Saqsnr: acjsnr: Matr.nr: < } / 0 ar 0^5.
By- og Miljøforvaltningen Byggesagsafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon:.39 57 5910 E-mail: byggesag@gladsaxe.dk Niels Christophersen Rolighedsvej 23 B 3500 Værløse 21. maj 2008 " /*<*-, V M Svar på henvendelse om forhold i naturbeskyttelseslovens 3 i relation til ejendommen Skovsøen 48. Gladsaxe kommune har den 08.04.2008, i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag for ejendommen, modtaget en skrivelse fra dig, hvori du fremsender en række bemærkninger i relation til naturbeskyttelseslovens 3 i forbindelse med terrænregulering gennemført i årene 2003 til 2004 på ejendommen matr. nr. 10ar, Bagsværd. Det fremgår blandt andet, at du er af den opfattelse, at en tidligere kanal er blevet opfyldt i strid med naturbeskyttelsesloven, idet du finder at kanalen var en del af den eksisterende sø... J± Du spørger til en tidligere meddelt tilladelse til terrænregulering i relation til kanalopfyldningen, og du er af den opfattelse, at det har haft indflydelse på søerne på naboejendommene. Endelig henviser du til habitatdirektiv artikel 12 litra d om forbud mod forringelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder, idet du på dette grundlag mener at kanalen "skarre- -.. etableres. ^T^\> \w v. Det er Gladsaxe Kommunes opfattelse, at du i skrivelsen af 08.04.2008 ikke fremkommer, med nye oplysninger i relation til ovenstående. For svar på henvendelsen, vedrørende brud på Naturbeskyttelsesloven henvises der derfor til vedlagte skrivelser, dateret henholdsvis 21.05.2003 til Danmarks Naturfredningsforening samt 06.12.2004% Gladsaxe Kommune, fra Københavns Amt der på daværende tidspunkt var tilsynsmyndighed: Det'fremgår heraf, at Københavns Amt, ved en besigtigelse 19.05.2003 ikke har kqnståtéy^vfbf io]d rstiid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. V :, : /^N{>^^;l' v (0 ^ Sagsbehandleren fra det tidligere Københavns Amt har telefonisk29'. y p^.20p8bekræftet overfor Gladsaxe Kommune, at besigtigelsen 19.05.2003 blandt åndet haycle til formål, at N vurdere hvorvidt der var sket brud på naturbeskyttelsesloven i relation tit, kanalen og ikke udelukkende søbredden. Hans vurdering var, at kanalen ikke var omfattet af naturbeskyttelsesloven... \ '\ J. rir. Forespørgsler Sag:B2005/0057p.00.7
Angående habitatdirektivet kan det oplyses, at der på daværende tidspunkt ikke var kendskab til forekomsten af Stor Våndsalamander som optræder på listen over dyrearter i habitatdirektivets bilag IV. Det er først konstateret i forbindelse med en nylig gennemgang af søer i Gladsaxe Kommune. Forekomsten betyder, at der fremtidigt gennemføres tiltag, i form af byggelinjer, for at beskytte yngle- og rastesteder i det pågældende lokalområde. Omfanget af disse fastlægges på baggrund af specifikke faglige anbefalinger. Vedrørende terrænreguleringen er der 26.08.2004 meddelt tilladelse til en mindre jordregulering på baggrund af eksisterende og fremtidige koteplaner for et mindre område inde på grunden, kopi med bilag vedlægges til orientering. Det omtalte notat af 27.02.2008, er efterfølgende blevet redigeret. Da der er tale om et internt arbejdsnotat har Gladsaxe Kommune ingen yderligere kommentarer til dets indhold. Gladsaxe Kommune forudsætter at du underretter øvrige parter som skrivelse af 08.04.2008 er sendt på vegne af, om kommunens svar. Erik Scheldon J. nr. Forespørgsler Sag: B2005/00570 007 2
