Greve Museum Årsberetning Greve Museum. Greve Kommune. Greve Museum. Årsberetning

Greve Museum Greve Kommune Greve Museum Årsberetning 2011 IV

Indhold 2 Indledning 4 Ildsjæle og lokalsamfund 7 Klinten fortællinger omkring et hus 10 Det lokalhistoriske engagement 13 Et flygel med historie 14 Hvad er målet med idrætshistorien? 17 Hverdagsliv i krigens skygge 18 Fastelavn på hedeboegnen 21 Julens sange 23 Kartoffelferie på Grevegård 25 En teateroplevelse ud over det sædvanlige 26 Lyden af Greve 29 Kvalitetsvurdering 2011 34 Indsamling på 34 Greve Museum 36 Diverse administrative afrapporteringer 43 Udstillinger 46 Arrangementer Greve Museum Beretningen er redigeret af museumsleder Henriette Buus og fuldmægtig Lone Knudtzen Layout Mette Secher Tryk Hjort & Mikkelsen 1

Indledning Var det en hård kamp sådan stiller journalister ofte Greve Museum bruger også meget tid på at få lavet alt Når jeg fremhæver en nedgang i besøgstallet, handler hver tid påberåbe os en aktie i rigtig mange skolebørns spørgsmål efter en sportskamp og svaret er lige så det forberedende arbejde, der skal til, før vi kan åbne det ikke om, at besøgstallet er det vigtigste mål for, indsigt i den lokale og nationale kulturhistorie, der er en ofte: Ja, det var en hård kamp men vi vandt. Der første del af et museum for Danmark under første hvilken værdi museet skaber for kommunen og for del af den ballast, som børn og unge har med sig videre. smiles, og så går verden videre. Sådan har 2011 været verdenskrig i 2014. Der skal foreligge tilladelser fra resten af landet. Museets udstillinger og øvrige aktivi- Vi ved, at jo tættere samarbejde vi har med lærerne, jo på Greve Museum. Vi vandt en absolut tilfredsstillende fredningsmyndigheder, projekteres, besluttes og igang- teter bygger på såvel vores samlinger som på den mere betydning har vores tilbud til skolerne såvel for kvalitetsvurdering af Kulturarvsstyrelsen, vi udviklede sættes bygningsrenovering og tænkes på sikkerhed. forskning, der sætter vores samlinger i spil med den lærerne som for eleverne. under vanskelige vilkår uden tvivl årets bedste idræts- Dertil kommer alle de museumstekniske og publikums- lokale og nationale historie ud fra de perspektiver, historiske udstilling. Vi vandt tre store projekter om lyd rettede installationer, som er nødvendige. Samtidig skal som museet særligt har fokus på. Vi kan principielt Vi tror også på, at Greve Kommunes politikere og forvalt- i kulturhistoriske udstilling i kampen om de statslige der skaffes penge til det hele gennem fundraising og godt lave en udstilling, der kun ses af få, og så kalde ningerne ser værdien i Greve Museum på mange fronter. puljemidler. 2011 var også året, hvor vi vandt en fuld- hele det kulturhistoriske indhold skal omsættes, så det en succes. Gennem udviklingen af udstillingen For os bliver Greve kommune mere og mere interessant, tallig professionel bestyrelse, en firårig selvforvalt- mange mennesker kan få den oplevelse, som de for- skabes sammenhæng mellem alle museets søjler. hver gang vi dykker ned i et område af egnens historie. ningsaftale og en havemedarbejder. venter, hvad enten de vil besøge museet for at more Denne sammenhæng fastholder den flygtige udstilling Som en umiddelbar betragtning ser Greve måske ud sig med familie og venner eller fordybe sig og få stof og står tilbage som en varig viden, der kan bygges som resten af Vestegnen og Sydkysten, men lige under Men vi vandt ikke i kampen om publikum og det kan til eftertanke. I dette projekt er der mange interessenter, videre på såvel formidlingsmæssigt som i forhold til overfladen findes det helt særlige for Greve kommune. der findes en række gode forklaringer på. Uanset Kultur- der både skal levere og inddrages. Også dette projekt samlingen. Det er også ofte gennem udstillinger, at vi Hver gang vi fortæller om Greve, fortæller vi en bid af det arvsstyrelsens bestræbelse på at nedsætte belastningen har i slutningen af 2011 fået kamp til stregen gennem får afleveringer af de helt centrale genstande, fotos og særlige, stedet har at byde på. Hver gang vi forsker, ved en kvalitetsvurdering, så beslaglægger et 360 gra- en række taklinger, vi ikke lige havde kunnet forudsige. arkivalier uafhængig af udstillingens publikumssucces. handler det om at sætte dette særlige i relation til den ders eftersyn mange ressourcer, hvis anledningen til at Men da museet bedst kan lide at spille offensivt frem Men vi vil ikke lægge skjul på, at besøgstallet både til nationale kulturhistorie. Vi er med til at sætte Greve på se museet efter i alle kroge tages alvorligt. Og det valgte for defensivt, er vi i gang med at reorganisere ressour- en særlig udstilling og på museet som sådan betyder landkortet ved at fremdrage de særlige bidrag som Greve vi at gøre selvom 2011 var et år, hvor Greve Museums cerne. meget for museets medarbejdere. Det har stor betydning egnen har leveret til det øvrige Danmark, men også ved ressourcemæssigt var under stort pres. I 2011 blev for os og vores engagement, at det, vil laver, er værdi- at være en levende og synlig kultur- kampene nemlig spillet uden en række nøglespillere, Dette er ikke skrevet for at klynke. Som sagt vandt fuldt for et bredt udsnit af borgerne. institution i dag. idet flere faste medarbejdere var væk på langvarige vi de store kampe, men sejrene kom ikke af sig selv og orlovs og sygemeldinger. Samtidig var det året, hvor vi de havde en række omkostninger blandt andet i form af Alle Greve Museums medarbejdere har noget på sinde Vi håber, at denne årsberetning vil understøtte vores i foråret måtte sige farvel til en medarbejder på grund et utilfredsstillende besøgstal og belastede medarbejde- og tror på, at de har meget at tilbyde, som skaber værdi og Kulturarvsstyrelsen opfattelse af Greve Museum som af besparelser og dermed indskrænke et område af re. Der var bare ikke overskud til at lave den nødvendige for borgerne lokalt og nationalt. Vi er heller ikke i tvivl et veldrevet museum med høje standarder, der arbejder museets virksomhed. markedsføring, selv om det er en integreret aktivitet om, at museet bidrager til bevarelse og formidling af målrettet på en fortsat professionel og kvalitativ udvikling i hverdagen hos alle medarbejdere. Men det kræver den fysiske kulturarv ude i landskabet i vores sam- af museet. Vores holdning er, at hvis man ikke spiller Få faste medarbejdere måtte med hjælp fra vikarer og noget ekstra at få taget alle de kontakter, der er nød- arbejde med kommunens planlæggere. Og vi vil til en med, kan man ikke vinde, så vi forsøger at spille med midlertidigt tilknyttede medarbejdere forsøge at dække vendige, og have overskud til at sælge alt det, vi har på mange baner uden at tabe fokus. hele banen. Og vi kom igennem, endda selvom der un- at tilbyde og bruge den feedback, som vi modtager. dervejs kom uventede benspænd. Således blev arbejdet Vi tror stadig på, at den enkelte medarbejder skal have God læselyst med årets store forskningsbaserede kulturhistoriske ansvar for den daglige markedsføring, men vi erkender Henriette Buus udstilling: Hvad er målet? Idrætshistorie før og nu også, at der i disse år bliver større og større behov for Leder af Greve Museum alvorligt generet af vandskader hos flere af de steder, at have personaleressourcer, som har markedsføring der havde givet os lovning på at måtte låne film, fotos som sit ansvarsområde og som samler alle de gode og genstande. Dermed blev det hele forsinket, hvilket historier og får dem ud over rampen. Det bliver en af betød, at der måtte sadles om lige før finalen. de særlige udfordringer i 2012. 2 3

