Picasa 3 - billedbehandling Dansk vejledning til Picasa billedbehandlingsprogram Version 3.9 picasa.google.dk Åge Monrad UC Syddanmark Haderslev juni 2014 Enhver distribution uden forfatterens samtykke er forbudt. servicedesk@ucsyd.dk Side 1 / 6 Ver. 06.06.2014
Redigering af billeder med Picasa. Picasa er et gratis program til billedredigering eller man skulle måske hellere kalde det et billedforbedringsprogram - som kan hentes på adressen http://picasa.google.dk/ Programmet er fint til at forbedre billedkvaliteten på digitale fotos eller indscannede billeder. Det, som Picasa ikke kan, er - ud over at fjerne røde øjne - at ændre specifikke dele af et billede. Man kan f.eks. ikke fjerne et hoved eller en lygtepæl fra et billede. Her skal man bruge et decideret billedbehandlingsprogram som f.eks. PaintShop Pro fra Corel, Photoshop fra Adobe, eller et af de mange gratis programmer, som findes på nettet. Til at fjerne røde øjne, se detaljer i skyggen (modlysbilleder), gøre billeder lysere eller mørkere og meget andet er Picasa eminent. Med Picasa kan man ofte med blot et enkelt klik forbedre et billede, som man troede var ubrugeligt. Det gælder farvejustering, lysforhold, kontrast og tilføjelse af en lang række effekter. Picasa begynder med at scanne harddisken for billeder. Man kan selv vælge hvilke områder man vil have scannet, f.eks. biblioteket Billeder. Nogle få redigeringstips Når man dobbetklikker på et lille oversigtsbillede (thumbnail) i Picasa åbnes billedet i redigeringsstilstand. Øverst i skærmens venstre side er der fem faneblade: Skruenøglen er almindelig forekomne rettelser Solen er lys og farveændringer Første pensel tilføjer forskellige effekter som f.eks. sort/hvide billeder Den grønne og blå pensel giver flere ændringer eller effekter Midt over det billede som redigeres er der en filmstrimmel, hvor du kan se resten (nogle af) de billeder, som ligger i samme mappe. Et enkelt klik bringer det pågældende billede ind til redigering. Du kan blade med pileikonerne eller pilene på tastaturet. Hvis du fortryder en ændring, kan du til enhver tid klikke på knappen Fortryd, hvor står for den funktion, som kan fortrydes. servicedesk@ucsyd.dk Side 2 / 6 Ver. 06.06.2014
De ændringer, du laver i Picasa, influerer ikke på den originale billedfil, så vær ikke bange for at eksperimentere. Hvis du ønsker at bruge et redigeret billede uden for Picasa, skal du eksplicit eksportere billedfilen med ændringerne. Hertil bruges knappen Eksporter midt for - nederst på skærmbilledet. Hjælp kan fås på engelsk i menupunktet Hjælp (men du kan jo forsøge dig med at klippe en tekst ud og sætte den ind i Google translate på siden http://translate.google.com) Almindeligt ønskede rettelser (fanebladet skruenøgle) Fanebladet Almindeligt ønskede rettelser vises som en skruenøgle på fanebladet og indeholder et antal funktioner, som ses på billedet herunder. Beskær Beskær knappen bruges til at skære dele af billedet fra. Enten kan man vælge et kendt fotoformat på rullemenuen, eller man kan selv bestemme sit udsnit ved at vælge Manuel. Herefter kan man, hvis man ønsker det, klikke et sted (udklippets øverste venstre hjørne) og trække ned over det, der skal være udklippets nederste højre hjørne. Efter at have klikket på Anvend har billedet den ønskede størrelse og det ønskede udsnit. servicedesk@ucsyd.dk Side 3 / 6 Ver. 06.06.2014
Ret op Hvis et motiv står skævt i billedet, kan det rettes op med funktionen Ret op. Når der står et billede til redigering i Picasa, i fanebladet almindeligt ønskede rettelser. Billedet kan nu drejes. Opretningen sker herefter med skyderen under billedet. Tag fat i den lille lyse knap og træk den frem og tilbage. Nu ser billedet sådan ud. Røde øjne Med Røde øjne knappen kan man fjerne røde øjne, som typisk skyldes, at en blitz sidder for tæt på kameraets objektiv. Når man har et billede med en person med røde øjne, kan Picasa i mange tilfælde ændre de røde øjne til en mere naturlig farve. På billedet her ses, at pigens højre øje har fået ændret det røde øje, hvorimod det venstre ikke er ændret. (Forskel ses ikke på s/h udskrift). Når du har klikket på Røde øjne foreslår Picasa hvor de røde øjne er. Hvis den ikke finder dem, eller du ikke er enig i dens valg, kan du med musen klikke og trække rundt om hvert øje, som skal ændres. Klik til sidst på Anvend. Jeg føler mig heldig Denne funktion justerer automatisk farve og lys til det, som programmet tror, er korrekt. Automatisk kontrast Ændrer billedets kontrastforhold til det, som programmet tror, er korrekt. Automatisk farve Ændrer billedets farveforhold til det, som programmet tror, er korrekt. Oplys mørke områder Lysere/mørkere billede fås ved at flytte på den lille skyder under teksten Oplys mørke områder. servicedesk@ucsyd.dk Side 4 / 6 Ver. 06.06.2014
Fint justerede lys- og farverettelser (faneblad) Fanebladet Fint justerede lys- og farverettelser vises med et ikon af en sol og indeholder et antal funktioner, som ses på billedet. Funktionerne bruges til at gøre dybe skygger synlige og oplyse forskellige dele af et billede. Den sidste funktion kan ændre billedet til at være mere varmt (rødt) eller koldt (blåt). Sjov og praktisk billedbehandling (fanebladet med pensel uden farve) Sjov og praktisk billedbehandling fanebladet vises med et ikon af en sort pensel og giver mulighed for at give billedet en hel anden stil. Underteksterne og de små billedeksempler forklarer hvilke effekter, der er mulighed for. De to kulørte pensler giver endnu flere effekter. servicedesk@ucsyd.dk Side 5 / 6 Ver. 06.06.2014
Andre funktioner i programmet Når man redigerer i programmet, og gerne vil tilbage til at vise de mapper, som man kan hente billeder fra, klikker man på knappen Tilbage til samling. Knappen sidder øverst til venstre. Knappen midt for øverst: Afspil viser hvert billede i 3 sekunder i fuldskærmsformat. Jeg har ikke fundet nogle steder, hvor denne frekvens kan ændres. Disashowet kan afbrydes med ESC tasten øverst til venstre på tastaturet. servicedesk@ucsyd.dk Side 6 / 6 Ver. 06.06.2014