Ballen færgehavn. Ikke-teknisk resumé. 11. oktober 2013

Ballen færgehavn Ikke-teknisk resumé 11. oktober 2013

Seacon dokumentnr.: 01-10-01-L002 Revisionsnr.: 3 Forfatter: Stine Gro Jensen (SGJ) Signe Dons (SIG) Anke Struve (AS) Kvalitetssikring: Anke Struve, Ole Kåre Jensen og Hans Ohrt (Seacon) Ulrik Max Jørgensen (A1 Consult) Rekvirent: Rekvireret af A1 Consult for Samsø Kommune Grundkort: Indeholder data fra Geodatastyrelsen og Danske Kommuner, Matrikelkort, FOT, Landinddelinger Copyright Søfartsstyrelsen, AIS-data (Søfartsstyrelsen, 2013) DOK NR 01-10-01-L002 2 Copyright COWI, DDO land 2012

BALLEN FÆRGEHAVN Ikke-teknisk resumé 11. oktober 2013 Seacon dok.nr.: 01-10-01-L002 Revisionsnr.: 3 Forfatter(e): Kvalitetssikring: Godkendt af: Stine Gro Jensen Signe Dons Anke Struve Anke Struve, Ole Kåre Jensen og Hans Ohrt (Seacon) Ulrik Max Jørgensen (A1 Consult) Hans Ohrt 01-10-01-L002 3

INDHOLD 1IKKE-TEKNISK RESUMÉ... 6 1.1BAGGRUND FOR PROJEKTET... 6 1.2BESKRIVELSE AF BALLEN FÆRGEHAVN... 7 1.3BESKRIVELSE AF VEJPROJEKTET... 10 1.4ALTERNATIVER... 12 1.5MILJØPÅVIRKNINGER... 13 1.6AFVÆRGEFORANSTALTNINGER... 20 1.7OVERVÅGNING... 21 01-10-01-L002 4

1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ 01-10-01-L002 5

1 IKKE-TEKNISK RESUMÉ Denne VVM-redegørelse og miljørapport omhandler etableringen af Ballen Færgehavn med tilhørende vejprojekt på Samsø samt miljøvurdering af tilhørende kommuneplantillæg (nr. 1 og 2 til Kommuneplan 2013 2025) og Lokalplan nr. 78 og 79. VVM-redegørelsen beskriver, analyserer og vurderer projektets virkninger på miljøet i forbindelse med anlæg og drift af den nye færgehavn og de tilknyttede veje. 1.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET Samsø Kommune ønsker at reducere sejltiden mellem Samsø og Sjælland med en ny og effektiv rute mod øst. Kommunen har en forventning om, at en hurtigere forbindelse bl.a. vil føre til en positiv erhvervsudvikling, flere arbejdspladser og vækst på Samsø. En ændring af ruten med afgang fra Ballen i stedet for afgang fra Kolby Kås vil reducere sejlafstanden til Kalundborg fra 22 sømil til 17 sømil, svarende til 23 %. Se Figur 1. Sejltiden kan derved bringes ned på maksimalt 1 time og 15 minutter mod 1 time og 50 minutter i dag. En forkortet rute vil ligeledes reducere brændstofforbruget og besætningsudgifterne. Etablering af en ny færgehavn ved Ballen vil kræve en udbygning af vejnettet til og fra havnen. FIGUR 1 Omlægning af sejlruten mellem Sjælland og Samsø. Transportministeriet, som udbyder færgedriften, og Samsø Kommune, som er bygherre for færgehavnen, har opsat nogle krav til den kommende færgehavn, som har været udgangspunktet for designet af færgehavnen. Derudover er der som grundlag for det endelige havnelayout lavet en række feltundersøgelser og beregninger af bl.a. geologien, bølgeforhold og havets strømforhold. Desuden er det blevet simuleret, hvordan det ville være, at sejle ind og ud af den nye havn. 01-10-01-L002 6

1.2 BESKRIVELSE AF BALLEN FÆRGEHAVN Ballen Færgehavn bliver etableret ved Balleshage ca. 1 km syd for Ballen på Samsøs østkyst. Havneområdet bliver sluttet til vejnettet ved Nørreskiftevej og Slagterivej, og vejnettet bliver udbygget til at kunne betjene trafikken fra havnen. Se efterfølgende afsnit 1.3 for beskrivelsen af vejprojektet. I forbindelse med planlægningen af projektet er der blevet designet to forskellige havnelayout. Havnelayout 1 (Se Figur 2) er udformet til en ca. 140 m lang færge, da Transportministeriet har stillet krav om, at havnen skal kunne godkendes til en færge af denne længde. Transportministeriet har efterfølgende underskrevet en kontrakt med Danske Færger A/S, om at de vil stå for sejladsen på den nye rute de første 10 år (dvs. i perioden 2014-2024). Den første færge, der vil blive anvendt på ruten, vil være den 91 m lange Kanhave, som i dag sejler mellem Hou og Sælvig (mellem Jylland og Samsø). Havnelayout 2 (se Figur 3) er derfor designet til en færge på ca. 100 m længde, men kan i fremtiden udvides til en 140 m færge, hvis det viser sig nødvendigt. Havnelayout 2 tager hensyn til, at en mindre færge er mere følsom overfor bølgepåvirkning. I designet er der lagt vægt på at minimere den uro, der skabes af bølgerne i havnen, idet for meget uro kan begrænse muligheden for færgeafgange. Den væsentligste forskel i design er, at Havnelayout 1 har en ØNØ-vendt indsejling, mens Havnelayout 2 har en NNØvendt indsejling. I forhold til miljøet er den væsentligste forskel på de to havnelayout, at havbunden ved etablering af Havnelayout 2 skal uddybes mindre. Dette skyldes, at en mindre færge kræver mindre vanddybde og dermed en mindre sejlrende. FIGUR 2 Oversigtsplan af Havnelayout 1. Målestok 1:1000. 01-10-01-L002 7

