G R Ø N T R E G N S K A B 29 FOR RENSEANLÆG LYNETTEN OG DAMHUSÅEN
Lynettefællesskabet I/S EJERKOMMUNER Frederiksberg Gentofte Gladsaxe Herlev Hvidovre København Lyngby-Taarbæk Rødovre BESTYRELSE Formand Bo Asmus Kjeldgaard København Næstformand Nils-Ole Heggland Frederiksberg Medlemmer Lisbeth Winther Gentofte Trine Henriksen Gladsaxe Lis Lykke Petersen Herlev Anders Wolf Andresen Hvidovre René Rud Mikkelsen København Jakob Næsager København Kim Emil Nielsen København Henrik Svendsen København Flemming Steen Munch København Rikke Fog-Møller København Christina Stenberg Lillie Lyngby-Taarbæk Bente Hylleborg Rødovre Medarbejderrepræsentant Levi Madsen Lynettefællesskabet EMBEDSMANDSUDVALG Formand Torben Knudsen Lynettefællesskabet Medlemmer Mikael Koopmann Frederiksberg Carsten Nystrup Nordvand Arne Kristensen Nordvand Søren Birch Herlev Carsten Raad Petersen Hvidovre Lykke Leonardsen København Søren Povlsen København N. J. Drisdal Hansen Lyngby-Taarbæk Johanne Bruun Rødovre Direktør Adresse Torben Knudsen Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 25 DK-1432 København K Telefon: 32 57 32 32 Telefax: 32 54 31 22 www.lyn-is.dk info@lyn-is.dk 2
Indhold Basisoplysninger 4 Tilsynsmyndighedernes udtalelse 5 Lynettefællesskabets væsentligste ressource- og miljømæssige forhold 7 Ledelsens redegørelse 9 Valgte miljøoplysninger 9 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik 9 Mål og resultater for miljø og arbejdsmiljø 1 Leverandører og miljø 12 Medarbejdere og miljø 12 Arbejdsmiljø og sikkerhed 12 Vilkårsoverholdelse og klager 13 Miljø- og arbejdsmiljødata 14 Kommentarer til miljødata 14 Miljødata for 29 15 Miljødata for perioden 25-29 19 Arbejdsmiljødata for perioden 25-29 27 Resumé af egenkontrol 28 Resumé af miljøprofil og carbon footprint 32 3
Basisoplysninger ADRESSE Lynettefællesskabet I/S Refshalevej 25, DK-1432 København K Tlf.: 3257 3232, fax.: 3254 3122 www.lyn-is.dk, info@lyn-is.dk CVR-NUMMER: 16-65-62-4 P-NUMMER (Lynetten): 1.3.254.957 P-NUMMER (Damhusåen): 1.1.548.93 TILSYNSMYNDIGHED Miljøcenter Roskilde Center for Miljø København (Spildevandsbehandling fra røggasrensningen. Modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald. Affaldshåndtering) Væsentlige biaktiviteter Forbrænding af spildevandsslam og deponering af slamaske. Miljøgodkendelser og spildevandstilladelser Miljøgodkendelse af renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, 23. december 25. Revurdering af miljøgodkendelse, Askedepot for Renseanlæg Lynetten, 17. november 29. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Lynetten, 23. april 1996. Tilladelse til udledning af renset spildevand fra Renseanlæg Damhusåen, 23. april 1996. Tilladelse til etablering af tre specialdepoter til oplagring af forurenet jord og spildevandsslam på Renseanlæg Damhusåen, 12. august 1992. Miljøgodkendelse af modtagelse, opbevaring og anvendelse af biologisk nedbrydeligt industriaffald på Renseanlæg Damhusåen, 24. november 25. BRANCHEBETEGNELSE 9 1 : Opsamling og behandling af spildevand. Listepunkter K 17: Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. K 15: Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 1 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25. tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (i) Hovedaktivitet Rensning af spildevand. Recipient Øresund modtager biologisk renset spildevand og mekanisk renset spildevand fra renseanlæggene. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 4
Tilsynsmyndighedernes udtalelse Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Lynettefællesskabet I/S for regnskabsåret 29. Miljøcenter Roskilde har i sin udtalelse ikke forholdt sig til de dele af det grønne regnskab, der omhandler tungmetalfældningsanlægget. For tungmetalfældningsanlægget er det Københavns Kommune, der er godkendelses- og tilsynsmyndighed. Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 29 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke har modtaget klager over Lynettefællesskabet I/S i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab, dog har Miljøcenteret ikke vurderet forhold vedrørende deponering af stoffer på jord, bortskaffelse af affald og udledning af spildevand til offentlig kloak, da kommunen fører tilsyn med disse forhold: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som - indgår i produktionsprocesserne - udledes af virksomheden til luft, vand og jord - indgår i virksomhedens produkter - indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde - hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, for brænding og deponering - opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner - virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Med venlig hilsen Hanne Holst Linulf Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelser og for at forebygge eventuelle gentagelser GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 5
Center for Miljø, København Center for Miljøs vurdering af resultater Center for Miljø har modtaget Lynettefællesskabets grønne regnskab for 29. Oplysningerne i det grønne regnskab er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Det skal også bemærkes, at vi ikke har modtaget klager over Lynettefællesskabet i 29. Hvad Center for Miljø har forholdt sig til i vurderingen af regnskabet Center for Miljøs udtalelse omhandler udelukkende oplysninger relateret til affaldshåndtering, tungmetalfældningsanlægget på Renseanlæg Lynetten samt modtagelse af industrispildevand på Renseanlæg Damhusåen. - opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner - virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår. André Koefoed / Kim Kanstrup I vores vurdering af det grønne regnskab har vi forholdt os til følgende oplysninger i regnskabet: Basisoplysninger Det eller de punkter virksomheden er miljøgodkendt under Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet eller eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse Oplysninger om der er sket vilkårsovertrædelser i regnskabsåret, og i givet fald en redegørelse for, hvad virksomheden har gjort for at afhjælpe overtrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentligste forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som - indgår i produktionsprocesserne - udledes af virksomheden til luft, vand og jord - indgår i virksomhedens produkter - indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om - den samlede affaldsmængde - hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, for brænding og deponering GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 6