Teknik- og miljøforvaltningen Rosenkæret 39,2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 00. Fax: 39 66 33 95. E-post byggesag@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk råshéé B T H I j ISfiLlrøi BBBBBBI ^&lafgmr Landinspektørerne - Skelstedet GLADSAXE Skelstedet 2 B KOMMUNE 2950 Vedbæk 26.08.2004 Tilladelse til jordregulering, Skovsøen 48. Ved breve af 13.07.2004 og 02.08.2004 fremsender de koteplan på eksisterende og påtænkt fremtidigt terræn, idet De på vegne ejeren ansøger om tilladelse til udførelse af jordregulering i overensstemmelse hermed. I bebyggede områder kan kommunalbestyrelsen påbyde ændring af en foretagen regulering af en grunds naturlige terræn ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, såfremt terrænreguleringen efter kommunalbestyrelsens skøn er til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde, jævnfør byggelovens 13. Det er herfra vurderet, at der på det fremsendte grundlag ikke er noget til hinder for den ønskede jordregulering, hvorfor der skal meddeles tilladelse hertil i henhold til byggeloven. Tilladeisen kan dog ikke udnyttesfør der er indhentet tilladelse.fra til det ansøgte miljømyndigheden i henhold til jordforureningslbven. Ved henvendelse hertil bedes sagsnr. B2004/0492 oplyst. Sagen er behandlet af Christian Eifer, telefon 39 57 59 10..1 nr n? nn c\nnm
areskov By, Værløse cr N
Bodil Due Bodil.due@dngladsaxe.dk s KØBENHAVNS AMT TEKNISK FORVALTNINCLY^ Q Natur og miljøafdelingen IxV-f til orientering Stationsparken 27 2600 Glostrup Hf. 4322 2222 Fax 4322 2866 www.kbhamt.dk Dato: 2 TMAJ-2003 " Sagsnr.: 9852509-3. Arkiv: 8-70-52-5/159 Sagsbeh.: Ole Nørgaard Direkte tlf.: 43222774 e-mail: olenor@tfjcbhamt.dk I Matr. nr. loar Bagsværd By, Bagsværd, Gladsaxe Kommune. De har den 19. maj 2003 oplyst at der sker opfyldning i sø på ovennævnte ejendom. Københavns Amt har ved en besigtigelse den 19. maj 2003 ikke konstateret forhold i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Gladsaxe Kommune har telefonisk oplyst den 20. maj 2003, at der kommunen bekendt ikke er sket opfyldning i søen. Såfremt De fortsat mener, at der ; er sket opfyldning af søen, bedes De nærmere præcisere det pågældende sted. Med venlig hilsen Ole Nørgaard Gladsaxe Kommune 3 MODTAGET GLADSAXE KOMMUNE 2 2 MAJ 2003 SAGSNR. DOK.NR. OO? SAGSBHDL' U KLNR.
Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg &\\ il f't tvd) ij >4yr KØBENHAVNS AMT TEKNISK FORVALTNING Varør øg miljøafdelingen Stationsparkai 27 2600 Glostrup Tlf. 43 22 22 22 Fax 43 22 28 66 www.kbhamt.dk Dato: 06.12.2004 Sagsnr.: 9866025-2 Arkiv: 8-70-51-3/159 Sagsbeh.: Ole Nørgaard Direkte tlf.:4322 2774 e-mail: olenor@tf.kbhamt.dk Deres j.nn/rcf.: B2004/0872 Klage over ændring af terrænet på matrjir. loar Bagsværd By, Bagsværd, Gladsaxe Kommune (Skovsøen 48) Gladsaxe Kommune har den 2. december 2004 fremsendt en klagefraejeren af matr.nr. Ibx Hareskov By,. Værløse, Værløse Kommune (Rolighedsvej 35) over terrænændringer på matr.nr. 1 Oar Bagsværd By, Bagsværd. Detfremgåraf klagen, at klageren mener, at den skete terrænregulering påvirker tilstanden på søen på matr.nr. Ibx Hareskov By, Værløse med lavere vandstand til følge. De to ejendomme har ca. 8-9 m sammenfaldende skel, og der er søer på begge ejendomme forbundet med et tørt lavtliggende areal, beliggende på matr.nr. loar Bagsværd By i dennes nordlige del. K* Den skete terrænregulering er udfra det tilsendte materiale sket udenfor det tørlagte lavtliggende areal. J. Da detfremgåraf Værløse Kommunes beskrivelser af "Vådområder i Værløse Kommune" Sø nr. 89, at der ikke er kendskab til rørlagte afløb eller tilløb, har Københavns Amt ingen holdepunkter for at antage, at den skete opfyldning på matr.nr. loar Bagsværd By har påvirket tilstanden af søen på matr.nr. Ibx Hareskov By. Det er således fortsat Københavns Amts opfattelse, at der ved den skete terrænregulering ikke er sket en overtrædelse af bestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttede naturområder. Med venlig hilsen ni/» Vnmo.,«! MODTAGET 1 GLADSAXE KOMMUNE! 0 6 0 EC. 2004 i SAGSNR. i ^ -r-ok.np. O-O 9!
