Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsaxe projektering

Gladsae Kommune VVM Redegørelse Lokal afledning af regnvand ved Høje Gladsae projektering Gladsae Kommune 24.10.2012

Ved Byrådets vedtagelse af kommuneplantillæg og VVM-redegørelse blev det besluttet, at følgende formulering skal tilføjes VVM-redegørelsen: Der er begrundet mistanke om tilstedeværelse af væsentlige fortidsminder indenfor projektområdet. Findes der fortidsminder under jordarbejde på arealet, vil de i givet fald være omfattet af Museumslovens 27.

Gladsae Kommune, LAR ved Høje Gladsae - projektering Rekvirent Rådgiver NORDVAND A/S att. Tina Chawes Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 362120072 Medarbejdere Claus Goldberg, Bo Fisker Pedersen, Frederik Jensen, Thomas Aabling, Kristina Møbjerg Jensen, Brian Rosenkilde, Erik Mandrup Jakobsen, Jørn Bjarke Torp Petersen, Gitte Urhøj, Linda Andersen, Sara Birkmose Andersen, Amalie Enk og GHB Landskabsarkitekter A/S. Projektleder Kvalitetssikring Bo Fisker Pedersen Claus Goldberg

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ikke teknisk resume... 8 2. Indledning og baggrund... 13 3. Nordvand... 14 4. Projektbeskrivelse... 16 4.1. Indledning... 16 4.2. Nuværende hydrologiske forhold i Høje Gladsae Park... 16 4.3. Fremtidige forhold... 17 4.3.1 Oplande... 17 4.3.2 Regnvandssøer/bassin og vandets veje... 19 4.3.3 Beregning af det tekniske anlæg... 21 4.3.4 Teknisk beskrivelse af anlæg... 22 4.4. 0-alternativ... 33 4.5. Alternativ til hovedprojekt udenfor Høje Gladsae Park... 34 4.6. Alternativ til hovedprojekt indenfor Høje Gladsae Park... 35 5. Lokalisering og planforhold... 38 5.1. Generel beskrivelse af området... 38 5.2. Planlægningsmæssige forhold... 40 5.2.1 Kommuneplan og fingerplan... 40 5.2.2 Lokalplaner... 44 5.2.3 Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009... 45 5.3. Sociologi... 45 5.4. Natura 2000... 46 5.5. Beskyttede naturtyper... 47 5.5.1 Naturbeskyttede områder i Høje Gladsae Park og Gyngemosen... 48 5.5.2 Beskrivelse af naturtypen overdrev... 49 5.5.3 Beskrivelse af naturtypen mose/eng... 49 5.5.4 Overdrevsarealerne i Høje Gladsae Park... 50 5.5.5 Moseområderne i Høje Gladsae Park... 51

5.5.6 Sø og moseområdet i Gyngemosen... 53 5.6. Kulturhistoriske interesser... 54 5.7. Habitatdirektivet, Bilag IV arter... 55 5.7.1 Bilag IV arter i Høje Gladsae Park... 56 5.7.2 Bilag IV-arter i Gyngemosen... 59 5.8. Fugle... 63 5.9. Pattedyr... 63 5.10. Andre dyr og dyregrupper i projektområdet... 63 5.11. Fredning... 64 6. Myndighedsbehandling... 67 6.1. Eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser... 67 6.2. Nye miljøgodkendelser og tilladelser... 67 7. Kommentarer fra idefasen... 68 8. Detaljeret beskrivelse af projektet... 70 8.1. Rensemekanismer i regnvandssøer og bassin Ø-A... 70 8.1.1 Rensning ved tagrør... 70 8.1.2 Rensning i bassin/regnvandssøerne Ø-A, Ø-B, V-A og V-B... 70 8.1.3 Rensning i regnvandssøerne V-C (nedsivningssø)... 70 8.2. Vand på terræn... 71 8.2.1 Valg af model... 71 8.3. Næringsstoffer og andre stoffer i regnvandet... 82 8.4. Saltkoncentration i regnvandsbassiner og monitering for salt.... 84 8.4.1 Koncentrationer i regnvandsbassiner... 85 8.4.2 Målinger... 85 8.5. Affaldsproduktion... 87 8.5.1 Arealanvendelse i anlægs- og driftsfasen... 87 8.6. Adgangsforhold til regnvandssøerne... 97 8.6.1 Sektionsopdelte regnvandssøer (Ø-A, Ø-B, V-A og V-C)... 98 8.6.2 Regnvandssø V-C (infiltrations sø)... 100 8.6.3 Formål med plejen (formålshierarki)... 100

8.6.4 Konkrete plejetiltag og hyppighed... 101 8.6.5 Salt og vejvand... 102 8.7. Affaldsproduktion... 103 8.7.1 Anlægsfasen... 103 8.7.2 Driftsfasen... 104 8.7.3 Slamproduktion, nedsivningsbassin... 108 8.7.4 Andet affald... 109 8.8. Råvareforbrug... 109 8.8.1 Bassin Ø-A/regnvandssøer Ø-B, V-A, V-B og V-C... 109 8.8.2 Pumpestation inkl. trykledning... 110 8.8.3 Regnvandsledninger og brønde... 110 8.8.4 Vandløb... 110 9. Miljøpåvirkninger i anlægsfasen... 111 9.1. Luftforurening og trafik... 111 9.2. Støj, støv & luftforurening, lys... 113 9.2.1 Støj... 113 9.2.2 Støv og luftforurening... 113 9.2.3 Lys... 114 9.3. Energi... 114 9.4. Vand... 114 9.5. Affald... 115 9.6. Jord og Grundvand... 115 9.7. Risici... 116 10. Miljøpåvirkninger i driftsfasen... 116 10.1. Trafik... 116 10.2. Støj, støv og luftforurening, lys... 117 10.2.1 Støj... 117 10.2.2 Støv og luftforurening... 117 10.2.3 Lys... 118 10.3. Energi... 118 10.4. Vand... 118 10.4.1 Kloakeringen... 118

10.4.2 Landskabelig oplevelse... 119 10.4.3 Biodiversitet... 119 10.5. Affald... 120 10.6. Jord og Grundvand... 120 10.7. Risici... 120 11. Landskab og visuelle forhold... 121 12. Klima og energi... 122 13. Natur... 123 13.1. Flora og beskyttede naturtyper... 123 13.1.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger... 123 13.1.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger... 124 13.2. Pattedyr... 124 13.2.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger... 125 13.2.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger... 125 13.3. Fugle... 126 13.3.1 Påvirkning i anlægsfasen... 126 13.3.2 Påvirkning i driftsfasen... 126 13.4. Padder... 126 13.4.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger... 127 13.4.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger... 128 13.5. Andre arter og beskyttelsesinteresser.... 129 13.5.1 Påvirkning i anlægsfasen... 129 13.5.2 Påvirkning i driftsfasen... 130 14. Kulturhistoriske interesser... 130 15. Socioøkonomiske interesser... 130 15.1. Friluftsliv... 130 15.2. Boliger... 131 16. Afværgeforanstaltninger... 131 16.1. Anlægsfasen... 131

16.1.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand... 131 16.1.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen flora og fauna... 132 16.1.3 Andre afværgeforanstaltninger i anlægsfasen... 132 16.2. Driftsfasen... 132 16.2.1 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand... 132 16.2.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen flora og fauna... 133 16.2.3 Andre afværgeforanstaltninger i driftsfasen... 133 17. Katastrofer... 133 18. Kumulative effekter... 133 19. Sammenligning mellem hovedprojekt og alternativer... 134 20. Eventuelle mangler... 135 21. Referencer... 135 BILAGSFORTEGNELSE 1. Hovedprojekt skitseret i større målestok 2. Visualisering regnvandssø Ø-B 3. Visualisering bjergvandløb/vandløb fra regnvandssø Ø-B 4. Visualisering af regnvandssøer V-A, V-B og V-C. 5. Fugleliste for projektområdet 6. Planteliste for projektområdet 7. Ordforklaringer

1. IKKE TEKNISK RESUME Gladsae Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen, at få reduceret tilførslen af regnvand til kommunens kloaksystem så meget som muligt. Det kan bl.a. ske ved håndtering af regnvandet fra bygninger lokalt og ved at separere regnvand, så der ikke opblandes regnvand og spildevand i fællessystemer. Regnvandet kan i nogle tilfælde anvendes i boligområderne, det kan anvendes rekreativt andre steder eller det kan udledes til naturområder. Et af de prioriterede indsatsområder for kommunen vedrører oplandene ved Høje Gladsae Park. Områderne er i dag hovedsageligt separat kloakeret, det gælder dog ikke Grønnemosekvarteret. Det betyder at regnvand fra tage, gader, pladser m.m. og spildevand er adskilt. Oplandenes afgrænsning er nærmere beskrevet i redegørelsen her. Regnvandet håndteres i dag forskelligt fra oplandene. Fra Høje Gladsae Øst ledes regnvandet til et bassin i det nordøstlige hjørne af parken, hvor der også ledes spildevand. Der løber en fællesledning med spildevandet gennem parken og under Hillerødmotorvejen til en større kloakledning syd for Gyngemosen og videre til renseanlæg. Fra Høje Gladsae Vest ledes regnvandet fortsat frasepareret gennem en åben kanal/vandløb i Høje Gladsae Park under motorvejen og ind i vådområderne i den centrale del af Gyngemosen. Her fortsætter det gennem overløb til den nævnte større kloakledning. Denne krydser ved sydenden af det grønne område ved Gyngemosen Fæstningskanalen. Denne kanal er en del af det historiske forsvarsværk for København og løber nedstrøms ind i Utterslev Mose. Projektområdet er vist på figur 1.1. Figur 1.1 Figuren viser projektområdet. 8 / 156

Vandselskabet Nordvand A/S, der står for vandforsyningen og håndteringen af spildevand i Gladsae Kommune, ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand og spildevand og forebygge de overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange om året ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen. En gennemførelse af projektet vil overordnet skabe bedre kapacitet i fællessystemet, mindske belastningen af det renseanlæg spildevandet føres til, reducere antallet af overløb til Fæstningskanalen, øge den rekreative værdi af Høje Gladsae Park og skabe en række yderligere levesteder for dyre- og planteliv tilknyttet vådområder. Det sidste omfatter blandt andet de strengt beskyttede arter stor vandsalamander og spidssnudet frø. Formålet med regnvandssøerne er desuden mere specifikt, at rense vandet for næringsstoffer og andre indholdsstoffer (opløst og partikulært form), så det opnår en tilstand, hvor det kan ledes ud i naturlige vandsystemer. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelseseffekt gennem regnvandets passage af parken, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud. Det vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Projektet betyder også at et fællesbassin ændres til kun at være et regnvandsbassin. Nærværende rapport udgør en såkaldt VVM redegørelse omkring dette projekt. VVM står for Vurdering af Virkning på Miljøet. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af det projekt, der ønskes gennemført (hovedprojektet), men også alternativer til projektet herunder 0-projektet, der beskrives følgerne af en udeladelse af gennemførelse af projektet. Hovedformålet med VVM redegørelsen er at belyse potentielle miljøpåvirkninger, sikre at forholdsregler tages for at sikre miljøet, minimere miljøbelastninger og sikre dialog med myndigheder og offentligheden. Redegørelsen tilvejebringer et beslutningsgrundlag for myndigheder og bygherrer og medvirker til en miljørigtig projektering. Parallelt med redegørelsen udarbejdes et kommuneplantillæg, og der sikres ansøgning omkring de nødvendige tilladelser for projektets gennemførelse. I redegørelsens afsnit 4 er der givet en generel præsentation af projektet, og i afsnit 8 er der beskrevet detaljer omkring projektet, der har særlig betydning for vurdering af de eventuelle miljøpåvirkninger ved projektets gennemførelse. Der er først givet en detaljeret beskrivelse af de nuværende forhold i Høje Gladsae Park og Gyngemosen for bedre at kunne vurdere virkningen af gennemførelsen af projektet. Projektet medfører udvidelse af bassinet i nordøst hjørnet af området, der modtager både spildevand og regnvand fra det østlige opland nu, til et udelukkende regnvandsbassin. Der sker yderligere etablering af en række regnvandssøer, supplering af vandløbene i området, etablering af en række bygværket til styring af vandføringen gennem området, oprensning og forbedring af kanaler og rørføring under motorvejen og forbedring af bygværket i den sydlige del af Gyngemosen. 9 / 156

0-alternativets konsekvenser er beskrevet, det vil sige situationen, hvor der ikke gennemføres noget projekt. Der er desuden beskrevet flere alternativer herunder et alternativ, hvor overdækkede bassiner placeres på arealet med boldbaner lige syd for Høje Gladsae bebyggelsen, et alternativ hvor en eksisterende sø syd for de nævnte boldbaner anvendes som regnvandsbassin og en relativt radikal alternativ løsning for placering og udformning af regnvandssøerne i den vestlige del af Høje Gladsae Park. Centrale områder i parken, hvor projektet vil ændre den landskabelige oplevelse af stederne, er illustreret ved en række visualiseringer i redegørelsen. Der er som baggrund for vurderingerne i en række afsnit af området givet en beskrivelse af lokalisering, historie, planlægningsmæssige bindinger, sociologiske forhold, naturindhold i området og beskrivelse af den myndighedsbehandling, der kræves for gennemførelse af projektet. En stor del af området i Høje Gladsae Park og Gyngemosen, der vil blive påvirket direkte af projektet, er fredet og indeholder naturtyper, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. De beskyttede naturtyper udgøres af en mosaik af søer, moser, enge og overdrev. Der er registreret en længere række arter for området, men de arter der specielt skal tages hensyn til er padderne og flagermusene, der er omfattet af EU naturbeskyttelsesregulering, bilag IV i Habitatdirektivet. Det betyder, at der skal ske særlig hensyntagen til arterne, og at der ikke må ske forringelse af deres levesteder. Fredningen har som hovedformål at forbedre de biologiske. Landskabelige og rekreative værdier, der er tilknyttet området. Der er i oplandet til det grønne område et stort antal beboere og området er i høj grad udnyttet rekreativt eller som færdselsåre. Der er mange publikumsfaciliteter og stianlæg i området og sikret en plejeplanlægning, der både imødegår disse interesser og sikring af biodiversiteten i området. Der er i området relativt begrænsede kulturhistoriske interesser og ingen fredede fortidsminder i området. Disse forhold vurderes detaljeret i en række afsnit i redegørelsen, hvor vurderingerne både vedrører naturforhold, miljøaspekter og menneskelige forhold. Hvor det er relevant er vurderingerne opdelt i anlægsfasen og driftfasen, hvor søer, vandløb, stemmeværker m.m. er på plads. For anlægsfasen kan det særligt fremhæves, at den mindre mængde affald, specielt i form af afgravet jord, vil blive håndteret på en sådan måde at det vurderes ikke at have nogen påvirkning miljø- eller naturmæssigt. For driftsfasen kan det særligt fremhæves, at det vurderes at anlægget landskabeligt vil opleves positivt for de besøgene og vil falde naturligt ind i den mosaik af naturtyper, der i forvejen er i det grønne område. For både driftsfasen og anlægsfasen kan det i forhold til en række miljøaspekter vurderes, at påvirkningen vil være meget begrænset, i flere tilfælde på et niveau hvor 10 / 156

påvirkningen reelt ingen betydning vil have. Det gælder som beskrevet specielt forhold omkring støj, støv, lys, jord og grundvand og energianvendelse. Påvirkningerne sker ved kørsel, arbejdsmaskiner og de anvendte materialer, men er som beskrevet i redegørelsen vurderet til at være helt ubetydelige. I forhold til naturtyper og biodiversitet vil der ske en reduktion af et meget stort eksisterende areal af overdrev og mose og ske erstatning med vådere naturtyper. Det areal der udtages udgør en meget lille del omkring 3 % af de samlede overdrevsarealer og der er ikke tale om tab af naturareal men en forandring. Det vurderes, at det samlet ikke har betydning for sikring af arterne tilknyttet de tørrere naturtyper, men tværtimod vil fremme forholdene for nogle af de væsentligste arter området besidder, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Der er ingen plantearter, fuglearter eller andre taksonomiske grupper, der vurderes at blive påvirket negativt af projektet. Det nærmeste internationale beskyttelsesområde, Gentofte Sø og Brobæk Mose, ligger i relativt stor afstand og vil ikke blive påvirket af projektet. Ved sammenligning mellem hovedprojektet og alternativerne, der er medtaget i redegørelsen er det først og fremmest vurderingen at hovedprojektet i forhold til 0- alternativet vil sikre de formål, der er nævnt i indledningen til dette afsnit. Hvis projektet ikke gennemføres, men den nuværende situation bibeholdes, vil belastning af fællesledning og renseanlægget, medføre de regelmæssige overløb af opspædet spildevand. Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, forøgede rekreative værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder, vil selvfølgelig heller ikke opnås. Alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje Gladsae bebyggelsen vurderes det, at det vil være langt dyrere end det beskrevne projekt, det vil reducere mulighederne for at rense vandet, og det vil ikke bidrage positivt i forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten. Alternativet i den østlige del med anvendelse af en eksisterende sø som regnvandssø er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vandføringen gennem området reduceres, og fordi der er tale om en i forvejen beskyttet sø, hvor tilladelse til anvendelsen eventuelt ikke kan opnås. Søen er kendt levested for spidssnudet frø, hvorfor der også af denne grund bør udvises forsigtighed med påvirkning af forholdene. Der er i den vestlige del undersøgt et alternativt med i nogen grad tilsvarende etablering af regnvandssøer, men med nødvendighed af at en pumpe installeres. Indgrebet i de beskyttede naturtyper ville også være større end den valgte løsning. Det vurderes generelt at løsningen ville virke landskabeligt mindre naturlig, så den landskabelige oplevelse ville være reduceret. 11 / 156

I forhold til risici er det vurderet, at det bør undersøges nærmere om vintersaltning vil kunne påvirke regnvandssøerne i den vestlige del. I den østlige del frakobles vintervandet. Ved loggere ved ind- og udløb til regnvandssøerne i den vestlige del, vil saltindholdet i vandet blive overvåget. Som en del af plejeprojektet for området vil forekomst af padder i regnvandssøerne ligeledes blive overvåget. Vurderingerne har ikke vist nogen risici for katastrofer eller afdækket væsentlige kumulative effekter, det vil sige påvirkninger sammen med andre aktiviteter, der kunne påvirke miljøforholdene i området negativt. Samlet er det vurderingen at hovedprojektet, som det er beskrevet, vil fremme formålene omkring regnvandshåndtering, sikring mod overløb af spildevand til Fæstningskanalen, forøgelse af områdets landskabelige værdi og fremme forholdene for paddearter i højere grad end de undersøgte alternativer. Der er i redegørelsen påvist visse mindre negative påvirkninger eller effekter, som f.eks. tab af en meget lille del af områdets overdrevsarealer, men det må vurderes at projektet generelt vil have påvirkninger der er neutrale eller positive i forhold til områdets miljøforhold.. 12 / 156

2. INDLEDNING OG BAGGRUND Vandselskabet Nordvand A/S ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at mindske belastningen af fællesledningen for regnvand og spildevand og forebygge de regelmæssige overløb af opspædet spildevand, der sker flere gange om året ved fællesledningens passage af Fæstningskanalen opstrøms Utterslev Mose. Formålet er desuden, at rense vandet for næringsstoffer og andre indholdsstoffer (opløst og partikulært form), så det opnår en tilstand, hvor det kunne ledes ud i naturlige vandsystemer.. Der opnås desuden ved projektet en forsinkelses effekt, som vil aflaste nedstrøms recipienterne i forbindelse med voldsomme skybrud i området og det vil generelt have en positiv effekt på regnvandshåndteringen i området. Det fraseparerede regnvand vil i det beskrevne projekt blive reduceret ved fordampning og nedsivning under passagen gennem vandløb og regnvandssøer før tilbageføringen i fællesledningen. Projektet vil påvirke naturområderne i Høje Gladsae Park og Gyngemosen, som det beskrives i redegørelsen her. Påvirkningen vil generelt være af neutral eller positiv karakter, Figur 2.1 Oversigtskort der viser placeringen af Høje Gladsae bebyggelsen, Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Detaljer i projektområdet og omgivelserne er præsenteret i en række figurer, visualiseringer og fotografier i nærværende redegørelse. Gladsae Kommune har på baggrund af en VVM screening (undersøgelse af om der er behov for en egentlig VVM redegørelse) afgjort, at de forventede miljøpåvirkninger skal belyses i en VVM redegørelse før anlægget kan realiseres. Reglerne omkring en VVM redegørelse sikrer at bygge og anlægsprojekter, efter nærmere bestemte regler, først kan realiseres, når de miljømæssige påvirkninger er belyst. Det er et krav at miljøredegørelsen indeholder en beskrivelse af projektet og 13 / 156

væsentlige alternativer til projektet, har været undersøgt. Redegørelsen skal yderligere indeholde en beskrivelse af projektets mulige kortsigtede og langsigtede virkninger på mennesker, planter, dyr, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder samt kulturhistoriske interesser. I denne redegørelse er det valgt at belyse de kortsigtede effekter svarende til anlægsfasen og de langsigtede effekter svarende til driftsfasen. Redegørelsen indeholder ligeledes, svarende til de formelle krav, en beskrivelse af miljøforbedrende foranstaltninger, kumulative effekter og et ikke teknisk resumé indeholdt i afsnit 1 ovenfor. I afsnit 3 er givet en kort præsentation af Nordvand og i afsnit 4 en beskrivelse af hovedprojektet og alternativer til projektet, der har været vurderet. Der er desuden indeholdt et såkaldt 0-alternativ, der beskriver den nuværende situation uden gennemførelse af et LAR projekt (Lokal Afledning af Regnvand). I afsnit 5 er projektområdet beskrevet herunder de gældende planforhold for området. Afsnit 6 indeholder beskrivelse af eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser og de godkendelser og tilladelser, der kræves for gennemførelse af projektet. Afsnit 7 indeholder kommentarer fra idefasen og i afsnit 8 er specifikke forhold omkring projektet og alternativet gennemgået. Her er parametre med særlig betydning for redegørelsens vurderinger gennemgået. Afsnittene 9 til 15 indeholder de egentlige vurderinger i anlægs og driftsfasen ift. natur, miljø, kulturhistorie og socioøkonomiske interesser. Afsnit 16 til 18 indeholder beskrivelse af særlige afværgeforanstaltninger, katastrofer, der eventuelt kan forudses og kumulative effekter. Det sidste vedrører effekter affødt af projektet sammen med andre igangværende projekter og planer for området. Endelig er der i afsnit 19 foretaget en generel sammenligning mellem hovedprojektet og alternativer, samt eventuelle mangler ved redegørelsen specielt i forhold til eksisterende viden. Redegørelsen indeholder desuden en ordliste med forklaringer og en referenceliste. Ved forberedelsen og udarbejdelsen af redegørelsen har de almindelige procedurer været fulgt. Der har været gennemført den nævnte screening, fulgt af en fase, hvor ideer og forslag er blevet indkaldt. Parallelt med VVM redegørelsen er udarbejdet et kommuneplantillæg, der begge offentliggøres i en 8 ugers høringsperiode. Efter afsluttende høring og indarbejdelse af høringssvar kan det endelige planforslag vedtages. 3. NORDVAND Nordvand A/S er en forsyningsvirksomhed, der står for vandforsyningen og håndtering af spildevand i Gentofte og Gladsae Kommuner, der omfatter i alt 140.000 forbrugere. Nordvand leverer drikkevand til yderligere 60.000 forbrugere gennem lokale vandselskaber i Hørsholm, Lyngby-Tårbæk og Fredensborg kommuner. Vandet kommer fra tre vandværker i Gentofte og Gladsae Kommuner, samt fra det regionale vandværk ved Sjælsø. I alt producerer Nordvand selv mere end 10 millioner kubikmeter drikkevand om året, svarende til 10 milliarder liter vand. Nordvand driver og vedligeholder desuden 28 kloakpumpestationer, og under jorden er selskabet ansvarlig for 14 / 156