RL Lynettefællesskabets væsentligste ressource- og miljømæssige forhold Spildevandet fra Lynettefællesskabets opland består af vand fra husholdninger, erhvervs- og industrivirksomheder, regnvand opsamlet fra veje og tagflader og vand fra grundvandssænkninger i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Spildevandet indeholder partikler i form af organisk og uorganisk stof samt næringssalte i form af kvælstof og fosfor m.fl. Ved renseprocessen fjernes hovedparten af stofferne. Ved at reducere udledningen af organisk stof og næringssalte til Øresund begrænses algevæksten og risikoen for iltsvind, der i alvorlige tilfælde kan give anledning til fiskedød. Udledningen af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer til Øresund reduceres også ved renseprocessen, da en væsentlig del af disse fjernes fra spildevandet med slammet eller nedbrydes. for tungmetaller, inden vandet returneres til vandbehandlingen. Tungmetalholdigt materiale afhændes til specialbehandling sammen med laboratorieaffald fra Lynettefællesskabets laboratorium. I posefiltret bruges kalk og aktivt kul, som efterfølgende deponeres på eksternt depot. De gamle røggasvaskere står som reserve til røggasrenseanlægget. En stor andel af asken fra forbrændingsprocessen bliver genbrugt i produktionen af isoleringsmateriale hos Rockwool, og resten deponeres i et miljøgodkendt depot på Renseanlæg Lynettens område. Ved renseprocessen dannes slam, som efter afvanding på renseanlæggene tørres og forbrændes på Renseanlæg Lynetten. Ved forbrændingsprocessen dannes røggas, som efter rensning i et el-filter, to kemiske skrubbere samt et posefilter udledes fra en 9 m høj skorsten. Ved rensning af røggassen begrænses de lokale og regionale påvirkninger af mennesker og miljø. De kemiske skrubbere producerer spildevand, der renses Flowdiagram for Renseanlæg Lynetten Posefilter Eksternt depot Askedepot eller genanvendelse Eksternt depot GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 7
RD På Renseanlæg Lynetten forbruges el og varme. Til støttefyring ved forbrænding af slammet bruges biogas og fyringsolie. Hedtvand produceres i kedlen ved forbrænding af biogas på Renseanlæg Lynettens gas-/oliekedler og anvendes som varmekilde til tørring af det afvandede slam før forbrænding. På Renseanlæg Damhusåen forbruges el og varme. En del af denne energi produceres på anlæggets gasmotor. Det afvandede slam fra Renseanlæg Damhusåen transporteres på lastbil til Renseanlæg Lynetten til tørring og forbrænding. Der modtages også mindre mængder slam fra andre renseanlæg. Der bruges fældningskemikalier til at rense vandet for fosfor, og der bruges polymerer ved afvandingen af slammet. Der benyttes drikkevand til rengøring og til en række procesformål, hvor der af arbejdshygiejniske grunde ikke kan anvendes renset spildevand. slammet i rådnetankene. Lynettefællesskabet har ingen udledninger til jord. Renseanlæggene kan have en lugtudsendelse, som påvirker nærmiljøet, selvom kritiske dele af anlæggene er overdækket. På Renseanlæg Lynetten forbrændes en del af ventilationsluften i forbrændingsovnen eller renses i biofiltrer. På Renseanlæg Damhusåen renses ventilationsluften fra riste og sandfang i en bioskrubber og i et aktivt kulfilter, inden den ledes ud i omgivelserne. Der er ingen væsentlige støjgener for omgivelserne fra hverken vandrensning eller slambehandling på renseanlæggene. Ved rensningen af spildevandet fjernes sand, som genbruges hos en ekstern modtager. Ristestof køres til ekstern forbrænding hos Amagerforbrænding I/S. Fedt udrådnes med Renseanlæg Damhusåen Til forbrænding Tilsætning af jernsalt og organinsk stof Tilsætning af jernsalt GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 8
Ledelsens redegørelse Valgte miljøoplysninger Lynettefællesskabet I/S har for 29 valgt at medtage følgende oplysninger i det grønne regnskab: Mængden af renset og aflastet spildevand til Øresund og spildevandets indhold af organisk stof, kvælstof og fosfor. Mængden af flydende affald Renseanlæg Lynetten modtager fra sugevogne og mængden af modtaget eksternt organisk stof til forbedring af næringssaltfjernelsen på Renseanlæg Damhusåen. Mængden af afvandet spildevandsslam som forbrændes, og mængden af rejektvand som ledes retur til vandbehandlingen fra slambehandlingen. Mængden af røggas udledt via skorsten og og mængden af diverse indholdsstoffer i røggassen fra slamforbrændingen. Antal driftstimer via nødskorsten og røggasvasker. Energiforbrug i form af el, varme og fyringsolie. Energiproduktion i form af el fra biogas og produktion af varme til eget brug og til fjernvarmenettet. Biogasproduktion og mængden af afbrændt biogas på faklen. Forbrug af fældningskemikalier, polymerer, drikkevand og diverse hjælpestoffer til behandlingen af spildevand, slam og røggas. Forbrug af diesel, benzin og flaskegas til transport. Mængden af restprodukter fra vand- og slambehandlingen, mængden af røggasaffald kørt til specialdepot, og mængden af ristestof afhændet til forbrænding på Amagerforbrænding I/S. Mængden af øvrigt affald produceret (afhentet) på renseanlæggene Lynetten og Damhusåen, dog ikke opgjort som 5-års-oversigter, da dette set i forhold til vores øvrige miljøpåvirkninger er vurderet som værende af mindre betydning. Mængden af udvalgte tungmetaller i det urensede og rensede spildevand samt i det afvandede slam, røggas og aske fra slambehandlingen. Resumé af resultater fra miljøprofil og carbon footprint fra 26-28. Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Lynettefællesskabet vil aktivt medvirke til at genopbygge og bevare den naturlige balance i vore omgivelser. For at arbejde mod det mål har Lynettefællesskabet formuleret sin miljøpolitik: Lynettefællesskabet er til enhver tid forpligtet til at rense spildevandet og bortskaffe slammet i henhold til gældende krav. Rensning af spildevandet og behandling af slammet ud over de gældende krav skal ske ud fra en samlet vurdering af, hvad der er bedst for miljøet. Lynettefællesskabet vil åbent samarbejde med myndighederne og vores interessenter om miljøspørgsmål og vil til enhver tid som minimum overholde de krav, som myndighederne har pålagt os. Lynettefællesskabet vil løbende revurdere sin miljøpolitik for derigennem at sikre en fortsat forbedring af miljøindsatsen. Lynettefællesskabet vil gennem samarbejde med interessentkommunerne medvirke til, at kommunernes borgere og virksomheder erkender deres ansvar for at nedsætte mængden af miljøbelastende stoffer i spildevandet. Lynettefællesskabet vil systematisk arbejde for at forbedre de arbejdsmiljømæssige forhold for vore medarbejdere. Lynettefællesskabet vil ved information og uddannelse motivere medarbejderne til at udvise miljømæssig ansvarlighed. Lynettefællesskabet vil systematisk arbejde på at forhindre lugtemissioner, således at vore naboer ikke generes. Lynettefællesskabet vil arbejde på, at indkøb foretages hos leverandører, der har indført miljøledelse. Lynettefællesskabet vil udvikle sin viden om spildevandsrensning og slambortskaffelse gennem samarbejde med universiteter og videncentre i ind- og udland. Lynettefællesskabet vil markere sig med deltagelse i udviklingsorienterede samarbejdsprojekter sammen med private og offentlige deltagere. Lynettefællesskabet vil medvirke til at informere omverdenen om vandkredsløbet og vandets betydning som ressource. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 9
