Velkommen til marsken og Vadehavet

Vadehav & marsk - natur i verdensklasse Velkommen til marsken og Vadehavet Indhold: Velkommen til marsken og Vadehavet... 3 Gå en tur på havbunden - uden at blive våd... 4-5 Fuglenes Vadehav... 6-7 Blinde passagerer... 8-9 Storm... 10-12 Rav - Vadehavets guld... 13 SælSafari... 14-15 Fra sand til land - klitheden... 16-17 Sort Sol balletten... 18-19 Moserne i Vestsønderjylland... 20 Vadehavets vandløb - forbindelsen til indlandet... 21 Vintersvaner... 22-23 GåseRig... 24-25 Bo godt og sov godt... 26 Vil du vide mere... 27 Marsken og Vadehavet er et enestående kultur- og naturområde. Meget mere varieret end indtrykket lader ane ved første bekendtskab. Det er ikke uden grund, at guldhornene, landets største guldskat, blev fundet her, og at der her i grænseområdet blev bygget to slotte, Schackenborg og Trøjborg. Her blev de rige middelalderbyer Tønder og Ribe grundlagt som kraftcentre for handel med kreaturer, sølv og kniplinger. Allerede i middelalderen blev der bygget værnende havdiger og havsluser, og huse blev opført på kunstige jordhøje næsten ude i havet. Alt sammen skabt på baggrund af marskens og Vadehavets frodighed, den fede havaflejrede lerjord og marskens saftige grønne enge - områdets egentlige guld. Naturen er storslået. Udstrakte enge, frodig havbund der blotlægges ved lavvande, åløb der snor sig gennem marsken, utilgængelige tagrørssumpe og sandstrand så langt øjet rækker. Marsken og Vadehavet er et af verdens bedste leveområder for vandfugle og tiltrækker millioner af fugle fra store dele af kloden. At opleve Vadehavets sæler, vandre på havets bund, gå på jagt efter rav, se de kolossale fugleflokke og ikke mindst opleve Sort Sol når hundredtusinder af stære danser på aftenhimlen - det er naturoplevelser i verdensklasse. Prins Joachim Udgiver og redaktion: Vadehavets Turistråd, Kongevej 57, 6270 Tønder i et samarbejde med områdets naturvejledere: Bente Krog - Naturcenter Tønnisgård Else Holm Hansen - Vadehavscentret, Vester Vedsted Hans Tonnesen - Højer Mølle- og Marskmuseum Iver Gram - Dansk NaturSafari, Møgeltønder Jan Steinbring Jensen - Skov- og Naturstyrelsen Klaus Melbye - Vadehavscentret, Vester Vedsted Marco Brodde - Fiskeri- og Søfartsmuseet Ole Ottosen - Sønderjyllands Amt, Aabenraa Søren Rask Jessen - Skov og Naturstyrelsen, Tøndermarskens Naturcenter, Højer Tomas Jensen - Vadehavscentret, Vester Vedsted Udgiver tager forbehold for trykfejl. Citater fra Vadehav og marsk - natur i verdensklasse skal have tydelig kildeangivelse. Uddrag og gengivelse af artikler, fotos og illustrationer kun med tekstforfatterens skriftlige tilladelse. Vadehavet - fladt, frodigt og fuglerigt Ansvarshavende: Mette Nielsen, Vestsønderjyllands Erhvervs- og UdviklingsSekretariat, Kongevej 57, 6270 Tønder. Layout og grafisk produktion: BL Grafisk, Tøndervej 51, 6780 Skærbæk Udgivelsesår: 2005 Oplag: 125.000 Forsidefotos: Iver Gram - Dansk NaturSafari, Bente Krog - Naturcenter Tønnisgård, Carl C. Christensen, Ole Malling - Skov- og Naturstyrelsen Vadehav og marsk - natur i verdensklasse er udgivet med støtte fra 24 43

Gå en tur på havbunden uden at blive våd! Af Else Holm Hansen, Vadehavscentret Fotograf Palle Uhd Jepsen, Klaus Melbye, Tomas Jensen Det lyder som en scene fra en science fiction-film og ikke som den skinbarlige sandhed. Faktisk er det muligt og det skyldes tidevandet, som trækker sig tilbage to gange dagligt og blotlægger havbunden for en tid. Havets puls Tidevandet er som havets puls, der med sin faste rytme skaber højog lavvande i havet. I Vadehavet tørlægges store områder ved lavvande. Her er forskellen på høj- og lavvande op til næsten 2 meter. I de indre danske farvande er der kun en forskel på 20-30 cm og derfor er tidevandseffekten sværere at få øje på. Hvorfor opstår tidevand? Tidevandsrytmen opstår, fordi solen og månen trækker i jorden. De steder på jordkloden, der er tættest på solen og månen, mærker den største tiltrækningskraft og her opstår et højvande. Solen, månen og jorden bevæger sig i forhold til hinanden og derfor vil højvandet flytte sig hele tiden. Således har Havneby på Rømø højvande på ét tidspunkt og Esbjerg på et andet. Springflod Ved nymåne og fuldmåne sker der noget. På de to tidspunkter befinder solen, månen og jorden sig på én linie. Det bevirker, at solen og månen trækker kraftigere i jorden med ekstra højt højvande og ekstra lavt lavvande til følge. Det kaldes springflod. Vejrets virkning Vind og vejr påvirker ligeledes tidevandet. Forekommer der f.eks. en lang periode med østenvind, bliver vandet presset ud af Vadehavet. Det fører til ekstremt lavt lavvande. Er der derimod hård vind fra vestlig retning, bliver vandet stuvet sammen i Vadehavet og højvandet kan blive faretruende højt. Kan man leve i tidevand? Dyr og planter i tidevandszonen lever i et omskifteligt univers skiftevis under vand og uden vand. Tænk, hvis vi levede under så ekstreme forhold. Dyrene og planterne er tilpassede til dét liv på hver deres måde. F.eks. lukker blåmuslingerne sig ved lavvande for at undgå udtørring, hesterejerne graver sig ned af samme grund og kvellerplanten kan tåle at drikke det salte havvand. Dynamik i verdensklasse Tidevandslandskabet er et meget dynamisk område, der konstant bygges op og brydes ned. Tidevandet fører sand, silt og ler med sig, som bliver aflejret i Vadehavet og bygger nyt land op det kaldes marsk. Til gengæld kan høje bølger bryde det hele ned igen og atter få det til at forsvinde ud i havet. For alle sanser Vadehavet skal ses og opleves først da forstår du sammenhængen rigtigt. Tidevandet i evig bevægelse, menneskene bag digerne og vadefuglene, der venter på lavvande, så havbundens spisekammer åbner sig og bliver tilgængeligt også for landkrabber som os. Typisk marsklandskab. FAKTA Strømrende. Det er via strømrenderne, at 1.000.000.000 m 3 vand (svarer til vandmængden i ca. 2 millioner svømmehaller!!) to gange dagligt strømmer ind og ud af Vadehavet. En flyvetur over Vadehavet ved lavvande vil nok give det bedste indtryk af tidevandslandskabet med dets mange strømrender (dyb, loer og priler), der skærer sig som grene ind i Vadehavet og marsken. Forskellen mellem høj- og lavvande: Op til ca. 2 m Tidsrum mellem høj- og lavvande: Ca. 6 timer og 12 min. Perioden, hvor vandet falder: Ebbe Perioden, hvor vandet stiger: Flod Årlig naturlig afl ejring: 1-20 mm Årlig afl ejring ved aktiv landvinding: Op til 15 cm 44 45