FIGUR 3 Oversigtsplan af havnelayout 2. Målestok 1:1000. Den senere miljøvurdering af Ballen Færgehavn tager for de fleste parametre udgangspunkt i Havnelayout 1, selvom Samsø Kommune regner med at etablere en havn ud fra Havnelayout 2. Det er valgt for at være på den sikre side i forhold til miljøet. Havnelayout 1 forventes at omfatte større miljøpåvirkninger, hvorfor det anses for et worst case scenario i sammenligning med Havnelayout 2. Kun i få tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvilket havnelayout, der er worst case scenario, vil begge havnelayout blive vurderet (særligt ved de visuelle forhold). Færgehavnen bliver for begge havnelayout trukket fri af den eksisterende kystskrænt og etableret ud for den nuværende kystlinje. Det nuværende forløb af kystlinjen og den bagvedliggende kystskrænt ændres således mindst muligt. Færgelejet bliver etableret som et traditionelt såkaldt L-leje, hvis navn relaterer til, at formen på lejet ligner bogstavet L. Denne konstruktion øger fleksibiliteten, da flere færger fra den nuværende flåde kan benytte L-lejer. Det er muligt at forlænge konstruktionen med en pælekonstruktion, en såkaldt duc d albe, hvis der opstår et behov for en ekstra fiksering af den bagerste del af færgen. Udrustningen af færgelejet afhænger af, hvilken færge der skal sejle på ruten. Den typiske udrustning består af affendring, så færgen ikke støder ind i kajen, klaparrangement med landfast broklap i klapgrav, så bilerne kan køre af og på færgen, samt fortøjning, så færgen ligger fikseret i L-lejet. Derudover forsynes lejet med en bundsikring, som skal sikre bassinbunden mod skrueudskæringer. Færgehavnen bliver afskærmet med i alt 600 m stenmole. Molerne, der strækker sig ca. 300 m ud fra kysten, bliver afsluttet med to lodrette molehoveder. Sejlrenden bliver etableret på 7,5 m dybde for Havnelayout 1 og 5,5 m dybde for Havnelayout 2. Dybderne gælder også for havnebassinet. Vanddybden er i dag 1,5 4,5 m. Indsejlingen bliver afmærket med to fyr på molehovederne og et fyr i baglandet som navigationsbelysning (et sektorfyr). Veje og pladser bliver efter solnedgang oplyst med nedadrettet LED-belysning, der er mere strømbesparende end traditionel belysning. 01-10-01-L002 8

Baglandets befæstede arealer udgøres af til- og frakørselsveje, stier, p-pladser, kajgade samt opmarchareal til de biler, der venter på at køre på færgen. Der bliver anlagt opmarchbaner svarende til i alt 200 personbiler, og som en del af opmarcharealet bliver der etableret trailerparkering. Derudover omfatter de befæstede arealer parkeringsfaciliteter for langtids- og korttidsparkering, taxi-, handicap- og cykelparkering. Nord for færgelejet bliver der opført en ventesalsbygning, overdækket ly og evt. en bygning til rederiet. Derudover bliver der opført en række konstruktioner, som er nødvendige for færgedriften. Blandt disse er et overdækket billetteringsområde, der bliver placeret ved indkørslen til opmarchområdet, et landgangsanlæg for gående på lejets langside, faciliteter for forsyning af færgen med olie, ferskvand og landstrøm, samt aflevering af affald og spildevand. Placering og omfang af disse faciliteter og af landgangsanlægget afhænger af størrelsen af den indsatte færge. For at projektet ikke blokerer for en tur langs stranden, bliver der etableret en strandtrappe, der forbinder stranden henover adgangsvejen til færgehavnen. Ud over strandtrappen bliver der etableret en række udsigtsposter, der bringer turister og ventende passagerer tættere på vandet. 1.2.1 ANLÆGSAKTIVITETER Det er planen, at Ballen færgehavn bliver bygget i 2014 med igangsætning i starten af 2014 og en delaflevering og opstart af færgeruten 1. oktober 2014. Den endelige anlægsaflevering forventes den 1. marts 2015. Anlægsaktiviteterne vil omfatte uddybnings- og opfyldningsarbejder, klapning (bortskaffelse) af overskydende sediment på havet, pæle- og spunsramning, gravearbejder på land samt etablering af stenmoler, molehoveder og bundsikring i lejet. Afslutningsvis bliver bygningerne opført, diverse installationer installeret og belægningsarbejder (f.eks. fremføring af forsyninger) udført, og der bliver etableret havnebelysning, tåge- og navigationsbelysning. Materialet fra de uddybede områder bliver så vidt muligt genanvendt i det nye bagland. Forbruget af tilførte materialer til opfyldning er derfor relativt lille. Råstofforbruget vil primært bestå af stenmaterialer (moler), stål (spuns, forankring, armering, stålrør), beton (fundamenter), belægninger, tropisk træ (pæle), sand og ral. I alt bliver der uddybet ca. 150.000 m 3 havbund for Havnelayout 1 (og 66.000 m 3 for Havnelayout 2), hvoraf ca. 65.000 m 3 (både Havnelayout 1 og 2) forventes, at kunne blive anvendt i det nye bagland. Er der herefter uddybningsmateriale tilovers, bliver det sejlet til en godkendt klapplads på havet. I baglandet til den nye færgehavn bliver der desuden indbygget ca. 20.000 m 3 oprensningsmateriale fra sejlrenden til den eksisterende Ballen Havn, samt materialer fra kystskrænten, som bliver bortgravet i forbindelse med etablering af en adgangsvej til den nye færgehavn. Yderligere bliver der leveret mindre mængder sand fra et råstofområde på havet eller grus fra en lokal grusgrav på Samsø. Molerne vil bestå af ralmateriale fra et råstofområde på havet og granitsten, som bliver sejlet til Samsø fra stenbrud i Sverige eller Norge. Til kajkonstruktionen og andre stålkonstruktioner bliver der anvendt stål og beton til fundamenter, bundsikring og øvrige betonkonstruktioner. Molehovederne bliver enten udført af tropiske træpæle (ca. 200 m 3 certificeret træ) eller alternativt af en lodret stålindfatning af spuns eller pæle. Som det første bliver der etableret en kørevej til byggeområdet ved udgravning i kystskrænten, og der bliver uddybet en adgang ind til området for det fremtidige færgeleje. 01-10-01-L002 9