Målet er nået Målet er ikke nået endnu, men arbejdet fortsætter Målet er ikke nået og opgivet ATEX: Arbejde i eksplosiv atmosfære APV: Arbejdspladsvurdering APB: Arbejdspladsbrugsanvisning Mål og resultater for miljø og arbejds miljø Mål Reducering af el-forbrug til kvælstoffjernelsen med 1 %. Udrådning af biologisk slam på rådnetanke: Mål for 29: 1 % af biologisk slam på Renseanlæg Lynetten udrånes. Mål for 21: 8 % af biologiske slam skal udrådnes. Bedre dokumentation. Tungmetalfældningsanlægget skal overholde kravværdierne i sidste halvår af 21. Forbruget af drikkevand skal fortsat nedbringes. Reduceres med 1. m 3 i forhold til basisåret 26 (43.45 m 3 ). Den automatiske målestation i skorstenen skal overholde alle formelle vilkår og krav i miljøgodkendelsen og standarder. Reduktion af lugt fra Renseanlæg Lynetten til 8 LE (lugtenheder) i anlæggets skel i 21. Udarbejdelse og implementering af beredskabsplan (risiko og miljø) for hele Lynettefællesskabet i 29. Revision af APV med indarbejdelse af sygefravær og psykisk arbejdsmiljø. Kemikaliestyring. Opgørelse af miljøpåvirkninger fra Lynettefællesskabet efter UMIP-metoden for 26-28. Resultater i 29 På begge renseanlæg er der nu etableret avanceret processtyring. Dette system optimerer løbende vandbehandlingens drift og minimerer el-forbruget. Målet udgår derfor. Dokumentationen for grad af udrådning af biologisk slam på Renseanlæg Lynetten er for utilstækkelig til at opgøre den. Den ligger formentligt på ca. 6 %. Problemer med opkoncentrering af sekundær slam. Anlægget overholdt kravene på nær for nikkel og arsen. Der arbejdes på at optimere fældningsprocessen. Forbruget af teknisk vand (drikkevand) er steget markant på Renseanlæg Lynetten pga. problemer med anvendelse af renset spildevand. Projekt med henblik på fremstilling af teknisk vand ud fra renset spildevand igangsat i 21. Den automatiske målestation med tilhørende rapportering overholder nu alle formelle krav. Der er udført lugtmålinger i 29 på en række punktkilder. Der mangler at blive udført målinger på afkastet fra biofiltrerne, før OML-beregningerne udføres. Der er gennemført brandøvelse på Renseanlæg Lynetten i 29. Der planlægges øvelser på bege anlæg i 21. ATEXdirektivets implementering omfatter også nyt ovnanlæg. Opfølgning og videreførelse af arbejdet i 29. Revision af APB for mærkningspligtige produkter. Rapport over miljøpåvirkninger og carbon footprint er færdiggjort i 29. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 1
GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 11
Leverandører og miljø Lynettefællesskabet stiller i sin indkøbspolitik følgende krav til miljøhensyn: Lynettefællesskabet vil gennem miljørigtige indkøb gøre en aktiv indsats for at mindske virksomhedens miljøbelastning. Ved valg af leverandører skal der lægges vægt på, at leverandørerne har en intern miljøpolitik for virksomheden. De må gerne være certificeret efter EMAS eller ISO 141. Endvidere bør der vælges produkter, der opfylder kravene til en af de offentligt kontrollerede miljømærkeordninger. Der sker en løbende udskiftning af stoffer og materialer, der anvendes i driften af renseanlæggene, således at miljø- og arbejdsmiljøbelastningen nedsættes. Dette sker ved brug af positivlister og miljømærkede produkter, især inden for rengøringsmidler og brændstoffer. Medarbejdere og miljø Som miljøvirksomhed med ansvar for at rense spildevand er mange medarbejdere i Lynettefællesskabet naturligt inddraget i at forbedre miljøet gennem deres daglige arbejde. Miljøpræstationen måles løbende ved onlinemålinger og laboratorieanalyser, som bl.a. er grundlaget for de interne nøgletal, grønt regnskab og de benchmarkinger, vi har deltaget i. Dette arbejde involverer en række medarbejdere på flere forskellige niveauer i organisationen. Arbejdsmiljø og sikkerhed Lynettefællesskabets sikkerheds- og sundhedsarbejde varetages af en sikkerhedsorganisation, der består af et sikkerhedsudvalg på otte personer og ni sikkerhedsgrupper med i alt 18 personer. Sikkerhedsgrupperne og sikkerhedsudvalget afholder hver fire møder årligt. Sikkerhedsudvalgets primære opgave er at planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Sikkerhedsgruppernes opgave er at varetage de ansattes sikkerhed og deltage i forebyggelse af sikkerhedsmæssige risici. Alt arbejde, der udføres af eget personale eller af eksterne firmaer, tilrettelægges og planlægges i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. Hvis der registreres arbejdsmiljøproblemer, som ikke umiddelbart kan løses, udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV). APV erne samles i et oversigtsskema, som bruges i forbindelse med sikkerhedsorganisationens arbejde. Der foretager løbende vedligeholdelse og opdatering af arbejdspladsvurderingerne. Særlige arbejdsmiljømæssige risici i Lynettefællesskabet: Kontakt med spildevand og slam Aerosoler fra rensningen af spildevand Støv ved håndtering og transport af slamaske Håndtering af fældningskemikalier, lud (NaOH) og syre (HCl) Støj og støv ved maskinanlæg i forbindelse med slambehandlingen Samarbejde med Arbejdsmiljø København i 29 Deltagelse ved indsats omkring hygiejne Vurdering af tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Helbredsundersøgelse i 21 Ad hoc-opgaver Arbejdstilsynet var i 29 på tilsyn på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen over tre dage. Besøget resulterede i et enkelt påbud om unødig støj i afvandingsbygningen på Renseanlæg Lynetten, mens Renseanlæg Damhusåen fik en grøn smiley. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 12 Lynettefællesskabets Miljøgruppe har igennem en årrække arbejdet med at undersøge om antibiotikaresistens og lægemiddelrester i spildevand udgør en sundhedsrisiko og kan have en miljøskadelig effekt ved udledning fra renseanlæggene. Dette arbejde har ført til, at man kan pege på en række
