Greve Museum Årsberetning Greve Museum. Greve Kommune. Greve Museum. Årsberetning

Greve Museum Greve Kommune Greve Museum Årsberetning 2011 IV

Indhold 2 Indledning 4 Ildsjæle og lokalsamfund 7 Klinten fortællinger omkring et hus 10 Det lokalhistoriske engagement 13 Et flygel med historie 14 Hvad er målet med idrætshistorien? 17 Hverdagsliv i krigens skygge 18 Fastelavn på hedeboegnen 21 Julens sange 23 Kartoffelferie på Grevegård 25 En teateroplevelse ud over det sædvanlige 26 Lyden af Greve 29 Kvalitetsvurdering 2011 34 Indsamling på 34 Greve Museum 36 Diverse administrative afrapporteringer 43 Udstillinger 46 Arrangementer Greve Museum Beretningen er redigeret af museumsleder Henriette Buus og fuldmægtig Lone Knudtzen Layout Mette Secher Tryk Hjort & Mikkelsen 1

Indledning Var det en hård kamp sådan stiller journalister ofte Greve Museum bruger også meget tid på at få lavet alt Når jeg fremhæver en nedgang i besøgstallet, handler hver tid påberåbe os en aktie i rigtig mange skolebørns spørgsmål efter en sportskamp og svaret er lige så det forberedende arbejde, der skal til, før vi kan åbne det ikke om, at besøgstallet er det vigtigste mål for, indsigt i den lokale og nationale kulturhistorie, der er en ofte: Ja, det var en hård kamp men vi vandt. Der første del af et museum for Danmark under første hvilken værdi museet skaber for kommunen og for del af den ballast, som børn og unge har med sig videre. smiles, og så går verden videre. Sådan har 2011 været verdenskrig i 2014. Der skal foreligge tilladelser fra resten af landet. Museets udstillinger og øvrige aktivi- Vi ved, at jo tættere samarbejde vi har med lærerne, jo på Greve Museum. Vi vandt en absolut tilfredsstillende fredningsmyndigheder, projekteres, besluttes og igang- teter bygger på såvel vores samlinger som på den mere betydning har vores tilbud til skolerne såvel for kvalitetsvurdering af Kulturarvsstyrelsen, vi udviklede sættes bygningsrenovering og tænkes på sikkerhed. forskning, der sætter vores samlinger i spil med den lærerne som for eleverne. under vanskelige vilkår uden tvivl årets bedste idræts- Dertil kommer alle de museumstekniske og publikums- lokale og nationale historie ud fra de perspektiver, historiske udstilling. Vi vandt tre store projekter om lyd rettede installationer, som er nødvendige. Samtidig skal som museet særligt har fokus på. Vi kan principielt Vi tror også på, at Greve Kommunes politikere og forvalt- i kulturhistoriske udstilling i kampen om de statslige der skaffes penge til det hele gennem fundraising og godt lave en udstilling, der kun ses af få, og så kalde ningerne ser værdien i Greve Museum på mange fronter. puljemidler. 2011 var også året, hvor vi vandt en fuld- hele det kulturhistoriske indhold skal omsættes, så det en succes. Gennem udviklingen af udstillingen For os bliver Greve kommune mere og mere interessant, tallig professionel bestyrelse, en firårig selvforvalt- mange mennesker kan få den oplevelse, som de for- skabes sammenhæng mellem alle museets søjler. hver gang vi dykker ned i et område af egnens historie. ningsaftale og en havemedarbejder. venter, hvad enten de vil besøge museet for at more Denne sammenhæng fastholder den flygtige udstilling Som en umiddelbar betragtning ser Greve måske ud sig med familie og venner eller fordybe sig og få stof og står tilbage som en varig viden, der kan bygges som resten af Vestegnen og Sydkysten, men lige under Men vi vandt ikke i kampen om publikum og det kan til eftertanke. I dette projekt er der mange interessenter, videre på såvel formidlingsmæssigt som i forhold til overfladen findes det helt særlige for Greve kommune. der findes en række gode forklaringer på. Uanset Kultur- der både skal levere og inddrages. Også dette projekt samlingen. Det er også ofte gennem udstillinger, at vi Hver gang vi fortæller om Greve, fortæller vi en bid af det arvsstyrelsens bestræbelse på at nedsætte belastningen har i slutningen af 2011 fået kamp til stregen gennem får afleveringer af de helt centrale genstande, fotos og særlige, stedet har at byde på. Hver gang vi forsker, ved en kvalitetsvurdering, så beslaglægger et 360 gra- en række taklinger, vi ikke lige havde kunnet forudsige. arkivalier uafhængig af udstillingens publikumssucces. handler det om at sætte dette særlige i relation til den ders eftersyn mange ressourcer, hvis anledningen til at Men da museet bedst kan lide at spille offensivt frem Men vi vil ikke lægge skjul på, at besøgstallet både til nationale kulturhistorie. Vi er med til at sætte Greve på se museet efter i alle kroge tages alvorligt. Og det valgte for defensivt, er vi i gang med at reorganisere ressour- en særlig udstilling og på museet som sådan betyder landkortet ved at fremdrage de særlige bidrag som Greve vi at gøre selvom 2011 var et år, hvor Greve Museums cerne. meget for museets medarbejdere. Det har stor betydning egnen har leveret til det øvrige Danmark, men også ved ressourcemæssigt var under stort pres. I 2011 blev for os og vores engagement, at det, vil laver, er værdi- at være en levende og synlig kultur- kampene nemlig spillet uden en række nøglespillere, Dette er ikke skrevet for at klynke. Som sagt vandt fuldt for et bredt udsnit af borgerne. institution i dag. idet flere faste medarbejdere var væk på langvarige vi de store kampe, men sejrene kom ikke af sig selv og orlovs og sygemeldinger. Samtidig var det året, hvor vi de havde en række omkostninger blandt andet i form af Alle Greve Museums medarbejdere har noget på sinde Vi håber, at denne årsberetning vil understøtte vores i foråret måtte sige farvel til en medarbejder på grund et utilfredsstillende besøgstal og belastede medarbejde- og tror på, at de har meget at tilbyde, som skaber værdi og Kulturarvsstyrelsen opfattelse af Greve Museum som af besparelser og dermed indskrænke et område af re. Der var bare ikke overskud til at lave den nødvendige for borgerne lokalt og nationalt. Vi er heller ikke i tvivl et veldrevet museum med høje standarder, der arbejder museets virksomhed. markedsføring, selv om det er en integreret aktivitet om, at museet bidrager til bevarelse og formidling af målrettet på en fortsat professionel og kvalitativ udvikling i hverdagen hos alle medarbejdere. Men det kræver den fysiske kulturarv ude i landskabet i vores sam- af museet. Vores holdning er, at hvis man ikke spiller Få faste medarbejdere måtte med hjælp fra vikarer og noget ekstra at få taget alle de kontakter, der er nød- arbejde med kommunens planlæggere. Og vi vil til en med, kan man ikke vinde, så vi forsøger at spille med midlertidigt tilknyttede medarbejdere forsøge at dække vendige, og have overskud til at sælge alt det, vi har på mange baner uden at tabe fokus. hele banen. Og vi kom igennem, endda selvom der un- at tilbyde og bruge den feedback, som vi modtager. dervejs kom uventede benspænd. Således blev arbejdet Vi tror stadig på, at den enkelte medarbejder skal have God læselyst med årets store forskningsbaserede kulturhistoriske ansvar for den daglige markedsføring, men vi erkender Henriette Buus udstilling: Hvad er målet? Idrætshistorie før og nu også, at der i disse år bliver større og større behov for Leder af Greve Museum alvorligt generet af vandskader hos flere af de steder, at have personaleressourcer, som har markedsføring der havde givet os lovning på at måtte låne film, fotos som sit ansvarsområde og som samler alle de gode og genstande. Dermed blev det hele forsinket, hvilket historier og får dem ud over rampen. Det bliver en af betød, at der måtte sadles om lige før finalen. de særlige udfordringer i 2012. 2 3

Ildsjæle og lokalsamfund Valdemar Mortensen var i første halvdel af 1900-tallet et vigtigt omdrejningspunkt i lokalsamfundet i Karlslunde. Især lokalhistorien bankede hans hjerte for. Af museumsinspektør Morten Mortensen Stort personligt engagement Hvad er en ildsjæl? Valdemar Mortensen, førstelærer i Karlslunde Hvordan mon Greve kommune ville se ud, hvis der aldrig Slår man ordet op i et leksikon står der: En ildsjæl er I august 1927 blev der afholdt en stor fest i Karlslunde. lem af bestyrelsen. Han skrev også den første historie- havde eksisteret en eneste ildsjæl indenfor kommune- en person, som - ofte ulønnet - arbejder begejstret og Aviserne skrev udførligt om festen, hvem der havde bog på egnen, da han i 1939 udgav bogen Karlslunde grænsen? Hvad nu, hvis borgere med et dybt personligt ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der deltaget, talerne, og hvad man fik at spise. Anledningen Sogn. Han fik rejst Venderstenen ved Karlslunde engagement indenfor kultur, undervisning, socialt arbej- brænder for en sag. I begrebet ligger der måske også til festen og den megen avisomtale var, at sognets højt Strand i 1925 med inskriptionen Svend Grathe og de, kirke, politik, børns vilkår, lokalhistorie, idræt, natur, en moralsk forpligtelse. Dette mener fx sociologen og respekterede førstelærer, Valdemar Mortensen, i 25 år Radulf slog Venderne ved Kalfslunde 1153. Dertil kom arkitektur, byplanlægning, erhvervsliv osv., af en eller samfundsdebattøren Henrik Dahl, der i et interview i havde været lærer på Karlslunde Skole. I 1902 var den utallige foredrag. anden ukendt årsag ikke var at finde i Greve? Det er Kristeligt Dagblad forklarer, hvad der driver ham. Her unge lærer flyttet til Karlslunde med sin hustru, Kirsten nærmest umuligt at forestille sig. Lad os tage forenings- er det hans far og de gode lærere i barndomsbyen Otto. Her ventede ham en stilling som lærer, kirkesanger Foruden den omfattende forfattervirksomhed var livet som eksempel. Uden ildsjæle havde der sandsyn- Skærbæk, som er forbillederne: For dem var det ideelle og organist. Valdemar Mortensen også medstifter af Roskilde ligvis ikke eksisteret et foreningsliv i Greve. Og uden et liv ikke privatlivet, punktum. Man har også pligt til at Museum, på skolen skabte han en stor naturhistorisk foreningsliv er det tvivlsomt, om der nogensinde var engagere sig i det offentlige liv på den måde, man kan. Hele jubilæumsdagen blev Valdemar Mortensen fejret samling, ligesom han også var bibliotekar for sogne- blevet oprettet et biblioteksvæsen eller bygget idræts- Ordentlige mennesker engagerer sig. 1 grundigt. Dagen begyndte med en sammenkomst for biblioteket og i en årrække amtets repræsentant i anlæg. Med den oprindelige natur ville det sandsynligvis også stå ringe til, fordi der ikke havde været en natur- Hvad har en ildsjæl brug for? de nærmeste 80 mennesker på skolen. Her var medlemmer fra sognerådet, skolekommissionen, menigheds- Foreningen af Danmarks Folkebogsamlinger. Desuden var han medlem af værgerådet, formand for den lokale fredningsforening til at beskytte den. Vi havde heller ikke For det meste opfattes ildsjæle som personer, der kan rådet, oldermanden, naboer, repræsentanter for om- afdeling af Det Blå Kors og repræsentant for Karlslunde fået etableret børnehaver allerede i 1960 erne, hvis ikke bryde grænser og overvinde modstand, men det er også gangsvennerne og mange flere mødt op. Der blev holdt Fordragsforening. Endelig var Valdemar Mortensen en en gruppe engagerede borgere havde taget initiativ der- nødvendigt, at de får plads til det - at det omgivende taler og uddelt gaver. Af skolebørnene fik Valdemar skattet festarrangør, og han var også ganske ferm til til. En overvældende del af de såkaldte velfærdsgoder, samfund giver ildsjælene mulighed for at udfolde sig. Mortensen en sølvopsats, menighedsrådet forærede at skrive sange og digte. som vi i dag tager for givet, ville ikke eksistere, og uden Disse vækstbetingelser ser det danske samfund med sit ham en sølvknappet spadserestok, sognerådet gav et aktivt foreningsliv befolket med ildsjæle ville Greve høje tillidsniveau og forholdsvis store decentralisering ham en jubilæumsske og ungdomsforeningen en sølv- Valdemar Mortensen døde i 1957. Kommune ikke kunne prale af de mange velfærdsydel- de sidste 100 år ud til at have givet sine ildsjæle - især vase - for blot at nævne nogle af de mange gaver. ser, der eksisterer i dag. i lokalsamfundene. Ildsjæle er blevet forbundet med positive værdier: Tillid mellem mennesker (samfunds- Om aftenen mødtes man kl. 18.30 til den store fest i Uden ildsjæle og et aktivt foreningsliv ville det, som videnskaben kalder det social kapital ), frivillighed, forsamlingshuset Enighedslyst, hvor 150 gæster fik vi med et fint ord kalder et civilsamfund, heller ikke eksistere. Og det er i civilsamfundets samspil med det offentlige, at vi skal finde svaret på den dynamik, som har drevet udviklingen frem i Greve. Uden ildsjæle til at kæmpe og arbejde for deres sager var fornyelse nærdemokrati og medbestemmelse. For et lokalsamfund som Greve, der i tiden efter 1950 oplevede en meget kraftig udvikling, har ildsjælene haft en stor betydning. Nogle ildsjæle i Greve flæskesteg. Her sagde præsten, Herling, bl.a. i sin tale om Valdemar Mortensen: En sjælden kombination af klar fremstillingsevne og utrættelig dygtig forskertrang. Hans arbejdskraft er kommet sognet til gode. Johannes Hansen tilhørte en generation senere end Valdemar Mortensen. Hans interesse var idrætten. Fra slutningen af 1930erne og frem til midten af 1980erne prægede han Tune Idrætsforening. og fremskridt formentlig foregået i et helt andet tempo. Der har naturligvis været mange ildsjæle i Greve Kom- Jubilæumsfesten viste det store netværk, som ildsjælen Ildsjælene var ikke i modsætning eller i opposition til det mune, som har virket indenfor en lang række områder og på mange forskellige niveauer. Der er på den ene side Valdemar Mortensen var en del af. Han fortsatte sit virke som lærer, organist og korsanger indtil 1935, og gennem Johannes Nicolaj Hansen offentlige eller de kommunale myndigheder. Ofte virkede både tale om dedikerede lokalpolitikere og forenings- de mange år nåede han at sætte sit præg på en lang Traditioner betød meget for Johannes Nicolaj Hansen. de med deres store engagement både indenfor for- formænd og på den anden side om almindelige frivillige række områder af livet i Karlslunde. Her skal blot omta- Han voksede op i et hjem, hvor det hørte med, at man eningslivet og det offentlige. De stod så at sige med et i foreningerne, som har brugt utallige timer på deres les nogle af hans virkefelter: Valdemar Mortensens store deltog i frivilligt arbejde og det lokale fællesskab. Han ben i begge lejre og kunne sagtens havde flere kasketter sag. Her skal omtales to af dem. interesse for historie satte ham i gang med at forske i blev født den 4. december 1914 på en lille gård i Vin- på. Der var nemlig for dem ikke tale om et modsæt- Karlslunde sogns historie. Han skrev bl.a. bøger om dinge Mark ikke langt fra Tunestillingen. Hans forældre ningsforhold, det var sagen og substansen i denne, Karlslunde skoles historie, Tune herreds provstis historie, var meget aktive i byens foreningsliv, ligesom højsko- de kæmpede for. Karlslunde kirkes historie samt mange artikler i Køben- leideen stod familien nær. Moderen var med til at starte havns Amts Historiske Årbog, hvor han også var med- husholdningsforeningen, ligesom hun var formand for 4 1 Kristeligt Dagblad, 27. maj 2011 5