Fuglenes Vadehav Af Marco Brodde, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg Illustration Marco Brodde. Fotograf Iver Gram Som en international lufthavn er Vadehavet stedet, hvor rejsende fugle samles inden det videre træk mellem yngleområderne højt mod nord og overvintringspladserne i Vest- og Sydafrika. Mellemlandingen i Vadehavet er helt nødvendig for overhovedet at være i stand til at flyve videre. Mange vadefugle trækker op til 20.000 km om året - ikke noget at sige til, at gode rastepladser er nødvendige undervejs. I Vadehavet finder fuglene alt, hvad de har brug for: Ro, plads og masser af føde. Hvert sit næb Med 10-12 millioner af vandfugle på gennemrejse skulle man ellers tro, at føden hurtigt kunne slippe op. Men fuglene konkurrerer sjældent om føden. For det første sørger den biologiske produktion i Vadehavet for, at der er ufattelige mængder af muslinger, orme og andre bunddyr på restaurantens menukort. For det andet spiser de mange forskellige arter af fugle kun sjældent det samme. Den islandske ryle har f.eks. et relativt kort næb, der effektivt kan bruges til at finde muslinger i de øverste 2 cm i mudderet. Regnspoverne derimod er udstyrede med et langt krumt næb, der som en pincet kan fange orme, der lever dybt nedgravede. På den måde undgår de to arter at konkurrere om de samme byttedyr. For det tredje kommer fuglene især om efteråret på forskellige tidspunkter. De første trækfugle kommer allerede på efterårstræk i juni. Store flokke følger efter i august, når spisekammeret i Vadehavet meget passende er fyldt godt op. De sidste forlader Vadehavet i slutningen af oktober. Røde sandbanker Forårstrækket er mere intenst. Mange fugle ankommer næsten samtidig og har travlt med at komme videre op til ynglepladserne i Nordskandinaviens fjelde, på tundraen i Sibirien, i Grønland eller i Canada. I maj kulminerer forårstrækket og fuglene er i deres ofte farvestrålende yngledragter. Hvad der ved første øjekast ser ud som en teglrød sandbanke, viser sig at være en tusindtallig flok af små kobbersnepper! Indtil for få år siden troede man, at de arktiske vadefugle samlede føde og energi sammen i Vadehavet til at kunne etablere territorium og producere æg på ynglepladserne efter ankomsten. Ny forskning har imidlertid vist, at de energireserver, fuglene samler i Vadehavet, bruges nærmest rub og stub på den lange flyvetur over åbent hav til f.eks. Grønland. Derfor skal fuglene kunne finde føde straks efter ankomsten på den ofte stadig snedækkede tundra. En præcis timing er derfor livsnødvendig når fuglene bryder op i Afrika og flyver via Vadehavet til Arktis. Man kan stille sig spørgsmålet, hvorfor vadefuglene udsætter sig for sådan en kraftanstrengelse. Hvorfor ikke bare blive ét sted hele året rundt? F.eks. i Afrika, hvor fødemængden er stor og temperaturen behagelig. Hvorfor trække mange tusinde kilometer over bjerge, hav og ørkener? Et af svarene hedder rovdyr. I Afrika og i Vadehavet for den sags skyld er det simpelthen for risikabelt at bygge rede på jorden, som vadefugle gør det. Der er for mange rovdyr, der nemt vil kunne plyndre reden for æg. I de arktiske områder er der derimod langt mellem rovdyrene og chancen for en succesfuld ynglesæson er større. Det kan altså betale sig for arterne, at individerne trækker den lange vej frem og tilbage. Enkelte vandfuglearter overvintrer i Vadehavet. Mange viber, strandskader og store regnspover tager chancen og bliver så længe vejret tillader det. Gravænder, pibeænder og edderfugle er karakterfugle gennem hele vinteren. Også adskillige arter af rovfugle kommer på visit i de kolde måneder. Vandrefalke og havørne fra Nordskandinavien trækker til Vadehavet, hvor de overvintrende ænder og vadefugle må holde et vagtsomt øje med luftrummet. 64 47

Blinde passagerer Af Tomas Jensen, Vadehavscentret Fotos: Tomas Jensen Mere end 80 forskellige dyr og planter fra fremmede egne lever i Nordsøen, heraf mindst 30 i Vadehavet. Mange af dem er ankommet som blinde passagerer med skibstrafikken. Mange dyr og planter har fundet vej fra fjerne havområder til Vadehavet. Nogle har foretaget rejsen som blinde passagerer i skibes ballasttanke. Andre er blevet hentet med vilje til brug i akvakultur. Vi mennesker er altså skyld i, at mange dyr og planter i dag lever langt fra deres hjemegn. Nogle er her kun kortvarigt - som turister - andre tager permanent ophold, hvis forholdene passer dem. Amerikansk knivmusling Den amerikanske knivmusling er ét af de dyr, vi mennesker - ganske ufrivilligt - har bragt til Vadehavet. Dens naturlige leveområde er den nordamerikanske østkyst. Herfra er knivmuslingelarver formentlig blevet suget med vandet ind i et skibs ballasttank, fragtet over Atlanterhavet til Vadehavet og sammen med ballastvandet atter pumpet ud i friheden. Her har de små knivmuslingelarver haft held til at udvikle sig til voksne knivmuslinger. Trives godt Vadehavet passer tilsyneladende fint til knivmuslingen. Den blev første gang fundet i 1979 nær Elbens munding og nu lever den langs Nordsøens kyster fra Frankrig til Norge. I dag er knivmuslingen den mest talrige musling i opskyllet på Vadehavsøernes strande. Ikke den eneste Mere end 80 forskellige dyr og planter er bragt til Nordsø- og Vadehavsområdet fra fjerne egne. I fakta-boksen kan du se navnene på dem man ofte ser og hvorfra de kommer. Lis ten med eksotiske navne er lang og den vil ikke blive kortere i fremtiden. Godt eller skidt? Det er sjældent godt, når nye arter transporteres til og etablerer sig i et havområde. Derfor kaldes fænomenet også med et lidt negativt udtryk for flora- eller faunaforurening. Årsagen er, at de nye arter nogle gange opfører sig så aggressivt, at de kan fortrænge de hjemmehørende. Det kan medføre store biologiske og økonomiske konsekvenser. Der er heldigvis ikke noget der tyder på, at den amerikanske knivmusling påvirker naturen i Vadehavet negativt - endnu! Det tilstræbes at minimere den flora- og faunaforurening, vi men- nesker er årsag til men komme den helt til livs, det kan vi ikke i det moderne globaliserede samfund. Av! - men smager godt! En del barfodede badegæster ville nok helst have været den amerikanske knivmusling foruden, for de tomme skaller er ofte sylespidse. Til gengæld er den amerikanske knivmusling yderst velsmagende og måske kan vi lære at udnytte den i husholdningen, ligesom man gør i dens nordamerikanske hjemegn. FAKTA NYE I VADEHAVET HVORFRA? Amerikansk knivmusling Vestlige Atlanterhav Stillehavsøsters Nordlige Stillehav Amerikansk boremusling Vestlige Altanterhav Tøffelsnegl Vestlige Altanterhav Kinesisk uldhåndskrabbe Nordlige Stillehav Butblæret sargassotang Nordlige Stillehav Tomme skaller af amerikansk knivmusling dominerer på Vadehavets vestvendte kyster. Et møde med skallen af den amerikanske knivmusling kan ende smertefuldt... 4 4 8 9

