum Kirke og Haven i Hune. Vi vil medbringe kamera, så vi kan vise lidt billeder fra turen i næste nummer af Nyt fra Vejlby Sogn. Indtil da kan vi nyde ovenstående herlige sommerbillede af det gamle kloster.
MUSIK I KIRKEN 7 SØNDAG DEN 30. AUGUST KL. 16.00 I VEJLBY KIRKE: FESTUGEKONCERT MED BAROKENSEMBLET TRIO MUSICA MENTIS Musikerne skriver selv: Trio Musica Mentis ( Sindets Musik ) er resultatet af et til tider sporadisk, men dog længerevarende samarbejde mellem de hollandske søstre Judith og Tineke Steenbrink og danske Jens Astrup. En fælles passion for barokmusikkens udtryksformer samt for instrumenterne fra den tid har bragt dem sammen adskillige gange i løbet af de seneste 10 år. Med etableringen af Trio Musica Mentis ønsker de tre musikere at fortsætte det fælles musikalske arbejde i en mere formaliseret ramme. Judith Steenbrink, barokviolin, er ud over sit arbejde som koncertmester i Holland Baroque Society aktiv i ensembler som Les Talens Lyriques, B`rock, Tafelmusik og The Amsterdam Baroque Orchestra. I Danmark spiller hun ofte med BaroqueAros. Tineke Steenbrink, cembalo, underviser på konservatoriet i Amsterdam. Desuden spiller hun i fremtrædende ensembler som Cappella Amsterdam, Concerto Köln, Vocal Consort Berlin, Akademie für Alte Musik Berlin og Holland Baroque Society. Jens Astrup, barokviolin, tog i 2001 initiativ til dannelsen af Ensemble Zimmermann, hvor han frem til 2006 var koncertmester. Fra 2011 koncertmester i BaroqueAros. Derudover virker han i bl.a. Concerto Copenhagen og Holland Baroque Society. Programmet byder på tungsindig, glædesfyldt, indadvendt og løssluppen musik af Corelli, Couperin, Leclair, Händel, Locatelli og Bach/Goldberg. Fri entré.
8 KIRKENS HISTORIE KRISTUS ELLER? ET MYSTISK KALKMALERI I VEJLBY KIRKE Af Claus Borch Mand eller kvinde? Man kommer helt i tvivl efter Claus Borchs grundige iagttagelser.
9 Vejlby kirke rummer som bekendt en del velbevarede kalkmalerier fra middelalderen. Nogle malerier især dem på korets hvælv og vægge springer straks i øjnene og påkalder sig med deres motiver og klare farver beskuerens opmærksomhed. Andre derimod er placeret på steder hvor man knap bemærker dem. Til de sidste hører det billede der er malet på korbuens nordlige vange, og som almindeligvis er blevet beskrevet som et Kristusbillede hvormed der velsagtens menes Den tronende Kristus (Majestas Domini): Kristus siddende på himmeltronen med Livets Bog i venstre hånd og med højre hånd hævet til velsignelse et motiv der kan spores langt tilbage i kristendommens historie. Imidlertid er der efter min mening meget der tyder på at billedet forestiller noget helt andet, hvilket jeg i det følgende vil gøre nærmere rede for. Lad det være sagt med det samme at jeg skriver disse linjer som absolut lægmand hvad angår kalkmalerier; dog har den middelalderlige billedverden altid stærkt fascineret mig, og takket være mit arbejde som organist har jeg haft mulighed for at komme på tæt hold af efterhånden mange kirkers udsmykninger med en vis hverdagsagtig fortrolighed til følge. Det er især tre forhold der taler imod at vi står med et Kristusbillede. For det første dateringen og placeringen: Da man afdækkede og restaurerede maleriet i 1940 erne, blev det dateret til o. 1500. Hvis dateringen er korrekt, er det tankevækkende at kalkmaleriet i Vejlby af Den tronende Kristus i så fald er enestående. Motivet forekommer slet ikke (bevaret) i andre danske kirkers kalkmalerier fra denne periode. Det var formentlig simpelt hen gået af mode til