584 km vandledninger og 621 km kloakledninger. Nordvand A/S blev stiftet i 2008 og er fuldt ejet af Gentofte og Gladsae Kommuner. 1 Nordvand har tre hovedstrategier for optimal håndtering af regnvand i Gentofte og Gladsae Kommuner. Strategierne vedrører etablering af et separat regnvandssystem, udbygning af afløbssystemet og sikring af regnvandet, herunder imødegåelse af eventuelle negative påvirkninger. Nærværende projekt skal ses i tæt sammenhæng med denne strategi. Figur 3.1 Illustration fra Nordvands hjemmeside. Figuren illustrerer de steder i Gladsae Kommune, hvor der påtænkes nedsivning af regnvand, separering af regnvand eller udbygning af afløbssystemet. I afsnit 18 er beskrevet projektets kumulative effekter, det vil sige projektets samlede effekter sammen med effekter fra andre eksisterende aktiviteter, vedtagne planer m.m. Figuren skal også ses i denne sammenhæng. 1 www.nordvand.dk 15 / 156

4. PROJEKTBESKRIVELSE 4.1. Indledning Nordvand ønsker at etablere et system af regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Formålet er at rense regnvandet, fra separatkloakerede områder, inden det ledes ud i naturen. I det følgende redegøres for de nuværende forhold og de tiltænkte fremtidige forhold i Høje Gladsae Park og Gyngemosen før igangsættelse af projektet. Der gives en detaljeret beskrivelse af hovedprojektet, der tiltænkes gennemført, herunder detaljer omkring den tekniske udformning af dette. I underafsnit beskrives alternativer til gennemførelse af projektet, herunder alternative placering af regnvandssøer, rørforbindelser, åbne vandløbsstrækninger m.m. Der beskrives drift og vedligehold af de etablerede regnvandssøer og forbindelseslinier og nødvendige konkrete plejetiltag, herunder den påtænkte frekvens for plejen. 4.2. Nuværende hydrologiske forhold i Høje Gladsae Park Høje Gladsae Park gennemskæres i dag af et åbent vandløb, der på strækningen afbrydes af et bygværk. Det øvre vandløb begynder ved rørudløb under en sti syd for Høje Gladsae Skole. Vandløbet løber mod vest og slutter umiddelbart ved bygværket øst for Høje Gladsae Park. Efter bygværket fortsætter vandløbet, som løber mod syd. Umiddelbart før Hillerødmotorvejen fortsætter vandløbet i nordvestlig retning og krydser Hillerødmotorvejen i vestlig retning. Vandløbsforløbet nedstrøms motorvejsudløbet er vanskeligt at fastlægge præcist, da området er meget sumpet og ufremkommeligt, men vandet løber mod sydvest igennem Gyngemosen. Fra Gyngemosen fortsætter vandløbet til et udløbsbygværk ved stisystemet sydøst for Blaagaard Seminarium. Her løber vandet ned i eksisterende kloaksystem (der i rapporten her er benævnt fællesledning ). Vandløbet, som er adskilt af bygværket (overløbskant) i nordlige ende, betegnes som Hovedkanalen, idet nærværende projekt forudsætter at skaber hydrauliskforbindelse mellem de to vandløb. Bygværket vil blive erstattet med en ny svinerygsplanke, i forbindelse med nærværende projekt, som skal sikre en permanent vandspejl på bagsiden af svinerygsplanken til gavn for 3 vandhul beliggende opstrøms, umiddelbart efter starten af vandløbet. Der foreligger ingen regulativer for vandløbene, og de er ikke navngivet. Fra Hovedkanalen er der forbindelse via et lille tilløb til et vådområde øst for Hovedkanalen (Figur 4.1, Tilløb, lyseblå). Der er ligeledes forbindelse til en lille sø nord for motorvejen gennem et rør (Figur 4.1, Tilløb/afløb, gul). Den hydrauliske forbindelse mellem Hovedkanalen og den lille sø kendes ikke. Der findes også et mindre vådområde før 16 / 156

rørindløbet under motorvejen, samt en fugtig lavning ca. 100 m nedstrøms Hovedkanalens begyndelse i projektområdets nordlige del. Figur 4.1. Overblik over eksisterende hydrologiske forhold i Høje Gladsae Park. Se bilag 1 for stationeringer. 4.3. Fremtidige forhold 4.3.1 Oplande Der skal i fremtiden etableres nye regnvandssøer i Høje Gladsae Park til håndtering af regnvand fra de nuværende og fremtidige separatkloakerede områder. De delområder/oplande regnvandet vil komme fra er vist på figur 4.2. Der er på figuren vist oplandene, Gladsae Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemosekvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsae (rød ramme = øst og blå ramme = vest). 17 / 156

Figur 4.2: Oversigt over oplande til nye regnvandssøer. Oplandene udgøres af Gladsae Idrætspark (grøn ramme), Marielyst (turkis ramme), Grønnemose kvarteret (gul ramme), samt Høje Gladsae Øst (rød ramme) og Høje Gladsae Vest (blå ramme) Oplandene Idrætsparken, Marielyst, Grønnemosekvarteret og Høje Gladsae Øst vil fremover blive tilledt til eksisterende bassin og ny regnvandssø ved/i den østlige del af Høje Gladsae Park. Bassin og regnvandssø vil blive benævnt hhv. Ø-A og Ø-B. Ø-A betyder dermed østlig del (Ø), første bassin (A), mens V-C betyder vestlig del (V), tredje bassin (C). Disse betegnelser er anvendt i det følgende i redegørelsen. Oplandet Høje Gladsae Vest (blå ramme på figuren) bliver allerede i dag tilledt Høje Gladsae Park i den vestlige del, men tilledningen sker uden rensning og forsinkelse hvilket sandsynligvis medfører uhensigtsmæssige forurening af naturen i parken. Fremover vil regnvandet blive tilledt nye regnvandssøer i den vestlige del af Høje Gladsae Park, som bliver benævnt V-A, V-B og V-C. 18 / 156

4.3.2 Regnvandssøer/bassin og vandets veje Bassinet Ø-A er i dag et fællesbassin, som modtager opblandet regn- og spildevand fra den østlige del af Høje Gladsae Park. Bassinet vil fremover kun modtage regnvand fra de ovennævnte oplande. I og med bassin Ø-A også fremover vil fremstå som et rent spildevandsteknisk anlæg, vil det gå under benævnelsen bassin, mens de øvrige nye søer (Ø-B, V-A, V-B og V- C) i Høje Gladsae Park også vil fremstå som rekreative anlæg og derfor gå under benævnelsen regnvandssøer. De vil have en vandkvalitet og udformning, så de vil kunne fungere som leve- og opholdssteder for en lang række vandlevende planter og dyr, herunder padder opført på Habitatdirektivets Bilag IV. I og med at regnvandssøerne, i modsætning til bassin Ø-A, vil være fuldt tilgængelig for publikum i Høje Gladsae Park, og dermed bliver anlagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt (i forhold til f.eks. risici for børn, der færdes ved søerne), er det vigtigt her i VVM redegørelsen at adskille disse to bassintyper. En væsentlig forskel er desuden at regnvandssøerne vil kunne bidrage til sikring af områdets biodiversitet, herunder de nævnte Bilag IV arter. Som det fremgår af beskrivelserne i dette afsnit vil regnvandsøerne og bassinet blive anlagt efter forskellige principper afhængig af om de er fuldt tilgængelig eller ej. Bassin Ø-A skal under hovedprojektet, i forhold til den nuværende situation, oprenses, udvides og sektionsopdeles, således der i fremtiden er plads til mere regnvand i bassinet, og at der kan ske en rensning af regnvandet ved bundfældning af partikler inden det ledes videre. Herefter pumpes regnvandet, via ny pumpestation som etableres i forbindelse med bassinet, via en trykledning op til en ny regnvandssø (Ø-B) der etableres på toppen af den store flade det grønne område. Denne regnvandssø vil blive etableret på et areal, der ikke udgøres af en beskyttet naturtype, som det er nærmere beskrevet i afsnit 5.4.1. Herfra løber vandet via et nyt vandløb til det i dag eksisterende vandløb/rende i den nordligste del af parken. Tilledningen sker på en måde, så vandet ikke løber direkte ind i den i dag eksisterende sø/mose, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men vandløbet og ny svinerygsplanke udformes således at vandet kan stuve tilbage i 3 søen/mosen, til gavn for dyre- og plantelivet. Herfra ledes vandet videre i det eksisterende vandløb forbi institutionen Børnehuset Mosen og ned til den sydlige del af Høje Gladsae Park. I forbindelse med detailprojektering skal det her vurderes, om der skal tages særlige hensyn ift. sikring af eksisterende skråningerne ned til vandløbet langs med institutionen. Det skal dog understreges at projektet kun vil medføre beskedne ændringer ift. eksisterende forhold. 19 / 156

I den vestlige del af parken ledes regnvandet direkte ind i to sektionsopdelte regnvandssøer (V-A og V-B). Fra de to regnvandssøer løber vandet videre til et nedsivningssø/vådområde, med nedsivning til underliggende dræn. Vandet afledes herfra til eksisterende vandløb. Vandet fra den østlige del og vestlige del ledes herfra sammen ned til den sydlige del af parken, syd for Hillerødmotorvejen. Af hensyn til omgivelserne udformes regnvandssøerne generelt, så de indpasser sig i de eksisterende omgivelser. I afsnit 11 er nærmere visualiseret hvordan det kommer til at fremstå i terrænet. Regnvandsøerne Ø-B, V-A og V-B etableres med et permanent vandspejl, som udover at fremstå som rekreative elementer i den omgivende natur og som levested for vandlevende dyr og planter, også skal sikre en effektiv rensning af regnvandet ved bundfældning af partikler inden det ledes til recipienten, som er det eksisterende vandløb. Regnvandssø V-C vil ikke have et permanent vandspejl, men udformes til gengæld så det vil fremstå som et fugtigt engområde med en varierende temporær vandflade. Fra Høje Gladsae Park ledes vandet via eksisterende rørunderføringer under Hillerødmotorvejen til Gyngemosen, hvor vandet vil ledes i eksisterende vandsløbstracé frem til overløbsbygværket, som er placeret et stykke nede i Gyngemosen. Undervejs vil vandet passere to stk. svinerygsplanker (se ordforklaringer forrest i redegørelsen), hvoraf den ene placeres lige før underføringer under motorvejen og den anden umiddelbart før overløbsbygværket i Gyngemosen. Begge har til formål at sikre en ønsket vandspejlskote i henholdsvis eksisterende 3 sø og i Gyngemosen. Begge svinerygsplanker kan justeres for hermed at opnå den optimale vandspejlskote. Bilag 1 viser hovedprojektet i større format. Det er desuden gengivet i nedenstående figur 4.3. 20 / 156

Figur 4.3 Hovedprojektet som beskrevet, der viser placering af bassin, regnvandssøer og vandløb. 4.3.3 Beregning af det tekniske anlæg Beregninger af bassin/regnvandssøerne De nødvendige volumener i bassin/regnvandssøer er beregnet på baggrund af en enkelt regn situation svarende til en 5 års regn med sikkerhedsfaktor 1,43 (svarende til 30 % klimafaktor og 10 % modelusikkerhed). Sikkerhedsfaktor er fastsat i Gladsae Kommunes spildevandsplan 2011-2014. De nødvendige rensevolumen (permanent vådt volumen) i regnvandssøerne er fastsat til ca. 250 m³/red. ha hvilket jf. 2 vurderes tilstrækkeligt ift. tilbageholdelse af partikulære stoffer, og at rensevolumener større end dette erfaringsmæssigt ikke vil medføre en bedre rensning. Opmåling af eksisterende vandløb Der er foretaget en række opmålinger af det eksisterende vandsløbstracé i Høje Gladsae Park samt Gyngemosen i perioden juni og august 2012. Samlet er ca. 1400 m af Hovedkanalen opmålt, samt to mindre tilløb i Høje Gladsae Park. Opmåling af Hovedkanalen, fra lavning i nordlig ende (st. 0) til overløbsbygværk i Gyngemosen (st. 1310m), fremgår af bilag 3 og 4. Opmålingerne viste, at der ikke er gennemløb ved Hovedkanalens knækpunkt (ved bygværket), øst for etagebyggeriet. Der løber dog vand i Hovedkanalen nedstrøms 2 Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport udført af Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel, Aalborg Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 21 / 156

bygværket. Opmålingen viste også en del sedimentaflejringer i Hovedkanalen specielt før og efter rørgennemløbet under motorvejen, ligesom der er aflejringer i røret under motorvejen. Der er ligeledes aflejringer i samtlige opmålte broer. Dette tyder på, at vandløbet ikke har været vedligeholdt i en årrække. Før udløb til overløbsbygværket er der aflejret en del slam og sand. Mængden af aflejret slam og sand er undersøgt ved nedstik til fast bund. Generelt er vandløbsbredden af Hovedkanalen mellem 1 m og 1,5 m. Det opmålte vandspejl vurderes til at være sammenligneligt med en sommermiddel afstrømning. Da der ikke findes anden information om Hovedkanalen end nærværende opmålinger, indgår opmålingen som grundlag for projektering af regnvandssøerne og det nye vandløb gennem Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Beregning af Vandløb Der er foretaget vandspejlsberegninger på hele vandløbsstrækningen fra udløbet ved regnvandssøen (Ø-B) til udløbsbygværket sydøst for Blaagaard Seminarium. Vandspejlsberegningerne er foretaget i Orbicons beregningsprogram VASP, og vandløbet er geokodet og stationeret med st. 0 i sammenløbet mellem det nye vandløb og Hovedkanalen 4.3.4 Teknisk beskrivelse af anlæg Bassin Ø-A (Østlige projektdel, første sø = sø/bassin Ø-A) Figur 4.4. Bassin Ø-A. Det første regnvandsbassin i den østlige projektdel. 22 / 156

Bassinet Ø-A har i dag og vil fremover fortsat have karakter af et spildevandsteknisk anlæg. Bassinet ligger i dag på en selvstændig matrikel, som er ejet af Nordvand A/S og ligger uden for Høje Gladsae Park. Matriklen indgår ikke i det område, der er omfattet af fredning. Det eksisterende fællesbassin (ny Ø-A) oprenses, udvides og opdeles i mindst fire fysisk adskilte sektioner. Det nye bassin etableres med et overfladeareal på ca. 7.400 m², og en konstant vanddybde på ca. 1,2 m. I bassinet etableres der et rensevolumen på 5.200 m³ og et opstuvningsvolumen på 6.700 m³. Hver sektion etableres som en 1 meter bred vold med tagrør på kronekanten. Sektionerne opbygges af ler med et anlæg på 1:1. Der er med andre ord her tale om en relativ stejl skråning. Vandet fra en sektion til den næste skal løbe igennem rørskoven, hvorved der sker en delvis flokkulering og sedimentation af TSS (suspenderet stof, se ordforklaring forrest i redegørelsen). Toppen af hver sektionering vil cirka være i kote med almindelig daglig vandstand, svarende til overløbskoten fra bassinet. Hen over volden vil der med hjælp fra beplantede tagrør ske en flokkulering (se ordforklaring forrest i redegørelsen) af partikulære stoffer, som efterfølgende akkumuleres i bundsedimentet i det efterfølgende bassin. Undersøgelse viser at opdeling af et bassin/en regnvandssø i flere sektioner klart forbedrer renseevnen overfor partikulære stoffer. En anden vigtig funktion ved sektioneringen er, at kortslutningsstrømme reduceres eller helt undgås, da vandhastigheden ind i bassinet/regnvandssøen mindskes drastisk ved at placere strømningsbrydende elementer, e. tværgående dæmninger i bassinet/regnvandssøen. Derudover har erfaringer vist, at vindeksponering af bassiner/regnvandssøer ikke overraskende har en stor betydning for sedimentationen og i høj grad for resuspension. Blæsevejr vil skabe en cirkulær vandbevægelse i bassinet, hvor overfladevand sammen med bølger bliver blæst i én retning, mens bundvandet løber den anden vej. Både bølgerne og bundstrømmen ophvirvler de fineste partikler fra bunden. Etablering af tagrør har ligeledes en afgørende effekt på resuspension, idet de hindrer vandet i at blæse rundt i bassinet, ligesom de mindsker bølgebevægelser. Bassinet etableres med en permanent dybde ned til ca. 1,0 m, for dels sikre at regnvandssøen ikke gror til med tagrør eller lignende, og dels at regnvandssøen i længerevarende tørre perioder ikke tørrer ud. Bassinet bliver indhegnet og der vil ikke være adgang for offentligheden. Bassinets sider anlægges med et anlæg 1:1. Bassinet etableres med tæt bund primært for at undgå udtørring af bassinet. Der skal udføres geotekniske boring på stedet, som skal fastslå om den opgravede jord er egnet som vandtæt/lavpermeabel ler membran i bunden af regnvandssøen. Alternativt skal der lægges bentonitmembran (se ordforklaring forrest i redegørelsen) eller anvendes et andet lignende materiale. 23 / 156

Udløbet etableres som dykket for at flydestoffer, som lettere partikler og olie, ikke ledes videre i regnvandssystemet. På denne måde vil bassinet også fungere som olieudskiller. Pumpestation i bassin Ø-A Inden for bassinets matrikel etableres en pumpestation, der skal pumpe vandet fra bassin Ø-A op til regnvandssøen Ø-B (den såkaldte bjergsø). Pumpestation vil kun være i drift, når der bliver ledt regnvand til bassin Ø-A, og konstrueres således at støjniveauet fra pumperne i drift ikke vil være til gene for dyr og mennesker og under grænseværdierne fastsat af miljøstyrelsen. Pumpestationen bliver etableret i et betonbygværk, som delvist vil være nedgravet. Det eneste synlige vil formentlig være dæksler, som etableres i niveau med det omgivende terræn og et stålskab, hvori den elektroniske styring til pumperne vil være. Trykledning Fra Bassin Ø-A pumpes vandet via trykledning, der udføres i et plastmateriale, op til den nye regnvandssø (Ø-B) på toppen af det nærtliggende højdedrag inde i selve Høje Gladsae Park. Trykledningen etableres som styret underboring, hvilket vil sige at ledningen bliver boret frem fra bassin Ø-A til regnvandssø Ø-B. Det medfører, at man her ved etableringen undgår at grave åbne lednings render. Der skal kun etableres enkelte mindre punktudgravningerne, hvorfra den underborede ledning fremføres fra/modtages i. Ledningen vil ligge ca. 1-1,5 m under jordoverfladen, og det eneste der vil være synligt vil være et dæksel på en brønd, som skal etableres ved siden af regnvandssøen Ø-B. Ny regnvandssø Ø-B (Bjergsøen) Figur 4.5. Regnvandssø Ø-B (i teksten kaldet bjergsøen) 24 / 156

Den nye regnvandssø etableres med et overfladeareal på ca. 1.900 m², men en konstant vanddybde på ca. 1 m. Søen etableres med et rensevolumen på 500 m³ og et magasinvolumen på 1.000 m³. Det maksimale vandspejl, dvs. når regnvandssøen er maksimal fyldt med regnvand, vil ligge 0,5 m over det permanente vandspejl. Regnvandssøen etableres med tæt bund primært for at undgå udtørring. Der skal udføres geotekniske boring på stedet, som skal fastslå om den opgravede jord er egnet som vandtæt/lavpermeabel ler membran i bunden af regnvandssøen. Alternativt skal der lægges bentonitmembran eller lignende. Regnvandssøen etableres uden sektionering, idet det er projekteret at hovedrenseeffekten sker i Bassin Ø-A. Der må dog forventes nogen sedimentation i regnvandssøen.regnvandssøen etableres med vandbremse, der drosler til maksimalt ca. 140 l/s, for at sikre at vandet ikke ledes for hurtigt til vandløbet, men stuver op og tilbageholdes midlertidigt i regnvandssø Ø-B. Af hensyn til det sikkerhedsmæssige aspekt anlægges regnvandssøens sydside med anlæg 1:5. Nordsiden anlægges med anlæg 1:10 hvilket vil give gode betingelser for at nyforvandlede padder kan kravle på land. Placering af regnvandssø Ø-B på toppen af det grønne areal, vil her ikke fremstå unaturligt, idet der umiddelbart vest for regnvandssøen i Høje Gladsae Park er en højt beliggende sø.regnvandssø placeres udenfor område med beskyttede naturtype ( 3). Bjergvandløb Figur 4.6 Bjergvandløbet. 25 / 156

Det nye vandløb fra bjergsøen ned til eksisterende grøft får tilført ca. 140 l/s vand. Der er ikke nogen naturlig tilstrømning af betydning til det nye vandløb, da det begynder på toppen af en bakke. Der ledes kun vand til det nye vandløb i sommerperioden, da vandet by passes tilbage i kloaksystemet om vinteren, når der saltes. I perioder, hvor det ikke regner, vil vandløbet tørre ud. Det nye vandløb skal løbe på et meget stejlt terræn, hvor terrænkoten falder 13 m på ca. 200 m. Der er derfor risiko for erosion af vandløbsbund og brinker, hvis ikke vandføringen reduceres på vej ned til Hovedkanalen. Vandløbet er derfor dimensioneret med et meget snoet forløb, ligesom der er indsat 13 styrt for at sænke vandhastigheden i vandløbet. Der vil herved skabes, hvad man kunne kalde plateauer i vandløbet, der vil sikre, at vand tilbageholdes i en længere periode for at fremme plante- og dyreliv tilknyttet vandløbet. Det nye vandløb etableres, så det løber uden om den lille våde lavning syd for cykelstien, inden det kobles på Hovedkanalen, for at undgå påvirkning af denne lavning/sø, der er ynglelokalitet for blandt andet spidssnudet frø. Det nye vandløb er dimensioneret med udgangspunkt i en højdemodel for det område vandløbet løber i. Vandløbet er således dimensioneret med en bunddybde på ca. 0,5 m fra højdemodellens terræn og med et anlæg på 1:4. De nævnte plateauer sikres med planker eller lignende på tværs af vandløbet. Plankerne dimensioneres til at være ca. 40 cm høje. Vandet falder således som et lille vandfald over overløbskanten. Opstrøms styrtet sker en opstuvning af vand. Når der ikke løber vand i vandløbet, vil der i en periode stå vand her, til glæde for insekter og smådyr, indtil vandet fordamper. Vandløbsbunden uddybes på en ca. 5 m lang strækning efter hvert styrt, hvorved vandløbets fald udlignes. Af hensyn til den eksisterende landskabsværdi, vil der blive indbygget mindst muligt jord i forbindelse med etablering af vandløbet, hvorved vandløbet herved vil fremstå som en gennemskæring af terrænet. Det nye vandløb opbygges af græsarmeringssten af natursten, således at brinkerne kan modstå høje vandhastigheder i perioder. Der vil vokse græs og planter op gennem stenene, således at vandløbet i perioder, hvor der ikke løber vand, harmonerer med overdrevsvegetationen i parken. Styrtene kan opbygges af forskelligt materiale, det kunne f.eks. være azobetræsplanker, eg eller andre naturlig og bestandige materialer, og styrtene kan også opbygges af større sten. Det skal søges at opnå en synergi mellem vandløbet og resten af parken f.eks. ved at anvende de samme materieler til styrtene, som digerne er opbygget af. Det endelig valg af materiale er ikke foretaget endnu. Dette vil ske i en senere detailprojektering af projektet. 26 / 156

Figur 4.7 Detalje fra visualisering af bjergvandløbet, se nærmere afsnit 11. Hovedkanal fra Bjergvandløb og frem til udløb fra regnvandssø V-C. Figur 4.8 Hovedkanel fra Bjergvandløb til regnvandssø V-C 27 / 156

