Kære læser! April 2004 til mandag d. 12.: Påskeferie.

Relaterede dokumenter
Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Denne dagbog tilhører Max

Transskription af interview Jette

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Studie. Den nye jord

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Sebastian og Skytsånden

Med Pigegruppen i Sydafrika

Udfordringen og vejledning hertil

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Husk at aflevere sedler til SFO en omkring aflevering og afhentning på Rønde Højskole i uge 11!

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Emne: De gode gamle dage

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Thomas Ernst - Skuespiller

Kakerlakker om efteråret

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen.

Et afgørende valg året 2007

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Månedsmagasinet Cross Court

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

Maj står for døren. Og det betyder,

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Kære 10. klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

En fortælling om drengen Didrik

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Man skal være god til at spørge

Tidligere elever fortæller:

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

CYPERN 2012 Coral Beach

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Hilsen fra redaktionen

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april Endnu en skøn dag

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Race report fra Triple Ironman i Lensahn

UGEBREV. uge Ugebrevet udkommer normalt hver weekend. Deadline for indlæg er fredage kl. 20 på

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

Nyt fra Herskind Børnehus uge

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Bønner, skrevet under Per Vibskovs gudstjeneste i DR Kirken 6. søndag efter påske 2010

Nyhedsbrev uge

Den Internationale lærernes dag

Nu, nu er den der - hjemmesiden!

Transkript:

7. ÅRGANG NR. 3 15. MARTS 2004

Kære læser! Deadline for næste nummer er 23. maj. Indlæg kan afleveres til et af nedenstående redaktionsmedlemmer. Livet på Nakskov Gymnasium udkommer 4 gange i løbet af skoleåret: nr. 1 den 15. september, nr. 2 den 15. december, nr. 3 den 15. marts og nr. 4 den 15. juni. Deadline er altid 3 uger før udsendelsestidspunkt, d.v.s. 23. august, 23. november, 23. februar og 23. maj. Layout, billed- og satsfremstilling: redaktionen. Tryk: Kolding Trykcenter. Oplag: 700 eksemplarer. Redaktionen omfatter tre lærere og tre elever på Nakskov Gymnasium. For øjeblikket Marlene Lyngstorp, Torben Hermansen og Finn Madsen (ansvarshavende redaktør), Irene Andersen (3a), Kristina Kinch (3a) og Christine Vinum (3y) I redaktionen er kommet til den erkendelse, at vi på det nærmeste er målløse derfor består lederen denne gang alene af en forårsblomst! Enjoy! Fra skolens kalender Marts 2004 fredag d.12. Jubilæumskoncert. lørdag d.13. Jubilæumskoncert. fredag d.26. Terminsprøver i 2g og 1HF. mandag d.29. til fredag d. 2.april: Terminsprøver i 3g og 2HF. mandag d.29. til fredag d. 2.april: Eksursionsuge 2g og 1HF. mandag d.29. til fredag d. 2.april: Danskopgave 1g. April 2004 mandag d.5. fredag d.30. til mandag d. 12.: Påskeferie. Forårskoncert. Maj 2004 onsdag d.5. Sidste undervisningsdag for 3g og 2HF. fredag d.7. Store Bededag. torsdag d.20. Kristi Himmelfartsdag. fredag d.21. Sidste undervisningsdag for 1HF. tirsdag d.25. Sidste undervisningsdag for 1g og 2g. onsdag d.26. til fredag d.28.: Skriftlige årsprøver 2g. fredag d.28. Skriftlige årsprøver 1g. mandag d.31. 2. pinsedag. Redaktionen 2