lægemidler, som er specielt problematiske pga. mængder, og/eller fordi de er meget potente. En stor del af disse anvendes primært på hospitaler, og det vil derfor være naturligt at undersøge, om udledning af disse kan begrænses, naturligvis uden at det går ud over patientbehandlingen. Derfor vil arbejdet fremover fokusere på regulering af hospitalsspildevand og spildevandsplanlægning ved nybyggeri/renovering af hospitaler. Der er i den forbindelse indledt et samarbejde med Region Hovedstaden og hospitalerne omkring spildevandsplanerne og retningslinjer, som kan anvendes ved projektering og renovering af hospitalerne. Lynettefællesskabet deltager i et projekt om rensning af hospitalsspildevand med støtte fra By- og Landskabsstyrelsen. Vilkårsoverholdelse og klager Alle krav til det rensede spildevand er overholdt i 29. Kontrolværdierne beregnet på grundlag af data fra hele 29 efter bekendtgørelse nr. 1448, mens massestrømme ind og ud af anlægget er beregnet på basis af driftsdata og kontrolprøver i tilløb og afløb. De fem årlige præstationsprøver viser, at røggasrensningen overholdt sine krav i 29 (tabel øverst s. 2). Den automatiske målestation (kontinuerte målinger, tabel s. 29) har registreret en række overskridelser for primært partikler og SO 2 (A-krav). Alle B-krav overholdes. I 29 overholdt røggasrensningen ikke emissionskravene i 31 timer, heraf var de 8,5 timer med nødskorstensdrift og 6 timer med drift på røggasvaskere, hvor emissionerne ikke er målt, men sandsynligvis overskredet. Det er højst tilladt af have 6 timer med emissionsoverskridelser om året. Der er registreret tre ikke-valide døgnværdier for NO X, TOC og CO. For partikler og SO 2 er der registreret fem ikke-valide døgnværdier. Det er tilladt at have 1 ikke-valide døgnværdier om året. Der er registreret fire overskridelse af kravværdien til døgnmiddelværdi. Ved den ene overskridelse (CO) er der tale om en opstart af ovnen og ved den anden overskridelse (støv) en nedlukning af ovnen. Begge dage bliver registreret som overskridelser af døgnmiddelværdi pga. relativt få driftstimer. En tredje overskridelse (SO 2 ) er registreret i forbindelse med service på målestationen. Der således reelt set kun tale om én overskridelse (støv) af kravet til døgnmiddelværdi den 3. juli 29 i forbindelse med udfald af røggasrensning på grund af en strømafbrydelse. Det er ikke tilladt at overskride kravet til døgnmiddelværdi. Der har været arbejdet på at optimere driften af røggasrensningens tungmetalfældningsanlæg i 29. Leverandør af anlæg og kemikalier har deltaget i dette arbejde. Kravene til suspenderet stof og tungmetaller har været overholdt på nær for nikkel og arsen. Der er endnu ikke fundet en løsning på dette problem. Der er tale om en relativt lille massestrøm af tungmetaller set i forhold til massestrømmene på det samlede renseanlæg. Der er gennemført supplerende lugt- og støjberegninger i 29 på Renseanlæg Lynetten i forbindelse med etableringen af et nyt ovnanlæg. Der har været én klage over støjgener i 29 pga. vedligeholdelsesarbejde på røgrensningsudstyret på Renseanlæg Lynetten uden for normal arbejdstid og én klage over støjgener pga. arbejde med en slamsuger uden for normal arbejdstid på Renseanlæg Damhusåen. Begge klager blev taget til følge, og arbejdet omlagt til et andet tidspunkt. Den eksisterende miljøgodkendelse af askedeponiet er blevet revurderet i 29. Askedeponiet er i 1992 anlagt uden membran og perkolatopsamling, som på det tidspunkt var i overensstemmelse med lovgivningen for kystnære deponier. Det er på grundlag af en konkret miljøvurdering konkluderet, at deponiet kan drives videre i sin nuværende udformning med en række modifikationer. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 13
Miljø- og arbejdsmiljødata Kommentarer til miljødata I 29 modtog renseanlæggene tilsammen 85 mio. m 3 spildevand, hvilket er 8 mio. m 3 mindre end 28 og hovedsageligt skyldes mindre nedbør i 29 i forhold til 28. Nedbørsmængden var 5 % højere i 29 end i et normalår. Mængden af stof i tilløbet til renseanlæggene samt i det rensede spildevand beregnes på baggrund af driftsdata, idet der her indgår væsentligt flere prøvedøgn, end for de lovpligtige prøver udtaget efter bekendtgørelsen nr. 1667. For parametrene organisk stof målt som COD, kvælstof og fosfor indgår ca. 1 døgnprøver, og for organisk stof målt som BOD indgår ca. 5 døgnprøver for hvert prøvested. Mængden af tilledt organisk stof (målt som COD) er faldet med 1 % på Renseanlæg Lynetten og 3 % på Renseanlæg Damhusåen. Tilledningen af kvælstof er på samme niveau på Renseanlæg Lynetten, men er steget med 6 % på Renseanlæg Damhusåen. Fosfortilledningen på Renseanlæg Lynetten er faldet med 12 %, men er på Renseanlæg Damhusåen på samme niveau som i 28. Der er ikke nogen enkel forklaring på stigningen i organisk stof, men specielle forhold omkring virksomhedsudledningerne kan have medvirket til ændringen. Tungmetalindholdet i slammet er generelt på samme niveau som i 28, dog er indholdet af cadmium og kobber steget på Renseanlæg Lynetten, og indholdet af zink er steget på Renseanlæg Damhusåen. Indholdet af kviksølv i slammet er faldet på begge renseanlæg. Forbrændingen og røggasrensningen har i 29 fungeret tilfredsstillende. Den udledte mængde svovldioxid er dog steget pga. driftsforstyrrelser af doseringen med kalk, mens mængden af støv er reduceret. I forhold til 28 er mængden af slam til forbrænding uændret. Afsætningen af aske til Rockwool har i 29 været mindre end i 28. Der er dog samtidigt produceret mindre aske ved forbrændingen. Forbruget af ressourcer i 29 er ikke væsentligt ændret i forhold til i 28. Dog blev der brugt mindre kalk og mere aktiv kul til røggasrensningen, hvilket også resulterede i en større svovlimmission. Forbruget af drikkevand er steget væsentligt på Renseanlæg Lynetten, da det ikke har været muligt at bruge (ekstra)renset spildevand på afvandingsudstyrets pakdåser. I forbindelse med oprydning, renovering og nedrivning er fremkommet en del mere affald. Mængden af aflastet spildevand er på samme niveau som i 28, men de aflastede stofmængder er steget på begge renseanlæg. Årsagen til dette er højere koncentrationer af organisk stof, kvælstof og fosfor i det aflastede spildevand, som ikke har kunnet forklares. I forhold til 28 er mængden bly i det indkommende spildevand på Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Damhusåen steget. Der er ikke nogen umiddelbart forklaring på stigningen. På Renseanlæg Damhusåen er mængden af krom faldet markant. For metallerne krom, kviksølv og nikkel på Rensenalæg Lynetten er mængden faldet i det indkommende spildevand. For de resterende tungmetaller er der ikke konstateret signifikante ændringer i forhold til 28. På Renseanlæg Damhusåen er tungmetalindholdet for de resterende metaller i det indkommende spildevand på samme niveau som i 28. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 14