y By- og Miljøforvaltningen Byplanafdelingen Rosenkæret 39,2860 Søborg Telefon: E-mail: Niels Christophersen L i L Rolighedsvej 23B W> et**** 3500 Værløse,... _ nno 14. april 2008 Vedr.: Svar på henvendelse om forhold i Naturbeskyttelseslovens 3 i relation til ejendommen Skovsøen 48 Gladsaxe kommune har den 08.04.2008, i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag for ejendommen, modtaget en skrivelse fra dig, hvori du fremsender en række bemærkninger i relation til naturbeskyttelseslovens 3 i forbindelse med terrænregulering gennemført i årene 2003 til 2004 på ejendommen matr. nr. 10ar, Bagsværd. Det fremgår blandt andet, at du er af den opfattelse, at en tidligere kanal er blevet opfyldt i strid med naturbeskyttelsesloven, idet du finder at kanalen var en del af den eksisterende sø. Du spørger til en tidligere meddelt tilladelse til terrænregulering i relation til kanalopfyldningen, og du er af den opfattelse, at det har haft indflydelse på søerne på naboejendommene. Endelig henviser du til habitatdirektiv artikel 12 litra d om forbud mod forringelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder, idet du på dette grundlag mener at kanalen skal reetableres. Det er Gladsaxe Kommunes opfattelse, at du i skrivelsen af 08.04.2008 ikke fremkommer med nye oplysninger i relation til ovenstående. For svar på henvendelsen vedrørende brud på Naturbeskyttelsesloven henvises der derfor til vedlagte skrivelser, dateret henholdsvis 21.05.2003 til Danmarks Naturfredningsforening samt 06.12.2004 til Gladsaxe Kommune, fra Københavns Amt der på daværende tidspunkt var tilsynsmyndighed. Det fremgår heraf, at Københavns Amt, ved en besigtigelse 19.05.2003 ikke har konstateret forhold i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Sagsbehandleren fra det tidligere Københavns Amt har telefonisk 29.04.2008 bekræftet overfor Gladsaxe Kommune, at besigtigelsen 19.05.2003 blandt andet havde til formål, at vurdere hvorvidt der var sket brud på naturbeskyttelsesloven i relation til kanalen og ikke udelukkende søbredden. Hans vurdering var, at kanalen ikke var omfattet af naturbeskyttelsesloven. Angående habitatdirektivet kan det oplyses, at der på daværende tidspunkt ikke var kendskab til forekomsten af Stor Vandsalamander som optræder på listen over dyrearter i habitatdirektivets bilag IV. Det er først konstateret i forbindelse med en nylig gennemgang af søer i Gladsaxe Kommune. Forekomsten betyder, at der fremtidigt gennemføres tiltag, i form af byggelinjer, for at beskytte yngle- og rastesteder i det pågældende lokalområde. Omfanget af disse fastlægges på baggrund af specifikke faglige anbefalinger. Vedrørende terrænreguleringen er der 26.08.2004 meddelt tilladelse til en mindre jordregulering på baggrund af eksisterende og fremtidige koteplaner for et mindre område inde på grunden, kopi med bilag vedlægges til orientering. r tyvtsp. ^HllfiZ J.nr. 00.01 00K02 llx^% C/fø^Thl) ' I l Sag: 2008/02680 006 / J> ^ " I
Det omtalte notat af 27.02.2008, er efterfølgende blevet redigeret. Da der er tale om et internt arbejdsnotat har Gladsaxe Kommune ingen yderligere kommentarer til dets indhold. Gladsaxe Kommune forudsætter at du underretter øvrige parter som skrivelse af 08.04.2008 er sendt på vegne af, om kommunens svar. Med venlig hilsen J.nr. 00.01.00K02 2 Sag: 2008/02680 006
t. aget i ZQdi ' ~ Gladsaxe Kommune Niels Christophersen By- og Miljøforvaltningen Rolighedsvej 23B Byplanafdelingen 3500 Værløse Line Betak Olsen Tlf. 44980455 Nich02@frederiksberg.dk 8. april 2008 Vedr. j.nr. 01.02.05P16 sag 2008/00513011, Skovsøen 48 Line Betak Olsen har udarbejdet et notat dateret d. 27.2.08 vedr. undertegnedes mail til økonomiudvalget dateret d. 24.2.08. Undertegnede fastholder stadigvæk, at der er sket et brud på gældende lovgivning på området vedr.* matrikel nr. loar Bagsværd, da kanalen mellem de to søer er blevet fyldt op. Det drejer sig om naturbeskyttelsesloven 3, som henviser til at man ikke må ændre søens tilstand, og ^ endvidere kan der ligeledes stilles spørgsniåjstegn.ved om Habitatsdirektivet er overholdt i forbindelse med opfyldningen af kanalen og terrænreguleringen af vådområdet på loar. Se venligst vedhæftede artikel. Denne er også sendt til Furesø Kommune. Klagen fastholdes ud fra følgende begrundelser: Kanalen er at betragte som en del af søen, og den må ikke ændres jf. Naturbeskyttelsesloven 3. Med hensyn til kanalen kan det oplyses, at den kan ses på kort.arealinfo.dk - Bag g rund skort - Topografiskkort. Her kan også ses luftfoto af området, der viser, hvor kanalen er gået ind fra søen. Kanalen var af en sådan størrelse, at der var anlagt en hvælvet bro over kanalen med rækværk. Endvidere ser det ud til, at der er sket en mindre opfyldning visse steder langs søbredden, så kanten til søen er blevet helt lige. Så vidt undertegnede kan konkludere ud fra notatet af 27.2.08 har der ikke været givet tilladelse til opfyldning af kanalen fra Gladsaxe Kommune eller Københavns Amt side. Der er ifølge notatet fra Lise Betak Olsen af 27.2.08 givet en tilladelse fra Gladsaxe Kommune til terrænregulering på loar Skovsøen 48 d. 26.8.04.