Ildsjæle og lokalsamfund Valdemar Mortensen var i første halvdel af 1900-tallet et vigtigt omdrejningspunkt i lokalsamfundet i Karlslunde. Især lokalhistorien bankede hans hjerte for. Af museumsinspektør Morten Mortensen Stort personligt engagement Hvad er en ildsjæl? Valdemar Mortensen, førstelærer i Karlslunde Hvordan mon Greve kommune ville se ud, hvis der aldrig Slår man ordet op i et leksikon står der: En ildsjæl er I august 1927 blev der afholdt en stor fest i Karlslunde. lem af bestyrelsen. Han skrev også den første historie- havde eksisteret en eneste ildsjæl indenfor kommune- en person, som - ofte ulønnet - arbejder begejstret og Aviserne skrev udførligt om festen, hvem der havde bog på egnen, da han i 1939 udgav bogen Karlslunde grænsen? Hvad nu, hvis borgere med et dybt personligt ivrigt for en sag, eller sagt med andre ord en person der deltaget, talerne, og hvad man fik at spise. Anledningen Sogn. Han fik rejst Venderstenen ved Karlslunde engagement indenfor kultur, undervisning, socialt arbej- brænder for en sag. I begrebet ligger der måske også til festen og den megen avisomtale var, at sognets højt Strand i 1925 med inskriptionen Svend Grathe og de, kirke, politik, børns vilkår, lokalhistorie, idræt, natur, en moralsk forpligtelse. Dette mener fx sociologen og respekterede førstelærer, Valdemar Mortensen, i 25 år Radulf slog Venderne ved Kalfslunde 1153. Dertil kom arkitektur, byplanlægning, erhvervsliv osv., af en eller samfundsdebattøren Henrik Dahl, der i et interview i havde været lærer på Karlslunde Skole. I 1902 var den utallige foredrag. anden ukendt årsag ikke var at finde i Greve? Det er Kristeligt Dagblad forklarer, hvad der driver ham. Her unge lærer flyttet til Karlslunde med sin hustru, Kirsten nærmest umuligt at forestille sig. Lad os tage forenings- er det hans far og de gode lærere i barndomsbyen Otto. Her ventede ham en stilling som lærer, kirkesanger Foruden den omfattende forfattervirksomhed var livet som eksempel. Uden ildsjæle havde der sandsyn- Skærbæk, som er forbillederne: For dem var det ideelle og organist. Valdemar Mortensen også medstifter af Roskilde ligvis ikke eksisteret et foreningsliv i Greve. Og uden et liv ikke privatlivet, punktum. Man har også pligt til at Museum, på skolen skabte han en stor naturhistorisk foreningsliv er det tvivlsomt, om der nogensinde var engagere sig i det offentlige liv på den måde, man kan. Hele jubilæumsdagen blev Valdemar Mortensen fejret samling, ligesom han også var bibliotekar for sogne- blevet oprettet et biblioteksvæsen eller bygget idræts- Ordentlige mennesker engagerer sig. 1 grundigt. Dagen begyndte med en sammenkomst for biblioteket og i en årrække amtets repræsentant i anlæg. Med den oprindelige natur ville det sandsynligvis også stå ringe til, fordi der ikke havde været en natur- Hvad har en ildsjæl brug for? de nærmeste 80 mennesker på skolen. Her var medlemmer fra sognerådet, skolekommissionen, menigheds- Foreningen af Danmarks Folkebogsamlinger. Desuden var han medlem af værgerådet, formand for den lokale fredningsforening til at beskytte den. Vi havde heller ikke For det meste opfattes ildsjæle som personer, der kan rådet, oldermanden, naboer, repræsentanter for om- afdeling af Det Blå Kors og repræsentant for Karlslunde fået etableret børnehaver allerede i 1960 erne, hvis ikke bryde grænser og overvinde modstand, men det er også gangsvennerne og mange flere mødt op. Der blev holdt Fordragsforening. Endelig var Valdemar Mortensen en en gruppe engagerede borgere havde taget initiativ der- nødvendigt, at de får plads til det - at det omgivende taler og uddelt gaver. Af skolebørnene fik Valdemar skattet festarrangør, og han var også ganske ferm til til. En overvældende del af de såkaldte velfærdsgoder, samfund giver ildsjælene mulighed for at udfolde sig. Mortensen en sølvopsats, menighedsrådet forærede at skrive sange og digte. som vi i dag tager for givet, ville ikke eksistere, og uden Disse vækstbetingelser ser det danske samfund med sit ham en sølvknappet spadserestok, sognerådet gav et aktivt foreningsliv befolket med ildsjæle ville Greve høje tillidsniveau og forholdsvis store decentralisering ham en jubilæumsske og ungdomsforeningen en sølv- Valdemar Mortensen døde i 1957. Kommune ikke kunne prale af de mange velfærdsydel- de sidste 100 år ud til at have givet sine ildsjæle - især vase - for blot at nævne nogle af de mange gaver. ser, der eksisterer i dag. i lokalsamfundene. Ildsjæle er blevet forbundet med positive værdier: Tillid mellem mennesker (samfunds- Om aftenen mødtes man kl. 18.30 til den store fest i Uden ildsjæle og et aktivt foreningsliv ville det, som videnskaben kalder det social kapital ), frivillighed, forsamlingshuset Enighedslyst, hvor 150 gæster fik vi med et fint ord kalder et civilsamfund, heller ikke eksistere. Og det er i civilsamfundets samspil med det offentlige, at vi skal finde svaret på den dynamik, som har drevet udviklingen frem i Greve. Uden ildsjæle til at kæmpe og arbejde for deres sager var fornyelse nærdemokrati og medbestemmelse. For et lokalsamfund som Greve, der i tiden efter 1950 oplevede en meget kraftig udvikling, har ildsjælene haft en stor betydning. Nogle ildsjæle i Greve flæskesteg. Her sagde præsten, Herling, bl.a. i sin tale om Valdemar Mortensen: En sjælden kombination af klar fremstillingsevne og utrættelig dygtig forskertrang. Hans arbejdskraft er kommet sognet til gode. Johannes Hansen tilhørte en generation senere end Valdemar Mortensen. Hans interesse var idrætten. Fra slutningen af 1930erne og frem til midten af 1980erne prægede han Tune Idrætsforening. og fremskridt formentlig foregået i et helt andet tempo. Der har naturligvis været mange ildsjæle i Greve Kom- Jubilæumsfesten viste det store netværk, som ildsjælen Ildsjælene var ikke i modsætning eller i opposition til det mune, som har virket indenfor en lang række områder og på mange forskellige niveauer. Der er på den ene side Valdemar Mortensen var en del af. Han fortsatte sit virke som lærer, organist og korsanger indtil 1935, og gennem Johannes Nicolaj Hansen offentlige eller de kommunale myndigheder. Ofte virkede både tale om dedikerede lokalpolitikere og