Nyhedsbrev Nr. 4. 2010. Ambulancemøderne. Den 29 samt 31 marts blev der afholdt 2 møder der havde til hensigt at belyse årsagerne til en del af de mange udfordringer vi alle sammen slås med i dagligdagen i øjeblikket. Vi var Ca. 50 mand samlet over de to dage, og tilbagemeldingerne har været meget positive. Et resume af møderne er vedhæftet til sidst i dette nyhedsbrev. Organisering. Vi har i klubben siden vi startede op været enige om at alle skulle have tid til at finde ud af hvad der var op og ned i hele problematikken omkring fagligt ståsted. Dette har betydet at vi ikke har skelnet til folks faglige ståsted når de henvendte sig, og når vi sendte materialer ud. Vi kan og vil dog ikke længere forsvare overfor vores medlemmer at vi bruger tid og penge på sager for kollegaer som ikke er organiseret hos os, og vi har derfor i bestyrelsen besluttet at vi fremover kun sender fagblad, spørgeskemaer Osv. Til vores medlemmer. Kollegaer der er organiseret andre steder må så søge information og indflydelse der. Det skal understreges at vores døre og telefoner selvfølgelig altid er åbne for alle vores kollegaer uanset fagligt ståsted, hvis det gælder en kop kaffe eller en hyggesludder. Pension. Klubben har fået en henvendelse fra 738 Per Lindhart, som gerne vil påtage sig hvervet som KbaK s pensionsmand. Planen er nu at vi får klædt Per på, og så bliver han vores repræsentant i alt omkring pension. I næste nummer af vores fagblad vil emnet pension også blive berørt, og det er et område der fylder meget i Teknik og service sektoren op til OK 11.
OK 11. De indledende møder vedrørende OK 11 har været afholdt, og vi er i fuld gang med at klæde os på til bistå Foa i kampen for et OK resultat der gerne skulle afspejle sig i vores hverdag. Det er ikke nogen hemmelighed at vi har følt os overset de sidste par gange, og vi vil kæmpe hårdt for at det bliver Brand og ambulancefolk der bliver et af hovedtemaerne denne gang. Vi arbejder på et OK 11 skema som vil blive sendt ud til alle Foa medlemmer. Her vil man kunne komme med de ønsker og forslag man eventuelt måtte have til de kommende overenskomstforhandlinger. Alle klubbens tillidsfolk er inviteret til to seminarer der omhandler OK 11, så der skulle være mulighed for at vi bliver klædt godt på. Fagblad. Næste nummer af vores nye fagblad er lige på trapperne, og i har noget at glæde jer til. Takket være et kæmpe arbejde fra 502 Andreas som er redaktør på bladet, er det nye blad virkeligt et der hæver standarden til et hidtil uset niveau. Giv meget gerne feedback på bladet ris/ros, og husk at det er jeres blad. Har du en god ide til en artikel, så skriv den eller giv klubben besked, så laver vi den sammen. Ambulancetjenesten. Klubben har udarbejdet et spørgeskema omhandlende ambulanceturnus samt trivslen i ambulancetjenesten generelt. Vi forventer at sende skemaet hjem til jer sammen med det nye nummer af fagbladet. Skemaet skal returneres til klubben i den vedlagte svarkuvert, eller med intern post. Nordisk samarbejde. Klubben deltog i dagene 23-25 marts i en KNS konference på Bymosehegn. KNS er en styregruppe der varetager kommunalt nordisk samarbejde. Denne konference var for og om kommunale brandfolk, og det var meget lærerigt at høre hvilke problemer de andre Nordiske brandfolk slås med. Der er vedhæftet et kort referat fra konferencen sidst i dette nyhedsbrev, referatet er skrevet af Asger Poulsen fra Foa i Roskilde.
