IKAST KIRKE august 2007
ved du at: Kalender Gudstjenester: Måned Ikast Kirke Østre Kapel August: Søndag 5. 10.00 ONN Ingen Søndag 12. 10.00 KB 8.30 KAV Søndag 19. 10.00 IJT 8.30 KAV Torsdag 23. 19.30 KAV konfirmandopstart Søndag 26. 10.00 KB 8.30 KB Ved du? at i kirkens nye messehagel indgår korset, træet, duen, hjertet, bladet, stjernen og frøet på forskellig vis som motiv. Korset symboliserer Livets træ det universelle, oprindelige menneske, der er i stand til uendelig og harmonisk ekspansion både på de vandrette og lodrette plan. Messehaglen er lavet i farverne grøn, hvid, guld og rød. Mennesker falder af og til over sandheden, men for det meste rejser de sig bare op og går videre Winston Churchill Ved du? at billedkunstner Jette Bækgaard, Silkeborg, har designet den nye messehagel, og at Conni Væver, Herning, har forestået udarbejdelsen. Messehaglen er lavet i silke, og alt er syet med guldtråd og i hånden. Det har taget 7 måneder at lave den smukke messehagel. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen September: Søndag 2. 10.00 KAV 8.30 KB Onsdag 5. 18.45 Kvart i 7 KB og rektor Kurt Møller Pedersen Søndag 9. 10.00 KB 8.30 KAV Søndag 16. 10.00 JPG høstgudstjeneste 8.30 KAV høstg. Tirsdag 18. 14.30 JPG ældrehøstgudstjeneste Søndag 23. 10.00 KB 8.30 JPG Søndag 30. 10.00 KAV 8.30 HK Oktober: Søndag 7. 10.00 JPG 8.30 KB Onsdag 10. 18.45 Kvart i 7 JPG Søndag 14. 10.00 KB 8.30 JPG Søndag 21. 10.00 KAV 8.30 JPG Søndag 28. 10.00 JPG BUSK 8.30 KB November: Søndag 4. 10.00 KB 16.30 KAV Søndag 11. 10.00 KAV 8.30 KB Onsdag 14. 18.45 Kvart i 7 KAV Stilhed Musik Forandring Søndag 18. 10.00 KAV 8.30 KAV Søndag 25. 10.00 JPG familiegudstjeneste 8.30 TP December: Søndag 2. 10.00 JPG 8.30 KAV KB = Kai Bohsen KAV = Karin A. Vestergaard JPG = Jens Peter Garne IJT = Iben Johanne Thomsen HK = Herluf Kortegaard ONN = Ove Noe Nielsen TP = Torben Pedersen. Kirkebladets forside og indhold Dette kirkeblad har temaet menneskesyn. Spørgsmålet om menneskesyn er blevet meget aktuelt i vores tid, fordi det er så afgørende, hvordan vi behandler hinanden og måske især børnene, de gamle og de fremmede iblandt os. Det kristne menneskesyn lader os ikke i tvivl om, at vi er skabt i Guds billede, og at hvert enkelt menneske derfor har en enestående værdi. Det forpligter os på altid at fremme det gode og kalde det bedste frem hos hinanden. Bladets forside med de to børn, der hjælper hinanden med at plante et træ, udtrykker både hjælpsomhed, omsorg og håb for fremtiden.