Storm Af Klaus Melbye, Vadehavscentret Fotograf Tomas Jensen, Klaus Melbye, John Frederiksen Stormfloder er det stærkeste naturfænomen, man kan opleve. Vadehavskysten rammes i gennemsnit af 3-4 stormfloder om året. Det er stormflod, når vandstanden overstiger 3,00 meter DVR (2,4 m DVR på Esbjerg havn). Lufttrykkets fald kan få vandoverfladen til at stige, men alt i alt er den vigtigste faktor for dannelse af stormfloder vindens påvirkning. Vinden er i nordvest. Nordsøens vand stuves ned mod Tyske Bugt mellem den engelske og hollandske kyst. Det er to dage efter fuldmåne og springflod. Det trækker op til stormflod. I det danske Vadehav er der stadig 6 timer til højvande, højvandet når netop øen Terchelling i det hollandske Vadehav. Vinden springer fra nord til stik vestlig retning og ikke alene det opstuvede vand, men også tidevandet strømmer ind gennem dybene - ind i Vadehavet i Holland, Tyskland og Danmark. Vinden tager til i styrke og går fra stormende kuling til stærk storm. Vi er tæt på orkan. Men vinden holder sig under 118 km/t. Det opstuvede vand når digerne længe inden højvande og senere sammen med højvandet står vandet godt op ad diget ved Kammerslusen i Ribe. De historiske stormfloder Man kan finde fortællinger om stormfloder helt tilbage til 350 år f. Kr. med tab af store landområder og tusinder af druknede. Det er dog først i 1300-tallet, på baggrund af præsternes indberetninger, at man kan sætte lid til tabstal. Om Den store Menneskedrukning i 1362, der ramte den Slesvig- Holstenske Vadehavskyst, hævdes det, at 30 kirker og landsbyer blev ødelagt og mellem 15 30.000 mennesker druknede. I løbet af 1500-tallet optræder flere stormfloder, hvor Tønder og Ribe oversvømmes. En kirke på Mandø går tabt. I 1593 kunne man sejle i Ribe og byen led så stor skade, at byen blev fritaget for kongelig skat og tynge. Af de historiske stormfloder er stormen i 1634, der ramte kysten fra Eiderstedt til Oksby, den mest omtalte. Stormfloden ændrede landskabet, kirker og sogne forsvandt og dødsofrene talte mellem 10-15.000 ofre. Vandet stod inde i Ribe Domkirke, hvor man i dag kan se mærket bag alterstolen. Gl. Mandø by blev ødelagt og beboerne startede forfra, hvor man i dag finder FAKTA De 14 største stormfloder ved Ribe: 11/10 1634 6,01 meter DNN 27/11 1825 5,33 meter DNN 05/11 1911 4,40 meter DNN 30/08 1923 2,70 meter DNN 23/11 1928 4,50 meter DNN 27/10 1936 4,50 meter DNN 23/11 1938 4,10 meter DNN 15/01 1968 4,22 meter DNN 03/01 1976 4,70 meter DNN 24/11 1981 5,01 meter DNN 26/01 1990 4,53 meter DVR90 09/01 1991 4,19 meter DVR90 03/12 1999 5,50 meter DVR90 08/01 2005 4,02 meter DVR90 DNN = Dansk Normal Nul DVR = Dansk Vertikal Reference Mandø by i de høje klitter. Øen Langli blev adskilt fra fastlandet. Mellem Tønder og Ribe omkom 600 mennesker. Den 24. december 1720 kunne præsten i Randerup præstegård høre, at vinden havde taget til. Pludselig hørtes hurtige træskotrin over gårdspladsen og en heftig banken på ruden: Vi skal op til kirken. Mod muren hørtes et hult drøn af Antal Ekstreme højvander (>2.40 m DNN) Esbjerg Havn 1880-2010 (by decade) Årti vandskvulp! Igen hærgede en af de hyppige stormfloder og overskyllede pludselig marskegnen, så man måtte flygte fra Randerup præstegård i nattens mulm og mørke. Den gode præst Ole Holbech fik ikke andet end sin natskjorte med. Han og hans familie samt tjenestefolkene måtte i al hast op til kirken. Men inden de nåede kirken gik de i vand til livet og præsten blev ramt af noget drivtømmer. Han måtte næsten bæres gennem vandet op til kirken, hvor de fandt sikkerhed for natten og stormen. Da de åbnede kirkedøren den næste morgen, så de en uendelig vandflade med ødelagte huse som øer. Omkring kirken havde flere vilde dyr fundet sikkerhed, som var det Noahs ark. Opgørelsen fra Esbjerg havn fra 1880-2004 over ekstreme højvander > 2,40 m DVR90 viser, at vi får flere stormfloder. De målte vandstande er siden 1998 12 cm mindre på grund af overgangen til nyt målesystem DVR90. Historien fortæller præcist om stormfloder i det lave marskland, som kun ligger 1-2 meter over normal højvande. Egentlige havdiger er først blevet etableret ved Ribe i 1911-15, Rejsbydiget i 1923. Det første dige ved Tønder er dog fra 1555 og det store fremskudte dige er fra 1978. Christian Larsen fortæller om stormfloden den 30. august 1923. Han havde fået arbejde ved digebyggeriet og hele natten tog stormen til. Han skulle sammen med nogle af de andre mænd lave en dæmning, da stormen var begyndt at sætte vand ind i engene. Larsen blev fanget på diget, mens de andre var nået over til barakkerne og herfra beretter han: Først løftede Dansk Vertikal Reference, DVR90 Landet vipper stadig tilbage efter den seneste istid. Tilbagevipningen af landet betyder, at den nordøstlige del af Danmark stiger og den sydvestlige del synker med op til 1 mm om året. Landsænkningen er størst i Sønderjylland, hvor middelvandstanden derfor ganske langsomt stiger. I forbindelse med overgangen til DVR90 flyttes nulniveauet for samtlige danske vandstandsmålere, så det svarer til den nye middelvandstand, der er blevet beregnet. Dermed udjævnes de sidste 100 års landhævninger og sænkninger og eventuelle vandstandsændringer. I Vadehavsområdet f.eks. blev den målte vandstand op til 12 cm mindre med indførelse af DVR90 i maj 2002. Der var endnu tre timer til stormen kulminerede til den højeste og stærkeste storm ved den danske Vadehavskyst nogensinde. Året var 1999 og vandstanden blev 5,50 meter DVR90 og vinden nåede 180 km i timen i stødene. 410 411