forenings- de mange år nåede han at sætte sit præg på en lang Traditioner betød meget for Johannes Nicolaj Hansen. de med deres store engagement både indenfor for- formænd og på den anden side om almindelige frivillige række områder af livet i Karlslunde. Her skal blot omta- Han voksede op i et hjem, hvor det hørte med, at man eningslivet og det offentlige. De stod så at sige med et i foreningerne, som har brugt utallige timer på deres les nogle af hans virkefelter: Valdemar Mortensens store deltog i frivilligt arbejde og det lokale fællesskab. Han ben i begge lejre og kunne sagtens havde flere kasketter sag. Her skal omtales to af dem. interesse for historie satte ham i gang med at forske i blev født den 4. december 1914 på en lille gård i Vin- på. Der var nemlig for dem ikke tale om et modsæt- Karlslunde sogns historie. Han skrev bl.a. bøger om dinge Mark ikke langt fra Tunestillingen. Hans forældre ningsforhold, det var sagen og substansen i denne, Karlslunde skoles historie, Tune herreds provstis historie, var meget aktive i byens foreningsliv, ligesom højsko- de kæmpede for. Karlslunde kirkes historie samt mange artikler i Køben- leideen stod familien nær. Moderen var med til at starte havns Amts Historiske Årbog, hvor han også var med- husholdningsforeningen, ligesom hun var formand for 4 1 Kristeligt Dagblad, 27. maj 2011 5

Klinten fortællinger omkring et hus Af Lisbeth Skytte Christiansen og museumsleder Henriette Buus Fotoudstilling Familien Jeppsen Solide håndværkstraditioner amtets venstrekvinder. Johannes Hansens bedstefar foreningen for Venstre, medlem af sognerådet i Tune, I sommeren 2011 viste Greve Museum en udstilling Henry Christian Jeppesen, der i 1911 opførte Klinten var veteran fra krigen i 1864, og flere af hans mostre formand for Hesteforsikringen, formand for Gødningsfor- med ovenstående titel. Den fortalte i ord og billeder som sommerhus, var glarmester, forgylder og listefabri- blev gift med soldater fra Tunestillingen. eningen, formand for Allerhøj Mejeri, formand for Kvæg- historien om familien Jeppesen og huset Klinten, som kant. Hans far havde i 1865 grundlagt en virksomhed i avlsforeningen og Foderstofforeningen. Han var også de opførte i 1911 ved Mosede strand. Huset eksisterer det indre København, der i 1880 blev flyttet ud på Nørre- Familien flyttede til Tune i 1920, hvor hans far overtog medlem af amtsrådet, og her var han formand for under- stadig og har adresse på Niels Pedersensvej 9a. Ud- bro. De lister til billedrammer, han fremstillede, var mo- Nordgården, der var hans fødegård. Gården lå ved visningsudvalget og kulturudvalget samt medlem af so- stillingen viste udvalgte billeder fra en meget stor foto- derne og enkle. Da efterspørgslen efter forgyldte rammer kirken og skolen. I skolen lærte Johannes Hansen, cialudvalget. Johannes Hansen kom i ledelsen af DLG, samling, der i generationer har været i familiens eje. var stor, gik forretningen godt. hvad et kristent liv var: Ærlighed, redelighed og næste- Topsikring, Øststifternes Brandforsikring, Landsudvalget Lisbeth Skytte Christiansen, som er tredje generation kærlighed. I skolen blev han stærkt inspireret af en for kvæg, De Østlige Øers Kvægavlsarbejde og var ende- i familien Jeppesen og bosiddende i Klinten, besøgte Wilhelm Jeppesen var Henrys lillebror og ligeledes anden af sognets ildsjæle, lærer Nøhr, som var lærer lig også dommer ved dyrskuer. Johannes Hansens stør- i 2010 Greve Museum og fortalte historien om Klinten. glarmester. Det var ham, der red ned langs Køge Bugt i 40 år. Nøhr begyndte at undervise i sløjd, han åbnede ste udfordring var uden sammenligning hans år som Sog- Hun tilbød at bidrage med såvel historier som en unik for at finde den bedste badestrand og købe en grund et bibliotek, var radikal og satte sine spor i sognet. nerådsformand (fra 1962), hvor han stod midt i den vold- fotosamling om dette helt særlige og betydningsfulde til sig selv og sin bror. Wilhelm erhvervede sig en strand- somme udvikling, der i disse år fandt sted i Tune. Han hus i Greve. På museet var vi klar over, at dette var en grund ved Jerismosevej, hvor han i 1909 byggede et Som de fleste børn dengang hjalp Johannes Hansen til opnåede at blive Greve Kommunes første borgmester historie, som havde almen interesse for Greves borgere, hus ved stranden, der hvor Greve Badehotel senere blev på gården, og da han efter konfirmationen i 1929 gik ud i 3 måneder i 1970, og han sad i det nye byråd i fire år. og aftalte med Lisbeth Skytte Christiansen, at vi gerne opført. Henry købte et stykke af stranden for enden af af skolen, arbejdede han fra kl. 5 om morgenen til kl. 6 ville samarbejde om en fotoudstilling. For at fastholde Mosedevej. om aftenen. Den sparsomme fritid blev tilbragt i aften- Selv om Johannes Hansen lod sig pensionere i 1985, en del af denne historie gengiver vi her udvalgte dele skolen og i Tune Idrætsforening med gymnastik og kunne den gamle ildsjæl ikke holde sig helt væk fra for- af historien i årsberetningen. håndbold. Et højskoleophold på Askov Højskole i 1933 eningsarbejdet, og han engagerede sig i Lions klub i fik stor betydning for hans engagement i foreningslivet Tune, Greve Lokalhistoriske Forening og i Tune pensio- Fotosamlingen består af otte fotoalbums af forskellig og det politiske liv. Johannes Hansen nåede også at nist forening. størrelse, og hertil kommer ca. 40 glasplader negativer være elev på Tune Landbrugsskole og Ollerup Gym- og 110 celluloid negativer, hvilket giver en samling på nastikhøjskole. I Ollerup tog han delingsføreruddannel- I sine erindringer skriver Johannes Hansen, at hans ca. 700 fotooptagelser. I udstillingen blev vist 40 foto- sen, som kom ham til megen gavn senere i Tune. Ud- motiv for sit virke var at gøre noget godt for lokalsam- grafier, hvoraf enkelte vises i denne artikel. dannelsen, der var en slags uddannelse i at være frivillig fundet. Han døde i 2006. leder, har haft stor betydning for det frivillige arbejde i de folkelige idrætsforeninger landet over. I 1937 blev Betydning for lokalsamfundet Johannes Hansen fodermester på Nordgården og kom Valdemar Mortensen og Johannes Hansen var to ild- i bestyrelsen for Tune Idrætsforening (TIF). Nu begyndte sjæle, som kom til at betyde uendeligt meget for deres et livslangt engagement i TIF og idrætslivet i Tune, hvor lokalsamfund i henholdsvis Karlslunde og Tune. De satte han deltog ivrigt i foreningens aktiviteter: Gymnastik, en udvikling i gang både på det politiske og kulturelle foredragsaftener, folkedans og fester. Han nåede både plan og var med i de store kommunale beslutninger og at være kasserer og formand for TIF, og det var også blandt græsrødderne. For dem var det ikke afgørende, i foreningen, han mødte sin kone, Birte, i 1942. om de virkede indenfor det offentlige (kommunen) eller i foreningslivet (civilsamfundet), men derimod at de gjor- Det vil være for omfattende at komme ind på alle de til- de en forskel i de sager, de engagerede sig i. De var lidshverv, Johannes Hansen bestred, inden han lod sig ildsjæle, der med deres energi og engagement prægede pensionere i 1985, men her kan nævnes nogle af dem: og forandrede deres omgivelser, og skal vi i dag forstå Han var snefoged, opkræver for Brandkassen, i bestyrel- Karlslundes og Tunes historie, skal vi også forstå disse sen for Brugsen, Kontrolforeningen, Venstre, Vælger- ildsjæles betydning. 6 7