Mennesket er i Guds billede skabt, med levende ord på sin tunge. (Grundtvig) du er skabt i guds billede! Det er det kristne menneskesyn, som henter sit indhold fra de bibelske skrifter, især fra skabelsesberetningerne og evangelierne, der fortæller om Jesu gerning midt i verden. Det er et grænseoverskridende menneskesyn, som bl.a. er forståelsesrammen bag den danske grundlov. Menneskesynet fastholder os som folk og kirke på en menneskelig etik, og det vækker en indre uro, hvis mennesker behandles eller omtales uværdigt. Du er skabt i Guds billede! Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! Og det skete. Derfor har mennesket en enestående stilling, og det har et særligt ansvar. Livet er nemlig ikke noget, vi har som ejendom, men en Guds gave, som vi må forvalte i ansvar. Mennesket er skabt til fællesskab med hinanden og med Gud. Mennesket har en værdighed. Den skyldes ikke bestemte egenskaber, men vi har fået den fra Gud. Det fortæller også, at mennesket er skrøbeligt. Vi er ikke som Gud. Gud glemmer ikke det skrøbelige menneske Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. Guds livsånd er menneskets særlige gave. Den gør, at vi lever, og at Gud lever for os. Guds menneskesyn er bestemt af, at Han selv har skabt os med ånd, sjæl og krop, og derfor kan Han ikke bare overlade os til os selv, men Han har en stadig længsel efter at oplive og hele det, der har mistet kraft og hjerte. For Gud elsker hvert eneste menneske. For menneskets skyld gav Gud sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. I centrum for Jesu forkyndelse står Gudsriget, der viser sig som en nåde uden grænser og betingelser. Hans menneskesyn er præget af to grundlæggende træk: Godt nyt til fattige og kærlighed til fjenden. Jesus opretter derfor fællesskab med mennesker uden for de eksisterende fællesskaber. Det er mennesker, der blev opfattet som afvigere i national, moralsk eller religiøs henseende. Jesu omsorg for alle disse udstødte og fortabte er et udtryk for, at han genrejser Gudsbilledet i mennesket. Jesus omtaler det tillidsfulde fællesskab mellem Gud og os ved hjælp af kendte værdier som at have livets lys, eller at være fundet og at være blevet levende igen. Og Åndens frugt er - kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Det er en udfordring og pligt for os at pleje det menneskelige fællesskab, så det er grænseoverskridende, og det er kærligheden, der binder os sammen og giver viljen til både tilgivelse og omsorg. Det er igen Guds livsånde, Helligånden, der kan gøre os til levende og elskende mennesker, så vi praktiserer det menneskesyn, som er folkets arv og samfundets nødvendighed. Og dermed fortæller vi vort medmenneske, at hun/han har en værdi og et ansvar, selv om vedkommende oftest bliver mindet om skrøbeligheden. Karin A. Vestergaard sognepræst
Menneskesyn Temaet for dette kirkeblad er menneskesyn. Hvordan ser vi på andre mennesker, og hvad betyder det for vores daglige liv? Vi har talt med en politiker, en ung mor og en ungdomsskoleleder om, hvad deres menneskesyn er præget af, og hvordan det sætter sig spor i arbejde og familieliv. Interviews ved Iben Johanne Thomsen. u Samfundet Samtale med borgmester Carsten Kissmeyer Hvilke ord vil du sætte på dit menneskesyn? Mit afsæt for at tale om menneskesyn er, hvordan vi mennesker er i forhold til hinanden og den rolle, det spiller for, hvordan vi bygger samfundet op. Mit personlige udgangspunkt er, at jeg er et liberalt menneske, og mit grundsyn er præget af kristendommen og den kristne kultur. Frihed under ansvar - respekt og rummelighed er nøgleordene. Hvad er dit grundsyn præget af? Jeg er født i en familie, hvor det var naturligt at tage aktivt del i det fælles. Min far var politisk aktiv og min mor engageret i menighedsrådet på Sydfyn, hvor vi boede. Mine forældre var forstanderpar på en landbrugsskole, og netop højskoleformen har sat sit præg. Jeg oplevede, hvor væsentligt det er at have respekt for andres synspunkter og de forskelligheder, der er mennesker imellem, samtidig med at man fastholdt sit eget standpunkt. At det fælles stiller krav til individet om engagement, og at vi hver især bidrager med, hvad vi formår. Med andre ord, at vi yder efter evne og nyder efter behov. Udmøntes det konkret i dit virke som borgmester for Ikast- Brande Kommune? Jeg ser det som min opgave at skabe rum for andre synspunkter end mine egne og at bøje de synspunkter, der kommer til udtryk, mod hinanden til en fælles forståelse. Altså skabe et klima der gør, at byrådet kan træffe de nødvendige beslutninger. Jeg forsøger ikke at konfrontere, men finde kompromiser, som