Notat om Offerrådgivningen

Notat om Offerrådgivningen 1997-2010 Døgnåben landstelefon: 7221 7221 www.offerraadgivning.dk

Indholdsfortegnelse 1. Beslutning om Offerrådgivning s. 3 1.1. Den politiske beslutning 1.2. Cirkulærer om Offerrådgivningen 1.3. Målgruppe 2. Opstart af Offerrådgivningerne i Danmark s. 4 2.1. Organisering 2.2. Græsrodsbevægelsen fra oven 2.3. Offerrådgivningssekretariatet 3. Nuværende struktur og organisering s. 5 3.1. Antal Offerrådgivninger 3.2. Paraplyorganisationen OID 3.3. Kursusvirksomhed 4. Lokalt samarbejde mellem Politiet og Offerrådgivningen s. 7 4.1. Politiets kendskab til Offerrådgivningen 4.2. Politiets information til ofret om Offerrådgivningen 5. Økonomi s. 8 5.1. Midler fra Rigspolitichefen 5.2. Midler fra kommunerne 5.3. Offerrådgivningernes udgifter 6. Offerrådgiverne s. 9 6.1. Hvem bliver rådgivere 6.2. Krav til rådgiverne 7. Brugerne og deres behov s. 10 7.1. Hvem benytter Offerrådgivningen 7.2. Brugernes kendskab til Offerrådgivningen 7.3. Brugernes øvrige støttemuligheder 8. Rådgivningens forløb s. 11 8.1. Kontaktens form 8.2. Rådgivningens art og omfang 9. Værdien af Offerrådgivningsarbejdet s. 11 9.1. Statistik for 2009 9.2. Effekt for brugerne 10. Målsætning for Offerrådgivningsarbejdet s. 12 10.1. Overordnede mål 2009 2011

1. Beslutning om Offerrådgivning 1.1. Den politiske beslutning Folketinget vedtog i 1997 lovforslag om ændring af retsplejeloven, straffeloven og erstatningsansvarsloven med henblik på styrkelse af retsstillingen for ofre for forbrydelser m.v. (Lovforslag nr. 144 af 22.01.97.) Vedtaget som lov nr. 349 den 23. maj 1997. Ikrafttrædelse 1. juli 1997. Justitsministeriet iværksatte på denne baggrund en række nye initiativer, der kunne fremme ofres retsstilling. Et af initiativerne var oprettelsen af Offerrådgivninger, inspireret af de svenske erfaringer med denne type rådgivning. Om Offerrådgivningernes funktion anføres i Justitsministeriets bemærkninger til lovforslaget, at Offerrådgivningernes opgave først og fremmest skal være at yde personlig støtte til ofre for forbrydelser, herunder vejledning om mulighederne for professionel hjælp og bistand samt muligheden for, at rådgiveren efter behov kan medvirke som bisidder ved afgivelse af vidneforklaring. 1.2. Cirkulærer om Offerrådgivning Justitsministeriet udsendte cirkulære i juni 1998 til politikredsene om oprettelse af lokale, frivillige offerrådgivninger i samtlige landets politikredse. Rigspolitichefen fik tillagt opgaven med etablering af de lokale Offerrådgivninger, og i den forbindelse blev der oprettet et Offerrådgivningssekretariat, som skulle koordinere arbejdet med at etablere lokale offerrådgivninger. Der skulle udpeges flere kontaktpersoner hos politiet i den enkelte politikreds. Disse skulle være politiets bindeled til Offerrådgivningen og til Offerrådgivningssekretariatet. Senest har Justitsministeriet i cirkulæreskrivelse af 22. december 2006 til politi og anklagemyndighed beskrevet ændring af ordningen med offerrådgivning. Det anføres bl.a.: at det ved vedtagelse af lov nr. 349 af 23. maj 1997 blev besluttet, at etablere et landsdækkende net af lokale og uafhængige offerrådgivninger at der fra Folketingets side lægges stor vægt på, at politiet vejleder om offerrådgivningerne, og at det af flerårsaftalen for politiet for 2007 2010 fremgår, at netværket af offerrådgivninger skal styrkes på forskellig måde i de nye, store politikredse anmodning til politikredsene om i relevante tilfælde at vejlede målgruppen om mulighederne for at få støtte og vejledning fra offerrådgivningen at Rigspolitichefen udover de hidtidige generelle og koordinerende funktioner i forhold til offerrådgivningen fra 1. januar 2007 tillige vil forestå de mere overordnede retningslinier for offerrådgivningen, og at Offerrådgivningen 1997 2010 3/12