Miljødata for 29 Vandbehandling Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 58,6 26,3 84,9 M Organisk stof i spildevand COD t/år 37.351 12.277 49.628 B BOD t/år 21.473 7.611 29.84 B Næringssalte i spildevand Fosfor t/år 48 186 666 B Kvælstof t/år 3.55 1.128 4.183 B Andet Flydende affald t/år 7.972-7.972 M Propylenglycol t COD/år - 145 145 M Udgående strømme Organisk stof i renset spildevand COD t/år 2.449 979 3.428 B BOD t/år 281 9 371 B Næringssalte i renset spildevand Fosfor t/år 77 27 14 B Kvælstof t/år 378 215 593 B Aflastet primært renset spildevand Mængde * (Kravoverholdelse) mio. m 3 /år 1,6 1,8 3,4 M Organisk stof i aflastet spildevand COD t/år 91 425 1.326 B BOD t/år 469 179 648 B Næringssalte i aflastet spildevand Fosfor t/år 13 8 21 B Kvælstof t/år 71 46 117 B Slambehandling Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Spildevandsslam Slam til forbrænding t TS/år 12.639 4.672 17.311 B Heraf modtaget fra andre anlæg t/år 278-278 B Interne strømme Rejektvand retur til vandbehandling Vandmængde mio. m 3 /år 1,2 1, 2,2 M Udgående strømme Røggas fra forbrændingsovn Røggasmængde mio. Nm 3 /år 212-212 B Kuldioxid t/år 32.5-32.5 B Svovldioxid 4.5-4.5 B Partikler 93-93 B Saltsyre 52-52 B Flussyre 45-45 B Kvælstofdioxid 16.4-16.4 B Dioxin mg/år,3 -,3 B Nødskorsten Nødudslip timer/år 9-9 M Udledning via røgvasker timer/år 6-6 M Onlineflowmålinger Flowproportionale døgnprøver Flowproportionale døgnprøver Afvejning Årlig mængde leveret Flowproportionale døgnprøver Flowproportionale døgnprøver Onlineflowmålinger Flowproportionale prøver Flowproportionale prøver Onlineflowmåling og tørstofbestemmelser Afvejning og tørstofbestemmelser Onlineflowmålinger Registrering af driftstid og gennemsnitsflow To emissionsmålinger á 2x1 time AMS kontinuert To emissionsmålinger á 2x1 time AMS kontinuert To emissionsmålinger á 2x6 timer Registrering af driftstid * : Nedbørsnormaliserede værdier : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 15
Energi Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved El MWh/år 32.477 1.26 42.683 M Heraf fra vindmøller MWh/år 1.613 516 2.129 M Varme MWh/år 634 577 1.211 M Fyringsolie m 3 /år 468-468 M Indgående strømme - egen produktion Varme MWh/år 42.956 6.27 48.983 M Biogas Nm 3 /år 5.942.571 1.665.416 7.67.987 M El fra solceller** MWh/år - - - Udgående strømme Salg af fjernvarme MWh/år 25.9 1.664 26.673 M Salg af el MWh/år - 2.823 2.823 M Biogas til fakkel Nm 3 /år 659.576 57.75 717.326 B Aflæsning af målere Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aflæsning af målere Flowmåler Aflæsning af målere Registrering af driftstid og gennemsnitsflow Ressourcer Ætsende stoffer RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Jern(III)klorid t produkt/år 2.29 1.383 3.673 M NaOH (5 %) t produkt/år 533 1 534 M HCl (3 %) t produkt/år 3-3 M Ca(OH)2 t/produkt/år 78-78 M Lokalirriterende stoffer Aluminiumsklorid t produkt/år - 135 135 M Polymerer t aktiv/år 132 88 22 M TMT 15 t produkt/år 2-2 M HOK aktivt koks t/produkt/år 12-12 M Vand Drikkevand m 3 /år 43.292 ***182 45.94 M Transport Diesel l/år 34.628 4.11 38.729 M Benzin l/år 1.398 1.3 2.698 M Flaskegas 1.188 594 1.782 M Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Årlig mængde leveret ± lageropgørelse Aflæsning af målere Årlig mængde leveret Årlig indkøbt mængde Årlig mængde leveret El fra vindmøller udgår Vindmøllerne er ikke længere tilkoblet Renseanlæg Lynettens el-net. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 16 ** : Det har ikke været muligt at fremskaffe oplysninger for 29 *** : Tallet stammer fra Københavns Energis afregning : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået
Affald & restprodukter Genanvendelse RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Batterier**** - - - Elektronikaffald og lyskilder 9.93 9.93 M Afvejning m.m. Vægt anslået ud fra volumen Grene, blade, græs, Jern & metal 2.7 6.54-6.54 2.7 M A Beton & ovnsten 53.22 35.96 89.18 M Papir/pap 4.5-4.5 M Afvejning Kabelskrot***** - - - Olieaffald - - - Genanvendt plast 1.42-1.42 M Aske kg TS/år 1.327. - 1.327. M Afvejning Sand 21.42 23.36 431.78 M I alt til genanvendelse: 1.599.11 272.86 1.871.97 Forbrænding Husholdningsaffald****** - - - Laboratorieaffald (farligt affald) - - - Maling m/u org. opløsningsmidler - - - Olieaffald - - - Småt brændbart 93.933 54.86 148.793 M Ristestof 19.41 259.75 45.16 M I alt til forbrænding: 284.343 314.61 599.953 Deponering Eget depot Aske (bund- og flyveaske) kg TS/år 3.254. - 3.254. M Jord (klasse 1) - - - Eksternt depot Røggasaffald (farligt affald) kg TS/år 122.515-122.515 M Isoleringsmateriale 37.53-37.53 M I alt til deponering: 3.414.45-3.414.45 Total affaldsproduktion 5.297.498 587.47 5.885.968 Afvejning Afvejning Afvejning ****: Batterier ikke afhentet i 29 *****: Ikke opgjort i 29 * *****: Ikke opgjort afhentes af R98 : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 17
Tungmetaller Indgående strømme RL RD RL+RD Data er fastlagt ved Tungmetaller i spildevand Bly 997 384 1.381 B Cadmium 24 6 3 B Kobber 3.793 1.185 4.978 B Krom 289 123 412 B Kviksølv 2 7 27 B 4-ugers blandeprøver af flowproportionale døgnprøver Nikkel 597 178 775 B Zink 19.686 6.354 26.4 B Interne strømme Tungmetaller i slam Bly 86 221 1.27 B Cadmium 12 4 16 B Kobber 3.317 1.75 4.392 B Krom 24 14 38 B Kviksølv 18 6 24 B Ugeblandeprøver af stikprøver Nikkel 231 142 373 B Zink 1.837 4.361 15.198 B Tungmetaller i rejektvand ) Udgående strømme Tungmetaller i spildevand 1) 2) Bly 87 32 119 B Cadmium 2 1 3 B Kobber 36 139 499 B Krom 37 19 56 B Kviksølv 7 5 12 B 14-dages flowproportionale døgnprøver Nikkel 231 147 378 B Zink 3.346 1.84 4.43 B Tungmetaller i røggas Arsen - - - B Bly - - - B Cadmium - - - B Kobber - - - B Krom - - - B To emissionsmålinger á 2x1 time Kviksølv,8 -,8 B Mangan - - - B Nikkel - - - B Tungmetaller i aske Bly 785-785 B Cadmium 18-18 B Kobber 2.858-2.858 B Krom 181-181 B Kviksølv,1 -,1 B 5-dages blandeprøver hver 8. uge Nikkel 274-274 B Zink 7.239-7.239 B Arsen 65-65 B Tungmetalfældningsanlæg (slam) Bly 5-5 B Cadmium - B Kobber 1-1 B Krom 17-17 B Kviksølv 1-1 B Døgnprøve Nikkel 37-37 B Zink 35-35 B GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 18 : Tungmetaller i rejektvand udgår 1) Inkl. bidrag fra aflastet spildevand 2) Ekskl. bidrag fra aflastet spildevand : Datakvaliteten for den enkelte parameter er angivet ved: M: målt B: beregnet A: anslået
Miljødata for perioden 25-29 VANDBEHANDLING mio. m 3 /år Tilløb og aflastning af spildevand t/år Flydende affald fra sugevogne 12 1 8 6 8 94 11 93 85 1. 8. 6. 7.441 8.571 9.66 9.52 7.972 4 4. 2 1,6 3,1 5 3,8 25 26 27 28 3,4 29 2. 25 26 27 28 29 mm/år Nedbør t COD/år Kulstofdosering 1. 8 6 4 514 684 887 656 645 4 35 3 25 2 15 237 371 397 363 145 2 1 5 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 t/år Organisk stof COD indløb og udløb t/år Organisk stof BOD tilløb og afløb 6. 5. 51.28 49.811 5.52 54.131 49.628 35. 3. 32.82 29.116 27.957 3.342 29.84 4. 3. 2. 25. 2. 15. 1. 1. 3.45 4.176 4.974 25 26 27 3.834 28 4.754 29 5. 435 562 1.77 25 26 27 28 897 29 1.19 t/år Kvælstof indløb og udløb t/år Fosfor indløb og udløb 5. 4. 3.61 3.559 3.982 4.81 4.183 8 7 6 71 682 732 74 666 3. 5 4 2. 3 1. 447 554 672 612 71 2 1 5 68 11 95 125 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 19