Rav - Vadehavets guld Ribe omgivet af bagvand. Frisisk ordsprog: Drukner man ikke i saltvand, da drukner man i bagvand. Kammerslusen d. 4. december 1999. Opskyllet ligger på toppen af sluseportene. Det var tæt på! Et dødt får - offer for orkanen den 3. december 1999 Af Bente Krog, Naturcenter Tønnisgård Fotograf Hans Hagge og Bente Krog stormen taget af, og bagefter splittedes resten ad. Nu måtte de stakkels mennesker, som befandt sig i barakkerne, se at få fat i en eller anden stump at sejle på. Kunne de ikke få fat i noget, måtte de ubehjælpelig drukne. For enhver havde nok med at redde sig selv. Ved 6.30-tiden var det hele forsvundet. Ved stormen i 1923 druknede 19 digearbejdere. Langt størstedelen af bebyggelsen både i Tønder, Ribe og den resterende bebyggelse langs med Vadehavskysten ligger under kote 5 meter DVR90. Ikke mindst stormfloderne i 1976, 1981 og senest 1999 har stillet spørgsmålstegn ved, om digerne er sikre nok. Orkanen i 1999 opnåede en vindstyrke på op til 180 km i timen. Det var umuligt at færdes udenfor på grund af vind og nedfald fra huse og træer. Evakueringen kunne flere steder ikke lade sig gøre bl.a. på grund af væltede træer. Ved Ribediget stod vandet 30 cm fra digekronen og et øjenvidne fortæller: Vi var gået ud til diget og da vi kravlede op ad digets bagside og nåede toppen var vandet lige foran os. Vand og salt ramte vore ansigter som nåle, og da vi kom ned af diget igen så vi, at i græsset sad der vadefugle og trykkede sig for at finde ly for stormen. Vi var heldige! Orkanen den 3. december 1999 ramte kysten ved laveste lavvande. Lige siden den seneste istid har mennesket været optaget af rav. Denne halvædelsten har op gennem tiderne ikke kun været brugt som smykke, brugsgenstand og offergave, men i høj grad også som betalingsmiddel. I dag er det gulbrune rav et yndet fund. Ikke kun lokalbefolkningen, men også kystens mange feriegæster tager på ravjagt. Magisk rav Rav anses for at have en beskyttende, helbredende og magisk virkning. Det menes, at rav virker helbredende mod gigt og har en smertelindrende virkning. For at beskytte sig mod sygdomme og ondskab siges det, at man altid skal bære et stykke rav på sig. Magien i rav ses blandt alle ravsamlere. Har man først fundet et stykke, glemmer man tid og sted - tænker kun på at finde det næste, der helt bestemt er større og kønnere end det foregående. år gamle fossilt harpiks, som havet har rusket frem fra havbunden. Er man heldig, skal man ikke lade sig narre. Rav kan i sin farve ofte forveksles med sten. Der er dog en vægtmæssig forskel. Rav er let og plastiklignende set i forhold til sten og forskellen kan let findes ved at slå stykket mod tænderne. Føles det som plastik, er den god nok! Særlig én ravregel gælder i alle tilfælde: Det gælder om at være først på færde. God vind på ravjagten! Et digebrud og dets følger. Stick af Hans Martin Winterstein fra 1675 Prøv lykken Man skal helst ud efter en storm, når havet atter er faldet til ro. I opskylslinien på sandstranden skulle der så være gode chancer for at finde noget af det 30 50 millioner 124 413

SælSafari Af Iver Gram, Dansk NaturSafari Fotograf Iver Gram Sæler, sæler og atter sæler Pludselig er de der, sælerne med deres runde hoveder. Nysgerrigt betragter de os og vi dem. Et intenst møde i naturen. Tidligere var de jaget og efterstræbt på grund af pelsen og deres dygtighed til at fiske. Jagten fordrev sælerne og gjorde dem sky og meget forsigtige. Nu er de jagtfredet og er ved at vænne sig til, at mødet med os mennesker ikke betyder efterstræbelse. Derfor kan vi nu igen opleve de fascinerende sæler mange steder i Vadehavet. Ved å-udløbene i Vadehavet og i havneområderne ses enkelte sæler, og de store rastende flokke opholder sig på fjerntliggende højsande, hvortil man kun kan komme med båd. I Vadehavet er der to arter, spættet sæl og gråsælen. Spættet Sæl - den talrigeste I det danske Vadehav er der omkring 3.000 spættede sæler. Det ved vi, fordi vi tæller bestanden bl.a. fra fly. Antallet af sæler er stigende. Store dele af bestanden bukkede for få år siden under for en virus, som måske kom hertil med strejfende grønlandssæler, eller måske er det gråsælen, der er bærer af virusen. Vi ved det ikke. Chancen for at se spættet sæl er størst omkring Rømø, Mandø og Langli. Gråsæl 300 kg rovdyr! Tidligere var gråsælen talrig, men forsvandt. Heldigvis er den nu tilbage og kan ses flere steder i Vadehavet, især omkring Rømø. Når den er 10 år gammel, er den udvokset, og hannen opnår en betragtelig størrelse, 300 kg og op til 2,2 meter - det største rovdyr i Danmark. Tilpasset et liv i vand Sælerne lever morgen, middag og aften af fisk. De er ikke kræsne, de tager de hyppigste fiskearter og æder hver omkring 2-4 kg fisk pr. dag. Når det skal gå hurtigt, kan sælen svømme op til 35 km i timen, og skal det gå ekstra hurtigt, skyder de sig op af vandet som en delfin. På landjorden er de langsomme. Her maver de sig frem med 5-10 km i timen. I det lavvandede Vadehav dykker de få meter ned og er oftest neddykket omkring 5 minutter. Sæler er fede. Det er spæklaget, der beskytter dem mod vandets kulde. Så fede sæler er sunde sæler. Sæler vil gerne på land for at hvile. Her føder hunnen også sin unge, og med varmen fra sommersolen stimuleres pelsskiftet. På landjorden er den ikke særlig aktiv, den sover, gaber, soler sig, sover og gaber. Lad dem hyle! I juni og juli føder hunsælen én unge. Det er samtidig med badesæsonen. Hunsælen føder ungen på en velvalgt plads. En gang imellem er det på badestranden. Alene og forladt ser den ud, den nyfødte SÆL-INFO Alder: Op til 38 år Spættet sæl: Han 120 kg/1,8 meter Hun 100 kg/1,5 meter Gråsæl: Han 300 kg/2,2 meter Hun 150 kg/1,8 meter Modermælk indeholder 50% fedt (komælk: 4%) sælunge, en såkaldt hyler, men den er ikke forladt. Den har kun behov for at få mælk få gange i døgnet. Berører man den nyfødte sælunge, sker det ofte, at hunnen ikke vil acceptere ungen, så den dør af sult - derfor lad dem hyle! Fødselsvægten er på omkring 10 kg og efter kun 4-5 uger vejer den 35 kg. Moren derimod taber i vægt. Ved fødselstidspunktet vejer hun omkring 100 kg, og efter fødslen og diegivningen vejer hun 5 uger senere kun 50 kg. Fem uger gammel må ungen selv finde ud af, hvordan man fisker og lever som sæl. Moderne sælforskning afslører store udflugter Enkelte sæler i Vadehavet har i perioder båret satellitsender. Det har givet megen ny viden om sælernes færden, blandt andet kommer de langt ud i Nordsøen for at søge føde. De er ikke nødvendigvis knyttet til et bestemt område i Vadehavet, men kan let udvandre. F.eks. fik en sæl en sender påsat på Rømø og svømmede direkte til Holland! Hvor kan sæler opleves? De bedste steder at se sæler i Vadehavet er ved Rømø, Mandø, Langli og i Sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Find yderligere information på side 27 (Dansk NaturSafari ). 144 415