1.3. Målgruppe Rigspolitichefen som følge heraf vil stå i spidsen for den styrkelse af ordningen med offerrådgivning, der følger af flerårsaftalen for politiet for 2007-2010. Målgruppen omtales i lovgrundlaget som ofre for forbrydelser. I årenes løb er det blevet klart, at der var et udækket behov for støtte og vejledning hos de pårørende til ofrene og hos de direkte vidner til forbrydelser. Endvidere kom der et stigende antal henvendelser fra ofre for alvorlige færdselsulykker og igen her de pårørende og vidner ikke mindst i forbindelse med dødsulykker. I cirkulæreskrivelse fra Justitsministeriet af 22. december 2006 blev målgruppen derfor udvidet til at være ofre, vidner og pårørende efter kriminalitet og ulykker. 2. Opstart af Offerrådgivningerne i Danmark 2.1. Organisering Offerrådgivningerne er enten etableret som selvstændige foreninger eller tilknyttet en allerede eksisterende organisation. I 2009 er ca. 2/3 af offerrådgivningerne selvstændige, mens ca. 1/3 er tilknyttet en anden organisation. Tendensen er, at offerrådgivningerne løsriver sig fra de organisationer, de oprindeligt var tilknyttet, og bliver selvstændige foreninger. 2.2. Græsrodsbevægelsen fra oven Af cirkulæret af juni 1998 fremgår det, at Offerrådgivningerne støttet af de lokale politimestre skulle have mulighed for at vokse frem som en græsrodsbevægelse. Offerrådgivningens styrke skulle navnlig bygge på det frivillige element og uafhængigheden af offentlige myndigheder. Etableringen af offerrådgivningen er tænkt som et supplement til den rådgivende og støttende funktion, som politiet og andre varetager i forhold til ofre for forbrydelser, og kan ikke erstatte politiets forpligtelse i forhold til ofrene. En græsrodsbevægelse igangsat af et ministerium må siges at være en yderst speciel konstruktion. 2.3. Offerrådgivningssekretariatet Ifølge cirkulæret skal Offerrådgivningssekretariatet have en koordinerende funktion og skabe betingelserne for, at offerrådgivningsarbejdet kan løses lokalt i den enkelte politikreds. Siden opstarten af offerrådgivninger i Danmark har Rigspolitiets Offerrådgivningssekretariat også haft en betydelig rolle i forhold til etablering af Offerrådgivningen 1997 2010 4/12

offerrådgivninger og være det faste daglige holdepunkt for både politiets kontaktpersoner og for offerrådgivningerne. Offerrådgivningssekretariatet startede med at have 3 medarbejdere, alle politifolk, der kendte til informationsvejene i politiet og alle med godt kendskab til politiets arbejde generelt samt kendte til politiets vejledningsforpligtelse i forhold til at henvise ofre til Offerrådgivningen. Pr. 1. juni 2009 er der 1 deltidsansat vicepolitikommisær samt en kontoransat, der i begrænset omfang løser sekretæropgaver for Offerrådgivningssekretariatet. Offerrådgivningssekretariatets arbejde er af stor værdi for offerrådgivningsordningen generelt og en helt nødvendig forudsætning for at OID kan løse sine opgaver, idet alle i bestyrelsen er frivillige og ulønnede og de fleste har fuldtidsjob. 3. Nuværende struktur og organisering 3.1. Antal offerrådgivninger Pr. 1. marts 2010 er der 31 offerrådgivninger i 12 politikredse. I 6 politikredse er der én offerrådgivning, der dækker hele politikredsen, mens der i de 6 andre politikredse er mellem 2 og 6 offerrådgivninger, som arbejder tæt sammen. Offerrådgivningen er i gang med at tilpasse sin struktur til politiets struktur og arbejder hen imod at der kommer én fælles offerrådgivning i hver af de 12 politikredse. 2/3 af rådgivningerne har døgnåbent. I 2004 oprettede Offerrådgivningen en døgnåben landstelefon. Det er en akutlinie, hvor der kan ydes den første telefonsamtale. De rådgivninger der ikke har mulighed for at holde døgnåbent henviser til landstelefonen på telefonsvareren, således at brugeren altid har mulighed for en personlig samtale med en offerrådgiver. 3.2. Paraplyorganisationen OID Paraplyorganisationen Offerrådgivningen i Danmark (OID) blev stiftet i november 2001 med det formål at arbejde for: at ofre for forbrydelser og ulykker får den bedst mulige støtte og rådgivning. Det samme gælder vidner og pårørende at skabe synlighed / opmærksomhed om ofrenes situation at sikre de enkelte offerrådgivninger bedst mulige arbejds- og uddannelsesvilkår at drive et sekretariat til varetagelse af nødvendige koordineringsopgaver. OID skal tillige sikre: Fælles baggrundsviden i rådgivningerne, så ofrene får et ensartet tilbud over hele Landet Fælles uddannelse af rådgiverne Fælles talerør til myndigheder og medier Offerrådgivningen 1997 2010 5/12