Klinten fortællinger omkring et hus Af Lisbeth Skytte Christiansen og museumsleder Henriette Buus Fotoudstilling Familien Jeppsen Solide håndværkstraditioner amtets venstrekvinder. Johannes Hansens bedstefar foreningen for Venstre, medlem af sognerådet i Tune, I sommeren 2011 viste Greve Museum en udstilling Henry Christian Jeppesen, der i 1911 opførte Klinten var veteran fra krigen i 1864, og flere af hans mostre formand for Hesteforsikringen, formand for Gødningsfor- med ovenstående titel. Den fortalte i ord og billeder som sommerhus, var glarmester, forgylder og listefabri- blev gift med soldater fra Tunestillingen. eningen, formand for Allerhøj Mejeri, formand for Kvæg- historien om familien Jeppesen og huset Klinten, som kant. Hans far havde i 1865 grundlagt en virksomhed i avlsforeningen og Foderstofforeningen. Han var også de opførte i 1911 ved Mosede strand. Huset eksisterer det indre København, der i 1880 blev flyttet ud på Nørre- Familien flyttede til Tune i 1920, hvor hans far overtog medlem af amtsrådet, og her var han formand for under- stadig og har adresse på Niels Pedersensvej 9a. Ud- bro. De lister til billedrammer, han fremstillede, var mo- Nordgården, der var hans fødegård. Gården lå ved visningsudvalget og kulturudvalget samt medlem af so- stillingen viste udvalgte billeder fra en meget stor foto- derne og enkle. Da efterspørgslen efter forgyldte rammer kirken og skolen. I skolen lærte Johannes Hansen, cialudvalget. Johannes Hansen kom i ledelsen af DLG, samling, der i generationer har været i familiens eje. var stor, gik forretningen godt. hvad et kristent liv var: Ærlighed, redelighed og næste- Topsikring, Øststifternes Brandforsikring, Landsudvalget Lisbeth Skytte Christiansen, som er tredje generation kærlighed. I skolen blev han stærkt inspireret af en for kvæg, De Østlige Øers Kvægavlsarbejde og var ende- i familien Jeppesen og bosiddende i Klinten, besøgte Wilhelm Jeppesen var Henrys lillebror og ligeledes anden af sognets ildsjæle, lærer Nøhr, som var lærer lig også dommer ved dyrskuer. Johannes Hansens stør- i 2010 Greve Museum og fortalte historien om Klinten. glarmester. Det var ham, der red ned langs Køge Bugt i 40 år. Nøhr begyndte at undervise i sløjd, han åbnede ste udfordring var uden sammenligning hans år som Sog- Hun tilbød at bidrage med såvel historier som en unik for at finde den bedste badestrand og købe en grund et bibliotek, var radikal og satte sine spor i sognet. nerådsformand (fra 1962), hvor han stod midt i den vold- fotosamling om dette helt særlige og betydningsfulde til sig selv og sin bror. Wilhelm erhvervede sig en strand- somme udvikling, der i disse år fandt sted i Tune. Han hus i Greve. På museet var vi klar over, at dette var en grund ved Jerismosevej, hvor han i 1909 byggede et Som de fleste børn dengang hjalp Johannes Hansen til opnåede at blive Greve Kommunes første borgmester historie, som havde almen interesse for Greves borgere, hus ved stranden, der hvor Greve Badehotel senere blev på gården, og da han efter konfirmationen i 1929 gik ud i 3 måneder i 1970, og han sad i det nye byråd i fire år. og aftalte med Lisbeth Skytte Christiansen, at vi gerne opført. Henry købte et stykke af stranden for enden af af skolen, arbejdede han fra kl. 5 om morgenen til kl. 6 ville samarbejde om en fotoudstilling. For at fastholde Mosedevej. om aftenen. Den sparsomme fritid blev tilbragt i aften- Selv om Johannes Hansen lod sig pensionere i 1985, en del af denne historie gengiver vi her udvalgte dele skolen og i Tune Idrætsforening med gymnastik og kunne den gamle ildsjæl ikke holde sig helt væk fra for- af historien i årsberetningen. håndbold. Et højskoleophold på Askov Højskole i 1933 eningsarbejdet, og han engagerede sig i Lions klub i fik stor betydning for hans engagement i foreningslivet Tune, Greve Lokalhistoriske Forening og i Tune pensio- Fotosamlingen består af otte fotoalbums af forskellig og det politiske liv. Johannes Hansen nåede også at nist forening. størrelse, og hertil kommer ca. 40 glasplader negativer være elev på Tune Landbrugsskole og Ollerup Gym- og 110 celluloid negativer, hvilket giver en samling på nastikhøjskole. I Ollerup tog han delingsføreruddannel- I sine erindringer skriver Johannes Hansen, at hans ca. 700 fotooptagelser. I udstillingen blev vist 40 foto- sen, som kom ham til megen gavn senere i Tune. Ud- motiv for sit virke var at gøre noget godt for lokalsam- grafier, hvoraf enkelte vises i denne artikel. dannelsen, der var en slags uddannelse i at være frivillig fundet. Han døde i 2006. leder, har haft stor betydning for det frivillige arbejde i de folkelige idrætsforeninger landet over. I 1937 blev Betydning for lokalsamfundet Johannes Hansen fodermester på Nordgården og kom Valdemar Mortensen og Johannes Hansen var to ild- i bestyrelsen for Tune Idrætsforening (TIF). Nu begyndte sjæle, som kom til at betyde uendeligt meget for deres et livslangt engagement i TIF og idrætslivet i Tune, hvor lokalsamfund i henholdsvis Karlslunde og Tune. De satte han deltog ivrigt i foreningens aktiviteter: Gymnastik, en udvikling i gang både på det politiske og kulturelle foredragsaftener, folkedans og fester. Han nåede både plan og var med i de store kommunale beslutninger og at være kasserer og formand for TIF, og det var også blandt græsrødderne. For dem var det ikke afgørende, i foreningen, han mødte sin kone, Birte, i 1942. om de virkede indenfor det offentlige (kommunen) eller i foreningslivet (civilsamfundet), men derimod at de gjor- Det vil være for omfattende at komme ind på alle de til- de en forskel i de sager, de engagerede sig i. De var lidshverv, Johannes Hansen bestred, inden han lod sig ildsjæle, der med deres energi og engagement prægede pensionere i 1985, men her kan nævnes nogle af dem: og forandrede deres omgivelser, og skal vi i dag forstå Han var snefoged, opkræver for Brandkassen, i bestyrel- Karlslundes og Tunes historie, skal vi også forstå disse sen for Brugsen, Kontrolforeningen, Venstre, Vælger- ildsjæles betydning. 6 7

Henry var gift med Mary Jeppesen, og de havde på dette tidspunkt fire børn. Med plejebørn, søskende, kusiner og fætre, var det en anseelig flok børn og voksne, der ferierede på Klinten hvert år. Robert Peters var Klintens arkitekt. Han var glarmester og designer på listefabrikken, og hans hustru Ane var Marys søster. Valborg Niiendam var Henrys og Wilhelms lillesøster. Hun var blevet enke med de to døtre Elna og Gudrun i 1908. Da Valborg døde i 1916 tog Mary og Henry sig af hendes piger. I modsætning til andre opkøbere af strandgrunde i området, som eksempelvis brødrene Bonne, var brødrene Jeppesen ikke jordspekulanter. Henry ejede 30 tønder land og plantede en æbleplantage langs Mosedevej, og det var hans børn og ansatte, der i første omgang fik de fleste af grundene langs stranden. Flere vejnavne i Greve refererer til familien, der også var kendt som Jepperne. Således er H.C. Jeppesens Vej opkaldt efter Henry og As gers Vej og Birgits Vej efter to af børnene. Mary Jeppesen Socialt engagement, vegetarisme og spiritualitet Henry Jeppesens 17 år yngre hustru, Mary Elisabeth, kom fra fattige kår. Måske var det derfor, at hun havde et stort socialt engagement, for ud over at tage sig af sine slægtninge tog hun hver sommer 10 børn ud på Klinten, som hun selv var inde og samle op i Københavns Gyder, som det beskrives i en af avisartiklerne om hende. Senere, efter Henrys død i 1931, steg antallet af feriebørn til det dob belte, og hun var også med til at iværksætte aktiviteter for unge og voksne. Det skulle medvirke til at løse det store arbejdsløshedsproblem, der herskede i tiden. I 1940 erne var der busser fyldt med børn, der kom ud og fik frisk luft og badede. De spiste på Klinten, inden de kørte hjem igen om aftenen. Mary Jeppesen begyndte også at agitere for en sundere vegetarisk livsførelse, som hun mente kunne være med til at bane vejen for næstekærlighedens udbredelse på jorden og hykleriets afskaffelse.klinten blev i 1930 erne og 1940 erne samlingspunkt for fritænkere, kunstnere 2, teosoffer og andre af tidens åndeligt søgende, og både her og i Marys villa på Nørrebro var der i perioder privat hjemløseasyl. Marys livssyn var så stærkt afvigende fra det normale, syntes man, at det lykkedes de tre ældste børn at få umyndiggjort deres mor i formue retlig henseende. Med venners hjælp blev umyndiggørelsen senere delvist ophævet, men Mary Jeppesens plan om at udbygge Klinten, så huset kunne rumme en spisesal med plads til 100, fik hun ikke lov til at realisere. Wilhelm Jeppesen Eventyrer, guldgraver og blændende fortæller I sin ungdom var Wilhelm guldgraver i Alaska, og oplevelserne fra de 10 år, hvor han rejste rundt som eventyrer i Amerika, underholdt han alle med resten af sit liv. Det var i New York, han traf sin jødiske hustru Martha Menzel. Hun var otte år gammel, da han boede på hendes moders pensionat på 16. gade. Han lovede at gifte sig med hende og tage hende med til Danmark, når hun fyldte 18, hvis hun blev en lige så dygtig kok som sin mor, og det blev hun. Øverst: Sommerhuset Klinten blev opført ved Greve Strand i 1911 og var således et af de første store sommerhuse i området. I første halvdel af 1900-tallet blev huset ramme for såvel den store familie som københavnske kunstnere og fattige feriebørn. Nederst: Greve-egnen har en helt særlig sommerhistorie. Tidligt i 1900-tallet købte københavnske fabrikanter og andre, der var kommet til penge, grunde langs Greve-egnens strande og opførte store sommerhuse. Klinten, som ses på fotografiet, var et af dem og er stadig fuldt bevaret. I Danmark delte Wilhelm og Martha tiden mellem glarmesterforretningen i Smallegade og Greve Strand. Wilhelm drømte om at blive landmand og købte det lille husmandssted Rønnebo på Jerismosevej. Huset kaldtes senere Pjaltenborg og rummede en kunstnerkoloni. Ud over det store hus ved vandet, som i dag er forsvundet, opførte han en lille pavillon i kinesisk stil nede ved stranden (den nedbrændte i 1968). Villa Yukon, som endnu i dag ligger på Jerismosevej, byggede han i 1921. Engang var Klinten et sted, der havde betydning for mange mennesker, og der er skrevet flere artikler og bøger om Mary Jeppesen og hendes engagement. Farvel til Gods og Guld. Artikel i Social-Demokraten, Hjemmet Søndag, 22.02.1942. Du kan ikke tage det med dig. Artikel i Billed-Bladet, 07.02.1939. Et Forsøg paa at udrede Sandheden om Fru Mary Jeppesens Umyndiggørelse. Artikelsamling udgivet af hendes venner, maj 1932. Under Formynderskab, København 1936. Kan Døden Overvindes? Marx Jantsen med et supplement af Mary Jeppesen, København 1938. Mary Jeppesen En Dokumentation, udgivet af Klintens Venner. Strubes Forlag, København 1943. Livets Rigdom. Mary Jeppesen, København 1944. 2 I sommeren 2012 åbner Greve Museum en kunstudstilling, hvor værker med lokale motiver malet af kunstnere, som indgik i den kunstnerkoloni, 8 som familien Jeppesens skabte rum for. 9

Det lokalhistoriske engagement Af museumsinspektør Morten Mortensen Kollektiv hukommelse I Greves Lokalhistoriske Arkiv og på Greve Museum den. Som kommunens øverste embedsmand var han ynder vi at betragte os som kommunens kollektive hu- med til grundlæggende at forvandle det gamle lokal- kommelse. Det er her, at kilderne til kommunens historie samfund, og som den lokalhistorisk dybt engagerede opbevares under sikre forhold, og det er her, borgerne borger ville han gerne bevare egnens kulturhistorie. kan komme, hvis de ønsker viden om deres lokalsam- Han var af den overbevisning, at midt i alt det nye, fund. Men det kunne ikke lade sig gøre uden Greves som fandt sted i de år, var det altafgørende, at Greve mange frivillige og engagerede lokalhistoriske borgere. fik sine historiske rødder og identitet med ind i frem- Interessen for Greve Kommunes historie er ganske stor, tiden. Derfor blev det Hugo Aarslevs mål, at kommu- hvilket kommer til udtryk på mange måder. Men først nens kollektive hukommelse fik et sted at være. Da lidt historie om museets og lokalarkivets tilblivelse. han i 1973 fratrådte sin stilling som kommunaldirektør Hugo Aarslev Nielsen ved Greve Kommune, fik han gennemført, at der blev oprettet at lokalhistorisk arkiv, der fik til huse i det Da den daværende Greve-Kildebrønde sognekommune gamle rådhus, der nu var blevet til medborgerhus. Her i 1937 ansatte den 31 årige Hugo Aarslev-Nielsen som blev der ansat en arkivar, som sammen med en række kommunesekretær, var det et rigtig godt valg for sogne- frivillige lokalhistorisk interesserede borgere stod for kommunen og ikke mindst for lokalhistorien. Hugo indsamling og registrering af kommunens historiske Aarslev, som han snart blev kaldt af borgerne i Greve- kilder og fotografier. Samtidig oprettede kommunen Kildebrønde, var født i Jylland men voksede op i Refs- en fond, Hugo Aarslev-Nielsens Fond, hvis formue mosegården i Mosede. Han gik i Mosede landsbyskole blev anbragt i obligationer. Indtægterne derfra blev og hans lærer, Arved Larsen, blev senere den sogne- primært anvendt til indkøb af diverse inventar m.v. rådsformand, som ansatte ham. Efter skolen havde til Greve Museum og endvidere til støtte ved udgivel- Hugo Aarslev mange forskellige slags arbejde. Han var sen af jubilæumsskrifter. i en periode beskæftiget i landbruget på roskilde-egnen og på Fyn, uddannede sig på Tune Landboskole i teoretisk landbokundskab og tog eksamen som kontrolassistent (kontrollerede mælkekvaliteten på gårdene). Han fik også en uddannelse som regnskabsfører og var i en I 1976 stod Hugo Aarslev også bag stiftelsen af Greve Lokalhistoriske Forening (GLF), som i de kommende år arbejdede tæt sammen med lokalarkivet, bl.a. ønskede man, at Greve Kommune fik et egnsmuseum. Dette På fotografiet, der viser Greve-Kildebrønde sogneråd, ses kommunesekretær Hugo Aarslev Nielsen helt til venstre. I dag ville hans titel være kommunaldirektør. Hugo Aarslev Nielsen fik stor betydning for Greve Kommune og var desuden initiativtager til Greve Museum og Arkiv. periode ansat ved Greve Regnskabsforening. I 1930 lykkedes i 1988, hvor Greve Museum blev indrettet i købte Hugo Aarslev en gård i Stærkinde og måtte sælge den gamle Grevegård på Bækgårdsvej. i Karlslunde blev hans livsværk, og i 33 år virkede han Valdemar Mortensens store indsat for lokalhistorien igen efter to år, hvorpå han arbejdede som jord- og som lærer, inden han i 1935 tog sin afsked. Valdemar inspirerede en gruppe borgere i Karlslunde til at fort- betonarbejder på Lillebæltsbroen og senere på regule- I dag er GLF stadig en meget aktiv lokalhistorisk for- Mortensen døde i 1957. Gennem alle de år, hvor han sætte hans arbejde. I en årrække arbejdede man på ringen af gl. Køge landevej. ening, der med lokalhistoriske udgivelser, historiske boede i Karlslunde, satte han sit præg på sognet på at skrive en fortsættelse af hans bog om Karlslunde vandreture, historiske udflugter, indsamlinger, foredrag en lang række områder, og især indenfor lokalhistorien sogn, der beskrev den historiske udvikling frem til 1935. Så det var en erfaren og alsidig sekretær, sognerådsfor- og meget mere arbejder på at udbrede kendskabet fik han stor betydning. Fortsættelsen, der omfattede Karlslundes historie mel- mand Arved Larsen ansatte i 1937 til en årsløn på 2.500 til Greves historie. Foreningen har 454 medlemmer. lem 1935 og 1979, blev udgivet i 2003. Året før havde kr. Hugo Aarslev havde stor kærlighed til hedeboegnens kulturhistorie og begyndte snart at indsamle historiske Foreningen Valdemar Valdemar Mortensens store interesse var historie, og det tog ikke lang tid, før han forskede i Karlslundes man endvidere stiftet den lokalhistoriske forening Foreningen Valdemar, opkaldt efter Valdemar Mortensen. kilder og fortællinger. Og da den store tilflytning af nye I Karlslunde gjorde man også en lykkelig ansættelse historie. Det kom bl.a. til udtryk i utallige foredrag (som Siden er det blevet til flere bøger og den årlige Karls- borgere til Greve Kommune stod på i 1960-1980 befandt i 1902, da den dengang 32 årige Valdemar Mortensen i dag er samlet i lokalarkivet på Greve Museum), artikler lunde Historie kalender. Foreningen Valdemar arrange- Hugo Aarslev sig med et ben i både fortiden og fremti- blev ansat som lærer, organist og kirkesanger. Kaldet og historiske bøger. rer også foredrag og byvandringer. 10 11

