Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler EUD - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 2.035 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Aalborg Tekniske Skole TEKO CEU Kolding Randers Tekniske Skole Den jydske Haandværkerskole Erhvervsskolen Hamlet Odense Tekniske Skole Silkeborg Tekniske Skole CEU Selandia Vitus Bering Grenå Tekniske Skole
Indholdsfortegnelse Indledning, undersøgelsesmodel og metode Om undersøgelsen 5 Model - Hvordan skabes Tilfredshed & Loyalitet? 6 Metode - Prioriteringskortet 7 Konklusioner og anbefalinger Konklusioner og anbefalinger 12 Overordnede resultater og prioritering Tilfredshed & Loyalitet benchmarking 16 Tilfredshed & Loyalitet segmentering 18 Hvorfor vælges samarbejdet? 19 Operationelle resultater og prioriteringer Overordnede forhold som skaber Tilfredshed & Loyalitet - vurdering 21 Overordnet strategisk prioritering 23 Specifikke spørgsmål Information, Form og Indhold - vurdering og benchmarking 24 - prioritering 25 Eleven/Lærlingen på skolen - vurdering og benchmarking 26 - prioritering 27 Almene fag - vurdering og benchmarking 28 - prioritering 29 Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen - vurdering og benchmarking 30 - prioritering 31 Image - vurdering og benchmarking 32 - prioritering 33 Baggrundsresultater Udnyttelsesgrad af praktikpladser 35 Datagrundlag 36 Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [2]
Indledning Undersøgelsesmodel Metode
Indledning Om undersøgelsen Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [5] Indledning En vigtig brik i erhvervsskolernes uddannelsesprogram er vekselvirkningen mellem opholdet på skolebænken og arbejdet i virksomheden som elev eller lærling. Da perioden i virksomheden bærer en så markant del af uddannelsesforløbet, er der behov for konstant at arbejde med og forbedre denne ordning. Via systematisk arbejde og ved hele tiden at søge nye muligheder og indsatsområder kan uddannelsen som helhed vedblive et højkvalitets uddannelsesmodul for både elever/lærlinge og virksomhederne tilknyttet erhvervsskolerne. Virksomhedernes tilfredshed med praktikken spiller en væsentlig rolle for, hvordan erhvervsskolerne opfattes, hvordan de evner at tiltrække nye samarbejdspartnere samt evner at fastholde de eksisterende. Virksomhedernes tilfredshed er en forudsætning for et godt forløb, og for at man får veluddannede brugere ud i samfundet efter endt uddannelse for uden tilfredse virksomheder vil der ikke være noget grundlag for vekseluddannelsen. Fastholdelsen af de eksisterende virksomhedskontakter er ydermere vigtige i en tid, hvor der generelt er mangel på egnede praktikpladser. Måling af og redegørelse for, hvad der driver virksomhedernes tilfredshed er her et vigtigt skridt på vejen til at skabe mere tilfredse og loyale samarbejdspartnere (og derigennem også tilfredse elever). Målet er, gennem rapportens anbefalinger, at identificere de rammer, der efterspørges af virksomhederne. Med denne viden får erhvervsskolerne mulighed for at gøre samarbejdet mellem virksomhed, elev og erhvervsskolerne så givtigt som overhovedet muligt. Herigennem fås også et bedre udannelsessystem som helhed. Formålene med benchmarkingrapporten De overordnede formål med denne benchmarkingrapport er: Sammenligning af de enkelte skolers resultater afledte muligheder for læring og forbedringstiltag. Dokumentering af systematisk og validt arbejde med virksomhedstilfredshed overfor relevante interessenter. Benchmarkingrapporten skal tydeliggøre, hvor de enkelte skoler adskiller sig mest fra hinanden. Dette giver tilmed input til, hvor man kan lære af hinanden. Dette er værdifuld information, som kan understøtte de tiltag, de enkelte skoler vælger at forfølge på baggrund af resultaterne. Det videre arbejde på skolen Mens det i denne rapport afdækkes hvad der samlet set betyder noget for tilfredsheden blandt virksomhederne har enkelte skoler valgt at få udarbejdet skolerapporter, som mere detaljeret afdækker, hvad der er betydende for netop deres kreds af samarbejdende virksomheder samt mere detaljeret viden om tilfredsheden med praktikken set på tværs af den enkelte