Kære elever og forældre! I begyndelsen af februar måned blev lovkomplekset vedrørende de nye ungdomsuddannelser vedtaget i folketinget. Selv om reformerne først træder i kraft fra og med den årgang, som starter pr. 1. august 2005, er mange nu travlt beskæftiget med at realisere reformtankerne. Undervisningsministeriet har nedsat såkaldte læreplansgrupper, som i løbet af kort tid skal formulere de enkelte fags mål hver for sig (kernefaglighed) og muligheder for at virke sammen med andre fag i det faglige samspil, som kommer til at præge undervisningen fremover. Også Nakskov Gymnasium er repræsenteret i læreplansarbejdet, idet Lone Vinum er udpeget til at deltage i læreplansgruppen vedrørende faget kemi. Det er et stort og spændende arbejde at konkretisere politikernes intentioner om øget sammenhæng og kvalitet i de opdaterede ungdomsuddannelser. Læreplangrupperne kan bl.a. støtte sig til de seneste års omfattende kortlægning af ungdomsuddannelsernes situation og behovene for ændringer. I de såkaldte professorrapporter er fagområderne matematik, dansk, fremmedsprog og naturvidenskab analyseret og belyst ud fra en samlet uddannelsespolitisk synsvinkel, som spænder fra børnehaveklassepædagogik til universiteternes forskeruddannelser. Det er interessant at få placeret de enkelte dele af vort uddannelsessystem i en større sammenhæng, og det må være i alles interesse at få afstemt bl.a. ungdomsuddannelserne til vor tids realiteter og udfordringer. De digre professorrapporter er blevet sammenfattet i en spændende (og overkommelig) udgivelse: Fremtidens uddannelser. Den ny faglighed og dens forudsætninger. En af forfatterne hertil, Henrik Busch, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, er i øvrigt student fra Nakskov Gymnasium. Han deltog i vort forsøg i 1980 - erne med teknologilinje. Selv om vi utvivlsomt kan hente stor hjælp i læreplanerne og anden ministeriel lekture, må vi selv som skole føre reformtankerne ud i livet. Det gælder fx hvad angår de studieretninger, som vi ønsker at tilbyde. Selv om der er visse faglige bindinger og amtet har en vigtig koordinerende rolle, er det op til hver enkelt skole at udbyde sine egne studieretninger. I skrivende stund er der nedsat en gruppe af lærere, der på baggrund af diskussioner i hele lærerkollegiet kommer med forslag til studieretninger, herunder fagkombinationer og tværfaglige samarbejdsmuligheder og projekter. Vi håber at kunne tilbyde en vifte af uddannelsestilbud, som med hver sine faglige toninger kan imødekomme de unges forskellige uddannelsesbehov. Reformtankerne lægger stor vægt på at udvikle nye lærerroller, der skal hjælpe eleverne til at blive studerende. Lærerne skal benytte forskellige undervisningsformer, skal arbejde sammen i teams om hver enkelt holds faglige aktiviteter, om elevernes kompetenceudvikling og om progressionen i undervisningen. Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet, vil i de kommende år arbejde herfor via en omfattende videreuddannelse af landets gymnasie- og hf-lærere. Blandt mange ansøgere er Nakskov Gymnasium valgt som pilotskole for et skoleudviklingsprojekt vedr. de nye lærerroller i efteråret 2004. Det indebærer bl.a. 3 kursusdage for alle skolens lærere i efteråret. Det vil utvivlsom bevirke, at vi vil være godt klædt på til de spændende udfordringer, der venter os, når reformerne træder i kraft den 1. august 2005. Efteråret 2004 byder også på mange andre spændende tiltag. September måned vil være præget af Nakskov Uddannelsescenters 25 års jubilæum. Vi indleder fredag den 3. september med et jubilæumsprogram for alle centrets elever og lærere, et dagprogram der afsluttes på festlig vis med fælles spisning og fest på hele NUC. På den officielle jubilæumsdag, tirsdag den 21. september, har undervisningsminister Ulla Tørnæs lovet at holde festtalen ved en reception. Endelig bliver der i slutningen af september et jubilæumsarrangment specielt for NUC s ansatte. Forskellige arbejdsgrupper er langt fremme med at arrangere disse jubilæumsaktiviteter, som vi alle kan se frem til. Ideerne med Nakskov Uddannelsescenter har vist sig meget frugtbare. Vi har foreløbig i snart 25 år haft nogle af de bedste rammer i vort land for vore ungdomsuddannelserne. Det 3

kan vi alle være stolte af, og fødselsdagsbarnet fortjener et stort hurra! I slutningen af januar blev det store skolebal afviklet med stor opbakning fra alle. Det blev endnu en gang en festlig aften, som jeg kun har fået positiv tilbagemelding om. Jeg benytter lejligheden til specielt at takke Birgitte Holme Hartmann, Liselotte Hansen og Igor Silfen, som med hjælp fra en gruppe ihærdige elever har ydet en meget stor indsats med planlægning, afvikling og oprydning i forbindelse med dette års skolebal. Foråret byder heldigvis på flere muligheder for festligt samvær med forældre og skolens venner. Den 12. - 13. marts er der mulighed for at overvære jubilæumskoncerten i teatersalen med uddrag fra de fem musicals, som elever og lærere på Nakskov Gymnasium har lavet og fremført i de seneste godt 10 år. Forude venter i april måned forårskoncerten, nemlig fredag den 30. april. Også her håber jeg at se mange forældre! V. Kjellberg Volleyball-turnering I skrivende stund er status i volleyballturneringen, at finalisterne er fundet, men har endnu ikke udkæmpet det afgørende slag. Forud for slutspillet blev der afviklet en masse gode kampe i de to puljer med i alt 11 deltagende hold. Der er som nævnt nu kun finalen tilbage, hvor den ene deltager er 1bz, som vandt semifinalen 2-0 over 1y. Fra den anden semifinale er 3x gået videre efter at have vundet over 2y med ligeledes 2-0. De to finalister blev begge vindere i deres respektive puljer, og der venter således et brag af en kamp fredag d. 5. marts, som skal afgøre, hvem der i år løber af med æren og flest guldkarameller! Line Hejmdal Poulsen, 3x Top 10 over ting, som kemikere siger 10. Hmm... det er muligt, at der er noget galt her... 6. Hvorfor brænder det med en grøn flamme? 2. De er bare i gang med at teste brandalarmen... 9. Hent Thomas (Gustafsen, 3a.), han skal lige smage det her... 8. Ups... forkert glas... 7. Og nu holder vi det så konstant på 25 o C, okay... 26 o C, 27 o C, vi holder den konstant på 28 o C, 29 o C... 5. Hvor kommer alle de huller i min kittel fra? 4. H står for nitrogen, og det er ikke spor brandfarligt, så nu gør vi lige sådan her... 3. Michael, er du sød lige at hjælpe her? - Michael?!?! - Miiichaaaeeel!?!? 1. Dette eksperiment er helt ufarligt... Kristina Kinch, 3a 4