Figur 4.9 Hovedkanel fra Bjergvandløb til regnvandssø V-C Vandet ledes i eksisterende hovedkanal fra Bjergvandløbet og frem til regnvandssø V-C, hvor der kun sker beskeden ændringer, herunder oprensning/beskæring af vandløbsbund og i mindre grad på brinkerne hvor det vurderes relevant. Derudover skal eksisterende bygværk, som i dag er placeret hvor vandløbet drejer med syd, erstattes med ny svinerygsplanke, som skal sikre en vandspejlskote opstrøms herunder i eksisterende 3 vandhul. På strækningen sker i dag en tilledning af drænvand fra boldbanerne syd for Høje Gladsae bebyggelsen, hvor omfang og udformning af udløb fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Som beskrevet under afsnit 4.3.2, skal det i forbindelse med detailprojektering vurderes, om der skal tages særlige hensyn ift. sikring af eksisterende skråningerne ned til vandløbet langs med institutionen Børnehuset Mosen. Det skal dog understreges, at projektet kun vil medføre beskedne ændringer ift. eksisterende forhold. 28 / 156

Vestlige projektdel, tilløbsledning til Regnvandssø V-A. Figur 4.10: Tilløbsledning til regnvandssø V-A Det vurderes at den eksisterende tilløbsledning fra Høje Gladsae Vest og frem til regnvandssø V-A kan genanvendes i det nye projekt. Det skal i forbindelse med detailprojekteringen vurderes, om der skal foretages evt. renovering af ledningen og tilhørende brønde. 29 / 156

Regnvandssø V-A og V-B Figur 4.11. Regnvandssø V-A, V-B og den udtørrende regnvandssø V-C. Regnvandssø V-A og V-B etableres som sektionsopdelte regnvandssøer med to sektioner i hver af regnvandssøerne. Regnvandssøerne etableres efter samme princip som bassin Ø-A med tagrør mellem sektionerne, dog med samme rekreative og paddevenlig form som for regnvandssø Ø-B. Regnvandssøerne etableres med et overfladeareal på ca. 1.500 m² (V-A) og 2.700 m² (V-B), med en konstant vanddybde på ca. 1 m. Søerne etableres med et rensevolumen på hhv. 400 m³ (V-A) og 1.400 (V-B) og et magasinvolumen på hhv. 400 m³ (V-A) og 1.500 m³ (V-B). Det maksimale vandspejl, dvs. når regnvandssøen er maksimal fyldt med regnvand, vil ligge ca. 0,5 m over det permanente vandspejl. Regnvandssø V-C (infiltrations sø/våd eng) Regnvandssøen etableres som tørt bassin, hvor bunden udføres forholdsvist plan, dog med et svagt skråningsanlæg 1:5-1:10 ind mod midten af søen. Udformningen skal sikre, at vandet fra indløbet fordeles jævnt over hele regnvandssøen og der sker en optimal nedsivning til de underliggende dræn. Bunden udføres med først et lag af filtermuld, dernæst fordelingssand og nederst er dræn som etableres i velegnet filtergrus. Drænsystemet afvander til eksisterende vandløb via en brønd med en overløbskant indbygget, hvori der installeres vandbremse, der drosler udløbet ned til ca. 40 l/s. 30 / 156

Overløbskanten etableres ca. i niveau med bund af regnvandssø V-C, hvorved regnvandssøen med mellemrum vil tørre ud. Hermed opnås mulighed for optimale vilkår for de typer planter, der hører til på temporære våde enge. Temporær betyder, at der ikke altid vil stå vand på arealet. Droslingen sker for, at vandet ikke ledes for hurtigt til vandløbet, og sikrer at vandet vil stuve op og tilbageholdes midlertidigt i regnvandssøerne V-A, V-B og V-C. Udover beplantning som visuelt skal give karakter af et vådområde, ønskes også planter som skal sikre en effektiv filtrering af regnvandet gennem den underliggende muld. Indenfor regnvandssøen areal etableres 3-4 padde-vandhuller á ca. 20 m², hvor der permanent vil stå op til ca. 0,4-0,5 m vand. Dette vil have til formål at forbedre paddernes levevilkår og ynglemuligheder i og i nærhed af regnvandssøen. Søen etableres med et magasinvolumen på 600 m³. En visualisering af regnvandssøerne er indeholdt i afsnit 11. Hovedkanalen frem til overløbsbygværk i Gyngemosen Figur 4.12. Hovedkanal før rørunderføringen under motorvejen. Derudover ledes også 40 l/s fra de nye regnvandssøer i den vestlige del af parken (V- E) ud til Hovedkanalen. 31 / 156

Ved tilledningen af overfladevand fra regnvandsbassinerne, må vandløbets nuværende maksimal hydrauliske belastning ikke forøges væsentligt, ligesom der ikke må ske ændring/påvirkning af de nævnte vådområder og den lille 3 sø nord for motorvejen. Der må ligeledes ikke ske en afvanding af Gyngemosen, hvilket det vurderes at en oprensning af hovedkanalen kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på. De nævnte forhold sikres ved etablering af svinerygsplanker, som nærmere beskrevet i den nedenstående tekst. For at sikre, at Hovedkanalen kan modtage vandet fra regnvandssøerne, er det som tidligere nævnt nødvendigt, at skabe passage ved det eksisterende bygværk, og det anses også for nødvendigt at foretage en oprensning af dele af Hovedkanalen samt øge dimensionen på ca. 3 eksisterende rørbroer. Figur 4.13. Hovedkanalen efter motorvejen. Figuren og angivelserne; Vandspejl i Gyngemosen (A), rørunderløb under motorvejen (B) og nedre udløbsbygværk (C) er nærmere beskrevet og forklaret i teksten. Vandspejlet i Gyngemosen (A) på figur 4.11 må ikke komme under kote 18,65 m, DVR90, og vandspejlet før rørindløbet under motorvejen (B) skal fastholdes ca. i kote 19,55 m, DVR90 3. Derfor etableres svinerygsplanker med de anførte koter hhv. før det nedre udløbsbygværk (C) og før motorvejsunderløbet (B). 3 Dansk Vertikal Reference, DVR90. Se ordforklaring forrest i redegørelsen. 32 / 156

Svinerygsplankerne etableres med bred overløbskant for at hindre yderligere stuvning ved store afstrømningssituationer her tænkes konkret på de gener, der kommer på grund af uhensigtsmæssige oversvømmelser af stisystemet mellem Tingbjerg og Gyngemosen. Svinerygsplankerne udføres i naturlige materialer som i øvrigt nævnt under forrige afsnit vedr. etablering af det nye bjergvandløb i Høje Gladsae Park. Svinerygsplanken fungerer således, at den består at en fast overløbskant, som sikrer en fast kote på det bagvedliggende vandspejl. Såfremt der er behov for at enten hæve eller sænke vandspejlet på bagsiden af svinerygsplanken, kan der isættes ekstra eller fjernes enkelte eller flere planker. Svinerygsplanken skal dimensioneres i detailprojekteringen, såfremt projektet igangsættes. 4.4. 0-alternativ Nordvand har undersøgt forskellige alternativer til håndteringen af regnvandet. Udover hovedforslaget, som det er beskrevet ovenfor, er der med henblik på at vurdere den bedst tænkelige og mest optimale miljø- og samfundsmæssige løsning, vurderet et alternativ projekt. Der er desuden i det følgende afsnit redegjort for det såkaldte 0-alternativ, dvs. en undladelse af gennemførelse af et LAR projekt. Alternativer er beskrevet i afsnit 4.5 og følgende afsnit. 0-alternativet er det alternativ, hvor de fremtidige ændringer ikke etableres. Grundet de separatkloakeringsprojekter der pt. foregår i oplandet til Høje Gladsae Park, hvor regnvand bliver adskilt fra spildevand, skal der dog i en eller anden grad etableres en eller anden form for opstuvningsbassiner for regnvand, før det kan ledes til søer og vandløb. Ønsket om separatkloakering afstedkommer af at den nuværende situation, hvor regnvand sammenblandes med spildevand og ledes til renseanlægget, hvilket medfører en belastning af renseanlægget. Derudover vurderes det at pga. kapacitetsproblemer i fællesledningerne (fællesledning for spildevand og regnvand), er der et stigende antal af overløb af spildevand iblandet regnvand til bl.a. Fæstningskanalen og Utterslev Mose. Det forventes, at dette problem vil blive større i fremtiden pga. de forventede klimaændringer. Ingen af de overnævnte punkter er ønskede for hverken Gladsae Kommune, Nordvand A/S, for miljøet eller for Københavns Kommune, som nævnt forventer et stigende antal overløb af spilde- og regnvand til Fæstningskanalen pga. overbelastning i kloaksystemet i takt med den stigende regn intensitet. I forbindelse med det stigende antal overløb vil urenset fællesvand medføre en stigende forurening af miljøet med miljøhæmmende stoffer. Der er i Gladsae Kommunes spildevandsplan 2011-2014 opsat et funktionskrav for afløbssystemet, om at der ikke må ske opstuvning til terræn hyp- 33 / 156

pigere end hvert 10. år. For at nedbringe aflastningerne samt sikre mod opstuvning, vil der være behov for en klimatilpasning. Det vurderes ikke at være hverken muligt, hensigtsmæssigt eller rentabelt at lade alt regnvand nedsive lokalt, dvs. alt regnvand fra tage og veje nedsives til grundvandet, for herved helt at fjerne behovet for et separat regnvandssystem. Ved dimensionering af regnvandssøerne i øst i Høje Gladsae Park regnes der f.eks. med at kun 50 % af tagarealerne i Grønnemosekvarteret nedsives. Det vurderes ikke muligt at lade det øvrige regnvand nedsive, idet grundvandet i visse områder står højt, og der herved er problemer med at allerede eksisterende faskiner i periode står under grundvandsspejlet. I deloplandet Marielyst regnes med at en stor del af området nedsives, mens offentlige vejarealer håndteres ved traditionel regnvandskloakering, og dermed afledes til regnvandsbassin Ø-A. I deloplandet Idrætsparken planlægges i øjeblikket et klimasikringsprojekt. Her ses på forskellige muligheder for en delvis lokal håndtering af regnvand. Der etableres desuden en forsinkelse af en del af regnvandet inden det ledes til bassin Ø-A. Derfor vil der under alle omstændigheder være et behov for etablering af regnvandssøer, som alle i øvrigt skal lægges nedstrøms det opland de afvander, så konklusionen bliver at 0- alternativet ikke reelt er et muligt alternativt. 4.5. Alternativ til hovedprojekt udenfor Høje Gladsae Park Gennemgang af alternative placeringsmuligheder i forhold til Høje Gladsae Park, viser ingen områder, der er tilstrækkelig store til at placere åbne regnvandssøer af de krævede dimensioner. Alternativt vil man kunne nedgrave og overdække regnvandssøer, som e. ville kunne placeres under fodboldbanerne umiddelbart nord for Høje Gladsae Park, hvor der ikke er en risiko for at hverken fredede områder eller beskyttede naturtyper berøres direkte af gravearbejderne. Herfra ville regnvandet via olieudskiller og vandbremse tilledes vandløbet i Høje Gladsae Park. 34 / 156

Udløb til Høje Gladsae Park Figur 4.14. Alternativ placering af overdækkede bassiner uden for Høje Gladsae Park. Dette alternativt vil dog være langt dyrere end hovedprojektet og i øvrigt kræve at regnvandet pumpes både fra den østlige og vestlige del af oplandene til Høje Gladsae Park. Derudover vil det ikke være muligt at etablere de naturlige renseprocesser, som der er i regnvandssøerne, hvilket vil medføre en ringere sedimentation af partikulære stoffer. Alternativet vil ligeledes ikke bidrage positivt hverken naturmæssigt eller rekreativt til Høje Gladsae Park, som det klart forventes af hovedprojektet. En placering af regnvandssøerne, hverken åbne eller overdækkede, uden for Høje Gladsae Park vurderes derfor ikke at være et muligt alternativt. 4.6. Alternativ til hovedprojekt indenfor Høje Gladsae Park Nordvand A/S har ligeledes undersøgt to mulige placeringsalternativer inden for Høje Gladsae Park for etableringen af regnvandssøerne i henholdsvis øst og vest. Østlige del af Høje Gladsae Park Placeringen af Bassin Ø-A ligger fast da der sker en udvidelse af et allerede eksisterende regnvandsbassin, beliggende udenfor det fredede område i parken. Det østlige område er analyseret med henblik på en alternativ placering til regnvandssøen Ø-B. Den mest oplagte placering ville være den allerede eksisterende sø beliggende sydvest for Skolesvinget. Vandet fra Bassin Ø-A vil stadig skulle pumpes til søen, men løftehøjde for vandet vil være noget mindre. 35 / 156

Regnvandssø Ø-B = Eksist. 3 sø Figur 4.15. Alternativ placering af regnvandssø Ø-B i øst. Denne løsning er fravalgt da søen/mosen er beskyttet i henhold til 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er yderligere registreret forekomst af Bilag IV arten spidssnudet frø som beskrevet senere i redegørelsen. Begge dele gør, at der skal udvises særlig forsigtighed omkring eventuel påvirkning af den pågældende sø, selvom besigtigelser viser, at naturforholdene ikke er optimale her på grund af meget kraftig tilgroning af vådområdet. På trods af at der sker en kraftig reduktion af suspenderet stof og forurenende stoffer i bassin Ø-A, må der forventes at blive ført en mindre mængde stoffer og suspenderet stof videre til 3 søen, der muligvis kan påvirke floraen og faunaen i søen/mosen. Ligeledes skal det tilføjes, at søen vil skulle oprensesmed års mellemrum. En ændring af søen vil endvidere kræve en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens bestemmelser, i modsætning til placeringen i Hovedprojektet. Den planlagte placering af Ø-B i Hovedprojektet er valgt ud fra et landskabeligt udtryk. Der ligger i dag en sø vest for den planlagte placering af V-B. Denne sø ligger også på et højdedrag, hvorfor det vurderes at placeringen af V-B vil harmonere fint i landskabet. Vestlige del af Høje Gladsae Park Som alternativ til placeringen af regnvandssøerne V-A og V-B er området lidt nord for blevet vurderet, da oplandet vest for Høje Gladsae i dag har udløb til det eksisteren- 36 / 156

de vandløb i området. Det er endviderede det område Gladsae Kommune ville give tilladelse til at anvende til etablering af regnvandssøer. Figur 4.16. Alternativ placering af regnvandssøerne i vest. Den alternative placering af regnvandssøerne er fravalgt, da løsningen vil kræve at vandet pumpes for at komme videre fra den første regnvandssø og videre til de næste følgende regnvandssøer. I øvrigt vil denne løsning medføre et relativt større indgreb i arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det vurderes, at alternativet ville fremstå som et mindre naturligt element i overdrevet. Den planlagte placering af både regnvandssøerne V-A, V-B og infiltrationsbassinet V- C vil i højere grad bidrage positivt til den landskabelige karakter og virke naturligt, da de anlægges i et lavereliggende område. Det er desuden et væsentligt aspekt, at man ved valg af hovedprojektet vil undgå etablering af et pumpesystem i den vestlige del af projektområdet. 37 / 156

5. LOKALISERING OG PLANFORHOLD I det følgende afsnit er der givet en generel beskrivelse af området, sammenhæng med naboarealer, nuværende vand- og naturforhold og de planlægningsmæssige forhold området er underlagt. Planlægning omfatter her kommuneplanen, lokalplaner, den gældende fredning for store dele af projektområdet og på anden måde beskyttede og lovgivningsmæssigt regulerede arealer. 5.1. Generel beskrivelse af området Størstedelen af Høje Gladsae Park fremstår som et stort ekstensivt plejet parkområde, mens Gyngemosen, som navnet antyder, er et egentligt moseområde med mindre parkprægede arealer. Gyngemosen ligger i områdets vestlige del og gennemskæres af Hillerødmotorvejen og strækker sig mod syd ind i Københavns Kommune. Begge områder er fredet og Gladsae Kommune og Københavns Amt har udarbejdet en plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsae Park. 4 Plejeplanen er udarbejdet i medfør af den fredning af Gyngemosen og Høje Gladsae Park, som er beskrevet i afsnit 5.7. I afsnittet er også beskrevet de vigtigste elementer i plejeplanen, som har relevans for nærværende projekt. Vegetationen omfatter større overdrevsområder syd for Høje Gladsae bebyggelsen. Mod øst er overdrevsarealet omkranset af buske som hvidtjørn, mirabel og kornel, og langs Høje Gladsaevej findes et regnvandsbassin med fugtigbundsvegetation. Syd for dette ligger en rund boldbane i et skovpræget område med blandt andet ahorntræer. Omkring den sydøstlige sø/mosehul i parken er pilekrattet ryddet, og der er derved dannet fugtig eng og sumpvegetation. Skråningerne mod mosehullerne er overdrevslignende. Søen mod vest er primært omgivet af askeskov, og langs den asfalterede sti i området findes flere fugtige lavninger med starsump og sumpstrå. Ved det tilgroede vandhul nærmest broen til Tingbjerg ligger lunde med bøg, eg og ægte kastanje. Høje Gladsae Park og Gyngemosen indgår som en væsentlig del af en grøn kile gennem Gladsae Kommune og forbinder Utterslev Mose/København med den grønne kile Hjortespringskilen der mod vest leder ud til Stormosen i Egedal Kommune. 4 Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsae Park. Udarbejdet af Københavns Amt og Gladsae Kommune. Konsulent: Landskabsarkitekterne Roskilde. Landskabsarkitekter MDL 2006. 47s.(Plejeplan 2006) 38 / 156

Figur 5.1 Plejeplanen for projektområdet. Gyngemosen er især dækket af starsump og områder med højstauder domineret af almindelig mjødurt, men her er også områder med åbent vand og ellesump med rødel. Den rigeste flora i Gyngemosen findes i moseområderne nær nogle af søerne. 5 Vegetationen er nærmere beskrevet og analyseret i afsnit 5.4. I projektområdet optræder et større antal pattedyr og fugle. For pattedyrene blandt andet egern, ræv, hermelin, grævling og flere arter flagermus. Fuglelivet i området er rigt og omfatter blandt andet spurvehøg, musvåge, vandrikse, græshoppesanger, sivsanger, nattergal og i sensommeren også flokke af gæs. Af krybdyr og padder er der fundet stor og lille vandsalamander, snog, stålorm, almindeligt firben, spidssnudet frø og butsnudet frø, skrubtudse og grøn frø. De forskellige faunistiske taksonomiske grupper med betydning for projektets gennemførelse er nærmere beskrevet i afsnit 5.6. 5 Naturplan 2010. 39 / 156

Der er en række asfalterede stier gennem Høje Gladsae Park og Gyngemosen, men desuden også flere grusstier og såede gangstier gennem terrænet. Områdets beboere, skoler og institutioner har direkte adgang til området. Området nord for Hillerødmotorvejen er tilgængeligt via to parallelle stier i nord-sydgående retning, og Gyngemosen er omkranset af en sti. Der er parkeringsmuligheder og busstop ved højhusene, men der er ikke tydelige ruter fra bebyggelsen og ud i parken. Balancen mellem benyttelse og beskyttelse i Høje Gladsae Park giver mulighed for picnic ved bordebænkepladserne i syd, leg på boldbanerne og cykel- og gåture. Det er tilladt at fiske i alle søer i området. De åbne græsarealer slås på nuværende tidspunkt en gang om året uden opsamling af græsset. Den nævnte plejeplan er udarbejdet med udgangspunkt i en kendelse om fredning af området fra år 2000, og planen indeholder en række specifikke ønsker til naturpleje i området, det gælder blandt andet at: De biologiske, landskabelige og rekreative værdier i området skal opretholdes og forbedres. Færdslen i området skal reguleres således, at der eventuelt etableres flere stier i den nord- og østlige del af parken, mens tilgængeligheden i de øvrige områder bevares på nuværende niveau. Området skal sikres som en del af det regionale system af grønne områder med særligt fokus på sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens grønne områder. 6 5.2. Planlægningsmæssige forhold 5.2.1 Kommuneplan og fingerplan Gladsae Kommune er planlægningsmæssigt reguleret i Kommuneplan 2009, der udstikker visioner, mål og retningslinjer for den fysiske udvikling i Gladsae Kommune i perioden frem til 2021. 7 Kommuneplanen fastlægger rammebestemmelser for de enkelte delområder, hvor den planlagte anvendelse er beskrevet. Rammebestemmelserne er en forudsætning for eventuel lokalplanlægning. I kommuneplanen fremgår det for lavbundsarealer at byggeri og anlæg så vidt muligt skal undgås. Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng. Placeringen af lavbundsarealerne i kommuneplanen fremgår af figur 5.2. 6 Plejeplan for Høje Gladsae Park og Gyngemosen. 7 http://www.gladsae.dk/default.asp?id=46592 40 / 156

Lavbundsarealerne bliver i nogen grad berørt af projektets gennemførelse. Figur 5.2 Lavbundsarealer som de er afgrænset i kommuneplanen. I kommuneplanen er den såkaldte grønne struktur i kommunen afgrænset med tilhørende retningslinier. Som en del af den grønne struktur er udpeget regionale friluftsområder. De regionale friluftsområder er udpeget til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse. I forbindelse med planlægning og administration skal der i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre de regionale friluftsområders rekreative funktion. Områder, der indgår i den grønne struktur skal så vidt muligt friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål. Områderne skal samtidig friholdes fra anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål. Den grønne struktur skal ses i sammenhæng med Fingerbyens grønne kiler der administreres i overensstemmelse med godkendte planer for de enkelte kiler. 41 / 156

Det fremgår nærmere af Landsplandirektivet Fingerplan 2007 8 der fastlægger retningslinier for udviklingen i hovedstadsområdet. Fingerplanen sætter de overordnede rammer for blandt andet Gladsae Kommunens udbygning og erstatter en række af regionplanens retningslinjer om byudvikling i hovedstadsområdet. For Gladsae drejer det sig specielt om stationsnærhedsprincippet, om letbanen i Ring 3 og om muligheden for at planlægge omdannelse af de nedslidte erhvervskvarterer langs Ring 3. Fingerplanens retningslinjer er indarbejdet i kommuneplanen og er bl.a. udmøntet i afsnittet Retningslinjer. På figur 5.3 er vist den grønne struktur. Som det fremgår, er hovedparten af projektområdet udpeget som regionalt friluftsområde.. Figur 5.3 Den grønne struktur herunder regionale friluftsområder i kommuneplanen Endelig er der med relevans for LAR projektet udpeget en række beskyttelsesområder i kommunen. Inden for de udpegede beskyttelsesområder må tilstanden eller arealan- 8 http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning_i_byer/hovedstadsomraadet/fingerpla n_2007/ 42 / 156

vendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi. Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes bevaringsværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan. Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer. På figur 5.4 er vist de udpegede beskyttelsesområder i kommuneplanen. Som det fremgår af figuren er store dele af projektområdet omfattet af denne udpegning.. Figur 5.4 der viser de udpegede beskyttelsesområder i kommuneplanen Sideløbende med udarbejdelsen af Kommuneplan 2009 er udarbejdet statslige vandog naturplaner efter miljømålsloven. Disse indeholder bindende mål og indsatsprogrammer, der har retsvirkning for kommuneplanlægningen. Det samme gælder råstofplanerne, der udarbejdes af regionsrådet. Formålet med vandplanerne, der er under implementering, er at forbedre hele Danmarks vandkredsløb for søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand, så vandet kan 43 / 156

flyde rent og naturligt igennem det danske landskab. Der er i alt 23 vandplaner som led i gennemførelsen af EU s vandrammedirektiv, der helt overordnet skal sikre et forbedret vandmiljø på tværs af landegrænser i hele EU.(Vandplan 2011). Høje Gladsae Park og Gyngemosen er omfattet af Vandplan 2.4 Køge Bugt. Der er en række målsætninger i planen for vådområder i Gladsae Kommune, herunder følgende målsætninger for nærtliggende vådområder: Utterslev Mose: God økologisk tilstand Fæstningskanalen: Godt økologisk potentiale Mindre søer og vandområder, der ikke er specifikt målsat i vandplanen, skal som udgangspunkt også leve op til et krav om god økologisk tilstand i 2015. Det omfatter blandt mange andre søerne og vandområderne i projektområdet. Naturplanerne har til formål at sikre planlægningen for de udpegede internationale beskyttelsesområder, de såkaldte Natura 2000 områder. Som beskrevet i afsnit 5.3 vil nærværende projekt ikke kunne påvirke nogen af disse planer. 5.2.2 Lokalplaner Der er en række gældende lokalplaner for Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Området dækket af disse planer er vist på figur 5.5. De nævnte lokalplaner omfatter: BP 23. Partiel byplan 23 For Lunde- Hyldegården. Plan der dækker Høje Gladsae og anden (nu) eksisterende bebyggelse indenfor det areal der er vist på figur 5.5. Byplanen vedrører reelt ikke selve parkarealet. LP 138. Lokalplan for Skolebotanisk Have, Høje Gladsae Kvarteret. Lokalplan der vedrører et område lige nord for Hillerødmotorvejen. Den vestlige del af området er planlagt til offentligt formål, daginstitutioner, park med stiforbindelse og adgangsvej til den østlige del, der er planlagt anvendt til offentligt formål, daghaver, park med stiforbindelse. LP 134. Lokalplan for Blaagaard Statsseminarium og Enghavegård skole, Mørkhøj institutionskvarter. Lokalplanen vedrører kun bygninger og veje, men regulerer ikke det omfattede grønne område i Gyngemosen. LP 200. Lokalplan 200 med tillæg 1. vedrører alene en blandet bebyggelse inklusive butikker vest for Gyngemosen. Planen regulerer ikke det grønne område i Gyngemosen. 44 / 156