Henry var gift med Mary Jeppesen, og de havde på dette tidspunkt fire børn. Med plejebørn, søskende, kusiner og fætre, var det en anseelig flok børn og voksne, der ferierede på Klinten hvert år. Robert Peters var Klintens arkitekt. Han var glarmester og designer på listefabrikken, og hans hustru Ane var Marys søster. Valborg Niiendam var Henrys og Wilhelms lillesøster. Hun var blevet enke med de to døtre Elna og Gudrun i 1908. Da Valborg døde i 1916 tog Mary og Henry sig af hendes piger. I modsætning til andre opkøbere af strandgrunde i området, som eksempelvis brødrene Bonne, var brødrene Jeppesen ikke jordspekulanter. Henry ejede 30 tønder land og plantede en æbleplantage langs Mosedevej, og det var hans børn og ansatte, der i første omgang fik de fleste af grundene langs stranden. Flere vejnavne i Greve refererer til familien, der også var kendt som Jepperne. Således er H.C. Jeppesens Vej opkaldt efter Henry og As gers Vej og Birgits Vej efter to af børnene. Mary Jeppesen Socialt engagement, vegetarisme og spiritualitet Henry Jeppesens 17 år yngre hustru, Mary Elisabeth, kom fra fattige kår. Måske var det derfor, at hun havde et stort socialt engagement, for ud over at tage sig af sine slægtninge tog hun hver sommer 10 børn ud på Klinten, som hun selv var inde og samle op i Københavns Gyder, som det beskrives i en af avisartiklerne om hende. Senere, efter Henrys død i 1931, steg antallet af feriebørn til det dob belte, og hun var også med til at iværksætte aktiviteter for unge og voksne. Det skulle medvirke til at løse det store arbejdsløshedsproblem, der herskede i tiden. I 1940 erne var der busser fyldt med børn, der kom ud og fik frisk luft og badede. De spiste på Klinten, inden de kørte hjem igen om aftenen. Mary Jeppesen begyndte også at agitere for en sundere vegetarisk livsførelse, som hun mente kunne være med til at bane vejen for næstekærlighedens udbredelse på jorden og hykleriets afskaffelse.klinten blev i 1930 erne og 1940 erne samlingspunkt for fritænkere, kunstnere 2, teosoffer og andre af tidens åndeligt søgende, og både her og i Marys villa på Nørrebro var der i perioder privat hjemløseasyl. Marys livssyn var så stærkt afvigende fra det normale, syntes man, at det lykkedes de tre ældste børn at få umyndiggjort deres mor i formue retlig henseende. Med venners hjælp blev umyndiggørelsen senere delvist ophævet, men Mary Jeppesens plan om at udbygge Klinten, så huset kunne rumme en spisesal med plads til 100, fik hun ikke lov til at realisere. Wilhelm Jeppesen Eventyrer, guldgraver og blændende fortæller I sin ungdom var Wilhelm guldgraver i Alaska, og oplevelserne fra de 10 år, hvor han rejste rundt som eventyrer i Amerika, underholdt han alle med resten af sit liv. Det var i New York, han traf sin jødiske hustru Martha Menzel. Hun var otte år gammel, da han boede på hendes moders pensionat på 16. gade. Han lovede at gifte sig med hende og tage hende med til Danmark, når hun fyldte 18, hvis hun blev en lige så dygtig kok som sin mor, og det blev hun. Øverst: Sommerhuset Klinten blev opført ved Greve Strand i 1911 og var således et af de første store sommerhuse i området. I første halvdel af 1900-tallet blev huset ramme for såvel den store familie som københavnske kunstnere og fattige feriebørn. Nederst: Greve-egnen har en helt særlig sommerhistorie. Tidligt i 1900-tallet købte københavnske fabrikanter og andre, der var kommet til penge, grunde langs Greve-egnens strande og opførte store sommerhuse. Klinten, som ses på fotografiet, var et af dem og er stadig fuldt bevaret. I Danmark delte Wilhelm og Martha tiden mellem glarmesterforretningen i Smallegade og Greve Strand. Wilhelm drømte om at blive landmand og købte det lille husmandssted Rønnebo på Jerismosevej. Huset kaldtes senere Pjaltenborg og rummede en kunstnerkoloni. Ud over det store hus ved vandet, som i dag er forsvundet, opførte han en lille pavillon i kinesisk stil nede ved stranden (den nedbrændte i 1968). Villa Yukon, som endnu i dag ligger på Jerismosevej, byggede han i 1921. Engang var Klinten et sted, der havde betydning for mange mennesker, og der er skrevet flere artikler og bøger om Mary Jeppesen og hendes engagement. Farvel til Gods og Guld. Artikel i Social-Demokraten, Hjemmet Søndag, 22.02.1942. Du kan ikke tage det med dig. Artikel i Billed-Bladet, 07.02.1939. Et Forsøg paa at udrede Sandheden om Fru Mary Jeppesens Umyndiggørelse. Artikelsamling udgivet af hendes venner, maj 1932. Under Formynderskab, København 1936. Kan Døden Overvindes? Marx Jantsen med et supplement af Mary Jeppesen, København 1938. Mary Jeppesen En Dokumentation, udgivet af Klintens Venner. Strubes Forlag, København 1943. Livets Rigdom. Mary Jeppesen, København 1944. 2 I sommeren 2012 åbner Greve Museum en kunstudstilling, hvor værker med lokale motiver malet af kunstnere, som indgik i den kunstnerkoloni, 8 som familien Jeppesens skabte rum for. 9

Det lokalhistoriske engagement Af museumsinspektør Morten Mortensen Kollektiv hukommelse I Greves Lokalhistoriske Arkiv og på Greve Museum den. Som kommunens øverste embedsmand var han ynder vi at betragte os som kommunens kollektive hu- med til grundlæggende at forvandle det gamle lokal- kommelse. Det er her, at kilderne til kommunens historie samfund, og som den lokalhistorisk dybt engagerede opbevares under sikre forhold, og det er her, borgerne borger ville han gerne bevare egnens kulturhistorie. kan komme, hvis de ønsker viden om deres lokalsam- Han var af den overbevisning, at midt i alt det nye, fund. Men det kunne ikke lade sig gøre uden Greves som fandt sted i de år, var det altafgørende, at Greve mange frivillige og engagerede lokalhistoriske borgere. fik sine historiske rødder og identitet med ind i frem- Interessen for Greve Kommunes historie er ganske stor, tiden. Derfor blev det Hugo Aarslevs mål, at kommu- hvilket kommer til udtryk på mange måder. Men først nens kollektive hukommelse fik et sted at være. Da lidt historie om museets og lokalarkivets tilblivelse. han i 1973 fratrådte sin stilling som kommunaldirektør Hugo Aarslev Nielsen ved Greve Kommune, fik han gennemført, at der blev oprettet at lokalhistorisk arkiv, der fik til huse i det Da den daværende Greve-Kildebrønde sognekommune gamle rådhus, der nu var blevet til medborgerhus. Her i 1937 ansatte den 31 årige Hugo Aarslev-Nielsen som blev der ansat en arkivar, som sammen med en række kommunesekretær, var