imødekommer de synspunkter, der er. Omvendt forventer jeg også et aktivt med- og modspil, og at alle bidrager. Visionen er at skabe en kommune, hvor man siger: Her er godt at være. Hvor der er mulighed for at bo godt og have et fornuftigt arbejdsliv. Og hvor vi giver foreningslivet gode vilkår og ikke mindst sikrer de ældre muligheder for at skabe netværk og tage initiativer for deres eget liv. Hvad betyder begreberne frihed og værdighed? Frihed er det mest centrale ord for mig som liberal. At vi har friheden til at forme vores eget liv, men i højeste grad i ansvar for andre. Værdighed kan jeg bedst tale om helt konkret. I de institutioner vi har i kommunen med handicappede og med ældre, stiller jeg krav om, at vi skal kunne være det bekendt. Det drejer sig også om, hvordan vi omgås hinanden, når det for alvor gælder. Ved livets begyndelse og i den sidste fase af livet. Her er kodeordet værdighed. Familien Samtale med mor til tre Birgit Thomsen Hvordan ser du det menneskesyn, der er fremherskende i vores verden i dag? Samfundet er økonomisk velstillet, men det betyder også, at man er meget materielt fokuseret. Desværre er der en tendens til egoisme. At vi har svært ved at give plads for andre og mere spørger til, hvad vi selv får mest ud af. Er dette i overensstemmelse med dit eget menneskesyn? Vi er alle skabt i Guds billede. I børnekoret synger vi en sang, hvor det hedder: Du er det allerbedste, Gud kunne finde på. Tænk at Gud havde de allerbedste tanker, da
samfundet familien ngdommen han netop skabte dig og mig. I denne verden, hvor vi skal præstere så meget både i arbejdsliv og familieliv, er det en god ballast at have med sig. Gud elsker os, uanset hvordan vi er. Vi skal ikke gøre os fortjent til Guds kærlighed. Det er i det lys, jeg forsøger at se andre mennesker, selv om jeg selvfølgelig også er præget af den verden, jeg lever i. Hvordan vil du gerne have, den verden skal være, hvor dine børn skal vokse op? En verden, hvor der er plads til den enkelte, også til den, der er anderledes. Hvor vi ses som værdifulde hver især. Jeg er ikke politisk aktiv, men jeg forsøger at præge dem omkring mig ved at være den, jeg er, og håber, at jeg gør en forskel for dem, jeg omgås. Hvad er det vigtigste at give dine børn med? Troen, hvori de er betingelsesløst elskede af Gud - og af os som forældre! At hjemmet er et sted, hvor man altid kan komme både med glæde og med sorg. Ungdommen Samtale med viceinspektør i ungdomsskolen Eli Nicolaisen Hvad er dit udgangspunkt? Jeg er født i et lille ø-samfund i en fattig familie. Det har smittet af på mine holdninger, både til tilværelsen og politisk. Jeg er tilbøjelig til at tage de svages parti. En væsentlig del af opdragelsen stod mine bedsteforældre for de var dybt religiøse, og det har også sat sit præg. Der var ikke mange søndage i min barndom, hvor vi ikke gik i kirke. Du har arbejdet med unge i mange år. Hvad kan du fortælle om dem? Børn og unge har et grundlæggende behov for anerkendelse og positive forventninger fra omgivelserne. At de er til og betyder noget for én. Intet er så nedbrydende for et menneske som ligegyldighed. Desværre er der ofte en kløft mellem unge og voksne en tendens til at de unge mest er i selskab med andre unge, og at de identificerer sig med hinanden. Det er uhyre vigtigt, at forældre giver sig tid til at være sammen med de unge for at kunne nå ind til dem og vel at mærke på deres præmisser. At familierne er aktivt sammen og har oplevelser sammen. Og ikke mindst at bedsteforældregenerationen får lov at spille en rolle i de unges liv. Bedsteforældre har som regel tiden og ikke mindst tålmodigheden til at lytte, men får desværre for sjældent lov at komme til. Hvad kan vi give de unge? Unge har behov for at tage ansvar for deres eget liv, men det er ikke noget, de bare kan. De har brug for udfordringer, for at nogen tror på dem og giver dem chancen. Den tilværelse, vi byder de unge i dag, er utrolig kompleks. Vi, som er de voksne, har den opgave at udtrykke vores mening, når de unge søger den og også stå ved, hvem vi er, med både fejl og mangler. Omvendt skal vi ikke falde på halen for de unge og kun give dem tilbud. De skal ikke underholdes, men opleve selv at kunne være kreative og tage initiativer. Og når de foretager et valg, skal vi holde dem fast på det. Hvordan ser du på fremtiden? Er du optimist eller pessimist? Helt sikkert optimist. De unge i dag er veludrustede til at tackle det samfund, de skal leve i. De har oftest blik for hinanden og har en social indfaldsvinkel og rigtig mange er parat til at tage ansvar både for sig selv og andre.