Hænder af sten Amnesty Internationals (AI) udstilling Hænder af sten havde fra torsdag den 5. februar til lørdag den 7. februar til huse i foyeren foran Nakskov Teatersal samt i Nakskov Biblioteks mødesal. Det var AI s lokalforening for Vestlolland, der havde fået udstillingen til Nakskov. Udstillingen, der består af ca. 700 afstøbninger af børnehænder (af de oprindelige 2.200), omfatter også en række masker samt nogle 2 meter høje skjolde i rustfrit stål. Kunstneren Jens Galschiøt var kunstnerisk vejleder ved tilblivelsen af de mange hænder - et projekt, der tog sin begyndelse i 2001 på initiativ af AI s lokalforening i Odense, som ønskede at illustrere et råb om hjælp. Jens Galschiøt har tidligere vakt stor opsigt på Verdensudstillingen i Sevilla i 1992 med skjoldene, som forestiller menneskeansigter, der bryder gennem stålet: Ånd er stærkere end materie, som Galschiøt selv udtrykte det. Jens Galschiøt er desuden ophavsmand til skulpturen Skamstøtten, der har fået ham udvist af Mexico. Nakskov borgmester, Flemming Bonne Hansen, åbnede udstillingen: Når vi i Danmark med vores materielle velstand har så vanskeligt ved at hele sårene for de børn, der udsættes for vold og omsorgssvigt, er det let at forstå, hvor store problemerne er i den tredje verden, hvor hver dag kan være en kamp for overlevelse. Generalsekretær for AI Danmark, Lars Norman Jørgensen, skulle have talt. Han var imidlertid forhindret og i hans sted talte Aktionschef Erik Sørensen om Amnestys arbejde for menneskerettigheder. Med sig havde han tre unge medlemmer af Projektgruppen, der efter åbningen stod for indsamling af portrætter, der var led i en alternativ underskriftindsamling mod den internationale våbenhandel. Flere godhjertede gymnasieelever benyttede sig af chancen for gøre en forskel - hvor lille den så end syntes. Jens Galschiøt talte længe og varmt om fundamental humanisme ved åbningen af udstillingen. Hans budskab var, at man på et tidspunkt bliver nødt til at sige stop. At trække en grænse og sige her til og ikke længere. Dette er nødvendigt for at forhindre overtrædelser af menneskerettighederne. Man bliver simpelthen nødt til at vælge sådanne overtrædelser fra. I Danmark er det let at foretage et sådant fravalg, da vi nyder godt af, for os, grundlæggende rettigheder som ytringsfrihed. Andre steder i verden ville dette valg have alvorlige konsekvenser, og derfor bør vi i vores sikre del af verden benytte os af vores frihed til at tage et standpunkt! Kristina Kinch og Irene Maja, 3a 5