det et rigtig godt valg for sogne- frivillige lokalhistorisk interesserede borgere stod for kommunen og ikke mindst for lokalhistorien. Hugo indsamling og registrering af kommunens historiske Aarslev, som han snart blev kaldt af borgerne i Greve- kilder og fotografier. Samtidig oprettede kommunen Kildebrønde, var født i Jylland men voksede op i Refs- en fond, Hugo Aarslev-Nielsens Fond, hvis formue mosegården i Mosede. Han gik i Mosede landsbyskole blev anbragt i obligationer. Indtægterne derfra blev og hans lærer, Arved Larsen, blev senere den sogne- primært anvendt til indkøb af diverse inventar m.v. rådsformand, som ansatte ham. Efter skolen havde til Greve Museum og endvidere til støtte ved udgivel- Hugo Aarslev mange forskellige slags arbejde. Han var sen af jubilæumsskrifter. i en periode beskæftiget i landbruget på roskilde-egnen og på Fyn, uddannede sig på Tune Landboskole i teoretisk landbokundskab og tog eksamen som kontrolassistent (kontrollerede mælkekvaliteten på gårdene). Han fik også en uddannelse som regnskabsfører og var i en I 1976 stod Hugo Aarslev også bag stiftelsen af Greve Lokalhistoriske Forening (GLF), som i de kommende år arbejdede tæt sammen med lokalarkivet, bl.a. ønskede man, at Greve Kommune fik et egnsmuseum. Dette På fotografiet, der viser Greve-Kildebrønde sogneråd, ses kommunesekretær Hugo Aarslev Nielsen helt til venstre. I dag ville hans titel være kommunaldirektør. Hugo Aarslev Nielsen fik stor betydning for Greve Kommune og var desuden initiativtager til Greve Museum og Arkiv. periode ansat ved Greve Regnskabsforening. I 1930 lykkedes i 1988, hvor Greve Museum blev indrettet i købte Hugo Aarslev en gård i Stærkinde og måtte sælge den gamle Grevegård på Bækgårdsvej. i Karlslunde blev hans livsværk, og i 33 år virkede han Valdemar Mortensens store indsat for lokalhistorien igen efter to år, hvorpå han arbejdede som jord- og som lærer, inden han i 1935 tog sin afsked. Valdemar inspirerede en gruppe borgere i Karlslunde til at fort- betonarbejder på Lillebæltsbroen og senere på regule- I dag er GLF stadig en meget aktiv lokalhistorisk for- Mortensen døde i 1957. Gennem alle de år, hvor han sætte hans arbejde. I en årrække arbejdede man på ringen af gl. Køge landevej. ening, der med lokalhistoriske udgivelser, historiske boede i Karlslunde, satte han sit præg på sognet på at skrive en fortsættelse af hans bog om Karlslunde vandreture, historiske udflugter, indsamlinger, foredrag en lang række områder, og især indenfor lokalhistorien sogn, der beskrev den historiske udvikling frem til 1935. Så det var en erfaren og alsidig sekretær, sognerådsfor- og meget mere arbejder på at udbrede kendskabet fik han stor betydning. Fortsættelsen, der omfattede Karlslundes historie mel- mand Arved Larsen ansatte i 1937 til en årsløn på 2.500 til Greves historie. Foreningen har 454 medlemmer. lem 1935 og 1979, blev udgivet i 2003. Året før havde kr. Hugo Aarslev havde stor kærlighed til hedeboegnens kulturhistorie og begyndte snart at indsamle historiske Foreningen Valdemar Valdemar Mortensens store interesse var historie, og det tog ikke lang tid, før han forskede i Karlslundes man endvidere stiftet den lokalhistoriske forening Foreningen Valdemar, opkaldt efter Valdemar Mortensen. kilder og fortællinger. Og da den store tilflytning af nye I Karlslunde gjorde man også en lykkelig ansættelse historie. Det kom bl.a. til udtryk i utallige foredrag (som Siden er det blevet til flere bøger og den årlige Karls- borgere til Greve Kommune stod på i 1960-1980 befandt i 1902, da den dengang 32 årige Valdemar Mortensen i dag er samlet i lokalarkivet på Greve Museum), artikler lunde Historie kalender. Foreningen Valdemar arrange- Hugo Aarslev sig med et ben i både fortiden og fremti- blev ansat som lærer, organist og kirkesanger. Kaldet og historiske bøger. rer også foredrag og byvandringer. 10 11

Et flygel med historie Af museumsinspektør Kamilla Hjortkjær Mosede Forts Venner Frivillige på Greve Museum Langtidslån Det lokalhistoriske engagement kan også have fremme Heldigvis har mange medlemmer fra de omtalte forenin- I december måned fik vi på museet mulighed for i en af enkeltsager som mål. Dette gælder fx foreningen ger også lyst til at udføre et stykke frivilligt arbejde på længere periode at låne et flygel af en lokal borger. Det Mosede Forts Venner, der blev stiftet i 1995 med det Greve Museum. I lokalarkivet er der for tiden tilknyttet har længe været et ønske for os at have et klaver eller formål at arbejde for og støtte den fortsatte renovering ni personer, som udfører et stort ulønnet arbejde med flygel af en sådan kvalitet, at det også kan bruges til af Mosede Fort og en tilgængeliggørelse af Tunestillin- registrering af arkivalier og fotografier. Også i museets mindre kammerkoncerter, f.eks. arrangeret i samarbejde gen samt at formidle information om disse forsvars- historiske have yder frivillige en stor indsats. De passer med lokale musikere eller musikskolen, og muligheden værker. I alle årene siden har foreningen arbejdet og museets køkkenhave, staudebede, beplantning af kruk- for at låne et godt flygel i en længere periode tog vi der- agiteret utrætteligt for sin sag. Sammen med Greve ker og lugning mellem pigstenene og stiller gerne op, for imod med glæde. Museum har de nu fået sat et museum for Danmark under første verdenskrig på den politiske dagsorden. når museets havemedarbejder kalder. De frivillige udfører alle et arbejde, som er helt uundværligt for museet En 100-årig flytter ind Mosede Forts Venner sidder i følgegruppen for udviklin- ikke blot i form af arbejdstimer men også i kraft af den Flyglet er af mærket Hornung & Møller og er ifølge Hor- gen af det nye museum under Greve Museum og bidrager vedvarende til at holde interessen ved lige gennem bl.a. guidede ture på fortet og et stort arrangement på Befæstningens dag samt konkrete projekter. store viden, som de - gennem deres lokalhistoriske engagement - har om Greve og dens historie. Foreningen Greve Museums Venner yder også en frivillig indsats primært i forbindelse med administrative opgaver. nung og Møllers produktionsprotokol færdigproduceret den 5. marts 1912, og fylder altså 100 år netop i år. Det blev solgt den 16. marts 1912 til Oberstløjtnant O. Hoff, Rigensgade 21 i København til en pris af 1350,- kroner. Greve Museum har lånt et flygel for en periode. Det har længe været museets ønske at få et flygel, som kan bruges ved udstillingsåbninger og musikarrangementer. Dette flygel har endda en helt særlig Greve-historie, da det har stået i danseskoleleder Ella Kofoeds hjem. Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken Havens frivillige er rekrutteret herfra. Venneforeningen tager ikke udgangspunkt i den lokale historie men understøtter museets virksomhed som sådan. Senere endte flyglet hos Ella Koefoed i Greve. Nogle kan måske genkende dette navn, da hun var indehaver dans for gæsterne kaldet The Park Parade, som siden da blev danset på fuld kraft hver aften på badehotellet. For mange lokalhistorisk interesserede borgere er det hele begyndt med slægtsforskning. Først har man haft Det lokalhistoriske engagement af Ella Koefoeds danseskole. Ella Koefoed kom fra en kunstnerfamilie, hvor dans, musik og teater var en natur- Orla Meisner, en lokal borger fra Glostrup, har i Glostrup Lokalhistoriske Arkivs blad Nyt fra Arkivet fra maj 2007 et ønske om at finde frem til sine forfædre, men snart har Vi er således i den lykkelige situation i Greve Kommune, lig del af livet, hun var bl.a. en habil pianist og spillede givet en god beskrivelse af danseskolen i 1950 erne, besøg på lokalarkiverne for mange været en øjenåbner at mange borgere har en stor interesse i Greves historie. som akkompagnatør til biografernes stumfilm i begyn- hvor også pianistens rolle nævnes: Mange gamle glo- for den mangfoldighed af spændende historier, som Det vidner de mange lokalhistoriske foreninger og deres delsen af det 20. århundrede. struppere husker sikkert Ella Koefoeds Danseskole, som arkiverne rummer. Og med tiden er slægtsforskningen mange medlemmer om. Det kommer også til udtryk i de foregik i Siestas festsal. Der lærte man dans af det ele- blevet bredt ud til også at omfatte lokalhistorie. I Greve frivilliges arbejde på museet, og ved interessen når der Ella Koefoeds barnebarn Jette Helmbæk, som udlåner gante dansepar Kaj og Bodil Koefoed, men man lærte så har mennesker med interesse i at lære mere om slægts- er arrangementer og udstillinger om Greves historie på flyglet til os, fortæller, at det har været fast inventar i sandelig også opdragelse. Musikken bestod af en ældre forskning en god chance for at møde ligesindede i Syd- museet. Greves kollektive hukommelse befinder sig familiens hjem siden 1920 erne. Ellas datter Lis Koefoed klaverspillende dame. Det foregik fuldstændig som i dan- kystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken. For- således ikke kun på museet og i lokalarkivet; den holdes Helmbæk blev også danselærer på moderens danse- seskolen i Matador med Misse ved klaveret. Jeg gik der eningen, der blev stiftet i 1994 af slægtsforskere, der i også i live af de mange hundrede lokalhistorisk interes- skole, og hun videreførte dermed traditionen med, at selv fra jeg var fire år til jeg blev 10 år. Der var flotte af- fællesskab havde gennemgået et slægtsforskerkursus, serede og hos borgere, der er engagerede i de lokal- dans og musik var en vigtig del af familiens liv. dansningsbal hvert år i marts måned, hvor alle mødte tilbyder kurser og foredrag om slægtsforskning og lokalhistorie. historiske foreninger. Et liv med dans og musik op i sit stiveste puds. Det var meget festligt. Kaj og Bodil Koefoed delte medaljer ud; sølv til dem, der havde gået Danseskolen lå oprindeligt i Glostrup, men der blev på danseskolen i fem år, og guld for 10 år. Samtidig fik også oprettet en filial i Tåstrup, og én i Greve. Her var drengene et kys på kinden af Bodil og pigerne et af Kaj. det Greve Badehotel, der lagde lokaler til danseskolens aktiviteter, indtil Grevehallen blev bygget i 1968. Ella Om det er Ella, som er den klaverspillende ældre dame, Koefoed var også medarrangør af flere af badehotellets der her er beskrevet i en Glostrupborgers erindringer, festlige arrangementer. I Greve Museums bog Halløj vides ikke, men lidt af stemningen kan måske genople- på Badehotellet udgivet i 1993, kan man læse at Ella ves ved at høre lyden af familiens gamle flygel i løbet Koefoed i 1930 erne bl.a. demonstrerede en ny engelsk af året på Greve Museum. 12 13

Hvad er målet med idrætshistorien? Af museumsinspektør Morten Mortensen Udstilling om idrætshistorie Hvad er målet? Sådan lød titlen på Greve Museums Ungdommens Hus I 1946 gik en gruppe borgere i Greve-Kildebrønde sog- brønde sognekommune og senere Greve kommune udstilling om idrættens historie i Danmark, og titlen nekommune sammen om at danne den selvejende insti- uddelegerede administrationen af en stor del af kom- refererer til den debat, der har været ført om formålet tution Grevedagene. Formålet med institutionen var at munens idrætsfaciliteter til en selvejende institution. med idræt, siden den moderne idræts indtog i oprette en fond, der skulle finansiere et Ungdommens Danmark i slutningen af 1800-tallet. Hvorfor skal man Hus i kommunen og i mindre omfang også at støtte Ungdommens Hus byggede som nævnt Greve-Kilde- dyrke idræt? Hvad skal det egentlig til for? Det har almennyttige formål. Kredsen bag Grevedagene var en brøndes første idrætshal. Institutionen havde gennem der været mange og meget forskellige bud på. blanding af sommerhusejere og fastboende, der var bl.a. Grevedagene opbygget en kapital på 200.000 kr. der Spørgsmålet kan imidlertid også stilles således: forbindelse til Greve Strands Skyttelaug, som også be- i 1967 blev doblet op af kommunen. Kommunen satte Hvorfor lave en udstilling om idrætshistorie? stod af både sommerhusejere og fastboende. I institutio- endvidere vederlagsfrit et areal til rådighed for bygge- Får idrætten ikke tilstrækkelig med opmærksomhed nen Grevedagene var repræsentanter for politi, sogne- riet. Kommunen påtog sig ligeledes driften af hallen i medierne, og er idrætten ikke alt for vital og levende råd, amtet og Foreningen af Grundejere ved Stranden i en udgift, der det første år blev anslået til 320.000 kr. til, at den skal på museum? Derfor skal vi have en idrætshistorie Greve-Kildebrønde. De økonomiske midler skulle skaffes ved en årlig sommerfest kaldet Grevedagene. Indvielse af Grevehallen Grevehallen blev indviet med en stor fest i 1968, Idrætten er et af de største massefænomener, der Efterkrigstidens bekymring for, hvad en rodløs ungdom hvor over 1000 aktive idrætsfolk, prominente gæster er set, i de sidste 100 år. I Danmark er mere end hver kunne forføres til, var nok en af de vigtigste drivkræfter fra ind- og udland samt repræsentanter fra de store anden dansker i dag aktiv i en eller anden form for bag Grevedagene og drømmen om et Ungdommens idrætsorganisationer deltog. Under festen, hvor der idræt, og i medlemstal overgås idrætsorganisationer- Hus. Med erfaringen af hvad radikaliseringen af ung- var opvisninger i bl.a. gymnastik med både børn og ne kun af folkekirken. Det passer også godt på det dommen i 1930 erne førte til, og hvad man havde ople- voksne, blev der holdt 28 taler. Alle talerne lovpriste samlede billede af de danske lokalsamfund: Uanset vet under 2. Verdenskrig, var de fleste europæiske natio- idrættens og den nye idrætshals betydning for den hvor små de end måtte være, ligger der altid en kirke ner meget opmærksomme på, at der skulle gøres noget opvoksende ungdoms sundhed både fysisk og og et idrætsanlæg. meningsfyld for ungdommen. I Danmark blev Statens socialt. Ungdomskommission nedsat med Hal Koch som for- Også