Fælles oplysnings- og PR-materiale Erfaringsudveksling Viden om samarbejdspartnere OID fungerer som en paraplyorganisation. OID har ikke handlekompetence eller sanktionsmuligheder over de lokale rådgivninger, der alle er selvstyrende. I 2009 besluttede Repræsentantskabet at offerrådgivninger, der modtager midler fra Rigspolitiet automatisk er medlem af OID. Pr. 1. marts 2010 var alle 31 offerrådgivninger medlem af OID. Repræsentantskabet besluttede i april 2008 at oprette et landssekretariat. Efter forhandling med Rigspolitiet blev dette realiseret i marts 2009, hvor OID ansatte en landskonsulent til at varetage centrale administrative og organisatoriske opgaver samt støtte op om de lokale rådgivninger. Finansieringen af landssekretariatet sker inden for den allerede afsatte rammebevilling. 3.3. Kursusvirksomhed OID udbyder forskellige kurser og temadage til de lokale offerrådgivninger. Indholdet af kurserne revideres løbende på baggrund af evalueringer fra deltagerne, og kursusudbuddet varieres alt efter rådgivernes tilkendegivelser af deres uddannelsesbehov. Der udbydes to obligatoriske kurser, som alle offerrådgivere uanset faglig eller personlig baggrund forventes at gennemgå før de arbejder selvstændigt som offerrådgivere. Hårde Data med følgende indhold: Offerrådgivningen og det frivillige arbejde som offerrådgiver herunder samarbejde med politiet og Offerrådgivnings-sekretariatet Ofres retssikkerhed og sagens gang Forvaltningsloven Konfliktråd Henvisningsmuligheder Erstatning til ofre Bisidderrollen Samtaler med kriseramte med følgende indhold: Krisepsykologi Stress og stressorer Struktureret Krisesamtale (SKS) Teknikker og metoder til offerrådgivning telefonisk og personligt Gennem de to obligatoriske kurser får offerrådgivere den grundlæggende viden, de har behov for, og de lærer metoder til rådgivning af mennesker i krise. Alt efter behov og interesse kan offerrådgiverne deltage i de temadage, som OID Offerrådgivningen 1997 2010 6/12

udbyder. I 2010 er der temadage om kollegial supervision og konflikthåndtering. Hvert andet år afholdes der sommertræf for alle frivillige rådgivere. Kursusvirksomheden er en af OIDs vigtigste opgaver, da det herigennem sikres, at rådgiverne er klædt på til opgaven og at der er kvalitet i rådgivningssamtalerne. 4. Lokalt samarbejdet mellem Politiet og Offerrådgivningen 4.1. Politiets kendskab til Offerrådgivningen I cirkulæret om offerrådgivning fra 22. dec. 2006 nævnes, at politiet forventes at informere ofre om mulighederne for rådgivning. En vigtig forudsætning for, at dette kan ske, er, at det udkørende politiet har kendskab til den lokale offerrådgivning. Kendskabet formidles dels af politiets kontaktpersoner, dels af lederen af offerrådgivningen til den enkelte betjent. Begge parter gør en stor indsats for at udbrede kendskabet ved hjælp af brochurer, visitkort, plakater, deltagelse i møder, osv. 4.2. Politiets information til ofret om Offerrådgivningen Informationen om Offerrådgivningen fås typisk fra de foldere, som de fleste politistationer har stående fremme i ekspeditionen og i andre lokaler omkring på stationen. Nogle politikredse har den praksis, at folderen om offerrådgivning er lagt ind i den såkaldte voldsmappe, og i nogle kredse ligger offerrådgivningens folder i politiets patruljebiler, således at betjenten i forbindelse med optagelse af rapport automatisk har folderen fremme. Visse politikredse har oplysningen om offerrådgivningen trykt på kvitteringen for en anmeldelse, som sendes til anmelderen. Andre politikredse anvender samtykkeerklæringer, hvor ofret skriftligt giver tilsagn til, at offerrådgivningen må tage kontakt. Samtykkeerklæringen sendes til offerrådgivningen, som derefter ringer til ofret. En af forudsætningerne for at politiet oplyser om offerrådgivningens eksistens er, at politiet har tillid til den lokale Offerrådgivning. Tilliden beror ifølge politiets kontaktpersoner hovedsageligt på tre faktorer: Tilgængelighed offerrådgivningen skal være let at få kendskab til og let at få fat i, når der er brug for det Kompetence rådgiverne og andre frivillige skal have de nødvendige personlige og faglige kompetencer Troværdig lokal administration der skal være kommunikation, budget og regnskab. I 2009 henviste politiet i alt 2.066 ofre til offerrådgivningen. Offerrådgivningen 1997 2010 7/12