skoles udbudte uddannelser. Datagrundlag Dataindsamlingen er gennemført i uge 41-45, 2004. I alt 2.035 virksomhedsrepræsentanter har afgivet brugbare og valide besvarelser i undersøgelsen, hvilket er flot. Ikke mange organisationer har samlet set så bredt et datagrundlag. Bagerst i rapporten er der angivet en detaljeret oversigt over besvarelser fordelt på skole og uddannelser. Statistisk usikkerhed Enhver statistisk analyse er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, som det er centralt at holde sig for øje, når resultaterne skal fortolkes. Usikkerhedens størrelse er blandt andet afhængig af antallet af besvarelser i undersøgelsen. Her bør man være opmærksom på, at der er forskel på, hvor mange svar den enkelte skole har været i stand til at indsamle. Alt i alt er datagrundlaget dog validt for en undersøgelse af denne type, da skolerne enten har en acceptabel svarprocent (+20%) eller et stort absolut antal besvarelser (+). TEKO s resultater bør dog tages med forbehold, da der her er tale om både lav svarprocent og lavt antal absolut antal besvarelser. Projektdeltagelse De medvirkende skoler har selv varetaget dataindsamlingen på skolerne. MarkedsConsult har varetaget analyse og rapportering. Århus TS Aalborg TS Odense TS TEKO CEU Selandia Randers TS Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Vitus Bering Samlet Skole Erhvervsskolen Hamlet Silkeborg TS CEU Kolding Antal svar 178 1 343 315 36 135 238 195 196 123 24 72 2.035 Svar-% 14% 24% 24% 28% 17% 21% 21% 31% 28% 22% 73% 16% 23%
Undersøgelsesmodel Hvordan skabes Tilfredshed & Loyalitet? Undersøgelsesmodellen er specialudviklet til erhvervsskolemiljøet, hvilket garanterer for den bedst mulige beskrivelse af tilfredsheds- og loyalitetsskabelse på erhvervsskoler. Modellen giver tilmed mulighed for sammenligning af resultater på tværs af skolerne, da alle bruger samme model. Modellen giver svar på to centrale spørgsmål: Hvor tilfredse og loyale er de samarbejdende virksomheder? Hvilke faktorer har størst betydning for (effekt på) virksomhedernes tilfredshed og loyalitet? Udvikling af modellen Hver af de forklarende faktorer i modellen måles ved hjælp af en række spørgsmål, som samlet set giver en dækkende beskrivelse af faktoren. I arbejdet med at finde hver enkelt faktor og hvilke spørgsmål, som afdækker den, er der blevet afholdt en række repræsentative dybdeinterviews på en række forskellige arbejdspladser af forskellig karakter (frisør, murer, elektriker og autoværksted). Herigennem er det blevet identificeret, hvilke forhold der spiller centralt ind i tilfredshedsog loyalitetsdannelsen. For herefter at finde ud af strukturen i modellen er der foretaget pilottest på baggrund af ca. 1 besvarelser fra virksomheder, der samarbejder med de 12 medvirkende skoler. Modelstruktur & tolkning Det efterfølgende analytiske arbejde afslørede, at de fire første operationelle faktorer i modellen påvirker hvordan virksomheden oplever skolen der samarbejdes med dvs. skolens image. Dette betyder, at når man arbejder med at forbedre de operationelle faktorer i modellen, vil man samtidigt indirekte forbedre virksomhedernes opfattelse af skolens image. Det viste sig dog også, at Image har en selvstændig effekt på Tilfredshed og Loyalitet, som også kan påvirkes direkte. Ved at forbedre de fem operationelle faktorer vil man alt andet lige få det forventede udbytte: mere tilfredse og mere loyale samarbejdspartnere! Information, Form og Indhold Eleven/Lærlingen på skolen Almene fag Image Bruger- Tilfredshed Loyalitet Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen Operationelle faktorer Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [6]
