Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og man mener, at bjørnens lugtesans er ca. 7 gange bedre end hundens. Sammenligner man bjørn og menneske, så er næseslimhindens areal hos bjørnen ca. 100 gange større end menneskets! 2. Hvorfor har dyret en brun, lang og tyk pels? Svar til læreren: pelsens farve hos bjørnen er tilpasset skovbundens farve i tempereret klimazoner. Her er det også en fordel at kunne holde på kropsvarmen, desuden beskytter den tykke pels mod skader fra grene, ved kampe mod artsfæller m.m. 3. Se godt på dyrets kløer. Hvad er kløerne gode til? Svar til læreren: kløerne er gode til at grave med og kan også bruges i forbindelse med drab af byttedyr. I forbindelse med klatring, er de velegnede til at holde fast i træets stamme. 4. Hvad gør dyret for at overleve i den lange kolde vinter? Svar til læreren: bjørne går i vinterhi. Det er typisk i en hule, som de selv har gravet under f.eks. en træstub. Bjørnen sover ikke meget dybt, men sænker sin temperatur nogle få grader (fra 37-31 graders Celsius). Det er med til at nedsætte bjørnens stofskifte. Den har op til vinteren opbygget et tykt fedtlag under huden, som den tærer på. 1
STRUDS 1. Mine ben er lange og meget specialiserede, men til hvad? Svar til læreren: til løb. Strudsen er verdens hurtigste dyr på to ben. Kan komme op på ca. 70 km/t i en kort spurt. 2. Nævn nogle fordele ved at dyret har fjer? Svar til læreren: beskytter mod torne i krat. De gråbrune fjer hos hunnen kamuflerer dyret, når det ligger på æg om dagen. Hannens hvide fjer bruges, når han gør kur til hunner (parringsdans). 3. Hvorfor kan dyret ikke flyve? Svar til læreren: Vingerne er meget små og fjerene er åbne (mangler små hæftekroge, som minder om vores lynlåse). Strudsen kan veje op til 150 kg. De tungeste flyvende fugle man kender, vejer omkring 15 kg (bl.a. knopsvanen). 4. Hvilken sans, tror I, dyret bruger mest? Svar til læreren: Synet er strudsens vigtigste sans. Øjnenes placering i hovedet, gør at strudsen kan se hele vejen rundt og på den måde hurtigt få øje på fjender. 2
GIRAF Hvad er min tunge tilpasset til? Svar til læreren: Tungen på en giraf er blålilla og omkring 50 cm lang. Den er meget bevægelig og bruges til at trække blade af akacietræerne i Afrika. 2. Hvad er fordelen ved mønstret på dyrets pels? Svar til læreren: Mønstret ligner skyggen fra blade, og når den står stille under et træ, kan den rent faktisk være svær at se trods størrelsen. 3. Hvad bruger dyret sin lange hals til? Svar til læreren: Den kan nå blade højt oppe i træerne. Den kan nemmere få øje på fjender. Hanner brydes med hoved og hals i kampe. 4. Hvornår skal dyret især passe på sine fjender? Svar til læreren: Giraffen er især sårbar, når den drikker vand. Giraffen er her nødt til at stå med spredte ben, for at kunne nå ned til vandspejlet. Man kan desuden sige, at især unger er sårbare overfor for f.eks. løver. 3
SLANGE 1. Hvad bruger jeg mine huller på snuden til? Svar til læreren: Hullerne på snuden er til at registrere varmestråling fra pattedyr/fugle. Visse slangearter, såsom pythons og klapperslanger har varmegruber, som er meget fintmålende overfor varmestråling (infrarødt varmesyn) og på den måde kan de registrere et ensvarmet (varmblodet) dyr i mørket, f.eks. i en gnavers hule. 2. Hvad bruger dyret sin tunge til? Svar til læreren: Slangens tunge er tvedelt og bruges bl.a. til at spore byttedyr med. Ved at spille med tungen og dernæst føre spidserne til særlige centre i ganen (det jakobsonske organ/opkaldt efter dansk læge, som opdagede systemet), så kan slangen følge duftsporet. 3. Hvorfor er det smart at have en lang og slank krop? Svar til læreren: Det gør slangen i stand til at følge meget mindre byttedyr ned i smalle gange, som disse har gravet. Desuden kan trælevende slanger meget nemmere fordele deres vægt ud over de tynde grene. 4. Nævn nogle fordele ved at have skæl på kroppen? Svar til læreren: Slangens skæl er en god beskyttelse mod udtørring af kroppen. Skællene er desuden forholdsvis slidstærke og robuste, når man tænker på, at de brede bugskæl rører et underlag (jorden/træer) konstant. 4
PINGVIN 1. Hvad bruger jeg mine vinger til? Svar til læreren: Pingvinen flyver under vandet. Når det skal gå aller hurtigst, så springer de op over vandoverfladen, da der er mindre modstand i luft end i vand. 2. Hvad er fordelen ved at være sort og hvid på kroppen? Svar til læreren: Mange dyr i havet er lyse på bugen og mørke på ryggen. På den måde kan de bedre skjule sig i forhold til fjender eller byttedyr. Når man betragter en pingvin ovenfra, så er den mørk ligesom bunden af havet. Set nedefra er den lys som himlen. 3. Hvorfor er det en smart at have en strømlinet krop? Svar til læreren: Pingvinen er ekstremt strømliniet, hvilket gør at den ikke skal bruge særlig megen energi på at komme frem i vandet. 4. Nævn nogle fordele ved at have fjer på kroppen? Svar til læreren: Fjerene isolerer mod kulde. Pingvinen er den fugl, som har flest fjer pr. cm 2. Fjerdragten er vandtæt, da pingvinen bruger meget tid på at pudse fjerne og smøre dem ind i et vandskydende sekret fra særlige kirtler nede ved kloakken. 5