De nye klitter, rundet af havets sand og formet af vindens hånd, er klithedens oprindelse. Lige udenfor ligger havet. Nogle steder er de skærmende klitter smalle og havet meget tæt på. Fra sand til land - klitheden Af Søren Rask Jessen, Skov- og Naturstyrelsen, Tøndermarskens Naturcenter Fotograf Søren Rask Jessen Som nærmeste nabo til de yderste klitter, strækker klithederne sig over Rømø s centrale flader. Klithederne vidner om dynamikken i de kræfter, der regerer på landets yderste kant. Klitheden ligger i dag forankret på den grusbanke - rimme, der i tidernes morgen lå uden for det jyske fastland. Grusbanken gav lige akkurat den læ, der skulle til for at havets sand kunne finde hvile. Med vinden som håndlanger kunne sandet vokse sig op til klitter. Klitterne der gennem tiden er blevet til den ø, som vi i dag kender som Rømø - rimme. Man står på toppen af Rømø, når man i dag står på Spids bjerg, der ligger i den centrale del af øen. Her er man omgivet af en helt speciel og storladen natur. Roen og stilheden er så markant, at den kan mærkes. Det understreges af bølgernes konstante brusen i det fjerne, den sagte summen af liv, der hviler over heden og klitterne. Med et opdager man fuglenes sang og insekternes summen, mens lyngen hvislende duver i den evige vind. Mod øst skærmer klitskoven for støjen fra menneskemylderet ved Rømøs østkyst. Mod nord og syd breder klitheden sig. Til den ene side som et uendeligt bølgende landskab af fyrrekrat og småbakker beklædte med lyng og revling. Til den anden side strækker sig en mosaik af store flade sletter med klitsøer, der hvor sandet er føget bort fra for at samle sig i opblæste klittoppe. Klittoppene knejser over landskabet som bevis på, at her fik vinden sin vilje. Mod vest hæver den yderste klit række sig. I læ af de yderste klitter breder klithedens plantedække sig. Planter der har den særlige egenskab at kunne slå rod og vokse i den nøgne jord. Planter der lever under forhold, der hele tiden ændrer sig. Planter der hver især har bemægtiget sig sin del af de til stadighed vandrende klitter. Længere inde kan man se, hvordan sandet ligger tæmmet af lyngs og revlings favntag. I lavningerne regerer blåtoppen flankeret af især klokkelyng og almindelig mosebølle, hjælme, dværgbuske og hedelyng, dominerer de tørre dele på klittoppene, og de mest tørre og fattigste partier dækkes hovedsageligt af lav og mos. Klitheden er en ung, stærk og dynamisk natur. Planter og dyr har tilpasset sig de meget omskiftelige forhold. Med arter, der kan bemægtige sig det mest ugæstfri og nøgne miljø. Klitheden er da samtidig en sårbar natur. En natur der kræver den konstante forandrings udfordring for ikke at forgå. Søer skal udtørre engang imellem, så fisk og andre padder uddør. Det giver strandtudsen yngleheld fordi fiskene og de andre padder ellers vil spise dens yngel. Klithedens vegetation skal helst holdes nede ved græsning eller ved at den brænder engang imellem. Vinden må også gerne rive hul i vegetationen, så sandet blottes og begynder at fyge og begynder at flytte sig. Det vil holde lyngen ung og i live. I Danmark strækker klithederne sig langs den jyske vestkyst fra Rømø i syd til Skagen i nord. Men hvor almindelig den end syner for os, er den i den store verden en unik og sjælden naturtype. Det er en mosaik af former i landskabet, planter og dyr, der er betinget af den dynamik, der er i havets og vindens nærhed. Klitheden er en mosaik af sletter og En udmattet lomvie samler kræfter i klithedens skærmende plantedække efter en bakkeland dækket af et 164 stormfuld nat på havet. 417 kludetæppe af forskellige planter.

Sort Sol balletten Af Iver Gram, Dansk NaturSafari Fotograf Iver Gram Det kan ikke være rigtigt ½ million stære på ét sted på ét foto! Det er rigtigt, og det sker hvert forår og efterår. Over en million stære opsøger marskens våde enge for at finde deres livret, insektlarver, som er brændstof til det videre træk. Derfor kommer de. Så kort er historien, hvis ikke lige der var det der med overnatningen. For når stærene om aftenen søger til deres aftalte overnatningssteder, så sker det - de opfører en helt enestående luftballet, et af de største naturundere og det skal ses mindst én gang i livet. Optakten Det er det samme hver gang. Her skulle det være, her vil der komme op til ½ mio. stære, men kommer STÆRE-INFO Alder: Op til 25 år de mon også i dag? Man ved det aldrig. En time før solnedgang sker det. Først en lille flok, så en til, så en lidt større, så en stor og en meget stor flok og endelig flokke der er ufatteligt store, over 100.000 stære det er både vildt og stort. Sådan fortsætter det i 10-20 minutter, flere og flere stære. Som ved et trylleslag kommer de ud af himlen. Ballet på liv og død Der er stære overalt, og endelig sker det, vi venter på. Stærene begynder at danne ejendommelige flokformationer i luften, en betagende luftballet opføres. Det ser ud til, at det bare er noget stærene gør, sådan for at imponere, men det er alvor, det er kamp på liv og død. De mange stære tiltrækker nemlig rovfugle, og de går til angreb på flokkene, som svarer igen med at danne de imponerende flokformationer, hvor det gælder om at være over og bagved de angribende rovfugle. Når en million stære gør det på samme tid, opstår naturunderet stæreballetten. Det kan fortsætte længe, det bestemmer stærenes energi, rovfuglenes ihærdighed, vejrforholdene og ikke mindst lysstyrken. Afslutningen De første stære kaster sig ned i tagrørene, og væk er de. Måske kommer de op igen, jaget af en høg. Bliver de nede, er de ikke alene. Flok efter flok kaster sig ned på samme sted, og på få minutter er alle søgt ned i området. Overnatningsstedet er etableret for denne nat. Det tager dog lang tid inden der er nattero, et inferno af lyd strømmer ud fra overnatningsstedet. Var det rigtigt det jeg så, var det virkelighed? Billederne fortæller: Det var rigtigt. Det var i sandhed Sort Sol over marsken. Go morgen ballet Det er mørkt, stille og diset. Tyst og koldt. Lige foran gårsdagens over- natningssted høres ikke en stær. Har de forladt