Samarbejde landet. Vi har fået et godt samarbejde op og køre med en stor del af landets øvrige kommunale brandvæsener, og vi har fået æren af at være værter for årets landsbrandmandsmøde i september måned. Landsbrandmandsmødet kører over to dage, og vi forventer op mod 50 gæster fra de forskellige brandvæsener i landet. Det er en stor fordel at vi mødes i de officielle samarbejdsforms, da vi her har mulighed for at holde hinanden orienteret om hvad der rør sig på vores arbejdspladser. Supvagter. Som tidligere nævnt har ledelsen besluttet at udrykningskontoret selv sætter den ene af vores Supvagter ud i år. Grundet stort arbejdspres på udrykningskontoret, har man ikke kunne nå at udsætte folk til deres supvagt endnu, men udrykningskontoret forventer at starte op på det inden for den næste uge. Vi har gjort brandvæsenet opmærksomme på at vi fremafrettet forventer at blive taget med på råd hvis der ændres i måden man afvikler og planlægger Supvagter på. Dette har de taget til efterretning. Vagtcentralen. Man har på vagtcentralen oplevet en stigning i tilfælde af vogne der ved vagtens start af - prøver deres alarmknap, og det må siges at være en positiv tendens. Fra vores kollegaer på vagtcentralen lyder en opfordring til at endnu flere vænner sig til at afprøve deres alarmknap ved vagtens begyndelse. Endvidere gør de fra vagtcentralen opmærksom på at i endeligt må ringe ind hvis i står i marken og har brug for hjælp af den ene eller den karakter. Husk de er også vores sikkerhed i en ellers usikker verden. Du kan tilmelde dig dette nyhedsbrev ved at sende en mail til info@kbak.net P.K.V. Peter Ørnbo Formand
Resumé fra dialogmøderne den 29 og 31/3 P.g.a. den voksende uro og utilfredshed i ambulancegruppen, valgte klubben at holde to stormøder for alle ambulancefolk, og i den forbindelse samtidig invitere Evan og Jan Kirk, så de kunne prøve at belyse nogle af de problemstillinger, som vi står overfor. Evan lagde kort ud med at fortælle at de i udrykningsafdelingen er villige til at ryste posen og se nyt på sammensætningen i udrykningstyrken. Han gjorde også opmærksom på, at uanset hvilken model vi ville ønske har det nogle konsekvenser, for hvordan vores væsen og vores hverdag vil komme til at se ud. Han gjorde også opmærksom på at det ikke længere for ham er hjerteblod at lade ildløs og ambulance være en samlet tjeneste. Det vil komme meget an på de valg vi træffer i fremtiden. Han lagde også vægt på at de værdier som fremover skal definere brandvæsenet er solidaritet og fællesskab. For tænker vi kun på os selv, vil det blive meget svært fremover, at får løst alle de opgaver vi står overfor nu og dem vi kommer til at stå overfor i fremtiden. Jan Kirk Iversen havde medbragt et slideshow hvor han skitserede de ting der er sket fra 1/9 og frem til nu, og hvilke konsekvenser det har haft for mandskabsstyringen og dermed også for mandskabet. Her lagde han specielt vægt på turnusplanerne og de omlagte vagter. Som vi alle ved ændrede ambulance tjenesten sig radikalt 1/9 og den har løbende ændret sig indtil 1/3. 1/9-09 gik vi ned kun og havde 4 beredskaber, hvilket gjorde at vi skulle have en fast gruppe til at dække de 4 biler samt en gruppe der kunne erstatte ved frafald. Dette blev dækket med de overskydende folk som vi havde for meget på døgn. På daværende tidspunkt var vi alt for mange folk i styrken, og det gjorde at mange oplevede at få fri på deres døgnvagter eller blot fik en 12 timers vagt og så derefter have fri. Disse timer blev godt skrevet indtil vi kom til 1/2-10. Den næste ændring kom allerede den 10/9-09 hvor regionen efterspurgte et 11-23 beredskab. Brandvæsenet havde håbet at få et 8-20 beredskab, men regionen ville have det til at køre fra 11-23. Dette medførte en ændring i erstatnings turnus igen. 1/2-10 skete der to store ændringer. Den gamle kontrakt i stt. stoppede og den nye trådte i kraft. Lige inden den nye kontrakt trådte i kraft lykkedes det brandvæsenet at få forhandlet mødetiderne om, så man først skulle møde kl. 6.50 i stedet for 5.50. Dette gjorde også at der kom en ændring i sidste øjeblik i STT turnussen. Samtidig vidste man godt at der ville blive et problem med pauser i STT som ville være langt større end på akutambulancerne. Det tog bare noget længere tid at løse end først antaget da regionen var svær at få i tale.