Et historisk tilbageblik ender med: I slutningen af 80 erne opstod tanker at skrive en musical her på Nakskov Gymnasium. Vi var enige om, at det letteste ville være at købe en musical til opførelse. Det kunne være Grease eller West Side Story eller noget helt tredje. Men ikke noget med lave gærder her! Vi ville lave alt selv, og med elevernes hjælp skulle alt, musik, tekster og sange, kulisser og kostumer laves her - af os. Og sådan blev det. Den første musical Svenskerne kommer blev skrevet over de dramatiske begivenheder i 1658, da svenskerne gik over isen ude ved Tårs og marcherede mod Nakskov. Alle i Nakskov troede selvfølgelig, at nu var byens ødelæggelse nær, men svenskerne havde ikke tid til sådan en lille by, når København lå og ventede et par dagsmarcher længere fremme. Men Nakskovitterne ville altså overgive sig - og det lykkedes, da byens udsending nåede svenskerne i Østofte! Musicalen blev en stor succes, så da skolens 75 års fødselsdag nærmere sig, var det oplagt at prøve at skrive om skolen før, nu og i fremtiden. Resultatet blev Skoledrømme, der skildrede livet på Nakskov Gymnasium, som det kunne have formet sig, i 1945, i 1968, i 1983 og i 2018. Lige pludselig var det blevet en tradition, at der på Nakskov Gymnasium blev opført en hjemmelavet musical hvert tredje år, så det er blevet til alt 5 musicals - derfor kalder vi det nu en jubilæumskoncert. Mærket - nr. 3 i rækken - var ren science fiction, inspireret af H. G. Wells 6

Jubilæumskoncert roman om tidsmaskinen. Med diverse ombygninger og 50 tons skrammel lykkedes det at ombygge teatersalen til en verden langt ude i fremtiden, hvor upstairs - downstairs pludselig fik en helt ny betydning. De lyse og lykkelige over jorden og de mørke og bitre under jorden. Alt sammen meget dystert og knapt nok en happy end, i hvert fald ikke for alle. Der var derimod dømt klart happy end i den næste Maimunas Drøm, på en måde ligeså meget science fiction som Mærket, tidsmaskinen pegede blot bagud og landede i Bagdad år 1000 eller lige der omkring. Alle eventyrets ingredienser var med i røremaskinen og resultatet var en rigtig krydderikage, der duftede af Østens mystik. Inspirationen var Tusind og Én nats eventyr og den næste og (foreløbig?) sidste musical tog også udgangspunkt i litteraturen. Goldings Fluernes Herre om de strandede drenge var udgangspunktet for Guatemala. I musicalen bliver en gruppe unge danskere på oplevelsestur i Guatemalas jungle indespærret af et jordskred og stykket viser, hvor meget - eller hvor lidt - denne afsondrethed påvirker den enkelte. Som I kan se, har vi været langt omkring. Da vi som nævnt har lavet 5 musicals på Nakskov Gymnasium i årenes løb, samtidig med at U- Centret har 25 års jubilæum her i 2004, opstod ideen om at tage et udvalg af sange fra alle 5 musicals og præsentere dem i et brag af en koncert. - Fredag den 12. marts kl. 20 og lørdag den 13. marts kl. 19 (her er gymnasiefest bagefter) er der mulighed for at få en enorm oplevelse med masser af gode sange og god musik. Billetter kan købes på skolens kontor eller ved indgangen. Tag kæresten eller din mor eller begge under armen og kom! Hans Christian Højbjerg Hansen 7