Figur 5.5. Gældende lokalplaner for Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Områdets fredning er nærmere beskrevet i afsnit 5.7. 5.2.3 Kommuneplantillæg til Kommuneplan 2009 Der vil i forbindelse med projektet blive udarbejdet et kommuneplantillæg med tilhørende strategisk miljøvurdering af dette. Kommuneplantillægget vil sikre muligheden for gennemførelse af projektet med henvisning til nærværende redegørelse. 9 Miljørapporten udarbejdes idet det vurderes at projektet vil have en væsentlig indflydelse på miljøforhold, som det også fremgår af redegørelsen her. Miljørapporten vil henholde sig til nærværende VVM redegørelse, men skal også indeholde et forslag til overvågningsprogram. Det er her Gladsae Kommunes vurdering at der skal foretages løbende overvågning af naturområderne i forbindelse med den regelmæssige pleje af områderne. 5.3. Sociologi Der er i oplandet til Høje Gladsae Park og Gyngemosen mange bebyggede arealer og et stort antal beboere, der potentielt kan udnytte de grønne områder. Der er alene i 9 SMV. Miljøvurderingsloven, bekendtgørelse nr. 936/2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer 45 / 156

Høje Gladsae byggeriet omkring 4.000 beboere. Udnyttelsen spænder vidt fra anvendelse af området som transportkorridor, anvendelse til rekreativ udnyttelse, der spænder fra stille naturoplevelser, solbadning til hundeluftning, gåture, motionsløb og andre sportsaktiviteter. Der er i området etableret mange publikumsfaciliteter i form af asfalterede veje, grusveje, grønne gangstier, slåning af græsarealer til sportsaktiviteter og solbadning, opsat bænke, papirkurve m.m. Der er forskellig tilgængelig i området, hvor det nord for motorvejen er muligt hovedsageligt at færdes overalt, med undtagelse af visse af vådområderne, mens der syd for motorvejen, i den centrale del af Gyngemosen er et større relativt ufremkommeligt område. Plejeplanen der er vedtaget for området har formål der både er rettet mod den rekreative brug og for at fremme det biologiske indhold i specielt den fredede del af området. 5.4. Natura 2000 Der er ingen udpegede internationale beskyttelsesområder i nærheden af projektområdet. På figur 5.6 nedenfor er de nærmeste områder udpeget under EU Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, de såkaldt Natura 2000 områder vist. Figur 5.6. Kortudsnit fra Miljøportalen, der viser de Natura 2000 områder, der er udpeget nærmest projektområdet. Der er yderligere forklaring i teksten.(fra Miljøportalen: http://kort.arealinfo.dk/) 46 / 156

Som det fremgår, er det nærmeste udpegede internationale beskyttelsesområde Brobæk Mose og Gentofte Sø, der ligger i en afstand på ca. 3 km opstrøms. Nedstrøms er de nærmeste områder Saltholm og omliggende hav.. og Vestamager og havet syd for. Brobæk Mose og Gentofte Sø er udpeget for flere naturtyper og arter, men udpegningsgrundlaget vurderes specielt at være truet af påvirkning af atmosfærisk kvælstofdeponering (eutrofiering). Desuden er tilgroning og invasive arter en trussel for naturværdierne flere steder i området. 10 Der er ingen af de nævnte områder, herunder området ved Gentofte sø, der på nogen måde vil blive påvirket af gennemførelsen af LAR projektet i Høje Gladsae Park. Centralt for gennemførelsen af direktivet er beskyttelsen af levestederne for de arter, der optræder på direktivets Bilag IV. Forekomst af disse arter og eventuelle påvirkninger af deres levesteder ved gennemførelsen af projektet er beskrevet i andre afsnit i redegørelsen. 5.5. Beskyttede naturtyper I det følgende redegøres for udbredelsen af de beskyttede naturtyper i Høje Gladsae Park og Gyngemosen, samt deres floristiske sammensætning. Oplysningerne om de naturbeskyttede arealers flora bygger på feltregistreringer i Høje Gladsae Park og Gyngemosen henholdsvis den 25. april, den 9. maj og den 21. juni 2012. Fokus ved disse feltundersøgelser blev lagt på de områder, hvor bassinerne skal udgraves og hvor naturbeskyttede arealer potentielt oversvømmes, mens undersøgelserne var mere ekstensive i resten af parken. De ekstensive undersøgelser blev foretaget for at undersøge om vegetationen i de intensivt undersøgte områder var repræsentative i forhold til andre områder i parken med samme naturtype. Der er endvidere lavet en sammenligning med tidligere botaniske registreringer fra parken foretaget af Orbicon i 2007 11 og med botaniske data fra Danmarks Miljøportal 12. For at fremme læsevenligheden er artslisterne fra de mange naturbeskyttede arealer i henholdsvis Høje Gladsae Park og Gyngemosen sammenfattet på skemaform, se tabel 5.1. Det skal bemærkes at 3 udpegningen på Danmarks Miljøportal og Arealinfo 13 kun er vejledende og en endelig afgørelse om et givent naturareal er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 eller ej, kan kun afgøres ved en vurdering i felten. 10 http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura2000/natura_2000_planer/se_pl anerne/126_246/141_brobaek.htm 11 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsae Kommune 2007 12 www.naturdata.dk 13 www.arealinfo.dk 47 / 156

For arealer omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven gælder følgende: 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe samt 4) ferske enge og biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m 2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. 14 Det er kommunalbestyrelsen der er myndighed på området og fysiske ændringer af et 3-område kræver derfor en forudgående tilladelse fra Gladsae Kommune som nærmere beskrevet i afsnit 5.2. I projektområdet findes både søer, moser, enge og overdrev. Flere af de beskyttede naturarealer er meget små og enkeltvis er flere af dem langt under lovens minimumsareal på 2500 m2 (for søer er minimumsarealet kun 100 m2). Da de er fysisk sammenhængende med andre naturarealer er de dog stadig omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kun naturarealer som vil kunne blive påvirket af projektet med de nye regnvandssøer vil blive omhandlet i dette afsnit. Naturarealer som ikke vil blive påvirket eller ikke naturbeskyttede arealer, der påvirkes af projektet, vil ikke blive nærmere beskrevet. Bjergsøen vil som eksempel hovedsageligt blive etableret på et areal, der indgår i fredningen, men ikke er omfattet af den vejledende udpegning af beskyttede naturtyper i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3. Det skal bemærkes at en påvirkning både kan være positiv eller negativ. 5.5.1 Naturbeskyttede områder i Høje Gladsae Park og Gyngemosen De områder hvor de nye bassiner skal udgraves er med de beskyttede naturtyper overdrev og mose. Endvidere påvirkes potentielt flere mindre vandhuller (dog midlertidige vandhuller), samt moseområder af det vand som afledes fra de nye regnvandsøer. De 3 områder der kan blive påvirket af projektet er indtegnet på nedenstående kort. 14 www.retsinfo.dk 48 / 156

Figur 5.8 På figuren ses de vejledende udpegede beskyttede naturtype og diger. (Fra Miljøportalen) 5.5.2 Beskrivelse af naturtypen overdrev Overdrev er oprindeligt betegnelsen for landsbyernes udmark, det vil sige de områder der lå mellem landsbyerne og som blev brugt til græsning. I dag er betegnelsen overdrev fastlagt ud fra botaniske kriterier og defineres som et åbent område uden dominans af vedplanter og med en artsrig vegetation af græsser og tokimbladede urter, der trives på tørre arealer typisk med kontinuerlig græsning. Overdrev hører til nogle af vores mest artsrige plantesamfund og en lang række af de danske rødlistede plantearter har deres naturlige voksested på overdrevene. Naturtypen er dog gået voldsomt tilbage, da den er helt afhængig af afgræsning eller slåning for at bibeholdes på dette ustabile successionsstadie. 5.5.3 Beskrivelse af naturtypen mose/eng Der findes principielt 2 forskellige typer af moser, nemlig de ombrogene (højmoser) og de minerogene (kær). Højmoser er karakteriseret ved at de udelukkende tilføres vand 49 / 156

fra nedbøren, mens kærene er karateristeret ved tilføres af vand fra både fra nedbøren og fra grundvand. Moserne i Høje Gladsae Park har oprindeligt haft karakter af højmose, men tidligere tiders tørvegravning har resulteret i at de i dag vil blive betegnet som typiske minerogene moser. Mosevegetationen er karakteriseret ved højtvoksende plantearter, der trives på fugtige arealer. Afgræsses eller afslås vegetationen i en mose vil den udvikle sig til en eng, med mere lavtvoksende lyselskende fugtigbundsarter. 5.5.4 Overdrevsarealerne i Høje Gladsae Park Cirka 27 ha. svarende til 270.000 m2 i Høje Gladsae Park er udpeget med den 3- beskyttede naturtype overdrev. Hovedparten af overdrevsarealet fremstår dog som stærkt kulturpåvirket og har mere præg af fælledgræs end egentligt overdrevspræg. Vegetationen er helt dommineret af græsserne draphavre, eng-rævehale, engrottehale og eng-svingel. Der er kun et mindre islæt af tokimbladede urter og der blev ved besigtigelsen ikke registret nogle arter af halvgræsser. Den invasive art sildig gyldenris er registreret flere steder, specielt på de lidt mere fugtige partier. En komplet artsliste for overdrevet fremgår af tabel 5.1. Figur 5.9: De dele af overdrevet hvor de nye regnvandssøer skal udgraves adskiller sig ikke positivt (eller negativt) fra de andre dele af overdrevsarealerne i parken. I baggrunden (venstre side af billedet) ses en lille lavning hvor en af de seriekoblede regnvandssøer er projekteret udgravet. 50 / 156

Overdrevsvegetationen bærer præg af at den er forholdsvis ny. Overdrev med en karakteristisk flora herunder de mere sjældne plantearter - er som oftest meget gamle og har i flere menneskealdre ikke været opdyrket, men anvendt til kontinuerlig afgræsning, der holder hurtigvoksende konkurrencer arter nede og skaber lys og opvækstmuligheder til mere nøjsomme planterater. Det vurderes ikke at overdrevsvegetationen i Høje Gladsae Park vil kunne udvikle sig til et karakteristisk overdrev med sjældnere plantearter uden en fremtidig afgræsning og selv med afgræsning vil det være tvivlsomt, da der mangler frøkilder til at plantearterne kan indvandre. Den nuværende pleje består i en årlig slåning af vegetationen i vækstsæsonen med slagleklipper uden fjernelse af det afslåede materiale. Denne plejemetode fjerner ikke næringsstoffer fra humuslaget og sammenholdt med den kontinuerlig tilførsel af næringsstoffer dels fra den atmosfæriske deposition og dels fra den ikke ubetydelige mængde næringsstoffer der tilføres lokaliteten via urin og ekskrementer fra hunde, vurderes vegetationen at vedblive med at være dommineret af hurtigvoksende konkurrencestrateger. 5.5.5 Moseområderne i Høje Gladsae Park I den sydlige del af det store overdrevsområde er et mindre lavbundsområde udpeget med den 3-beskyttede naturtype mose (benævnes herefter lille mose syd ). Mosen er kun cirka 800 m2, men da den ligger i umiddelbar tilknytning til det store overdrevsareal er den beskytter, selvom den er under mindstekravet på 2500 m2. En af de seriekoblede regnvandssøer er projekteret til at blive udgravet i denne lavning og mosen påvirkes derfor helt konkret af projektet. Der er ikke noget permanent vandspejl i mosen og vegetationen er helt domineret af bredbladet dunhammer. Derudover vokser andre fugtigbundarter som lyse-siv, alm. mjødurt, hamp hjortetrøst, lådden dueurt, eng-karse, kær-guldkarse mfl. Der er ikke blevet registreret sjældne eller usædvanlige plantearter i lille mose syd. Lige nord for kommunegrænsen mellem Københavns kommune og Gladsae kommune ligger et større sammenhængende moseområde (benævnes herefter store mose ). Mosen er med flere mindre søer og vandhuller. Et af vandhullerne er ikke med permanet vandspejl men tørrer som oftest ud i løbet af sommeren (sø nr. 2, se kapitel 5.6.1). Det skal bemærkes at denne sø ikke er registret som sø, men som mose på Danmarks miljøportal. Der er ikke projekteret anlægsarbejder i denne del af Høje Gladsae Park, men projektet vil medføre en periodisk øget tilførsel af renset regnvand til moseområdet, da vandet fra de seriekoblede regnvandssøer skal bortledes gennem den eksisterende grøft, der gennemskærer moseområdet. Vegetationen i store mose kan karakteriseres som en typisk højstaudevegetation med hurtigvoksende arter der trives på næringsrig fugtig jordbund, med karakteristiske arter som tagrør, hjortetrøst, lådden dueurt, bredbladet dunhammer, eng-rævehale og stor nælde. Den invasive art sildig gyldenris trives ligeledes i store mose og er repræsenteret med flere kloner. 51 / 156

Der er en del forskellige plantearter i store mose men ingen sjældne eller usædvanlige arter. Den sydligste del (på grænsen til Københavns Kommune) er meget tilgroet med vedplanter og har karakter af ellesump. Det skal understreges at den del at moseområdet som ligger syd for kommunegrænsen (og dermed er beliggende i Københavns Kommune) ikke er registeret som 3-beskyttet mose i Danmarks Miljøportal, til trods for at vegetationens sammensætning ikke adskiller sig nævneværdigt fra vegetationen i Gladsae-delen. figur 5.10: Vandløbet i store mose hvorigennem vandet fra de nye regnvandssøer skal bortledes. I bagrundes ses den træbevoksede del af store mose omkring kommunegrænsen. Lige syd for fodboldbanerne ved Høje Gladsae bebyggelsen ligger en mindre mose som er med midlertidigt vandspejl om foråret og i forsommeren (registeret som mose og ikke som sø på Danmarks Miljøportal se desuden kapitel 5.6.1, sø nr.8). Mosen betegnes herefter som lille mose nord Projekter involverer ikke anlægsarbejder i dette vådområde, men det nye vandløb er projekteret i umiddelbar nærhed til vådområdet og en forventet øget tilførsel af regnvand vil derfor indirekte kunne give en påvirkning af dette vådområde. Vegetationen er dommineret af rørgræs, bånd-pil og grå-pil, med islæt af karakteristiske vådbundplanter knæbøjet rævehale, skov-kogleaks, fliget brøndsel mv. 52 / 156

5.5.6 Sø og moseområdet i Gyngemosen Lige syd for motorvejen i den nordligste del af Gyngemosen ligger et større sammenhængende moseområde med en større sø i den centrale del af mosen. Derudover gennemskærer en række mere eller mindre tilvoksede kanaler mosen. Moseområdet betegnes herefter som Gyngemosen syd. Selve søen betegnes som Gyngemose Sø. Området er meget utilgængeligt og farligt at færdes i grundet en meget veludviklet rørsump med hængedynd, der sine steder er flere meter dybt. Der er ikke projekteret udgravning af regnvandsbassiner i dette område, men vandet fra regnvandsbassinerne tilledes dette vådområde via en allerede eksisterende rørføring under motorvejen. Vandløbet, der danner kommunegrænsen mellem Københavns og Gladsae Kommune, vil dog jævnligt skulle oprenses da man ellers risikere tilbagestuvning af vandet gennem rørledningen. Rørsumpsvegetationen er helt dommineret højtvoksende urter som tagrør, bredbladet dunhammer, lådden dueurt, eng-rørhvene m.fl. Selve Gyngemose Sø er klarvandet med en vandybde estimeret til ca. 1,5 meter og søbunden består af brunt og blødt dynd. Figur 5.11 Udsigt over den store centralt beliggende sø i Gyngemosen syd 53 / 156

Figur 5.12 Naturtypernes placering tydeliggjort på baggrund af data fra Miljøportalen. 5.6. Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser omfatter blandt andet beskyttede sten- og jorddiger i medfør af Museumsloven. Som det fremgår af figur 5.8 er der et beskyttet dige, beliggende i nord-syd gående retning gennem den centrale del af Høje Gladsae Park. Placeringen af det nye slyngede vandløb fra den såkaldte bjergsø er netop valgt, så det ikke gennemskærer dette dige. Der er ingen fredede fortidsminder inde i Høje Gladsae Park eller Gyngemosen. En stor del af Høje Gladsae Park udgøres af jorder fra tidligere gårde, de såkaldte Lundegaards og Hyldegaards jorder. Navnene er nu overtaget af to børnehaver og et fritidshjem i området. Det fredede område her er et kuperet landskab skabt under istiden, men præget af den landbrugsdrift, der har foregået i området. 15 Der er i området en række asfalterede stier og klippede gangstier i naturterrænet og desuden en række temmelig dybe grøfter, hvoraf de fleste tørrer ud i løbet af somme- 15 Årsskrift 1976, Gladsae Kulturhistoriske Forening. 54 / 156

ren. Der er mange små vandhuller skabt under istiden (dødishuller) og fugtige lavninger i området. 16 Høje Gladsae bebyggelsen er opført i perioden 1963 1966 og består af ca. 1.950 lejligheder, samt institutioner, butikker, centre, institutioner m.m. Hillerødmotorvejen, der gennemskærer området, er ligeledes anlagt i 1960 erne. Plejeplanen for Høje Gladsae Park og Gyngemosen (Plejeplan 2006) har som beskrevet hovedsigtet at forbedre biologiske, landskabelige og rekreative værdier i området, at regulere færdslen i området og sikre arealerne som grønt område. Plejeplanen indeholder ikke specifikke retningslinier eller aktiviteter rettet mod kulturhistoriske eller arkæologiske værdier. 5.7. Habitatdirektivet, Bilag IV arter Dette kapitel redegør for forekomsten af Bilag IV-arter i Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Oplysninger om udbredelsen af bilag IV-arter i projektområdet er fremskaffet via feltarbejde foretaget af Frederik Jensen fra Orbicon i sommermånederne 2012 og feltarbejde fortaget af Per Nissen Grøn fra Orbicon i 2007 17, 2011 18 og 2012 19. Derudover er anvendt oplysninger fra Amphi Consults undersøgelser i Gyngemosen i 2008 20, samt oplysninger fra Cowis endnu ikke publicerede undersøgelser i 2012 af padder og flagermus i Københavns Kommune 21. For dyrearter omfattet af bilag IV indebærer beskyttelsen et forbud mod 1) forsætligt fangst og drab, 2) forsætlig forstyrrelse, 3) opbevaring, 4) transport m.m. og 5) at yngle- og rasteområder beskadiges eller ødelægges. Ynglesteder defineres i den sammenhæng som arealer, der er af afgørende betydning for pardannelse, parringsadfærd, bygning af reder, æglægning eller i det hele taget spiller en rolle, når arterne skal formere sig. Rasteområder defineres som områder, der er af afgørende betydning for dyr eller grupper af dyr, når disse ikke er aktive. Rastepladser kan også omfatte strukturer skabt af dyr til at fungere som rastepladser. 16 Teknisk Baggrundsrapport til Naturplan for Gladsae Kommune 17 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsae Kommune 2007 18 Per Nissen Grøn Orbicon A/S (2011): Undersøgelse af paddebestanden I Gyngemose Park og 2 småsøer i Gyngemosen 2011 for Gladsae Kommune 19 Per Nissen Grøn Orbicon A/S (2012): Personlig meddelelse 20 Amphi Consult (2008): NOTAT vedrørende afværgeforanstaltninger på Gyngemoseværket af hensyn til Bilag IV beskyttede arter 21 Martin Vestergaard - Cowi (2012): Personlig meddelelse. Endnu ikke offentlige undersøgelsesresultater fra Cowis undersøgelser af flagermus- og paddeforekomster i Københavns Kommune. Med tilladelse fra Linnea Harreby Fosdal - Københavns Kommune 55 / 156

Direktivbestemmelsen indebærer, at hvor der er en regelmæssig forekomst af bilag IV-arter, kan der ikke umiddelbart gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende arters yngle- og rasteområder. I projektområdet er det vurderet relevant at undersøge forekomsterne af spidssnudet frø (Rana arvalis) og stor vandsalamander (Triturus cristatus), der begge vides at forekomme i søerne i Høje Gladsae Park og Utterslev mose. Paddeundersøgelserne har dog ikke kun omfattet paddearter opført på habitatdirektivets Bilag IV, men alle paddearter. Artsbestemmelse af padderne er foretaget på baggrund af paddelarver, voksne og nyforvandlede individer, samt i mindre omfang på artsbestemmelse af ægklumper. Flagermusundersøgelserne er foretaget i uge 30 og 31 i 2012 ved anvendelse af markedet bedste ultralydsudstyr (Petterson D1000X), med efterfølgende analyse af lydoptagelserne med specialsoftware fokuseret på en sikker artsbestemmelse. Arterne vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, dværgflagermus og troldflagermus er alle registreret i københavnsområdet, om end ikke alle arterne er lige almindeligt forekommende. 5.7.1 Bilag IV arter i Høje Gladsae Park Ved paddeundersøgelser er hovedvægten lagt på forekomster af ynglende paddearter, men også smådyrsliv og flora i og omkring vandhullerne er blevet undersøgt. Skrubtudse, butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander yngler med sikkerhed i Høje Gladsae Park og benytter desuden parken som rastehabitat udenfor yngeltiden. Grøn frø er ikke med sikkerhed registret i Høje Gladsae Park. Tabel 5.1: Ynglende padder i de forskellige søer i Høje Gladsae Park. Arter markeret med * er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Kort med angivelsen af søernes placering fremgår af nedenstående figur. Ynglende paddearter Sø 1 Sø 2 Skrubtudse X Sø 3 Butsnudet frø X Spidssnudet frø* X Lille vandsalamander Stor vandsalamander* Sø 4 Sø 5 Sø 6 Sø 7 X X Sø 8 Sø 9 56 / 156