Processen var allerede startet op i december, men der kom desværre først en løsning på det i løbet af februar så en frokost aftale kunne træde i kraft 1/3. Denne frokost aftale gjorde, at der kom en endnu en ændring i turnussen, og her føltes det som om at man fik alt for mange timer proppet ind i sin vagtplan, og det skabte stor uro i styrken. Den store ændring i timerne i turnussen, skyldtes at der før frokostaftalen var alt for lidt timer i den vagtplan der var lagt. Det var fordi brandvæsenet vidste at der på et tidspunkt ville komme en ambulance der skulle afløse til frokost. Var den ikke kommet ville dem i erstatningsturnussen komme til at skylde rigtig mange timer. Aftalen der kom i hus skulle sikre alle en pause på deres vagter uanset om det var dagvagt, aftenvagt eller weekend vagt. Lige pt. er brandvæsenet i dialog med regionen om at få aftalen til at køre som aftalt, så vi alle sammen kan være sikre på at få vores frokost. Det er brandvæsenet meget mangt påliggende at vi får vores pauser. Samtidig med at turnussen for erstatningsfolkene hele tiden blev lavet om, oplevede folk på døgn at de fik omlagt deres vagt til ambulancen, og at de nu skyldte timer for de manglede timer. Da der sidste år var planlagt restferie for februar, marts og april vidste man at, der i disse måneder, ville være en meget skæv fordeling i styrken, som ville gøre at der på nogle dage ville mangle mange og at der andre dage ville mangle få mand på ambulancerne. Samtidig ville der de forskellige dage og på de forskellige roder være en skæv fordeling til at dække de her huller. Dette medførte at mange på døgn blev omlagt til ambulance tjeneste og dermed kom til at skylde timer. Skulle dette have været minimeret skulle man have annulleret alt ferie og lavet det om, og det var der ingen der ønskede. Det blev gjort klart at fra 1/5-10 og dermed går ind i et nyt ferie år, så skulle antallet af omlagte vagter falde radikalt, og man regner ikke med at det vil blive et større problem fremover. Et stort spørgsmål var "hvorfor skal jeg skylde timer når det er brandvæsenet der ikke kan planlægge ordentligt" Der er flere grunde til dette. Den primære grund er at der ikke længere er økonomi til at "forære" folk timer når de bliver omlagt. Da vi skulle ud og fyre ambulancefolk, valgte man at fyre så få som muligt for at bevare så mange i arbejde som muligt. Dette gjorde at vi nu ligger lige præcis på det normtal der er for styrken. Det vil sige at vi er det antal vi på papiret skal være, og derfor bruger vi nu alle lønkroner på løn Før lå vi et stykke under normtallet hvilket gjorde mandskabsstyringen meget mere fleksibel, samt at der var en del lønkroner i overskud som bla. Kunne bruges på at købe folk ind på overarbejde. Lige pt. er der ingen ekstra midler til overarbejde.
En ikke ubetydelig konsekvens, ved at holde ildløs og ambulance tjenesterne sammen, er at der skal bruges flere mand til at besætte hver enkelt plads, hvilket gør denne ordning meget dyr, i forhold til hvis man skilte tjenesterne helt ad. Det har man dog valgt ikke at gøre, fordi det skaber en mere fleksibel styrke, samtidig med at det er det man regner med at mandskabet ønsker. Samtidig er det også dyrt, at have en ambulancemand siddende på et ildløs køretøj til en løn, der ligger over den løn en ren brandmand skulle have. Samtidig har man også valgt at man i øjeblikket besætter stt. med ambulancefolk, som også får en højere løn end en stt. assistent skulle have. Det har man valgt at gøre udelukkende for at bevare folk i arbejde. Det nemmeste og billigste ville være at ansætte brandmænd/stt. assistenter til sygetransporten og fjerne alle ambulancefolk fra stt. Et ønske fra de fleste men konsekvensen ville være at man skulle ud og fyre et tilsvarende antal ambulancefolk. Her gjorde Evan opmærksom på at det ikke længere var ham magtpåliggende at tjenesterne skulle forblive samlet. Så vi skulle gøre op med os selv hvad vi vil, for en af konsekvenserne ved at holde tjenesterne samlet, vil bla. være omlagte vagter som de dog lover, bliver minimeret kraftigt efter 1/5-10 Et andet meget vigtigt spørgsmål var om folk så kom til at arbejde for meget. Jan Kirk kunne oplyse, at der for alle medarbejdere der forretter tjeneste mere end et sted, får lavet en individuel arbejdstidsberegning et ferie år frem af gangen. Dette system der skal udregne dette er lige på trapperne, og man regner med at det er færdigt i løbet af april 2010. Så vil alle få en oversigt over deres timer et år frem, og det vil fremgå om man kommer til at arbejde for meget eller for lidt. Viser det sig at man har for mange timer vil man blive kompenseret så det ender med at alle arbejder det de skal og når arbejdstidsnormen på 1647 timer. Der blev garanteret fra ledelsens side, at der ikke er nogle der kommer til at arbejde for meget eller for lidt. Der var en del utilfredshed med den erstatningsturnus der køres i øjeblikket. Her blev man gjort opmærksom på at intet bliver ændret før efter sommerferie perioden, da det ville have alt for store konsekvenser, men at man ville kigge på det over sommeren så der kan komme et godt alternativ der evt. kan implementeres efter sommerferie perioden. Klubben er i øjeblikket i gang med at se på alternativer til den nuværende turnus Det blev oplyst at Kbak i løbet af forår/ sommer ville udsende et spørgeskema til alle ambulancefolk i Foa, hvori man kan svare på spørgsmål om bla. En fremtidig turnus. Der blev spurgt om grunden til at man ikke kunne få fri i stt. Hertil blev det gjort klart at for at minimere antallet der skal i stt hver måned, så vil man ikke kunne lægge sin sommerferie i stt og man vil heller ikke kunne få fri på aftenvagter dernede. Skal man have en udvidet mulighed for fri så kræver det flere mand i ordningen og dermed også flere måneder til den enkelte. Der er dog åbnet op for at man kan få fri et det omfang det kan lade sig gøre på dagvagterne.