ORANGUTANG 1. Hvad er min fod rigtig god til? Svar til læreren: foden er skabt til klatring og fungerer på samme måde som orangutangens hånd. Storetåen er sidestillet på de andre tær, som på menneskets hånd, og gør foden lige så god til at gribe med som hænderne. 2. Hvad bruger hannen sin store strubesæk under hagen til? Svar til læreren: Den store strubesæk fungerer som en slags lydforstærker, når hannen brøler. Hannerne kan på den måde tiltrække hunnerne. 3. Hvorfor udvikler voksne hanner store kraftige kinder? Svar til læreren: de store kindvalker er et manddomstegn, som får hannerne til at se større og stærkere ud. På den måde kan de imponere hunner og skræmme andre hanner. 4. Nævn nogle fordele ved at have orangerød lang pels på kroppen? Svar til læreren: Den orange farve kamuflerer orangutangen godt, når den klatrer rundt i regnskovens træer. Den er den mest trælevende af alle menneskeaber, og man yderst sjældent i skovbunden. 6
ELEFANT 1. Nævn to ting, som jeg kan bruge mine ører til? Svar til læreren: Ørerne er egnede til at få elefanten til at virke større og mere truende ved konflikter. Desuden fungerer de som et slags klimaanlæg, da det varme blod fra kroppen pumpes ud i det tynde væv, hvor det så bliver afkølet af luften. Ørerne er selvfølgelig også gode at lytte med og elefanter har en god hørelse og kan høre meget dybe lyde(lavfrekvente). 2. Hvad bruger dyret sin lange næse til? Svar til læreren: Snablen har rigtig mange funktioner: Kan bruges som våben (slag) Til at samle føde op Kan tage op til 10 liter vand op i snablen Kan trompetere med den Til støvbadning m.m. 3. Hvorfor er det smart at være kæmpe stor? Svar til læreren: Den store størrelse beskytter voksne elefanter mod angreb fra rovdyr. Selv løver undgår normalt voksne elefanter. 4. Hvad kan dyret bruge sine udstikkende tænder til? Svar til læreren: De udstikkende tænder kaldes stødtænder og er elefantens fortænder. De er åbenrodede og vokser hele livet. Rekord er ca. 3 meter lange stødtænder hos afrikansk elefant. Tænderne fungerer som våben, som et redskab til at åbne barken på træer. 7
TIGER 1. Hvad er mine hjørnetænder gode til? Svar til læreren: Hjørnetænderne bruges til drab af byttedyr og til at flå kød løs med. Desuden som våben i forbindelse med kampe mod artsfæller. 2. Hvad kan dyret gøre med sine kløer? Svar til læreren: Bruges som våben, er gode at fastholde med, samt at flå byttet med. Desuden laver tigeren sammen med urin, kradsemærker på tæerne for at markere sit territorium. 3. Hvad er fordelen at have en mønstret pels? Svar til læreren: Striberne ligner skyggen fra græsstrå og er gode til at kamuflere tigeren, når den sniger sig ind på byttet. 4. Hvad kan dyret bruge sin lange hale til? Svar til læreren: Når tigeren jager byttedyr, som hjorte eller vildsvin, bruger den sin hale som balancestang. Under jagten skal tigeren hurtig kunne dreje af for at følge byttedyret, og der hjælper halen med til at holde balancen. 8
FLAMINGO 1. Min mund er som en si, hvad æder jeg? Svar til læreren: Flamingoen æder typisk krebsdyr og/eller alger i meget saltholdigt vand. 2. Hvorfor har dyret noget mellem tæerne? Svar til læreren: Flamingoen går meget mudrede steder og tæerne med svømmehud gør, at den ikke synker så nemt ned i mudret. 3. Hvad er fordelen ved dyrets lange og tynde ben? Svar til læreren: De tynde lange ben giver ikke megen vandmodstand, men gør samtidig at flamingoen kan bunden i de lavvandede saltsøer, som de opsøger. 4. Hvad er fordelen ved, at dyret lever i en flok? Svar til læreren: I flok er det svære for f.eks. ørene at slå ned på en bestemt fugl. 9
KAMEL 1. Hvorfor er det smart, at jeg kan lukke mine næsebor helt til? Svar til læreren: Vha. ringmuskler omkring næseborene er kamelen er i stand til at lukke disse i forbindelse med f.eks. en sandstorm. 2. Hvorfor er det smart, at dyret har meget brede fødder? Svar til læreren: Den topuklede kamel lever i Gobiørknen, hvor de er megen sand, men også sne om vinteren og her virker de brede fødder med hornplader under som sand- og snesko. 3. Nævn fordele ved at have knæbeskyttere (hornplader) på knæene? Svar til læreren: Når kamelen ligger sig ned i det varme sand, brænder den sig ikke, når den har disse hornplader på knæene. 4. Hvad er fordelen ved at have pukler på ryggen? Svar til læreren: En fordel kan være at kamelen på den måde er slank på siden af kroppen og på den måde nemmere kan komme af med kropsvarmen i den varme sommer. 10