Metode Prioriteringskortet en hjælp til at prioritere det videre arbejde I rapporten præsenteres de såkaldte Prioriteringskort, som er deres hjælp til at prioritere det videre arbejde. To typer af prioriteringskort I rapporten bruges to typer af prioriteringskort: ét overordnet strategisk prioriteringskort og en række specifikke prioriteringskort. Specifikke vurderinger Analysen kan således gøres mere detaljeret og operationel. Dette gøres ved hjælp af de specifikke prioriteringskort, som mere uddybende redegør for, hvordan de enkelte spørgsmål under en given faktor vurderes og vægtes af virksomhederne. Et eksempel I eksemplet nedenfor bør man primært sætte ressourcerne ind på at forbedre faktor 2, da faktoren har høj betydning og lav vurdering, og dette kan gøres specifikt ved at forbedre forholdende markeret med rød cirkel først. Idé og Tolkning Det overordnede strategiske prioriteringskort angiver hvordan faktorerne - Information, Form og Indhold; Eleven/Lærlingen på skolen; Almene fag; Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen samt Image - kan kategoriseres som Indsatsområder, Styrker, Muligheder eller Svagheder i forhold til at forbedre Tilfredshed & Loyalitet. Hvordan prioritere og beslutte? Det skal som hovedregel være det overordnede strategiske prioriteringskort, som er afgørende for, hvilken faktor man prioriterer højest. Herefter dykker man ned på det specifikke niveau, for at finde ud af, hvilke spørgsmål, som bidrager mest til skabelsen af den operationelle faktor. Høj Brugernes vurdering Lav Lav Overordnet prioriteringskort Faktor 1 Muligheder Svagheder Prioritér Effekt af en forbedring Styrker Indsatsområder Faktor 2 Høj Faktor1 Faktor 2 Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [7] Specifikke prioriteringskort
Metode Prioriteringskortet fortolkning Muligheder Muligheder er kendetegnet ved at have en lille betydning for den overordnede faktor, samtidig med at de vurderes højt. For disse områder er det relevant enten at nedjustere ressourceforbruget eller alternativt at øge virksomhedernes opmærksomhed på området for derved øge betydningen. Styrker Områder kategoriseres som styrker, når de har stor betydning for virksomhedernes vurderingen af den overordnede faktor, samtidig med at de vurderes højt. Områder, der karakteriseres som styrker skal vedligeholdes, så de ikke mister styrke og derved potentielt kan blive indsatsområder. Prioriteringskortet opdeles i fire felter af en vandret og en lodret linie. Disse linier angiver gennemsnittet for henholdsvis virksomhedernes vurdering (den vandrette linie) og effekterne af en forbedring (den lodrette linie). Høj Virksomhedernes vurdering Muligheder Styrker Svagheder Indsatsområder Lav Lav Effekt af en forbedring Høj Svagheder Svagheder er kendetegnet ved at have en lille betydning for den overordnede faktor, samtidig med at de vurderes lavt. Svagheder bør derfor udelukkende prioriteres, hvis der er en forventning om, at området i fremtiden vil få øget betydning for virksomhederne. Indsatsområder Indsatsområder har en stor betydning for den overordnede faktor, men vurderes lavt. Ethvert forbedringsarbejde bør derfor tage sit afsæt i indsatsområderne, da en indsats her vil resultere i det største afkast (i form af en øget vurdering af den overordnede faktor). Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [8]
Konklusioner og anbefalinger
Konklusioner Tilfredshed & Loyalitet Årets analyse viser samlet set et niveau lidt under middel i tilfredsheden blandt virksomhederne set i sammenligning med lignende analyser (indeks ). Mens mange skoler bevæger sig omkring gennemsnittet skiller især Den jydske Haandværkerskole (DJH) og Silkeborg TS sig ud ved at have de mest tilfredse virksomheder. Det er et gennemgående træk, at loyaliteten (samlet indeks ) på skolerne er højere end tilfredsheden. Også her er det DJH, som skiller sig ud med en imponerende høj loyalitetsscore. Brugersegmentering Segmenteringen af virksomhederne viser, at 2/3 er enten Kerneaftagere eller Ambassadører dvs. virksomheder der i høj eller meget høj grad er tilfredse og/eller loyale. Fundamentet er derfor tilfredsstillende. Segmenteringen viser også, at 16% er Kritiske aftagere og 12,6% er Trofaste aftagere dvs. to grupper af aftagere, som begge er meget lidt tilfredse. Det er her det videre arbejde skal sættes ind man bør få gjort disse to segmenter mere tilfredse og få fastholdt disse virksomheder i det vigtige samarbejde med skoler og elever. Det er endvidere blevet undersøgt hvorfor virksomhederne indgår i samarbejdet (dvs. udviser loyalitet) og her viser det sig, at der er en