stedet i løbet af natten? En time før solen står op, sker det. En gruppe stære begynder at synge, så én mere og til sidst alle. En utrolig morgensang strømmer ud fra tagrørene. Stærene ses endnu ikke, kun deres go morgen sang fortæller, at de er her. En halv time før solopgang ses de første flokke bevæge sig rundt i tagrørene. Pludselig lyder der et brus, hundredtusinder af stære er på vingerne på én gang. Måske sætter de sig igen, det er for tidligt at stå op. Sangen bliver kraftigere og så endelig efter en kort tavshed flyver alle stære op samtidig. Ud af tagrørene kommer de i store bølgende grupper flyvende lavt hen over området, sætter sig måske igen, men det er kun på lånt tid. De skal ud og søge føde og forsvinder ud i alle verdenshjørner. Men de har en ny aftale igen til aften. Go morgen oplevelsen var kort, intens og dejlig, det må vi fortælle. Balletsæsonen De første stære ankommer i februar, og forårstrækket kulminerer i slutningen af marts. De sidste stære er trukket væk omkring den 15. april. I efteråret ankommer de første i august, antallet kulminerer i begyndelsen af oktober, og de sidste trækker væk i december. Stæreovernatning, hvor kan det opleves? De bedste steder at se stære gå til ro er omkring Ribe, ved Skærbæk og ved Tønder. Stærene flytter konstant deres overnatningssteder, så de kan være svære at finde. Derfor anbefales, at man deltager på de offentlige ture eller entrerer med en naturvejleder. Find mere information på side 27. (Dansk NaturSafari ) Vægt: 90 g Flyvehastighed: Max. 75 km/time Nonstop flyvning: 800-1.500 km Alkohol: Nedbrydes 14 gange hurtigere end hos mennesket Naturapotek: Stæren samler bestemte urter til bekæmpelse af lus, mider, tæger og lopper, i alt 25 plantearter anvendes 184 419

Moserne i Vestsønderjylland Af Ole Ottosen, Sønderjyllands Amt Fotograf Anna-Marie Nørgaard, Iver Gram Vadehavets vandløb - forbindelsen til indlandet Af Jan Steinbring Jensen, Skov- og Naturstyrelsen Fotograf Iver Gram Tinglev Mose Her er anlagt et stisystem i mosen, som delvist består af en plankesti, og der er opstillet et højt fugletårn. Draved Mose I forbindelse med stisystemet i Draved Skov er der opstillet et fugletårn med udsigt ud over et stort søområde i mosen. Sølsted Mose Der findes stisystem i mosen, hvor man passerer mange tørvegravssøer. Der findes et helt specielt plante- og dyreliv i moserne. Et besøg ved mosen kan give store naturoplevelser for både børn og voksne og ikke mindst for de fugleinteresserede. Om foråret og forsommeren vil man eksempelvis ofte høre nattergalens smukke sang. Året rundt er der gode muligheder for at se de mange forskellige fugle, der holder til i mosen. Råvildt, ræv og andre vilde dyr trives også godt i disse områder. Moserne består af tørvejord, der er dannet gennem flere tusinde år i vådområder. Som følge af afvanding og opdyrkning er mange af de oprindelige moseområder forsvundet. For at bevare og forbedre de tilbageværende moser gennemføres der i disse år forskellige tiltag, der blandt andet omfatter hævning af vandstanden i moserne. Da der tidligere er afgravet tørv i moserne, fremstår tørvegravene efter hævningen af vandstanden som små og store søer i mosen. Moserne er normalt vanskelige at færdes i, fordi det er meget fugtige områder. Der er alligevel gode muligheder for at opleve flere moser på nært hold i Vestsønderjylland. Gå ikke glip af en naturoplevelse ud over det sædvanlige. Tag på opdagelse ved mosen. Vadehavets vandløb udspringer alle lige vest for den jyske højderyg og når hurtigt de sydvestjyske hedesletter, hvor de slynger sig mellem morænebakkerne. Her aftager strømhastigheden relativt hurtigt i det flade landskab og i dovent tempo når det ferske vand marsklandskabet, hvor vandbevægelsen i høj grad er styret af tidevandet. I perioder med højvande gennem længere tid i Vadehavet (især i vinterhalvåret) kan åvandet stuves op indenfor havdigerne og skabe oversvømmelser. Derfor gælder i vadehavsregionen mundheldet, at hvis man ikke vil vige, må man dige. Dette ses særligt langs Vidåen, hvor ådiger på begge sider af vandløbet beskytter de omkringliggende landbrugsarealer. Længere mod nord langs Brede Å, Ribe Å og Varde Å er der ikke etableret ådiger i samme omfang. Her kan man i efterårs- og vinterperioden opleve omfattende oversvømmelser. Effektive afvandingssystemer sikrer dog, at arealerne i de brede ådale hurtigt tømmes for vand igen, når forholdene igen tillader det. De store vandløb ved Vadehavet er i tidens løb blevet tæmmet. Allerede tidligt i middelalderen omkring år 1200 blev Ribe Å stemmet op for at vandkraften kunne udnyttes af kornmøller. Også i Kongeåen og Vidå har man tidligt udnyttet vandets kraft til formaling af korn. Denne funktion er dog for længst ophørt. Af hensyn til byernes fundamenter er man imidlertid nødt til at bibeholde vandstandsforholdene omkring mølleopstemningerne. Engene og marsken omkring de nedre dele af de store vandløb Varde Å, Ribe Å og Vidå udgjorde grundlaget for etableringen af Vadehavets købstæder, hvor udskibning af korn, kvæg og får fandt sted fra skibbroerne (havneanlæg der lå midt inde i byerne). For at opretholde transporten ad åerne har det gennem tiderne været nødvendigt at regulere og uddybe dem, hvilket de bærer præg af i dag. Ikke desto mindre giver vandløbene muligheder for store naturoplevelser. Hvad enten man er på vandring gennem åløbenes varierede landskab, med fiskestangen i hånd prøver at aflæse vandet dets hemmeligheder eller stille følge vandets bevægelse i en kano. De lokale turistkontorer kan være indgangen, der viser vej til det strømmende vand. Kogsbøl Mose Der er vejadgang til den centrale del af mosen. Hønning Mose Kan opleves i forbindelse med en vandretur i Hønning Plantage. 20 4 421