5. Økonomi 5.1. Tilskud fra Rigspolitiet 1997 2008 Da offerrådgivningen blev etableret i 1998, fulgte der ikke statslige midler med ordningen. I de første år måtte offerrådgivningerne derfor søge penge andre steder for at få dækket udgifter til kurser, kontorhold m.v. For at muliggøre etablering af en vagtordning blev der stillet en mobiltelefon til rådighed for offerrådgivningen, og telefonregningen for denne blev betalt af Rigspolitiet. I 2001 besluttede Justitsministeriet og Rigspolitiet at afsætte 2 mio. kr. i statslige midler til offerrådgivningsordningen. Tilskuddene til politikredsene udbetales i overensstemmelse med Rigspolitiets retningslinjer til disse. Bevillingerne administreres af politikredsene, som efter anmodning og på grundlag af udgiftsbilag afregner med leverandørerne eller refunderer udgifter, der er afholdt af Offerrådgivningerne. OIDs driftsudgifter dækkes af kontingentindtægten fra de Offerrådgivninger, der er medlem af landsorganisationen, mens OIDs udgifter til kurser for rådgivere og aktivitetsledere dækkes af de lokale Offerrådgivninger efter opkrævning og i forhold til deltagerantal. Der må ikke ydes tilskud til løn og personrelaterede udgifter, herunder rådgivernes udgifter til befordring i forbindelse med rådgivningsarbejdet. Disse afholdes af den enkelte rådgivers egne midler, medmindre Offerrådgivningen kan opnå tilskud fra anden side, f. eks. 18- midler til frivilligt socialt arbejde fra kommunerne. 2008 I forbindelse med realiseringen af oprettelse af et landssekretariat/oid blev der i 2008 indgået en ny aftale mellem Rigspolitiet og OID om principper og procedure for fordeling af tilskuddet for 2009 og fremover. Aftalen er beskrevet i referat af møde den 29. september 2008, Rigspolitiets notat af 10. november 2008 og Rigspolitichefens skrivelse af 15. april 2009 til samtlige politikredse. Aftalen betyder blandt andet, at der nu forlods udtages midler til drift af landssekretariatet og OID, og at de resterende midler herefter fordeles til lokale offerrådgivninger efter en på forhånd fastlagt procedure. 5.2. Tilskud fra kommunerne I 2009 har kun Offerrådgivningerne i København og på Fyn opnået tilskud fra kommunerne. 5.3. Offerrådgivningernes udgifter De væsentligste udgifter i offerrådgivningerne er deltagerbetaling til kurser, lokaler, edb, telefon og andre kontorholdsudgifter. Pr. 12. april 2010 skete der en ændring således at offerrådgivernes udgifter i forbindelse med personlige møder med ofre Offerrådgivningen 1997 2010 8/12