udbredt erkendelse af, at virksomhedernes medvirken er vigtig for fagenes overlevelse. Dog opleves ordningen også interessant i forhold til videre rekruttering. Det økonomiske perspektiv ( fordelagtig arbejdskraft ) spiller kun en marginal rolle. Konkrete forhold Analysen viser, at niveauet i Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen generelt vurderes højest (indeks ). Der er herefter et spring ned til den næstbedst vurderede faktor Image, som også har et acceptabelt niveau (indeks 63). De tre øvrige faktorer Information, form & indhold, Eleven/lærlingen på skolen samt Almene fag vurderes alle under indeks, hvilket må betegnes som mindre tilfredsstillende. Der er dog indenfor alle faktorer både positive og negative afvigelser, når man kigger på de enkelte skolers resultater. Skabelse af Tilfredshed og Loyalitet Når man skal vurdere hvilken betydning skolens handlinger har i forhold til virksomhederne, kan man se det både i forhold til øget tilfredshed og øget loyalitet. I denne rapport er der analytisk lagt fokus på loyaliteten, da denne er den kritiske faktor i forhold til at samarbejdet mellem skole og arbejdsplads består. Dog skal man holde sig for øje at, loyalitetsfaktoren implicit indeholder tilfredshedsdimensionen, da denne teoretisk set er forløberen til øget loyalitet. Derfor vil de angivne indsatsområder både påvirke tilfredshed og loyalitet på samme tid. Analysen viser, at to forhold primært påvirker virksomhedernes loyalitet: Image og Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen. Det er disse to strategiske forhold, der først og fremmest skal overvåges og prioriteres i det videre arbejde, når man ser på erhvervsskolerne samlet. Det er dog vigtigt at påpege, at skolerapporterne på enkelte skoler kan vise andre betydninger der kan således være forskel på, hvad der betyder mest for virksomhederne fra skole til skole og fra uddannelse til uddannelse. Det er værd at bemærke, at de to ovennævnte forhold også er de to forhold, som vurderes relativt bedst af virksomhederne. Der er således noget der tyder på, at skolerne pt. prioriterer rigtigt i det daglige arbejde der er høje vurderinger på de forhold, der betyder noget for virksomhedernes tilfredshed og loyalitet! Specifikke vurderinger De specifikke områder under Image viser følgende: - skolerne opfattes primært som fagligt kompetente og kvalitetsbevidste (hhv. indeks 67 og 66) - Kundeorienteringen er lav (indeks 58) og dækker over endnu lavere resultater for visse skoler. - Evnen til at være på forkant med udviklingen er det forhold der betyder mest i forhold til vurderingen af Image. De specifikke områder under Eleven/Lærlingen på Arbejdspladsen viser følgende: - Engagementet hos elever/lærlinge er i top (indeks 76) - Samarbejdsevnerne vurderes ligeledes meget højt (indeks 77) - Den teoretiske viden og evnen til at bringe ny faglig viden vurderes lavest indenfor Eleven/Lærlingen på Arbejdspladsen. De mindre betydningsfulde faktorer viser følgende interessante resultater: På Information, form & indhold opnås de bedste vurderinger på forholdene hjælper med papirarbejde og fagspecifikke fag har det rette fokus uden dog at være høje resultater. Virksomhederne oplever i udpræget grad ingen indflydelse på hvad der arbejdes med i skoleperioderne (indeks 27), ligesom synligheden også lille (indeks 38). Almene fag har generelt et lavt niveau, men dækker dog også over store forskelle skolerne imellem. Det er interessant, at fagene opleves som mere nyttige end havende det rette fokus. Ydermere er Almene fag, ikke overraskende, det forhold som har absolut mindst indflydelse på Tilfredshed og Loyalitet. Eleven/Lærlingen på skolen. Her er der er store forskelle i opfattelsen af, om man ved hvem man skal henvende sig til ved behov. Virksomhederne vurderer endvidere ikke at skolen stiller tilstrækkelige krav til adfærd og resultater (indeks 57), men føler sig dog i højere grad informeret om netop adfærd og resultater (indeks 63). Andre resultater Det er blevet forsøgt at få en pejling på i hvor høj grad virksomhederne udnytter deres godkendte antal praktikpladser. Her viser det sig at hele 48% af de virksomheder der pt. har én lærling/elev faktisk har godkendt mindst én plads herudover der er således et væsentligt udvidelsespotentiale i disse virksomheder. De overordnede indeks er også blevet splittet op på de 6 indgange bagerst i rapporten kan det ses hvilke uddannelser der indgår heri. Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [12]