FAKTA Vintersvaner Af Hans Tonnesen, Højer Mølle- og Marskmuseum Fotograf Carl C. Christiansen og Hans Tonnesen Pibesvane: Længde ca. 120 cm. Vingefang 170-195 cm. Mindre end sangsvanen, kortere hals og mindre gult på næbbet (når ikke næseboret). Ses på sydgående træk i november, nordgående træk i marts-april. Sangsvane: Længde 140-160 cm. Vingefang 205-235 cm. Yngler i vandhuller på tundra, fugtige moser og i mindre søer i skovlandskab. Yngler desuden på Island og i Norge og Sverige. Overvintrer hovedsagelig i Holland og Danmark. Den danske vinterbestand tæller over 10.000 fugle og gør dermed Danmark til artens vigtigste overvintringsted. Hver vinter ser man dem på græsmarker, stubmarker eller langs med åen. Nogle gange blot som hvide prikker på en grøn mark og andre gange er de så tæt på, at man tydeligt genkender dem som svaner. Som regel er det sangsvaner, man ser. De er på størrelse med vores egen ynglefugl knopsvanen, som også kan ses på vintermarkerne. Men hen på vinteren ankommer endnu en svane til området. Det er den tredje vintersvane: Pibesvanen. Dens livsbetingelser er meget specielle. Man tænker ikke umiddelbart over, hvad der gemmer sig bag denne hvide fugl på marken. Men pibesvanen er absolut et nærmere bekendtskab værd. Denne lille beretning om pibesvaner vil bringe os ud på en flere tusinde km lang rejse mod nord. Fortællingen starter i marts måned på en mark i marsken, hvor et par fugleinteresserede observerede en gruppe pibesvaner. Svanerne var mærket med en let aflæselig benring, der på afstand kan aflæses med teleskopkikkert. Ud af denne gruppe pibesvaner var især én spændende. Svanen bar nummeret: TZY. Mærkningen kan fortælle utrolig meget om en fugl. Denne pibesvane var første gang blevet mærket i Martinmere i Nordengland. Herefter var den blevet observeret og aflæst over 30 gange i England, Holland og Danmark. Den 27. marts var den blevet registreret i Nordengland og 2 dage senere står den på en mark i marsken. Den har taget strækningen Nordengland marsken nonstop. I luftlinie er det ca. 900 km og strækningen er temmelig sikkert tilbagelagt på under et døgn. Den havde en lang flyvetur bag sig. En bemærkelsesværdig præstation. Men det er ikke kun denne ene pibesvane, der tilbagelægger meget lange strækninger. Det er fantastisk at følge disse fugles liv og deres årlige rytme. Pibesvanen er den mindste af svanerne og det er den, der flyver længst. Arktis Ynglepladserne findes i den arktiske tundra. Pibesvanerne ankommer i slutningen af maj, mens alt endnu er dækket af sne og is. Der er intet at spise, så det er vigtigt, at de har en fedtreserve at tære på i den første tid, så de kan klare redebygning og æglægning. Det sker dog hurtigt, og ungerne klækkes omkring 1. juli. Svanernes ynglepladser fryser til igen midt i september, så ungerne skal hurtigt være flyvefærdige. Kommer der uventet frost, eller er der mangel på føde, dør ungerne. Så barske livsbetingelser gør pibesvanernes eksistens vanskelig og forholdene under deres træk og overvintringen hos os byder også på hårde strabadser. Estland På efterårstrækket krydses den tilfrosne og snedækkede russiske tundra. Et kritisk stræk, der under ugunstige forhold kan koste livet for en fjerdedel af den samlede bestand. Svanerne flyver videre til Estland, hvor de raster et stykke tid. Vadehavet og marsken Så går det videre til Holland, Tyskland og Danmark, hvor de ankommer til marsken i november. England Når frosten sætter ind, fortsætter svanerne til England. Vadehavet og marsken I februar - marts starter forårstrækket. De fleste pibesvaner vælger en rute fra England over Holland og Nordtyskland. Men der er åbenbart også nogle, der begiver sig ud på den lange etape fra Nordengland til den danske marsk i et langt sej træk. Lige netop vores udvalgte pibesvane havde valgt det store spring direkte over Nordsøen. Litauen og Letland Efter ca. 14 dages ophold i Vade- havsregionen fortsætter svanerne til Litauen og Letland for derefter at tage en længere raste- og spisepause i Estland nær den russiske grænse. Den finske Bugt Omkring maj flyver de videre til den østlige ende af Den finske Bugt. Herfra går det videre til områder ved Hvidehavets nordøstkyst, hvor store flokke af pibesvaner fouragerer på strandengene og på de lavvandede kyststrækninger. Derfra trækker svanerne det sidste stykke til ynglepladserne i den arktiske tundra. Det er i korte træk, hvad en pibesvane foretager i løbet af et år. Ikke så lidt af en præstation. Sådan en viden giver respekt overfor marskens og Vadehavets rastende fugle. Selv om man ved, at svanernes fourageren undertiden betyder tab for landmændene. Når I tager på tur ude i marsken, så prøv at lægge mærke til svanerne derude på markerne. Det er ikke kun en smuk fugl, denne hvide nomade, men en fugl, der kommer vidt omkring. Fra Svaner Natur og Museum Naturhistorisk Museum, Århus Pibesvaner og blisgæs i marsken. Sang og knopsvaner i Tøndermarsken. Hårde livsvilkår for de overvintrende sangsvaner. Kort over yngle og overvintringsområder for pibesvaner. 22 423

GåseRig Af Iver Gram, Dansk NaturSafari Fotograf Iver Gram og C. C. Christiansen Gæs, gæs, gæs, gæs. så langt øjet rækker! Over en million gæs opsøger marsken og Vadehavet. Her hviler de efter flere tusinde kilometers nonstop flyvning mellem de højarktiske yngleområder og Europa. Deres overvintringsområder strækker sig fra Vadehavet til Sydeuropa. Der er flere arter, der stopper op i Vadehavet, fordi de netop her finder fred og ro til det vigtigste i et gåseliv, nemlig at æde. Her er beskrevet to af marskens og Vadehavets gåsearter. Grågåsen den største Grågåsen er den største af arterne. Den yngler fåtalligt i marsken og Vadehavet. Men når træktiden indledes i juli og august, kommer titusinder af danske, svenske og især norske grågæs til det danske Vadehav, hvor de ses mange steder, dog flest i søområder. I milde vintre bliver de mest robuste individer hele vinteren, ellers trækker arten til Spanien for at overvintre. Om foråret er grågåsen den første art GÅSE-INFO Alder: Op til 25 år Vægt: 1-3 kg Føde: Planter Fødeudnyttelse: 25% Kreaturer 75% Antal fjer: Ca. 19.000 Bestand: 3,6 mio. i Europa der kommer, allerede i slutningen af januar er de første her igen. Grågåsen er klog. Før efterårsjagten begynder, søger de fleste gæs ind i de jagtfredede områder. Skal de finde nye fødeområder, flyver de i stor højde ind i baglandet, hvor de opsøger græs- og kornmarker. Om foråret fordeler gæssene sig helt anderledes. Da er der nemlig ikke jagt, og så kan de ses på de arealer, de undgik i efteråret. Grågåsen kender jagttiderne. Bramgåsen den talrige russer Omkring den 5. - 10. oktober sker det - titusinder af bramgæs kommer direkte fra Rusland til Vadehavet. Det er vildt og meget storslået, når bramgæssene invaderer marsken. Der er larm og uro, og ingen er i tvivl: Nu er russerne igen ankommet. Bestanden er i stadig fremgang, arten trives godt med marskens frodige græsenge. Det