Den omtalte terrænregulering er påbegyndt i efteråret 2003 og fortsat et helt år frem. Hvad er grunden til at Gladsaxe Kommune først giver en tilladelse efter at terrænreguleringen er foretaget? Der har været foretaget besigtigelser af grunden af Gladsaxe Kommune og Københavns Amt i foråret 2004 efter at terrænreguleringen er foretaget og ikke inden arbejdet er påbegyndt. Det er sket i forbindelse med en henvendelse fra undertegnede den 25.5. 2004.1 den henvendelse forespørger undertegnede Gladsaxe Kommune vedr. den tilkørte jord og effekten af dette på undertegnedes sø. Undertegnede har modtaget et svar den. 4.6.08, fra Gladsaxe Kommune, hvor man oplyser, at jorden er ren, og det ingen effekt har på undertegnedes sø og bygherre skal overholde Byggelovens 13. I samme svar har Københavns Amt kun forholdt sig til søbredden, hvor der ikke er overtrådt gældende lovgivning. Ud fra notatet af 27.2.08 er det interessante Københavns Amts svar til Rolighedsvej 35. Pga...."at der ikke er kendskab til rørlagte afløb eller tilløb, er der ingen holdepunkter for at antage..." Det kan kun tolkes som, at havde der været kendskab, som var der også en sag. Det må gøres gældende i denne sag. Denne kraftige terrænregulering en meter ind til lbx og loaq, der er foretaget på loar har skabt store problemer på de tilstødende naboejendommes grunde i form af meget højere vandstand i søerne og ubrugelige grunde/haver inklusiv Ih end tidligere. Sidste sommer stod vandet 40 cm over grundniveau. Det ville have betydet, at den nederste del af loar ville have stået under vand. Endvidere sker der en langt kraftigere udsving i vandstanden i søerne end tidligere. Det er interessant, at nederste del af grunden på Skovsøen 20 nu betragtes som et vådområde fra Gladsaxe Kommunes side. Vedr. Habitatdirektivet "Artikel 12, litra d indeholder således et direkte forbud mod "forringelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder" for de dyre- og plantearter som er nævnt i Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. De arter som oftest vil være relevante i Danmark er fx de fleste danske flagermusearter, samt i særlig grad paddearterne stor vandsalamander og spidssnudet frø, som er udbredte i store dele af landet." Her har man helt klart forringet yngle og rasteområder med terrænreguleringen. Afslutningsvis må jeg anføre følgende fejl i notatet der rod i matrikel nr. Det er ikke lbx, som klager men måske lbz eller Ih. Det er Skovsøen 20, som har henvendt sig til kommunen om, at de to søer har været forbundet gennem et vådområde på loar. På ovenstående baggrund skal bygherre genetablere kanalen mellem de to søer og tilbageføre '/ terrænreguleringen på den nederste del af grunden til det oprindelige niveau. }
Med venlig hilsen På vegne af de 12 underskrivere Niels Christophersen
Habitatdirektivets regler om artsbeskyttelse med speciel fokus på frøer og salamandre. Forfattere: John Frisenvængé, Søren Blaabjerg, Eigil Worm og Martin Hesselsøe SB er udbygningschef i Farum kommune (sbl@farum.dk). EW er advokat med speciale i bl.a. kommunal planlægning og naturbeskyttelse hos advokatfirmaet Westergaard & Alstrøm, København (ew@walaw.dk/www.walaw.dk). JF og MH er fra firmaet AMPHI Consult - biologisk rådgivning og planlægning (amphi@amphi-plan.dk/www.amphiplan.dk). Beskrivelse af Habitatdirektivet Habitatdirektivet (92/43) omhandler beskyttelse af levesteder for udvalgte dyr og planter i EU. Direktivet blev vedtaget i EF i 1992, og implementeringen af direktivet er fortsat i fuld gang i Danmark. Et af det væsentligste resultater af direktivet er den nationale udpegning af en række såkaldte "Habitatområder" områder fordelt over hele landet. Sammen med "fuglebeskyttelsesområder", og "Ramsar områder" udgør habitatområderne de såkaldte Natura 2000 områder for international naturbeskyttelse i Danmark (se fx Skov- og Naturstyrelses hjemmeside www.sns.dk). I disse områder skal beskyttelsen af udvalgte særlige naturtyper samt levesteder for bestemte arter af dyr og planter prioriteres højt. Yderligere vil den offentligt finansierede indsats til beskyttelse og overvågning af dyr og planter i fremtiden sandsynligvis blive koncentreret i Natura 2000 områderne. Habitatdirektivet direktivet anviser nøje hvilke hensyn der skal tages til naturen indenfor habitatområderne. Det vil ofte være meget vanskeligt at gennemføre større anlægsprojekter indenfor de udpegede habitatområder. Ud over bestemmelser som vedrører de udpegede habitatområder, indeholder Habitatdirektivet nogle få bestemmelser af generel karakter, som har betydning overalt i EU, hvor visse arter af dyr og planter forekommer (også udenfor de internationale naturbeskyttelsesområder). Disse bestemmelser er især fastlagt i direktivets artikel 12.1 det følgende beskæftiger denne artikel sig udelukkende med de generelle bestemmelser i artikel 12, som har betydning overalt i Danmark. Habitatdirektivets artikel 12 Artikel 12 i Habitatdirektivet indeholder en række meget generelle bestemmelser om en - streng - beskyttelse af bestemte dyre- og plantearter samt deres levesteder. De bestemmelser, som angår artsbeskyttelsen, er indarbejdet i den seneste revision af fredningsbekendtgørelsen, der bl.a. regulerer retten til indsamling af dyr (fx haletudser) i naturen. Ingen af de dyre- og plantearter som er omfattet af beskyttelsen er normalt efterstræbt i Danmark, så direktivets betydning er derfor koncentreret omkring beskyttelse af levesteder for arterne. Artikel 12, litra d indeholder således et direkte forbud mod "forringelse eller www amphi-plan.dk 1