Et flygel med historie Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær Mosede Forts Venner Frivillige på Greve Museum Langtidslån Det lokalhistoriske engagement kan også have fremme Heldigvis har mange medlemmer fra de omtalte forenin- I december måned fik vi på museet mulighed for i en af enkeltsager som mål. Dette gælder fx foreningen ger også lyst til at udføre et stykke frivilligt arbejde på længere periode at låne et flygel af en lokal borger. Det Mosede Forts Venner, der blev stiftet i 1995 med det Greve Museum. I lokalarkivet er der for tiden tilknyttet har længe været et ønske for os at have et klaver eller formål at arbejde for og støtte den fortsatte renovering ni personer, som udfører et stort ulønnet arbejde med flygel af en sådan kvalitet, at det også kan bruges til af Mosede Fort og en tilgængeliggørelse af Tunestillin- registrering af arkivalier og fotografier. Også i museets mindre kammerkoncerter, f.eks. arrangeret i samarbejde gen samt at formidle information om disse forsvars- historiske have yder frivillige en stor indsats. De passer med lokale musikere eller musikskolen, og muligheden værker. I alle årene siden har foreningen arbejdet og museets køkkenhave, staudebede, beplantning af kruk- for at låne et godt flygel i en længere periode tog vi der- agiteret utrætteligt for sin sag. Sammen med Greve ker og lugning mellem pigstenene og stiller gerne op, for imod med glæde. Museum har de nu fået sat et museum for Danmark under første verdenskrig på den politiske dagsorden. når museets havemedarbejder kalder. De frivillige udfører alle et arbejde, som er helt uundværligt for museet En 100-årig flytter ind Mosede Forts Venner sidder i følgegruppen for udviklin- ikke blot i form af arbejdstimer men også i kraft af den Flyglet er af mærket Hornung & Møller og er ifølge Hor- gen af det nye museum under Greve Museum og bidrager vedvarende til at holde interessen ved lige gennem bl.a. guidede ture på fortet og et stort arrangement på Befæstningens dag samt konkrete projekter. store viden, som de - gennem deres lokalhistoriske engagement - har om Greve og dens historie. Foreningen Greve Museums Venner yder også en frivillig indsats primært i forbindelse med administrative opgaver. nung og Møllers produktionsprotokol færdigproduceret den 5. marts 1912, og fylder altså 100 år netop i år. Det blev solgt den 16. marts 1912 til Oberstløjtnant O. Hoff, Rigensgade 21 i København til en pris af 1350,- kroner. Greve Museum har lånt et flygel for en periode. Det har længe været museets ønske at få et flygel, som kan bruges ved udstillingsåbninger og musikarrangementer. Dette flygel har endda en helt særlig Greve-historie, da det har stået i danseskoleleder Ella Kofoeds hjem. Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken Havens frivillige er rekrutteret herfra. Venneforeningen tager ikke udgangspunkt i den lokale historie men understøtter museets virksomhed som sådan. Senere endte flyglet hos Ella Koefoed i Greve. Nogle kan måske genkende dette navn, da hun var indehaver dans for gæsterne kaldet The Park Parade, som siden da blev danset på fuld kraft hver aften på badehotellet. For mange lokalhistorisk interesserede borgere er det hele begyndt med slægtsforskning. Først har man haft Det lokalhistoriske engagement af Ella Koefoeds danseskole. Ella Koefoed kom fra en kunstnerfamilie, hvor dans, musik og teater var en natur- Orla Meisner, en lokal borger fra Glostrup, har i Glostrup Lokalhistoriske Arkivs blad Nyt fra Arkivet fra maj 2007 et ønske om at finde frem til sine forfædre, men snart har Vi er således i den lykkelige situation i Greve Kommune, lig del af livet, hun var bl.a. en habil pianist og spillede givet en god beskrivelse af danseskolen i 1950 erne, besøg på lokalarkiverne for mange været en øjenåbner at mange borgere har en stor interesse i Greves historie. som akkompagnatør til biografernes stumfilm i begyn- hvor også pianistens rolle nævnes: Mange gamle glo- for den mangfoldighed af spændende historier, som Det vidner de mange lokalhistoriske foreninger og deres delsen af det 20. århundrede. struppere husker sikkert Ella Koefoeds Danseskole, som arkiverne rummer. Og med tiden er slægtsforskningen mange medlemmer om. Det kommer også til udtryk i de foregik i Siestas festsal. Der lærte man dans af det ele- blevet bredt ud til også at omfatte lokalhistorie. I Greve frivilliges arbejde på museet, og ved interessen når der Ella Koefoeds barnebarn Jette Helmbæk, som udlåner gante dansepar Kaj og Bodil Koefoed, men man lærte så har mennesker med interesse i at lære mere om slægts- er arrangementer og udstillinger om Greves historie på flyglet til os, fortæller, at det har været fast inventar i sandelig også opdragelse. Musikken bestod af en ældre forskning en god chance for at møde ligesindede i Syd- museet. Greves kollektive hukommelse befinder sig familiens hjem siden 1920 erne. Ellas datter Lis Koefoed klaverspillende dame. Det foregik fuldstændig som i dan- kystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken. For- således ikke kun på museet og i lokalarkivet; den holdes Helmbæk blev også danselærer på moderens danse- seskolen i Matador med Misse ved klaveret. Jeg gik der eningen, der blev stiftet i 1994 af slægtsforskere, der i også i live af de mange hundrede lokalhistorisk interes- skole, og hun videreførte dermed traditionen med, at selv fra jeg var fire år til jeg blev 10 år. Der var flotte af- fællesskab havde gennemgået et slægtsforskerkursus, serede og hos borgere, der er engagerede i de lokal- dans og musik var en vigtig del af familiens liv. dansningsbal hvert år i marts måned, hvor alle mødte tilbyder kurser og foredrag om slægtsforskning og lokalhistorie. historiske foreninger. Et liv med dans og musik op i sit stiveste puds. Det var meget festligt. Kaj og Bodil Koefoed delte medaljer ud; sølv til dem, der havde gået Danseskolen lå oprindeligt i Glostrup, men der blev på danseskolen i fem år, og guld for 10 år. Samtidig fik også oprettet en filial i Tåstrup, og én i Greve. Her var drengene et kys på kinden af Bodil og pigerne et af Kaj. det Greve Badehotel, der lagde lokaler til danseskolens aktiviteter, indtil Grevehallen blev bygget i 1968. Ella Om det er Ella, som er den klaverspillende ældre dame, Koefoed var også medarrangør af flere af badehotellets der her er beskrevet i en Glostrupborgers erindringer, festlige arrangementer. I Greve Museums bog Halløj vides ikke, men lidt af stemningen kan måske genople- på Badehotellet udgivet i 1993, kan man læse at Ella ves ved at høre lyden af familiens gamle flygel i løbet Koefoed i 1930 erne bl.a. demonstrerede en ny engelsk af året på Greve Museum. 12 13

Hvad er målet med idrætshistorien? Af museumsinspektør Morten Mortensen Udstilling om idrætshistorie Hvad er målet? Sådan lød titlen på Greve Museums Ungdommens Hus I 1946 gik en gruppe borgere i Greve-Kildebrønde sog- brønde sognekommune og senere Greve kommune udstilling om idrættens historie i Danmark, og titlen nekommune sammen om at danne den selvejende insti- uddelegerede administrationen af en stor del af kom- refererer til den debat, der har været ført om formålet tution Grevedagene. Formålet med institutionen var at munens idrætsfaciliteter til en selvejende institution. med idræt, siden den moderne idræts indtog i oprette en fond, der skulle finansiere et Ungdommens Danmark i slutningen af 1800-tallet. Hvorfor skal man Hus i kommunen og i mindre omfang også at støtte Ungdommens Hus byggede som nævnt Greve-Kilde- dyrke idræt? Hvad skal det egentlig til for? Det har almennyttige formål. Kredsen bag Grevedagene var en brøndes første idrætshal. Institutionen havde gennem der været mange og meget forskellige bud på. blanding af sommerhusejere og fastboende, der var bl.a. Grevedagene opbygget en kapital på 200.000 kr. der Spørgsmålet kan imidlertid også stilles således: forbindelse til Greve Strands Skyttelaug, som også be- i 1967 blev doblet op af kommunen. Kommunen satte Hvorfor lave en udstilling om idrætshistorie? stod af både sommerhusejere og fastboende. I institutio- endvidere vederlagsfrit et areal til rådighed for bygge- Får idrætten ikke tilstrækkelig med opmærksomhed nen Grevedagene var repræsentanter for politi, sogne- riet. Kommunen påtog sig ligeledes driften af hallen i medierne, og er idrætten ikke alt for vital og levende råd, amtet og Foreningen af Grundejere ved Stranden i en udgift, der det første år blev anslået til 320.000 kr. til, at den skal på museum? Derfor skal vi have en idrætshistorie Greve-Kildebrønde. De økonomiske midler skulle skaffes ved en årlig sommerfest kaldet Grevedagene. Indvielse af Grevehallen Grevehallen blev indviet med en stor fest i 1968, Idrætten er et af de største massefænomener, der Efterkrigstidens bekymring for, hvad en rodløs ungdom hvor over 1000 aktive idrætsfolk, prominente gæster er set, i de sidste 100 år. I Danmark er mere end hver kunne forføres til, var nok en af de vigtigste drivkræfter fra ind- og udland samt repræsentanter fra de store anden dansker i dag aktiv i en eller anden form for bag Grevedagene og drømmen om et Ungdommens idrætsorganisationer deltog. Under festen, hvor der idræt, og i medlemstal overgås idrætsorganisationer- Hus. Med erfaringen af hvad radikaliseringen af ung- var opvisninger i bl.a. gymnastik med både børn og ne kun af folkekirken. Det passer også godt på det dommen i 1930 erne førte til, og hvad man havde ople- voksne, blev der holdt 28 taler. Alle talerne lovpriste samlede billede af de danske lokalsamfund: Uanset vet under 2. Verdenskrig, var de fleste europæiske natio- idrættens og den nye idrætshals betydning for den hvor små de end måtte være, ligger der altid en kirke ner meget opmærksomme på, at der skulle gøres noget opvoksende ungdoms sundhed både fysisk og og et idrætsanlæg. meningsfyld for ungdommen. I Danmark blev Statens socialt. Ungdomskommission nedsat med Hal Koch som for- Også i Greve Kommune fylder idrætten meget, ikke mand, og i Greve stiftede man Grevedagene og senere Sognerådsformanden for Greve-Kildebrønde sogne- mindst når man ser på, hvor mange mennesker, der Ungdommens Hus. kommune, Anders Ploug, lagde i sin tale vægt på er og har været involveret i idræt. Alene indenfor samarbejdet mellem det offentlige og idrætsforenin- idrætsforeningerne er der ca. 17.000 aktive mennesker i over 80 idrætsforeninger. Hertil kommer et ukendt antal mennesker, der er aktive indenfor den såkaldte uorganiserede idræt. Knap ti år efter stiftelsen overdrog Grevedagene sin opsparede kapital til den nystiftede institution Ungdommens Hus. Formålet med institutionen var først og fremmest at opføre, eje og administrere indendørsfaciliteter til fritids- og idrætsaktiviteter. Desværre har det endnu gerne. Han sagde bl.a. at Grevehallen var Et eksempel på at de frivilliges indsats blev belønnet af det kommunale system. Formanden for Greve Idrætsforening, Ejvind Jensen, Grevehallen blev indviet i 1968 og står som symbol for et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger. Men alle kommunens idrætsanlæg vidner også om den store betydning, idrætten opnåede i lokalområdet både før og efter kommunesammenlægningen. Idrætshistorien udgør en vigtig del af kommunens kulturhistorie, som Greve Museum i 2011 viste i udstillingen Hvad er målet? Idræt i Danmark før og nu. Men det er ikke kun i tal og omfang, at idrætten fylder ikke været muligt at opspore arkivet fra Ungdommens trak i sin tale tråde tilbage til de folkelige bevægelsers meget i Greves historie. Det gør den nemlig også på Hus, heller ikke i det kommunale arkiv. Derfor har det historie, idet han kaldte Grevehallen for et moderne en lang række områder i kommunens politiske, sociale kun været muligt at undersøge institutionens virke indi- forsamlingshus. Han mente således, at idrætten ikke Endelig talte formanden for Dansk Idrætsforbund, Kurt og kulturelle historie. Her kan fx nævnes den store rekte gennem bl.a. avisartikler. Heldigvis er der siden blot var en sjov fritidsbeskæftigelse, men at den også Hansen, om idrættens evne til at holde de unge væk festkultur, som altid har været en del af idrætten, lige- stiftelsen blevet skrevet flittigt om Ungdommens Hus, havde stor betydning for fællesskabet i lokalsamfun- fra gadehjørnerne. Han sagde bl.a.: Det er et sam- som idrætten ofte har været medspiller i forbindelse da kommunen meget hurtigt overlod til institutionen at det. Han så opførelsen af Grevehallen som en natur- fundsmæssigt problem at beskæftige de unge, og det med socialt arbejde. Et eksempel på hvordan idrætten administrere kommunens penge til opførelsen af bl.a. lig forlængelse af det arbejde, der i 1946 var begyndt gøres ikke bedre og billigere end af idrætsorganisatio- har formået at forene festtraditionerne med socialt Grevehallen og mange senere idrætsanlæg. Det er så- med Grevedagene, nemlig Grundlaget for at skabe nerne. Kurt Hansen boede i øvrigt ved Greve Strand arbejde er historien om Ungdommens Hus. ledes meget interessant og vigtigt, at først Greve-Kilde- en sund dansk ungdom. og spillede tennis i Greve Tennisklub. 14 15

Hverdagsliv i krigens skygge Af formidlingsmedarbejder Louise Kofod Ahmt Samarbejdsprojekt Den store fest blev afsluttet med, at en vandrepokal Tilbage i 2010 indgik Greve Museum et samarbejde med blev indstiftet. Hvert år skulle den gives til en frivillig Skoletjenesten Københavns Befæstning om at udvikle idrætsleder. et undervisningsmateriale om 1. verdenskrig. Nu ligger Idræt en politisk og kulturel faktor materialet klar til folkeskolerne, som ved at kontakte Greve Museum kan få et gratis sæt kildekort. Festen og det store opbud af gæster og idrætsfolk var på mange måder en demonstration af den betydning, Kilder om Danmark under 1. verdenskrig idrætten havde opnået i Greve. Der kunne nu ingen tvivl Fundamentet for undervisningsmaterialet Hverdagsliv herske om, at idrætten var blevet en betydende faktor i krigens skygge Et kildemateriale om Danmark under politisk og kulturelt. Første Verdenskrig har været Greve Museums store Historien om Ungdommens Hus og Grevehallen viser med alt tydelighed, at idrætten har sin plads i Greves forskningsprojekt om Tunestillingen, hvor der er blevet indsamlet historiske fotos, avisartikler og arkivalier. På baggrund af brugerundersøgelser med lærere og elever Greve Museum har i samarbejde med Skoletjenesten Københavns Befæstning samt skoler i København og Greve udviklet et spændende undervisningsmateriale om Danmark under første verdenskrig. historie, og at vi ikke kan forstå den moderne velfærds- blev der udvalgt egnet materiale, og siden blev det bear- kommune, som Greve har udviklet sig til, hvis ikke også idrætten og dens historie medtænkes. Idrætsudstillingen Hvad er målet? idræt i Danmark før og nu trak tråde mellem den lokale og den nationale idræt og debatterede dermed også forholdet mellem bredde og elite og ikke mindst sammenhængen mellem dem. bejdet, så eleverne i folkeskolens ældste klasser kan anvende konkrete kilder til at sætte sig ind i, hvordan mennesker levede og tænkte under krigen. Materialet kan Kilderne kan kombineres på kryds og tværs, så en skoleklasse kan arbejde på forskellige niveauer med materialet. Det er også derfor, at idrætten i høj grad har krav på og behov for, at dens historie fortælles også i en bruges som grundlæggende introduktion til analyse af skrift- og billedkilder, men kan også give eleverne værk- Oplev historien udstilling på et museum. tøjer til at arbejde med kildekritik, afkode modstridende I 2014 er det hundrede år siden, at 1. verdenskrig brød argumenter og danne sig nuancerede billeder af fortiden. ud og ændrede verden også Danmark. I den anledning Et taktilt undervisningsmateriale åbner et nyt museum på Mosede Fort, hvor vi vil fortælle historien om Danmark under 1. verdenskrig. Undervis- Undervisningsmaterialet er lavet som et sæt kort, som ningsmaterialet Hverdagsliv i krigens skygge Et er grupperet i seks farver, der hver afspejler en sam- kildemateriale om Danmark under Første Verdenskrig fundsgruppes livsvilkår under 1. verdenskrig i Danmark. er en lille forsmag på, hvordan vi kan arbejde med for- Eleverne kan møde infanteristen Aksel, artilleristen midlingen til skoleklasserne. Materialet vil supplere for- Johannes, gårdejer Lars Larsen, gullaschbaronen midlingen på det kommende museum på Mosede Fort Harald, fru Schmidt samt general Gørtz og forsvars- men kan allerede nu anvendes selvstændigt. Vi er ligele- minister Munch de 2 sidstnævnte på samme kort. des ved at udvikle et tilsvarende undervisningsmateriale til gymnasierne. Det bliver dog ikke et trykt materiale, Til hver person er der knyttet 3-4 kilder. Ved at sammen- da det kommer til at være online, så eleverne selv kan holde disse får eleverne et indblik i, hvordan krigen på- hente kilderne på www.1914-1918.dk. virkede denne persons hverdagsliv. Nogle af kortene har et symbol, hvilket betyder, at der er modstridende Skoleklasserne kan arbejde med undervisningsmateria- argumenter og dilemmaer på tværs af kilderne, som let uden at besøge de fysiske levn fra 1. verdenskrig. eleverne hjælpes til at afkode. Idéen er, at materialet skal fungere som en appetit- vækker, så klasserne får lyst til at komme ud og opleve Kildekortene er lavet som et taktilt materiale, så eleverne historien på Mosede Fort eller via de skoletilbud som bogstaveligt talt kan røre ved de historiske kilder. Skoletjenesten Københavns Befæstning tilbyder. 16 17