Har du klamydia? Opdag det, før det er for sent!!! Det anslås at 1 ud 6 unge under 25 år er smittet med kønssygdommen klamydia og ofte uden at vide det. Bliver man smittet kan det have temmelig alvorlige konsekvenser. Derfor blev der udskrevet en konkurrence blandt eleverne i 1a om hvem der kunne skrive den mest relevante artikel der oplyser om denne kønssygdom. Vinderen blev Pernille Skouenborg og det er hendes artikel der er trykt nedenfor. Martin Selmer Klamydia er en kønssygdom der kan gøre dig steril! Det vil sige at du aldrig vil kunne få børn. Kønssygdommen viser ikke altid symptomer. I Danmark konstateres der årligt 12.000-14.000 tilfælde af klamydia. Lægerne regner med at der er lige så mange uopdagede tilfælde. Det vil sige at du kan blive steril, uden at din krop giver dig nogen advarselstegn. Du vil først opdage det når du gerne vil have børn, men ikke kan lave nogen. Du kan undgå dette. Så tænk før det er for sent! Her er nogle facts du skal være opmærksom på: Kønssygdommen viser ikke altid symptomer. Det vil sige, at du kan være smittebærer uden at vide det. Klamydiabakterien overføres ved ubeskyttet seksuel kontakt. Det eneste præventionsmiddel der beskytter dig mod kønssygdommen er kondom. 8 Klamydiabakterien kan også angribe endetarmen, så analt samleje uden kondom er ikke nogen god ide. Hvis du er kvinde og bliver smittet med klamydia under en graviditet, kan du smitte dit barn. Dette kan give barnet øjenbetændelse og i nogle tilfælde lungebetændelse. Hvis du overhovedet får nogle symptomer, altså advarselssignal, så er det de her: Kløe og/eller svie ved vandladning Hos mænd: Udflåd fra urinrøret. Hos kvinder: Mavesmerter og øget udflåd fra skeden. Men du kan som sagt være smittet uden at få nogen symptomer. Så bliver steriliteten en overraskelse. Derfor er kønssygdommen farlig for mænd: Klamydiabakterien invaderer cellerne i urinrøret og skaber infektion, og dette hindrer sædcellernes gennemgang. Hvis klamydiabakterien ikke bliver behandlet på dette stadie, vil infektionen brede sig, og så kan den beskadige bitestiklerne som opbevarer de færdigudviklede sædceller. Hvis disse sædceller bliver skadede så får manden en dårlig sædkvalitet. Sædkvaliteten kan blive så dårlig at der ikke kan komme børn ud af det. Derfor er kønssygdommen farlig for kvinder: Klamydiabakterien invaderer livmoderhalsens celler og skaber infektion. Denne infektion breder sig til æggelederne, som forbinder æggestokkene med livmoderen. Infektionen hindrer at det befrugtede æg kan passere æggelederen, og så kan det befrugtede æg sætte sig fast i æggelederen i stedet for i livmoderen. Dette kaldes at være gravid uden for livmoderen. Det er livsfarligt for både barnet og moderen. Infektionen kan også være så slem, at æggelederne klistrer sammen og det vil sige at der ikke er nogen passage-mulighed mellem æggestokkene og livmoderen. Ægget har altså ingen mulighed for at komme til at udvikle sig i livmoderen. Og det vil sige at kvinden ikke kan blive gravid. Hvis du tror du er smittet, eller hvis du er i tvivl, så kontakt en læge. Hvis du er en mand, vil lægen foretage en podning fra urinrøret. Hvis du er en kvinde, så vil lægen fortage en podning fra livmoderhalsen. Hvis undersøgelsen viser at du er smittet vil du få en tabletkur. Gør noget ved det! Det er vigtigt at få gjort noget ved kønssygdommen, mens det kan reddes med en tabletkur, for senere kan det være nødvendigt at gøre et kirurgisk indgreb og fjerne hhv. bitestikler hos mænd og æggeledere og æggestokke hos kvinder. Og så er der i hvert fald ikke mulighed for at lave en naturlig graviditet. Det eneste forebyggende middel mod at få klamydia: Brug kondom! Pernille Skouenborg, 1a

Politikerbesøg på Nakskov Gymnasium den 25. februar 2004 Vores første projekt flex-dag i år bestod af et besøg fra nogle af Nakskovs toppolitikere, nemlig borgmester Flemming Bonne Hansen og viceborgmester Ebba Rhibar. Besøget tog udgangspunkt i diskussionen vedrørende den kommende strukturreform. Før mødet havde klassen i samarbejde udbedret nogle spørgsmål vedrørende strukturreformen til politikerne og fremsendt dem, så de havde god mulighed til at besvare disse spørgsmål. Da politikerne ankom startede de med en kort præsentation af dem selv og deres politiske karrierer, hvilket vi syntes virkede godt, da det gav os et indblik i deres erfaringer og kvalifikationer. Efter præsentationen gjorde politikerne det klart, at det emne, vi ønskede en debat om, stadig kun var under udarbejdelse, og derfor var alle de fakta, som er nødvendige for at kunne tage et standpunkt, ikke tilgængelige. Dette gjorde, at diskussionen måtte forblive på diskussionsniveau og ikke en fast holdning. Dernæst gennemgik vi de forskellige spørgsmål punkt for punkt. Politikerne var stort set enige i alle spørgsmålene, og eleverne havde heller ikke nogen konkret kritik af deres synspunkter. Dette gjorde det svært at have en diskussion, når alle var enige. Derfor blev mødet mere en udveksling af tanker, ideer og forslag, hvilket var meget lærerigt, da det gav os stof til eftertanke og mulighed for at få bedre forudsætninger for at tage stilling. Gennem spørgsmålene berørte vi mange synspunkter, som talte for og imod de forskellige strukturmodeller, og dette gjorde os klar over, hvad der kunne komme til at påvirke Nakskov positivt og negativt med hver enkelt model. Alt i alt forstod vi, at alle modeller har noget, som vil påvirke os i en negativ retning. Spørgsmålet er så bare: hvad for en, der vil påvirke os mest positivt. Mia og Selma, 3a 9

3 in One Spændende vandreudstilling med tre meget forskellige kunstnere hænger i Studiestræde omkring kantinen og administrationen. Bør ses! 10