fordel for billeder af Den lidende Kristus (Smertensmanden, Korsfæstelsen) og Den dømmende Kristus. Dernæst er det svært at se meningen med at a bilde Majestas Domini på et så undseligt sted som korbuevangen, hvor han jo er ganske usynlig for størstedelen af de tilstedeværende i skib og kor, menige såvel som gejstlige. I andre kirker ser man typisk dette motiv på apsishvælvingen over alteret, på triumfvæggen over korbuen, eller i toppen af korbuen. Korbuens vanger derimod blev ofte udsmykket med bibelske motiver som fx Kain og Abel, med engle eller med helgenbilleder, de såkaldte andagtsbilleder. Det er i denne sammenhæng ikke uvæsentligt at der i Vejlby kirke allerede i 12- eller 1300-tallet, dvs. længe før kalkmaleriet kom til, blev opsat et korbuekruci iks, der med sine 190 cm i højden har raget et godt stykke op ad triumfvæggen, idet vi antager at korset har hvilet på en tværbjælke mellem korbuens to kragsten. Kruci ikset (nedtaget i 1800-tallet) har med andre ord delvist hindret udsynet til korets hvælv og korbuens vanger, som derved må siges at være et endnu mindre oplagt sted at anbringe Majestas Domini. En sidste detalje: Korbuekruci iksets Kristus igur bar kongekrone og ikke tornekrans på én gang lidende og sejrende! Så meget desto mindre grund til at a bilde Den tronende Kristus i den umiddelbare nærhed For det andet er det aldeles usædvanligt i senmiddelalderlig sammenhæng at a bilde Kristus skægløs. Et skæg er kalkmaleriets lidt skematiske måde at signalere på at vi har at gøre med en voksen mand uden skæg maler man engle, gejstlige (præster, munke, biskopper) og helt unge mænd (fx disciplen Johannes) samt kvinder og børn, naturligvis. For det tredje er der glorien. Den er atypisk i sin udformning: Dels er den aftegnet som en lidt plump krans snarere end som en skive bag personens hoved, dels er der kun på selve kransen en antydning af den korsglorie (egentlig et Treenighedssymbol) der ellers altid og umiskendeligt følger Jesus/Kristus, og kun ham (se fx Korsfæstelsesscenen over Vejlby kirkes alter, hvor glorien om Den korsfæstedes hoved er opdelt i felter der danner et kors), og endelig og det er det mest usædvanlige, hvis ikke enestående er glorien ligesom sto liggjort ved at personens udslåede lan-
10 KIRKENS HISTORIE ge hår tilsyneladende falder bølgende gennem kransen og ud langs skuldrene på den anden side. Hvis ikke der er tale om et Kristusbillede, hvem forestiller det så? Et bud kunne være Sankt Johannes. Som nævnt er han som den eneste af apostlene skægløs i middelalderens billedverden, og at lade ham afbilde ved korsets fod (sammen med Maria), her altså i siddende stilling ved korbuekruci ikset, er helt i overensstemmelse med traditionelle Korsfæstelsesscener. Og skønt Johannes kendemærke (attribut) normalt er et vinbæger (som apostel) eller en ørn (som evangelist), inder man ham også med en opslået bog, der naturligvis hentyder til Evangeliet. Det er fx tilfældet på maleriet De ire apostle (1526) af Albrecht Dürer. Men nu er der lige det med den underlige glorie, der både er korsglorie og så alligevel ikke, og det at den er gjort så sært fysisk håndgribelig når nu en glorie ellers er billedkunstens forsøg på at synliggøre hvad der egentlig ikke kan ses: himmelsk stråleglans, hellighed, guddommelighed. Kunne det tænkes at maleren har haft en særlig pointe med netop denne glorie? Vi står altså med en både hellig og skægløs person, som tydeligvis hverken er en engel eller en gejstlig helgen. Det ligger med andre ord lige for