opslagstavlen Farvel og tak Kirkecentrets afgående husmor, Lisbeth Rasmussen og kirkens nye organist Martin Nipgaard Hansen. 1. juli stoppede organist Gudmund Mortensen efter tre og et halvt års ansættelse ved Ikast Kirke. Gudmund blev opfordret til at søge stillingen som organist ved domkirken i Thorshavn. Desuden skal Gudmund undervise ved musikskolen deroppe. Det var med stor beklagelse, at vi måtte sige farvel til en meget dygtig organist, en god samarbejdspartner og et varmt menneske, som børne- og ungdomskoret, kollegaer, menighedsrådet, ja alle i menigheden var kommet til at holde meget af. Men vi forstår, at Gudmund ikke kunne sige nej til udfordringen og til ønsket om at vende tilbage til sit hjemland. Der skal lyde en meget varm tak til Gudmund for tiden i Ikast, og vi ønsker alt godt for Gudmund og Ellis på Færøerne. Det er heller ikke til at forstå, at der nu er gået syv måneder, siden Iben Johanne Thomsen begyndte som vikarpræst i Ikast. Men inden længe vil Jens Peter Garne være tilbage på sin pind efter tiden som feltpræst i Kosovo. Iben har fra dag ét været helt i gang som præst i Ikast, og vi vil gerne rette en meget varm tak for de måneder, der er gået. Vi har lært Iben at kende som en meget god samarbejdspartner, en dygtig teolog og prædikant. Tak og alt godt ønsker vi Iben. Velkommen Her i kirkebladet skal der lyde et hjerteligt velkommen til organist Martin Nipgaard Hansen, som tiltrådte 1. juli. Martin er 28 år gammel og nyuddannet organist fra Konservatoriet i Århus. Martin er oprindelig fynbo og har i studietiden virket som organistvikar forskellige steder. Vi glæder os meget til samarbejdet og håber, at Martin vil trives rigtig godt som organist ved Ikast Kirke. Ikast Kirke set fra byens nye torv
Et hold af forårets minikonfirmander i kirkens kor Sogneudflugt den 25. maj til Rold Skov Nye initiativer I en kirke og menighed må man altid være på vej. Det er nødvendigt, at nye initiativer bliver sat i gang og afprøvet i forsøget på at imødekomme så mange mennesker som muligt. Her skal blot nævnes et par nye initiativer. Ikast Kirkes Legestue på sommerudflugt. Kirkens Torvedag Fredag 14. september 2007 om formiddagen Kirkens Torvedag vil være en aktivitetsdag på byens nye torv og henvender sig først og fremmest til alle sognets små børn, dagpleje- vuggestue- og børnehavebørn samt skolernes børnehaveklassebørn med deres pædagoger og lærere. Der vil bl.a. blive Fortælling og optræden under torvets sejl-tag. Musik og fællessang. Små aktivitetsboder, hvor man kan beskæftige sig med temaet høstgaver (der vil være høstgudstjeneste i kirken to dage efter). forfriskninger ved boderne Aftengudstjenester Der vil blive afholdt nogle aftengudstjenester, som vi kalder for Kvart i 7. Det er korte gudstjenester, som finder sted onsdag aften kl. 18,45 (se gudstjenestelisten). Det vil veksle mellem tre temaer: Kendte lægfolk prædiker. Stilhed. Musik. Forandring. Kunst i forkyndelsen. Kirkens Torvedag er et åbent arrangement, hvor alle byens børn og voksne er velkomne.