Københavnerekskursion 3x Den 22. januar 2004 drog en flok let fornøjede gymnasiaster og nogle knap så fornøjede hf ere til København for at få en på opleveren (citat: Lars Sonne) og drikke sig selskabeligt berusede (citat: Jakob Krogh). Efter en lang togtur var vi endelig i byernes by, Høje Taastrup. Toget stoppede desværre ikke før den forurenede gangsterby København. På trods af dette startede morskaben allerede kl. 19.46, da Knak (3x, ham fra videoen) måtte tage benene på nakken, fordi tre terrorister havde stjålet netop den bus der tilfældigvis passerede hans vej. Anders havde allerede sit buskort klart, men da bussen drønede ind over fortovet, hvorefter de tre terrorister begyndte at lunte imod en forsvarsløs Anders, måtte han kaste det fra sig og spæne. Anders klarede den med nød og næppe, efter en tur igennem hække og andet i det ellers så pæne kvarter Nørrebro. Vi fandt senere ud af at fænomenet buskapringer er et stigende problem i København, da vores raske taxichauffør delte sine erfaringer om kriminalitet med os. Alle nåede alligevel sikkert frem til Betty Nansen-teatret hvor vi skulle overvære stykket Misantropen. Stykket havde på sin rolleliste ingen ringere end Ghita Nørby og Bodil Udsen, der begge spillede pragtfuldt. Som vores føromtalte taxichauffør sagde, er Ghita Nørby er en rigtig dejlig pige. Næste dag stod der rundvisning på Betty Nansen-teatret på skemaet. Uden at nævne navne (som fx Danni) var der nogen der kom for sent op og dermed ikke nåede denne ellers pragtfulde rundvisning. Kl. 13.01 stod vi foran Christiansborg, hvor vi blev tjekket i hoved og hofte, inden vi kunne komme ind i Folketinget. Her skulle 3x møde Jytte Wittrock, der viste sig at være en rigtig dejlig dame. Efter et par timer i Jyttes selskab var det tid til at give strøget et visit, inden der var fælless(pisning) på Ankara kl. 20.00. Klasserne 3a, 3x, 3y og 2p spiste herlig mad på Ankara, hvor servicen var helt i top. Aftenens højdepunkt var da mavedanserne Zovir og Igor dansede foran restaurantens gæster. Lars var imponeret over Igors performance, og bestilte fluks danseren og Igor til sin 50års fødselsdag. Som sidste aktivitet på denne udmærkede tur var vi om lørdagen på en muslimsk friskole hvor en oplagt Abdul Wahit tog imod os. Trods hårde gulve, tømmermænd og bare tæer blev en fremragende debat sat i gang. Derefter gik turen hjemad og kl. 17.03 arriverede et tog fyldt med oplyste elever på Nakskov banegård. Kenneth og Kristoffer, 3x 2HF Efter ankomsten til København i bumletog spredte vi os som forvirrede høns ud i Københavns gader og stræder. Her gjaldt det om at gennemskue trafikken, og det var vi nogle, der var så heldige at have hele aftenen til. Torsdag havde vi nemlig friaften, så vi trodsede følelsen af at være inkarnerede bonderøve og begav os ud i byen. Fredag skulle vi bl.a. ind og se en klunkelejlighed, hvor vi iført sutsko blev guidet igennem de vante rammer for det bedre borgerskab anno 1890. Herefter blev vi af Lars Boye slæbt med på McDonald s og herfra videre ind-ud-forbi Vor Frelsers Kirke og ud på Christiania. En lokal viste os rundt og fortalte historien om stedet og dets beboere. Det var meget fascinerende, og selv om billedet primært var præget af hashere og løse hunde, fik man en vis respekt for stedet og folkene derude. Efter to timers rundtur nåede vi lige at tø op på Café Nemoland, inden vi skulle videre. Vi var på Nørrebros Teater og se forestillingen Elling og Kjell Bjarne - en sjov fortælling om to tosser, der måtte klare sig selv. Herefter gik turen hjem i seng, for lørdag formiddag skulle vi ud og høre en vis Abdul Wahid fortælle om det at være muslim [mås-lim], som han udtalte det, inden vi kunne rejse hjem til Nakskov... hvis ikke en del klogere, så om ikke andet en del fattigere. Trine, 2q 11