SLAMBEHANDLING t TS/år Slam til forbrænding t/år Røggassens indhold af CO 2 2. 15. 16.441 17.412 16.559 18.52 17.311 35. 3. 25. 28.2 31.483 26.5 26.5 32.5 1. 2. 15. 5. 1. 5. 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 mio. m3/år Rejektvand fra slambehandling mg/år Røggassens indhold af dioxin 3, 2,5 2,7 2,9 2,6 2,5 2,2 1,2 1, 1,1 2,,8 1,5 1,,6,4,38,5,3,5, 25 26 27 28 29,2, 25 26 27,1 28 29 mio. m3/år Røggasmængde Røggassens indhold af SO 2 og partikler 25 2 245 192 28 226 212 5. 4. 46. 15 3. 1 2. 5 25 26 27 28 29 1. 6.6 25 1.152 866 1.9 51 26 27 3.3 1.38 4.5 92 28 29 Timer/år Nødudslip af urenset røggas Røggassens indhold af HCl og HF 1 8 9 1 8 9 1.2 1. 1.1 6 8 4 4 6 4 413 3 3 32 2 25 26 27 28 29 2 12 25 38 31 26 27 32 43 28 29 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 2
ENERGI MWh/år El-forbrug og -produktion 5. 4. 43.37 43.78 43.228 42.145 42.683 3. 2. 1. 4.313 4.359 4.34 4.849 2.823 25 26 27 28 29 Nm3/år 1.. 8.. 6.. 6.838. Biogasproduktion og afbrænding i fakkel 9.2.418 8.361.6 8.453.73 8.633.68 4.. 2.. 395.8 317.9 498.85 25 26 27 28 342.365 29 717.326 MWh/år Varmeforbrug og -produktion 8. 7. 6. 5. 4. 48.13 44.9 5.233 5.745 7.639 43.966 3. 2. 17.73 16.247 19.353 21.874 1. 25 26 27 28 29 m3/år Olieforbrug 1.5 1.338 1.2 9 877 6 3 514 416 468 25 26 27 28 29 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 21
RESSOURCER t/år 5. 4.86 4. 3.86 3.783 Forbrug af fældningskemikalier JKL Alklorid Total aktivstof i kemikalier 4.36 3.673 RESTPRODUKTER 15. 12. 113.19 Aske t TS/år 1.537 og røggasaffald 149.538 122.515 3. 9. 2. 1.753 6. 1. 913 423 593 517 569 25 26 27 335 528 3. 135 439 15.88 6.238 6.647 5.819 6.234 4.581 25 26 27 28 29 28 29 t aktiv/år Polymerforbrug t/år Sand og ristestof 25 2 15 1 5 154 192 162 181 22 2. 1.5 1. 5 1.69 392 1.58 1.428 495 489 1.45 53 432 45 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 m3/år Vandforbrug 5. 4. 3. 35.644 43.45 37.34 32.31 47.749 2. 1. 25 26 27 28 29 Forbrug af NaOH (t/år) HCl () TMT15 () 5. 4.7 4. 3. 2. 1. 3. 3. 1.6 1. 1. 681 59 519 3. 3. 2.2 1.8 53 534 25 26 27 28 29 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 22
TUNGMETALLER, VANDBEHANDLING Bly tilløb og afløb Kviksølv tilløb og afløb 1.5 1.2 1.15 1.199 1.315 1.211 1.381 8 7 6 55 73 9 6 3 85 97 25 26 148 27 148 119 28 29 5 4 3 2 1 12 25 18 26 32 22 27 32 18 28 27 12 29 Cadmium tilløb og afløb 3 29 3 26 27 25 21 2 15 1 5 5 4 4 3 3 1.2 1. 8 6 4 2 65 826 43 45 644 442 Nikkel tilløb 1.44 461 og afløb 775 378 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 Krom tilløb og afløb Zink tilløb og afløb 8 7 6 5 4 3 2 1 52 16 592 426 61 68 622 96 412 56 3. 25. 2. 15. 1. 5. 2.3 3.76 24.699 21.239 5.438 6.89 25.741 26.4 5.13 4.43 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 Kobber tilløb og afløb 6. 5. 4. 4.1 4.527 4.558 5.8 4.978 3. 2. 1. 19 25 424 26 658 27 51 28 499 29 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 23
TUNGMETALLER, SLAMBEHANDLING Bly afvandet slam og aske Kviksølv afvandet slam og aske 1.5 1.2 9 1.34 1.3 1.6 1.244 1.12 1.199 1.34 1.247 1.27 785 5 4 3 42 27 37 28 24 6 2 3 25 26 27 28 29 1 2 25 26 27 28 29 Cadmium afvandet slam og aske Nikkel afvandet slam og aske 6 56 5 48 5 4 3 2 1 35 18 17 17 29 14 42 16 18 4 3 2 1 29 269 273 363 298 359 319 373 274 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 Krom afvandet slam og aske Zink afvandet slam og aske 5 4 3 2 44 319 25 238 372 269 364 264 38 181 2. 15. 1. 16.1 1.5 14.718 13.6 13.976 11.56 14.62 12.912 15.198 7.239 1 5. 25 26 27 28 29 25 26 27 28 29 Kobber afvandet slam og aske 5. 4. 3. 4.9 3. 3.778 3.859 3.646 3.387 3.629 3.713 4.392 2.858 2. 1. 25 26 27 28 29 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 24
TUNGMETALLER, RØGGASBEHANDLING 2, 2, Bly røggas og røggasaffald 2, 2, Krom røggas og røggasaffald 1,5 1,5 1,,5 25,5 26 1,,7 27 28 29 1,,5 1, 1, 1,,4 25 26 27,2 28 29 1, 1, Cadmium røggas og røggasaffald 12, 11, Kviksølv røggas og røggasaffald,8 1,,6 8,,4,2,3 25 26 27,3 28 29 6, 4, 2, 2, 25 2,7 26 3, 2, 27 1,7 28,8 29 2, 1,5 1, 2, 1,5 1, Kobber røggas og røggasaffald 8, 7, 6, 5, 4, 3, 3, 3, 4, Nikkel røggas 7, og røggasaffald,5 25 26 27,2 28 29 2, 1, 25,7 26,1 27 28 29 2, 2, Zink røggasaffald 3, 3, Arsen og mangan i røggassen 1,5 1, 1, 2,5 2, 1,5 2, 1,9 2, 1,6,5 25 26 27 28 29 1,,5 25,7 26 27,2 28 29 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 25
GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 26
Arbejdsmiljødata for 25-29 I 29 var antallet af registrerede arbejdsulykker otte, hvilket er en fordobling i forhold til 28. En nærmere analyse af arbejdsulykkerne begrunder ikke denne stigning, men ingen af ulykkerne kan beskrives som alvorlige, hvilket fremgår, når man sammenholder fraværsdage pr. ansat pga. arbejdsulykker, som i samme periode er faldet med ca. 2 %. Der er undersøgt 17 tæt på uheld, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. Undersøgelse af tæt på uheld er med til at sætte fokus på arbejdsulykker, som herved kan bevirke at antallet af arbejdsulykker i de kommende år vil blive reduceret. Dette ser ud til at lykkes, når vi ser tilbage på de sidste fem år. Registrerede arbejdsulykker 25 26 27 28 29 Arbejdsulykker i alt 11 11 5 4 8 Tæt på uheld 5 14 15 17 Dødsulykke 1* Fraværsdage pga. arbejdsulykke 84 61 37 73 46 Fravær pr. ansat pga. arbejdsulykker,6,5,27,55,34 * Den anførte dødsulykke er forårsaget ved, at en ansat kørte galt i en tjenestebil på vej hjem fra arbejde. Der er i 29 registreret 15 ny APV er. 48 APV er er afsluttet. Opfølgning på de resterende APV er har bestået i status på, hvor langt APV erne er i sagsbehandlingen. De uafsluttede APV er omhandler bl.a.: ventilation og indeklima forhold vedrørende kemikalieanlæg transport af slam og aske indretning og brug af tekniske hjælpemidler indretning af kontorarbejdspladser Arbejdspladsvurderinger (APV) 25 26 27 28 29 Tilkommende APV 1 4 >1 35 15 Opfølgning på eksisterende APV 75 3 45 Afsluttede APV 8 1 4 36 28 Ikke-afsluttede APV i alt 11 14 >1 >1 <1 Ud over arbejdet med de rullende arbejdspladsvurderinger, hvor vi behandler indkommende APV er med det samme i sikkerhedsgrupperne samt laver løbende opfølgning på eksisterede APV er, har vi indført tre kategorier af APV er, som i dagligdagen hedder, mini-apv er, APV er og projekt-apv er (PAPV). Mini-APV er er dem, der kan løses nu og her, f.eks. via en manko. APV er følger den almindelige standard, og PAPV er opgaver, hvor flere afdelinger er med til at løse opgaven. Sygefraværet og det psykiske arbejdsmiljø indgår ligeledes i arbejdspladsvurderingen. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 27