ødelæggelse af yngle- og rasteområder" for de dyre- og plantearter som er nævnt i Habitatdirektivets bilag IVa og IVb. De arter som oftest vil være relevante i Danmark er fx de fleste danske flagermusearter, samt i særlig grad paddearterne stor vandsalamander og spidssnudet frø, som er udbredte i store dele af landet. Udover disse arter omfatter listen en række mere specielle arter som ikke er vidt udbredte i Danmark, men som kan forekomme talrigt i dele af landet. Antallet af plantearter beskyttet af direktivet er meget begrænset, og alle de relevante arter er sjældne i det meste af landet (se boks 1). Reglerne i Habitatdirektivets art. 12,1d, om beskyttelse af yngle- og rasteområder er ikke fuldt ud implementeret i dansk ret. Det er derfor vanskeligt for en kommune at vurdere betydningen af disse regler i forbindelse med nye bygge-og.anlægsprojekter med tilhørende lokalplanlægning. Det er således af væsentlig betydning, at der nu er fremkommet en praksis fra Naturklagenævnet, som kan tjene som vejledning for kommunernes opgaver og forpligtelser i denne forbindelse. Praksis om artikel 12 Naturklagenævnet har i nogle aktuelle sager haft lejlighed til at tage stilling til en række af de spørgsmål, som viser sig i praksis for kommunerne i forbindelse med Habitatdirektivets art. 12. Naturklagenævnet har foretaget en sammenfatning af sin praksis i NKO 296 fra december 2003. En række af de levesteder, der beskyttes efter bestemmelsen, vil samtidig være beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3. Dette betyder på den ene side, at det ikke vil være muligt at dispensere fra disse bestemmelser, hvis dette kan føre til en forringelse eller ødelæggelse af "yngle- eller rasteområder", og dispensationsmulighederne vil derfor være stærkt begrænsede i disse sager. På den anden side antager Naturklagenævnet også, at den beskyttelse, som Naturbeskyttelseslovens 3 yder, i øvrigt er tilstrækkelig for en række af disse arter, således at det ikke - for så vidt angår de områder, der er beskyttede efter Naturbeskyttelseslovens 3 - er nødvendigt med yderligere bestemmelser, f.eks. i lokalplaner. Kommunerne vil derfor især skulle interessere sig for de yngle- og rasteområder, der ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det er her af særlig betydning, at Naturklagenævnet nu har slået fast, at bestemmelserne i Habitatdirektivet må tillægges direkte virkning i Danmark, selv om der ikke er fastsat særlige regler om udmøntningen af bestemmelserne i dansk ret. Dette betyder, at offentlige myndigheder - herunder kommunerne - direkte skal overholde direktivets bestemmelser og derfor skal tage hensyn hertil, bl.a. i forbindelse med den kommunale planlægning, men også ved udøvelse af andre beføjelser, myndighederne har i anden lovgivning. Forpligtelsen vil måske også kunne gælde for en kommune som grundejer. Naturklagenævnet ikke har udtalt sig herom. www.amphi-ptan dk 2
Det ligger endvidere klart efter praksis, at en kommune i medfør af officialprincippet har en forpligtelse til at undersøge, om der er beskyttede arter, og hvad forekomsten af beskyttede arter betyder for udformningen af lokalplan, for at direktivet kan være overholdt. Hvor kommunerne har indhentet fagbiologisk bistand har Naturklagenævnet udtalt, at man ikke har fundet grundlag for at underkende udtalelserne fra disse. Det er således stærkt tilrådeligt og normalt praktisk nødvendigt, at kommunerne i disse sager sikrer sig fagkyndig bistand. Når der gennemføres en lokalplan, kan det meget vel være, at realiseringen af lokalplanens projekter vil have virkninger også uden for lokalplanområdet i forhold til de beskyttede arter. I så fald har kommunen også en forpligtelse til at foretage de fornødne undersøgelser uden for lokalplanområdet og også til at sikre, at direktivet bliver overholdt. Det er dog accepteret i praksis, at det var tilstrækkeligt, at kommunen havde erklæret, at den ville foretage sådanne undersøgelser inden realisering af lokalplanen, og at den også ville foretage det fornødne ud fra disse undersøgelser for at overholde direktivet i et tilstrækkeligt omfang uden for lokalplanens område. Et særligt punkt har været, om det særskilte forbud i direktivet mod forsætlige drab må anses for overtrådt, hvis man kunne forudse en øget trafikdødelighed for de beskyttede arter. Naturklagenævnet har