Anbefalinger Når undersøgelsens resultater opsummeres, anbefales det, at prioritere følgende områder i det fremadrettede arbejde: Strategiske Indsatsområder: Information, Form og Indhold Prioriteres ved at fokusere på: - Information om, hvad der arbejdes med i skoleperioder. - Synlig i praktikperioder. Styrker, som bør vedligeholdes: Image Vedligeholdes ved at fokusere på: - På forkant med udviklingen Eleven/Lærlingen på Arbejdspladsen Vedligeholdes ved at fokusere på: Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [13] - Praktiske færdigheder - Teoretiske viden
Overordnede resultater og prioritering
Tilfredshed & Loyalitet Benchmarking - Skoler 100 SAMLET Ålborg TS 90 CEU Kolding * Den jydske Haandværkerskole Grenå TS 59 71 62 56 56 66* 58 66 69 69 74 66 72 64 71 69 72 Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering Silkeborg TS Tilfredshed Loyalitet * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. Tilfredshed & Loyalitet Benchmarking De 6 indgange 100 Teknologi og kommunikation 90 Bygge og anlæg 62 57 62 Tilfredshed 62 71 67 69 72 Loyalitet 71 75 Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [16]
Tilfredshed & Loyalitet Er der en sammenhæng mellem tilfredshed og loyalitet? 85 * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. TEKO* Den jydske Haandværkerskole Loyalitet 75 Vitus Bering Selandia Odense TS SAMLET CEU Kolding Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Århus TS Fra jord til bord Bygge og anlæg Service Ålborg TS Randers TS Håndværk og teknik Teknologi og kommunikation Silkeborg TS Mekanik, transport og logistik 55 75 Tilfredshed Tilfredshed & Loyalitet Er der en sammenhæng med virksomhedens størrelse? 100 Antal medarbejdere i virksomheden 1-10 90 79 78 11-73 Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [17] 68 62 Tilfredshed 67 68 Loyalitet 51-200 201-0 >0
Tilfredshed & Loyalitet Segmentering af virksomheder høj Den trofaste kunde aftagere Kernekunde Ambassadører Ambasadør 2002: xx% 2001: xx% DKI: xx% 12,6 % 25,7 % Loyalitet 2002: xx% 2001: xx% DKI xx% Kerneaftagere 41,7 % 2002: xx% 2001: xx% DKI: xx% lav Den kritiske kunde aftagere 2002: xx% 2001: xx% Den troløse kunde aftagere 16,0 % 4,0 % lav Tilfredshed høj Ambassadører er kendetegnet ved høj tilfredshed og loyalitet. Den yderst positive holdning bevirker, at disse virksomheder anbefaler praktikordningen til kolleger, samarbejdspartnere og bekendte, og at virksomhederne med stor sikkerhed vil fortsætte samarbejdet. Kerneaftagere har mellem-høj tilfredshed og loyalitet (uden at begge dog er høje på samme tid). Gruppen er generelt positivt stemt over for praktikordningen. Trofaste aftagere er kendetegnet ved lav tilfredshed og mellem-høj loyalitet. Når disse virksomheder - trods den lave tilfredshed - vælger at anbefale og genvælge praktikordningen, vil det typisk være begrundet i langvarige relationer til den samarbejdende skole. Troløse aftagere fremstår med mellem-høj tilfredshed og lav loyalitet. De troløse aftagere er kritiske og holder hele tiden øje med, om der er konkurrerende skoler, som tilbyder bedre ordninger. Nogen gange kan det også være ressourcemæssige forhold som gør, at man ikke kan vedligeholde relationen. Derfor kan disse virksomheder ikke være loyale. På-vej-væk aftagere har lav tilfredshed og lav loyalitet. Meget potentielle eks-aftagere. Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [18]
Tilfredshed & Loyalitet Hvorfra kommer loyaliteten? 100 SAMLET 90 78 76 78 83 81 74 79 76 76 71* 81 88 87 85 91 78 89 87 88 90 85* 88 92 90 Ålborg TS CEU Kolding Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering 30 Silkeborg TS Interessant i forhold til senere rekruttering Nødvendigt i forhold til fagets overlevelse * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 100 SAMLET 90 Ålborg TS CEU Kolding Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [19] 30 68 66 74 71 69 71 64 68* 67 Giver "et friskt pust" * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 66 69 56 53* 53 52 51 52 51 49 48 48 44 Økonomisk fordelagtig arbejdskraft Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering Silkeborg TS