Figur 5.13: Placering af de undersøgte søer i Høje Gladsae Park. Søerne og forekomst af padder er nærmere beskrevet i teksten. SF og SV angivelserne ved søerne hentyder til ynglende padder af henholdsvis spidssnudet frø og stor vandsalamander. Vandområderne i Høje Gladsae Park er alle moderat til kraftigt næringspåvirkede. Sø nr. 2, 5, 6, 8 og 9 tørrer desuden ud i løbet af sommeren. At et ynglevandhul tørrer ud i løbet af sommeren kan være en fordel for padderne, da der dermed ikke kan etableres en fast bestand af fisk i disse vandhuller. Fisk præderer ofte voldsomt på paddeyngel, dog ikke på yngel af skrubtudser. De spises ikke på grund af haletudsernes giftighed. Vandhullerne skal dog ikke tørre ud, før paddeynglen er færdigudviklet og gået på land. For butsnudet frø, spidssnudet frø, skrubtudse og lille vandsalamander sker dette typisk fra Sankt Hans og fremefter, mens stor vandsalamander først går på land fra omkring midten af august. Således er det kun sø nr. 1, 3, 4 og 7, hvori det kan forventes at padderne har ynglesucces hvert år. 57 / 156

Figur 5.14: Sø nr. 2 i Høje Gladsae Park der kun er med frit vandspejl i foråret og forsommeren. I baggrunden ses trafikken på motorvejen. I Høje Gladsae Park har flagermusundersøgelserne i 2012 resulteret i observationer af fouragerende dværgflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og sydflagermus. Alle observationer af flagermus er registreret i den sydlige og forholdsvis tilvoksede del af Høje Gladsae Park. Der var ingen observationer af flagermus i tilknytning til de åbne fælledarealer i den nordlige del af parken til trods for en intensiv eftersøgning. Der blev umiddelbart efter solnedgang i det tidlige tusmørke - observeret fouragerende dværgflagermus under krontaget af en række store lindetræer umiddelbart nordvest for sø nr. 3. Derudover blev dværgflagermus observeret fouragerende i træbevoksningerne omkring sø nr. 4. Brunflagermus, sydflagermus og skimmelflagermus blev alle observeret fouragerende i tilknytning til sø nr. 4 og de tilgrænsende bevoksninger. Der blev mod forventning ikke observeret vandflagermus i Høje Gladsae Park i forbindelse med undersøgelserne i 2012, men der forligger ældre registreringer af fouragerende vandflagermus ved sø nr. 3 22. Både brunflagermus og vandflagermus har udelukkende hule træer og lign. som rastested om sommeren, mens skimmelflagermus og sydflagermus udelukkende benytter bygninger og lign. som sommerrastested. Dværgflagermus benytter både hule træer og bygninger som rastested sommer og vinter. 22 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsae Kommune 2007 58 / 156

Figur 5.15: Rækken af store lindetræer hvor der i sommeren 2012 blev observeret flere fouragerende dværgflagermus. Blandt lindetræerne er der enkelte ege. 5.7.2 Bilag IV-arter i Gyngemosen Både skrubtudse, grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander yngler i Gyngemosen og benytter desuden parken som rasteområde udenfor yngeltiden. Der er 4 søer (benævnes sø 1-4) i Gyngemosen og derudover er der etableret 3 nye paddevandhuller i parken (benævnes Va 1-3). 2 af paddevandhullerne er placeret i den del af Gyngemosen der beliggende i Københavns Kommune, mens det sidste er placeret i Gladsae-delen. De to søer i selve tv-byen indgår ikke i denne statusopgørelse af arter i Gyngemosen omfattet af habitatdirektivets bilag IV. 59 / 156

Tabel 5.2: Ynglende padder i de forskellige vandområder i Gyngemosen. Arter markeret med * er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Fra sø nr. 2 er kun oplysninger om ynglefund af spidssnudet frø. Det er dog muligt at der yngler andre paddearter i søen, men ved feltundersøgelserne i 2012 var søen meget udtørret, og der blev ikke registreret nogle ynglende paddearter. Kort med angivelsen af søernes placering fremgår af følgende figur. Ynglende paddearter Sø 1 Sø 2 Sø 3 Sø 4 Va 1 Va 2 Va 3 Skrubtudse? Butsnudet frø? Spidssnudet frø* Grøn frø? Lille vandsalamander Stor vandsalamander*?? Figur 5.16 Figuren viser den sydlige del af projektområdet. Og de tilgrænsende mulige ynglelokaliteter. VA 1 og VA 2 er de nyetablerede søer fra 2010 beliggende inde i Københavns Kommune udenfor projektområdet. De er anlagt som erstatningsvandhuller for spidssnudet frø. SF og SV angivelserne ved søerne i projektområdet hentyder til ynglende padder af henholdsvis spidssnudet frø og stor vandsalamander. 60 / 156

Vandområderne i Gyngemosen er alle moderat til kraftigt næringspåvirkede. Både sø nr. 1 og 2 har meget varierende vandspejl. Sø nr. 1 er dyb og der er selv i tørre somre frit vandspejl hele sommeren, til trods for store variationer i vandspejlet. Søen er moderat skygget, og sammenholdt med tilstedeværelsen af fisk, er der derfor kun få ynglende padder i denne sø, dog fordelt på fire forskellige arter. I forsommeren 2012 var sø nr. 2 kun med et mindre frit vandspejl. Det er muligt at sø nr. 2 vil tørre helt ud i år med mindre nedbør og det kan derfor ikke forventes at padderne har ynglesucces hvert år i dette vådområde. Figur 5.17: Sø nr. 2 i Gyngemosen er kun med et meget begrænset frit vandspejl i forsommeren. Det anses som sandsynligt at søen tørrer væk i nedbørsfattige somre. Sø nr. 3, som er beliggende op mod bebyggelsen i Tingbjerg, er en lille stærkt skygget og kold branddam, som ikke er velegnet som ynglehabitat for padder. Den store sø nr. 4 placeret i den nordlige del af Gyngemosen - er den mest velegnede sø til ynglende padder. Søen er lavvandet med meget undervandsvegetation og en veludviklet rørskov, som muliggør en sameksistens mellem paddeyngel. De 2 nye paddevandhuller i København Kommunes del af Gyngemosen, er etableret i 2010, mens det nye paddevandhul i Gladsae Kommunes del af Gyngemosen er gravet i 2011. Da vandhullerne er nyetablerede og dermed endnu uden veludviklet undervandsvegetation er der endnu ikke registret ynglende padder i nogle af de 3 vandhuller. Både Va 1 og Va 2 er begge med ekstrem lav vandstand i sommermånederne 61 / 156

og det er tvivlsomt om de i deres nuværende form vil kunne udvikle sig til velegnede ynglehabitater for padder. Der blev i august 2012 under en besigtigelse observeret 15-20 små individer (yngel fra i år) af spidssnudet frø ved sø Va 2. Der er udfra de øvrige besigtigelser ikke tale om individer der er udviklet i søen, men det viser at den kan fungere som opholdssted for yngel, der er vandret dertil fra vådområdet vest for Va 2. Figur 5.18: VA 1 i Københavns del af Gyngemosen. Billedet er fra d. 21. juni 2012. Det skal bemærkes at der i juni 2012 faldt 98 mm regn på landsplan, hvilket er 78 % over normalen for juni måned 23 I august 2012 var den beskedne vandflade på billedet yderligere reduceret til omkring ¼ af vandarealet på fotoet. I Gyngemosen har flagermusundersøgelserne i 2012 resulteret i observationer af dværgflagermus og skimmelflagermus. Aktiviteten var dog meget begrænset med meget få individer. Derudover foreligger der tidligere registreringer af enkelte individer af vandflagermus fouragerende over sø nr. 4 24. Den lave flagermusaktivitet i Gyngemosen kan skyldes, at der meget få velegnede rastetræer i nærområdet, da beplantningen i parken primært består af yngre træer der ikke er velegnede som rastehabitat. Ligeledes er bebyggelserne i lokalområdet mo- 23 oplysning fra DMI s vejrarkiv 24 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsae Kommune 2007 62 / 156

derne byggeri, som generelt er mere tæt og uden sprækker og huller som flagermus, der raster i huse, kan krybe ind i. 5.8. Fugle Der er i bilag 5 en fugleliste fra DOF-basen for lokaliteten Gyngemosen. DOF-basen angiver ikke detaljeret hvad dette område geografisk omfatter, men det indeholder størstedelen af projektområdet, men også arealer i Københavns Kommune. Den samlede liste vurderes dog at være særdeles velegnet som informationskilde omkring de fuglearter, der regelmæssigt vil kunne træffes i området. Vurderingerne omkring påvirkning af fuglearter under anlægsfasen og driftsfasen for LAR projektet vil derfor bygge på denne liste. 5.9. Pattedyr Pattedyr der har forekomst i området er allerede til dels beskrevet i afsnittet ovenfor omkring Bilag IV arter, hvor der er en gennemgang af områdets flagermus. I plejeplanen for området er nævnt egern, ræv, mosegris og mår. (Plejeplan 2006) I den tekniske baggrundsrapport for Naturplan for Gladsae Kommune nævnes en række pattedyrarter, bl.a. egern, ræv, hermelin og grævling. 5.10. Andre dyr og dyregrupper i projektområdet På hjemmesiden fugle og natur 25 er der kun en yderst begrænset artsliste for lokaliteten, der kun rummer relativt få arter af specielt fugle og planter. Der er ikke her angivet nogen særligt beskyttelsesværdige arter. Der vil givetvis forekomme mange rødlistede arter i området, men der er ikke i de undersøgte skriftlige kilder og hjemmesider på nettet fundet uddybende angivelser og beskrivelser af sådanne arter, og der er med stor sandsynlighed ingen af arterne, der vil kunne blive påvirket negativt af projektets gennemførelse. I plejeplanen for området anføres blandt andet gul engmyre, der er karakter-art for gamle og relativt uforstyrrede enge og overdrev. Den gule engmyre er ikke registeret i nærheden af de nye regnvandssøer. (Plejeplan 2006) I den tekniske baggrundsrapport for Naturplan for Gladsae Kommune nævnes at der i søerne blandt andet findes fiskearterne gedde, skalle og karudse. Der er desuden 25 http://www.fugleognatur.dk/lokalitet.asp?mode=unik&id=27384 Artslisten for projektområdet er stærkt begrænset og indeholder kun 22 arter. 63 / 156

nævnt flere hvirvelløse dyr herunder guldsmedearterne sortmærket kobbervandnymfe (Lestes dryas) og kileplet-mosaikguldsmed (Aeshna isoceles). Den førstnævnte sortmærket kobbervandnymfe, må vurderes at være en relativ almindelig art, med en lokalitetsliste på fugle og natur på 85 lokaliteter. Arten kilepletmosaikguldsmed er ligeledes en ikke ualmindeligt forekommende art i Danmark med 115 lokaliteter beskrevet på den nævnte hjemmeside fugle og natur. Der foreligger ikke oplysninger om særlig biodiversitet i grøfter, kanaler og vandløb i området. De pågældende vandansamlinger vil i nogen grad indeholde de samme arter, som er nævnt for søerne, men vil som udgangspunkt ikke være ynglested for padderne optaget på Habitatdirektivets bilag IV. For disse arter vil de grøfter og vandløb dog kunne fungere som ledelinjer og spredningskorridorer for padderne og andre dyregrupper. 5.11. Fredning Høje Gladsae Park og Gyngemosen er fredet i en kendelse af 13. juli 2000. Kendelsen erstatter en tidligere fredning. Formålet med fredningen er, at: Opretholde og muliggøre en forbedring af de biologiske, landskabelige og rekreative værdier, der er knyttet til Gyngemosen og Høje Gladsae Park. Regulere almenhedens ret til færdsel i området. Sikre området som en del af det regionale system af grønne områder, specielt sammenhængen med Utterslev Mose, Vestvolden og Hjortespringkilens grønne områder. Det fredede område er på 53 ha og udgøres af to delområder, hvor den ene del, Gyngemosen, er opdelt af den gennemskærende motorvej. Fredningen forhindrer terrænændringer, bebyggelse og anlæg, regulerer pleje og tilsyn, almenhedens adgang og eksisterende vejanlæg og andre infrastruktur elementer. Pleje der er i overensstemmelse med fredningens bestemmelser kan ske uden tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven. Fredningen bestemmer at der skal udarbejdes en plejeplan, der blev færdiggjort i 2006. Plejeplanen ligger tæt op af og understøtter fredningens formål. Plejeplanen opdeler området i 5 delområder. De fem delområder er vist på figur 5.19. Delområde A og B bliver ikke direkte berørt af LAR projektet. I delområde C vil regnvandssøerne blive etableret, herunder forbindelseslinjerne mellem disse. Delområde D bliver berørt af regnvandssøen V-C som bliver infiltrations sø/våd eng og forbindel- 64 / 156

seslinjen videre syd ned for motorvejen. Delområde E bliver berørt af de ændrede afvandingsforhold som beskrevet i afsnit 4. Fra plejeplanen kan med relevans for projektet og for de fem delområder fremhæves følgende: Delområde A: Området skal bevares lysåbent og må ikke springe i skov. Der kan eventuelt gennemføres en vandstandshævning i området med hensyntagen til den nuværende udnyttelse. Delområde B: Området skal sikres som en åben bevoksningsfri zone. Adgangen til området sikres svarende til de nuværende forhold (i 2006). Figur 5.19 På figuren ses afgrænsningen af det fredede område og opdelingen af det fredede område i fem delområder (A til E), som hver har en selvstændig beskrevet plejeplanlægning. De væsentligste elementer fra plejeplanen med betydning for nærværende projekt er nærmere beskrevet i teksten. 65 / 156

Delområde C: Tendenser til dannelse af mindre vådområder i den sydlige del fastholdes. Eksisterende vådområder og vandhuller skal bevares. Det skal generelt sikres at området ikke springer i skov. Den nuværende rekreative udnyttelse skal opretholdes og sikres. Delområde D: De sammenhængende moseområder skal bevares med nuværende (2006) udstrækning og de for tørvemoser karakteristiske plantesamfund fremmes. Afvekslingen mellem åbne og træbevoksede partier skal bevares, tendensen til etablering af mindre vådområder skal fastholdes og udbygges. Den rekreative udnyttelse af området skal opretholdes selvom det er ønskeligt at længerevarende ophold i vådområderne skal reduceres. Delområde E: Det uberørte præg skal opretholdes. Det sammenhængende moseområde skal bevares og de karakteristiske plantesamfund fremmes. Det skal undersøges nærmere om en generel vandstandshævning er mulig og ønskelig. En vandstandshævning kunne gøre området ufremkommeligt og have effekt ind i Københavns Kommune. 66 / 156

6. MYNDIGHEDSBEHANDLING 6.1. Eksisterende miljøgodkendelser og tilladelser Der er tidligere givet en række tilladelser til etablering af anlæg og andre indgreb/påvirkninger i Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Der er bl.a. af fredningsnævnet givet tilladelser til nedgravning af naturgasledning og elforsyningskabel. 6.2. Nye miljøgodkendelser og tilladelser Gennemførelse af hovedprojekter vil kræve en række tilladelser og politiske vedtagelser: Det omhandler; Politisk vedtagelse af VVM redegørelsen Den politiske vedtagelse vil være baseret på den færdige version af redegørelsen. Denne har i scooping af indholdet og i færdigt udkast været gennem 2 offentlige høringer. Indholdet af redegørelsen har desuden som beskrevet været behandlet på en række møder med Københavns Kommune, lokale beboere, Danmarks Naturfredningsforening m.m. Politisk vedtagelse af kommuneplantillæg Ved vedtagelsen af VVM redegørelsen skal der sideløbende udarbejdes et kommuneplantillæg for projektet med tilhørende politisk vedtagelse. Det skal i den forbindelse besluttes om der med denne skal udarbejdes en strategisk miljøvurdering (SMV), der i givet fald indholdsmæssigt i høj grad vil bygge på VVM redegørelsen. Tilladelse efter Naturbeskyttelsesloven Gennemførelse af hovedprojektet vil kræve en tilladelse i medfør af Naturbeskyttelseslovens 3, idet søer, vandløb og mindre tekniske installationer som beskrevet i redegørelsen i flere tilfælde vil berøre naturtyper omfattet af denne bestemmelse. 26 Tilladelse i forhold til fredning Tilsvarende vil gennemførelse af hovedprojektet kræve tilladelse fra Fredningsnævnet med amme begrundelse som anført i relation til tilladelsen efter Naturbeskyttelsesloven. Tilladelse af vandløbsloven Projektet omhandler dels etablering af nyt vandløb (Bjergvandløbet) og dels regulering af eksisterende vandløbsstrækninger. 26 Naturbeskyttelsesloven. LBK nr 933 af 24/09/2009. 67 / 156

Regulering og anlæg af nye vandløb administreres efter Vandløbslovens kap. 6 og Bek. 1436 om vandløbsregulering og -restaurering m.v. Ved regulering forstås i henhold til. Vandløbslovens 16 en ændring af vandløbets skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg. I henhold til vandløbslovens 21 må nye vandløb kun anlægges efter vandløbsmyndigheden bestemmelse. Det samme gælder jfr. vandløbslovens 17 regulering af vandløb. Vandløbsmyndighederne skal derfor ansøges om godkendelse af projektet efter vandløbslovens bestemmelser. Udledningstilladelse I forbindelse med udledning til recipient, værende vandløb, søer/moser og havet skal udleder have tilladelse til dette af myndigheden. I forbindelse med separering af kloaksystemer i Gladsae Kommune, samt omlægning af oplandsarealer, kræves det derfor at Nordvand ansøger Gladsae Kommune, om tilladelse til udledning af tag- og overfladevand. I nærværende projekt søges to tilladelser. Den ene tilladelse søges til eksisterende vandløb, og den anden søges til en vandløbsstrækning/sø, som bliver etableret i forbindelse med realisering af projektet. Tilladelsen søges i henhold til lov om Miljøbeskyttelse, kapitel 4, 28; Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 7, 12. Gennemførelse af hovedprojektet vil ikke kræve tilladelse i medfør af Museumsloven 29, idet det er valgt at etablere åløb og søer, så det beskyttede dige i Høje Gladsae Park ikke berøres. 27 7. KOMMENTARER FRA IDEFASEN Gladsae Kommune udsendte til udvalgte interessenter, og annoncerede også på nettet, i juni 2012 en beskrivelse af det tiltænkte projekt. Det skete i en 4 siders folder; Har du forslag og ideer? VVM af et anlæg til rensning af regnvand i Høje Gladsae Park. 28 Der er herved formelt tale om såkaldt scoping af projekter, dvs. indhentning af ideer eller forslag til det videre arbejde med VVM redegørelsen. Det giver grundlag for offentlig debat og mulighed for at indgive bemærkninger til hvilke miljøpåvirkninger, der særligt bør belyses i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen. 27 Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende BEK nr 1511 af 14/12/2006 28 VVM-Hoeje-Gladsae-Park-Hoeringsmateriale.pdf 68 / 156

Der fremkom ikke i selve idefasen nogen bemærkninger til beskrivelsen af baggrunden for projektet, selve projektet og de påvirkninger der ville blive belyst i VVM redegørelsen. Der blev parallelt holdt et møde med den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening i begyndelsen af juni 2012, hvor projektet blev præsenteret. DN s lokalafdeling for Gladsae havde en række bemærkninger til den detaljerede gennemførelse af projektet, men var generelt positivt indstillet overfor gennemførelsen af dette. Med baggrund i mødet og de forslag der kom fra DN s lokalafdeling, blev projektet revideret på en række punkter, som der er nærmere redegjort for i afsnit 4 med underafsnit. Generelt vedrører de væsentlige ændringer affødt af ønskerne fra DN, at den vestlige del af hovedprojektet nu gennemføres uden anvendelse af pumpning af vand, antallet af søer til tilbageholdelse af regnvandet blev reduceret og et eventuelt oversvømmelsesareal kunne indgå som del af projektet. Disse punkter og en række yderligere forslag er blevet indarbejdet i projektet. Figur 7.1 Forsiden på materialet, hvor Gladsae Kommune indkalder ideer og forslag til projektets gennemførelse. 69 / 156

8. DETALJERET BESKRIVELSE AF PROJEKTET Projektet er generelt introduceret ovenfor, hvor der er givet en beskrivelse af alle hovedelementerne i dette, herunder alternativer til gennemførelse af hovedprojektet. I afsnittet her redegøres der mere detaljeret for nogle specifikke problemstillinger/effekter. De beskrivelser er med til at danne baggrund for vurderingerne ift. natur, miljø, socioøkonomi, kulturhistorie m.m. 8.1. Rensemekanismer i regnvandssøer og bassin Ø-A 8.1.1 Rensning ved tagrør Plantningen af tagrør på toppen af sektionsadskillelses vil resultere i flokkulering af de suspenderet partikler i vandet med efterfølgende bundfældning på bagsiden af sektionsadskillelserne. 8.1.2 Rensning i bassin/regnvandssøerne Ø-A, Ø-B, V-A og V-B Den primære rensning i regnvandssøerne vil ske ved sedimentation, hvor sedimentet der aflejres i regnvandssøerne er et leret/mudret materiale som ofte er forureningsklasse 4 for olier og tungmetaller. En stor del af de miljøfremmede stoffer der er i vejvand, primært olie og metaller, har en naturlig høj affinitet 29 til partikler og derfor vil sorbere (klistre) til partiklerne og sedimentere (bundfælde) til bunden sammen med dem. En forbedret rensning i regnvandssøer handler derfor om at få en så effektiv sedimentering som muligt, samtidig med, at resuspension af sedimentet skal undgås. Erfaringer har vist, at vindeksponeringen af regnvandssøen har en stor betydning for sedimentationen og i høj grad for resuspension. Blæsevejr vil skabe en cirkulær vandbevægelse i regnvandssøen, hvor overfladevand sammen med bølger bliver blæst i én retning, mens bundvandet løber den anden vej. Både bølgerne og bundstrømmen ophvirvler de fineste partikler fra bunden. For at optimere sedimentationen i regnvandssøerne skal regnvandssøen derfor designes sådan, at vandet har så rolige og vindbeskyttende forhold som muligt. I mindre grad vil der ske rensning ved adsorption af partikler til overfladerne i regnvandssøerne, planteoptag og biologisk nedbrydning. Der findes ingen klare konklusioner på, at der sker en effektiv rensning via ovenstående 3 rensemetoder, men det formodes, at de bidrager med en beskeden positiv effekt. 8.1.3 Rensning i regnvandssøerne V-C (nedsivningssø) Regnvandssø V-C designes til at tilbageholde og nedsive afstrømmet nedbør. Regnvandet i bassinet infiltrerer til underliggende dræn i løbet af timer til dage, og bassinet 29 Denne og andre mere tekniske betegnelser er forklaret i det indledende afsnit efter indholdsfortegnelsen. Det gælder affinitet og resuspension i afsnittet ovenfor, men også begreber anvendt i de følgende afsnit. 70 / 156

står tørt indtil næste hændelse. De fine partikler, som ikke udsedimenterer i regnvandssø V-A og V-B forventes at bliver filtreret i muldjorden i forbindelse med nedsivning til underliggende dræn. Via de underliggende dræn ledes det rensede regnvand til en brønd med vandbremse, hvorfra vandet ledes til eksisterende vandløb. En vandbremse medfører, at der kun slipper en nærmere begrænset konstant mængde vand igennem, uanset vandstand. Som beskrevet renser de våde regnvandssøer ved sedimentation, men også i mindre grad kemiske og biologiske processer i søerne. Processerne foregår relativt langsomt i forhold til opstuvningstiden. Ved en typisk dimensionering af regnvandssøerne vil det derfor primært være det permanent våde volumen, der bidrager til rensningen, mens renseeffekten i forsinkelsesvolumenet er beskedent. En veldimensioneret regnvandssø fjerner hovedparten af den del af forureningen, der knytter sig til partikler, hvilket er sammenligneligt med, hvad der kan opnås i et nedsivningsbassin 30. Renseeffektmæssigt er der derfor ingen større forskel på de to typer af regnvandssøer. Grunden til at anlægge regnvandssø V-C som våd eng, er som tidligere nævnt, udelukkende ønsket om at etablere en anden naturtype her, som i øvrigt vil stå fin sammenhæng med regnvandsøerne V-A og V-B, idet det vil bidrage til optimale levevilkår for padder. 8.2. Vand på terræn Ved overfladisk afstrømning antages det, at jorden er mættet med vand eller befæstet (veje, stier, parkeringspladser osv.). I virkeligheden vil noget af nedbøren kunne trænge ned i jorden, men efter et stykke tid afhængig af jordens infiltrationskapacitet vil vandet ikke længere kunne infiltrere, og overfladen vil herefter reagere som impermeabel. 8.2.1 Valg af model Der findes forskellige numeriske modeller til beregning af strømning på terræn. En ofte benyttet model er MIKE Flood, som beskriver strømning på terræn og en kobling til kloaknet og/eller vandløb. Fordelen ved MIKE Flood er, at samspillet mellem rørledninger og terræn kan beskrives. Til gengæld er MIKE Flood forholdsvis beregningstung og input krævende, så det er ikke altid hensigtsmæssigt at opstille MIKE Flood. En forudsætning for MIKE Flood er desuden, at der findes eller opstilles en MIKE Urban model for ledningsnettet. 30 Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport udført af Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel Aalborg Universitet, Aalborg Universitet, Danmaks Tekninske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 71 / 156