Resumé af egenkontrol Alle krav til det rensede spildevand er overholdt i 29, og alle prøver er udtaget efter kravene i bekendtgørelse nr. 1667 (24 prøver i afløb og 12 prøver i tilløbet). De udledte mængder i nedenstående tabel er beregnet på basis af de 24 kontrolprøver i afløbet. Måling af aflastede mængder spildevand foretages af Lynettefællesskabet ved daglige onlineflowmålinger. Resultaterne af spildevandsmålingerne ses i tabellen herunder. Udledte koncentrationer og mængder i det biologisk rensede spildevand og aflastede mængder spildevand Renseanlæg Lynetten og Damhusåen i 29 Parameter Enhed RL RD Kravværdi Krav overholdt? Krav til koncentrationer Kvælstof, N mg/l 5,5 6,6 8/8 Ja/ja Fosfor, P mg/l 1,17,97 1,5/1,5 Ja/ja Organisk stof, BOD mg/l 3, 5, 15/15 Ja/ja Organisk stof, COD mg/l 37 39 75/75 Ja/ja Krav til udledte mængder Kvælstof, N t/år 542 224 64/32 Ja/ja Fosfor, P t/år 185 42 12/6 Ja/ja Organisk stof, BOD t/år 319 197 1.2/6 Ja/ja Organisk stof, COD t/år 4.333 1.479 6./3. Ja/ja Aflastede mængder * mio. m 3 /år 1,6 1,8 2,5/3, Ja/ja * Nedbørsnormaliserede værdier. I 29 overholdt røggasrensningen ikke emissionskravene i 31 timer, heraf var de 8,5 timer med nødskorstensdrift og 6 timer med drift på røggasvaskere, hvor emissionerne ikke er målt, men sandsynligvis overskredet. Det er højst tilladt af have 6 timer med emissionsoverskridelser om året. Der er registreret tre ikke-valide døgnværdier for NO X, TOC og CO. For partikler og SO 2 er der registreret fem ikke-valide døgnværdier. Det er tilladt at have 1 ikke-valide døgnværdier om året. Der er registreret fire overskridelse af kravværdien til døgnmiddelværdi. Ved den ene overskridelse (CO) er der tale om en opstart af ovnen og ved den anden overskridelse (støv) en nedlukning af ovnen. Begge dage bliver registreret som overskridelser af døgnmiddelværdi pga. relativt få driftstimer. En tredje overskridelse (SO 2 ) er registreret i forbindelse med service på målestationen. Der således reelt set kun tale om én overskridelse (støv) af kravet til døgnmiddelværdi den 3. juli 29 i forbindelse med udfald af røggasrensningen. Det er ikke tilladt at overskride kravet til døgnmiddelværdi. Stopkravene bliver overskredet for CO og TOC den 28. juni 29 i forbindelse med opstart/nedlukning af ovnen. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 28
Røggasemissioner målt med automatisk målestation i skorsten fra slambehandlingsanlægget på Renseanlæg Lynetten i 29 Overskridelser CO SO 2 HCl NO x Støv TOC Døgnmiddel > 5 mg/nm 3 > 5 mg/nm 3 > 1 mg/nm 3 > 2 mg/nm 3 > 1 mg/nm 3 > 1 mg/nm 3 Døgnmiddel Måned Antal døgn Sum år Antal døgn 1 1 2 ½-times middel > 1 mg/nm 3 > 2 mg/nm 3 > 6 mg/nm 3 > 4 mg/nm 3 > 3 mg/nm 3 > 2 mg/nm 3 A-krav (1 %) Måned Antal ½-times Sum år Antal døgn 1 6 15 1 Overskridelser CO SO 2 HCl NO x Støv TOC ½-times middel > 15 mg/nm 3 > 5 mg/nm 3 > 1 mg/nm 3 > 2 mg/nm 3 > 1 mg/nm 3 > 1 mg/nm 3 Måned Antal døgn 1 B-krav (97 %) Sum år Antal døgn 1 19 6 39 4 %< B-krav % 99,99 99,23 99,96 1, 99,72 99,97 ½-times middel > 1 mg/nm 3 - - - > 15 mg/nm 3 > 2 mg/nm 3 Stopkrav Måned Antal ½-times - - - Sum år Antal ½-times 1 - - - 1 Driftstimer emissionsregner Overskridelser året til dato Udledning via nødskorsten høj Udledning via nødskorsten lav Udledning via røgvasker Overskridelse af A-krav Samlet forbrugt tid af 6 timers udetid Ovn A 2,, 4,23 753,9 16,5 31,6 Ovn B 6,5, 1,83 GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 29
Måned Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Sum Gns. Min. Maks. ½-times værdi < B-krav (97%) EBK-temp o C 889 887 891 91 93 89 888 885 887 885 885 889 891 885 91 Temperatur Antal EBK 1 min. < 85 o C 43 22 32 15 49 14 4 1 3 1 193 CO mg/nmg 3,6,1,1,,1,6,,2,,,,,1,,6 1 Emissioner korrigeret til tør røggas, 11 % ilt, 113 hpa og o C SO 2 mg/nmg 3 2,3 6,,5,7 1,4 1,6 1,2 7,3,7 1,3,4,2 1,9,2 7,7 99,23 HCl mg/nmg 3 1,4,6,4,5,9,6,9 1,3,8,9 1,1 1,2,9,4 1,4 99,96 NO X mg/nmg 3 7, 6,5 6,6 11,9 2, 9,6 3,3,6,4 1,4,8 1,3 4,3,4 11,9 1 Støv mg/nmg 3,1,1,,,,21,83,56,1,3,,5,14,,83 99,72 CH 4 mg/nmg 3,17,11,48,3,92,61,23,36,7,7,7,8,29,7,92 99,97 Normeringsparametre Temp. skorsten o C 86,7 85,7 85,5 85,7 87,6 88,5 89,1 88, 87,2 87,2 86,2 86,3 87, 85,5 89,1 2 mg/nmg 3 5,52 5,45 5,6 5,53 5,69 5,41 5,15 5,62 5,71 5,16 5,52 5,59 5,5 5,15 5,71 Vand% % 25,24 26,26 25,16 26,38 24,98 25,38 27,9 24,77 25,12 26,75 24,35 23,71 25,43 23,71 27,9 2 efter kedel vol% 7,88 7,39 7,76 7,35 7,92 7,44 6,77 6,6 6,53 6,79 6,9 6,74 7,17 6,53 7,92 Øvrige driftsdata Røggastrykrel. Pa -4.136-4.649-4.539-5.117-3.795-3.619-4.154-4.792-4.476-4.335-4.552-4.43-4.383-5.117-3.619 Parametrene omfattet af egenkontrollen af røggasemissionen fra slamforbrændingen ses i tabellen herunder. Målingerne foretages af et akkrediteret laboratorium, og der foretages fem årlige emissionsmålinger á 2x1 time. Emissionen af dioxin og tungmetaller måles to gange om året á 2x6 timer hhv. 2x1 time. Beregningen af røggassens indhold af tabellens parametre, med undtagelse af dioxin, er baseret på Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/1993, om begrænsning af forurening fra forbrændingsanlæg. Røggasemissioner (præstationsmåling) fra slambehandlingsanlægget på Renseanlæg Lynetten i 29 Parameter Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Krav fra Saltsyre mg/nm 3,2 1 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Flussyre mg/nm 3 <,2 1 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Hg mg/nm 3,4,5 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Cd+Ti mg/nm 3 <,2,5 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Sb+As+Pb+Gr+Cu+Mn+Ni+V mg/nm 3,5,5 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse Lattergas N 2 O mg/nm 3 -* 5 Ja Kravværdi fra luftvejledning ikke i miljøgodkendelse Dioxin ng/nm 3,15,1 Ja Kravværdi fra miljøgodkendelse PAH mg/nm 3 -* 5. Ja Kravværdi fra luftvejledning ikke i miljøgodkendelse * Der er ikke målt på disse i 29, da der ikke er krav til disse i miljøgodkendelsen GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 3