Fastelavn på hedeboegnen en kulturhistorisk fortælling for børn og voksne Af formidlingsmedarbejder Helle Ellegaard Fastelavn før og nu Nu til dags er fastelavn primært en fest for børn, hvor før påske var en forberedelse til den hellige højtid som de klæder sig ud og slår katten af tønden i institutioner, også bestod i at lade være med at more sig og ved kun skoler, grundejerforeninger eller på Greve Museum! Alt, at spise og drikke ganske lidt. Og hjernen skulle gerne hvad vi gør i dag i forbindelse med fastelavn, har rødder ledes hen på at mindes Jesus 40 dages ophold i ørke- i de gamle traditioner, og denne fortælling, som vi også nen, hvor han levede i askese. Det var i orden at drikke giver til børnene i skoletjenestens undervisningsforløb tyndt øl og spise rugbrød og vandgrød, for noget måtte Fastelavn på hedeboegnen ridser op, hvordan fastelavn de jo leve af, så der var kræfter til det hårde arbejde, har set ud tilbage i tiden. Fastelavn har nemlig haft det krævede at drive en gård. forskelligt indhold og formål op gennem historien. Hedensk vårfest - kristen højtid Mad i fastelavnsugen Dagene i fastelavnsugen havde særlige navne: Flæske- Oprindeligt var fastelavn ikke nogen kristen højtid men lørdag, flæskesøndag og flæskemandag fik deres navne, en hedensk vårfest. Denne hedenske tradition blev fordi de her spiste alt det kød, de orkede. Man kunne jo sidenhen omformet og optaget som en kirkelig højtid - ligeså godt bruge kødet op, når det alligevel ikke måtte ligesom julen også blev. Ved kristendommens indtog spises i de næste 40 dage. Tirsdag blev kaldt for fede- integrerede man simpelthen en kristen tradition i noget tirsdag eller hvidetirsdag. Fedetirsdag fordi det var den allerede eksisterende måske for at gøre traditionen dag, hvor der blev taget afsked med kød og flæsk ved Fastelavn i Greve 1940. Mændene til hest er udklædt i hvide uniformer. mere spiselig for befolkningen. Den hedenske vårfest rigtig at fråse. Hvidetirsdag fordi der også blev spist var en frugtbarhedsfest, hvor de fejrede forårets snarlige varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller hvede- komme i den mørkeste vintertid, og hvor det handlede boller, som de bagte af det dengang sjældent brugte Fastelavnsriset vedblev at have sin betydning, for selv- Afgrøderne og frugtbarheden i den kommende sommer om vækst, sundhed og liv i den kommende sommer. hvedemel. De nybagte varme hvedeboller indeholdt om fastelavn nu var en kristen fest, bibeholdt man de ville også kunne forbandes af det onde, så høsten Fastelavnsriset blev brugt som et frugtbarhedssymbol også en klump smør, så det smeltede så dejligt ud i gamle hedenske traditioner, og det var stadig oplagt måske slog fejl. Dette er en tydelig indikation af, at den og var pyntet med svøbelsesbørn, duer, der næbbedes, krummen det var antagelig noget af det lækreste, med symbolske handlinger med at prise foråret og kristne tro og den hedenske overtro levede side om side æggeskaller, en stork med et barn i næbbet og andre de vidste. Nogen mener, at det hul, man lavede i hvede- frugtbarheden i et landbosamfund, hvor man var helt på landet. Et andet ritual gik ud på at rive hovedet af en tydelige kærligheds- og frugtbarhedssymboler såsom bollen til smørret, er det hul, nutidens fastelavnsboller i naturens magt. hane! Hanen repræsenterede nemlig også farlige og blomster og frugter. De slog med riset på kvindernes har til syltetøj, æblemos, creme eller andet. Æg var i onde kræfter. Nogle steder havde man tradition for at dyner, fordi de troede, at kvinderne derved blev mere øvrigt også en vigtig ingrediens i fastelavnsmaden, fordi Til fastelavn har der tilbage fra den hedenske tradition hænge en levende hane op i benene med hovedet ned- frugtbare og fik flere børn. Det var nemlig væsentligt det var en luksus at spise æg, og fordi man også måtte været knyttet et antal skikke og lege, hvor voksne mænd ad. Den skulle nemlig have hovedet trukket af. Hanen i en tid, hvor børnedødeligheden var meget høj. afholde sig fra det gode æg de næste mange dage op deltog, ridende til hest, f.eks. Slå katten af tønden. Nogle blev hængt så højt oppe, at rytterne måtte rejse sig til påske. dyr fik tillagt overnaturlige egenskaber, som skulle be- i sadlen for at nå den. For at gøre det svært at trække Senere blev kristendommen så indflettet i denne hedenske tradition, og betegnelsen fastelavn kommer af det Skik og brug kæmpes. Mishandling af dyr indgik derfor som et andet fast element i de gamle fastelavnsskikke, og katten i tøn- dens hoved af, smurte man dens hals og hoved ind i grøn sæbe. tyske Fastelabend, som betyder aftenen før fasten. Den katolske tradition med at faste i 40 dage op til på- Askeonsdag markerede starten på fasten. Denne onsdag skulle alle møde op i kirken med et askekors malet i den var oprindeligt en levende sort kat. Tøndeslagningen havde en symbolsk funktion, hvor katten repræsentere- Ringridning og udklædning ske blev indledt med en fest, der strakte sig over flere panden. Askemærkningen skulle ledsages med ordene: de de mørke kræfter i naturen og i én selv og i øvrigt En anden vigtig fastelavnskonkurrence var ringridning, dage, og ikke kun én aften. Her blev spist en masse god Menneske, kom i hu, at du selv er aske og atter skal blive var forbundet med heksens onde kræfter. Det sagesløse og den, der var så heldig at vinde titlen som ringkonge, mad inden de 40 dage, hvor man gennem faste skulle aske. Askekorset og den symbolske handling blev afskaf- dyr skulle være syndebuk og jages ud af byen eller slås kunne visse steder få et års skattefrihed, så det var en rense og spæge sit legeme til den store påskehøjtid. fet ved Reformationen i 1536, men navnet askeonsdag ihjel, når det tumlede ud af den ituslåede tønde. Slog ganske fornem præmiering. På landet var det skik, at Påsken er jo kirkens største højtid, hvor mindet om Jesu er stadig bevaret. Fastelavnsugens sidste dage blev blot man ikke dyret ihjel, ville det kunne betyde ulykke over karlene gik eller red til hest fra sted til sted i fastelavns- død og opstandelse bliver fejret. Den 40-dages periode kaldt for torsdag, fredag og lørdag i hvedebrødsugen. familien måske som sygdom eller dødsfald. optog og blev trakteret, hvor de kom frem, med æble- 18 19

Julens sange Af formidlingsmedarbejder Louise Kofod Ahmt Så blev det jul igen skiver, boller og andre gode sager. Når de på den måde ud af fastelavn. Her varede fastelavnsfesten en hel uge, På Greve Museum er der tradition for at gøre noget red fastelavn, var rytterne i fine, hvide skjorter, og heste- og dagene var halvhellige, dvs. at mænd og kvinder ikke særligt ud af julen. Der bliver pyntet op i stuerne på ne var pyntet med farvede bånd og bjælder. Udklæd- måtte udføre det almindelige daglige arbejde. De tog Grevegård, og mange skoleklasser kommer i ugerne op ningen var vigtig. Én i flokken af udklædte mænd var dog ikke søndagstøjet på men gik i det sædvanlige hver- til jul og hører om de gamle juletraditioner. I 2011 blev altid klædt ud som sommer (letpåklædt og pyntet med dagstøj. Der blev holdt mange gilder i fastelavnsugen. der i årets juleudstilling sat fokus på julens salmer og blomster og bånd) og én som vinter (med skindpels, Til det store gilde blev danset og spillet og her blev sange, fordi de for mange mennesker er en uundværlig hue, halm i træskoene osv.). I løbet af fastelavnsgildet også pigerne budt med, sådan som æggevisen beretter, del af julen. De julesange, vi synger i dag, stammer en- skulle de to personer, sommer og vinter, kæmpe mod selvom resten af fastelavnsfesten fortrinsvis var for ten fra en religiøs eller en verdslig tradition. De religiøse hinanden, ligesom vinter og forår, mørke og lys kæmper mænd og drenge. julesange kender vi fra salmerne. Mange af de verdslige mod hinanden på denne tid af året. Det er herfra at vi julesange handler om stemninger og følelser omkring har traditionen med udklædning til fastelavn. Skikken med at ride fra gård til gård har holdt helt op julen, og så er der sangene, der handler om julemanden, til 1950-erne, hvor de fleste gårde holdt op med at have nisserne, gaverne og forbruget. På Greve-egnen var det desuden en tradition helt op til 2. verdenskrig, at drenge klædt ud i hvidt tøj med skrå- heste. Men der er stadig børn, der går rundt og samler æg ind som i de gamle tider. Ved reformationen udvan- Fra fællessang til solosang bånd og papirsblomster gik rundt fra gård til gård med en stor kurv, hvori de samlede æg til deres fastelavnsgilde. De havde også raslebøsse med, så de kunne indsamle lidt penge til at betale spillemanden, som spillede dedes fastelavnens kristne betydning for den protestantiske del af befolkningen, og fasten blev i en periode kun symbolsk og udeblev efterhånden helt. Men man holdt fast i nogle af de gamle traditioner alligevel både mad- Danskernes måde at synge på har ændret sig. Tidligere var der ingen skelnen mellem musik, sang og leg. Der blev sunget derhjemme og i marken, ligesom smeden og skorstensfejeren ofte brød ud i sang under arbejdet. Årets juleudstilling handlede om julens sange. Publikum skulle selv gætte, hvilke sange forskellige små opstillinger refererede til. Samtidig kunne sangene høres og teksternes oprindelse og sammenhæng læses. Og så var der lagt op til en diskussion af, hvad fællessangen betyder i en tid, hvor tendensen mere går imod individuel sang. op til dans ved det store fastelavnsgilde. De sang ægge- traditionen og overtroens ritualer med f.eks. at slå katten Når de unge mennesker på landet mødtes til gilder, lave- visen for at få æg: af tønden, selv om der heldigvis ikke længere var en kat de de forskellige sanglege, der gjorde det muligt at have i vid udstrækning om enten at lytte eller at blive lyttet til, I hver mands gård, i hver mands hus går vi nu ind i dag. i tønden. I dag er fastelavn blot en folkefest. fysisk kontakt med det modsatte køn. Også i julen i stedet for at være noget vi i fællesskab synger med på. Det er jo æg, vi synger for faldera ja synger for til vores gildeslag. Og jeres pi r vi beder med alt til vort gildeslag. Og vi skal rigtig more dem faldera ja more dem, Skolebørnene får fortællingen med i bagagen Denne kulturhistoriske beretning giver vi til de skoleklas- morede man sig med sanglege. Med de nationalistiske strømninger i sidste halvdel af Denne udvikling har også sat sit præg på julens sange. Julens greatest hits til de går hjem i seng. Nu har vi vær t her længe nok, ser, der deltager i undervisningstilbuddet Fastelavn på 1800-tallet opstod en interesse for at bevare det, der Det er svært at forestille sig dansen rundt om juletræet forretning har vi gjort. Så siger vi farvel og tak faldera hedeboegnen. Derudover laver børnene gammeldags blev anset for at være specielt dansk. Den danske sang- til moderne toner, for de fleste nyere sange er ikke lavet farvel og tak, så går vi vid re fort. pynt til fastelavnsris eller leger de gamle fastelavnslege skat blev blandt andet nedfældet i forskellige sangbøger til fællessang. Det er måske grunden til, at julens reper- Bide til bolle, Slå til potte og Ringridning på museets vil- som for eksempel Højskolesangbogen. Man gik dermed toire er en blanding af de gamle sange og salmer, som Der var også tre andre figurer, man helst skulle have i de kæpheste. Fortællingen har altid børnene med og gi- fra at have tekster, der var forskellige fra egn til egn, vi synger fælles, samt den moderne julemusik, som flokken af udklædte drenge og karle: Kællingen, stodde- ver plads til dialog hele vejen igennem, så det er forskel- og som blev sunget på mange forskellige melodier til strømmer ud af højtalere i stormagasiner, på restauranter ren og bajadsen. Bajadsen var en slags klovn og spas- ligt fra klasse til klasse, hvordan fortællingen udvikler at have sangene samlet i bøger. På den måde blev de og i mange hjem. mager, der f.eks. kunne finde på at ride omvendt på sig. Undervisningsforløbet til denne årstidstradition er overleveret til de kommende generationer, så alle kunne hesten eller lave hul i bunden af kurven til æg, så de alle meget populært. synge med på de samme sange. Og danskerne fik en En af de ældste julesalmer, vi kender, er Et barn er født faldt ud. Kællingen var en dreng klædt ud som gammel fælles stemme. i Bethlehem. Salmen var oprindelig en katolsk messe- sær kone, og stodderen var en vagabond-lignende figur, Det årligt tilbagevendende familiearrangement på sang fra middelalderen med titlen Puer natus in Bethle- der var kællingens mandlige modstykke. Han bar mørkt fastelavnssøndag, hvor der slås katten af tønden, laves I forbindelse med ungdomsoprøret i 1960 erne og op- hem. Selv om protestanterne efter refor mationen tøj med jakke og bowlerhat. gammeldags fastelavnsris og leges gamle fastelavnslege gøret med den autoritære undervisningsform, der er ønskede at lægge afstand til katolicismen, havde de er også altid velbesøgt som regel er der et par hundre- blevet kendt som den sorte skole, ville datidens unge samtidig et øn ske om at genbruge nogle af de smuk ke På hedeboegnen, som strækker sig i en trekant fra Køge de mennesker på besøg på Greve Museum denne gerne have deres egen musikkultur. Rock- og popmusik- melodier fra den katolske messe. Derfor bygger nogle til Roskilde op til Værebro Å, gjorde de særligt meget søndag. ken fik tag i de unge mennesker, og i dag handler musik af julesalmerne, vi stadig kender i dag, på melodier fra 20 21

Kartoffelferie på Grevegård Af museumsmedarbejder Louise Kofod Ahmt middelalderen. Puer natus in Bethlehem blev oversat som Peter Faber opfandt, da Danmark i 1848 gik i krig På Greve Museum stod fire dage i efterårsferien i kar- skulle ud på marken. Jeg skulle køre med heste, hugge til dansk i 1544, og den første oversættelse findes i i det, der senere blev kendt som treårskrigen. toflens tegn ligesom i gamle dage. Her kunne børn og brænde. Ja, jeg skulle jo det hele. Min dag var fra kl. Den danske Psalmebog fra 1569. En udstilling om lyd voksne høre om, hvordan det var at være barn for 100 år siden, da efterårsferien blev kaldt for kartoffelferien. halv fem om morgenen til kl. ni om aftenen. Når karlen holdt fyraften, skulle jeg have køerne hjem. De skulle En af de ældste ikke-religiøse sange, vi stadig synger, er Nu er det jul igen. I julestuerne foregik Nu er det jul Normalt udstiller museer originale genstande, der indeholder lokale og nationale historier, der formidles gen- Indførelsen af kartoffelferien malkes, og først herefter var jeg færdig til at komme i seng... Jeg sov i samme seng som karlen. Det var med igen således, at folk tog hinanden i hænderne og stille- nem spændende fortællinger. For eksempel kunne de I 1814 blev der lavet en lov om, at alle børn fra 7 til 14 halm i sengen. Jeg kunne ikke lide det. Der var mus i de sig i en rundkreds. En person stillede sig i midten, og besøgende se en ægte lysegryde og høre historien om, år skulle gå i skole. På landet gik mange børn dog kun halmen. Men man var jo træt, så man dumpede jo bare kredsen gik rundt om denne, mens de sang. Personen hvordan støbning af lys var en vigtig del af forberedel- i skole hver anden dag, så der også var tid til at hjælpe ned. Jeg skulle have 35 kr. i løn og kost og logi (for et i midten valgte en partner at danse rundt med, og efter serne op til julen. Men hvordan udstiller man sange? til på gården på de skolefri dage. Når kartoflerne skulle halvt år). Hver 3. søndag havde jeg fri. Så kunne jeg endt vers skiftede man partner. Denne juleleg går tilbage Der findes ingen fysiske levn udover tekster og noder, tages op af jorden i oktober måned, blev børnene helt rende hjem. Det var ca. 3-4 kilometer, og jeg løb hele til 1700-tallet og har rødder i en endnu ældre danseform for sange eksisterer kun i det øjeblik, de bliver sunget. hjemme fra skolen for at hjælpe til i den travle tid. Derfor vejen, for jeg længtes efter at komme hjem. Jeg skulle fra middelalderen. I gamle dage var det nemlig ikke Derfor lavede vi en udstilling, hvor sangenes tekster kom blev der i 1899 indført en uges skolefri, så børnene i skole to halve dage om ugen. Arbejdet om morgenen usædvanligt, at man ved bryllupper og fester løb eller i fokus, og hvor de besøgende selv skulle være aktive. kunne få tid til at hjælpe med kartoffelhøsten. Kartoflerne skulle laves, inden jeg tog af sted til skolen, der be- dansede rundt i hele huset og herfra videre rundt i hele blev pløjet op, og det var så børnenes opgave at samle gyndte kl. 9. På det tidspunkt havde jeg næsten lavet landsbyen. I dag er det ikke unormalt, at man juleaften Udstillingen blev en gættekonkurrence, hvor vi ved at kartoflerne op fra furerne. en hel dags arbejde. 3 løber rundt i hele huset, mens man synger denne sang. lave opstillinger med diverse genstande illustrerede salmernes og sangenes tekster. Eksempelvis skulle man Børnenes arbejde og skoletid Som det fremgår, skulle børnene udover arbejdet på En af de mest populære julesange er Højt fra træets gætte Højt fra træets grønne top ved at se de forskel- Det var hårdt arbejde at være barn på landet for over gårdene også passe skolearbejdet. Alle børn i Danmark grønne top. Den blev skrevet i 1847 af telegrafdirektø- lige gaver, der bliver sunget om i sangen. Kunne man 100 år siden, for alle skulle hjælpe til med arbejdet på har haft undervisningspligt siden 1814, men frem til 1958 ren Peter Faber, og melodien blev komponeret året efter ikke gætte sangen, var der hjælp at hente i de tilhørende gården også de små børn. Børnene begyndte at arbej- var der stor forskel på at gå i skole på landet og i byen. af komponisten Emil Horneman. Nogle mener, at sangen musikafspillere, hvor det var muligt at høre sangene de, fra de var 5-6 år gamle. Var de en del af en større På landet havde de færre timer og færre fag end i bysko- oprindeligt blev sunget på melodien til I en kælder sort flere steder i stort set ukendte versioner. søskendeflok, skete det ofte, at de blev sendt ud at tjene lerne, ligesom skoletiden blev indrettet efter arbejdstiden som kul, da den velkendte melodi først blev kompone- på en større gård, når de var 8-9 år. Det var en aflastning på gårdene. Hvis gårdejeren eller forældrene holdt bør- ret et år efter, at teksten blev skrevet. Selve udstillingen blev lavet som et spor, der kunne for deres egen familie, hvis forældrene ikke havde råd til nene hjemme fra skolen, for at de kunne arbejde på går- følges i Grevegårds julepyntede stuer. Således kunne at mætte alle mundene. Disse børn boede hos en anden den, skulle der betales en slags bøde en såkaldt sko- Sangen var oprindeligt en lejlighedssang i stil med de gæsterne opleve den sædvanlige julestemning, der hvert familie fra maj til oktober, hvor de arbejdede. Mange lemulkt. Børnenes arbejdskraft på gårdene var dog så festsange, vi i dag skriver til større familiearrangementer. år kommer, når duften af småkager breder sig i stuerne, steder fik de ikke løn, men de fik kost og logi og måske vigtig, at gårdejerne ofte foretrak at betale denne skole- Peter Faber skrev sangen til sin families juleaften i 1847, og det store juletræ bliver pyntet med godter og glitter- et sæt træsko eller lidt penge, når det var slut. mulkt. og navnene i sangen er Faber-familiens medlemmer. Verset om Henrik var dog ikke med i den oprindelig sang stads. Samtidig var der dette år mulighed for at lære om en ny vinkel på julens traditioner nemlig om jule- Emil Nielsen, som var født i 1906, fortalte om sit Kartoffelferie anno 2011 men kom til senere. Henrik er således en fiktiv person, sangenes og julesalmernes historie. arbejde: Jeg kom ud at tjene på en mindre gård, da jeg Der er heldigvis stor forskel på at være barn i dag og var ni år. Da jeg var 11 år, skulle jeg rigtigt ud at tjene. for 100 år siden, men efterårsferien eksisterer stadigvæk Jeg kom til en stor gård med helt unge folk. Jeg skulle som et minde om, hvordan børnetilværelsen var engang. op kl. halv fem om morgenen for at hente køerne og I dag bliver efterårsferien dog brugt på andre aktiviteter, hestene ind. Pigen og jeg skulle malke køerne. Det skul- og heldigvis valgte mange børnefamilier i 2011 at bruge le gøres, inden karlen kom op og fik sin morgenmad og noget af deres efterårsferie på Greve Museum. 3 Fra Anette Eklund Hansen: Børnearbejde en antologi om 1900-tallets børn og arbejde, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, 2005 22 23