i Greve Kommune fylder idrætten meget, ikke mand, og i Greve stiftede man Grevedagene og senere Sognerådsformanden for Greve-Kildebrønde sogne- mindst når man ser på, hvor mange mennesker, der Ungdommens Hus. kommune, Anders Ploug, lagde i sin tale vægt på er og har været involveret i idræt. Alene indenfor samarbejdet mellem det offentlige og idrætsforenin- idrætsforeningerne er der ca. 17.000 aktive mennesker i over 80 idrætsforeninger. Hertil kommer et ukendt antal mennesker, der er aktive indenfor den såkaldte uorganiserede idræt. Knap ti år efter stiftelsen overdrog Grevedagene sin opsparede kapital til den nystiftede institution Ungdommens Hus. Formålet med institutionen var først og fremmest at opføre, eje og administrere indendørsfaciliteter til fritids- og idrætsaktiviteter. Desværre har det endnu gerne. Han sagde bl.a. at Grevehallen var Et eksempel på at de frivilliges indsats blev belønnet af det kommunale system. Formanden for Greve Idrætsforening, Ejvind Jensen, Grevehallen blev indviet i 1968 og står som symbol for et konstruktivt samarbejde mellem kommunen og de frivillige foreninger. Men alle kommunens idrætsanlæg vidner også om den store betydning, idrætten opnåede i lokalområdet både før og efter kommunesammenlægningen. Idrætshistorien udgør en vigtig del af kommunens kulturhistorie, som Greve Museum i 2011 viste i udstillingen Hvad er målet? Idræt i Danmark før og nu. Men det er ikke kun i tal og omfang, at idrætten fylder ikke været muligt at opspore arkivet fra Ungdommens trak i sin tale tråde tilbage til de folkelige bevægelsers meget i Greves historie. Det gør den nemlig også på Hus, heller ikke i det kommunale arkiv. Derfor har det historie, idet han kaldte Grevehallen for et moderne en lang række områder i kommunens politiske, sociale kun været muligt at undersøge institutionens virke indi- forsamlingshus. Han mente således, at idrætten ikke Endelig talte formanden for Dansk Idrætsforbund, Kurt og kulturelle historie. Her kan fx nævnes den store rekte gennem bl.a. avisartikler. Heldigvis er der siden blot var en sjov fritidsbeskæftigelse, men at den også Hansen, om idrættens evne til at holde de unge væk festkultur, som altid har været en del af idrætten, lige- stiftelsen blevet skrevet flittigt om Ungdommens Hus, havde stor betydning for fællesskabet i lokalsamfun- fra gadehjørnerne. Han sagde bl.a.: Det er et sam- som idrætten ofte har været medspiller i forbindelse da kommunen meget hurtigt overlod til institutionen at det. Han så opførelsen af Grevehallen som en natur- fundsmæssigt problem at beskæftige de unge, og det med socialt arbejde. Et eksempel på hvordan idrætten administrere kommunens penge til opførelsen af bl.a. lig forlængelse af det arbejde, der i 1946 var begyndt gøres ikke bedre og billigere end af idrætsorganisatio- har formået at forene festtraditionerne med socialt Grevehallen og mange senere idrætsanlæg. Det er så- med Grevedagene, nemlig Grundlaget for at skabe nerne. Kurt Hansen boede i øvrigt ved Greve Strand arbejde er historien om Ungdommens Hus. ledes meget interessant og vigtigt, at først Greve-Kilde- en sund dansk ungdom. og spillede tennis i Greve Tennisklub. 14 15

Hverdagsliv i krigens skygge Af formidlingsmedarbejder Louise Kofod Ahmt Samarbejdsprojekt Den store fest blev afsluttet med, at en vandrepokal Tilbage i 2010 indgik Greve Museum et samarbejde med blev indstiftet. Hvert år skulle den gives til en frivillig Skoletjenesten Københavns Befæstning om at udvikle idrætsleder. et undervisningsmateriale om 1. verdenskrig. Nu ligger Idræt en politisk og kulturel faktor materialet klar til folkeskolerne, som ved at kontakte Greve Museum kan få et gratis sæt kildekort. Festen og det store opbud af gæster og idrætsfolk var på mange måder en demonstration af den betydning, Kilder om Danmark under 1. verdenskrig idrætten havde opnået i Greve. Der kunne nu ingen tvivl Fundamentet for undervisningsmaterialet Hverdagsliv herske om, at idrætten var blevet en betydende faktor i krigens skygge Et kildemateriale om Danmark under politisk og kulturelt. Første Verdenskrig har været Greve Museums store Historien om Ungdommens Hus og Grevehallen viser med alt tydelighed, at idrætten har sin plads i Greves forskningsprojekt om Tunestillingen, hvor der er blevet indsamlet historiske fotos, avisartikler og arkivalier. På baggrund af brugerundersøgelser med lærere og elever Greve Museum har i samarbejde med Skoletjenesten Københavns Befæstning samt skoler i København og Greve udviklet et spændende undervisningsmateriale om Danmark under første verdenskrig. historie, og at vi ikke kan forstå den moderne velfærds- blev der udvalgt egnet materiale, og siden blev det bear- kommune, som Greve har udviklet sig til, hvis ikke også idrætten og dens historie medtænkes. Idrætsudstillingen Hvad er målet? idræt i Danmark før og nu trak tråde mellem den lokale og den nationale idræt og debatterede dermed også forholdet mellem bredde og elite og ikke mindst sammenhængen mellem dem. bejdet, så eleverne i folkeskolens ældste klasser kan anvende konkrete kilder til at sætte sig ind i, hvordan mennesker levede og tænkte under krigen. Materialet kan Kilderne kan kombineres på kryds og tværs, så en skoleklasse kan arbejde på forskellige niveauer med materialet. Det er også derfor, at idrætten i høj grad har krav på og behov for, at dens historie fortælles også i en bruges som grundlæggende introduktion til analyse af skrift- og billedkilder, men kan også give eleverne værk- Oplev historien udstilling på et museum. tøjer til at arbejde med kildekritik, afkode modstridende I 2014 er det hundrede år siden, at 1. verdenskrig brød argumenter og danne sig nuancerede billeder af fortiden. ud og ændrede verden også Danmark. I den anledning Et taktilt undervisningsmateriale åbner et nyt museum på Mosede Fort, hvor vi vil fortælle historien om Danmark under 1. verdenskrig. Undervis- Undervisningsmaterialet er lavet som et sæt kort, som ningsmaterialet Hverdagsliv i krigens skygge Et er grupperet i seks farver, der hver afspejler en sam- kildemateriale om Danmark under Første Verdenskrig fundsgruppes livsvilkår under 1. verdenskrig i Danmark. er en lille forsmag på, hvordan vi kan arbejde med for- Eleverne kan møde infanteristen Aksel, artilleristen midlingen til skoleklasserne. Materialet vil supplere for- Johannes, gårdejer Lars Larsen, gullaschbaronen midlingen på det kommende museum på Mosede Fort Harald, fru Schmidt samt general Gørtz og forsvars- men kan allerede nu anvendes selvstændigt. Vi er ligele- minister Munch de 2 sidstnævnte på samme kort. des ved at udvikle et tilsvarende undervisningsmateriale til gymnasierne. Det bliver dog ikke et trykt materiale, Til hver person er der knyttet 3-4 kilder. Ved at sammen- da det kommer til at være online, så eleverne selv kan holde disse får eleverne et indblik i, hvordan krigen på- hente kilderne på www.1914-1918.dk. virkede denne persons hverdagsliv. Nogle af kortene har et symbol, hvilket betyder, at der er modstridende Skoleklasserne kan arbejde med undervisningsmateria- argumenter og dilemmaer på tværs af kilderne, som let uden at besøge de fysiske levn fra 1. verdenskrig. eleverne hjælpes til at afkode. Idéen er, at materialet skal fungere som en appetit- vækker, så klasserne får lyst til at komme ud og opleve Kildekortene er lavet som et taktilt materiale, så eleverne historien på Mosede Fort eller via de skoletilbud som bogstaveligt talt kan røre ved de historiske kilder. Skoletjenesten Københavns Befæstning tilbyder. 16 17