at vende blikket mod de mange helgeninder, der udgjorde en væsentlig del af middelalderens trosliv. Sankt Anna, Jomfru Marias mor, kan det næppe være. Hun a bildes ganske vist gerne med en bog som sin attribut, men i hvert fald aldrig uden hovedklæde, og for øvrigt oftest sammen med Maria og Jesusbarnet ( Anna selvtredje ). Og den Sankt Thekla der ses på Lisbjerg kirkes gyldne alter (ca. 1135) med en bog i hånden, er dels muligvis slet ikke Skt. Thekla, dels hører hun til den helt tidlige middelalders helgendyrkelse, og indes så vidt vides ikke a bildet på et eneste kalkmaleri i Danmark. For mig at se er der blot én oplagt kandidat til vores kalkmaleri: Sankt Katharina af Alexandria (på dansk: Sankt Katrine, Karen). Legenderne vil vide at hun levede i det 3. og 4. århundrede og led martyrdøden. Den katolske kirke regner hende for en af de ire store hellige jomfruer, og hun hører til de såkaldte 14 Nødhjælpere. I den sene middelalders Danmark var hun den mest populære helgeninde efter Jomfru Maria, hvilket tydeligt afspejles i antallet af kalkmalerier med hende som motiv: Hun forekommer på mindst 60 (kendte/ bevarede) billeder, kun overgået af Maria blandt de kvindelige helgener. Alene af den grund er det, statistisk set, ganske sandsynligt at vi kan føje Vejlby-billedet til listen. Sankt Katharina indes i Århus domkirke såvel som i Harlev kirke, for bare at tage et par eksempler fra den nærmeste omegn. Og så lå der for øvrigt i senmiddelalderens Århus på hjørnet af Vestergade og Grønnegade en Sankt Karens Gård, der fungerede som spedalskhedshospital indtil en gang efter reformationen. Vi ved at der påhvilede bønderne i Hasle herred og dermed også Vejlby sogn en ydelse af korn til dette hospital indtil 1541. Det er ikke utænkeligt at Katharina-billedet i Vejlby har fungeret som andagtsbillede, og at det i kombination med et muret bord har gjort det ud for et sidealter i korbueåbningen. Lad os da se nærmere på selve maleriet og de mange detaljer der peger i retning af Sankt Katharina. Personen be inder sig tydeligvis siddende: Katharina var kongedatter, billedet signalerer kongelig værdighed ved at fremstille hende tronende. Hun holder en opslået bog i venstre hånd: Katharina var en intelligent kvinde, der ikke stod tilbage for tidens største ilosoffer hvad angår lærdom og veltalenhed. Bogen er en af hendes attributter, og hun er blandt andet skytshelgen for teologer, lærere og studerende. Hvis billedet blev malet på bestilling af Århus domkapitel, der dengang ejede Vejlby kirke, forekommer det rimeligt
11 at netop disse træk ved Katharina er fremhævet. Adskillig andre attributter knyttes traditionelt til Sankt Katharina, især de der henviser til hendes martyrdød: radhjulet og sværdet. Dem inder vi ikke på billedet i Vejlby. Men ser man efter, opdager man at personen ikke er malet lige midtfor på buevangen; det er som om maleren har villet gøre plads til noget ved hendes højre side. Netop den del af maleriet er gået tabt, og vi kan kun gætte på hvad der oprindeligt har været. Det er dog ikke svært at forestille sig den nu forsvundne højre hånd holde et hjul, et sværd, eller en palmegren helgensymbolet. Kjolens draperinger afslører under alle omstændigheder at den højre arm ikke som den venstre er ført ind foran kroppen, og at personen altså ikke holder bogen med begge hænder. Personen har endvidere langt udslået hår: Katharina var jomfru og a bildes derfor uden hovedklæde. En syntese af ovennævnte, dvs. de træk der typisk karakteriserer Sankt