imidlertid udtalt, at risikoen for en øget trafikdødelighed ikke i sig selv kan anses for at være en overtrædelse af forbudet mod forsætligt drab. Naturklagenævnet har i øvrigt givet udtryk for, at man ved bedømmelsen af kommunernes dispositioner også må hense til reglerne om proportionalitet og væsentlighed, og at der endvidere må være plads til et rimeligt skøn, også under hensyn til, at der ikke er sket en direkte implementering af reglerne. Disse betragtninger fører til, at hvor kommunerne i øvrigt har foretaget en fagbiologisk fornuftig behandling af sagen, vil man også kunne forvente, at kommunernes dispositioner opretholdes, selv om der klages. Det kan yderligere ses af klagesagerne, at overholdelsen af Habitatdirektivet klart er et retligt spørgsmål, som vil kunne påklages, og som vil blive undergivet en ret detaljeret vurdering af Naturklagenævnet, hvilket også må ses i lyset af, at direktivet udtaler, at der skal gælde en streng beskyttelsesordning for disse arter på de pågældende punkter. Der er derfor - også ud fra praksis - al mulig grund til, at kommunerne er omhyggelige med at foretage de fornødne undersøgelser og tilpasninger i forhold til Habitatdirektivet for at undgå klagesager og en eventuel underkendelse af planlægningen. Hvornår er Habitatdirektivet overholdt? Et særligt væsentligt spørgsmål, som der er taget stilling til i praksis, er, hvornår Habitatdirektivets krav om ikke at "forringe eller ødelægge yngle- eller rasteområder" kan anses for overholdt. Disse begreber giver således anledning til en række tvivlsspørgsmål i fortolkningen. Det vil ofte være lettere at fastlægge, hvad der er ynglesteder, men det kan stadigvæk volde vanskeligheder at afgrænse, hvad der hører med til et yngleområde i praksis. Begrebet "rasteområder" er endvidere i sig selv uklart i forhold til mange arter. Skov- og Naturstyrelsen har udtalt, at det må anses for at være sove- og hvilesteder, men også www. amphi-plan. dk 3
dette er vanskeligt at bedømme. Det står dog klart, at yngle- og rasteområder ikke omfatter alle levesteder. Et forsøg på en klar definition af og fastlæggelse af yngle- og rasteområder i praksis - og de krav, der må stilles i denne forbindelse - er imidlertid vanskeligt og heller ikke helt i harmoni med den overordnede målsætning i Habitatdirektivet om at opretholde bestandene af disse arter. Der er endvidere det spørgsmål, om der overhovedet kan foretages indgreb i sådanne områder, før forbudet mod forringelse eller ødelæggelse er overtrådt, eller om reglen skal forstås således, at det er nok, at et område som sådan fortsat fungerer uden mærkbar forringelse for de beskyttede arter til yngle- eller rasteformål, selv om der måske er ændret lidt på områdets indretning eller udformning (i det omfang dette ikke er i strid med Naturbeskyttelseslovens 3). For at kunne håndtere bestemmelserne i praksis på en måde, der også er biologisk forsvarlig, er det i de pågældende sager valgt at udforme lokalplanerne, så man sikrer, at man kan opretholde de pågældende bestande af beskyttede arter inden for lokalplanområdet i samme omfang som hidtil. Dette er i harmoni med Habitatdirektivets overordnede målsætning, og Naturklagenævnet har med støtte af Skov- og Naturstyrelsen accepteret, at man i hvert fald på det nuværende implementeringsstadium vil anse direktivbestemmelserne for overholdt, når dette er tilfældet. Når der er tale om lokalplanlægning af projekter i områder, hvor der forekommer beskyttede arter, vil man derfor kunne sikre planlægningens overholdelse af direktivet ved at udforme planlægningen i overensstemmelse med de krav, som biologerne stiller for at kunne udtale, at bestanden vil blive opretholdt, også selv om lokalplanen gennemføres. Et af de spørgsmål, der ikke er taget stilling til i denne forbindelse er, om udpræget menneskeskabte levesteder er omfattet af beskyttelsen, fordi en art har tilpasset sig de menneskeskabte forhold, og hvad betydningen herafer, hvis man ønsker at ændre på de forhold, som er kunstigt tilvejebragt. Et eksempel kunne være gamle bygninger der tjener som overvintringssteder for beskyttede paddearter. I denne situation er den praktiske vej frem, at man vælger at sikre bestandens opretholdelse som sådan på det berørte areal, idet man så undgår de vanskeligheder, der er forbundet med problemstillingen vedrørende kunstige levesteder. Det vurderes altså at bortskaffelse af menneskeskabte installationer (fx gamle huse) der tjener som raste- eller ynglesteder for de beskyttede arter, formentlig er lovlig, hvis man undgår nedrivning af bygningerne i den periode hvor dyrene opholder sig der, eller forhindrer dyrenes adgang til bygningerne i god tid inden nedrivningen. Yderligere skal bortskaffelsen af eksisterende kunstige rasteområder imødegås ved etablering af nye alternative rastesteder. Det må dog igen understreges af Naturklagenævnet endnu ikke specifikt har udtalt sig om dette punkt. Der arbejdes for øjeblikket i europæisk regi på en nærmere afklaring af rækkevidden af direktivet også i denne forbindelse, men indtil der foreligger en sådan afklaring - eventuel ved, at der kommer en afgørelse fra EU-domstolen - må den nævnte fremgangsmåde anses for at være lovlig efter gældende praksis. Yderligere vil denne fremgangsmåde være fagbiologisk tilfredsstillende og forsvarlig, da der fokuseres på bestandens overwww. amphi-plan.dk 4