Operationelle resultater og prioriteringer
Overordnede operationelle forhold Benchmarking - Skoler SAMLET Ålborg TS CEU Kolding 67 69 68* Den jydske Haandværkerskole Grenå TS 53 51 52 49 48 56* 55 54 59 59 58 55 63 63 62 62* 57 55 54 57 56 54 57 57 48 59 57 56 Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO 46 Randers TS Vitus Bering Information, Form og Indhold Eleven/Lærlingen på skolen Almene fag Silkeborg TS * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 76* 75 75 74* SAMLET Ålborg TS 68 73 72 71 68 67 71 71 72 67 66 CEU Kolding Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [21] Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 63 62 63 58 Image 57 Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering Silkeborg TS
Overordnede operationelle forhold Benchmarking De 6 indgange Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg 49 49 51 56 57 56 58 59 59 66 53 59 58 63 55 Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik, transport og logistik Information, Form og Indhold Eleven/Lærlingen på skolen Almene fag Service 77 Teknologi og kommunikation 72 67 68 71 71 67 68 Bygge og anlæg Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen Image Håndværk og teknik Fra jord til bord Mekanik, transport og logistik Service Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [22]
Overordnet strategisk prioritering Skabelse af Tilfredshed & Loyalitet Overordnet prioriteringskort: Muligheder Styrker Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen Eleven/Lærlingen på skolen Almene fag Image Information, Form og Indhold Svagheder Indsatsområder Lav Betydning Høj Primære indsatsområde Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [23] Information, Form og Indhold Vedligehold styrker Image Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen
Information, Form og Indhold Vurdering og benchmarking SAMLET 69 69* 73 71* 67 Ålborg TS CEU Kolding 58 56 56 51 55 59 56 51 52 63 64 59 62 63 64 38 36 44 37 43 37 51* 45 36 39 44 42 43 55 45 41 49 39 39 41* 39 45 Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS 35 TEKO 30 31 30 Randers TS Vitus Bering 20 Info om regler og formelle krav Hjælp med papirarbejde Synlig i praktikperioder Information om, hvad der arbejdes med i skoleperioder Silkeborg TS * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. SAMLET 30 20 10 55 54 53 63 56 54 54 53 46 55* 58 51 Viden om, hvad skolen forventer, der arbejdes med i praktik * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 69 69 66* 66 63 64 64 62 Fagspecifikke fag har det rette fokus 27 27 26 36 39 23 29 26 21 20* 27 27 28 Indflydelse på, hvad der arbejdes med i skoleperioderne Ålborg TS CEU Kolding Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering Silkeborg TS Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [24]
Information, Form og Indhold Specifikt prioriteringskort Muligheder Styrker Fagspecifikke fag har det rette fokus Hjælp med papirarbejde Info om regler og formelle krav Viden om, hvad skolen forventer, der arbejdes med i praktik Information om, hvad der arbejdes med i skoleperioder 30 Indflydelse på, hvad der arbejdes med i skoleperioderne Synlig i praktikperioder 20 Svagheder Lav Betydning Indsatsområder Høj Primære indsatsområder Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [25] Information om, hvad der arbejdes med i skoleperioder Synlig i praktikperioder
Eleven/Lærlingen på skolen Vurdering og benchmarking SAMLET 73* Ålborg TS 68 63 62 58 57 53 51 66 58 57 69 * 63 59 58 57 56 54 49 64 63 62 62 56 64 59 68 CEU Kolding Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS 41* TEKO Randers TS 30 Ved hvem man skal Skolen stiller tilstrækkelige henvende mig til ved behov krav til adfærd/resultater Information om adfærd og resultater Vitus Bering Silkeborg TS * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [26]