Katharina, inder man for øvrigt i Jelling kirkes træskårne alter igur fra o. 1500, der a bilder hende med udslået hår, (helgen)krone, sværd samt bog. Og endelig, glorien. For at kunne forklare dens ejendommelige udformning bliver jeg afslutningsvis nødt til at bevæge mig ud på det spekulative overdrev. Men hvo intet vover Fra 1337 har vi den første af lere skriftlige beretninger om det der i de følgende århundreder får betydning for Sankt Katharina-dyrkelsen i Europa, nemlig Katharinas vision : om hvordan hun i et drømmesyn med Jomfru Maria som vidne bliver trolovet med Jesus, idet han selv sætter ringen på hendes inger. Dette mysterie-bryllup står som symbol på skæbnefællesskabet mellem Kristus og det troende menneske, ja hele den kristne kirke. Visionen bliver fra da af en del af Katharinas helgenlegende, og ringen en af hendes attributter. Mit bud er at maleriet i Vejlby kirke forsøger temmelig egensindigt, måske endda genialt at sammensmelte lere betydninger i ét udtryk ved at gengive Sankt Katharinas helgenglorie som en overdimensioneret forlovelsesring, lige så håndgribelig og jordnær som hendes udslagne hår. Og korset, dvs. antydningen af de tre korsarme i ringens over lade, hvad er det andet end Kristi signatur, tegnet der henviser til giveren? BESØG AF BØRNEKOR VED HØJMESSEN I forbindelse med det store landsstævne for Folkekirkens Ungdomskor (FUK), der holdes i Århus fra 1. 5. juli, bliver korbørnene sendt ud om søndagen for at deltage i højmesser rundt omkring i Århus og omegn. Der er skrevet en motet af Thomas Lennert til lejligheden, som børne - koret vil fremføre under gudstjenesten i Vejlby Kirke søndag den 5. juli. Vi har takket ja til det ine tilbud, og ser frem til at høre børnene synge. VEJLBY MENIGHEDSRÅD Jette Andersen Formand, kontaktperson Kantorvænget 2, lejl. 52 jet@bechbruun.com 2526 3130 Mary Grønbak Bache Næstformand Kantorparken 7 bachema@mail.dk 8621 1197/mobil: 2139 3197 Gunner Ove Rask Nielsen Kirkeværge Dråbyvej 16 grn@pc.dk 8617 6915/mobil: 5125 8490 Carl-Otto Johansen Kasserer Kantorparken 39 c-oj@youmail.dk 8621 2439/mobil: 2536 0411 Gerhard Thiele Kantorparken 11 captain.oyft2@gmail.com 8621 4320 Henrik Klindt-Jensen Kantorvænget 4, lejl. 60 hklindt-jensen@live.dk 8621 1880 Jytte Mose Thorsted Alsvej 1B jytte.mose.thorsted@tilst-skole.dk 8617 8631 Rane Sirius Hertz Rønn Kantorvænget 8, lejl. 202 info@siriushertz.dk 2986 2298 Ellen Bente Schultz, Agerbækvej 3 ellenbente@tdcadsl.dk 2121 9614
12 PRÆDIKANTLISTE Søndag den 9. august: (10.s.e.trin.) Lørdag den 15. august: (Lørdagsdåb) Kl. 11.00: Kjems Søndag den 16. august: (11.s.e.trin.) JUNI 2015 Tirsdag den 2. juni: Vejlby Lokalcenter Kl. 14.30: Kjems Søndag den 7. juni: (1.s.e.trin.) Søndag den 14. juni: (2.s.e.trin.) Søndag den 21. juni: (3.s.e.trin.) (Kirkekaffe) Søndag den 28. juni: (4.s.e.trin.) Tirsdag den 30. juni: AFTENGUDSTJENESTE Kl. 17.00: Kjems JULI 2015 Søndag den 5. juli: * (5.s.e.trin.) Søndag den 12. juli: (6.s.e.trin.) Søndag den 19. juli: (7.s.e.trin.) Søndag den 26. juli: (8.s.e.trin.) (Kirkekaffe) AUGUST 2015 Søndag den. 2. august: (9.s.e.trin.) Søndag den 23. august: (12.s.e.trin.) (Kirkekaffe**) Tirsdag 25.august: AFTENGUDSTJENESTE Kl. 17.00: Egholm Søndag 30. august: (13.s.e.trin.) SEPTEMBER 2015 Tirsdag den 1. september: Vejlby Lokalcenter Kl. 14.30: Kjems Søndag 6. september: (14.s.e.trin.) * Med deltagelse af børnekor i gudstjenesten. ** Efter gudstjenesten vil Gerhard Thiele fortælle om sin sørejse fra Port Alfred i Canada til Amazonjunglen.