En teateroplevelse ud over det sædvanlige Af formidlingsmedarbejder Helle Ellegaard Dagene startede i stuehuset med en omvisning om En lun sommerdag 2011 på Greve Museums gårdsplads børns hverdagsliv for 100 år siden. Herefter kunne børn Faretruende regnskyer hænger lige omme bag tagryg- og voksne lave forskellige kartoffelaktiviteter. Inde i var- ningen, og svalerne flyver lavt, men regnen holder sig men blev der lavet kartoffelmel på gammeldags maner heldigvis væk. Mange børn med forældre eller pædago- ved at rive kartoflerne og skylle stivelsen ud af skræller- ger sidder forventningsfuldt i en halvcirkel på puder på ne. Der blev også lavet flotte, farverige mønstre med brostenene eller på bænke. De er bare klar til teater! kartoffeltryk på viskestykker og tasker. For mange børn Pludselig kommer en mand kun iklædt et fåreskind ind var dette også en gammeldags aktivitet, for kartoffeltryk i skaren. Han behøver ikke præsentere sig, for helt auto- var et hit i 1970erne og 1980erne. I museets lille skov matisk fylder han bare det hele. Han fanger børnene blev der tændt bål og lavet bagte kartofler samt lækre med det samme, og helt uden at man opdager det, su- kartoffelpandekager. ger han alle ind i en levende historie om vikingetiden og de nordiske guder. Han gør det så overbevisende, at Arrangementet i efterårsferien var yderst velbesøgt ingen er i tvivl, hvornår han nu er en mægtig krigsgud, ligesom mange andre af vores arrangementer, der knytter sig til årets gang og højtider. Dette tolker vi som et tegn på, at museets gæster godt kan lide arrangementer, der giver mulighed for at høre mere om de velkendte Efterårsferien hed førhen kartoffelferien, og det tog Greve Museum bogstaveligt i år. Børnene kunne sammen med deres voksne opleve, hvordan kartoflen indgik i bondesamfundet for 100 år siden. en lumsk luskegud eller en knusende smuk kærlighedsgudinde. Faktisk spiller han 11 roller i den tid, han befinder sig i halvcirklens midte! Han kan på én og samme tid være alt, der kan kravle, råbe og drikke i Valhal, de Greve Museum har til opgave at formidle de sidste 250 års historie om Greve-egnen. Det gør vi også det meste af tiden, men indimellem vælger vi at tilbyde vores besøgende oplevelser, som slet ikke har noget med Greve at gøre. Denne gang i form af et teaterstykke om de nordiske guder. traditioner. nordiske guders hjemsted. Han er vist også selv lidt af en gud en fortællegud! Manden er Jesper la Cour Andersen fra Det Fortællende Teater. Han opfører I Guder, Teater på museet hvorfor gør vi det? og museets gårdsplads og de lavthængende sorte skyer Hvorfor indbyder Greve Museum til teaterforestilling i danner en perfekt ramme om den nordiske mytologis sommerferien? Gårdspladsen er oplagt som ramme for vilde gudesagn. denne form for udendørs teater om sommeren. Vi vælger ikke et hvilket som helst teater men fokuserer altid Jesper la Cour Andersen er en dygtig fortæller med en på den kulturhistoriske relevans i teaterstykkerne. Og fantastisk mimik. Han sveder, råber, spytter, griner og det er for os ganske åbenlyst, at museet fungerer godt lusker, og alle kan mærke stanken, da han fortæller os som et kulturhistorisk samlingspunkt på både børns og om, hvordan jætterne stinker helt vildt dårligt, og man voksnes præmisser. Kulturen blomstrer, når vi tryllebin- ved præcis, hvordan det ser ud, når Frejas øjenvipper des af en skuespiller, som i den grad kan trække os slår lyn. med ind i en levendegjort historie. Vi kan alle gyse og grine, når vi i en fælles historisk forståelsesramme om De godt 80 fremmødte børn og voksne er med i teater- vores forfædres gudetro er helt enige i de karakterer, stykket hele vejen, for skuespilleren bruger dem som Jesper la Cour Andersen fremstiller for os. Det er god medspillere og udvikler sin historie ud fra børnenes ideer. underholdning men også så meget mere. Teatret kan Og børnene elsker det! Og de voksne elsker det! Adskil- samle forskellige aldre, køn og kulturer i en meningsfuld lige gange brager latter op mellem stråtagene. Det enkle, oplevelse med historie i fokus, og det vil vi gerne bi- nærværet og dialogen gør teateroplevelsen fuldendt. drage til, når vi har mulighed for det. 24 25

Lyden af Greve Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær Hvordan lyder Greve? Har Greve en bestemt lyd? Og hvis ja, hvordan lyder være med til at levendegøre lokalhistorien både for Som beskrevet først i artiklen ønsker Greve Museum - altså reallyde som ikke genereres af den menneskelige Greve så? Er lydene i Greve anderledes i dag, end de lokale borgere og for turister i området. at basere udviklingen af lyden til den ny permanente stemme. En sådan samling af lyd findes ikke som en of- var for 50 år siden? Kan man igangsætte og forstærke erindringen af historien ved at tilføre lyd til den visuelle Forskning i formidling med lyd udstilling på de erfaringer, vi kan gøre os i dette forskningsprojekt. fentlig tilgængelig samling i Danmark. DR har en stor lydsamling, som rækker langt tilbage i tid, men dette er udstilling? Og kan man indsamle denne lyd? Disse spørgsmål og sikkert mange flere ønsker Greve Vi kan ikke lukke ørerne for lyd, og vi må også erkende, at selv om vi har muligheden for at lukke øjnene, så er Hvordan kan museet indsamle lyd i fremtiden? ikke en samling, som museerne eller arkiver umiddelbart har adgang til. Museerne har indtil nu ikke anvendt lyd- Museum at besvare i løbet af de næste 2 år. Museet har det sjældent muligt, når man bevæger sig rundt som Det tredje projekt, som Greve Museum søgte om støtte dokumentation systematisk til at bevare kulturarven for fået tilsagn om støtte fra Kulturarvsstyrelsen til hele tre besøgende på et museum. Derfor finder vi det på Greve til i 2011 og søsætter i 2012, er et forskningsprojekt støt- eftertiden. Lyd som erindringsskaber vil oftest være bun- projekter, der på forskellig vis vil undersøge, hvordan Museum interessant at undersøge koblingen mellem de tet af Kulturarvsstyrelsens rådighedssum. Dette projekt det til bestemte steder, begivenheder og perioder, og vi lyd kan være med til at fortælle egnens historie. sansemæssige indtryk i, hvad man kan vælge at kalde, har til formål at undersøge, hvorledes de kulturhistoriske mener, at lyden har store potentialer i forhold til at styrke Lyd i Greve Museums udstilling en audio-visuel historieformidling. Vores observationer gennem mange år på forskellige museer har givet anled- museer kan agere i forhold til at dokumentere og indsamle samtidens lyde som en del af kulturarven. En del oplevelsen, aktivere erindringen og den kulturhistoriske indsigt. Netop derfor bør indsamling af samtidens lyde I et af lydprojekterne skal de to lydkunstnere Hans ning til at konkludere, at lyd generelt ikke prioriteres på af kulturarven og kulturmiljøerne er den auditive kultur. være en vigtig del af museernes indsamling og samtids- Sydow og Jens Toyberg-Frandzen skabe en lydside til samme måde som det visuelle. Lyden tilføres ofte sent Med dette menes lydene omkring os f.eks. det talte dokumentation på lige fod med eksempelvis genstande, museets kommende permanente udstilling om det 20. i udstillingsarbejdet - som en effekt, der ligesom belys- sprog, dvs. mundtlig kultur, som flere museer vil kunne fotografisk og skriftlig dokumentation. Lydene udgør et århundrede i Greve. Lyden skal både skabe en stemning ningen kan sætte et spot på det visuelle. Megen finde i samlingen i form af interviews. Men begrebet om- historisk dokument og er derfor en vigtig del af den kul- i udstillingen og forventes også at kunne give et ekstra musik- og lydforskning peger dog på, at lyd kan og fatter også fortællende lyde eller kulturhistoriske lyde turarv, som bør bevares til kommende generationer. lag af oplevelse, erindring og læring for de besøgende. gør meget mere end blot at understøtte det visuelle. Lyden kan være med til at give en rumlig oplevelse for den besøgende på museet og kan samtidig formidle de kulturhistoriske lyde både før og nu. For eksempel har lyden på togstationerne formentlig ændret sig, fra de første s-tog kørte ind på perronerne og til i dag. Et andet Et andet projekt, som Greve Museum har fået støtte til fra Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje, vil netop dreje sig om dette emne. Projektet er et forskningsprojekt, som skal undersøge lydformidling både i Greve Museer samler genstande, fotos, erindringer mv. ind, men har ikke en systematisk indsamling af de lyde, der karakteriserer de forskellige tider. På Greve Museum vil vi gerne råde bod på dette og har nu igangsat et stort projekt, der skal undersøge mulighederne for indsamling og formidling af kulturhistoriske lyde. Hvordan lyder fx en svømmehal med babysvømning? eksempel kunne være lyden af skole. Mon ikke lyden Museums egen udstilling og i andre danske museers i en skoleklasse er anderledes i dag end for 50 år siden? udstillinger. Vi skal undersøge, hvordan lyden bliver brugt og derefter pege på såvel gode som mindre gode Endvidere udvikles i dette projekt også en såkaldt ting i måderne at anvende lyden på. Det er planen, at soundwalk, som skal fungere som en applikation på vi i dette projekt kan invitere en lille gruppe af borgere borgernes egne smartphones. Mobil-appen skal være et med rundt på nogle af de danske museer for at høre de- supplement til formidlingen af udstillingens temaer samt res mening om, hvordan lyd i museumsudstillingen virker historier ude i kulturlandskabet. Brugeren vil sammen på dem. For os er det meget vigtigt, at brugen af lyd ikke med sin telefon og et par høretelefoner blive taget med kun skal virke på fagfolk men også på den helt forskel- ud på en guidet tur i egnen og vil på udvalgte steder lige grupper af museumsgængere. Vi ønsker bl.a. at få kunne høre før og efter- lyde på det sted, hvor bru- svar på følgende spørgsmål gennem forskningsprojektet: geren er placeret. Det er første gang, at museet forsøger Bruges lyd til at skabe en stemning i udstillingen sig med en mobil-app, og vi er derfor meget spændte med? Eller bruges den til at tilføre noget mere? på, om denne formidlingsform vil åbne op for nye bruge- Hvilke kilder anvendes? Og hvordan påvirker disse re. Vi håber på, at vi vil kunne få fat på de borgere, som det samlede indtryk af udstillingen? ønsker en anden form for aktiv oplevelse, end et tradi- Hvilke slags lyde bruges der? Og hvordan påvirker tionelt museum normalt byder på. Mobil-appen kan det hele udstillingen? 26 27

Kvalitetsvurdering 2011: Et veldrevet museum med høje standarder Af museumsleder Henriette Buus Kvalitetsvurdering Forberedelsen Gennem forskningsprojektet ønsker museet at genere vi- Museum er vi meget interesserede i at modtage henven- I 2011 blev Greve Museum kvalitetsvurderet af Kultur- Kvalitetsvurderingen prægede ikke kun museet denne den om de kulturhistoriske lydes særlige karakter med delser fra nogen, der kan bidrage med historiske lydop- arvsstyrelsen. Det er hensigten, at alle statsanerkendte dag men beslaglagde meget tid hos mange medarbej- henblik på at give en forskningsbaseret argumentation tagelser til museets samling. Vi forventer, at lydværkerne museer bliver vurderet hvert femte år for at se, om mu- dere i hele foråret. Kvalitetsvurderingen var for museet for, hvorledes de kulturhistoriske museer kan forholde både i udstillingen og på appen skal bygges op af ældre seerne lever op til museumslovens bestemmelser samt en god anledning til at se vores arbejdsgange efter i sig til at indskrive indsamling af lyd som immateriel kul- lydoptagelser bl.a. fra museets interview- og filmsamling de mål og standarder, der følger af politiske målsætnin- sømmene og dele og drøfte viden om hele organisatio- turarv i museernes indsamlingsstrategier. I projektet er samt nyoptagne lyde fra lokalområdet. Men da museet ger og samfundsudviklingen i øvrigt. Kvalitetsvurderin- nen. Kvalitetsvurderingen medførte således et stort for- det også planen, at museet vil foretage10-20 lydoptagel- ikke før har haft fokus på, at optagne lyde skulle bruges gen består i en gennemgang af museets virksomhed beredelsesarbejde fra såvel museets som styrelsens ser af lyde og lydmiljøer indsamlet i lokalområdet i Gre- så omfattende i udstillingssammenhænge, vil vi helt sik- hele vejen rundt et såkaldt 360-graders eftersyn. D. 31. side. I første omgang indkaldte Kulturarvsstyrelsen en ve. Disse lydoptagelser skal foretages på baggrund af kert støde på en stor mangel på historiske lyde i sam- august mødte Kulturarvsstyrelsen op med tre ansatte fra masse oplysninger om museets virksomhed, som de de foreløbige resultater i forskningsprojektet. Disse for- lingen. Derfor skal der i denne artikel hermed lyde en op- museumskontoret samt en medarbejder fra Kulturmini- gennemgik sammen med det, de i forvejen kendte til ventes at kunne være eksemplariske lydoptagelser, fordring til, at borgerne i Greve Kommune overvejer, om steriets departement. Fra Greve Museum deltog besty- museet fra statistikker, brugerundersøgelser, regnskaber, som kan danne grundlag for, hvorledes Greve Museum de har lydoptagelser liggende i gemmerne derhjemme. relsesformanden Bjarne Larsson, museets leder Henriet- projekter og årsberetninger mv. Som del af dette materi- og andre lokalhistoriske museer kan lyddokumentere Det kan også være en film- eller videooptagelse med en te Buus, museumsinspektør/arkivar Morten Mortensen ale indgik en bevaringsgennemgang af museets magasi- kulturhistorien og give grundlag for indsamlingsstrategi. tilhørende lydside. Det er ikke sikkert, at mange ligger og samlingsinspektør Kamilla Hjortkjær. Tillige deltog ner og udstillinger foretaget af Bevaringscenter Øst med Her skal lyde en opfordring inde med konkrete optagelser, men det vil også være en stor hjælp at få borgernes fortællinger om lyde fra egnen centerchef Jens Nielsen og sagsbehandler Britt Kjøng Bjørn fra Center for Kultur og Fritid. Fra morgenstunden henblik på at vurdere, om museet passer på samlingerne. Museets publikationer blev endvidere sendt ind til Det er vort håb, at denne artikel kan skabe interesse og gennem tiderne. Det kan være med til, at vi får skabt blev hver en krog af museet gået igennem, og om efter- forskningsbedømmelse med henblik på at få en ekstern nysgerrighed hos borgere, der på den ene eller anden lydfortællinger, der på en ny måde kan fortælle om Greve middagen drøftede Kulturarvsstyrelsen en række ud- vurdering af, om museet lever op til sine forskningsfor- måde har noget at gøre med Greveegnen. På Greve både før og nu. valgte spørgsmål med museet. pligtelser. Sidst på året modtog Greve Museum kvalitetsvurde- Museets forberedelse var - foruden at fremskaffe oven- ringsrapporten fra Kulturarvsstyrelsen. De konkluderede: stående - at gennemgå 212 spørgsmål fra en udsendt Museet er et veldrevet museum med høje standarder i spørgeramme som forberedelse til mødet. Disse spørgs- indsamlings-, registrerings- og bevaringsarbejdet. Muse- mål omhandlede museets arbejdsgrundlag og ledelse et arbejder strategisk og systematisk med fokus på samt de økonomiske, bygningsmæssige og personale- sammenhæng mellem de enkelte kerneopgaver. De pri- mæssige ressourcer foruden spørgsmål til museumlo- mære udfordringer er at få museets forsknings- og vens fem søjler: Forskning, formidling, indsamling, regi- formidlingspotentialer fuldt udfoldet. Museet er i en god strering og bevaring. Endelig skulle vi forberede os på udvikling, og der arbejdes målrettet på en fortsat profes- spørgsmål, der angik museets arbejde i forbindelse med sionel og kvalitativ udvikling af museet. bygge- og plansager i kommunen det såkaldte kapitel 8 arbejde, der skal beskytte den faste kulturarv uden for I det hele taget var Kulturarvsstyrelsen meget tilfredse museet. med rigtig mange dele af museets virksomhed. Alt det positive er svært at se ud fra på den overordnede karak- En professionel bestyrelse ter Tilfredsstillende den næstbedste kategori. Men I 2010 blev det besluttet, at Greve Museum skulle have rigtig mange steder i rapporten står der meget tilfreds- en professionel bestyrelse. Den nye bestyrelse kom rig- stillende ud for de enkelte områder af museets virksom- tigt i gang med arbejdet i 2011, og Kulturarvsstyrelsen hed, og mange af anbefalingerne går på at fortsætte det fremhævede det som meget tilfredsstillende, at museet høje niveau som hidtil. Men der er selvfølgelig også en har en bestyrelse med kompetencer, der kan understøtte del udfordringer at arbejde med fremover. en professionel udvikling af museet. Kulturarvsstyrelsen 28 29