Eleven/Lærlingen på skolen Specifikt prioriteringskort Muligheder Styrker Ved hvem man skal henvende mig til ved behov Information om adfærd og resultater Skolen stiller tilstrækkelige krav til adfærd/resultater 30 20 Svagheder Lav Betydning Indsatsområder Høj Primære indsatsområde Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [27] Skolen stiller tilstrækkelige krav til adfærd/resultater
Almene fag Vurdering og benchmarking SAMLET 75* 71 67 66 63 62 62 57 56 67* 67 57 57 55 53 54 52 52 51 52 48 46 73* 67 58 57 57 56 56 55 54 48 Ålborg TS CEU Kolding Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering 30 Almene fags nyttighed Almene fag har det rette fokus God fordeling mellem almene og praktiske fag Silkeborg TS * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [28]
Almene fag Specifikt prioriteringskort Muligheder Styrker Almene fags nyttighed God fordeling mellem almene og praktiske fag Almene fag har det rette fokus 30 20 Svagheder Lav Betydning Indsatsområder Høj Primære indsatsområde Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [29] Almene fag har det rette fokus
Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen Vurdering og benchmarking 100 SAMLET 90 87* Ålborg TS CEU Kolding 72 68 67 66 66* 66 64 62 62 58 73 73 71 68 67 64 69 66 73* 72 68 79 78 77 76 73 71 77 74 73 78 76 73 Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering 30 Teoretiske viden Praktiske færdigheder Engagerede Silkeborg TS * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 100 90 86* SAMLET Ålborg TS CEU Kolding 30 66 63 67 76 67 66 64 63 72* 71 68 66 Bringer ny faglig viden * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 79* 77 77 77 76 77 75 74 73 73 72 69 Ved hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads 81 79 78 79 78 78 77 75 76 76 74 74 Samarbejdsevner Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering Silkeborg TS Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [30]
Eleven/Lærlingen på arbejdspladsen Specifikt prioriteringskort 100 Muligheder Styrker 90 Samarbejdsevner Engagerede Bringer ny faglig viden Teoretiske viden Ved hvordan man skal begå sig på en arbejdsplads Praktiske færdigheder Svagheder Lav Betydning Indsatsområder Høj Primære indsatsområder Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [31] Praktiske færdigheder Teoretiske viden
Image Vurdering og benchmarking 100 SAMLET 90 Ålborg TS CEU Kolding 81 75* 73 72 67 64 62 63 62 57 77* 75 75 74* 71 64 63 63 62 62 62 59 59 56 56 56 54 Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering 30 Samlede image Følger udviklingen inden for branchen På forkant med udviklingen Silkeborg TS * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 100 SAMLET 90 Ålborg TS CEU Kolding 30 79 78 76* 76 75* 74 73 71 69 67 67 66 66 66 66 66 64 62 62 59 * Resultatet er behæftet med stor statistisk usikkerhed grundet lav svarprocent og et lavt antal besvarelser. 58 57 56 71 69 Fagligt kompetent Kvalitetsbevidst Kundeorienteret 54 59 55 52 74* 56 62 Den jydske Haandværkerskole Grenå TS Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering Silkeborg TS Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [32]
Image Specifikt prioriteringskort Muligheder Styrker Fagligt kompetent Kvalitetsbevidst Følger udviklingen inden for branchen På forkant med udviklingen Kundeorienteret 30 20 Svagheder Lav Betydning Indsatsområder Høj Primære indsatsområde Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [33] På forkant med udviklingen
Baggrundsresultater: Udnyttelsesgrad af praktikpladser & Datagrundlag
Baggrundsresultater Udnyttelsesgrad af praktikpladser Antal benyttede pladser Udnyttelsesgrad 1 2 3 4 >5 20% 3% 25% 3% 33% 7% % 7% % 35% 10% % 24% 67% 21% 75% 23% % 46% 100% 53% 58% 48% 48% 91% >100% 0% 4% 5% 6% 9% Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [35] Tabellen viser i hvor høj grad virksomhederne udnytter det antal praktikpladser, de har fået godkendt. For eksempel ses det, at 10% af de virksomheder, som på nuværende tidspunkt har 2 elever/lærlinge i praktik, faktisk kun har udnyttet % af deres godkendte antal praktikpladser.