levelse fremover i et dynamisk miljø, frem for statisk bevarelse af bestemte levesteder som ofte med tiden mister betydning for de beskyttede arter på grund af naturlige ændringer (fx tilgroning). Dispensations muligheder De kommunale myndigheder må gøre sig klart, at der i praksis ikke er mulighed for at dispensere fra direktivets bestemmelser. Den særlige mulighed for dispensation, der er nævnt i direktivets art. 16 er således så snæver, at den ikke vil være anvendelig i praksis på lokalt plan. Den udformede praksis om, at bestanden som sådan skal kunne opretholdes inden for det pågældende område, giver imidlertid også visse muligheder for, at området ændres, blot dette ikke samlet set er til skade for bestandens beståen, og giver derfor også en vis fleksibilitet for kommunens planlægning inden for rammerne af de fagbiologiske krav. Hvilken betydning har artikel 12 for fremtidens lokalplanlægning? Det ligger som nævnt klart, at kommunen er forpligtet til at foretage alle fornødne undersøgelser for at få belyst, om direktivets regler overholdes. Indledningsvis bør kommunen derfor undersøge, om der er beskyttede arter inden for lokalplanområdet eller områder, der bliver påvirket ved lokalplanens gennemførelse. Man skal her gøre sig klart, at selv om der er tale om arter, der er omfattet af direktivet, er nogle af disse arter særdeles almindelige i en række områder i Danmark. I Nordsjælland er f.eks. stor vandsalamander og spidssnudet frø jævnligt forekommende, og der er derfor meget ofte behov for undersøgelser i forhold til disse arter. Andre eksempler på almindeligt forekommende arter kan være flagermus, hvor stort set alle de danske arter er beskyttet af direktivet. Ofte vil kommunerne enten gennem kontakt til amtet elier til lokale afdelinger af Naturfredningsforeningen kunne få et indtryk af, om der grund til at forvente, at der er beskyttede arter i lokalplanområdet, ligesom man kan bede biologiske konsulenter vurdere det. Som forhold, der typisk kan indikere behov for undersøgelse, kan nævnes områder hvor der findes vandhuller eller vådområder i alle størrelser indenfor lokalplan området, eller i områdets umiddelbare nærhed. Hvis der er indikation af, at der kan være beskyttede arter, eller dette er kendt, eller kommunen i øvrigt anser det for nødvendigt at undersøge det, bør kommunen få det undersøgt af fagbiologiske eksperter, der tager stilling til, i hvilket omfang der forekommer de beskyttede arter, hvor de forekommer, og hvad der vil være nødvendigt for at sikre bestandens opretholdelse og dermed overholdelse af direktivet. Kommunerne bør her være opmærksomme på, at de biologiske forhold ofte betyder, at undersøgelserne kun kan foretages på bestemte årstider. Med hensyn til de mest almindeligt forekommende beskyttede arter af padder gælder det således, at arternes forekomst bedst fastlægges og kvantificeres i forårsperioden (martsmaj) suppleret med enkelte undersøgelser i løbet af sommeren. For andre grupper som bl.a. flagermus og insekter skal de fleste relevante undersøgelser foretages i sommerperioden. www.amphi-plan.dk 5
Det er således vigtigt at tilrettelægge undersøgelserne i tilpas god tid, således at projektet og lokalplanlægningen ikke sinkes af, at man ikke kan få gennemført undersøgelserne på grund af årstiden. Ved udformningen af selve projektet og lokalplanen er det endvidere nødvendigt at sikre sig det fagbiologiske modspil, således at projektet kan tilrettes i forhold til de beskyttede arters behov. Dette kan dreje sig både om den grundlæggende udformning og placering af byggeri og veje, men også om forhold i forbindelse med dræning, etablering af nye levesteder, pleje af ubebyggede områder m.v. Man bør derfor sikre sig, at der bliver taget hensyn til de biologiske forhold i lokalplanen og endvidere sikre en kritisk fagbiologisk kontrol af lokalplanen, før den sendes i offentlig høring. Med hensyn til selve den praktiske udformning af lokalplanens bestemmelser om foranstaltninger til gavn for de beskyttede arter, har Naturklagenævnet præciseret, at bestemmelserne skal indføjes i selve lokalplanen og ikke kan videredelegeres til udmøntning i en landskabsplan el.lign., idet en sådan ikke anses for at have bindende virkning. Der kan også være situationer, hvor lokalplanen ikke er tilstrækkelig til at varetage de pågældende hensyn. Lokalplaner kan således i almindelighed ikke foreskrive handlepligt, og hvor der ikke er tilstrækkelig hjemmel til at løse forholdet ved lokalplan, har Naturklagenævnet udtalt, at kommunerne så må søge at sikre direktivets overholdelse på anden måde i det omfang, kommunerne har hjemmel hertil. Hvis situationen er den, at kommunen ikke har hjemmel til at fastsætte de fornødne bestemmelser, selvom det står klart, at gennemførelse af lokalplanen vil føre til en krænkelse af reglerne i Habitatdirektivet, kan man tænke sig, at lokalplanen ikke kan gennemføres. Det er dog formodentlig nok, at der på andet grundlag - fx i deklarationer fra bygherrens side - påtages de fornødne forpligtelser med offentlige myndigheder som påtaleberettigede. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at EU-domstolen i forbindelse med andre af Habitatdirektivets bestemmelser har udtalt, at forpligtelserne også gælder, selv om der er tale om allerede bestående aktiviteter. De kan som bekendt ikke standses ved en lokalplan, men hvis de er i strid med Habitatdirektivet, vil kommunen som myndighed skulle søge at hindre aktiviteterne på anden måde, og ellers må det være op til den danske stat, som den forpligtede ifølge direktivet til at sikre, at sådanne aktiviteter ikke fortsætter i strid med direktivet. Ved udformningen af projekter og lokalplaner vil sikring af bestandens bevarelse ofte kunne nødvendiggøre, at væsentlige dele af arealerne ikke bebygges, og at der fastsættes specificerede naturvenlige mål for pleje af de ubebyggede områder, sikring af passage på tværs af nye trafikerede veje og eventuelt sikring af fornødne levesteder inden for lokalplanområdet. Det kan fx dreje sig om etablering af hegn og underføringer som forhindrer de beskyttede arter i at færdes på vejene. I andre tilfælde vil det være relevant at etablere nye fugtige lavbundsarealer og kunstige overvintringssteder i forbindelse med grønne områder mellem www.amphi-plan.dk 6
bebyggelsen, eller at sikre en beplantning i området som skaber de rette levevilkår for de beskyttede arter. Også i forbindelse med selve gennemførelsen af anlægsarbejder og byggeri vil der skulle tages hensyn til de beskyttede arter, således at bestanden skades mindst muligt gennem den måde, hvorpå arbejderne udføres. Der kan således være årstidsbestemte begrænsninger i, hvornår vegetation eller bygninger kan fjernes, fordi de tjener som overvintringssteder eller tilsvarende biologisk betingede forhold, som kan gribe ind både praktisk og tidsmæssigt i realiseringen af lokalplaner. Det kan fx være relevant med periodevis opstilling af midlertidige hegn som forhindrer de beskyttede dyrearter i at færdes i de områder som er udsat for meget voldsomme anlægsaktiviteter. Et praktisk eksempel Lokalplan 32.1 (Rørmosegaard) i Farum kommune er i 2002 udarbejdet på baggrund af omfattende indledende biologiske undersøgelser. Undersøgelserne påviste tilstedeværelse af to arter som skal beskyttes iht. Habitatdirektivet (spidssnudet frø og stor vandsalamander). Begge arter er almindelige i Nordsjælland, men direktivet foreskriver, som beskrevet, at arternes yngle- og rasteområder skal beskyttes. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen blev større arealer helt friholdt for byggeri. Kommunen har, med fagbiologisk bistand, sikret af de friholdte arealer efter byggeriets afslutning skal plejes for at opnå optimale forhold for de beskyttede arter. Derudover etableres en paddetunnel og -hegn som forhindrer de beskyttede arter i at færdes på en vej som passerer meget tæt på et af ynglestederne i området. Endelig er der lavet forslag til etablering af kunstige overvintringssteder for de beskyttede arter overalt på arealet. Lokalplanen sikrer således arternes mulighed for at trives i området på lang sigt. Sammenfatning I fremtiden kan man tænke sig, at der fremkommer andre fortolkningsbidrag til Habitatdirektivets art. 12, end de nu foreliggende. Som det er i dag, må man imidlertid tilråde kommunerne at søge fagbiologisk bistand i god tid, hvor der blot er risiko for tilstedeværelsen af beskyttede arter. Habitatdirektivets art. 12 stiller således udvidede krav til kommunernes brug af fagbiologisk ekspertise, og man må gennem den tidsmæssige indpasning af denne søge at opnå, at lokalplanlægningen (kommuneplanlægningen) kan gennemføres smidigt og ikke sinkes. Afslutningsvis kan den optimale implementering (baseret på den nuværende viden) af Habitatdirektivets art. 12 i lokalplanlægningen opsummeres således: Findes arter omfattet af Habitatdirektivet i området eller tilgrænsende områder? (Oplysninger kan skaffes gennem kontakt til Amtet, Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité, andre organisationer-og via biologiske konsulenter). Hvis forekomst af beskyttede arter kan afvises på forhånd, kan lokalplanlægningen fortsætte uden særlige biologiske hensyn (de følgende punkter vil i den situation være irrelevante). Hvis der findes beskyttede arter i området, bør kommunen iværksætte en biologisk undersøgelse som klarlægger hvilke arter der findes i området, samt skitserer omfanget af disse arters beskyttede levesteder. www. amphi-plan.dk 7