Samtidig blev der gjort opmærksom på, at der vil komme en mulighed igennem kbinfo. at bytte sommer ferie som vi kender det med vagtbytte ordningen. Samtidig regner man med at man på sin individuelle kbinfo. konto kan komme til at se sit timeregnskab, så man selv kan se om skylder timer eller har timer til gode. Der blev også oplyst at man regner med at starte efteruddannelse for ambulancefolk op igen ude på dæmningen til efteråret. De sidste ting skal dog lige falde på plads, men som det ser ud nu bliver det i samarbejde med Frederiksberg og Roskilde brandvæsen. Jan Kirk kunne også oplyse at man har sat sig på 2 pladser på et Niv 3 kursus i Ålborg til efteråret, og at man påtænker at slå disse to stillinger op internt i løbet af sommeren. Alt i alt synes vi fra klubben side at det var to rigtig gode møder, hvor der blev belyst en masse problemstillinger, som gjorde os alle samme meget klogere på hvorfor nogle ting ser ud som de gør. Vi har også aftalt med brandvæsenet, at vi fremover vil holde et højt informationsniveau. P.K.V Thomas Brücker Næstformand
Resume af Konference om nordisk samarbejde blandt brandfolk. I dagene den 23. 25. marts 2010 var der nordisk konference i gruppen af KNSsamarbejdet for brandpersonale. Det er 4 år siden, at sidste konference blev afholdt, også på Bymose Hegn, og der var derfor en stor gensynsglæde blandt de mange faglige organisationer, der var repræsenteret. KNS præsenterede et program for de 2½ dages konference. Konferencen blev åbnet af forbundsformand Dennis Kristensen, der samtidig er ordførende for KNS. Dennis Kristensen brugte sin tid på at orientere om de overenskomster, der er ved at blive forhandlet på plads på det private område i Danmark, en orientering om, hvordan finanskrisen har påvirket vores overenskomstområder, og hvordan det vil tegne sig i forhold til den overenskomstforhandling, der skal være i efteråret 2010 og foråret 2011 på brand- og ambulanceområdet. Endvidere kom Dennis Kristensen ind på samspillet eller forholdet i forhold til det offentlige og det private og den markedsgørelse, som regeringen ønsker der skal være. Og endelige ønskede Dennis Kristensen at spørge fagene, hvad fagforbundene vil gøre for, at man kan styrke det nordiske samarbejde på længere sigt? De 4 fagforbund, der var repræsenteret ved konferencen, havde hver især udarbejdet en rapport med efterfølgende diskussion. Rapporten indeholder et generelt overblik over, hvordan de enkelte landes brandvæsener er sammensat og hvilke problemstillinger og udfordringer de enkelte fagforbund står med lige i øjeblikket. Et af de punkter, der skulle bruges tid på til diskussion, var det øgede trusselsbillede, der er mod brandpersonale ved indsats. Fra Københavns Brandvæsen gav Mads Gravesen et oplæg til efterfølgende diskussion i gruppearbejdet. Grupperne var sammensat på tværs af lande, så der blev givet forskellige input til det trusselsbillede, der er for de enkelte brandvæsener. Det er helt tydeligt, at trusler mod brand- og ambulancepersonale er størst i Danmark og Sverige. I Norge forefindes problemet absolut ikke, hvorimod i Finland kan der være problemer i forhold til ambulancepersonalet, især når der er en hel del alkohol involveret i det for den tilskadekomnes side. Om onsdagen indledtes konferencen med et emne om, hvordan man rekrutterer kvinder og personale af anden etnisk baggrund samt hvordan vi kan beholde de ældre brandfolk i tjenesten. Oplægget om kvinder i brandvæsenet var udarbejdet af 3 svenske brandpiger, der har fungeret i brandtjenesten i over 10 år. I Sverige er der i brandtjenesten 100 fastansatte kvinder. De udgør ca. 1,8 % af den samlede styrke. Et af de store spørgsmål, som det at have kvinder i brandvæsenet automatisk vil udløse er, hvad sker der på det tidspunkt kvinden bliver gravid og hvilke funktioner må hun udføre i tjenesten? I Sverige er det besluttet, gennem en lovbefaling, at kvinder ikke må foretage udrykningskørsel eller deltage i aktiv indsats fra det tidspunkt, hvor de konstateres gravide de skal med andre ord overflyttes til anden tjeneste i beredskabet. Når de ikke længere kan opretholde den tjeneste, bliver de sendt hjem på