Til løsning af denne opgave er det i stedet for MIKE Flood valgt at opstille en koblet MIKE SHE/MIKE 11 model. MIKE SHE inkluderer hele det hydrologiske kredsløb (nedbør, fordampning, infiltration, overfladeafstrømning, grundvandsstrømning osv.), men i dette tilfælde benyttes kun modulet til overfladeafstrømning. Dvs. beregningen svarer til en MIKE Flood beregning blot uden den underliggende model for ledningsnettet. Under ekstremregn antages det alligevel, at kloaknettet er fyldt og jorden vandmættet, så i praksis vil de to beregningsmodeller ikke være væsentlig forskellige. En forskel kan dog bestå i, at vand fra ledningsnettet kan stuve op på terræn i lavninger og strømme ned i ledninger i højere liggende områder i MIKE Flood, mens det i MIKE SHE kun kan løbe på overfladen. Der benyttes et Manningtal på M=5 svarende til en ru overflade i hele modelområdet. I mere detaljerede beregninger kan Manningtallet evt. sættes til et højere tal (mindre ruhed) på veje end for grønne områder. Der benyttes desuden et tilbageholdelsesvolumen (såkaldt detention storage) på 2 mm, som betyder, at vandet først begynder at strømme, når der står mere end 2 mm vand på overfladen. MIKE SHE modellen er koblet til en MIKE 11 model, der beskriver vandets strømning i åer. Fordelen er her, at der kan indlægges rørlægninger og strukturer som for eksempel bygningsværker (stryg, styrt, broer osv.). Endvidere kan Manningtallet justeres, så der rent faktisk afspejler forholdene i vandløbet. En yderligere fordel ved MIKE 11 modellen er, at der kan indlægges punktkilder, hvor ledningsnettet bidrager med såvel et konstant som et varieret bidrag af vand. I MIKE 11 benyttes et Manningtal på M=20. Således vil vandløbene kunne transportere vandet væsentligt hurtigere end på det øvrige terræn. Tidsskridtet er 1,8 sekunder (af hensyn til den numeriske stabilitet i modellen), og der regnes på hhv. en syntetisk 100 års regn hændelse (CDS100), jfr. figur 8.1, og en syntetisk 1 års hændelse (CDS01), jfr. figur 8.2. Diskretiseringen i modellen er 4,8 m 4,8 m. Figur 8.1. 100 års regn hændelse (CDS100) 72 / 156

Figur 8.2. 1 års regn hændelse (CDS01) De er foretaget modellering ved to scenarier: A: Nuværende forhold, hvor data grundlaget består af det nuværende terræn og vandløbsprofiler. B: Fremtidige forhold, hvor terrænet er tilpasset ved indlæggelse af bassiner, og vandløbet er forlænget i opstrøms retning (det såkaldte Bjerg Vandløb ). Denne tilgang giver indblik i præcis hvilke ændringer i afvandingsforholdene, det foreslåede projekt vil have. Tilpasning af terræn model og afgrænsning af model område Den udleverede højdemodel dækker et område på 2 km 2 km, se figur 8.. Til støtte til afgrænsning af selve det område, der modelleres på, er der foretaget en beregning af strømningsveje efter rejsning af bygninger til 5 m over terræn. Terrænet er tilpasset ved indlæggelse af fremtidige bassiner, ligesom der er etableret en 2 m høj mur (bagkant), der forhindrer vandet i så at sige at løbe baglæns ud af modellen. MIKE 11 netværk og profiler er importeret fra VASP. Under de nuværende forhold tilføres vandløbet vand fra baglandet ud for det fremtidige regnvandssø B. Denne vandføring er beregnet som et produkt af baglandets størrelse (7,9 red ha) og CDS 100 / CDS01 års regn hændelsen. Således antages det, at der ikke er nogen forsinkelse gennem ledningsnettet til udløbet i vandløbet. Af modeltekniske årsager er det endvidere nødvendigt at tilføre en lille vandføring (1 l/sek.) i den opstrøms ende af MIKE 11 netværket. Efter etablering af bassiner og forlængelse opstrøms af vandløb (fremtidige forhold) vil der i regnvandssøerne med betegnelsen A, B og C udstrømme vand fra oplandene nord for bagkanten. I bassinet Ø-B tilføres modellen en konstant vandføring på 140 l/sek. I regnvandssøerne A, B og C tilføres en tidsserier med vandføringer, der er et produkt af baglandets størrelse (7,9 red ha) og CDS 100 / CDS01 års regnhændelsen. Således antages det, at der ikke er nogen forsinkelse gennem ledningsnettet til regnvandssøerne A, B og C. 73 / 156

Figur 8.3. Højdemodel m.m. for projektområdet. MIKE11 netværket er her vist inklusiv den opstrøms forlængelse. Ved modellering af nuværende forhold starter MIKE11 netværket i punktet angivet ved den orange pil. Resultater I det følgende præsenteres først resultaterne af modelkørsler for nuværende forhold, og dernæst for forholdene efter etablering af bassiner og opstrøms forlængelse af vandløb ( Bjerg vandløbet ). Nuværende forhold 74 / 156

I figur 8.4 er vist den maksimale dybde, der i dag vil forekomme på terrænet i løbet af en 100 års regnhændelse. Figuren er således ikke et udtryk for tilstanden ved et specifikt tidsskridt, men en kompilation af samtlige tidsskridt. Denne tilgang er valgt, da det vurderes, at det er vigtigere at vide, hvor stor dybden på terræn kan blive i løbet af en 100 års regnhændelse, snarere end præcis hvilket tidspunkt denne maksimale dybde forekommer på. Figur 8.4 er den maksimale dybde af vand på terræn, der forekommer under en 100 års regnhændelse, som forholdene er i dag. Modellen er kørt med en diskretisering på 4,8 m. Tilsvarende er i figur 8.5 vist den maksimale dybde, der forekommer i løbet af en 1 års regnhændelse under de nuværende forhold. 75 / 156

Figur 8.5. Den maksimale dybde af vand på terræn der forekommer under en 1 års regnhændelse, som forholdene er i dag. Modellen er kørt med en diskretisering på 4,8 m. Fremtidige forhold I figur 8.6. er vist den maksimale dybde der, efter etablering af bassiner og forlængelse af vandløb, i fremtiden vil forekomme på terrænet i løbet af en 100 års regnhændelse. Figuren er således ikke et udtryk for tilstanden ved et specifikt tidsskridt, men en kompilation af samtlige tidsskridt. Denne tilgang er valgt, da det vurderes, at det er 76 / 156

vigtigere at vide, hvor stor dybden på terræn kan blive i løbet af en 100 års regnhændelse, snarere end præcis, hvilket tidspunkt denne maksimale dybde forekommer på. Figur 8.6. Den maksimale dybde af vand på terræn efter etablering af bassiner og opstrøms forlængelse af vandløbet (fremtidige forhold), der forekommer under en 100 års regnhændelse. Modellen er kørt med en diskretisering på 4,8 m. Tilsvarende er i figur 8.7 vist den maksimale vanddybde, der forekommer i løbet af en 1 års regnhændelse. 77 / 156

Figur 8.7. Den maksimale dybde af vand på terræn efter etablering af bassiner og opstrøms forlængelse af vandløbet (fremtidige forhold), der forekommer under en 1 års regnhændelse. Modellen er kørt med en diskretisering på 4,8 m. Til vurdering af ændringer i afvandingsforholdene er i figur 8.8 og figur 8.9 vist differensplaner mellem de maksimal vandstande for hhv. en 1 års regnhændelse og en 100 års regnhændelse ved de nuværende og fremtidige forhold. Figurerne skal forstås således, at de blå områder viser, hvor der i fremtiden vil være mere vand (større dybder) på terræn, mens de røde områder viser, hvor der i fremtiden vil være mindre. 78 / 156

Figur 8.8 Differensplaner mellem maksimal vandstand for en 100 års hændelse Generelt ses de største ændringer omkring bassinerne, og særligt i det bassin der ligger lige netop nedstrøms Bjerg vandløbet, vil der i fremtiden stå mindre vand. Dette skal dog ikke tolkes som at der ikke vil være vand i bassinet i fremtiden (se ovenfor), blot vil en del af vandet i bassinet over et vist niveau hurtigere kunne afledes, da der etableres et ny vandløb langs bassinets kant. 79 / 156

Som tidligere nævnt under afsnit 4.3.4, vil etablering af en svinerygsplanke i Hovedkanalen nedstrøms bassinet, sikre et mimimum vandspejl (dog årstidsafhængig) i bassinet. Figur 8.9 Differensplaner mellem maksimal vandstand for en 1 års hændelse 80 / 156

Figur 8.10. Vanddybde på terræn (fremtidige forhold) 2 timer efter en 1 års regnhændelses ophør. Til støtte til vurdering af fremtidige oversvømmelsers varighed er i figur 8.10 vist dybden af vand på terræn 2 timer efter 1 års regn hændelsens ophør. På dette tidspunkt er vandstrømningen så godt som ophørt (jfr. Figur 8.8 og 8.9.) og det tilbageværende vand må forventes at forsvinde ved nedsivning og fordampning. Hvor længe der vil gå inden vandet er helt væk fra terrænet vil naturligvis afhænge af jordens infiltrationskapacitet (herunder mætningsgraden) og fordampningens størrel- 81 / 156

se. Baseret på skøn over jordens infiltrationskapacitet vurderes det, at vandet på terræn vil være forsvundet senest en uge efter 1 års hændelsens ophør bortset fra i bassinerne, hvor den større vanddybde vil resultere i en længere periode med vanddækning. 8.3. Næringsstoffer og andre stoffer i regnvandet Gladsae Kommune har i en rapport, udarbejdet i 2008, undersøgt sammensætningen af overfladeafstrømningen fra udvalgte lokaliteter i kommunen og opgjort belastningen med miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra regnvandet ved disse lokaliteter (Gladsae 2008). Baggrunden for rapporten var blandt andet at vurdere mulighederne for fraseparering af regnvandet, der stammer fra tage, veje og parkeringsarealer. I den nuværende situation ledes det, som det er tilfældet ved Høje Gladsae Park, via spildevandssystemet til renseanlæg. For at reducere belastningen, kan det være hensigtsmæssigt at lede vandet til recipient uden om spildevandssystemet. LAR projektet, som denne redegørelse vedrører, har netop til hensigt at bidrage til at reducere denne belastning af renseanlæg. Indholdet af stoffer i vandet bliver derved en vigtig faktor, når det skal vurderes, hvad påvirkning vandet vil kunne have på recipienterne. I nærværende projekt vil mange af stofferne i regnvandet blive opfanget i de søer, der etableres som en del af projektet, som det er beskrevet i afsnit 4 og underafsnittene her. Resultaterne fra måleprogrammet for overfaldeafstrømningen i den nævnte rapport giver dog information om det forventede indhold af stoffer fra regnvandet efter fraseparering og før det modtages i bassin A-Ø og søerne, der etableres som en del af projektet. Måleprogrammet blev gennemført i november 2007 og omfattede blandt andet tre nedbørshændelse ved Høje Gladsae. Målingen skete før indløbet til bassin Ø-A dækkende et befæstet areal i oplandet i Gladsae øst på ca. 8,7 ha. Ved prøvetagningen faldt der 10 mm nedbør (i alt for de 3 hændelser), svarende til ca. 870 m 3 i oplandet. Prøvetagningen fandt sted over 36 timer og udgjorde i alt 25 liter (Gladsae 2008). Den udtagne prøve blev undersøgt for i alt 122 forskellige stoffer eller stofgrupper (såkaldte analyseparametre). Tallene er sammenlignet med EU Kommissionens miljøkvalitetskrav, eller hvor de ikke eksisterer, Miljøstyrelsens miljøkvalitetskrav. Kvalitetskravene er i rapporten udelukkende anvendt som en indikator for forureningsgraden af udledningerne. Resultatet er vist i nedenstående tabel 8.1. 82 / 156

Tabel 8.1: Måleresultater fra den nævnte lokalitet ved Høje Gladsae. Måletallene er sammenlignet med tilsvarende samtidige målinger fra en brønd i Gladsae Erhvervskvarter, tyndt og moderat husspildevand. De tilsvarende sammenligninger er gennemført i rapporten (Gladsae 2008) for at illustrere og fremme vurdering af resultaterne. Forklaringer < - betyder under detektionsgrænsen ved analysen. Alle angivelser for metaller er i g/l. Høje Gladsae Brønd i Gladsae erhvervskvarter Husspildevand tyndt COD (mg/l) < 30 510 150 250 SS (mg/l) 39 220 190 300 Total-N (mg/l) 1,9 22 30 50 Total-P (mg/l) 0.16 4,3 10 16 Arsen 0,85 0,61 Cadmium 0,043 <0,02 Kobolt <0,2 5,7 Krom 0,30 0,68 Kobber 11 2,6 Kviksølv <0,1 <0,1 Nikkel <0,1 6,9 Bly 0,13 0,43 Zink 63 19 Husspildevand moderat For metallerne kan de målte værdier, der er anført for henholdsvis Høje Gladsae regnvandet og en brønd i erhvervskvarteret i Gladsae, sammenlignes med vandkvalitetskrav fra henholdsvis EU Kommissionens vandkvalitetskrav for ferske vandområder, den danske bekendtgørelse om vandkvalitetskrav fra 2006 31 og Miljøstyrelsens vejledning hvor krav ikke er lovgivningsmæssigt defineret. Kun for kobber overskrides grænseværdien, men giftighedsgrænsen for vandlevende organismer har i en række undersøgelser vist sig at ligge langt højere. For visse ormegrupper 50 100 g/l, for forskellige krebsdyr og insektgrupper på 200 1000 g/l. 32 Endelig blev der målt koncentrationer af pesticider og phthalater i regnvandet. Koncentrationerne blev også her sammenlignet med EU og danske kvalitetskrav og hvor de ikke eksisterede norske og svenske krav (Gladsae 2008). For pesticiderne lå må- 31 Bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006. 32 Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 384 1998. Kortlægning og vurdering af antibegroningsmidler til lystbåde i Danmark. 83 / 156

leværdier for atrazin-desisopropyl, 2,6 diklorbenzamid, isoproturon, mechlorprop og AMPA (nedbrydningsprodukt af glyphosat) alle omkring eller under detektionsgrænsen. For glyphosat (det aktive stof i Roundup) blev der målt en værdi på 4,75 g/l. Denne værdi er under norske krav. Glyphosat og AMPA er blandt de pesticider og nedbrydningsprodukter, der oftest findes i søer og vandløb. (Boutrup 2006). På grund af den måde målingen er gennemført er der tale om maksimale værdier af glyphosat, niveauet er sammenligneligt med niveauet fundet ved andre undersøgelser (Nordemann 2010). 33 Der findes flere databaser med oplysninger om giftighed 3435 EU Kommissionens database indeholder en række værdier for forskellige organismegrupper for effekter omkring akut og lang tids giftighed for fisk, invertebrater, alger og vandplanter. I alle tilfælde ligger giftighedsværdierne en faktor 1000 til 10.000 over de målte værdier. 8.4. Saltkoncentration i regnvandsbassiner og monitering for salt. Vejsalt består af ca. 99 % NaCl, i daglig tale, salt. Saltkoncentrationen måles i miljøsammenhænge som klorid, idet natrium kan ionbytte med f.eks. kalcium og magnesium absorberet til lerpartikler i bassinet, mens klorid-ionen (Cl - ), ikke indgår i nogen processer. Salt fra afsmeltning af sne på veje har en koncentration på ca. 3 promille (COWI 2009, Frederiksberg Kommune 2007). Koncentrationen svarer til 600 mg Cl - /L, der igen svarer til ca. 1/12 del af oceanisk havvand. I Canada er der målt op til 30 promille i afstrømningen fra motorveje svarende til saltkoncentrationen i Nordsøen (Frederiksberg Kommune 2007). Klorid er et meget konservativt stof - det nedbyrdes ikke, absorberes ikke, ophobes ikke eller fordamper, men er opløst og flyder med vandstrømmen. Den eneste proces, der sker med salt i vandmiljøet, er fortynding, og i sjældne tilfælde opkoncentrering, når vandet fordamper. Er saltkoncentrationen for høj, er således den eneste mulighed at fortynde saltet. Saltvand er tungere end ferskvand og vil ofte lægge sig som et lag under ferskvandet indtil det opblandes. 33 En række andre eksempler i http://www.landbrugsinfo.dk/miljoe/grundvand/sider/plk06_01_5_4_w_bruesch.pdf?list=%7be280ba1d-f0f1-42d0-9f11-14c61887de8f%7d&download=true 34 Viden Center for Landbrug: http://planteapp.dlbr.dk/middeldatabasen/product.asp?productid=50130 35 EU Kommissionen http://ec.europa.eu/food/plant/protection/evaluation/eistactive/list1_glyphosate_en.pdf 84 / 156

8.4.1 Koncentrationer i regnvandsbassiner I et regnvandsbassin er der normalt 250 m³/red. ha svarende til ca. 25 mm fra oplandet i stående volumen. Det stående vandvolumen bidrager i høj grad til fortynding af saltet fra veje. Specielt vil spidser blive udlignet. En svensk undersøgelse viser en reduktion på en faktor 2-10 i maksimal kloridkoncentrationen mellem ind- og udløb i regnvandsbassiner. I langt de fleste hændelser ses en reduktion på ca. 70 % mellem ind- og udløbets maksimalkoncentration (Semadeni-Davies 2006). Samme undersøgelse viser yderligere, at saltvandet ofte lægger sig på bunden af bassinet og bassinet dermed tilbageholder op til 80 % af saltet i forhold til, hvis bassinet var fuldt opblandet. Saltet opblandes og skylles langsomt ud igen mellem snesmeltningshændelserne. En canadisk undersøgelse viser ligeledes, at saltvandet ligger sig på bunden og i sedimentet. I sedimentet er der ca. 4 gange højere kloridkoncentration end i vandet som gennemsnit og dette salt frigives fra sedimentet til vandet i perioden, maj til oktober. Sedimentet er dermed med til at udligne forskellen i kloridkoncentration mellem sommer og vinter (Marsalek 2006). I Danmark er der i vinteren 2009 målt mellem 64 og 160 mg Cl - /L i et bassin i Silkeborg og målt mellem 280 og 380 mg Cl - /L, i et bassin i Århus (Vollertsen 2012). Saltkoncentrationen afhænger selvfølgelig af forbruget af salt i oplandet og af, hvad der i øvrigt er i oplandet, som kan bidrage til fortynding undervejs, f stående vand i vejristenes sandfang, afsmeltning fra dårligt isolerede og dermed opvarmede tage og andre kilder. I sektionsopdelte bassiner må effekten med forsinkelse og dermed fortynding af saltvandet på grund af lagdeling blive endnu mere udtalt, idet bundvandet ligger mere uforstyrret i lagdelte bassiner. På baggrund af litteraturen må konkluderes at 500 mg Cl - /L, kortvarigt, er en høj, men ikke usandsynlig vintermaksimalkoncentration, der kan forekomme med års mellemrum. Det svarer til 2½ promille saltvand. LC50(24h), er for en lang række vandlopper, herunder Daphnia sp., omkring 2.000-3.000 mg Cl - /L,. For amfibier er fundet data for en træ frø, Rana sylvatica, LC50(24h) på 2.400 mg Cl - /L. Ved 7 dages studier ses LC50 ned til koncentrationer på 280 mg Cl - /L. I og med at 500 mg Cl - /L, er en høj kortvarig vinterkoncentration, kan der ikke udelukkes effekter på f vandlopper i selve bassinet, mens eventuelle effekter i recipienten, Gyngemosen, afhænger af fortyndingen af vandet fra bassinet med mosens eget vand og andet tilløbende vand. 8.4.2 Målinger Ledningsevnen er et mål for saltkoncentrationen i vand, såfremt salt er det stof, der primært bidrager til ledningsevnen. Dette vil være tilfældet ved smeltevand, der stammer fra saltede veje og pladser. En batteridrevet ledningsevnemåler med logger kan sættes op i udløbsbrønden under permanent vandspejl. I udløbsbrønden er den kon- 85 / 156

centrationen som udledes til recipienten, og i nogen grad samme koncentration som i bassinet. I forhold til at placere måleren i bassinet vil måleren være beskyttet mod tyveri og hærværk, ligesom mørket i brønden vil forhindre at den bliver begroet med alger. Måleren kan programmeres til at måle f hver anden time. Et fabrikat, en STS DL/N 70, måler også temperatur og tryk (vandstand). Det er vist i figur 8.1. Figur 8.11. Ledningsevnemåler med datalogger, STS DL/N 70. Èn gang om måneden kan måleren tilses, evt. kalibreres, og data kan hentes. Med et GSM modul kan man downloade data over telefonen. Resultatet af målingerne vil være, at man efter vinteren vil kunne se, hvad saltkoncentrationen fra bassinet reelt har været og om koncentrationen har været nær eller langt fra et kritisk niveau i forhold til livet i den nedstrøms recipient. På baggrund af resultatet kan det vurderes, om der i fremtiden er behov for at lede smeltevandet efter saltning til spildevandskloakken eller ej. Det vil være hensigtsmæssigt og interessant at sammenstille målingerne med saltforbruget i oplandet og beskrive sammenhængen. Det vil være interessant også at måle i indløbet til bassinet for at vurdere i hvilken grad bassinet fortynder og udligner høje saltkoncentrationer. Resultaterne fra den svenske og den canadiske undersøgelse, der viser, at saltvandet i nogen høj lægger sig på bunden af bassinet, taler for at placere udløbet så tæt på overfladen som muligt, samtidigt med at udløbet stadig er dykket for at forhindre udløb af flydestoffer, f olie. I og med, at klorid-ionen ikke indgår i nogle processer, f nedbrydning, er der ikke mange muligheder for at ændre saltkoncentrationen fra bassinet. I og med, at saltvandet lægger sig på bunden af bassinet, må saltudligningen mellem de enkelte salt- 86 / 156

ningshændelser og imellem sommer og vinter formodes at være bedre i dybe bassiner, der kan holde mere saltvand, end i lave bassiner. Økonomisk synes det dog ikke rentabelt, at grave bassinet f en meter dybere for at yderligere udligne saltkoncentrationen, i og med, at en kortvarig maksimal udløbskoncentration på 500 mg Cl - /L ikke synes at være miljømæssig problematisk for recipienten. Viser det sig, at saltkoncentrationen fra udløbet af bassinet bliver uacceptabel høj, kan tilløbsvandet føres i spildevandskloakken under og efter saltning af veje. Alternativt, hvis det viser sig at være problematisk, kan der etableres et droslet udløb fra bunden af bassinet til spildevandssystemet, der vil aflede det mest salte vand. Bundudløbet bør designs med overfaldskant, så vand kun tilløber spildevandskloakken, når der ellers er udløb fra bassinet. Ved sådant udløb skal sikres, at det sættes i en højde, hvor sedimentet ikke løber ud. 8.5. Affaldsproduktion 8.5.1 Arealanvendelse i anlægs- og driftsfasen Arealbehov i Høje Gladsae Park og Gyngemosen i forbindelse med etablering af vandløb og regnvandssøer fremgår af nedenstående tabel 8.2. I sammenhæng med de kortskitser som fremgår af de følgende sider, er de beregnede arealbehov opdelt dels på det midlertidige arealbehov, det permanente behov, samt summen af disse to. Midlertidigt vil der under anlægsfasen være behov for at inddrage et større areal end det som regnvandssøerne reelt vil inddrage, når de efterfølgende er færdiggjort og driftsfasen begynder. Grunden til dette er behovet for midlertidige adgangsveje, arbejdsarealer og areal til oplag af materialer. Tabel 8.2. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen Element Arealbehov [m²], midlertidig (anlægsfase) Arealbehov [m²], permanent (driftsfase) Arealbehov [m²], midlertidig + permanent Bassin Ø-A 2.700-2.900 7.400-7.800 10.100-10.700 Trykledning til Ø-B Regnvandssø Ø-B Etablering af Bjergvandløbet Tilløbsledning til V-A 300-400 0 300-400 1.800-2.000 1.900-2.000 3.700-4.000 1.000-1.600 1.800-2.000 2.800-3.600 1.000-1.200 0 1.000-1.200 Regnvandssø 4.000-4.500 4.600-4.800 8.600-9.300 87 / 156