Baggrundsresultater Datagrundlag Ålborg TS CEU Kolding Grenå TS Den jydske Haandværkerskole Erhvervsskolen Hamlet Odense TS Selandia Århus TS TEKO Randers TS Vitus Bering Silkeborg TS Total Total Indgangene Industrioperatør 1 4 5 Data- og kommunikationsuddannelsen 7 17 6 30 (inkl. IT-Supporter) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 5 9 14 Elektriker 15 43 20 28 17 9 10 2 144 Skiltemaler 13 13 Grafisk trykker 27 27 Teknologi og kommunikation Digital media 2 7 3 12 Mediegrafiker 4 17 10 43 12 Teknisk designer 4 5 8 5 2 2 26 314 Tagdækker 2 2 Murer 12 16 16 15 14 22 6 101 Struktør og brolægger 1 17 4 14 36 Træfagenes byggeuddannelse (= tømrer) 25 28 38 52 37 32 19 19 25 275 Snedkeruddannelsen 5 5 Bygge og anlæg VVS-uddannelsen 17 17 25 59 Ejendomsserviceassistent 6 19 13 Bygningsmaler 9 11 6 47 10 6 5 Teater- og udstillingsteknisk 3 3 assistent 547 Smedeuddannelsen 11 106 8 12 17 11 25 13 9 Industrioperatør 1 5 4 2 12 Værktøjsmager 1 1 1 3 Kølemontør 23 23 Industriteknikuddannelsen 10 1 11 6 8 5 9 Metalsmed 10 10 Håndværk og teknik Modelsnedker 2 2 Maritime håndværksfag 16 16 Plastmager 18 18 VVS-uddannelsen 12 25 13 2 Anlægsgartner 25 25 Dyrepasser 19 19 Veterinærsygeplejerske 41 41 Landbrugsuddannelsen 7 3 10 20 Detailslagter 10 4 14 Fra jord til bord Køkkenassistent 7 5 7 19 Tjener 13 23 7 3 Gastronom 17 14 4 15 5 14 69 Bager, konditor 5 7 2 14 og chokolade- og konfektureass. 244 Auto- og autoelektrouddannelsen 15 6 24 18 9 109 10 18 9 Lastvognsmekaniker 5 1 6 Karrosserismed 17 17 Vognmaler 35 35 Togklargører 1 1 Mekanik, transport og logistik Transportuddannelsen 7 7 Chauffør 2 15 7 7 1 1 33 Lageruddannelsen 1 10 10 2 23 231 Hospitalsteknisk assistent 5 5 Serviceassistent 3 1 2 10 4 Optometrist (optiker) 34 34 Service Tandklinikassistent 16 24 Frisør 17 24 26 9 18 94 Beklædningshåndværker 36 36 219 Handelsskolernes Kontoruddannelse med specialer 13 13 grundforløb Handelsuddannelse med specialer 3 3 Detailhandel med specialer 7 7 23 Uden angivelse 130 192 192 16 1 32 13 TOTAL 343 238 123 24 1 315 195 178 36 196 72 135 2035 2035 Virksomhedstilfredshed 2004 - Side [36]