er ikke længe siden at bestanden var truet. Nu er der omkring 300.000 individer alene i den russiske bestand, og antallet stiger fortsat. En god naturhistorie, en art i rivende fremgang. Nils Holgersens eventyrlige rejse overgås langt af et almindeligt gåseliv. Bramgåsens liv er fantastisk. Den yngler i barske, højarktiske russiske områder og kommer om efteråret trækkende nonstop over 2.000 km. Parrene trækker sammen med ungerne her til Vadehavet, hvor de fleste også overvintrer. Vi ved fra ringmærkning, at parrene holder sammen hele livet. De opholder sig endda på samme yngleplads og de samme rastområder år efter år. Ser du en gås på en mark i marsken i november, så kom igen næste år, og du vil med stor sandsynlighed gense din gås samme sted - det er troskab. Mange gæs er mærket med farveringe, så det er muligt at gense sin gås. Moderne gåsetid! Tidligere var bramgåsens liv meget enkelt: Sommer i klipper og is resten af året i Vadehavet og altid travlt optaget af at æde. Sådan er det bare ikke mere, de moderne tider begyndte for en del år siden. Pludselig fik nogle par en ny ide de begyndte at yngle langs trækruten. Først i Østersøens skærgård, så på Saltholm og nu i Vadehavet. I Vadehavet er der kun få par, men sker det samme som i Østersøen, bliver arten en almindelig ynglefugl også i Vadehavet. Den moderne Østersøbestand steg meget hurtigt, fra enkelte par til nu over flere tusinder. Fremtiden for bramgåsen ser lys ud. Vi vil opleve flere flokke i træktiden og sikkert også, at arten etablerer en stor ynglebestand. Foreløbig må vi dog indstille os på, at den 15. 20. maj er det slut da trækker bramgåsen nonstop til de højarktiske yngleområder. Moderne gåseforskning benytter satellitter. Gæs forsynes nu også med en sender. Det giver ny spændende viden. Vi kommer til at revidere gæssenes trækhistorie, og den bliver langt mere fantastisk end Nils Holgersens eventyrlige rejse. Det ved man fra de første resultater. Gæs, græs, græs, græs, græs. Når gæs ikke yngler, bruger de næsten alle de lyse timer på at æde. De har en glubende appetit. Hver gås æder mere end sin egen vægt hver dag! De er rigtig gode til på kort tid at blive fede, nogle arter fordobler deres kropsvægt på kun en måned. Fedtenergien kommer fra marskens græs, det er hemmeligheden bag gæssenes succes. GåseRig, hvor opleves det? De bedste steder at opleve gæs er i Tøndermarsken syd og vest for Tønder, i Ballummarsken vest for Skærbæk, langs Rømødæmningen og i marsken mellem Vester Vedsted og Ribe samt syd for Esbjerg. Flest gæs er der fra marts til maj og igen fra august til november. Find flere informationer på side 27 (Dansk NaturSafari ). Marsken og Vadehavet er i sandheden GåseRig 244 425

I Vadehavsregionen kan man spise og bo godt Gode spisesteder Ballum Slusekro Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro tlf.: +45 7475 1179 www.ballumslusekro.dk Den Gamle Kro Brogade 10, 6261 Bredebro tlf.: +45 7471 1209 www.gamle-kro.dk Hansen s Gæstgivergaard Hovedgaden 108, 6360 Tinglev tlf.: +45 7464 4146 www.hansens-gaestgivergaard.dk Hotel Kommandørgården Havnebyvej 201, 6792 Rømø tlf.: +45 7475 5122 www.kommandoergaarden.dk Gode overnatningssteder Abild Motel Ribelandevej 66, Abild, 6270 Tønder tlf.: +45 7472 5855 www.motel.dk Daler Camping Landboturisme Hvidstrengvej 4, 6280 Højer tlf.: +45 7478 3026 www.daler-camping.dk Restaurant Sælhunden Skibbroen 13, 6760 Ribe tlf.: +45 7542 0946 www.saelhunden.dk Schackenborg Slotskro Slotsgaden 42, Møgeltønder, 6270 Tønder tlf.: +45 7473 8383 www.slotskro.dk Strandhotel Emmerlev Klev Emmerlev Klev 8, 6280 Højer tlf.: +45 7478 2588 www.emmerlev-klev.dk Torvets Restaurant og Bistro Storegade 1, 6270 Tønder tlf.: +45 7472 4373 www.tonder-net.dk/torvet Hotel Kommandørgården Havnebyvej 201, 6792 Rømø tlf.: +45 7475 5122 www.kommandoergaarden.dk Marskens Bondegårdsferie Hohenwarte Siltoftvej 2, 6280 Højer tlf.: +45 7478 9383 www.hohenwarte.dk Vil du vide mere? Hent flere informationer og oplysninger om guidede ture, gruppearrangementer, foredrag, undervisningsmateriale m.m. hos områdets naturvejledere, naturcentre og turistkontorer: Dansk NaturSafari Iver Gram, Slotsgaden 22, Møgeltønder, 6270 Tønder +45 7372 6400 www.natursafari.dk Fiskeri- og Søfartsmuseet Tarphagevej 2-6, 6710 Esbjerg V +45 7612 2000 www.fimus.dk Højer Mølle- og Marskmuseum Møllegade 13, 6280 Højer +45 7478 2911 www.visithoejer.dk Naturcenter Tønnisgård Havnebyvej 30, 6792 Rømø +45 7475 5257 www.vnn.dk Sønderjyllands Amt Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa +45 7433 5050 www.sja.dk Tøndermarskens Naturcenter Vidå Slusen, 6280 Højer +45 74 82 6105 www.skovognatur.dk/lindet Vadehavscentret Okholmvej 5, V. Vedsted, 6760 Ribe +45 7544 6161 www.vadehavscentret.dk Bredebro Turistinformation Brogade 1, 6261 Bredebro +45 7471 1796 www.bredebro-turist.dk Højer Turistkontor Møllegade 12, 6280 Højer +45 7478 2993 www.visithoejer.dk Løgumkloster Turistinformation Holmen Østergade 13, 6240 Løgumkloster +45 7474 4165 www.loegumklosterturistinformation.dk Ribe Turistbureau Torvet 3, 6760 Ribe +45 7542 1500 www.visitribe.dk Toftlund Turistkontor Bøger og Papir, Søndergade 5, 6520 Toftlund +45 7483 1119 www.nrrangstrup.dk Rømø - Skærbæk Turistbureau Havnebyvej 30 Tvismark, 6792 Rømø +45 7475 5130 www.romo.dk Tinglev Turistinformation Tinglev Bibliotek Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev +45 7334 3645 www.tinglev.dk/page221.asp Tønder Turistbureau Torvet 1, 6270 Tønder +45 7472 1220 www.visittonder.dk Find dagens naturoplevelser og aktiviteter på Vadehavets Net Nyt: www.vnn.dk Danhostel Ribe Vandrerhjem Sct. Pedersgade 16, 6760 Ribe tlf.: +45 7542 0620 www.danhostel.dk/ribe Danhostel Tønder Vandrerhjem Sønderport 4, 6270 Tønder tlf.: +45 7472 3500 www.danhostel.dk/tonder Hotel Ballumhus Byvej 66, Ballum, 6261 Bredebro tlf.: +45 7471 6423 www.ballumhus.dk Ribe Camping og Hytter Farupvej 2, 6760 Ribe tlf.: +45 7541 0777 www.ribecamping.dk Rudbøl Feriecenter ApS Rudbølvej 36, 6280 Højer tlf.: +45 7473 8258 www.rudbol.dk Skærbæk Fritidscenter Storegade 46-48, 6780 Skærbæk tlf.: +45 7475 1970 www.kursus-fritidscenter.dk Hotel Bowler Inn Ribelandevej 56, 6270 Tønder tlf.: +45 7472 0011 www.hotelbowlerinn.dk Terkelsbøl Lystfiskeri & Camping Terkelsbøl Bygade 50, DK-6360 Tinglev tlf.: +45 7464 2371 www.tingle.dk/lystfiskeri/ 26 4 427