V-A, V-B Regnvandssø V-C Oprensning af hovedkanalen 800-1.000 1.500.-1.700 2.300-2.700 1.000-1.500 1.600-2.000 2.600-3.500 I alt 12.600-15.100 18.800-20.300 31.400-35.400 Af nedenstående skitser er markeret, hvilke arealer der vil blive inddraget enten pga. udgravning, materialeoplag eller adgangsvej. Det reelle areal inddragelse vil formentlig variere i mindre grad ift. det der forudsættes i nedenstående angivelser, men det vurderes, at der her gives et meget realistisk billede at den forventede situation. Ved etablering af bassin Ø-A og regnvandssø Ø-B vil der være behov for at etablere et materialeoplag umiddelbart syd for bassin Ø-A, som også vil blive anvendt i forbindelse med midlertidig oplag af jord. Ellers forventes det at bassinet kan udføres inden for den eksisterende matrikel, uden at gøre brug af nabomatriklerne. 88 / 156

Figur 8.12. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af Bassin Ø-A. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød Ved etablering trykledning mellem bassin Ø-A og Ø-B sker dette ved styret underboring 36, hvorfor der kun vil være behov for enkelte steder midlertidig at udgrave til mindre grubber, hvorfra ledningen enten bliver boret fra eller modtages i. Af nedenstående skitse af givet et bud på hvor disse gruber i givet fald etableres. 36 Styret underboring er væsentligt alternativ til traditionel opgravning. Metoden anvendes bl.a. ved krydsning af rør ved vådområder, veje m.m. 89 / 156

Figur 8.13 Arealbehov under anlægsfasen ved etablering af trykledning. Midlertidigt arealbehov = orange firkanter Ved etablering af regnvandssø Ø-B vil der være behov for etablering af en midlertidig adgangsvej frem til den nye regnvandssø. Adgangsvejen vil blive benyttet til transport af jord væk fra området samt nye materialer frem til regnvandssøen. Adgangsvejen vil blive etableret ovenpå den i dag eksisterende adgangsvej til det grønne område på toppen af bakken. Derudover vil der være behov for at inddrage et midlertidigt arbejdsareal omkring regnvandssøen, og et midlertidigt areal lige syd for regnvandssøen til oplag af materialer. 90 / 156

Figur 8.14 Kortbilag: Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af Bassin Ø-B. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød Ved etablering af Bjergvandløbet vil en del af overdrevsarealet bliver inddraget til det nye vandløb. Bredden af det midlertidige areal vurderes at udgøre 7-9 m langs det ca. 400 lange vandløb, mens bredden af det permanente areal vurderes at udgøre 4-6 m. 91 / 156

Figur 8.15: Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af Bjergvandløb. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød Det midlertidige areal der er lagt henover eksisterende tilløbsledning, er et udtryk for at såfremt der skal ske renovering af ledningen, vil der være behov for at kunne køre frem til de enkelte brønde. Sandsynligvis vil der blive nødvendigt at udlægge køreplader, henover over eksisterende ledningstracé, for at maskiner og lastbiler ikke skal køre fast, og dermed ødelægge underliggende muldlag (traktose - se ordforklaring bagerst i redegørelsen). Der vil blive etableret et midlertidigt arbejdsareal omkring regnvandssøerne i forbindelse med udførelsen, mens et midlertidigt areal til oplag af materialer vil blive etableret umiddelbart vest for regnvandssøerne. 92 / 156

Figur 8.16: Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved etablering af tilløbsledning til regnvandssø V-A samt regnvandssøerne V-A, V-B og V-C, Midlertidig arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød. Hovedkanalen, der skal lede vandet gennem Høje Gladsae Park og Gyngemosen, findes allerede i dag, men er flere steder i større eller mindre grad slammet til, hvorfor der som udgangspunkt skal ske en vurdering af behovet for oprensning af kanalen. Derudover er der behov for at øge dimensionerne på et antal rørbroer. Vandspejlet i det eksisterende 3 vandhul i den nordlige del af parken og i det eksisterende 3 vandhul umiddelbart før motorvejen i den nordlige del af Gyngemosen, sikres ved hjælpe af overløbsbygværker/stemmeværker. For at kunne komme til at oprense kanalen, hvor det viser sig at være nødvendigt, skal der i mindre grad kunne færdes med små gravemaskiner langs med kanalen. Primært vil der dog være tale om beskæring af bevoksning i vandløbsbunden og i mindre grad på brinkerne, for herved at åbne op for vandløbet. Det vil kræve udlægning af midlertidige arbejdsarealer på begge sider af kanalen i en bredde på op til ca. 2-3 meter. Dette er indtegnet på figur 8.17, idet det dog skal understreges, at det for- 93 / 156

ventes at langt den største del af kanalen ikke behøver oprensning, hvorfor arealbehovet vil være langt mindre end den orange skravering på tegningen antyder. Figur 8.17. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved oprensning/beskæring af hovedkanal. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød. Se dog også teksten idet det er forventningen at oprensningen kun skal foretages på mindre delstrækninger. Arealbehovet i anlægsfasen forventes derfor at blive mindre end vist med orange. 94 / 156

Figur 8.18. Arealbehov under anlægs- og driftsfasen ved oprensning/beskæring af hovedkanal. Midlertidigt arealbehov = orange, permanent arealbehov = rød På figurerne 8.19 og 8.20 er eksisterende vandløb i den del af Gyngemosen der er placeret syd for Hillerød Motorvej vist. Det er her vurderet, at der ikke er behov for nogen oprensning af vandløbet. Vandet fordeler sig i dag på en hensigtsmæssig måde med de eksisterende render m.m,, og det vurderes at det også vil gøre det fremover. Der vil kun blive være behov for mindre justeringer, som kan sidestilles med almindelig pleje herunder beskæring for at åbne op for vandløbet 95 / 156

Figur 8.19. Vandløbsdel i Gyngemosen, den øvre del syd for motorvejen, hvor der skal foretages beskæring (mørkeblå streg). Figur 8.20. Vandløbsdel i Gyngemosen, den nedre del syd for motorvejen, hvor der skal foretages beskæring (mørkeblå streg). 96 / 156

8.6. Adgangsforhold til regnvandssøerne I forbindelse med oprensning af regnvandssøerne Ø-A, V-A, V-B og V-C vil adgang med gravemaskiner og andre jordflytningsmaskiner ske via eksisterende stier som fungerende kørevej. Der vil lokalt, omkring regnvandssøerne, blive udlagt jernplader/etableres permanente plastarmeringssten, hvor det er nødvendigt. Der vil ikke blive etableret permanent adgangsvej i form af plastarmeringssten eller lignende til regnvandssøen Ø-B, idet oprensning af slam forventeligt kun vil ske ca. hver 50. år, og at adgang i forbindelse med drift og vedligehold i øvrigt vil ske via eksisterende adgangsvej, som i dag anvendes, når det grønne areal på toppen af bakken klippes og vedligeholdes. Bunden i regnvandssøerne skal have en hældning på ma 1:5, så gravemaskiner let kan komme til. Figur 8.21. Adgangsvej i vest til regnvandssøerne V-A og V-B. 97 / 156

Figur 8.22. Adgangsvej i øst til regnvandssø Ø-B. 8.6.1 Sektionsopdelte regnvandssøer (Ø-A, Ø-B, V-A og V-C) Aktiviteter i oplandet kan have en stor betydning for ophobningen af sediment i regnvandssøerne. F.eks. vil gadefejning reducere oprensningsbehovet, mens f.eks. bortpumpning af meget sedimentholdigt vand fra en byggeplads over blot 6 måneder kan medføre, at regnvandssøens kapacitet delvis opfyldes. En væsentlig driftsudgift kan opstå, hvis der er fejltilslutninger i oplandet, hvor spildevand fra én eller flere ejendomme tilledes regnvandssøerne. I så fald kan regnvandssøerne meget hurtigt vokse til med dunhammer og tagrør, hvilket kræver enten pleje eller en oprensning. 98 / 156

I den mellemliggende periode, mellem oprensning, må det forventes at regnvandssøerne skal tilses og driftes med henblik på, at de fungerer optimalt. Indløbs- og udløbskonstruktioner bør inspiceres hyppigt, f. eks. hver eller hver anden måned, og eventuelle grene, affald og lignende fjernes. Med noget sjældnere mellemrum, typisk årligt, bør brinkerne inspiceres for erosion, død vegetation samt uønsket vegetation (der kan være tale om tilgroning med træer). Ligeledes bør sedimentmængden i den første sektion i regnvandssøerne pejles årligt. Sedimentdybden i de efterfølgende sektioner kan pejles sjældnere. Sedimentet i bunden af den første sektion i regnvandssøerne aflejres erfaringsmæssigt med 5-7 cm/år. Sedimentet i bunden af de efterfølgende sektioner i regnvandssøerne vokser med 1-5 cm/år sediment alt efter belastningsforholdene i oplandet. Regnvandssøerne bør renses op, når sedimentet er ca. 50 cm fra vandoverfalden, da sedimentationen ellers bliver hæmmet af manglende vanddybde eller det lave vand medfører en hurtig tilgroning. Et dybere anlagt bassin vil medføre sjældnere, men mere omfattende oprensninger. Sedimentet i den første sektion må forventes at skulle rense op oftere end resten af regnvandssøen, ca. hver 5-8 år grundet den tidligere nævnt hurtigere sedimentationsrate. I resten af regnvandssøen kan oprensningen ske ca. hver 15-50 år, grundet den lavere sedimentationsrate - se uddybende beskrivelse af dette og effekten af sedimentationen i afsnit 8. Sedimentet opgraves og bortkøres til godkendt deponi for forurenet jord efter anvisning af Gladsae Kommune. Erfaringsmæssigt aflejres der 50-100 g TSS/m² 37, hvilket svarer til 2,5-5 tons vådt sediment pr red. ha pr. år. 38 For Gladsae Øst og Vest bliver det hhv. 67-135 tons og 20-40 tons sediment i løbet af en 1 år. Bassin og regnvandssøerne forudsættes oprenset ved tøropgravning. Dette lader sig gøre ved at pumpe vandet af og opgrave sedimentet. Tøropgravning har flere fordele i forhold til vådopgravning, f kan gravemaskineoperatøren se hvad han laver, så der ikke graves i den permanente bund, samtidig med at alt slam bortgraves, ligesom ophvirvling af slam i vandet undgås og derved, at slammet flytter sig rundt i bassinet under arbejdet. Yderligere udgås, at vand bliver blandet ned i slammet, hvorved det håndterede slamvolumen holdes på et minimum. Oprensning sker normalt i vinterhalvåret for at tage hensyn til dyrelivet, idet f padder i høj grad overvintrer væk fra bassinet på land, Selve oprensningen tager normalt 1 uge, hele processen tager 2-3 uger inklusiv opstart og reetablering. Med fordel kan vandet blive pumpet af søen en uge før opgravning, hvorved slammet erfaringsmæs- 37 TSS betegnelse for Total Suspended Solid. 38 Dimensionering af bassiner og udregning af mængder, se f.eks. http://www.favrskov.dk/dokumenter/dimensionering.pdf 99 / 156

sigt drænes en del og de håndterede sediment- og dermed deponimængder reduceres. Det er vurderet, at der ikke findes egnede og/eller tilstrækkelige arealer omkring regnvandssøerne, hvor man alternativt ville kunne opgrave og henlægge sediment til afvanding, for herved at opnå en højere tørstofindhold. Slammet skulle i så fald henlægge i flere måneder med eventuelle visuelle- og lugtgener for færdslen i Høje Gladsae Park. Det skulle desuden eventuelt placeres på arealer omfatter af Naturbeskyttelseslovens 3 og denne løsning er derfor fravalgt. 8.6.2 Regnvandssø V-C (infiltrations sø) Der er større usikkerhed om levetid og vedligeholdelsesbehov for infiltrationsbassiner(-søer) end for våde regnvandsbassiner, idet vandet i infiltrationsbassinerne skal løbe ned gennem bunden og ikke blot ud gennem et udløb. Infiltrationsbassiner bør derfor tilses jævnligt for at vurdere den fortsatte funktion. Specielt bør man vurdere, hvorvidt infiltrationsraten stadig er acceptabel. Dette kan for eksempel gøres ved, at inspicere regnvandssøen efter en større regn hændelse. Står der vand i regnvandssøen meget længere end den designede tømmetid, bør bassinbunden vedligeholdes. Erfaringsmæssigt skal infiltrationsbassinet henstå afdrænet indenfor designtømmetiden på 24-72 timer. Retablering af et nedsivningsbassins kapacitet kan ske ved at fjerne sedimentlaget samt de øverste cirka 10-20 cm af underjorden. Herefter grubes eller dybdepløjes bassinet, og der eventuel udlægges et nyt sandlag eller vækstlag. Hvis dette ikke løser problemet kan man forsøge sig med at genplante med vegetation med mere dybtgående rødder. Idet infiltrationssøen indgår som 5. sektion i den vestlige del, vurderes partikelbelastningen som meget lille og oprensningshyppigheden som sjælden (ca. hver 50. år). 8.6.3 Formål med plejen (formålshierarki) Som udgangspunkt for drift og plejeplan er nedenstående formålshierarki opstillet. Hierarkiet fungerer således, at tiltag inden for ét formål ikke må være i konflikt med formål højere oppe i hierarkiet. Tiltag inden for ét formål skal så vidt muligt tjene formål længere nede i hierarkiet. 1. Spildevandsteknisk formål: En tilstrækkelig hydraulisk opstuvningskapacitet og ledningsevne. 2. Renseteknisk formål: Tilbageholdelse af slam, sediment og opstuvningskapacitet og miljøfremmede stoffer ved sedimentation i søen og dermed reduceret belastning af nedstrøms naturlige recipienter. 3. Naturformål: Alsidig og varieret natur, gode forhold for padder. 4. Æstetisk formål: Landskabeligt skal området set pænt og indbydende ud. 100 / 156

Således må ønsker til f.eks. områdets udseende (4. Æstetisk formål) ikke stride mod med hensynet til padder (3. Naturformål). Det er væsentligt at formålshierarkiet indgår i beskrivelsen og tilladelsen fra kommunen, så der ligger et skriftligt grundlag til at imødekomme eventuelle fremtidige modstridende ønsker mellem interessenter, f mellem søernes rekreative brugere, forsyningen eller myndigheden. 8.6.4 Konkrete plejetiltag og hyppighed Naturmæssigt vil plejen give en varieret lysåben natur, hvilket giver god forhold for bl.a. padder. Rørskovens udstrækning bliver mindre, end den naturligt ville være. Naturmæssig er rørskov forholdsvist artsfattigt, hvorfor plejen samlet set vil give en mere alsidig og varieret natur og bedre oplevelsesmæssige muligheder. Nedenstående plejeplan omfatter kun de spildevandstekniske anlæg, idet Gladsae Kommune har en plejeplan for de øvrige områder i Høje Gladsae Park herunder også de eksisterende vandløb. Plejeplanlægningen er beskrevet i afsnit 5.7. Der vil blive udarbejdet en ny plejeplan som også vil medtage de nye, ikke spildevandstekniske elementer som udføres i forbindelse med dette projekt. Udover oprensning af slam og sediment, der forventes foretages hvert 5.-50. år, vurderes det at det kan blive nødvendigt med to hyppigheder for pleje alt efter lokalitet, Plejen består af nedklipning af vegetationen samt bortkørsel af det nedklippede materiale. Bortkørsel finder dog kun sted ved nedklipning af rørskov og lignende, mens klippet græs og lignende ikke bortkøres. Beskrivelse af plejehyppigheder er som følgende: Plejehyppighed 1: Pleje én gang hvert andet år brinkerne omkring regnvandssø Ø- A, Ø-B, V-A og A-B samt paddehuller i regnvandssø V-C. Brinker omkring den vandfyldte del af bassinet klippes hver anden vinter eller sent på efteråret. Brinkerne vil fremstå 2-3 meter brede med blandet tæt rørskov/dunhammer bevoksninger og danne grænsen mellem land og vand. Den sydlige lavning klippes også hvert andet efterår det vil med tiden sandsynligvis stå som tæt rørskov. Vandspejl holdes fri for tagrør og dunhammer. Vandplanter, f.eks. åkander og andemad, må gerne gro i vandet. I vandet påtænkes en mand i waders med le eller hækkesaks, at fastholde tagrør til brink- og voldzoner og forhindre dem i at vokse ud i hele vandfladen de steder, hvor bunden er lavere end 1,1 meter. 101 / 156

Plejehyppighed 2: Pleje to gange årligt overflader inden for regnvandssø V-C. Arealet klippes én gang midt sommer og én gang om efteråret i områder, hvor der ønskes en lavere, spredt og mindre dominerende rørskov blandet med englignende bevoksning op til en meter i højden. I og med at store dele af den nye regnvandssø V-C er planlagt som semi tør, kan der muligvis køres med plæneklipper, hvilket vil være en økonomisk fordel, frem for at anvende en speciel amfibieklipper, der også kan klippe i vand og sump. Området kan også plejes med le eller buskrydder, hvis det ellers vurderes for vådt til køretøjer. Opfølgning Effekten af plejen bør løbende følges og plejeindgrebene om nødvendigt revideres såfremt der opstår nye behov eller muligheder, eller hvis arealernes tilstand udvikler sig i en anden retning end den ønskede. Gladsae Kommune bør inddrages i formulering af plejeproceduren og vilkårene for denne, særligt med hensyn til regnvandssøernes spildevandstekniske drift, så en løbende oprensning og drift uproblematisk kan finde sted uanset områdets naturmæssige status. Dvs. at regelmæssigt vedligehold og pleje beskrives, således at det ikke forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. 8.6.5 Salt og vejvand Grundet saltes negative påvirkning på både flora og grundvand vil der i perioden 15. november 15. marts ske en bypass af regnvandet fra den østlige del af oplandet til Høje Gladsae Park. Dette medfører, at regnvandet vil blive by-passet lige før indløbet til bassin Ø-A og i denne periode bliver vandet afledt direkte til fællessystemet. Dette vil normalt ikke medføre kapacitetsproblemer i fælleskloakken, idet overbelastningssituationerne som ofte kun finder sted om sommeren, hvor luften er varm og nedbøren dermed kraftigst. Der vil ikke ske bypass af regnvandet fra regnvandssøerne i vest, idet der allerede i dag sker tilledning af regnvandet fra oplandet Høje Gladsae Vest, og hermed i perioder også regnvandet opblandet med salt, til Høje Gladsae Park. Det er i forbindelse med udarbejdelse af denne VVM-redegørelse ikke kunne påvises at dette forhold har nogen negativ påvirkning på dyre- og plantearter i Høje Gladsae Park eller hermed Gyngemosen. Tværtimod er det påvist et rigt dyreliv, som omvendt vurderes at være afhængig af den vandtilførsel til Høje Gladsae Park og Gyngemosen fra oplandet. 102 / 156

8.7. Affaldsproduktion 8.7.1 Anlægsfasen Affaldet vil blive produceret i forbindelse med rydning af arealer og udgravning af bassin/regnvandssøer. De omtrentlige mængder affald fremgår af tabel 8.3 Tabel 8.3: Mængden af produceret affald. *: De angivne jordklasser er forventede jordklasser. Det vurderes på baggrund af områdets historik, at der ikke forekommer forurenet jord inden for Høje Gladsae Park. Dog forventes det, at der forekommer forurenet jord i forbindelse med udvidelse af bassin U23 (eksisterende bassin ved Skolesvinget). Affaldstype* Lokalitet Mængde Ton (ca.) Modtagersted i henhold til Jord, klasse 1 Bassin Ø-A 44.500 Jordforureningslov Jord, klasse 1 Regnvandssø Ø-B 2.300 Jordforureningslov Jord, klasse 1 Regnvandssø V-A 500 Jordforureningslov Jord, klasse 1 Regnvandssø V-B 800 Jordforureningslov Jord, klasse 1 Jord, klasse 1 Jord, klasse 1 Jord, klasse 2/3 Regnvandssø V-C, infiltrationsbassin Udgravning til trykledning Udgravning til vandløb Udgravning til bassiner, øverste 0,5 m Slam, klasse 2/3 Eksisterende 3 hul Grønt, træer, buske mv. Byggeaffald, renovation Rydning i hele projektet området 300 Jordforureningslov 50 Jordforureningslov 3.800 Jordforureningslov 15.000 Jordforureningslov 200 Jordforureningslov 100 Affaldsregulativ Byggeplads 100 Affaldsregulativ Størstedelen af den bortgravede jord vurderes at være klasse 1. Erfaring viser dog at den øverste 0-0,5 m jord i byområde er diffust forurenet med tungmetaller og PAH er i jordklasse 2/3, men det vil formentlig ikke være gældende for de områder, hvor der skal graves inden for Høje Gladsae Park eller Gyngemosen. Formentlig vil de øverste 0,5-1 m jord i bunden af eksisterende fællesbassin (ny bassin Ø-A) være forureningsklasse 2/3, eller måske forureningsklasse klasse 4. Denne vurdering bygger på at bassinet i mange år har været opstuvningsbassin for både 103 / 156

spilde- og regnvand, og der hermed sandsynligvis er nedsivet vand forurenet med diverse komponenter såsom olie og tjærestoffer. Opdelingen for jorderne følger følgende klassifikation: Klasse 1 Jord tilhørende klasse 1 kan anvendes frit i industri-, by- og boligområder til bygge- og anlægsarbejder uden tilladelse efter miljølovgivningen. Man skal dog være opmærksom på de særlige regler for tilførsel af jord til råstofgrave. Klasse 2 - Lettere forurenet jord Jord tilhørende klasse 2 defineres som lettere forurenet. Jorden skal så vidt muligt genanvendes i for eksempel bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at genanvendelse kræver tilladelse/godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven ( 19 eller 33), med mindre jorden kan håndteres efter Genanvendelsesbekendtgørelsen. Klasse 3 - Forurenet jord til rensning eller deponering Jord tilhørende klasse 3 defineres som forurenet jord. Jorden skal oftest til rensning og/eller deponering jf. principperne nævnt i afsnit 4.2, medmindre jorden kan håndteres efter Genanvendelsesbekendtgørelsen. Klasse 4 - Kraftigere forurenet jord til rensning med eventuelt efterfølgende deponering Jord tilhørende klasse 4 defineres som kraftigt forurenet jord, som i udgangspunkt vil blive anvist til rensning jf. principperne nævnt i afsnit 4.2, med mindre jorden kan håndteres efter Genanvendelsesbekendtgørelsen. Inden jorden bortskaffes anbefales det, at der efter aftale med Gladsae Kommune udføres en forklassificering af overskudsjorden. Dette er økonomisk men også logistisk en fordel. Jorden vil blive bortskaffet på lastbiler efter anvisning af Gladsae Kommune i henhold til Jordforureningsloven. Der er ingen kendte potentielle forureningskilder i området, og området er hverken V1 eller V2 kortlagt. Størstedelen af området er områdeklassificeret. Ved anlægningen af regnvandssøerne mv. må der påregnes en vis mængde grønt affald i form af fjernede/bortgravede træer, buske mv. Der må endvidere påregnes andet affald, såsom byggematerialer samt renovation fra byggepladsen. Affald vil blive sorteret og håndteret i henhold til Gladsae Kommunes affaldsregulativ. 8.7.2 Driftsfasen Affaldsfraktion i driftsfasen vil primært bestå i slam fra bassin og søer, samt grønt affald (grene, blade mv.), og andet affald (plast, papir) der renses op fra bassinerne i forbindelse med pleje og drift. 104 / 156