dækkes af politiets driftsbevilling. 6. Offerrådgiverne 6.1. Hvem bliver rådgivere Offerrådgivningens interne evaluering fra 2009 viste, at størstedelen af rådgiverne har en uddannelse, som må anses for at være yderst relevant i forhold til det arbejde, de udfører som frivillige offerrådgivere. 2/3 af rådgiverne har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Knap halvdelen af rådgiverne er/ var beskæftigede inden for arbejde med mennesker (sundhedssektoren, terapeuter, psykologer, lærer, pædagoger og undervisning). Ca. halvdelen af rådgiverne (52 %) er efterlønnere, mens 43 % har enten fuldtids- eller deltidsjob. 2/3 af rådgiverne er kvinder, mens 1/3 er mænd. 6.2. Krav til rådgiverne Praksis med hensyn til rekruttering er forskellig i de lokale Offerrådgivninger, men i alle rådgivninger foretages en grundig, individuel vurdering af de potentielle, kommende rådgivere, både vedrørende personlighed og relevant erfaringsgrundlag. Der er fastlagt følgende krav til uddannelsen som offerrådgiver: Alle rådgivere uanset baggrund gennemgår snarest muligt efter deres indtrædelse og inden de arbejder på egen hånd de to obligatoriske kurser, som tilrettelægges og udbydes af OID Både nye og erfarne rådgivere holder sig løbende opdateret ved deltagelse i relevante tematiske møder og kurser De lokale offerrådgivninger samarbejder regionalt om at arrangere tematiske møder og korte kurser OID arrangerer grundlæggende kurser og udvikler nye kursustilbud for både nye og erfarne rådgivere. Det skal supplerende til dette afsnit bemærkes, at der såvel i 2007 som i 2009 blev afviklet to konferencer med deltagelse af repræsentanter fra Rigspolitiet, lokale politikredse og offerrådgivningsordningen med henblik på at styrke samarbejdet. I forlængelse af konferencen i 2007 udarbejdede vi i fællesskab et kvalitetspapir, som handler om samarbejdet lokalt (introduktion af nye rådgivere, fælles temadage osv.) og om fælles succeskriterier. Konferencerne blev finansieret af midler fra offerrådgivningsordningen og tilrettelagt i et samarbejde mellem OID og Rigspolitiet. Offerrådgivningen 1997 2010 9/12

7. Brugerne 7.1. Hvem benytter offerrådgivningen I 2009 viste opgørelser fra de to store rådgivninger i København og på Fyn (der modtager ca. 2/3 af det samlede antal opkald fra ofre), at: Den primære henvendelsesårsag er vold (25 %). Dernæst henvender ofrene sig på grund af røveri eller tyveri (16 %), vold i parforhold (14 %) og dødsfald (13 %). Endelig er der henvendelser på baggrund af ulykker (9 %), sexmisbrug (8 %) og andet (17 %). Andet indeholder bl.a. trusler og chikane. Offerrådgivningen bliver i langt højere grad brugt af kvinder end af mænd, idet 65 % af opkaldene fra ofre er fra kvinder. Knap halvdelen af opkaldene er fra ofre i aldersgruppen 18 39 år (49 %), mens ca. en tredjedel er fra ofre mellem 40 59 år (32 %). 11 % er over 60 år, og 8 % er børn under 18 år. 7.2. Brugernes kendskab til offerrådgivningen Ca. halvdelen af brugerne henvises gennem politiet. De øvrige brugere har fået kendskab til offerrådgivningen gennem foldere, som er placeret på offentlige steder, annoncer i lokalpressen, internettet, gennem deres netværk eller via samarbejdspartnere. Størstedelen af brugerne er ikke bekendte med offerrådgivningen før de står i situationen, hvor de har behov for rådgivning og bliver oplyst om muligheden for hjælp og støtte. Det generelle kendskab til offerrådgivningen i befolkningen er meget lavt. Der er brug for, at der igangsættes en landsdækkende PR-kampagne som skal sikre, at brugerne kender til de aktuelle hjælpemuligheder for ofre for forbrydelser. 7.3. Brugernes øvrige støttemuligheder En undersøgelse afsluttet i 2004, der havde til formål at belyse, hvorvidt brugerne havde drøftet hændelsen med andre end Offerrådgivningen viste, at langt hovedparten havde drøftet hændelser med en eller flere inden for sit netværk af familie, venner og kolleger, mens kun ca. ¼ havde været henvist til at tale med fremmede Offerrådgivningen, socialforvaltningen, krisecentre eller andre rådgivningscentre om det, de havde været udsat for. En væsentlig kvalitet hos offerrådgivningen er, at man lokalt har samarbejde med relevante samarbejdspartnere, både andre frivillige organisationer og offentlige myndigheder / tilbud, ligesom rådgiveren er i besiddelse af en fortegnelse over disse, således at rådgiveren hurtigt kan hjælpe brugeren videre til de rette støttemuligheder, og evt. være bisidder efter behov. Offerrådgivningen 1997 2010 10/12