Uddybningsmaterialerne bliver anvendt i opfyldningsområdet. Kajspuns og stenskråninger bliver etableret, så opfyldningsområdet bliver inddæmmet. Derved bliver der spildt mindre sediment i havet. Der bliver uddybet ved molehovederne, inden molerne udbygges fra land. Sideløbende med molebyggeriet vil havnebassinet blive uddybet. 1.2.2 DRIFTSAKTIVITETER Havnen skal alene anvendes som færgehavn. Derfor vil alle aktiviteter på havneområdet og alle anløb af havnen relatere sig hertil. Der skal dagligt sejles mindst to dobbeltture. Der skal således være mindst to daglige afgange fra Ballen Færgehavn og to daglige afgange fra Kalundborg Færgehavn. I højsæsonen og ved andre højaktivitetsdage vil det være nødvendigt med 4 dobbeltture mellem Ballen og Kalundborg. Det tidligste acceptable afgangstidspunkt er kl. 6.00, og det seneste acceptable ankomsttidspunkt er kl. 23.00. Første daglige afgangstidspunkt fra Samsø må ikke være senere end kl. 7.00. Det er derfor forudsat, at færgen vil overnatte i Ballen Færgehavn, og at der vil være almindelige serviceog forsyningsaktiviteter i perioder op til afgang og efter ankomst. Det kan f.eks. være aktiviteter som rengøring, catering, påfyldning af ferskvand, samt bortskaffelse af spildevand og affald og udførelse af småreparationer. 1.3 BESKRIVELSE AF VEJPROJEKTET Det er blevet undersøgt, hvordan den nye færgehavn bedst bliver forbundet med det eksisterende vejnet, så adgangen til færgehavnen bliver sikret. Det er vurderet, at en tilslutning af færgehavnen direkte til det eksisterende vejnet ved Nørreskiftevej ikke er tilstrækkelig. Nørreskiftevej og Slagterivej, som i givet fald skal afvikle trafikken, er ikke brede nok. Desuden er det vurderet, at der med den øgede trafik fra færgehavnen vil opstå pladsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige problemer omkring Trekanten i Brundby. På de øvrige veje vurderes de trafikale forhold tilstrækkelige for at kunne afvikle den øgede trafik til og fra færgen. Der er udarbejdet to forslag til, hvordan Ballen Færgehavn tilsluttes vejnettet på Samsø. Vejforløb 1 baserer sig på en udbygning af det eksisterende vejnet, og Vejforløb 2 baserer sig på anlæg af nye veje. 1.3.1 VEJFORLØB 1 Vejforløb 1 omfatter etableringen af en ny vej fra færgehavnen til Nørreskiftevej, en udvidelse af Nørreskiftevej frem til Ballenvej og en udvidelse af Trekanten i Brundby, se Figur 4. Nørreskiftevej bliver udvidet fra 4,5 m til en bredde på 6,5 m, og der bliver etableret rabatter langs begge sider af vejen. Rabatterne sikrer, at der er tilstrækkelig oversigt ved ejendommene langs vejen. Trekanten i Brundby bliver udvidet, så to sættevogne (lastbil med anhænger) kan passere hinanden uden, at de kommer uden for kørebanen. I Trekanten bliver der desuden etableret en 0,5 m bred rabat i begge vejsider. På den resterende strækning gennem Brundby kan to sættevogne i dag passere hinanden uden at komme uden for kørebanen. De eksisterende adgangsforhold til Trekanten og Nørreskiftevej bliver de fleste steder bevaret. En undtagelse er den østlige gren af Gammelløkkevej og den sydlige gren af Skolebakkevej, som hver bliver lukket i den ende, der vender mod Nørreskiftevej. Krydsene ved Gammelløkkevejs vestlige tilslutning til Nørreskiftevej og Nørreskiftevejs tilslutning til Ballenvej bliver udbygget til de nye forhold. Der bliver ikke etableret stier langs de udbyggede veje, men der bliver etableret en stiforbindelse fra havnen til Slagterivej. På denne måde bliver de svage trafikanter ledt sikker frem til en af de veje, der vil være mindre belastet af trafik fra færgen. 01-10-01-L002 10

Ved udvidelsen af vejen til Vejforløb 1 bliver der inddraget en del af markerne langs Nørreskiftevej og mindre områder af enkelte ejendomme på Nørreskiftevej og en enkelt ejendom på Skolebakkevej i Brundby. Desuden bliver Nørreskiftevejs passage af et vandløb nyetableret. FIGUR 4 Vejforløb 1 udvidelse af eksisterende vejnet 1.3.2 VEJFORLØB 2 Vejforløb 2 omfatter anlæg af nye veje. Der vil være en ny strækning mellem færgehavnen og Ballenvej og en omfartsvej øst om Brundby. Se Figur 5. De to nye veje bliver etableret med en kørebanebredde på 6,5 m og to rabatter på 1,5 m. Nørreskiftevej bliver sluttet til den nye vej vest for færgehavnen. Slagterivej bliver lukket for gennemkørsel i den sydlige ende. Der er udarbejdet to alternative forslag til, hvordan den nye vej fra færgehavnen bliver sluttet til Ballenvej. Ved alternativ 1 bliver den nye vej sluttet til Ballenvej i et T-kryds. Ved alternativ 2 går den nye vej direkte over i Ballenvej og bliver den nye hovedvej. Den østlige del af Ballenvej bliver ved alternativ 2 sluttet til den nye vej i et T-kryds. Omfartsvejen øst for Brundby vil gå direkte over i vejen til Ballen (Skolebakkevej) og vejen til Tranebjerg (Brundbyvej). Den del af Skolebakkevej og Brundbyvej, der fører mod Brundby, bliver sluttet til den nye omfartsvej i et T-kryds. Der bliver ikke etableret stier langs de to veje. Til gengæld bliver der etableret en sti fra færgehavnen til Nørreskiftevej. Mellem Nørreskiftevej og Slagterivej bliver der etableret en krydsning af den nye vej. På denne måde bliver de svage trafikanter ledt sikkert frem til de veje, der ikke vil være belastet af trafik fra færgen. 01-10-01-L002 11

FIGUR 5 Vejforløb 2 - ny vej til færgehavnen og omfartsvej ved Brundby. 1.3.3 ANLÆGSAKTIVITETER Vejarbejdet vil foregå samtidigt med etableringen af færgehavnen. Afhængigt af årstiden vil det tage op til seks måneder at anlægge vejene. Den endelige anlægsaflevering forventes den 1. marts 2015. Anlægsaktiviteterne vil omfatte opbrydning af belægninger, afrømning af muld, jordafgravning, jordflytning, afvandingsarbejder, belægningsarbejder, muldudlægning og en række mindre afsluttende arbejder. De eksisterende materialer vil så vidt muligt blive genanvendt. Adgang til ejendommene langs eksisterende veje vil blive sikret i hele anlægsperioden. 1.3.4 DRIFTSAKTIVITETER Driftsfasen for de nye veje starter umiddelbart efter, at vejene er åbne for trafik. Om vinteren vil vejene blive ryddet for sne. I den øvrige del af året vil der foregå græsslåning, og afstribningen og asfalten vil blive vedligeholdt. Med en del års interval vil slidlaget på vejen blive udskiftet. 1.4 ALTERNATIVER Som alternativer for en færgehavn syd for Ballen ved Balleshage har det været overvejet at udvide den eksisterende Ballen Havn til færgehavn eller at placere en ny færgehavn ved Nørreskifte. Desuden har det været overvejet at placere færgehavnen som en ø på dybere vand. Hovedforslaget om en færgehavn ved Balleshage er dog vurderet som den optimale løsning ud fra overvejelser om bl.a. sejladstid for færgen, tilknytning af færgehavnen til 01-10-01-L002 12

vejnettet på Samsø og miljøpåvirkninger fra projektet herunder ressourceforbrug og virkninger på lokalbefolkningen. Et alternativ, hvor der ikke bygges nogen færgehavn, et såkaldt 0-alternativ, svarer til beskrivelsen af de eksisterende forhold, som fremgår af afsnit 1.5. 1.5 MILJØPÅVIRKNINGER Vurderingen af miljøpåvirkningerne er inddelt i en række emner. For hvert emne bliver først de eksisterende forhold beskrevet. Herefter redegøres der for de miljøpåvirkninger, som den nye færgehavn og tilhørende vejprojekter vil have i anlægsfasen og i driftsfasen. Vurderingen viser, at de største miljøpåvirkninger vil forekomme inden for emnerne Landskabet og de visuelle forhold (afsnit 1.5.1), Kystmorfologi og hydrografi (afsnit 1.5.3), Trafikale forhold (afsnit 1.5.10) og Befolkning (afsnit 1.5.12). 1.5.1 LANDSKABET OG DE VISUELLE FORHOLD Landskabet i området er forholdsvist fladt. Der er spredte gårde og marker med bevoksede diger og levende hegn. Disse afspejler stadig nogle af de historiske strukturer i landbrugslandskabet. Markerne bliver dyrket helt ud til en stejl kystskrænt, som ligger ud til en smal stenet strand ved havet. Landsbyen Brundby ligger på en lille bakke med udsigt til Samsø Bælt, og Ballen ligger ud til kysten nord for projektområdet. Landskabet i området er ifølge kommuneplanen af særlig interesse. En ny færgehavn vil være en markant ændring af det forholdsvis uforstyrrede kystlandskab. Se Figur 6. Ændringen vil være mest tydelig, når færgen ligger i havn, især set fra stranden. Fra baglandet er selve det tekniske havneanlæg delvist skjult af kystskrænten. Om natten ses belysningen fra havnen og delvist fra færgen, som vil være i havnen om natten. FIGUR 6 Færgehavnen (Havnelayout 2) set fra kystskrænten syd for havnen. En ny vej med skråningsanlæg på dele af strækningen (Vejforløb 2) gennem det ellers uforstyrrede landskab vil ligeledes være en væsentlig ændring, og den vil ikke være i tråd med kommuneplanens ønske om at friholde det åbne land for anlæg af nye større veje. En ny vej vil desuden gennemskære nogle af digerne øst for Brundby, hvilket vil sløre de 01-10-01-L002 13

kulturhistoriske strukturer. Se Figur 7. En udvidelse af eksisterende veje (Vejforløb 1) vil påvirke landskabet i mindre grad. Se Figur 8. I perioder med anlægsarbejde samt i driftsfasen omkring færgeankomst/-afgang, vil trafikken til og fra færgen føre til uro i landskabet. FIGUR 7 Udsigten fra Brundby Stubmølle over Vejforløb 2. I horisonten ses den nye færgehavn med færgen, når den ligger i havn. Skråningerne langs vejen er illustreret med nogle linjer, der understøtter visualiseringen. Linjerne vil ikke være der i virkeligheden. Skråningerne vil opleves mere markante fra en placering tæt på dem. FIGUR 8 Landskabet og Nørreskiftevej efter udvidelsen af denne (Vejforløb 1). 1.5.2 JORD OG GRUNDVAND Jordbunden i området består overvejende af aflejringer fra sidste istid, og der findes et beskyttende lerlag over grundvandet. I både anlægs- og driftsfasen vil der være almindelig 01-10-01-L002 14

forurening af vejenes rabatjord fra trafikken. Grundvandet vil ikke blive påvirket af projektet. De nærmeste eksisterende kortlagte jordforureninger ligger i Ballen By og bliver ikke påvirket af projektet. 1.5.3 KYSTMORFOLOGI OG HYDROGRAFI Kysten er i dag naturpræget med en stejl kystskrænt og en stenet strand, og den har været forholdsvis uforandret de sidste mange år. Fremover vil indtrykket af kysten blive domineret af et teknisk anlæg, færgehavnen, hvilket vil udgøre en væsentlig forandring. Hele havnen bliver etableret således, at den er trukket fri af kysten. Derved bliver den fri passage langs kysten sikret. Kystskrænten bliver tilpasset (terrænreguleret) den nye adgangsvej til havnen. Havet transporterer sedimentet langs kysten og fører det overvejende i nordlig retning. En del af sandet vil indledningsvist blive fanget bag færgehavnens sydlige mole, hvorved der med tiden vil blive opbygget en strand. Indtil den nye strand har fundet en naturlig ligevægt, kan det føre til, at mindre sand bliver tilført kysten nord for færgehavnen. Denne effekt er dog af begrænset omfang og midlertidig. Det er desuden muligt at tilføre området nord for færgehavnen sand fra tilsanding af sejlrenden (jævnfør afsnit 1.6 om afværgeforanstaltninger). 1.5.4 FLORA OG FAUNA PÅ LAND Omgivelserne til projektet er præget af landbrug, og der forekommer kun få spredte steder af naturmæssig interesse. Blandt disse er nogle vandhuller, sten- og jorddiger (se Figur 9), samt en eng, hvor lille vandsalamander, skovfirben og snog kan forekomme. Andre arter er ikke blevet observeret i området, men kan muligvis forekomme. Det er arter som stålorm og butsnudet frø samt pindsvin, hare og dådyr. Der forventes ingen sjældne landfugle, og de registrerede blomster har lav botanisk værdi (de er almindelige arter). I anlægsfasen vil etableringen af færgehavnen og udvidelsen af eksisterende vej samlet set kun have en ubetydelig virkning på planter og dyr. Vurderingen bygger blandt andet på, at der ikke bliver inddraget beskyttede naturområder eller særlige yngle- og rasteområder for dyrelivet. Desuden foregår anlægsarbejderne gradvist over en længere periode. Derved kan enkelte dyr tilpasse sig og finde alternative områder, hvis anlægsaktiviteterne er for forstyrrende. Tilsvarende vil driftsaktiviteterne have en ubetydelig virkning på planter og dyr som følge af øget trafik. Påvirkningen vil bestå af en lidt højere risiko for trafikdrab af de dyr, som lever i nærområdet. Samlet set vil den største påvirkning af planter og dyr være fra anlægsarbejdet ved etablering af Vejforløb 2. Arbejdet vil føre til gennembrud af syv sten- og jorddiger med bevoksning, som kan være levested for både planter og dyr. Den biologiske værdi af disse jord- og stendiger er dog lav. Desuden vil dyr og planter kunne sprede sig langs de nye grøfter og vejanlæg. Det vurderes, at påvirkningen er ubetydelig for de samlede bestande af dyr og planter. 01-10-01-L002 15

FIGUR 9 Vandhul nær kysten syd for projektområdet (til venstre) og sten- og jorddige øst for Brundby (til højre). Påvirkningen af arter, som er beskyttet ifølge lovgivning om Natura 2000 og Habitatdirektivets Bilag IV, er vurderet i afsnit 1.5.6. 1.5.5 NATURFORHOLD PÅ HAVET Havbunden i området er overvejende sandet med sten og grus på lavere vand. Den er ikke forurenet og er levested for havbundens planter og dyr samt fiskeyngel, uden dog at være rig på særligt mange arter. Desuden forekommer der fisk og enkelte vandfugle i området. Der er ikke konstateret opblomstringer af giftige alger eller iltsvind i området øst for Samsø. Anlægsarbejderne vil føre til en gradvis ændring af forholdene på havet, ved at områder inddrages til projektet, og ved at der graves i havbunden. Graveaktiviteterne og klapning af overskydende sediment i havet kan føre til, at noget af sedimentet bliver spild og spredt til de omgivende områder. Lyset kan derved få sværere ved at trænge gennem vandet og havbundens dyr og planter kan påvirkes af aflejret sediment. Baseret på beregninger af sedimentets spredning bliver det vurderet, at sedimentaflejring og koncentrationerne af sediment i vandfasen vil være af et midlertidigt, lokalt og begrænset omfang, der ikke vil medføre varige påvirkninger af havbunden, vandkvaliteten samt dyr og planter i området. Nogle områder af havet vil i driftsfasen være inddraget til færgehavnen, og havnen vil lokalt føre til permanente ændringer i bølge- og strømforhold. Naturforholdene på havet vil desuden blive påvirket af færgedriften og aktiviteter på havneområdet. Ændringerne er dog ubetydelige i forhold til det samlede område, hvor denne natur forekommer. Stenmolerne i konstruktionen af den nye færgehavn kan give anledning til dannelsen af nye levesteder, og nogle arter vil med tiden kunne tilpasse sig de nye forhold. 1.5.6 NATURA 2000 OG BILAG IV-ARTER Nogle naturområder og plante- og dyrearter kræver en særlig beskyttelse. Til disse hører de såkaldte Natura 2000-områder og de såkaldte Bilag IV-arter. Den nye færgehavn ligger ikke i et Natura 2000-område, og det nærmeste område (Natura 2000-område nr. 55) ligger ca. 5 km nord for den planlagte færgehavn. Det er kun færgehavnens anlægsarbejde og ikke vejprojektets, der potentielt kan påvirke det nærmeste Natura 2000-område, ved at arbejdet fører til støj under vandet og spild af sediment i havet. Rev, men også sandbanker og lavvandede bugter og vige, er særligt følsomme overfor spild af sediment. Det er dog vurderet, at Natura 2000-området ikke bliver påvirket væsentligt af anlægsarbejderne. Det samme gælder for påvirkninger fra færgehavnens drift og vedligeholdelse. Følgende Bilag IV-arter kan muligvis forekomme nær ved færgehavnen eller de 2 vejforløb: Langøret flagermus, sydflagermus, dværgflagermus, marsvin, markfirben, stor 01-10-01-L002 16

vandsalamander, spidssnudet frø og grønbroget tudse. I anlægsfasen kan det ikke udelukkes, at enkelte marsvin kan blive påvirket af støj, og at enkelte krybdyr og padder kan blive påvirket af vejtrafik. Det er dog vurderet, at det kun er enkelte dyr og ikke bestande af dyr, der bliver påvirket. Desuden kan påvirkningen af de enkelte dyr afværges (jævnfør afsnit 1.6). Det vurderes samlet set, at de Bilag IV-arter, der muligvis forekommer i området, ikke bliver påvirket væsentligt i anlægs- og driftsfasen. 1.5.7 KULTURARV Der forventes ingen fund af fortidsminder i anlægsområdet på havet. Anlægsarbejdet vil dog blive standset, hvis der bliver fundet spor af fortidsminder under arbejderne. På landsiden forekommer flere fund og fortidsminder nær projektet. Hertil tæller den fredede rundhøj Selleshøj, der ligger nær kystskrænten (se Figur 10). Desuden findes der fredede og bevaringsværdige bygninger. Stubmøllen i Brundby er blandt andet fredet (se Figur 10). Sammen med dens omgivelser er møllen udpeget som et såkaldt kulturmiljø, fordi de tilsammen afspejler en kulturhistorisk tidsperiode. I projektområdet forekommer desuden sten- og jorddiger af kulturhistorisk værdi. Inden anlægsarbejdet bliver området undersøgt for fortidsminder ved arkæologiske undersøgelser. Under anlægsarbejdet vil der desuden være særlig opmærksomhed på eventuelle nye fund nær eksisterende spor fra tidligere bopladser. FIGUR 10 Rundhøjen Selleshøj (til venstre) og Brundby Stubmølle (til højre billedet er taget af Realdania). En udvidelse af det eksisterende vejnet (Vejforløb 1) vil inddrage en mindre del af et dige, hvorimod der ved etablering af en ny vej (Vejforløb 2) gennembrydes syv diger. Dette vil medføre en forringelse af kulturarven med hensyn til bevaringen af sten- og jorddiger på Samsø, og det kræver en tilladelse fra Samsø Kommune. Projektets virkninger på oplevelsesværdien af kulturarven fremgår af det efterfølgende afsnit 1.5.8 om Rekreative interesser. 1.5.8 REKREATIVE INTERESSER Nær projektområdet er der et bredt udvalg af oplevelser både inden for kulturhistorie og natur. Flere personer vil kunne få gavn af disse oplevelser i fremtiden, hvis færgen fører flere besøgende til området. Projektet påvirker dog også en række af oplevelsesmulighederne. På havet kan blandt andet badevandet blive påvirket gennem spild af sediment fra gravearbejderne i anlægsfasen. Sedimentet kan føre til, at badevandet i en kortere periode kan blive lidt mindre klart. Desuden kan en gåtur langs stranden blokeres af anlægsarbejdet til færgehavnen, hvorimod en strandsti sikrer passage langs kysten i form af en sti hen over tilkørselsvejen til havnen. 01-10-01-L002 17