Nakskov Spøgelsesjæger Forbund For nylig havde jeg mulighed for at opleve en af menneskehedens største bedrifter på min egen krop: Jeg havde ferie. Og hvad brugte jeg så al den ekstra tid på? Jeg tog mig endelig sammen til nogle af alle de godgørende formål, jeg så længe har brændt for at sætte tænderne i, såsom at bygge huse til de hjemløse, tosse rundt med retarderede hundehvalpe, udføre frivilligt arbejde på den lokale abortklinik og mange andre lignende projekter. Dette betød naturligvis, at jeg ikke havde tid til at skrive endnu en informerende Livslektie til skolebladet, men da mine medredaktører alle er rationelle og forstående mennesker, havde de ingen problemer med dette. Og jeg er sikker på, at brandbomben, der smadrede min cykel, og patronerne med min navn på, der ligger i min postkasse hver morgen, blot er deres måde at sige Fortsæt det gode arbejde! på. Min manglende moralprædiken vil naturligvis betyde hårde tider for os alle, men jeg stoler på, at Kristina og Co. vil være i stand til at træde i mit sted som moralens vogter, og jeg er sikker på, at de vil gøre det med en kærlig, men bestemt, jernnæve. Nu spørger I sikkert: Hvorfor skulle vi interessere os for, hvad en indbildsk 3a er laver? Vi hader dig, og håber du dør en langsom og pinefuld død, luder-spasser-idiot-tæve! Hvis I, mine kære venner, er søde at springe til næste afsnit, er jeg sikker på, at jeres glubende appetit efter hard-hitting reportager vil blive stillet. Ud over at hækle luffer til hjemløse og kurere små børn med kræft i min ferie, var jeg også ret så aktiv på et andet felt: Udforskning af paranormal aktivitet. Lige siden jeg for fem år siden opdagede, at jeg altid (oftest når solen skinner) forfølges af en underlig, skræmmende skygge, som folk siger er min egen, men som jeg udmærket godt ved er Jack the Ripper s 12 onde ånd, har jeg været interesseret i det uforklarlige og mystiske. Derfor stiftede jeg i min ferie Nakskov Spøgelsesjæger Forbund sammen med ingen ringere end Kristina- Det er en sammensværgelse! -Kinch. Herefter gik det som smurt i årgangsvaseline, og straks meldte Thomas Gåsse Gustafsen sig som første (og som det senere skulle vise sig eneste) medlem. Åbenbart hjemsøges hr. Gustafsen af sin afdøde kanins spøgelse, hvilket resulterer i, at han grisser sit sengetøj til. Og hvad er mere naturligt for en ungersvend, der ikke gider vaske sengetøj hver dag, end at melde sig ind i Nakskov Spøgelsesjæger Forbund i håbet om at slippe af med denne forbandelse? (Til alle jer matematikere, der nu sidder og prøver at finde et logisk svar, kan jeg afsløre, at ovenstående var et retorisk spørgsmål. Det betyder, at svaret er underforstået, og at mit ord er lov, så drop det!) Bevæbnet med den nyeste spøgelsesjægerteknologi var vores klub klar til at afdække mange skræmmende hemmeligheder. Hvor Kristina og jeg er garvede spøgelsesjægere, var Thomas ganske grøn (også) på dette område. Men som I, kære læsere, vil se, fik vi heldigvis rig lejlighed til at indvie ham i den ædle spøgelsesjægerkunst. Her er blot et par af de utallige undersøgelser, vi fuldførte. Historien om den hjemsøgte villa: Denne gamle faldefærdige villa blev bygget i det 18. århundrede og har en forfærdelig fortid, som siges at forfølge alle, der bebor den. Oprindeligt blev villaen bygget af familien Eisenstein, men allerede fra starten blev familien ramt af ulykker. Lord Eisenstein (ja, der har boet en lord i Nakskov - get over it!) var gift og havde tre små døtre. Ifølge legenden spiste Lord Eisenstein en dag en dårlig og FORBANDET! jordnød og blev sindssyg. I sin vanvittige tilstand myrdede han sin familie med en økse og hoppede så i døden fra husets tag. Huset stod tomt i mange år, indtil familien Hansen flyttede ind i 1958. De led frygteligt under de forfærdelige ånder, der stjal bogmærker, så familien ikke kunne huske, hvor i bogen de var kommet til. Ånderne blev også ved med at tænde lyset, hvilket fik elregningen til at nå astronomiske højder. Juleaftensdag, da fru Hansen var i gang med middagen, spiste spøgelserne alle de brunede kartofler og ødelagde på den måde hele højtiden. Familien kunne ikke klare mere og flygtede fra villaen, der har været forladt lige siden. Nakskov Spøgelsesjæger Forbunds rapport: Da disse spøgelser lod til at være særdeles aggressive, tog vi alle nødvendige forholdsregler, før vi begyndte efterforskningen. Vi sikrede os, at alle vores instrumenter var kalibrerede, og vi tog et langt karbad i vievand. Vi tog også nogle sværd med, selvom vi godt var klar over, at de er ubrugelige mod spøgelser, men nu havde vi lige brugt så mange penge på dem, og så så de også ret seje ud. Vores klub arriverede ved villaen kort før midnat og oplyste entreen med vore lommelygter. Pludselig hørte vi en uhyggelig stønnelyd og skreg som de skolepiger, vi er. Lynsnart rakte vi ud efter vores trofaste spøgelsessværd. Thomas sked i bukserne (igen!). På netop dette tidspunkt begyndte vores spøgelses-ometer at opfange et højt niveau af elektromagnetisk energi nær biblioteket. Vi løb hurtigt derhen (eller rettere: Jeg og Kristina løb og Thomas vraltede), men fandt ingenting. På mystisk vis ringede min mobiltelefon netop da. Det viste sig, at det var min mor, der gerne ville