sygeorlov. Det har en økonomisk konsekvens for den enkelte brandpige ved at deres løn reduceres med 20 % - de går altså ned på sygedagpengesatsen. Det er der naturligvis stor utilfredshed med blandt kvinderne, da man ikke betragter det som værende en sygdom at være gravid. Hele spørgsmålet om kvinder i udrykningstjenesten lagde beslag på hele formiddagens diskussion, da det var tydeligt, at Sverige er det land, der har den største erfaring med kvinder i udrykningstjenesten. Efterfølgende er det Danmark, der har størst erfaring, men det er primært inden for ambulancetjenesten. Onsdag eftermiddag var Preben Bonén fra Bonén og Partners inviteret til at fortælle om samfundsberedskabets sammensætning og de opgaver, der ligger inden for samfundsberedskabets varetagelse. Oplægget fra Preben Bonén skulle bruges til efterfølgende gruppearbejde, hvor deltagerne igen skulle diskutere nogle forskellige emner. Emnerne var: - Hvad kræves af redningstjenesten for at møde de nye udfordringer? - Hvad betyder de nye udfordringer for uddannelsen? - Hvad kræver udfordringer af samarbejdet med andre hvem og hvordan? - Hvilke arbejdsopgaver kommer redningstjenesten til at få i fremtiden? Gruppearbejdet blev præsenteret torsdag morgen, hvor det var helt tydeligt, at uddannelsesniveauerne er væsentligt forskellige de enkelte lande imellem. I Sverige kan man bruge 2 år på uddannelsen uden at have en ansættelse i et beredskab. Man kan endvidere uddanne sig til leder, også uden at have en uddannelse. Det vil sige, at man kan stå med en fuldt uddannet leder, der aldrig har set en ildebrand eller udført ledelse af et fuldtids professionelt brandvæsen. Finland har et lignende uddannelseskrav, hvorimod Danmark og Norge har et uddannelseskrav, der er langt mindre end de øvrige nordiske lande. Noget af det der også fyldte på konferencen, var spørgsmålet om den fysiske træning, der skal være for at kunne være i brandtjenesten. Her blev der blandt andet set på forskellen på, de forskellige fysiske krav der stilles til mænd og kvinder. Det var helt klart kvindernes opfattelse, at der ikke skulle være nogen forskel på de fysiske krav, der skal stilles til en brandmand eller brandkvinde. De krav der stilles i Sverige er væsentligt forskellige fra de krav, der stilles i blandt andet Finland. De finske krav er meget skrappe og kræver en fantastisk god fysik og kondi for at kunne gennemføre dem. Den opfordring som forbundsformand Dennis Kristensen gav i sin indledende tale blev på konferencens sidste dag diskuteret og man er enig om, at konferencer med 4 års mellemrum er for lang tid og man har derfor et ønske om, at konferencerne lægges med 2 års mellemrum. Form og indhold må de faglige organisationer drøfte, men det er vigtigt, at der er et højt fagligt niveau. Samtidig blev der fra samtlige delegationer udtrykt et ønske om, at fagligheden også blev suppleret med virksomhedsbesøg eller besøg på de lokale brandstationer. Man er samtidig også interesseret i, at konferencen går på skift landene imellem eller at der sættes fokus på et område, hvis der har været en katastrofe, som man kan søge noget faglig indsigt i, hvordan den er blevet løst på området.