TRO Ib Møller Pedersen Forstander, Idrætsskolerne Ikast Tror du på Gud? Ja. Indgangen til min tilværelse er, at der er noget, der er større end mig selv. Uanset hvor meget vi forsøger, så får vi aldrig styr på det hele. Kristendommen kan rumme alle mine værdier sættes på prøve af og til, men der er i kristendommen plads til menneskers forskellighed. Via kristendommen kan vi holde fast i troen på det gode i mennesket - og friheden til og i livet. Fylder kristendommen noget i unge menneskers hverdag? Tro fylder en del i de unges hverdag, og kristendommen har gode vilkår. I 90 erne var troen båret af filosofiske tanker bl.a. om hvad er det gode liv? I dag mangler vi desværre i uddannelsessystemet samtalefag. Men langt de fleste unge har et kristent værdisæt. De bekender sig nok ikke, men det vigtigste er jo også, hvordan vi er til og sammen på. Vi fremmer ikke nødvendigvis det kristne budskab ved at docere, men ved at animere til det lyse der hvor vi vil hinanden det bedste. Hvad betyder noget for de unge i dag? Hvordan ser jeg ud? og hvad siger de andre?. Sådan har det altid været, men linierne er blevet lidt skarpere. For de 14-18 årige har det ydre altid betydet meget, men heldigvis også fællesskabet. Glæden ved at være en del af et fællesskab, at have ansvar for hinanden og en fælles identitet betyder noget. Glæden, ved at være en del af noget der er større end mig selv, er kommet for at blive. Hvordan oplever du tidens menneskesyn? Børnene i dag vokser op som ønskebørn og curlingbørn. Børnene er ægte tilvalg (tidligere var børn i højere grad bare en naturlig konsekvens af ægteskabet), og ofte fjerner forældrene forhindringer, stenene i livet, for børnene. Det skaber to meget forskellige mennesketyper: Dem der hviler i sig selv, og dem der er vokset uden forældrenes tillid til, at børnene selv kan. Det igen medfører en gruppe af mennesker, der kan tage ansvar for eget liv og en anden gruppe, der er langt mindre god til det. Det er vigtigt, at skolerne er åbne, værdiskabende og værdibærende. Værdisæt og holdninger er det filter, hvor vi møder verden, og som danner grundlag for, hvordan vi agerer i den. Det vigtigste i vores liv er familien og/eller dem, der er tættest på os. Men det er dem, vi bruger mindst tid sammen med paradoksalt. Skidt? Nej, men vi skal være opmærksomme derpå. Hvordan ser fremtiden ud for vores unge mennesker? Vores unge mennesker har en fantastisk lys fremtid. Vi har aldrig haft en bedre ungdom end nu. Det har jeg vist sagt de sidste ti år, slutter ungdommens mand Ib Møller Pedersen. Adresser Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf. 97 25 22 42 Kirkekontoret Kordegne Birthe Sandfeld Hansen og Lone Finnerup Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 96 Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf. 97 25 25 38 Organist Martin N. Hansen Ikast Kirke tlf. 97 15 11 97 Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf. 97 15 31 20 Kirketjener Simon Simonsen Guldforhovedvej 12 Bording tlf. 51 50 44 16 Sognemedhjælper Frauke Meldgaard Ikast Kirkecenter tlf. 97 25 23 95 Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 14 Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på www.ikastkirke.dk