bunds i denne sags underlige omstændigheder. Vi gjorde os klar til det store eventyr ved at binde vores sværd om livet, iføre os vores spøgelsessikrede undertøj og tvinge Thomas til at iføre sig en voksenble. Vi hoppede ind i spøgelsesmobilen, men opdagede hurtigt, at en sådan slet ikke fandtes, hvorefter vi cyklede ud til kirkegården, mens vi skældte os selv ud over, at have spildt så mange penge på en fantasibil. Vores kilder havde informeret os om, at kirkegården var at finde i Nykøbing, men da vi nåede til Maribo, gad vi ikke rigtig køre længere. Så i stedet kørte vi hjem igen og drak varm kakao. Vi fandt ingen tegn på paranormal aktivitet på den hjemsøgte kirkegård. vide, hvornår jeg kom hjem. Det ødelagde stemningen lidt. Så vi tog et par billeder og forlod huset. Nu kommer det rigtig underlige: Da vi kørte hjem, var der rødt ved ALLE de lyskryds vi skulle igennem! Jeps, alle to! Jeg er overbevist om, at det må være de onde ånder, der i deres vrede over at være blevet forstyrret i deres søvn står bag dette. Da vi gennemgik de billeder, vi havde taget, faldt vi over dette ekstremt uhyggelige billede: Uhyggelighedsfaktor: (Et ekstra spøgelse pga., at jeg og Kristina var nødt til at lugte til Thomas beskidte undertøj på vejen hjem.) Historien om den uhyggelige kirkegård: Kirkegårde er altid et godt sted, hvis man vil finde restløse ånder, der tosser rundt i natten. Denne særlige kirkegård siges at være hjemsted for en hel flok ånder, der må have virkelig ubekvemme kister, da de tilbringer mere tid over jorden end under den. Mange unge par parkerer deres biler tæt ved kirkegården, så de kan snave i fred, men finder i stedet sig selv i kløerne på de hævngerrige ånder. Et par, der gerne vil forblive anonyme, husker at have hørt kæderaslen, mens de råhyggede på bagsædet af en gammel Ford Escort. Ni måneder senere fødte kvinden en mulatbaby, selvom faren ikke var af den sorte overbevisning! Endnu en mystisk historie kommer fra kirkegårdens graver. Han beskrev lyde, der kom fra mausoleet og mindede om sorgfulde råb. Da han undersøgte lydene, skød der kugler af rent, hvidt lys ud af mausoleet. En af kuglerne blev til en dæmon og satte ild til en bakke i nærheden, mens en anden blev til en smuk enhjørning, der bar ham i sikkerhed oppe i skyerne. Selvom graveren også var på syre, følte både Kristina og jeg (Thomas mening er naturligvis irrelevant), at hans observationer fortjente at blive undersøgt. Nakskov Spøgelsesjæger Forbunds rapport: Alle klubbens medlemmer var virkelig opsatte på at komme til Uhyggelighedfaktor: (Det var meget kold at køre frem og tilbage mellem Nakskov og Maribo, og på et tidspunkt lavede Kristinas cykel en VIRKELIG underlig lyd.) Selvom disse efterforskningsrapporter måske får det til at lyde som om, at spøgelsesjagt bare er sjov og spas, skal I dog vide, at det er det IKKE! Vi tager vores efterforskningsarbejde yderst seriøst og ved, hvad vi laver - det er jo ikke for sjov, vi sidder og ser Strengt Fortroligt dag ud og dag ind, vel? Vi er stolte over at være efterforskere af paranormal aktivitet, og vi har endda købt nogle badges, som vi kan sætte på vores tøj, så vi ligner en rigtig klub. Hvis I er interesserede i at melde jer ind i Nakskov Spøgelsesjæger Forbund, må I henvende jer til Kristina, da jeg har tænkt mig at fortsætte mit utrættelige velgørende arbejde. Når I læser dette, er jeg på vej til Afrika for skaffe mad til sulte børn og bekæmpe onde krigsherrer, som f.eks. Nestlee. - ENJOY! Irene Maja, 3a 13