Fastelavn på hedeboegnen en kulturhistorisk fortælling for børn og voksne Af formidlingsmedarbejder Helle Ellegaard Fastelavn før og nu Nu til dags er fastelavn primært en fest for børn, hvor før påske var en forberedelse til den hellige højtid som de klæder sig ud og slår katten af tønden i institutioner, også bestod i at lade være med at more sig og ved kun skoler, grundejerforeninger eller på Greve Museum! Alt, at spise og drikke ganske lidt. Og hjernen skulle gerne hvad vi gør i dag i forbindelse med fastelavn, har rødder ledes hen på at mindes Jesus 40 dages ophold i ørke- i de gamle traditioner, og denne fortælling, som vi også nen, hvor han levede i askese. Det var i orden at drikke giver til børnene i skoletjenestens undervisningsforløb tyndt øl og spise rugbrød og vandgrød, for noget måtte Fastelavn på hedeboegnen ridser op, hvordan fastelavn de jo leve af, så der var kræfter til det hårde arbejde, har set ud tilbage i tiden. Fastelavn har nemlig haft det krævede at drive en gård. forskelligt indhold og formål op gennem historien. Hedensk vårfest - kristen højtid Mad i fastelavnsugen Dagene i fastelavnsugen havde særlige navne: Flæske- Oprindeligt var fastelavn ikke nogen kristen højtid men lørdag, flæskesøndag og flæskemandag fik deres navne, en hedensk vårfest. Denne hedenske tradition blev fordi de her spiste alt det kød, de orkede. Man kunne jo sidenhen omformet og optaget som en kirkelig højtid - ligeså godt bruge kødet op, når det alligevel ikke måtte ligesom julen også blev. Ved kristendommens indtog spises i de næste 40 dage. Tirsdag blev kaldt for fede- integrerede man simpelthen en kristen tradition i noget tirsdag eller hvidetirsdag. Fedetirsdag fordi det var den allerede eksisterende måske for at gøre traditionen dag, hvor der blev taget afsked med kød og flæsk ved Fastelavn i Greve 1940. Mændene til hest er udklædt i hvide uniformer. mere spiselig for befolkningen. Den hedenske vårfest rigtig at fråse. Hvidetirsdag fordi der også blev spist var en frugtbarhedsfest, hvor de fejrede forårets snarlige varm mælk og æggesøbe med hvedebrød eller hvede- komme i den mørkeste vintertid, og hvor det handlede boller, som de bagte af det dengang sjældent brugte Fastelavnsriset vedblev at have sin betydning, for selv- Afgrøderne og frugtbarheden i den kommende sommer om vækst, sundhed og liv i den kommende sommer. hvedemel. De nybagte varme hvedeboller indeholdt om fastelavn nu var en kristen fest, bibeholdt man de ville også kunne forbandes af det onde, så høsten Fastelavnsriset blev brugt som et frugtbarhedssymbol også en klump smør, så det smeltede så dejligt ud i gamle hedenske traditioner, og det var stadig oplagt måske slog fejl. Dette er en tydelig indikation af, at den og var pyntet med svøbelsesbørn, duer, der næbbedes, krummen det var antagelig noget af det lækreste, med symbolske handlinger med at prise foråret og kristne tro og den hedenske overtro levede side om side æggeskaller, en stork med et barn i næbbet og andre de vidste. Nogen mener, at det hul, man lavede i hvede- frugtbarheden i et landbosamfund, hvor man var helt på landet. Et andet ritual gik ud på at rive hovedet af en tydelige kærligheds- og frugtbarhedssymboler såsom bollen til smørret, er det hul, nutidens fastelavnsboller i naturens magt. hane! Hanen repræsenterede nemlig også farlige og blomster og frugter. De slog med riset på kvindernes har til syltetøj, æblemos, creme eller andet. Æg var i onde kræfter. Nogle steder havde man tradition for at dyner, fordi de troede, at kvinderne derved blev mere øvrigt også en vigtig ingrediens i fastelavnsmaden, fordi Til fastelavn har der tilbage fra den hedenske tradition hænge en levende hane op i benene med hovedet ned- frugtbare og fik flere børn. Det var nemlig væsentligt det var en luksus at spise æg, og fordi man også måtte været knyttet et antal skikke og lege, hvor voksne mænd ad. Den skulle nemlig have hovedet trukket af. Hanen i en tid, hvor børnedødeligheden var meget høj. afholde sig fra det gode æg de næste mange dage op deltog, ridende til hest, f.eks. Slå katten af tønden. Nogle blev hængt så højt oppe, at rytterne måtte rejse sig til påske. dyr fik tillagt overnaturlige egenskaber, som skulle be- i sadlen for at nå den. For at gøre det svært at trække Senere blev kristendommen så indflettet i denne hedenske tradition, og betegnelsen fastelavn kommer af det Skik og brug kæmpes. Mishandling af dyr indgik derfor som et andet fast element i de gamle fastelavnsskikke, og katten i tøn- dens hoved af, smurte man dens hals og hoved ind i grøn sæbe. tyske Fastelabend, som betyder aftenen før fasten. Den katolske tradition med at faste i 40 dage op til på- Askeonsdag markerede starten på fasten. Denne onsdag skulle alle møde op i kirken med et askekors malet i den var oprindeligt en levende sort kat. Tøndeslagningen havde en symbolsk funktion, hvor katten repræsentere- Ringridning og udklædning ske blev indledt med en fest, der strakte sig over flere panden. Askemærkningen skulle ledsages med ordene: de de mørke kræfter i naturen og i én selv og i øvrigt En anden vigtig fastelavnskonkurrence var ringridning, dage, og ikke kun én aften. Her blev spist en masse god Menneske, kom i hu, at du selv er aske og atter skal blive var forbundet med heksens onde kræfter. Det sagesløse og den, der var så heldig at vinde titlen som ringkonge, mad inden de 40 dage, hvor man gennem faste skulle aske. Askekorset og den symbolske handling blev afskaf- dyr skulle være syndebuk og jages ud af byen eller slås kunne visse steder få et års skattefrihed, så det var en rense og spæge sit legeme til den store påskehøjtid. fet ved Reformationen i 1536, men navnet askeonsdag ihjel, når det tumlede ud af den ituslåede tønde. Slog ganske fornem præmiering. På landet var det skik, at Påsken er jo kirkens største højtid, hvor mindet om Jesu er stadig bevaret. Fastelavnsugens sidste dage blev blot man ikke dyret ihjel, ville det kunne betyde ulykke over karlene gik eller red til hest fra sted til sted i fastelavns- død og opstandelse bliver fejret. Den 40-dages periode kaldt for torsdag, fredag og lørdag i hvedebrødsugen. familien måske som sygdom eller dødsfald. optog og blev trakteret, hvor de kom frem, med æble- 18 19