Afløb fra tungmetalfældningsanlægget ledes retur til renseanlægget sammen med rejektvand fra slamafvandingen. I miljøgodkendelsen er der krav om mindst fire årlige prøver. I 29 er der udtaget i alt ni prøver på grund af optimering af fældningsanlægget til analyse for tungmetaller. Nikkel og arsen overholder generelt ikke kravet. Mens der er overskridelser af kravene for cadmium, krom, kobber og bly for to af prøverne på grund af optimeringsforsøg. Afløb fra tungmetalfældningsanlæg røggasrensning i 29 (middelkoncentrationer) Parameter Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Cadmium (Cd) µg/l 14 2 Ja Krom (Cr) µg/l 231 3 Ja Kobber (Cu) µg/l 12 3 Ja Kviksølv (Hg) µg/l 4,3 3 Ja Nikkel (Ni) µg/l 1.792 5 Nej Bly (Pb) µg/l 45,1 1 Ja Zink (Zn) µg/l 296 1. Ja Arsen (As) µg/l 83 5 Nej Thallium (Tl) µg/l 8,3 3 Ja Dioxiner og furaner pg/l 3,95 1 Ja Suspenderet stof (SS) mg/l 12 3 Ja Miljømyndigheden kan hvert andet år forlange, at Lynettefællesskabet skal foretage målinger af støj og lugt fra Renseanlæg Lynettens slamforbrændingsanlæg, men frekvensen af målingerne er typisk en gang hvert andet år. Der er foretaget supplerende støjmålinger i 29 i forbindelse med etableringen af nyt ovnanlæg. I 29 er der foretaget supplerende lugtmålinger på en række punktkilder. Tabellerne herunder viser resultaterne fra støj- og lugtmålingerne. Ingen af de supplerende målinger er indarbejdet i nedenstående tabeller, da målearbejdet ikke er afsluttet. Støjmålinger og -beregninger Renseanlæg Lynetten 22 Målested Enhed RL Kravværdi Krav overholdt? Refshalevej, 42 m fra skel Dag / aften / nat db 35 / 35 / 35 6 / 6 / 6 Ja / ja / ja Langelinie, 99 m fra skel Dag / aften / nat db 35 / 35 / 35 55 / 45 / 4 Ja / ja / ja Renseanlæg Lynettens skel Vest: Dag / aften / nat db 48 / 47 / 47 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Syd: Dag / aften / nat db 52 / 52 / 52 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja Nord: Dag / aften / nat db 51 / 51 / 51 7 / 7 / 7 Ja / ja / ja GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 31
Som det fremgår af tabellen herunder, er kravene til lugtimmissionen fra slamforbrændingen overholdt. Lynettefællesskabet måler imidlertid ikke blot på lugtbelastningen fra forbrændingen, men også fra renseanlægget som helhed. Dette medfører en væsentlig større lugtbelastning af omgivelserne, jf. tabellen. Denne belastning er ikke acceptabel for Lynettefællesskabet, og en del af vandbehandlingen er derfor blevet overdækket, og luften herfra renses i biofiltrere. Lugtmålinger og -beregninger Renseanlæg Lynetten 26 Lugtkilde Enhed* RL** Kravværdi Krav overholdt? Slamforbrænding 1,5 m over jorden LE/m 3 1 8 Ja 1 m over jorden LE/m 3 3 8 Ja Hele renseanlægget 1,5 m over jorden LE/m 3 27 - - 1 m over jorden LE/m 3 2 - - * Lugtenheder (LE). ** Lugtimmissionen i omgivelserne 7 m fra anlæggets midte er beregnet ud fra lugtmålinger på selve renseanlægget. Resumé af miljøprofil og carbon footprint for Lynettefællesskabet For at kunne sammenligne miljøprofilen de tre år, 26-28 med 1999-21, er det valgt at udarbejde en figur, der indeholder de aggregerede data: Slagge og aske Økotoks Persistent toks Drivhuseffekt Eutrofiering (akvatisk) Forsuring 28 27 26 21 2 1999 PE GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 32
GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 33
Det ses, at persistent toksicitet er størst i 1999 og 2. Dettes skyldes primært stor udledning af bly, zink og kviksølv. For kviksølv har det haft betydning, at røggasrensningen er blevet forbedret i 21. En anden medvirkende årsag kan være, at kviksølvudledningen med det rensede spildevand har været overestimeret i 1999-21 pga. ananlysemetodens højere detektionsgrænse. Udledningen af spildevand er renseanlæggenes største miljøpåvirkning sammenlignet med øvrige virkninger. Man må dog huske på udledningens miljøpåvirkning er mange gange reduceret i forhold til konsekvensen af udledning af urenset spildevand. Ved beregningerne er det fundet, at hver del af renseanlægget giver anledning til følgende potentielle drivhuseffekt (opgjort i CO 2 -ækvivalenter) for 26-28. Målested 26 27 28 Behandlet mængde spildevand 94 mio. m 3 /år 19 mio. m 3 /år 93 mio. m 3 /år Hjælpestoffer 3.85.7 kg CO 2 -ækv. 3.837.3 kg CO 2 -ækv. 2.45.8 kg CO 2 -ækv. Ekstern energi 31.653. kg CO 2 -ækv. 34.818. kg CO 2 -ækv. 29.578. kg CO 2 -ækv. Overløb kg CO 2 -ækv. kg CO 2 -ækv. kg CO 2 -ækv. Spildevandsledning kg CO 2 -ækv. kg CO 2 -ækv. kg CO 2 -ækv. Transport 138.55 kg CO 2 -ækv. 123.12 kg CO 2 -ækv. 114.36 kg CO 2 -ækv. Slamforbrænding 2.28. kg CO 2 -ækv. 1.336. kg CO 2 -ækv. 1.82. kg CO 2 -ækv. Affaldsbortskaffelse, deponi 53.91 kg CO 2 -ækv. 87.77 kg CO 2 -ækv. 25.82 kg CO 2 -ækv. Affaldsbortskaffelse, Amagerforbrændingen 27.5 kg CO 2 -ækv. 25.82 kg CO 2 -ækv. 217.86 kg CO 2 -ækv. I alt 37.418.66 kg CO 2 -ækv. 4.48.1 kg CO 2 -ækv. 33.423.84 kg CO 2 -ækv. * Persistent toksicitet: Human- og økotoksicitet forårsaget af tungtnedbrydelige stoffer. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 34
Det ses af tabellen, at forbruget af ekstern energi har størst betydning for den ikke-neutrale CO 2 -emission. Den ikkeneutrale CO 2 -emission udgør 45-5 kg CO 2 -ækv. pr. person svarende til,5-,6 % af det samlede bidrag til drivhuseffekten pr. år. Dertil kommer flere bidrag, som er neutrale - dels de bidrag der stammer fra anvendelse af biogas og dels den CO 2, der frigives fra luftningstankene. Disse bidrag er vist i nedenstående tabel: Kg CO 2 -ækv. 26 27 28 Behandlet mængde spildevand 94 mio. m 3 /år 19 mio. m 3 /år 93 mio. m 3 /år Luftningstanke 22.745. kg CO 2 -ækv. 25.3. kg CO 2 -ækv. 22.13. kg CO 2 -ækv. Gasmotorer 3.411.3 kg CO 2 -ækv. 3.447.1 kg CO 2 -ækv. 3.699.9 kg CO 2 -ækv. Fakkel 675.35 kg CO 2 -ækv. 1.59.1 kg CO 2 -ækv. 726.94 kg CO 2 -ækv. Efterbrændkammeret 4.69. kg CO 2 -ækv. 2.965. kg CO 2 -ækv. 2.985. kg CO 2 -ækv. Slamovne 25.721. kg CO 2 -ækv. 28.998. kg CO 2 -ækv. 22.16. kg CO 2 -ækv. Kedler 3.47.2 kg CO 2 -ækv. 4.11. kg CO 2 -ækv. 6.46.1 kg CO 2 -ækv. I alt 6.91.85 kg CO 2 -ækv. 65.69.2 kg CO 2 -ækv. 57.936.94 kg CO 2 -ækv. De biologiske processer og forbrændingen af slam udgør langt det største bidrag (sammen med forbruget af ekstern energi) til carbon footprintet. GRØNT REGSKAB LYNETTEFÆLLESSKABET I/S 35
www.lyn-is.dk Foto: Alexander Fog, Wouter van Dam & Allan Larsen Layout: Suzanne Fog v/ www.frydenberg.dk Lynettefællesskabet er Danmarks største anlæg til rensning af spildevand. Hvert år renser virksomheden 8-11 mio. m 3 vand fra private husholdninger, erhverv og industri samt nedbør, hvilket svarer til forureningen fra 1,1 mio. mennesker. Alt vandet bliver renset på de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen, som Lynettefællesskabet ejer og driver. Lynettefællesskabet arbejder målrettet på at skabe de bedste miljømæssige løsninger på såvel rensnings- som vandudledningsområdet i samarbejde med private og offentlige virksomheder. Desuden deltager Lynettefællesskabet aktivt i undersøgelser og projekter, der kan bidrage til at optimere processer og genanvendelse inden for spildevandssektoren, ligesom vi deltager i aktiviteter, der inddrager uddannelsesinstitutioner og befolkningsgrupper i et forsøg på at skabe større miljøbevidsthed hos den enkelte forbruger. Lynettefællesskabet ejes af de otte kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre.