Vindmøller ved Birkende. Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015)

Vindmøller ved Birkende Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering (Februar 2015)

Vindmøller ved Birkende Miljørapport med VVM-redegørelse og Miljøvurdering Februar 2015 Udgiver: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Redaktion, foto og layout: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Arkitekterne Jesper K. Nygaard og Mogens B. Leth samt Landskabsarkitekt Lea Jull Bagger Christensen Bidrag fra: WindPro-beregninger: Wind 1 A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Marine Observers ved Biolog Jan Durinck, Elsemarie Nielsen og Thomas W. Johansen Kort: Geodatastyrelsen VINDMØLLER VED BIRKENDE 2

INDHOLDS FORTEGNELSE FORORD... 4 IKKE-TEKNISK RESUMÉ... 5 1. INDLEDNING... 10 1.1. Projektforslag og alternativer... 10 1.2. Rapportens temaer................ 11 1.3. Rapportens opbygning... 11 1.4. Lovgivning og planlægning... 11 1.5. Hovedkonklusioner... 16 1.6. Planproceduren... 18 2. PROJEKTBESKRIVELSE... 19 2.1. Vindressourcer... 19 2.2. Anlægget... 19 2.3. Aktiviteter i anlægsfasen... 22 2.4. Aktiviteter i driftsfasen... 23 2.5. Sikkerhedsforhold... 23 2.6. Retablering af areal.... 25 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET... 26 3.1. Landskabets dannelse og form.... 26 3.2. Kulturlandskabet... 27 3.3. Kulturhistoriske interesser.... 32 3.4. Visuelle forhold... 37 3.5. Samlet vurdering af landskabelig påvirkning... 96 4. FORHOLD VED NABOER... 99 4.1. Afstand og visuelle forhold... 99 4.2. Støj... 103 4.3. Skyggekast... 108 4.4. Reflekser... 112 4.5. Samlet vurdering af naboforhold... 112 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT... 113 5.1. Luftforurening og klima... 113 5.2. Ressourcer og affald... 115 5.3. Geologi og grundvandsinteresser.... 116 5.4. Naturbeskyttelse... 117 5.5. Friluftsliv... 124 5.6. Samlet vurdering af øvrige miljømæssige forhold... 126 6. ANDRE FORHOLD... 128 6.1. Arealanvendelse... 128 6.2. Lufttrafik.... 130 6.3. Radiokæder.... 130 6.4. Ledningsoplysninger... 130 6.5. Militære anlæg.... 131 6.6. Socioøkonomiske forhold... 131 6.7. Mangler ved oplysninger og vurderinger... 131 7. SUNDHED OG OVERVÅGNING... 132 7.1. Indledning... 132 7.2. Reduktion af emissioner fra kraftværker... 132 7.3. Støjpåvirkning og sundhed... 132 7.4. Skyggekastgener og sundhed.... 134 7.5. Overvågningsprogram.... 135 REFERENCELISTE... 136 BILAG Bilag 1 - Notat om støjberegninger... 139 Bilag 2 - Støjberegning for projektforslag (udendørs opholdsareal)... 141 Bilag 3 - Støjberegning for projektforslag (lavfrekvent indendørs).... 143 Bilag 4 - Skyggekastberegning for projektforslag.... 145 Bilag 5 - Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområder.......... 148 Bilag 6 - Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområder.... 149 3 VINDMØLLER VED BIRKENDE

FORORD Wind1 A/S ønsker at opstille to stk. 2 MW-møller mellem Birkende og Marslev øst for Odense i Kerteminde Kommune. For at projektet kan gennemføres, skal Kerteminde Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport. Denne miljørapport indeholder både VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljøvurdering af planlægningen for vindmølleprojektet ved Birkende. Kerteminde Kommune vil sideløbende udsende et forslag til lokalplan for vindmølleområdet. VINDMØLLER VED BIRKENDE 4

IKKE-TEKNISK RESUMÉ Dette afsnit er et resumé af den samlede miljørapport, som indeholder VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for vindmølleprojektet og Miljøvurdering af de udarbejdede forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, som skal muliggøre opstillingen af vindmøller ved Birkende. Projektforslag Beskrivelser og vurderinger tager udgangspunkt i et projekt bestående af to 2,0 MW Vestas vindmøller med en totalhøjde på ca. 130 meter fra terræn til vingespids i topposition. Møllernes navhøjde er 80 meter over terræn, og rotorens diameter er på 100 meter. I forbindelse med projektet nedtages to ud af fire eksisterende vindmøller, som er placeret nordøst for Marslev. 0-alternativ Herudover redegøres der for et såkaldt 0-alternativ, som beskriver konsekvenserne af ikke at gennemføre projektet. Projektbeskrivelse Vindmøllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 305 meter. Der anlægges en ca. 5 meter bred tilkørselsvej til møllerne, og ved hver af møllerne etableres et permanent arbejdsareal på op til 1.250 m 2. Herudover skal der opføres to teknik-/el-kioske på op til 30 m 2 i forbindelse med mølleområdets tilslutning til elnettet. Møllerne opstilles i et område med gode vindforhold, og de to nye møller vil årligt kunne forsyne, hvad der svarer til ca. 3.375 enfamilieshuse med elektricitet i mere end 20 år. I anlægsfasen vil der være øgede aktiviteter med entreprenørmateriel og kørsel med lastbiler mv., og dette kan medføre kortvarige forstyrrelse for nabobeboelserne. I driftsfasen overvåges møllerne af computerudstyr. Ud over almindelig service på møllerne, som foregår med person- og varevogne 2-4 gange årligt, vil der kun undtagelsesvist være behov for kraner og større lastbiler ved reparation af eventuelle større defekter. Møllernes type- og projektgodkendelse samt specificerede sikkerhedsforanstaltninger sikrer overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav, og med en afstand på mere end 500 meter til beboelser og ca. 300 meter til offentlige veje, udgør møllerne ingen væsentlig sikkerhedsrisiko. Møllerne har en levetid på 20-30 år, og når driften indstilles, vil møllerne og de tilhørende anlæg blive fjernet og materialerne i videst muligt omfang blive genanvendt. De anvendte arealer vil kunne retableres til landbrugsformål. Landskab Projektområdet ligger i en større smeltevandsfloddal med fladt terræn, som breder sig i retning mod Odense Fjord, mens omgivelserne består af lettere kuperede morænelandskaber, og på større afstand er der mere komplekse landskaber med åse, dødisaflejringer eller randmoræner. Projektområdet anvendes i dag til agerbrug med større markstykker, spredte læbælter og mindre beplantninger. Sammen med det flade terræn giver det forholdsvis åbne landskab gode udsigtsmuligheder mod møllerne fra de nærmeste omgivelser, herunder Marslev/Vejruplund og Birkende henholdsvis vest og øst for mølleområdet. Nord for mølleområdet er der dog flere mindre skove, herunder Letmose Skov, som i nogen grad afskærmer udsynet til møllerne. Mod syd løber jernbanen mellem Nyborg og Odense samt Fynske Motorvej, og mod vest har landskabet ligeledes et teknisk præg med højspændingsmaster og den eksisterende møllegruppe nordøst for Marslev. Det nærmeste større byområde er Langeskov ca. 3 km mod sydøst. Der vil være mere end 5 km til Ullerslev længere mod øst samt de nærmeste dele af Odense mod vest og Munkebo mod nord. Møllerne vil ikke være synlige fra størstedelen af byområderne på grund af bebyggelse og beplantning, men møllerne kan være synlige fra lokale højdepunkter eller mere åbne arealer. Landskabelige interesser Den nærmest udpegning af sårbare landskaber ligger mod nordøst og omfatter blandt andet naturområderne omkring Urup Mose og herregården Ørnfeldt. Der er en del skove og anden beplantning i området, som sammen med afstanden er med til at begrænse møllernes visuelle påvirkning, og set fra det mere åbne landbrugslandskab omkring Ørnfeldt synes møllerne at indpasse sig i landskabsbilledet. Landskabelig påvirkning Landskabet opdeles i tre afstandszoner jf. anbefalingerne i rapporten Store vindmøller i det åbne land. Nærzonen er området indtil 4 km fra møllerne og omfatter blandt andet landsbyerne Marslev/ Vejruplund og Birkende samt de nærmeste dele af Langeskov og Rynkeby. I de tilfælde, hvor der er frit udsyn til møllerne, vil de være markante og de vil kunne være dominerende, idet de er væsentlig større end andre landskabselementer i området såsom bebyggelse og beplantning mv. I mellemzonen (4 9 km) ligger blandt andet Fraugde mod sydvest og den østligste del af 5 VINDMØLLER VED BIRKENDE

Odense samt størstedelen af Munkebo. Herfra vil møllerne være markante fra de områder, hvor de er synlige, men synligheden vil i højere grad være begrænset af beplantning og terrænforhold, og der vil være mere skalamæssig balance med øvrige landskabselementer. I fjernzonen (mere end 9 km fra anlægget) vil møllerne fortrinsvis være synlige i klart og solrigt vejr, og hvis møllerne betragtes i medlys, kan de ses fra store afstande. Møllerne vil primært være synlige fra højdedrag eller fra åbne områder, herunder dele af Kerteminde, der ligger ud til Kerteminde Fjord, og fra højdedragene mellem Kerteminde og Munkebo nord for fjorden. Eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg Udover de to resterende møller nordøst for Marslev, vil der være mere end 5 km til øvrige eksisterende eller planlagte møllegrupper. De to møller nordøst for Marslev vil være placeret med relativt stor indbyrdes afstand, og de vil derfor særligt på tættere hold kunne opfattes som to enkelte møller fremfor et samlet anlæg. Det vurderes, at de to nye møller ved Birkende generelt tydeligt fremstår som et samlet anlæg, der er adskilt fra de eksisterende møller, idet der vil være et tydeligt hierarki i størrelsen, som visuelt gør det let at adskille møllegrupperne fra hinanden. Det kan dog ikke udelukkes, at der fra enkelte punkter i landskabet nordvest for de eksisterende møller ved Marslev vil kunne forekomme et sammenfald, hvor møllerne i de to anlæg visuelt fremstår ens i størrelse, så den samlede oplevelse af møllerne i landskabet kan fremstå lidt rodet og uroligt. Der er flere højspændingsledninger i det omkringliggende landskab, og det kan derfor ikke undgås, at der fra nogle punkter i landskabet vil kunne være et visuelt samspil, hvor der ikke er et VINDMØLLER VED BIRKENDE klart hierarki mellem anlæggene, så oplevelsen af landskabet kan fremstå lidt uroligt og rodet. Derimod vurderes der ikke at være noget væsentligt visuelt samspil med antennemaster og tilsvarende markante tekniske anlæg såsom industriskorstene, der udelukkende markerer sig i højden. Harmoniforhold Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand svarende til ca. 3 gange rotordiameteren og med navhøjderne i samme vandrette plan, hvilket er i overensstemmelse med Miljøministeriets anbefalinger. Mølleanlæggets opstillingsmønster er således enkelt og let opfatteligt. Hertil kommer, at rotorens omdrejningshastighed er væsentligt langsommere end på ældre, mindre møller, og dette bidrager til at give mølleanlægget en rolig fremtræden i landskabet. Vindmøllerne har en forholdsvis stor rotor, idet harmoniforholdet mellem navhøjde og rotordiameter er på 1:1,25. På baggrund af visualiseringerne vurderes det, at forholdet mellem navhøjde og rotordiameter særligt i nærzonen i visse tilfælde kan forekomme mindre harmonisk, når større dele af tårnet er skjult af beplantning. I det flade landskab er det dog som oftest let at forestille sig møllen i sin helhed. Kulturhistorie Fortidsminder og beskyttede diger Der er ingen fredede fortidsminder i nærheden af mølleområdet, men der er registreret ikke-fredede fortidsminder i form af arkæologiske enkeltfund på de omkringliggende arealer. Det anbefales, at Østfyns Museer kontaktes inden anlægsarbejderne påbegyndes med henblik på en arkæologisk forundersøgelse med prøvegravning af berørte arealer. 6 Der er et beskyttet dige lige øst for den østligste af møllerne. Ved udgravning til møllens fundament samt etablering af arbejdsarealer og adgangsvej skal det undgås at beskadige diget. Kirker De nærmeste kirker ligger i Birkende og Marslev i en afstand af henholdsvis 1,1 km og 1,9 km fra vindmøllerne. På grund af bebyggelse og beplantning vurderes der kun i ret begrænset omfang at være udsyn til møllerne fra kirkerne, og der er ikke umiddelbart konstateret væsentlige indblik i forbindelse med kommuneplanens udpegning af kirkebeskyttelseszoner, som kan blive påvirket af møllerne. Det vurderes dog, at dele af møllevingerne vil kunne ses bag Birkende Kirke fra enkelte punkter i den østlige del af Birkende, hvor bebyggelse og beplantning ikke afskærmer udsynet til vindmøllerne. Tilsvarende vurderes det, at møllerne vil kunne ses henover bebyggelse og beplantning fra det åbne land nordvest for Marslev, men herfra er kun den øverste del af kirkens tårn synlig henover beplantningen. Der er mere end 4,5 km til de øvrige kirker i det omkringliggende landskab. På grund af afstandsforholdene samt bebyggelse og beplantning omkring kirkerne og i landskabet i øvrigt, vurderes hverken udsyn eller indblik i forhold til disse kirker at kunne blive påvirket væsentligt. Kulturmiljøer og fredede områder Beskyttelsesinteresserne i de nærmeste kulturmiljøer og fredede landskaber vurderes ikke at blive påvirket væsentligt på grund af afstanden på 2 km eller mere. Herregården Sellebjerg umiddelbart nordvest for møllerne har ligeledes kulturhistorisk interesse, men er dog ikke udpeget som kulturmiljø. Møller-

ne vil være synlige fra området omkring herregården, men fra de centrale, ældste dele er udsynet helt eller delvist afskærmet af avlsgården, der er af nyere dato, og af beplantning omkring haveanlægget. Nabobeboelser Afstandskrav Vindmølleplaceringerne overholder lovgivningens afstandskrav på 4 gange møllernes totalhøjde i forhold til de nærmeste nabobeboelser, hvilket svarer til 520 meter, idet der er godt 550 meter til nærmeste beboelse. Visuel påvirkning Den visuelle påvirkning fra møllerne vil være mest markant i forhold til de nærmeste naboer ved Odensevej mod syd på grund af afstandsforholdene og orienteringen af beboelserne og de udendørs opholdsarealer, hvorfra der vil være mere eller mindre frit udsyn mod de to møller. Tilsvarende vil gøre sig gældende i forhold til nabobeboelser mod nord, hvor der dog er noget større afstand. Set fra Birkende mod sydøst og fra Rudskov Huse mod nordvest vil de to møller kun fylde en mindre del af synsfeltet, men til gengæld vil det kunne give et mere uroligt indtryk, når rotorerne visuelt overlapper hinanden. Støj For projektforslagets vindmøller er der beregnet et samlet støjbidrag på 39,1 db(a) og 40,6 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse i det åbne land, som påvirkes mest. Her er grænseværdierne henholdsvis 42 db(a) og 44 db(a) for udendørs opholdsarealer indtil 15 meter fra beboelsen. Rudskov Huse, som ligger mellem de nye møller ved Birkende og de eksisterende møller nordøst for Marslev, udgør den nærmeste bebyggelse, der er omfattet af de skærpede støjkrav, som gælder for områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsom arealanvendelse. Her er grænseværdierne henholdsvis 37 db(a) og 39 db(a). Der er beregnet et samlet støjbidrag på 36,9 db(a) og 39,0 db(a) ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den del af området, som påvirkes mest. Den lavfrekvente støj indendørs er beregnet til 11,2 db og 13,3 db ved vindhastigheder på henholdsvis 6 og 8 meter i sekundet ved den nabobeboelse, som påvirkes mest. I den del af bebyggelsen ved Rudskov Huse, som ligger tættest på de eksisterende møller nordøst for Marslev, er der dog beregnet op til 12,2 db ved en vindhastighed på 6 meter i sekundet. Den fastsatte grænseværdi på 20 db er således overholdt. Skyggekast For projektforslagets møller er der beregnet et skyggekast på 13 timer og 51 minutter pr. år ved den nabobeboelse, som udsættes for mest skyggekast. Der er yderligere én nabobeboelse, hvor der er beregnet et skyggekast på lidt over 10 timer om året, hvilket er den anbefalede grænseværdi, mens det beregnede skyggekast er væsentligt mindre ved alle øvrige nabobeboelser. Møllerne vi få installeret teknik og software til håndtering af skyggestop, så den ene eller begge møller kan stoppes i nødvendigt omfang, og herved vil det kunne sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Reflekser Møllevingerne er overfladebehandlede så de fremstår med lavt glanstal, hvilket vurderes at reducere gener med reflekser. Øvrige miljømæssige forhold Luftforurening og klima Vindmøllerne bidrager til at øge produktionen af vedvarende energi uden udledning af blandt andet kuldioxid (CO 2 ), svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofilter (NO x ), hvilket medvirker til at reducere luftforureningen og den globale opvarmning. Eksempelvis vil projektforslagets møller kunne medføre en nettoreduktion i udledningen af CO 2 på ca. 89.858 tons over en periode på 20 år i forhold til, hvis den samme mængde strøm blev produceret på traditionel vis (en blanding af fossile og vedvarende energikilder). Ressourcer Moderne vindmøller producerer mere end 35 gange mere energi, end der anvendes til deres fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. Ved skrotning af møllerne vil stort set alle dele kunne indgå i genbrugssystemet. Jord og vand Vindmøllerne opstilles i et område med almindelige drikkevandsinteresser, og det nærmeste vandværk ligger ved Rynkeby godt 4 km mod nordøst. Herudover er der private vandindvindingsanlæg primært i forbindelse med gartneri og markvanding, hvoraf de nærmeste ligger ca. 150 meter fra møllerne. Ved uheld vil der hurtigt kunne træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforurening, og møllerne er konstrueret således, at et eventuelt oliespild vil blive opsamlet i møllen. Det planlagte mølleanlæg vurderes således til ikke at udgøre nogen risiko for områdets drikkevandsinteresser, og møllerne vil ikke påvirke eksisterende offentlige eller private vandindvindingsanlæg. 7 VINDMØLLER VED BIRKENDE

Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er EF-habitatområde nr. 97 ca. 1,6 km øst for projektområdet, men mølleprojektet vil ikke påvirke de arter eller naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget. Alle øvrige EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder ligger mere end 5 km fra projektområdet, og på grund af afstanden vurderes mølleprojektet ikke at kunne påvirke disse områder. Fugle De observerede fugle i området ved Birkende vurderes hovedsageligt at være almindeligt forekommende fuglearter, men enkelte sjældne og beskyttelseskrævende arter er registreret ved omkringliggende fuglelokaliteter, og de vil kunne forekomme i området. Danske og internationale erfaringer tyder ikke på, at vindmøller udgør en væsentlig kollisionsrisiko for fugle i et landbrugsområde, og mølleprojektet vurderes ikke at have væsentlige negative virkninger på fuglearter eller bestande, der indgår i udpegningsgrundlagene for de nærmeste EF-fuglebeskyttelsesområder. Andre dyr Pattedyr vil rimeligvis blive forstyrret af aktiviteterne i anlægsfasen, men flere undersøgelser tyder på, at dyrene ikke påvirkes væsentligt af vindmøller i drift, da de vænner sig til forstyrrelseskilden. VINDMØLLER VED BIRKENDE Habitatdirektivets bilag IV Omkring projektområdet er der registreret Dværgflagermus, Brunflagermus, Langøret flagermus, Sydflagermus, Troldflagermus og Vandflagermus. Dværgflagermus er altdominerende i området, men der er også registreret relativt mange Brunflagermus. Langt de fleste flagermus er registreret ved søbredderne, det gamle haveanlæg ved Sellebjerg, skovkanterne og langs levende hegn, hvor de største koncentrationer af insekter findes. Brunflagermus er den eneste art, der er registreret forholdsvis talrig over åben mark, og Sydflagermus er udelukkende registreret i yngleperioden. Ingen af de relativt få registrerede arter er sjældne. Vindmøller kan udgøre en risiko for flagermus, og det kan ikke udelukkes, at der kan ske lejlighedsvise tab af individer. Møllerne opstilles dog i god afstand fra de nærmeste skove og naturområder, hvor størsteparten af flagermusene er registreret. For at minimere kollisionsrisikoen anbefales det at fjerne læhegn inden for en radius af ca. 200 meter fra de planlagte møller for at sikre, at flagermus ikke ledes direkte mod vindmøllerne. Odder er formodentlig under genindvandring til Fyn, og det kan ikke udelukkes, at arten vil kunne forekomme i forbindelse med vandløbssystemerne omkring mølleområdet, men den vurderes ikke at blive påvirket af mølleprojektet. Projektet forårsager ikke tab af habitater for Markfirben eller padder, herunder Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Springfrø, Strandtudse, Grønbroget tudse og Klokkefrø, som potentielt kan forekomme i området. Beskyttede naturtyper Indenfor en afstand af 100 til 200 meter fra de planlagte vindmøller er der enkelte små vandhuller, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, og disse vil ikke blive berørt af anlægsarbejderne. Herudover er der mere end 500 meter til større arealer med beskyttet natur. Det nærmeste beskyttede vandløb ligger i skovkanten ca. 300 meter mod nordvest. I anlægsfasen vil det blive undersøgt om der er grøfter eller 8 dræn, som evt. bør blokeres for at sikre, at der ikke ved et uheld kan ledes miljøfremmede stoffer til vandløbet, som har forbindelse til Odense Fjord, der er udpeget som EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Øvrige naturinteresser Der er ingen vildtreservater i nærheden, og det nærmeste område med fredet natur ligger ved Urup Mose ca. 2,7 km øst for møllerne, hvorfra der udelukkende vil være en visuel påvirkning. Der er ingen konkret udpegede økologiske forbindelser i nærheden af mølleområdet, men skovene og søerne mod nordøst kan sammen med vandløbet Råbæk betragtes som en økologisk forbindelse. Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke spredningsmulighederne for dyr og planter væsentligt. Friluftsliv Der vurderes ikke at være væsentlige rekreative interesser i nærheden af projektområdet, og vindmøllerne vurderes i øvrigt ikke at påvirke mulighederne for friluftaktiviteter i området. Flugtskydningsbanen ved Kærby Mose udgør i henhold til kommuneplanerne et af de nærmeste rekreative friluftsanlæg, og herfra vil udsynet til møllerne blive afskærmet af støjvolden omkring skydebanen. Andre forhold Landbrugsinteresser Mølleområdet ligger indenfor et område, der er udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde. Mølleanlægget med tilhørende vejanlæg placeres under hensyntagen til den fortsatte landbrugsdrift, og de omkringliggende arealer vil fortsat kunne

drives landbrugsmæssigt. Ved vindmølledriftens ophør vil de anvendte arealer kunne tilbageføres til landbrugsdrift. Øvrige interesser i forhold til arealanvendelse Mølleprojektet vurderes ikke at påvirke interesser i forhold til skovrejsning, potentielle vådområder, byudvikling eller planer for udvidelse eller omlægning af offentlige vej. Området er dog udpeget som råstofinteresseområde, hvilket indebærer, at området på sigt kan blive udpeget som råstofgraveområde. Opstillingen af vindmøllerne vil indebære, at eventuel indvinding af råstoffer på arealerne umiddelbart omkring møllerne og de tilhørende anlæg først vil kunne finde sted, når møllerne er udtjente om 20-30 år. Afmærkning af hensyn til lufttrafik Det forventes, at vindmøllerne skal afmærkes af hensyn til lufttrafikken efter de almindeligt gældende regler med to faste, lavintensive røde lys, som placeres på nacellen (generatorhuset). Lysene vil svare til baglygterne på en bil, og denne afmærkning vurderes ikke at give væsentlige gener for de omkringboende. Andre tekniske anlæg Der foreligger ikke oplysninger om radiokædeforbindelser i nærheden af mølleområdet, og der er ingen højspændings- eller naturgasledninger i umiddelbar nærhed, som kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko i forhold til opstilling og drift af vindmøllerne. Militære anlæg Der er ikke registreret militære anlæg i nærheden af mølleområdet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektets miljøpåvirkninger vurderes ikke at have negative socioøkonomiske effekter på f.eks. turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding, land- og skovbrug eller jagt og fiskeri. Det kan ikke udelukkes, at opstilling af vindmøller vil kunne påvirke ejendomspriserne på grund af de påvirkninger, som møllerne medfører. Alle lovpligtige afstandskrav og grænseværdier for støj kan overholdes i forhold til nabobeboelser, og der vil desuden blive installeret skyggestop, så det sikres, at ingen nabobeboelser påføres skyggekast i mere end 10 timer om året. Opstilling af de nye vindmøller vil være omfattet af den gældende lov om fremme af vedvarende energi, der blandt andet fastsætter regler for anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme og for udbud af vindmølleandele for lokale borgere. 0-alternativ Dersom der ikke opstilles vindmøller i området vil ikke forekomme nogen visuel påvirkning af de landskabelige forhold i og omkring mølleområdet udover påvirkningen fra den eksisterende møllerække nordøst for Marslev, hvor alle fire møller vil blive stående. Der vil kun i mindre væsentlig grad ske en påvirkning med støj og skyggekast fra de eksisterende vindmøller i forhold til beboelser i området ved Birkende. Til gengæld opnås ingen reduktion i udledningen af blandt andet CO 2, SO 2 og NO x. Sundhed og overvågning Vindmøllernes bidrag til at reducere udledningen af forurenende stoffer fra kraftværkerne vil være til gavn for befolkningens sundhed. Kraftværkernes udledning af CO 2 medfører globale klimaforandringer på grund af drivhuseffekten, mens luftforureningen med SO 2, NO x og partikler mv. har lokale og regionale skadevirkninger på menneskers sundhed. Ved at reducere udledningen af forurenende stoffer bidrager vindmøllerne således til at begrænse skadevirkninger som følge af luftforureningen. Støjpåvirkningen fra projektforslagets vindmøller overholder de gældende lovkrav, og tilsvarende kan de vejledende danske regler for skyggekast fra vindmøller overholdes ved alle nabobeboelser forudsat der installeres teknik og software til håndtering af skyggestop for at sikre, at ingen nabobeboelser bliver belastet med mere end 10 timers skyggekast pr. år. Efter opstilling af vindmøllerne vil der blive ført tilsyn efter de almindelige tilsynsregler i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, og skyggekast vil indgå i overvågningsprogrammet med henblik på fastsættelse af de konkrete behov for skyggestop. Herudover forventes der ikke at være behov for overvågning af miljøpåvirkningerne. Den videre procedure Efter at offentligheden har haft mulighed for at kommentere indholdet af miljørapporten med VVM-redegørelse og miljøvurdering, vil denne blive suppleret med en sammenfattende redegørelse i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for mølleområdet. 9 VINDMØLLER VED BIRKENDE

1. INDLEDNING 1.1. Projektforslag og alternativer Baggrund Wind1 A/S har ansøgt om tilladelse til at opstille vindmøller ved Birkende i Kerteminde Kommune. Projektet omfatter to møller, hver på 2,0 MW, med en totalhøjde på ca. 130 meter fra terræn til vingespids i topstilling. Dermed er projektet over de generelle grænser, som automatisk udløser VVM-pligt. Området ligger i den sydlige del af Kerteminde Kommune i et område grænsende op til Odense Kommune. 5 km Figur 1.1. Mølleområdets beliggenhed. VINDMØLLER VED BIRKENDE I henhold til Kerteminde Kommuneplan 2013 vil kommunen fremme udbygningen af energiproduktionen fra vedvarende energikilder, heriblandt vindmøller. I februar 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget at igangsætte udarbejdelsen af en temaplan for udpegning af vindmølleområder, og i april 2012 blev der offentliggjort et idéoplæg til en temaplan for større vindmøller. Heri præsenteredes blandt andet forslag til fire nye potentielle vindmølleområder, heriblandt området ved Birkende. Idéoplægget er en del af forarbejdet til denne miljørapport for vindmøllerne ved Birkende, men området er ikke udpeget som mølleområde i kommuneplanen, idet der ikke heri indgår udpegning af nye vindmølleområder. I ideoplægget var det angivet, at det forventedes, at der kunne opstilles op til tre vindmøller på 125 meter, men det har efterfølgende vist sig, at det i praksis kun vil være muligt at opstille to møller pga. de 1 km Figur 1.2. Møllernes placering. 10 skærpede støjkrav, der gælder ved de nærmeste områder med støjfølsom arealanvendelse. Den 11. marts 2014 besluttede Miljø- og Teknikudvalget at igangsætte udarbejdelsen af en VVM-redegørelse, et kommuneplantillæg og en lokalplan for det ansøgte projekt med to vindmøller. I den forbindelse blev der afholdt en offentlig høring i perioden fra den 26. marts til den 23. april 2014 med offentliggørelse af et idéoplæg med en beskrivelse af det ansøgte projektforslag med to vindmøller. Der blev desuden gennemført en høring af berørte myndigheder og afholdt et indledende borgermøde i Munkebo Kulturhus den 25. marts 2014. Der vurderes ikke, at være rimelige, realistiske alternativer, udover det lovbefalede 0-alternativ, som skal belyses i miljørapporten. Projektforslag Projektforslaget omfatter to stk. Vestas 2 MWmøller med en rotordiameter på 100 meter og en navhøjde på ca. 80 meter over terræn. Dermed vil totalhøjden fra terræn til vingespids i topstilling være ca. 130 meter. Møllerne opstilles med en indbyrdes afstand på ca. 305 meter. I forbindelse med projektet nedtages to af de fire eksisterende møller nordøst for Marslev. 0-alternativ Konsekvenserne af ikke at gennemføre dette vindmølleprojekt beskrives som et 0-alternativ. De nye vindmøller bliver ikke rejst, og de to eksisterende møller nord for Marslev bliver ikke nedtaget. Der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Birkende, og der vil ikke ske yderligere fortrængning af bl.a. CO 2.

1.2. Rapportens temaer Denne miljørapport identificerer og undersøger de problemstillinger, som må forventes forbundet med et projekt for opstilling af vindmøller, samt den ventede påvirkning af det omgivende miljø. Først og fremmest beskrives genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende lovgivning, påvirker møllerne naboerne i et vist omfang. Det gælder især støjog skyggekastgener. Dernæst redegøres for mølleprojektets visuelle og landskabelige konsekvenser - både i nærområdet og længere væk. Der redegøres for samspillet med andre vindmøller og øvrige tekniske anlæg samt påvirkningen af kulturhistoriske interesser, herunder forholdet til de nærmeste kirker. Desuden vurderes påvirkningen af områdets naturbeskyttelsesinteresser. Endelig beskrives mølleprojektets positive sider. Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret på kraftværker, hvilket medfører miljøfordele såvel lokalt som globalt. 1.3. Rapportens opbygning Rapporten indledes med et ikke-teknisk resumé og indeholder 7 kapitler - en VVM-redegørelse (afsnit 1-6) samt et kapitel vedrørende emner, som skal indgå i miljøvurderingen, og som ikke er inkluderet i VVM-redegørelsen (kapitel 7). Det første kapitel beskriver kort mølleprojektet, lovgivning og planlægning på området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet kapitel giver en detaljeret beskrivelse af projektet. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente og tages ned. Det tredje kapitel omhandler arkæologiske, kulturhistoriske og landskabelige forhold, herunder den visuelle påvirkning af omgivelserne, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Der gengives en række visualiseringer af vindmøllerne set fra nærmere udvalgte punkter i det omkringliggende landskab. Det fjerde kapitel beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger, og påvirkningen af de nærmeste naboers boliger og udendørs opholdsarealer vurderes. Det femte kapitel beskriver mølleprojektets påvirkning af natur- og miljøforhold i øvrigt, herunder luft, vand, jord og biologi. Det sjette kapitel omhandler projektets forhold til andre emner, såsom arealanvendelse, lufttrafik og en række andre hovedsageligt tekniske aspekter samt socioøkonomiske forhold. Det syvende kapitel indeholder beskrivelse af projektets mulige påvirkning af menneskers sundhed, og redegør for hvordan man kan kvalitetssikre projektet i et overvågningsprogram, så det også i de følgende år vil overholde gældende love og regler. Sidst i rapporten findes referencer og bilag i form af støj- og skyggekastberegninger samt udpegningsgrundlag for de nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder. 1.4. Lovgivning og planlægning I dette afsnit redegøres for relevant planlægning for området samt relevant lovgivning for det konkrete projekt. Kommuneplanen Vindmølleområder I Kerteminde Kommuneplan 2013 er der fastsat en vision om, at mængden af energi fra vindmøller øges i kommunen, og en målsætning om at udarbejde en overordnet plan for mulige placeringer af nye områder til vindmøller i kommunen. Kommuneplan 2013 fastsætter desuden generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller. I 'Idéoplæg til temaplan for større vindmøller' fra april 2012 indgår forslag til fire fremtidige vindmølleområder, herunder området vest for Birkende. For at virkeliggøre projektet skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, som udlægger området som vindmølleområde og fastsætter kommuneplanrammer for det konkrete vindmølleanlæg, herunder retningslinjer for møllernes antal, størrelse og placering. Rammeområdets afgrænsning fastlægges svarende til det nødvendige arealforbrug inklusiv arealer med vingeoverslag og adgangsveje. Samtidigt med offentliggørelse af kommuneplantillægget for vindmølleområdet ved Birkende offentliggøres en lokalplan for området, hvor mere detaljerede forhold vedrørende områdets udnyttelse bliver fastlagt. Planloven Vurdering af virkninger på miljøet Planlægning for vindmøller sker med udgangspunkt i Planloven (LBK nr. 587 af 27/05/2013), 11 VINDMØLLER VED BIRKENDE