FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger

Relaterede dokumenter
Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

Spor Center 2 for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Frichs A/S og PurFil ApS, den 19. november. 15. august kl

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Elektrificering af dansk industri

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Bioenergi Strategi. Niels Henriksen DONG Energy

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

IDA National energiplan Elsystemer

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

Bæredygtigheds - certificering af biogas til transport

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Seminar om termisk forgasning i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark

De overordnede konklusioner fra den nationale biomasseanalyse. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

remtidens biogas med høj tørstof

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Dansk Fjernvarme Teori og praksis for små og store varmepumper i fjernvarmeproduktion

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

Forgasning af biomasse

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

REnescience et affaldsraffinaderi

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Experiences of Region Zealand

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Baltic Development Forum

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

2. Workshop om bære- dygtig 2. gen. bioethanol. Biomasse til energiformål og andre gøremål. Henrik Flyver Christiansen

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Waste and District Heating Aarhus

Rensning af forgasningsgas hos Skive Fjernvarme


Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

FlyChar projekt: Anvendelse af insekt frass

TEKNOLOGIST INSTITUT Århus Oktober Arne Sloth Jensen. Tørring af roepulp og andre produkter I overhedet damp. EnerDry ApS

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Restprodukter ved afbrænding og afgasning

KOD - Set fra biogas anlæggenes side. Biomassechef PhD Bioenergy Jacob Wagner Jensen

2.Session: Nogle nye danske løsningsmodeller og deres rammebetingelser. Biochar fra organisk affald en vej frem? v/ Thomas Harttung, BlackCarbon A/S

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Foreningen for danske biogasanlæg

Bigadan Biogas Teknologi

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Temadag om biogas 5.april 2016 Renhed af produceret biopulp fra organisk affald metoder og resultat af ETV-test

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Burmeister & Wain Energy A/S

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Transkript:

FRICHS A/S Effektive Energi Løsninger 1

Historien Frichs AS er en af de ældste industrivirksomheder I Danmark, med en historie, som går over 150 år tilbage. Frichs blev grundlagt I midten af det 19 århundrede. De første produkter var vindmøller. Snart efter kom dampmaskiner, så dieselmotorer og senere gasmotorer Frichs har en historie som udvikler og pioner på energiområdet, og var det første firma I Danmark, der producerede større vindmøller. I dag beskæftiger Frichs 13 personer og har fokus på vedvarende energi løsninger

SUBLIMATOR ANLÆG PRODUKTION AF BRÆNDBAR GAS 3

IN NATURE THERE IS NO WASTE. EVERYTHING IS RECYCLED. WASTE IS MAN MADE LET S USE THE WASTE AS A RAW MATERIAL BASE FOR ENERGY PRODUCTION Used tyres MSW Used Plastic GAS CHP HEAT Used oil Biomass Shredding Electricity Cow Dung Or pig manure Sublimator BioChar The FRICHS Sublimation technology used for energy production is environmentally friendly and economically feasible

Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Flow Chart halmanlæg i Havndal Halmballe 600 Kg Snorfjerner Slaglemølle Buffersilo SUBLIMATOR SUBLIMATOR BIOCHAR Udtag og køling GAS Rensning og køling BIOCHAR Lager Gasblære Frichs CHP system Gas Booster Varme Udbytte pr 1 T halm: Vand/Damp Gas: 510 m³ = 90 150 1.2 MWe og 1,5 Mwth og 200 Kg BioChar Hedtolie 100 300

Typisk gassammensætning fra halm N: 3,5 % H: 8,7 % CH4:: 20 % CO. 35 % CO2: 17,6 % Andet. 15,2 % Brændværdi (H). Ca. 19 MJ/Nm³ 6

Sammensætning af BioChar fra halm C: 80 % Nutrients and heavy metals: 20 % PAH: Brændværdi ( H): <0,5 mg/kg 25.000 kj/kg Ved at nedpløje 200 kg BioChar i forholdt til at brænde 1 T halm af vil vi tage 575 Kg CO2 ud af kredsløbet 7

PIG MANURE THE PURSUC SYSTEM Pretreatment 600 T with 5% DM (Dry Matter) per 24h The raw manure is separated at the farm. The liquid is processed as shown and the DM is sent to the PURDRY evaporator. The 27 T DM is sent to the Sublimator. 600 T Raw manure PURROT PURDRY 27 T Dried manure to Sublimator 45 m³ 2.000 kg N PURRO Reverse Osmosis Liquid Liquid fertilizer Fertilizer Filtrade 495 m³ 3 T DM 450 m³ WATER = 30 Ton DM Filtrade 555 m³ Fiber 45 m³ 18 T DM PURUF 12 T DM Ultra Filter Module 450 m³ Condensate (max 180 COD) to the field or river Concent. 60 m³ 9 T DM 2 m³ (450 kg N) 105 m³ 27 TDM Evaporation Module 76 m³ Water 78 m³ water for heating PURNIT Module

CHICKEN DUNG Pretreatment Ton per 24h 200 T Dung with approx. 30 % DM Tank Drying System 60 T Dried dung to Sublimator 2940 Kg H2SO4 Acid Trap Steam + NH3 Heat 3960 Kg (NH4)2SO4 = 19.812 liter in a 20 % solution Condensing 140 m³ Condensate (max 80 COD) via coal filter to the field or stream

Sammenligning mellem Biogasanlæg og Sublimatoranlæg Biogasanlæg arbejder med bakterier i processen. Dette giver begrænsninger på, hvor høj TS må være samt lang procestid. Opstart af anlægget tager mange dage. Man kan ikke umiddelbart starte og stoppe Biogasanlæg udnytter ca. 50 % af energien i gyllen. Biogasanlæggene transporterer gylle med 5 % Ts til anlægget fra gården og transporterer samme mængde tilbage igen. Vandtransport udgør således en betragtelig omkostning. Biogasanlæggene får støtte til al elproduktion uanset hvilken organisk råvare de bruger Den rest der bringes tilbage til gården efter afgasning er et godt gødningsprodukt. Et planlagt biogas anlæg ved Tønder med en kapacitet på 700.000 T gylle og 200.000 T anden biomasse koster 600 Mio. Kr. AD er en velafprøvet teknologi Et termisk forgasningsanlæg (flash pyrolyse) bruger kun varme i processen. Dette giver kort procestid og der kan bruges råvare med højt TS (90 %). Anlægget kan startes op på 1.5 time. Man kan starte og stoppe Et termisk forgasningsanlæg producerer ca. 30 % mere gas på samme mængde TS. Et termisk forgasningsanlæg modtager separeret gylle fra gårdene. Derved reduceres vandtransporten med 90 %. Der returneres intet til gården. Sublimatoranlægget får kun støtte til elproduktionen, hvis der anvendes biomasse iht. Biomassebekendtgørelsen. Et tilsvarende Sublimatoranlæg vil koste ca. 200 Mio. Kr. Der kan ikke opnås anlægstilskud Pr T TS bliver der ca. 200 Kg tør, hygiejniseret BioChar (uden PAH), som kan anvendes som jordforbedringsmiddel samtidig med, at kulstoffet forbliver i jorden i hundreder af år, hvorved det tages ud af CO2 regnskabet Sublimering er en ny teknologi