Lystfiskeri bliver påvirket ved, at en foretrukken lokalitet for lystfiskere bliver inddraget af projektet. Det vil dog forsat være muligt at fiske fra kyststrækningen nær færgehavnen. Lystsejlere, kajakroere og lignende vandsportsudøvere skal fremover pga. anlægsfartøjerne og færgefarten være mere opmærksomme end hidtil, når de passerer området. Denne påvirkning er dog også vurderet som begrænset. Færgehavnen kan også føre til påvirkninger på land. Bl.a. kan en lyspåvirkning af Samsø Observatorium, som ligger ca. 300 m fra færgehavnen, ikke udelukkes. Der bliver dog truffet foranstaltninger, som begrænser gener fra færgehavnens og færgens belysning om natten. Anlægsarbejdet for havnen og færgetrafikken i driftsfasen kan desuden i perioder føre til støj nær kulturhistoriske lokaliteter på land såsom rundhøjen Selleshøj. Støjen kan påvirke oplevelsen af disse steder. På samme måde som for færgehavnen kan støj fra trafikken på vejforløbene forstyrre oplevelsen af kulturhistoriske værdier som rundhøjen Selleshøj og landsbymiljøet med Stubmøllen i Brundby i tidsbegrænsede perioder under anlæg og drift. En anden påvirkning fra vejforløbene er en forstyrrelse som følge af anlægsarbejdet. Arbejdet kan forstyrre de personer, der passerer projektområdet på deres vandre-, løbe-, ride- eller cykeltur. På samme måde kan personer forstyrres, der er på deres vej til og fra et udflugtsmål. Det kunne f.eks. være besøgende til Ballen Havn og Samsø Observatorium. Samsø Marathon kan i anlægsfasen blive påvirket af anlægsarbejder på Ballenvej og Skolebakkevej, samt på strækningen gennem Brundby (Vejforløb 1). Påvirkningerne er vurderet som midlertidige og af begrænset omfang. 1.5.9 SEJLADSMÆSSIGE FORHOLD I anlægsfasen vil der være en øget skibstrafik pga. uddybningsarbejde, etablering af selve havneanlægget, levering af materialer samt transport af overskydende sediment. En begrænset stigning i risikoforholdene for et mindre antal af lystsejlere, små fragtskibe og fiskerbåde bliver dog vurderet som ubetydelig, da påvirkningen er midlertidig og lokal. Det samme gælder i driftsfasen for de trafikerede farvande mellem Samsø og Sjælland, hvor påvirkninger fra færgetrafikken med 2 4 dobbeltture (retur) på faste tidspunkter bliver anset som begrænset og forudsigelig. Simuleringer viser derudover, at det er sikkert for færgen at sejle ind og ud ad den planlagte havn. 1.5.10 TRAFIKALE FORHOLD Anlægsarbejdet øger ikke trafikken væsentligt, men blokerer i perioder nogle vejstrækninger. Beboerne langs vejene bliver sikret adgang, mens andre midlertidigt må køre en omvej. I driftsfasen vil mængden af trafik og trafikmønsteret på vejene være ændret væsentligt som følge af de biler, der kører til og fra færgen. De trafikale forhold (vejenes beskaffenhed o. lign.) vil være ændret ved, at der vil være en færgehavn med opmarch- og parkeringsarealer samt cykelsti og tilkørselsvej. Denne vil opfylde trafiksikkerheden tilfredsstillende i forhold til den nye trafik. Desuden vil de trafikale forhold være ændret gennem etablering af Vejforløb 1 eller Vejforløb 2. Vej begge vejforløb etableres der en sti for cyklister og gående frem til mindre trafikerede veje (se afsnit 1.3). Uanset valg af løsningsforslag til at forbinde biltrafikken fra færgen med det eksisterende vejnet, vil der være god plads og gode oversigtsforhold. I Vejforløb 1 vil der dog være enkelte steder med lidt trangere forhold i nærheden af bygninger. Her fjernes eksisterende bevoksning langs vejen, for at der vil være tilstrækkelig oversigt. Den østlige tilslutning af Gammelløkkevej til Nørreskiftevej og Skolebakkevejs sydlige grens tilslutning til Nørreskiftevej lukkes for gennemkørsel, hvilket vil føre til en 01-10-01-L002 18