8. Rådgivningens forløb 8.1. Kontaktens form Rådgivningen kan foregå telefonisk, ved at parterne mødes eller på begge måder. I de fleste rådgivninger vil den første kontakt ske pr. telefon. Ved samtalens afslutning vurderer brugeren og rådgiveren i fællesskab, om telefonsamtalen har dækket brugerens behov for støtte og vejledning, eller om der er behov for yderligere telefonsamtale eller personligt møde. Personlige møder vil typisk foregå i offerrådgivningens lokaler eller i brugerens hjem, hvis dette findes sikkerhedsmæssigt forsvarligt for rådgiveren. 8.2. Rådgivningens art og omfang Rådgiverens opgave er at lytte til brugeren og sikre, at pågældende får kendskab til sine rettigheder i den givne situation og kendskab til evt. andre støttemuligheder. Rådgiveren skal, hvis der er behov for det og brugeren ønsker det, være behjælpelig med at skabe kontakt og deltage som bisidder. Offerrådgivningen foretager ikke nogen form for behandling, hverken terapeutisk eller sagsbehandlingsmæssigt, og rådgiveren skal sikre sig ikke at blive part i konkrete sager. Rådgivningens omfang bliver derfor af begrænset omfang, i de fleste tilfælde kun til en enkelt eller nogle få samtaler. I de tilfælde hvor ofret skal vidne i en retssag kan der dog være tale om løbende kontakt og støtte indtil sagen er afsluttet. 9. Værdien af offerrådgivningsarbejdet 9.1. Statistik for 2009 I 2009 blev offerrådgivningen kontaktet af 3.981 ofre. Antallet af henvendelser fra ofre er stødt steget siden 2005, hvor der var 3.149 ofre, der kontaktede offerrådgivningen. Det samlede antal henvendelser til offerrådgivningen i 2009 var 9.868. 9.2. Effekt for brugerne Offerrådgiverne får ofte mundtlige tilbagemeldinger fra brugerne om, at den hjælp og støtte de har fået har været nyttig og hjulpet dem videre i en svær situation. Den mundtlige tilbagemelding er væsentlig, idet den giver den enkelte offerrådgiver en indikation af effekten af deres rådgivning. Offerrådgivningen har længe ønsket at der blev foretaget en ekstern evaluering med fokus på offerrådgivningens effekt for brugerne. Det er ønskeligt at vi får dokumenteret rådgivningens effekt for brugerne og brugernes behov for rådgivning, således at Offerrådgivningen 1997 2010 11/12

Offerrådgivningen kan tilpasse sig og udvikle sig i en retning, der svarer til brugernes behov. I 2009 ansøgte Offerrådgivningen Justitsministeriets Forskningsenhed om økonomisk støtte til en sådan evaluering, hvilket dog ikke blev imødekommet. 10. Målsætning for offerrådgivningsarbejdet 10.1. Overordnede mål 2009 2011 På repræsentantskabsmødet i 2009 blev vedtaget handleplan for perioden 2009 2011, indeholdende overordnede mål og fælles grundlæggende retningslinier og krav for offerrådgivningens arbejde. Som uddrag af handleplanen nævnes følgende punkter: 1. Vision Offerrådgivningerne er det naturlige sted for ofre at henvende sig for at få rådgivning om fremtidige positive muligheder og Offerrådgivningerne er politiets naturlige samarbejdspartner, når det gælder ofre, vidner og pårørende 2. Langsigtede mål Offerrådgivningerne er kendt af alle i politiet og af den menige borger Uafhængighed af Rigspolitiets økonomi Politisk synlighed og indflydelse. Vi danner netværk og opbygger kontakter til beslutningstagere og medierepræsentanter samt driver oplysningsvirksomhed om national og international forskning vedr. dokumentation af betydningen af indsatsen omkring ofre Deltagere i samtlige lokalråd og senere kredsråd Deltage i det forebyggende arbejde mod kriminalitet for at få færre ofre Samarbejde med andre organisationer i Danmark og udbygge og udvikle samarbejdet med andre Offerrådgivninger i Norden / Europa 3. Mission Offerrådgivningerne tilbyder kvalificeret, gratis rådgivning til ofre, vidner og pårørende efter kriminalitet og ulykker, og Offerrådgivningerne arbejder løbende for at forbedre ofres retsstilling 4. Værdigrundlag Offerrådgivningsarbejdet bygger på frivillighed, medmenneskelig indfølingsevne og aktiv søgen efter positive muligheder for mennesker, der er ramt af kriminalitet eller ulykker. Handleplanen indeholder endvidere beskrivelse af en række konkrete og operationelle mål og forudsætninger for en god rådgivningsindsats, som løbende evalueres og revideres i overensstemmelse med udviklingen på området. Udarbejdet af OID, april 2010 Udvalg bestående af Lone Nielsen, Birgit Sørensen og Gitte Olesen Offerrådgivningen 1997 2010 12/12