Rigtig god forskning men for lidt af den Kultur for alle anbefalede, at denne bestyrelse følger Kulturministeriets kontrol og hvilken del af samlingen, der hører under Der, hvor museets scorede højt i Kulturarvsstyrelsens Kulturarvsstyrelsen var tilfredse med museets aktive og anbefalinger om god ledelse. Greve lokalhistoriske arkiv. Både museer og arkiver har øjne, var bl.a., at museets faciliteter fremstår velud- udadvendte formidling, og med at museets store skole- Arbejdsgrundlag og profil fotografier, film og arkivalier, så det er ikke så lige til at besvare spørgsmålet. Humlen i det er, at hvis vi definerer nyttede, velholdte og attraktive for publikum, og at museet prioriterer at ansætte et videnskabeligt tjeneste tilbyder undervisning, der er tilpasset læreplaner og trinmål. Der var også tilfredshed med museets borger- En af de opgaver, som Kulturavsstyrelsen mere overord- alle arkivalier som en del af museet, så skal museet leve personale, der kan bidrage til en professionel vare- inddragelse. Styrelsen så dog gerne, at museet gjorde net anbefaler museet at gå videre med, er at udarbejde op til Kulturarvsstyrelsens bestemmelser for, hvornår tagelse og udvikling af de museumsfaglige opgaver. mere for at række ud til potentielle målgrupper, der ikke et arbejdsgrundlag, der kan udstikke en sammenhæn- og hvordan de skal registreres. Det, der ikke hører under Museets forskning får også mange pæne ord med på bruger museet i dag. Til selve kvalitetsvurderingsdagen gende og entydig retning for museets arbejde. Styrelsen museet men under Greve lokalhistoriske arkiv, er i vejen, men Kulturarvsstyrelsen vurderer, at vi producerer udspandt sig en længere diskussion om netop dette anbefaler, at sammenhængen mellem museets fokusom- princippet uinteressant for Kulturarvsstyrelsen. for få forskningspublikationer og anbefaler, at museet punkt. Brugerundersøgelserne viser, at Greve Museums råder og museets profil klargøres. I dag er det afgørende prioriterer flere ressourcer til forskning og at denne typiske bruger er en kvinde over 65 år. Sådan er det at have en klar profil, når museet skal markedsføre sig På Greve Museum lavede vi en dynamisk skæringslinje forskning bliver sat ind i en større forskningsmæssig på rigtig mange kulturhistoriske museer, men det bliver såvel til besøgende som til eventuelle sponsorer og fon- mellem museum og arkiv. Alle de fotos, film og arkivalier, sammenhæng. Kort sagt: Den forskning, museet antagelig også forstærket af, at det er denne målgruppe, de. Greve Museum er kendt for sit arbejde med hede- der vedrører de forskningsprojekter, undersøgelser, gennemfører, er god nok der skal bare være mere af der kan overtales til at udfylde de omfattende spørge- bosyningerne og med hedebokulturen, og samtidig er udstillinger og indsamlinger, som er foretaget indenfor den, og der skal bruges mere tid på at sætte den lokale skemaer til den nationale brugerundersøgelse. Og så museet grundlagt som et museum, der skal tage særlig museets faglige ansvarsområder, er en del af museets forskning ind i teoretisk og national sammenhæng til ved vi, at det handler om, hvad det er for nogle emner, hånd om udviklingen af forstadskulturen. Her i de senere virksomhed. Resten indgår som en del af Greve lokal- andres forskning. Hvordan vi vil sikre dette, med de museet tilbyder udstillinger og arrangementer om. år har museets suppleret dette med et fokus på egnens historiske arkivs samling. Når museet således i forbin- ressourcer vi har, skal museet svare på i marts 2013. På museet er vi enige om, at det er vigtigt at være et kul- rolle under første verdenskrig. At skabe en skarp og delse med en undersøgelse eller udstilling anvender ma- Det er en udfordring, da museet hele tiden mødes af turtilbud for alle, og det vil museet også gerne bestræbe sammenhængende profil med disse tre grundpiller bli- teriale fra lokalhistorisk arkivs samling, løftes dette mate- forventninger om mere af det udadvendte arbejde sig på at være. Men diskussionen handler også om, hvor ver en af museets kommende strategiske udspil. Kultur- riale over i museets samling og registreres samtidig udstillinger, foredrag, omvisninger, deltagelse i arrange- mange af de meget begrænsede ressourcer, der er på arvsstyrelsen finder det meget tilfredsstillende, at ud- straks efter museumslovens bestemmelser. Greve lokal- menter uden for museet mm. Og det er jo de samme museet, der skal anvendes til at forsøge at få nogle mål- videlsen med fokusområdet om første verdenskrig har historisk arkivs samling kan således anskues som et få personer, der skal det hele, så der skal virkelig grupper, der er rigtig svære at få til at tage langt ud på medført et selvstændigt økonomisk grundlag i fremti- reservoir for museet. Når vi vælger ikke at tage alt mate- prioriteres. landet og besøge Greve Museum, til at komme. den. I kvalitetsvurderingen påpeges, at Greve Museum riale fra lokalhistorisk arkiv over i museumssamlingen i forvejen anvender ca. 20 % af budgettet til bygnings- skyldes det, at museets samling kun må indeholde udgifter, hvilket styrelsen anser for utilfredsstillende, materiale, der angår museets ansvarsområde defineret og de advarer derfor mod, at udvidelsen med planerne i forhold til statsanerkendelsen. Et lokalhistorisk arkiv for Mosede Fort vil medføre yderligere store bygnings- har ikke på samme måde en emnemæssig afgrænsning, mæssige forpligtelser. hvilket alt andet lige betyder, at lokalarkivet modtager Forholdet mellem museum og arkiv fotos og arkivalier i mængder, hvor det ikke er realistisk at leve op til den registreringspraksis, som et museum Et særligt spørgsmål til Greve Museum var, hvordan vi har. Især ikke på et arkiv som Greve lokalhistoriske arkiv, adskilte samlingen mellem Greve lokalhistorisk arkiv og hvor der aldrig har været ressourcer nok til at få sorteret, Greve Museum der jo til daglig og udadtil er en integreret institution. Spørgsmålet var, hvilken del af samlingen, der er en del af museet - og dermed under museumsloven og Kulturarvsstyrelsens bestemmelser og pakket og registreret alle de fotos og arkivalier, der er afleveret både før og efter museets start i 1988. Kulturarvsstyrelsen var tilfredse med denne skillelinje mellem museum og arkiv. Greve Museum har hidtil hovedsageligt publiceret egne publikationer på baggrund af museets forskning. Begrundelsen for denne form for forskningsformidling ligger i tråd med vores strategi om, at museers forskning netop er kendetegnet ved at have kort vej fra forskning til formidling i publikationer og udstillinger. 30 31

Vi arbejder målrettet på at udvikle undervisningstilbud til de ældre elever i folkeskolen og til ungdomsuddannelserne i samarbejde med lærere og elever herfra. Det er der meget perspektiv i. Derimod er vi mere skeptiske over for at skulle bruge urimeligt mange ressourcer på at forsøge at få unge til at se museet som et fritidstilbud på lige fod med deres andre fritidstilbud (som nogle grupper i forvejen vælger fra). Men vi er altid parate til at lytte til gode forslag og råd. Hvis de ligger i tråd med det, som museet er sat i verdenen for at tilbyde, så vil det være dejligt, hvis vi kunne knække Kultur-for-alle - nøden. Der er faktisk ikke noget, vi hellere vil, men vi ønsker ikke i processen at tabe alle de borgere, som i forvejen har stor fornøjelse af museet og dets aktiviteter. Formidlingsstrategi en balance mellem viden, aktivitet og markedsføring Men måske handler det om, at museet som Kulturarvsstyrelsen anbefaler nedskriver en formidlingsstrategi, som kan drøftes bredt og indgå i udviklingen af museet til gavn for så mange som muligt. Vi må i lighed med mange andre museer sande, at der skal bruges flere kræfter på markedsføring. Selvom vi på Greve Museum har pressemeddelelser i de lokale aviser stort set alle uger, så er der stadig mange borgere alene i kommunen, som ikke kender museet. Det gælder om at finde en balance mellem at skabe nogle interessante historier som grundlag for museets udstillinger og arrangementer og så at få dem markedsført. Det er jo ikke interessant at lave de bedste udstillinger i verden, hvis ingen ser dem, ligesom det heller ikke er interessant, at vi bliver så gode til markedsføring, at der kommer masser af gæster, men at vi så ikke har noget relevant og interessant at tilbyde. Derfor går forskning, formidling og markedsføring hånd i hånd. Der er også i kvalitetsvurderingen fokus på, at museerne skal udnytte de nye mediers potentialer. Greve Museum har gennem de sidste år afprøvet nogle af de nye muligheder især i form af formidling på museets hjemmesider: Hjertet i et museum er dets samlinger. I hver genstand er en lille bid af Greveborgernes hukommelse deponeret, og tilsammen fortæller de om egnen og dens beboere gennem tiden. Derfor har vi meget opmærksomhed på vores magasiner. Her ses museets nyeste magasin på loftet af østlængen. www.kulturjagt.dk, www.hedebosyning.dk og to store projekter, museet arbejder på for øjeblikket, vil tilbyde borgerne kulturhistoriske oplevelser på deres telefoner, når de står udvalgte steder i Greve. Indsamling, registrering og bevaring Kulturarvsstyrelsen var meget tilfredse med museets indsamling og registreringspraksis og opfordrede i kvalitetsvurderingen blot museet til at fortsætte den professionelle linje. Museet får også pæne ord med på vejen i forhold håndtering og bevaring af museets samling. Dog er der bemærkninger til opbevaringen i Den sorte lade, som har en væsentlig lavere klima-standard end de øvrige magasiner. I forhold til bevaring af den fysiske kulturarv opfordrer Kulturarvsstyrelsen til, at museet opnår et tættere og mere dialogbaseret og aktivt samarbejde med kommunens planlægger og i forhold til kommunens kulturpolitiks afsnit om kulturarv. Kulturarven skal ifølge handlingsplanen for kulturpolitikkens implementering være i fokus i 2013, hvilket museet selvfølgelig vil have i fokus i 2013. Den fremtidige museumsstruktur Rigtig mange museer bliver i disse år fusioneret dels som en naturlig følge af kommunesammenlægninger som følge af kommunalreformen dels som følge af Kulturministeriets udmelding om, at museernes arkæologiske arbejde i fremtiden skal lægges ud på færre museer end hidtil. For Greve Museum har disse fusionsplaner ikke stået i centrum. Vi varetager ikke arkæologiske opgaver, der for andre museer har været drivkraften bag fusionsovervejelser og -forhandlinger. Men selvfølgelig må Greve Museum overveje situation, når museumslandskabet forandres. Der, hvor det er meget relevant for Greve Museum at samarbejde med andre Greve Museum som det tager sig ud en vinterdag set fra haven. museer, er i forhold til forskningen. Museet har derfor løbende samtaler med Roskilde Museum og Museet på Kroppedal om, hvordan vi sammen kan udvikle museernes forskning i et fælles samarbejde med universiteterne. I 2011 udgav Kulturministeriet en museumsudredning, hvori det angives, at museernes forskning i fremtiden skal evalueres med samme kriterier som universiteternes, og at museerne fremover skal søge deres forskningsmidler på lige fod og gerne i samarbejde med universiteterne i forskningsrådene, og at det her kun er forskere med ph.d.grad, der kan søge disse midler. På Greve Museum er vi relativt heldigt stillet, da både museets leder og museets arkivar har en ph.d.-grad. Vi har således kvalifikationerne til at byde ind med men mangler at kunne prioritere tiden til det. Alt i alt står vi tilbage med en god fornemmelse efter eftersynet. Den selvforståelse, vi har her på museet af at være et driftigt og veldrevet museum, deler Kulturarvsstyrelsen øjensynlig, men der er stadig plads til prioritering og fornyelse. 32 33

Indsamling på Greve Museum Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær Indkomster I løbet af 2011 har museet taget imod 94 indkomster. De indkomne fotografier er enten taget ind i deres origi- (Museernes Samlinger). Databasens webadresse er: Når vi har fået en indkomst, tager det faglige personale nale form eller som scannede kopier i de tilfælde, hvor www.kulturarv.dk/mussam. Hvis du har afleveret en efterfølgende stilling til, hvorvidt den enkelte ting ind- vi kun har fået lov at låne de originale fotos. genstand til museet, så vil du antagelig kunne genfinde tages i museets samling, eller om noget eventuelt skal afleveres tilbage til giver. Årets indkomster har forøget Hvorfor samler vi ind? den her. Oplysninger om, at det er dig, der har afleveret genstanden fremgår ikke af den offentlige database, museets samlinger med 245 genstande, 5 fotoalbums Samlingerne, dvs. de genstande, fotos og arkivalier, som men står i Greve Museums udgave af den. og yderligere 62 enkeltfotografier. 37 af årets indkomster indeholdt arkivalier, hvilket har været alt fra et enkelt museet ejer, er museets kerne og dermed udgangspunktet for al museets arbejde. Det, som museet samler og Hvad samler vi ind? dokument til meget store mængder arkivalier, der fylder bevarer for eftertiden, er grundlaget for at fortælle om Museet får stadig tilbudt genstande og arkivalier, som flere hyldemeter. områdets historie. Museet og arkivets samlinger ville stammer helt tilbage fra 1800-tallet, og tager også imod ikke eksistere uden genstande, arkivalier og fotografier - mange af disse genstande, hvis de supplerer den sam- For de genstande, der er indtaget i museets samling, og vi er stadig meget interesserede i at modtage ting, ling, som vi allerede har af genstande fra denne tid. I de gælder det, at nogle er taget ind i museets såkaldte som kan fortælle om Greveegnen fra slutningen af seneste år og således også i 2011 har vi dog særligt U-samling (udstillings-, undervisnings- eller under- 1700-tallet og frem til i dag. Gennem hele sit virke har rettet fokus mod det 20. århundrede, da museet samler søgelsessamling), mens andre genstande er indtaget Greve Museum indsamlet og modtaget genstande, fotos ind til en kommende permanent udstilling, som skal i museets permanente samling. Genstande i museets og arkivalier, som knytter sig til områdets historie. I dag åbne i sommeren 2013. Inden da ligger et stort forarbej- U-samling vil ofte blive benyttet eller udstillet, således består samlingerne af omkring 10.000 genstande, hvoraf de med at udvikle udstillingen, og til denne proces hører at publikum kan få lov at komme tættere på eller røre kun en lille del kan ses i museets permanente udstillin- en indsamling af relevante genstande, fotos og arkivalier, ved genstandene. Dette betyder, at genstande i U-sam- ger. Resten befinder sig på magasinet til brug i skiftende som kan være med til at fortælle historier om livet i lingen har et kortere liv, da de efter flere års brug og særudstillinger og som dokumentation for eftertiden. Greve Kommune i 1900-tallet. I januar og februar afholdt berøring nødvendigvis må kasseres. Genstande i muse- museet således to indsamlingsdage, hvor borgerne blev ets permanente samling forpligter museet sig til at beva- I det seneste årti har den elektroniske registrering afløst inviteret til at komme med genstande, fotos og arkivalier, re til evig tid og må derfor ikke berøres eller bruges af tidligere tiders håndskrevne protokoller og kartotekskort. der kunne fortælle om henholdsvis tiden i Greve i det 20. publikum. Et af de vigtigste kriterier for at en indkommet genstand indlemmes i museets permanente samling, er genstandens proveniens. Det vil sige, at vi skal kende genstandens oprindelse og historien om dens brug. Det har betydet væsentligt bedre søgemuligheder og har gjort det muligt at få overblik over de voksende samlinger. Man kan nu se størstedelen af Greve Museums samling på Kulturarvsstyrelsens database Mussam århundrede og om idrætsliv i Greve. Disse dage medførte, at museet fik rigtig mange gode historier, arkivalier, fotos og genstande, der kan hjælpe os videre i arbejdet med udstillingen. Disse tre genstande er alle indsamlet i 2011 som følge af museets indsamling af genstande, der bærer historier om Greve igennem 1900-tallet. Smalfilmskameraet, t-shirt med budskab og medaljen fra Ella Kofoeds danseskole leder tankerne hen på helt forskellige former for aktiviteter, som forskellige borgere brugte deres tid på. 34 35

Diverse administrative afrapporteringer Af fuldmægtig Lone Knudtzen Åbningstider Økonomi I de sidste mange år har vi på museet haft åbent tirsdag, en opgørelse af egenkapitalen. Da Greve Museum er en Museets basisøkonomi bestod i 2011 af følgende beløb: Vi har hos Kulturarvsstyrelsen endvidere i løbet af 2011 onsdag, torsdag og fredag fra kl. 11 til kl. 15 samt søn- kommunal institution, som ikke selvstændigt ejer byg- fået tilsagn om tilskud til nogle forskellige projekter, hvor dag fra kl. 11 til kl. 17. I disse uger har vi således åbent ninger eller i øvrigt har nogen form for formue eller gæld, Kommunalt tilskud kr. 3.281.975 en del af udgifterne til nogle af projekterne er afholdt i 22 timer. Den 2. onsdag i måneden har vi desuden i de er det ikke muligt at udarbejde balance. Statstilskud kr. 2.005.200 2011, men hvor pengene først kommer til udbetaling i seneste år haft åbent fra kl. 13.30 til kl. 21, så i den ene Overført fra 2010 kr. 809.000 2012 eller 2013. Det drejer sig om følgende projekter: uge om måneden er der åbent 28 timer. Arkivet har Notatet er også gældende for årsregnskabet 2011. åbent onsdag og torsdag fra kl. 13.30 til kl. 17, og det svarer til en åbningstid på 7 timer om ugen. Den 2. ons- Markedsføring I alt kr. 6.096.175 Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt om soldaterfortællinger fra 1. verdenskrig kr. 200.000 dag i måneden har arkivet ligeledes åbent til kl. 21, så Museet har et rigtig godt samarbejde med de lokale Dertil kommer så de beløb, vi har modtaget på baggrund Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt i den ene uge om måneden har arkivet åbent i 11 timer. aviser, og når der er nye udstillinger eller arrangementer, af projektansøgninger, tilskud m.v. om Køge Bugt Planen kr. 500.000 Kontoret kan alle hverdage kontaktes mellem kl. 9 og sendes der pressemeddelelser til Dagbladet, Sydkysten, Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt kl. 14. Skoletjenesten modtager efter forudgående aftale Vestegnen og andre lokale aviser. Afhængig af udstillin- Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt om borgerinddragelse i ny permanent skoleklasser og institutioner i tidsrummet fra kl. 9 til gen/arrangementet er der endvidere sendt pressemed- om web-formidling af hedebosyninger kr. 148.500 udstilling kr. 318.500 kl. 14 tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Der kan ringes delelse til særligt udvalgte medier herunder lands- Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt til skoletjenesten tirsdag, onsdag og torsdag mellem dækkende aviser. Dagbladet har i 2011 bragt 42 presse- om indtastning af indkomstprotokoller kr. 106.000 om lydkompositioner i ny permanent kl. 13 og 15. meddelelser fra museet, Sydkysten har trykt 25, og Fra Kulturministeriet til idrætsprojekt kr. 100.000 udstilling kr. 602.000 Administration Vestegnen fik plads til 14 omtaler. Derudover har vi haft pressemeddelelser i diverse andre blade herunder en I alt kr. 354.500 Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt om undersøgelse af museers brug af Museet har i 2011 opfyldt sine administrative forplig- enkelt i Weekendavisen, og vi har flere gange været i lyd i udstillinger kr. 224.700 telser. Bogføringen af statuskonti har stemt ved de radioen for at fortælle om vores arrangementer. For så vidt angår de to førstnævnte projekter gælder det, Fra Kulturarvsstyrelsen til projekt kvartalsvise afstemninger, og der laves budgetopfølg- at vi har afholdt en stor del af udgifterne i 2010, men på om indsamling af lyde kr. 293.000 ning adskillige gange i løbet af året. Arrangementer og udstillinger fremgår af www.kultunaut. grund af afrapportering sidst på året i 2010 eller i starten dk, og museet er desuden medlem af museumsportalen af året 2011 er indtægten først kommet i 2011. I alt kr. 213.8200 Når der udarbejdes årsregnskab til Kulturarvsstyrelsen, Kulturklik og af VisitDenmark, hvor man kan læse mere skal der laves en balance med opgørelse af aktiver og om Greve Museum. passiver. Da vi jo er et kommunalt museum, der ikke selv ejer bygninger mv., er det ikke muligt at udarbejde en sådan. Vores daværende kontaktperson indenfor økonomi/regnskab i børne- og kulturforvaltningen lavede derfor for år tilbage et notat, som beskrev, at vi ikke har Museet har haft to forelæsningsrækker udbudt i Folkeuniversitetes katalog i 2011, der trykkes i 35.000 eksemplarer. Mange af museets besøgende lægger vejen forbi kiosken, når de har været inde og besigtige udstillingerne. Vi forsøger at have en sortiment, så der både er noget for skolebørnene, der har fået 20 kr. med på tur, og til greveborgeren, der gerne vil have en smuk eller nyttig ting med hjem. mulighed for at udfærdige en balance. Notatet gengives På Greve Museums hjemmeside har 92 borgere tilmeldt hermed: sig vores nyhedsbreve, der sendes ud 8-10 gange om året. I henhold til Bekendtgørelse om regnskab og revision af statsanerkendte museer 2 stk. 4 skal der i forbindel- Skoletjenesten har udsendt et hæfte indeholdende alle se med aflæggelse af årsregnskab 2002 udarbejdes vore undervisningsforløb til alle skolelærere i Greve balance indeholdende opgørelse over omsætnings- og Kommune i alt ca. 600 hæfter. Til skoler udenfor Greve anlægsaktiver samt kort- og langfristet gæld, herunder Kommune er der udsendt i alt ca. 300 hæfter. 36 37

Bygningsvedligeholdelse og større anskaffelser Personale Efter at vi i de senere år har haft forskellige firmaer til kaffe i caféen eller er en tur forbi arkivet. Der har i 2011 Også i 2011 har der været adskillige medarbejdere Studentermedhjælper Jonas Thiesen, at tage sig af pasningen af de grønne arealer udenom været 2.985 individuelle voksne besøgende og 316 børn. tilknyttet museet. Oversigt følger nedenfor: skiftende timeantal museumsbygningerne, blev 2011 året, hvor vi fik lov til selv at ansætte en medarbejder til at varetage denne opgave. Vi har allerede i 2011 set store resultater af, at Der er også rigtig mange, der deltager i de arrangementer, museet laver for både voksne og børnefamilierne i alt 1734 voksne og 561 børn til de 50 arrangementer, Museumsleder Henriette Buus, ingeniør, etnolog, ph.d. Museumsinspektør med særligt ansvar for arkivet, Studentermedhjælper Pernille Niemann, skiftende timeantal museet har ansat en fast person til at tage sig af alle vi har afholdt. Der er jævnligt nogle private grupper, som Morten Mortensen, historiker, ph.d. Studentermedhjælper Kathrine Noes Sørensen, de mange opgaver, der skal løses, hvis arealerne skal fremstå pæne og vedligeholdte, som vi gerne vil have det og som centrum for museets frivillige havelaug. henvender sig for at få en omvisning i museets omvisninger, og i 2011 har vi i alt omvist 183 voksne og 1 barn fordelt på 10 omvisninger. Derudover får skoletjenesten hvert år besøg af mange skoleklasser, som kommer for Museumsinspektør med særligt ansvar for skoletjenesten, Kirsten Egholk, etnolog. Kirsten holdt barsels- og forældreorlov hele 2011 skiftende timeantal Studentermedhjælper Samuel Attas, skiftende timeantal I løbet af året blev der lagt nyt stråtag på en stor del af at modtage dialogbaseret undervisning indenfor emner Forvalter Peter Dich Studentermedhjælper Marie Bennike, Grevegård. Det var et ret omfattende arbejde, men nu hvor det hele er færdigt, er vi meget tilfredse med resultatet. De store kastanjetræer er lidt hårde ved taget, så sidst på året valgte vi at beskære dem, så der ikke er alt som årstidsbestemte traditioner, aktuelle udstillinger, børns arbejde og leg og meget andet. I årets løb har der været 114 skoleklasser på besøg, som har modtaget undervisning, og det var i alt 2583 børn og 241 voksne. AV-formidler Anja Hvidberg, B.A. Kommunikation 25 t/u indtil 1.4. Fuldmægtig Lone Knudtzen, 30 t/u skiftende timeantal Studentermedhjælper Jette Stokholm, skiftende timeantal for mange store grene, der rækker ind over det nye tag. Akustikken i vort nye frokostrum, som vi skrev om i årsberetningen for 2010, er ikke helt optimal, så derfor har vi i 2011 forsøgt os med noget lyddæmpning. Derudover har en enkelt skoleklasse været på besøg på egen hånd, og de var 20 børn og 2 voksne. I arkivet har der i 2011 været 75 personlige forespørgsler og dermed gæster i arkivet. Alle museets tilbud til publikum har i 2011 resulteret i et samlet besøgstal på i alt 8.701 Registrator Kamilla Hjortkjær, cand. mag. i musikvidenskab, 24 t/u. Kamilla holdt forældreorlov i ca. 3 måneder hen over sommeren Formidlingsassistent Helle Ellegaard, lærer, 18,5 t/u Job med løntilskud Jeppe Færch-Jensen, 37 t/u fra 8.2. til 4.9. Job med løntilskud Lasse Bisbjerg Nielsen, 37 t/u fra 1.7. til 29.12. Besøgstal 2010 var noget af et rekordår hvad angår besøgende på personer fordelt på 5220 voksne og 3481børn. Også i 2011 var skoletjenesten desværre ramt af en del Museumsvært Thomas Jørgensen, 28 t/u. Thomas holdt orlov i november og december Tilkaldevagter til museumsværtjobbet: Lis Andersen, Birthe Marie Larsen, Lene Andreæ, Maryann Fay Lertoft og Hanne Wurr museet. Selv om vi selvfølgelig gerne ville kunne sige, at der var stigende besøgstal, så viser erfaringerne, at besøgstallet svinger med godt 1000 besøgende på begge sider af 10.000. I 2010 var det på den gode side, og 2011 blev et år, hvor tallet landede lige så meget på den kedelige side af 10.000, og vi kom ud med et besøgstal på 8701. Det er der rigtig mange grunde til: En reduceret stab af faste medarbejder på grund af orlovs og langvari- afbud fra skolerne. I alt 13 klasser meldte afbud til planlagt undervisning. Personalet i museets skoletjeneste var også ramt af sygdom og måtte aflyse 5 planlagte skolebesøg. På hjemmesiden www.emu.dk en hjemmeside hvor danske museer og science centres undervisningsmateriale kan lægges digitalt har Greve Museum Havemedarbejder Holger J. Christensen, 18,5 t/u fra 1.9. Barselsvikar Louise Ahmt, 37 t/u Projektmedarbejder Bitten Larsen, skiftende timeantal Projektmedarbejder Marie Drost Aakjær, skiftende timeantal Frivillige medarbejdere: Ole Eriksen, Sv. Aage Brun Hansen, Peer Ravn, Lajla og Jørn Rindum, Erling Rydahl, Bennie Jensen, Ingrid Bjerre Jørgensen, Allan Jørgensen, Inge Poulsen, Lizzie Hegerlund, Elin Olesen og Jette Stockholm, Jonna Rasmussen, Per Rasmussen, Hanne Pedersen, Lise Adelgaard, Peter Rosenstand samt Bent Krühlmann ge sygemeldinger, et stort ressourceforbrug til forbere- forskellige materialer præsenteret. Vi kan se, at undervis- delse til kvalitetsvurdering, ekstraordinær belastning som ningsmaterialet er flittigt benyttet, og det er vi selvfølge- følge af udvikling af museumsprojektet på Mosede Fort lig glade for. I det seneste år fra april 2011 til april 2012 jf. indledningen samt konsekvensen af at museets faste har 8.839 personer været inde og kigge på Historien stab er reduceret med en medarbejder pga. besparelser. om gåsen og tilsvarende har 6.360 personer interesseret sig for Allehelgenstraditioner og overtro. 5.897 Museets gæster fordeler sig på individuelle besøgende, har læst om vores juleundervisningsmateriale. Alle tre som går rundt og kigger på udstillingerne, får sig en kop tilbud er down-loaded af 900 personer. 38 39

Bestyrelse Brugerråd Bestyrelsen for Greve Museum bestod i 2011 af 5 I forbindelse med nedsættelse af den professionelle Foreningen arrangerer udflugter, der annonceres i Kamilla Hjortkjær har deltaget i følgende: medlemmer: Formand Bjarne Larsson, næstformand bestyrelse overgik brugerrådet på Greve Museum til at nyhedsbreve og på museets hjemmeside. Der sendes Workshop om museumsregistrering indenfor Lone Rytter Holm, Ib Poulsen, Lone Njor Hulth og blive en selvorganiseret gruppe, der årligt mødes med jævnligt nyhedsbreve til medlemmerne både fra kulturhistorie, Kulturarvsstyrelsen, 5. januar Pernille Beckmann. Tidligere formand for bestyrelsen bestyrelsen for Greve Museum og Kultur- og Fritids- Greve Museum og fra Greve Museums Venner. RUC-MUS-seminar: Forskningsbegreber på spil Jan Laybourn valgte i starten af året af personlige udvalget. Af forskellige årsager har de dog i 2011 ikke i den danske museums- og universitetsverden, årsager at trække sig fra formandsposten og melde mødtes med hverken bestyrelsen for Greve Museum I 2011 har der været følgende bestyrelsesmedlemmer 21. november sig ud af bestyrelsen. eller med Kultur- og Fritidsudvalget. inde over foreningen: Arne Lindahl, Lizzie Hegerlund, Kulturhistorisk årsmøde, 16., 17., 18. november Lise Adelgaard, Ole Pedersen, Allan Jørgensen, Der blev i løbet af året holdt 4 bestyrelsesmøder: I brugerrådet er der repræsentanter for de fire foreninger, Kenneth Bengtsson og Bent Krühlmann. Som supple- Henriette Buus har deltaget i følgende: 25. marts, 12. april, 24. august og 29. november. som har tæt tilknytning til Greve Museum. Fra Greve anter har følgende været tilkoblet foreningen i 2011: Chefseminar, Greve Kommune, 7., 8. april Lokalhistoriske Forening deltager Peder Broager og Inge Jette Stokholm, Lars Hartig, Lizzie Hegerlund, Bent Kulturlederseminar, Greve Kommune, 22., 23. august Bestyrelsen sammensættes med lokale og eksterne Poulsen, fra Greve Museums Venner deltager Lizzie Krühlmann og Jytte Schou. Museumsudredningsmøde, Kulturarvsstyrelsen, repræsentanter, der kan tilføre muaseet kompetencer til at styrke museet til fremtiden blandt andet ved at Hegerlund og Arne Lindahl, fra Mosede Forts Venner deltager Per Breddam og Allan Jørgensen, og fra Kurser, temadage og efteruddannelse 16. marts Nyere Tids Netværksmøde for museer i Hoved- understøtte muligheden for at opnå ekstern støtte Valdemar Forening & Forlag deltager Alfred Jensen. I personalegruppen forsøger vi hvert år at komme på stadsområdet fra fonde. Den ny bestyrelse fungerer som ambassa- Formålet med brugerrådet er både at styrke den lokale besøg hos nogle af de andre spændende museer på Fleksibel Master of Public Governance, Copenhagen dører for museets samlede virke og er samarbejds- forankring og at koordinere foreningernes aktiviteter. Sjælland, så vi får noget fælles input og inspiration. Business School: Kommunikation og Ledelse, parter for museets leder. Greve Museums Venner Der var personaleudflugt for alle medarbejdere til Lejre Museum og Roskilde Museum d. 13. oktober. Reform og Forandring, samt Personligt Udviklingsforløb Lederspejl I forbindelse med at der blev nedsat en professionel Greve Museums Venner er museets støtteforening. Årsmøde, Kultuarvsstyrelsen, 27., 28. april bestyrelse for Greve Museum, blev det i byrådet Foreningen havde knap 130 hustandsmedlemmer i I løbet af efteråret var vi desuden alle sammen på en tur RUC-MUS-seminar: Kulturarv og national identitet, samtidig besluttet, at museet fremover har en 4-årig 2011. Foreningens formål er at samle de mennesker, til Tune for at se en spændende arkæologisk udgravning. 3. februar selvforvaltningsaftale med større frihedsgrader for som interesserer sig for museets arbejde. Medlemmerne Workshop DR/Nationalmuseet bestyrelsen og museet, end aftalestyringen i kommu- bliver inviteret til åbninger, særlige arrangementer på Da det efterhånden var nogle år siden, mange af os nen normalt lægger op til. I den anledning blev der museet og får 10 % rabat på museets egne bøger. havde lært førstehjælp og elementær brandbekæmpel- Helle Ellegaard har deltaget i følgende: i 2011 i byrådet godkendt såvel nye vedtægter som se, valgte vi at lave en fælles kursusdag for alle med- Foredrag om børnekultur, Greve Kommune: en selvforvaltningsaftale for museet. arbejdere d. 5. september. Børn, mediekultur, kreativitet, 17. marts Museumsundervisningsuddannelsen A, ODM, 8 dage Formålet med selvforvaltningsaftalen er at sikre, Morten Mortensen har deltaget i følgende: i efteråret 2011 at den professionelle bestyrelse får et selvstændigt Kursus i Brillanten, Fremtidens udstillingsudvikling Formidlingskonference, Kreativ Metapol: Sådan får aktionsrum, selv om museet fortsat skal være kom- og realisering, 6 dage i foråret 2011 vi kunst og kultur ind i skolen, 21. september munalt forankret. Selvforvaltningsaftalen fastlægger desuden de områder, hvor Greve Museum får Louise Kofod Ahmt har deltaget i følgende: Lone Knudtzen deltog i løbet af året i diverse møder særlige beføjelser, og ansvarsfordelingen mellem Årsmøde i Nyere Tids Netværk, 9. februar for Område-MED for kultur- og fritidsområdet. Greve Museums ledelse, den professionelle bestyrelse og kommunen er ligeledes beskrevet i aftalen. De knap 130 husstande, der i 2011 var medlemmer af Greve Museums Venner, får en særlig invitation til alle museets udstillingsåbninger og andre særlige begivenheder. Her er det en tradition, at museumsværterne i cafeen serverer lækre forfriskninger. 40 41

Udstillinger Særudstillinger Fagligt netværk og faglige medlemskaber Små udstillinger i museets hall og café Elsker elsker ikke Henriette Buus: Morten Mortensen: Januar til april 12. april til 11. september Organisationen af Danske Museer: Forskningsnet- Medlem af Greve Lokalhistoriske Forenings bestyrelse I disse måneder var der mindre udstillinger af forskellig Vælger du efter følelsen eller efter fornuften, når du værket, Chefnetværket Kasserer og bestyrelsesmedlem i Forum for Idræt, art i museets hall og café. Læs mere om dette på muse- vælger en partner? Udstillingen tager udgangspunkt i, Visionsrådet for Museum for Danmark under første Historie og Samfund ets hjemmeside eller i dagspressen. hvordan man i Europa i de sidste 400 år har valgt sin verdenskrig Bestyrelsesmedlem i Bevaringscenter Øst Netværksgruppe for storkøbenhavnske museer Medlem af Natur- og Miljørådet i Greve Kommune Censor på Institut for Idræt, Københavns Univeristet Censor på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk I krigens skygge forsvarsvilje og hverdagsliv ved Tunestillingen under første verdenskrig partner enten efter jord, ejendom og stand, d.v.s. fornuften, eller efter den store passion. Udstillingen handler om kærligheden mellem to voksne og om valget af part- Kulturforum, Greve kommune Universitet Vises indtil d. 13. marts ner før i tiden og op til vore dage. Kærlighedsgaver, Chefforum, Greve kommune Lederforum for Kultur og Fritid, Greve kommune Foredrag udenfor Greve Museum I løbet af første verdenskrig gravede hæren skyttegrave fra Køge Bugt ved Mosede Fort til Roskilde Fjord ved kærlighedens symboler samt musik, breve og billeder om kærligheden kan opleves i udstillingen. Vandreud- Censor på Saxo-instituttet, Københavns Universitet Henriette: 25.1.2011 Foredrag for Roskilde Veddelev. Denne fremskudte fæstningslinje, der fik navn stillingen er produceret af Esbjerg Museum, men inde- Deltager på bestyrelsesmøderne i Greve Museums Museumsforening, 80 tilhørere efter landsbyen Tune, blev omdrejningspunktet for såvel holder også genstande og fotos fra Greve Museums Venner Morten: 16.2.2011 Foredrag på Greve militær aktivitet som politisk diskussion og blev gennem egen samling. Erfa-gruppe: Etiske dilemmaer i forbindelse af Bibliotek, 50 tilhørere flere år den hverdag, som soldater fra hele landet ople- formidling af krig til børn Morten 22.3.2011 Foredrag ved GLF vede i samspil med deres lokale kvarterværter. Udstillin- Netværk for Nyere tid generalforsamling, 45 tilhørere gen handler om, hvordan den danske neutralitet blev Folkeuniversitet København Helle Ellegaard: MID Museumsformidlere i Danmark Børnekulturnetværk i Greve Kommune Netværksgrupper inden for Museumsundervisningsuddannelsen. Morten: 14.3.2011 Gersagerparken 50 tilhørere Morten: 27.4.2011 Nældebjerg Plejecenter 50 tilhørere Henriette: 08.9.2011 Boligpuljen 17 tilhørere Louise: 28.9.2011 Mosede Fort 14 personer opretholdt gennem både militære, handelsmæssige og sociale handlinger og holdninger med udgangspunkt i egnen omkring Tunestillingen. Udstillingen I krigens skygge forsvarsvilje og hverdagsliv ved Tunestillingen under første verdenskrig blev vist frem til midten af marts 2011. Historierne fra denne udstilling bliver grundlaget for den udstilling, der åbner på Mosede Fort i sommeren 2014. Louise Kofod Ahmt: Militærhistorisk Kommission Publikationer Morten Mortensen: Svømmehal på museum. Artikel i årbogen: Idræt og velfærdspolitik. 2011,. s. 113-119. illustreret. 42 43