omvej for beboere af enkelte ejendomme. Gennem udvidelsen og tilpasningen af vejnettet vil der ved Vejforløb 1 samlet set ske en forbedring af de trafikale forhold og trafiksikkerheden, så forholdene er tiltrækkelige til den øgede mængde trafik. Ved Vejforløb 2 vil Slagterivej lukkes for gennemkørsel for biler i den sydlige ende, men der etableres adgang til cyklister og gående. Trafikanter mellem Tranebjerg og Brundby samt mellem Brundby og Ballen vil fremover skulle passere et T-kryds (dvs. dreje af eller på den nye hovedvej). Dette vil påvirke den eksisterende daglige trafik på disse strækninger, idet der herved kræves særlig agtpågivenhed. Trafiksikkerheden vil dog være tilstrækkelig. 1.5.11 KLIMAFORHOLD Klimapåvirkningen er for anlægsfasen vurderet ud fra den forventede udledning af drivhusgasser (særligt CO 2 ) ved bl.a. anlæg, produktion og transport af materialer til projektet. Gravearbejdet og transporten fører i denne forbindelse til det største bidrag. Udledningen er dog vurderet som ikke væsentlig og er sammenlignelig med andre tilsvarende projekter. Fremover vil udledningen af CO 2 især stamme fra brændstoffet til færge- og vejtrafikken. Den vil i mindre grad stamme fra driften af selve havnen, hvor der bliver brugt strøm produceret på Samsø, der er selvforsynende med vindenergi. På sigt vil flere færgeafgange føre til øgede emissioner, som dog forventes at blive opvejet af den kortere sejltid. Som følge af at færgeruten bliver omlagt til Ballen Færgehavn, bliver der på sigt forventet en stigning i vejtrafikken fra færgen, sammenlignet med den nuværende Kolby Kås rute. Denne stigning betragtes dog som en lokal omfordeling af den regionale trafik (dvs. bilerne ville ellers være kørt på f.eks. Sjælland). Stigningen er derfor blevet vurderet som uden betydning for den globale klimapåvirkning. 1.5.12 BEFOLKNING OG SUNDHED Befolkningen nær projektområdet bor overvejende i landsbyerne Ballen og Brundby og i enkelte spredte bebyggelser langs vejene. Projektets største virkning på befolkningen vil være i form af støj. Støjen fra anlægsarbejdet vil ikke være sundhedsskadelig. Den vil dog kunne høres tydeligt, særligt i den periode, hvor der udføres vejarbejde tæt på boliger (mest ved udvidelse af eksisterende vej og mindre ved etablering af en ny vej). Det meste af arbejdet vil kun foregå i dagtimerne, hvor det forventes, at færrest mennesker bliver påvirket. I perioder kan der dog være uddybningsarbejde til havnen om natten. I driftsfasen vil der omkring færgeankomst og - afgang være øget støj fra færge og køretøjer. Støjen fra havneområdet vil for den nærmeste bolig være tæt på grænseværdien. Hvis det viser sig, at grænseværdien bliver overskredet, anbefales det at bygge en støjvold. Langs Vejforløb 1 vil der i driftsfasen være et forhøjet støjniveau. Særlig langs Nørreskiftevej kan der ske en stigning til over grænseværdien. Denne vurdering anbefaler derfor støjdæmpning ved enkelte boliger (jævnfør afsnit 1.6), for at sikre, at støjen ikke bliver sundhedsskadelig. Mht. Vejforløb 2 vedrører støjpåvirkningen af boliger kun få bygninger, hvor støjniveauet bliver øget marginalt i et i forvejen påvirket område. I forhold til sundhed anses dette som en ubetydelig ændring af de eksisterende forhold. En anden af projektets påvirkninger af befolkningen er inddragelse af arealer. Arealerne består dog overvejende af marker. Generelt bliver der ved etablering af Vejforløb 2 inddraget et større område ved Vejforløb 1. Ved nogle få ejendomme bliver der desuden inddraget den yderste del af matriklen. Dette kræver enten aftaler eller ekspropriation. Virkninger på befolkningen ved støv og vibrationer fra anlægsarbejdet til færgehavn og vejprojekt og fra vejtrafikken i driftsfasen er vurderet til at være ubetydelige for 01-10-01-L002 19

befolkningen og sundheden. Også en begrænset luftforurening fra anlægsarbejderne og senere færge- og vejtrafikken er vurderet til ikke at være sundhedsskadelig. Det vurderes ikke, at befolkningens størrelse eller alderssammensætning vil ændres markant, selv om den hurtigere forbindelse skaber økonomisk vækst, og evt. flere flytter til Samsø. 1.5.13 SOCIOØKONOMI Socioøkonomien nær projektområdet kan inddeles i emnerne beskæftigelse, landbrug, erhvervsfiskeri, turisme samt industri, handel og transport. Vurderingen ser hovedsagelig på om de tidligere nævnte miljøpåvirkninger har konsekvenser eller følgevirkninger for socioøkonomien (også kaldt for afledte socioøkonomiske effekter). Vurderingen indeholder således ikke en nærmere redegørelse af projektets direkte virkninger på socioøkonomien. Der er således ikke udført beregninger af et eventuelt tab i indtægtsgrundlaget for erhvervsdrivende (f.eks. ejeren af havnen) i Kolby Kås, når færgeruten flyttes til Ballen. En af de tidligere beskrevne virkninger fra anlægsarbejdet er forstyrrelse af trafikken. Forstyrrelsen kan føre til gener for enkelte lokale erhvervsdrivende, der kører forbi projektet. Indtægtsgrundlaget for landmanden kan ligeledes blive påvirket. Påvirkningen kan ske som følge af at marker bliver delt op og delvist inddraget gennem aftaler eller ekspropriation ved etablering af Vejforløb 2. Påvirkningerne kan virke generende for enkelte erhvervsdrivende, men bliver ikke vurderet til at have væsentlige negative følgevirkninger for beskæftigelsen eller brancherne landbrug, erhvervsfiskeri, turisme, industri, handel, transport og service som helhed. 1.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Som en del af projektet udføres der afværgeforanstaltninger, der minimerer eller fjerner projektets miljøpåvirkninger. Desuden bør nogle parametre blive overvåget for at sikre, at der ikke forekommer uforudsete virkninger. I det følgende bliver det beskrevet hvilke tiltag, der er planlagt for at undgå, mindske eller kompensere for negative miljøpåvirkninger. Som det fremgår af vurderingen (afsnit 2.4), forventes anlægsarbejdet dog ikke at medføre betydelige påvirkninger af miljøet hverken i anlægsfasen eller driftsfasen. Følgende afværgetiltag udføres: For at minimere påvirkningen med lys fra færgehavnen og færgen på landskabet og de visuelle forhold om natten, bliver lysstyrken tilpasset i forhold til lysbehovet på forskellige tidpunkter og steder og i forhold til retningen af belysningen (f.eks. ved afskærmende foranstaltninger opad til). Derudover vil lyset i tidsrummet 23:30 5:30 blive reduceret til det halve af belysningsniveauet om dagen. For at sikre, at kysten nord for færgehavnen ikke rykker tilbage, som følge af etablering af en sejlrende til færgehavnen, bliver de oprensede materialer fra sejlrenden fremover placeret på kyststrækningen mellem Balleshage og Ballen Havn, i stedet for at sejle dem til en klapplads. Det kræver en tilladelse fra kystdirektoratet. For at begrænse støjpåvirkningen af enkelte marsvin og sæler vil der blive anvendt såkaldte sælskræmmere (pinger og lign.), så sæler eller marsvin, der eventuelt opholder sig i eller omkring projektområdet, vil blive skræmt væk og undgår høreskader. 01-10-01-L002 20