Særudstillinger Livet i et sommerhus ved Mosede Strand i 1911 Mod nye tider da bonden kom på højskole og Hedebo blev folkeeje Grevegård fra universitetsgård til museum 15. maj til 11. september Permanent udstilling Permanent udstilling I 1909 begyndte brødrene Henry og Vilhelm Jeppesen og været med til at præge udviklingen på en lang Gennem dragter, tekstiler, malerier og et interiør med Stuehuset på Grevegård er indrettet med en typisk hede- at opkøbe grunde langs stranden ved Mosede og Greve. række områder i samfundet. Det gælder f.eks. ud- klunkemøbler fortælles om det danske landbosamfunds bostue fra første halvdel af 1800-tallet og en bondestue Her byggede de med tiden sommerhuse til sig selv og viklingen af den måde, vi taler og tænker sundhed udvikling fra 1849 til 1915. I udstillingen indgår en række fra begyndelsen af 1900-tallet og viser dermed den deres ansatte. Henry og Vilhelm Jeppesen ejede i fælles- på samt vores opfattelse af køn. Idræt fylder ligele- hedebotekstiler, der beskriver hvidsyningens historie. store forandring, der er sket på egnen i denne periode. skab en listefabrik i København, som de havde arvet fra des meget i medierne både kommunalt, nationalt Desuden vises et køkken fra sidste halvdel af 1800-tallet deres far. Barnebarnet til Henry Jeppesen, keramikeren og internationalt. Udstillingen fortæller mange af de De permanente udstillinger blev både til jul og påske med bl.a. støbejernskomfur. Arkivalier og fotos fra Greve- Lisbeth Skytte Christiansen, er tredjegenerations greve- spændende historier, idrætten i Danmark rummer, pyntet op til årstiden. gård er til rådighed for publikum i den sidste stue. borger og bor i dag i det hus, som hendes bedsteforæl- men sætter også fokus på den store kulturelle be- dre byggede for 100 år siden. Sommerhuset, der hedder tydning, idrætten har haft og stadig har i lokalsam- Klinten, og livet omkring det, rummer en meget spæn- fundet. Sidstnævnte belyses ved idrættens historie dende historie, der har sat sine spor i Greve. Lisbet Skyt- i Greve kommune siden Carlslunde-Carlstrup te Christiansen har arvet en stor mængde fotografier fra Skyttelaug idrætsforening blev stiftet i 1866. Klintens historie og vil i samarbejde med Greve Museum udstille nogle af de smukke fotografier og fortælle den spændende historie, der knytter sig til sommerhuset. Hvad er målet? idræt i Danmark før og nu Julens sange 22. november til 8. januar 2012 I de fleste hjem synges der julesange, når der danses rundt om juletræet. Der synges både salmerne, der skal minde os om julens religiøse budskab, og Udstillingen Hvad var målet? idræt i Danmark før og nu var en udstilling, der skabte debat. Dels var udstillingens temaer fyldt med overraskende vinkler på idrætten, og dels rejste udstillingen debatten om, hvorfor idrætshistorien er en afgørende del af kulturhistorien og dermed et oplagt emne at behandle på et museum. 11. oktober til maj 2012 julesangene, som priser nissen og juletræet. Greve Idrætten i Danmark er mangfoldig og omfattende. Den Museums juleudstilling handler om de kendte jule- spænder fra petanque for seniorer til spektakulær super- sange og julesalmers historie. Da udstillingen hen- ligafodbold med mange penge på spil og en livlig til- vender sig til både børn og voksne, kan hele famili- skuerkultur. Idræt er ligeledes den mest udbredte fritids- en blive klogere på de gamle julesalmer, Peter beskæftigelse i selv den fjerneste afkrog af landet. Fabers Højt fra træets grønne top, MC Einars Gennem de sidste 150 år har idrætten vokset sig stor Jul Det cool og andre juleklassikere. 44 45

Arrangementer Træk af vingeskudte fugle Indsamlingsdag Midsommerkoncert Onsdag d. 12. januar kl. 19 Søndag d. 20. februar kl. 14-16 Søndag d. 19. juni kl. 14 Professor Ning de Coninck-Smith fortæller historien Greve Museum arbejder på en ny permanent udstilling Greve Harmoniorkester holder midsommerkoncert på om nogle af de 100.000 franske, italienske, tyske, om tiden fra 1915-1990. I den anledning inviteres museets gårdsplads. Musikerne vil i lighed med tidlige- engelske og russiske soldater, der i vinteren 1918-19 borgerne til at indlevere fotos (foræring eller til låns), re år præsentere et helt særligt program. efter afslutningen af første verdenskrig kom i transit gennem Danmark. Hun skildrer også den virkning, genstande og arkivalier, der knytter sig til livet i Greve i denne periode. Kærlighedens viser deres tragiske skæbne fik på den danske inden- og udenrigspolitik. Kammermusikeftermiddag Onsdag d. 13. juli kl. 19 Mange nye såvel som gamle sange og viser handler Første verdenskrig og Tunestillingen Søndag d. 20. marts kl. 14 Få en musikalsk oplevelse og hør unge talenter fra Greve om kærligheden i sine forskellige former. Etnolog Marie Drost Aakjær synger folkeviser om kærlighed og for- Søndag d. 16. januar kl. 14 Musikskole spille musik i museets café. småelse. Museumsleder Henriette Buus holder foredrag om, hvordan forsvarslinjen Tunestillingen satte Greveegnen på Danmarkskortet under første verdenskrig. En aften i kærlighedens tegn - omvisning og middag Naturen som risiko Søndag d. 7. august kl. 14 Tunestillingen blev udgangspunktet for såvel en kamp Onsdag d. 13. april kl. 17 Kan vi lære noget af fortidige kulturlandskaber? Arkæo- mellem hæren og regeringen som et midlertidigt hjem- Kom på omvisning i museets nye særudstilling Elsker - log Jeppe Færch-Jensen fortæller om naturkatastrofer sted for tusindvis af soldater fra hele Danmark, som blev indkvarteret på de lokale gårde og huse. Indsamlingsdag elsker ikke og hør om kærlighed gennem tiderne. Denne aften er der også mulighed for at leve af mere end kærlighed og kildevand, da der efterfølgende vil være mulighed for at købe mad i museets café. i forhistorisk tid, og om hvilken indvirkning de havde på datidens mennesker. 500 års kamp for overlevelse I 2011 viste Greve Museum udstillingen Elsker Elsker ikke. Udstillingskonceptet havde vi lånt fra Sydvestjyske Museer og suppleret med museets egne genstande og historier fra Greves borgere. Søndag d. 23. januar kl. 14-16 Idrætten har siden slutningen af 1800-tallet haft stor Det sagde hun også i 1700-tallet Søndag d. 28. august kl. 14 Danmark er formentlig det land i Europa, hvor dialek- Udgravningen ved Tunegård betydning for livet i Greve Kommune. Vær med til at Onsdag d. 11. maj kl. 17.30 terne står svagest. Sprogforsker Ingelise Pedersen Onsdag d. 14. september kl. 19 bevare idrættens historie ved at indlevere fotos (for- Hvordan var kærlighedens spilleregler førhen? Hør med fortæller om danske dialekters historie fra 1500-tallet Arkæologer fra Køge Museum, der har ansvaret for æring eller til låns), genstande og arkivalier, der knytter når historiker Thomas Oldrup fortæller saftige historier til i dag. Hun skildrer, hvilke livsbetingelser dialekterne udgravninger i Greve Kommune, fortæller om udgrav- sig til idrætslivet i Greve Kommune. om sex og samliv i 1700-tallet. har og har haft under skiftende samfundsmæssige, ningen af Tunegård-området. Lær at sy hedebosyning Søndag d. 30. januar, 13. marts og 3. april, Historien om et sommerhus og dets beboere Søndag d. 29. maj kl. 14 sociale og ideologiske forhold. Kursus i hedebosyning Omvisning i idrætsudstilling Søndag d. 6. november kl. 14 alle dage kl. 10-16 Keramikeren Lisbeth Skytte Christiansen vil fortælle Søndag d. 4. september, 2. oktober og 13. november. Museumsinspektør Morten Mortensen viser rundt i ud- Vi udbyder igen kursus i hedebosyning, hvor alle inte- om sine bedste forældre og deres liv i sommerhuset Alle dage kl. 10-16 ved Laila Glienke. stillingen Hvad er målet? idræt i Danmark før og nu, resserede kan være med uanset broderierfaring. Prøv Klinten, som det formede sig for 100 år siden. Greve Museum udbyder et kursus i hedebosyning, med der handler om dansk idrætshistorie. kræfter med det gamle håndværk hedebosyning, som hører til en af de klassiske hvide syninger. Tekstilfor- Ildsjæle fokus på teknikken baldyring. Tilmelding sker via mail til laila@glienke.dk eller på tlf. 23 11 73 05. Syng julen ind fællessang midler Laila Glienke underviser i det gamle håndværk, og der vil dette forår primært være fokus på teknikken Onsdag d. 8. juni kl. 19 Museumsinspektør Morten Mortensen beretter om nogle Omvisning i særudstillingen Elsker elsker ikke Søndag d. 4. december kl. 14 Syng med på julens mange kendte sange. Museums- hvidsøm. Læs mere om kurset på museets hjemme- af Greve kommunes ildsjæle. Han fortæller om, hvor Søndag d. 11. september kl. 14 inspektør Kamilla Hjortkjær vil lede fællessangen og side. Tilmelding sker via mail til laila@glienke.dk eller meget det store engagement i lokalsamfundet har be- Kom på omvisning i museets særudstilling Elsker supplerer også med lidt baggrundsviden om de på tlf. 23 11 73 05. tydet for foreningsliv og politik. elsker ikke og hør om kærlighed gennem tiderne. enkelte sange. 46 47

Arrangementer for børn og familier Forelæsningsrækker Vinterferie for børnefamilier Pandekagebagning over tørveild Forstadsliv i fokus Tirsdag d. 22., onsdag d. 23., torsdag d. 24. Søndag d. 24. juli, tirsdag d. 26. juli og onsdag d. 27. juli. På trods af at parcelhuse er den boligform, som flest Forelæsningsrækken finder sted på følgende onsdage samt fredag d. 25. februar Alle dage kl. 11-14. danskere stifter bekendtskab med i løbet af deres liv, kl. 17-19 på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve Kl. 11-12: Børne- og familiefortælling i museets Prøv tørveæltning og tørvestøbning sammen med er denne del af forstædernes boliger sjældent i fokus. i foråret 2011: Kl. 12-14.30: gamle stuehus. Vi fremstiller gammeldags fastelavnsris og ser film om fastelavn. Fastelavn for hele familien etnologen Carsten Hess. Når vi har lagt tørven til tørring, fyrer vi op i et gammelt komfur og bager pandekager. Sigurd Dragedræber en fæl fortælling Onsdag d. 10. august kl. 14-16 Forskningen har i mange årtier forbigået det liv, som foregik i disse huse og kvarterer, hvor store forventninger skulle opfyldes og nye fællesskaber opbygges. Fokus har mere været på de overordnede planer for udbygningen af forstæderne end på det liv, som de blev ramme Onsdag d. 9. februar. Sociolog Henrik Dahl fortæller ud fra sin bog Den usynlige verden om, hvordan forstadens gode liv usynliggøres. Onsdag d. 23. februar. Antropolog Mark Vacher, adjunkt Søndag d. 6. marts Kl. 14-14.45: Én af Danmarks bedste fortællere, om. De sidste år har adskillige forskere forsøgt at kom- Saxo-instituttet på Københavns Universitet beretter på Kl. 11.30-12: Tøndeslagning på gårdspladsen. Annemarie Krarup, tager dig me bag om livet i forstaden. De har set på, hvordan fa- baggrund af sin undersøgelse Et hjem er noget, man gør. Kl. 12-13: Kl. 13-15: Gammeldags fastelavnskonkurrencer. Værksted, hvor vi laver fastelavnsris med pynt fra gamle dage. Påskeomvisning og værksted Palmesøndag d. 17. april med ind i den dramatiske sagn-fortælling om Sigurd Dragedræber. Kl. 15-16: Fortælleworkshop for ti børn i alderen 8-12 år. Kartoffelferie for hele familien milierne formede et liv i deres nye kvarter. For nogle tilflyttere blev drømmen om livet på landet forenet med et liv i en helt ny parcelhuskultur. For andre blev forstaden ramme om et rigt fritidsliv. Hver familie skabte et hjem i det nye hus med have, og det liv har i dag vist sig at have haft så mange kvaliteter, at den unge generation Onsdag d. 9. marts. Antropolog Inger Sjørslev, lektor på Institut for Antropologi fortæller om sin undersøgelse af livet i de eksotiske parcelhuse. Onsdag d. 23. marts. Historiker Johannes Nørregaard Frandsen, institut for Litteratur, Kultur og Medier på Kl. 11-12: Omvisning datidens påske- Søndag d. 16., tirsdag d. 18., onsdag d. 19 flytter tilbage, når de selv stifter familie. I denne forelæs- Syddansk Universitet skildrer forstæderne som den og forårstraditioner. samt torsdag d. 20. oktober. ningsrække vil fire forskere fortælle om deres studier lokale landsby. Kl. 12-15: Farvning af påskeæg samt Kl. 11-11.45: Kom og hør hvordan det var at være af forstadens parcelhuse og det liv, der viste sig. gammeldags gækkebrevsklip. barn for 100 år siden, da efterårsferien Elsker elsker ikke Kl. 12-14.30: blev kaldt for kartoffelferien. Kartoffelværksted. Et af årets sommerferietilbud til Greves børn var pandekagebagning over tørveild. Det var et populært arrangement. Søndag d. 8. maj Kl. 11-12: Familieomvisning i museets særudstilling En (u)hyggelig dag Elsker elsker ikke om kærlighed gennem tiderne. Søndag d. 30. oktober kl. 11-14.30 Kl. 11-11.45: Kom og hør hvorfor vi fejrer allehelgen og halloween. Kl. 12-14.30: Værksted hvor vi laver gammeldags Kl. 12-14.30: Prøv-selv-værksted med spøgelses- bindebreve og kærlighedskort. masker og uhyggelige lygter. Børneteater om de nordiske guder Juleomvisning og juleværksted Fredag d. 1. juli kl. 11.15-12.15 Søndag 11. december kl. 11-14.30 Det Fortællende Teater tager os tilbage til vikingetiden Kl. 11-11.45: Omvisning for børnefamilier i udstillingen med forestillingen I guder om guderne fra den nordiske Julens sange. mytologi. Tilmelding senest d. 29. juni. Kl. 12-14.30: Juleklip og bagning af brunkager 48 49

Dansk idrætshistorie Idræt har historisk haft stor betydning for en lang række områder af vores liv i Danmark. Vores forståelse af folkesundhed og udviklingen af den måde, vi taler og tænker sundhed på, kan ikke forstås uden at medtænke idrætten. Opfattelsen af køn, hvad der er maskulint og feminint, er også nært forbundet med idrætten og dens historie. Ligeledes har idrætten været et vigtigt redskab for den velfærdspolitik, der er blevet ført og stadig føres i kommunerne. I idrættens organisering afspejles fundamentale kultur- og holdningsmæssige forhold i det danske samfund, der har rødder i relationen mellem land og by. Endelig er der forholdet mellem idræt og politik det er også en meget interessant historie. Forelæsningsrækken vil sætte fokus på nogle af de vigtigste af disse områder, når fem forskere fortæller om deres studier inden for idrætshistorie. Forelæsningsrækken finder sted på følgende onsdage kl. 17-18.45 på Greve Museum. Tilmelding via Folkeuniversitet i København. Onsdag d. 12. oktober. Kvindeidrættens historie, Else Trangbæk, professor, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Onsdag d. 26. oktober. Idræt som kommunal velfærd, Morten Mortensen, museumsinspektør, Greve Museum. Onsdag d. 9. november. Hvorledes idræt blev til folkesundhed, Jørn Hansen, lektor, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Onsdag d. 30. november. Idræt og politik 1940-45, Hans Bonde, professor, Institut for Idræt, Københavns Universitet. Onsdag d. 14. december. Foreningsidrættens udvikling og udfordringer, Bjarne Ibsen, professor, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet. Forelæsningsrækken blev desværre aflyst, men vi afholdt foredragene med Bjarne Ibsen, Else Trangbæk og Jørn Hansen. 50