Slamproduktion, bassin Et veldimensioneret bassin er effektivt overfor specielt partikulær forurening, men mindre effektivt overfor opløst stof. Årsagen er, at den væsentligste renseproces er sedimentation af partikler og adsorption til disse. Visse stoffer fjernes også biologisk, f optages ortofosfat i biomassen og tilbageholdes i bassinet som plantedele og disses nedbrydningsrester. En lang række forskellige faktorer påvirker våde bassiners renseeffekt. Bassinets permanent våde volumen regnes almindeligvis som den mest afgørende enkeltfaktor i denne sammenhæng. Andre forhold, så som stofbelastning, hydrauliske forhold og bassingeometri, spiller dog også en væsentlig rolle, og det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor meget stof det individuelle bassin/regnvandssø er i stand til at fjerne 39. Et godt fungerende bassin har gode sedimentationsforhold og lille risiko for ophvirvling af bundsedimentet, f ved at have undervandsplanter. Tallene i nedenstående Tabel 8.4 indikerer typisk stofindhold i afstrømmet regnvand fra almindeligt belastede oplande. Det vil sige oplande uden en større andel af fejlkoblet spildevand og uden uhensigtsmæssig eller ulovlig udledning i øvrigt. Tallene i parentes viser typiske intervaller. Tabel 8.4. Et veldimensioneret vådt regnvandsbassins forventelige effekt overfor udvalgte stoffer i typisk regnafstrømning (Vollesen et al. 2012) Stof Typisk indhold (mg/l) Rensegrad (%) Udløb fra bassin (mg/l) Bemærkning SS 90 80 12 Våde bassiner er (30-300) (70-90) (5-20) primært effektive overfor partikulært stof, og reduktionen heraf er derfor god hele året rundt. Total-P 0,3 70 0,09 Partikulært fosfor (0,1-0,5) (60-80) (0,05-0,2) udgør oftest mindst halvdelen af fosforet. Denne del fjernes 39 Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport udført af Ålbor universitet 2012. Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel Aalborg Universitet, Aalborg Universitet, Danmaks Tekninske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S - 2012 105 / 156

Stof Typisk indhold (mg/l) Rensegrad (%) Udløb fra bassin (mg/l) Bemærkning primært ved bundfældning, og fjernelsen er nogenlunde konstant hele året. Opløst P 0,15 70 0,05 Opløst fosfor fjernes (0,05-0,3) (50-75) (0,03-0,1) primært via planteoptag om sommeren. Om vinteren vil fjernelsen derfor være mindst. COD 55 45 30 COD et har lav 20-100) (30-60) (10-60) bioomsættelig, da den kommer fra jordpartikler, visne blade, og lignende. Det udgør kun en uvæsentlig belastning af recipienten. Det er derfor almindeligvis uinteressant at se på COD i separat regnafstrømning. BOD 6 30 4 BOD ligger normalt (2-10) (20-40) (1-8) lavt, og udgør kun en uvæsentlig belastning af recipienten. BOD i separat regnafstrømning er derfor almindeligvis uinteressant. Total-N 2 40 1,2 Kvælstof ligger (1-3) (20-60) (0,7-2) normalt lavt, og udgør kun en uvæsentlig belastning af recipienten. Kvælstof i separat regnafstrømning er derfor almindeligvis uinteressant. 106 / 156

Stof Typisk indhold (mg/l) Rensegrad (%) Udløb fra bassin (mg/l) Bemærkning Total-Cu 15 75 5 En væsentlig del af (5-100) (60-80) (2-8) kobberet er partikelbundet, og fjernes derfor sammen med det suspenderede stof. Total-Zn 100 75 30 En væsentlig del af (50-200) (45-85) (5-60) zinken er partikelbundet, og fjernes derfor sammen med det suspenderede stof. Erfaringsmæssigt aflejres der ca. 50-100 g TSS/m², hvilket svarer til ca. 2,5-5 tons vådt sediment pr red. ha pr. år. Sedimentmængderne der tilløber et bassin varierer meget med aktiviteten i oplandet, f trafikintensitet, hyppigheden af gadefejning, rensning af vejriste samt byggeri og jordkørsel i området, mm. Nedenstående tabel 8.5, viser den forventede totale mængde af slam/sediment der forventes produceret fra de to oplandsarealer. Tabel 8.5. Mængde produceret sediment i bassiner fra hhv. oplandet til Øst og vest Opland Reduceret opland Ha Produktion vådt sediment/år Ton Øst 26,9 67-135 13-27 Vest 7,9 20-40 4-8 Samlet mængde 34,8 87-175 17-35 Produktion sediment/år Ton TSS Samlet set vil sedimentet i bunden af bassinerne/regnvandssøerne vokse med 1-5 cm sediment om året alt efter belastningsforholdene i oplandet. Dog skal det forventes, at der i første sektion, dvs. 1. sektion i bassin Ø-A og V-A, akkumuleres 5-7 cm om året, hvorfor oprensningshyppigheden her er 5.-8. år. Erfaringer fra andre sektionsopdelte bassiner viser, at ca. halvdelen af den samlede sedimentation vil akkumuleres i sektion 1, primært det mere grovkornede materiale. I sektion 2 vil der erfaringsmæssigt akkumuleres lidt under halvdelen i forhold til sektion 1, hvorefter mængden falder til 5-10 % i sektion 3 og 4, mens der i sektion 5 akkumuleres under 5 % af den samlede sedimentation. At det forholder sig således, skyl- 107 / 156

des at vandet bliver renere og renere ned gennem bassinet og dermed smider mindre og mindre sediment. Det vil sige, som regnvandssøerne bliver anlagt i Høje Gladsae Park, hvor de serieforbundne regnvandsøer udgør i alt 5 sektioner, vil sedimenttilvæksten og hermed rensehyppigheden formentlig blive, som det fremgår af nedenstående tabel 8.6 og 8.7 Bemærk at regnvandssøerne i vest dog kun er udformet med 4 sektioner med vådt rensevolumen, mens 5. sektion til gengæld udgøres af et infiltrationsregnvandssø (våd eng), der er mindst lige så effektivt som en sektion med vådt rensevolumen. Tabel 8.6 Sedimentophobning for hver sektion opgjort pr. år øst. Akkumuleret sediment pr. år Rensehyppighed Akkumuleret vådt sediment pr. år Sektion 1 5-7 cm 5. 8. år 30-60 tons Sektion 2 3-4 cm 13.-16. år 15-30 tons Sektion 3 Ca. 2 cm 25. år 5-10 tons Sektion 4 Ca. 1-2 cm 35. år 3-5 tons Sektion 5 > 1 cm 50. år 2-4 tons Tabel 8.7 Sedimentophobning for hver sektion opgjort pr. år vest. Akkumuleret sediment pr. år Rensehyppighed Akkumuleret vådt sediment pr. år Sektion 1 5-7 cm 5. 8. år 10-20 tons Sektion 2 3-4 cm 13.-16. år 5-10 tons Sektion 3 Ca. 2 cm 25. år 1,5-3 tons Sektion 4 Ca. 1-2 cm 35. år 1-2 tons Sektion 5 >. 1 cm 50. år ½-1 tons Sedimentet fjernes ved, at bassinet tømmes og sedimentet graves op og bortkøres til kontrolleret deponi for forurenet jord se i øvrigt afsnit 4 for beskrivelse vedr. drift og vedligehold. 8.7.3 Slamproduktion, nedsivningsbassin Det er i praksis vanskeligt at tage prøver af udløbet fra et infiltrationsbassin, da vandet siver diffust ned i undergrunden. Jorden i bunden af infiltrationsbassinet er et effektivt filter for partikler, og kun opløst stof eller meget fine partikler slipper igennem. Af de sidstnævnte vil en del endvidere blive bundet til jordkorn. Der findes en række undersøgelser der viser, hvordan forskellige stoffer forekommer i jorden under et nedsivningsbassin. For tungmetallernes vedkommende vil disse hur- 108 / 156

tigt aftage ned gennem den underliggende jordsøjle, og typisk være på niveau med baggrundskoncentrationen indenfor den første meter eller to. Det samme gør sig gældende for indholdet af f organisk stof og PAH er, der ligeledes vil aftage hurtigt med dybden. 40 For det anlagte nedsivningsbassin vil der efter aftale med Gladsae Kommune blive udformet et vandprøveprogram. Vandprøverne ville skulle udtages i drænbrønden, inden vandet ledes til recipienten, og analyseres i henhold til det aftalte analyseprogram. 8.7.4 Andet affald Betinget af drift- og plejeplanen af bassinerne og øvrige anlæg må der i driftsfasen påregnes en vis mængde grønt affald (grene, blade mv.), og andet affald (plast, papir) der renses op fra bassinerne. Affald vil blive sorteret og håndteret i henhold til Gladsae Kommunes affaldsregulativ se i øvrigt afsnit 4. 8.8. Råvareforbrug Det planlagte projekt består af følgende hoveddele: Bassin/regnvandssøer, Pumpestation inkl. trykledning, regnvandsledninger og vandløb. 8.8.1 Bassin Ø-A/regnvandssøer Ø-B, V-A, V-B og V-C Der vil blive udgravet til bassin og regnvandssøer og overskudsjord (råjord) herfra vil blive bortkørt til godkendt jordmodtager/deponi. Ved ind- og udløb til/fra bassin/regnvandssøerne skal der etableres en række brønde, som skal lede vandet ind/ud af bassinet. På brøndene lægges støbejernsdæksler. Under regnvandssø V-C skal der etableres dræn, som skal sikre en afdræning af regnvandssøen til hovedkanalen. Drænene tilsluttes en række pladsbrønde, hvorpå der er støbejernsdæksel som afslutning. Under alle bassin/regnvandssøer etableres en tæt membran der sikrer, at der ikke sker nedsivning af forurenet regnvand til grundvandet. I fald der forefindes en anvendelig lertype inden for det område, hvor der skal ske afgravning til bassin/regnvandssøerne, vil denne blive anvendt som membran. Alternativt skal der leveres og etableres en bentonit membran. 40 Se f.eks. Dechesne et al., 2004; Barraud et al., 2005; Winiarski, 2006. 109 / 156

8.8.2 Pumpestation inkl. trykledning Pumpestationen vil primært bestå af in situ beton (armeret), det vil sige at der skal ske støbning af bygværket, der skal indeholde pumpestation, på stedet. Inde i bygværket vil selve pumpestationen blive opbygget af nødvendig teknik, pumper og rørgarniture. Trykledningen udføres i plast (PE). 8.8.3 Regnvandsledninger og brønde Regnvandsledninger og brønde udføres enten i beton eller plast (U-PVC/PP). 8.8.4 Vandløb Der vil blive udgravet til det nye vandløb mens den eksisterende hovedkanal vil blive oprenset for slam, grene m.v. Overskudsjord/-slam herfra vil blive kørt til godkendt jordmodtager. Især i bunden af Bjergvandløbet vil der blive udlagt græsarmeringssten af natursten, og så vil der hvor det giver mening pga. erosionssikring, blive udlagt alm. natursten/marksten. Eksisterende rørbroer skal enkelte steder opdimensioneres, hvilket vil ske ved levering af nye betonrør. Der skal etableres stemmeværker, overløbskanter, stryg hvor materialevalg vil ske under hensyn til den omgivende natur. Som udgangspunkt vil disse bygværker udføres i træ (eg, Lærk, azobé), rustfri stål samt beton. 110 / 156

9. MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN 9.1. Luftforurening og trafik Der vil i anlægsfasen være en øget kørsel med entreprenørmateriel, kørsel med materialer og bortkørsel af jord. Til etableringen af bassin og regnvandssøer samt vandløb vil det være nødvendig at flytte på ca. 68.000 tons jord. Jordhåndteringen kræver i alt ca. 2.000 lastbiltransporter (30 tons pr. lastbil), som i øvrigt vil være den aktivitet der udgør langt flest lastbiltransporter. Langt de fleste lastbiltransporter vil ske via Skolesvinget idet det er fra bassin Ø-A og regnvandssø Ø-B der skal flyttes mest jord, nemlig ca. 60.000 tons se tabel 10.1. Dette medfører at der i den periode hvor udgravningen pågår af bassin Ø-A og regnvandssø Ø-B, vil være en væsentlig forøgelse af trafikbelastningen på Skolesvinget. Det vurderes at der i spidsbelastningsperioden vil være 30-35 daglige lastbiltransporter, som det forventes at pågå i ca. 3-4 mdr., hvorefter modellering og færdiggørelse af bassin/regnvandssø vil pågå. Fra regnvandssøerne V-A, V-B og V-C vil der dermed skulle bortkøres ca. 8.000 tons jord, som i spidsbelastningsperioden vil kræve ca. 15-20 daglige lastbiltransporter, som vil ske via Høje Gladsae se tabel 10.2. Denne periode forventes at pågå i 1-2 mdr., hvorefter modellering og færdiggørelse af regnvandssøerne vil pågå. Derudover vil der forholdsmæssigt i nogen mindre grad ske tilkørsel af materialer, herunder bl.a. grus og rør. Idet lastbiltransporterne skal ske via veje hvor det forventes at være en del bløde trafikkanter, skal der lægges meget vægt i oplysninger og skiltning, således at lastbiltransporterne kan ske uden større gener og fare for beboerne i området. I forbindelse med projektering og udførelse af anlægget skal vilkår for skiltning og trafikafvikling afklares med Gladsae Kommune og politiet. 111 / 156

Figur 9.1 Tilkørsels forhold til det østlige projektområde i Høje Gladsae Park. Figur 9.2 Tilkørselsforhold til det vestlige projektområde i Høje Gladsae Park. 112 / 156

9.2. Støj, støv & luftforurening, lys 9.2.1 Støj I anlægsfasen vil der være påvirkninger i form af støj og trafik fra kørsel med lastbiler med materialer og entreprenørmaskiner. Der må derfor forventes et vist støjbidrag under opførelsen af de nye anlæg, karakteren af støjen fra anlægsarbejdet vil variere igennem anlægsperioden fra dag til dag, efterhånden som arbejdet skrider frem. Støjkilderne omfatter typisk større entreprenørmaskiner, gravemaskiner, kraner, lastbiler. Konkret vil aktiviteterne hovedsageligt foregå ved eller tæt ved selve regnvandsbassinerne mens det kan forventes, at de omliggende offentlige veje benyttes til afledt trafik af lastvogne. Maskinerne er underlagt lovkrav om maksimal støjudsendelse for maskiner til arbejde i det fri, hvilket betyder at støjen fra byggepladsen er bedre kontrolleret. Da anlægsarbejdet foregår i beboelsesområde vil arbejdet finde sted i dagstimerne mellem kl. 7-18. Støjgener bliver reduceret mest muligt, bl.a. vil særlige støjende aktiviteter planlægges så de så vidt muligt foretages i dagstimerne. Midlertidige aktiviteter såsom støj fra byggeri/anlæg skal anmeldes til Gentofte Kommune. En typisk entreprenørmaskine vil i løbet af en arbejdsdag støje op til 50 db(a) på 100 meters afstand. Nærmere end 50 meter vil støjbelastningen fra en enkelt typisk entreprenørmaskine nå op over 65 db(a). Støjgenerne vurderes at være små idet anlægsarbejderne skal gennemgøres lige op ad en stærkt befærdede vej (Hillerød Motorvejen) samt andre befærdede veje, hvor der i forvejen er kraftig støjpåvirkning, som i dagstimerne ligger på samme niveau., eller over den støj som entreprenørmaskinerne generer. 9.2.2 Støv og luftforurening Der forventes en begrænset støvemission til omgivelserne i forbindelse med anlægsarbejderne, samt emission af udstødningsgas fra maskiner og lastbiler. Støvgener i forbindelse med anlægsarbejderne forekommer primært ved afgravning og håndtering af jord samt i forbindelse med kørsel på ikke befæstet eller "beskidt" vej. Gener fra støv vil opleves primært i tørre og blæsende perioder. I særligt tørre perioder vil der blive vandet 1 gang i døgnet som afværgeforanstaltning Brug af maskiner, som har forbrændingsmotorer, resulterer i emission af udstødningsgasser, som indeholder de forurenende gasser og støv NO, PM10, VOCs og CO. Omfanget af emissionerne kommer an på faktorer som motortype, vedligeholdelseshistorie, brugsmønster og sammensætning af brændstof. Det er usandsynligt, at emissionerne ved brug af pladsudstyr, køretøjer og maskiner bliver markant - især i forhold til niveauet af emissioner af samme type hidrørende fra vejtrafik, herunder trafikken på Hillerød Motorvejen. 113 / 156

Udførelsen vil blive tilrettelagt således at der vælges arbejdsmetoder og maskiner som begrænser luftforureningen mest muligt. Den udførende entreprenør skal følge vejledningen Vejledning om midlertidige aktiviteter ved bygge- og anlægsarbejder udarbejdet af Gladsae kommune som bl.a. kræver bl.a. at der sikres tilstrækkelig afdækning, vanding eller lignende af byggeplads, samt til- og frakørselsveje, så der ikke opstår støvgener. Derudover stilles der krav om at der anvendes partikelfilter på dieselkøretøjer, samt at motoren på et holdende køretøj ikke er i gang længere end 1 minut, med mindre at det er nødvendigt af hensyn til køretøjets funktion, for eksempel i forbindelse med aflæsning. 9.2.3 Lys I anlægsfasen vil der være påvirkning af lys fra entreprenørmaskiner og lastbiler samt pladslys i nødvendigt omfang. Spots på byggepladsen vil blive placeret således at de ikke er til gene for omgivelserne. Anlægsaktiviteterne vil i nogen grad ske i dagslys, men der må også påregnes arbejde udført i perioder, hvor pladslyset vil være nødvendigt i morgen og eftermiddagstimer. Den tidsmæssige placering af anlægsarbejdet vil primært være styret af hensynet til padderne, der forekommer i området. En væsentlig del af arbejdet vil derfor finde sted i vinterhalvåret. Lyset vil ikke påvirke disse arter eller andre bilag IV arter (flagermus) eller andre artsgrupper, der forekommer i området. I forhold til besøgende og naboer vil lyset have helt minimal betydning, der er tale om et område, der i forvejen har lyspåvirkning fra boliger, institutioner og veje, hvor den yderligere lyspåvirkning vil være helt minimal. 9.3. Energi Den øgede anvendelse af energi i relation til anlægsfasen af projektet er primært relateret til kørsel med materialer og arbejdsmaskiner og køretøjer. Svarende til vurderingerne i afsnit 9.2.2. omkring emissioner fra anvendte køretøjer og maskiner er det vurderingen at der ikke vil være tale om en væsentlig energianvendelse med nogen målelig miljøpåvirkning. 9.4. Vand Regulering af vand er i sagens natur det centrale formål med gennemførelsen af LAR projektet. Ved vurderingen af de påvirkninger, der vil være ved gennemførelsen af projektet er der flere aspekter. De fleste af disse er naturligt relateret til driftsfasen, som det er beskrevet i afsnit 10.4. I anlægsfasen vil der kun være beskedne ændringer i forhold til den nuværende situation, men i takt med færdiggørelsen af hovedprojektet vil det have de effekter og påvirkninger som det beskrives i afsnit 10.4. 114 / 156

Vandforbruget i forbindelse med anlægsfasen vil have et helt underordnet og ubetydeligt omfang. 9.5. Affald Den mængde affald der forventes produceret i anlægsfasen er udspecificeret i tabel 8.3 - afsnit 8,7. Som det ses udgør langt hovedparten af affaldet den jord der bortgraves i forbindelse med udgravning af de nye bassiner. Al jord i byzonen er som udgangspunkt klasse 1 jord. Klasse 1 jord udgør langt hovedparten af den mængde jord som skal bortskaffes. Klasse 1 jord kan frit genanvendes til bygge- og anlægsaktiviteter og der iværksættes ikke nogle miljømæssige foranstaltninger i forbindelse med håndtering af klasse 1 jord i anlægsfasen. Den øverste halve meter af den jord der skal bortgraves til de nye regnvandssøer, samt det slam som skal bortgraves fra det eksisterende lavbundsområde er muligvis klasse 2 eller klasse 3 jord. Klasse 2 jord kan efter tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 genanvendes. Klasse 3 jord skal enten deponeres eller kan først genanvendes efter en rensning. I anlægsfasen vil klasse 2 og 3 jord blive bortskaffet i forbindelse med opgravningen og der vil ikke være midlertidige oplag af klasse 3 jord i parken. Såfremt en analyse viser at der udelukkende er tale om klasse 1 jord vil det efterfølgende blive håndteret som anført under håndtering af klasse 1 jord. Der forventes der udover produceret cirka 100 tons grønt affald i anlægsfasen det vil sige træer, buske, stød, rødder m.m. Dette vil blive håndteret i henhold til gældende affaldsregulativ for Gladsae Kommune. For at undgå at fugle og mindre pattedyr tager bolig i kvasdyngerne vil disse som afværgeforanstaltning blive bortskaffet fra parken inden 3 uger. Byggeaffald og renovationsaffald fra byggepladser vil blive sorteret og håndteret i henhold til Gladsae Kommunes affaldsregulativ. Opbevaring af dette affald vil kun ske i lukkede containere, som er placeret på fast underlag enten i form af køreplader, klappet stabilgrus eller anden belægning. Containere opstilles uden mulighed for forurening af eksisterende vandløb og vådområder. 9.6. Jord og Grundvand For at minimere risikoen for forurening af jord og grundvand i anlægsfasen, vil alt oplag af kemikalier, olieprodukter og drivmidler til entreprenørmaskiner som afværgeforanstaltning blive placeret i spildbakker (eller i containere forsynet med opkant). Spildbakkerne vil have en minimumsstørrelse, således at de kan rumme indholdet af den største beholder. 115 / 156

9.7. Risici Risici kan være relateret til en række forhold i anlægsfasen, der primært vedrører forhold omkring arbejdsmiljø og risici for befolkningen, der færdes i området. Risici kan også være relateret til påvirkning af dyre- og planteliv, men er her behandlet i andre delafsnit under afsnit 9. I forbindelse med anlægsfasen vil de regler omkring arbejdsmiljø der er relevante for projektet blive fulgt. For at sikre personer der færdes i området vil afspærringer og andre foranstaltninger sikre at der ikke øges risiko for ulykker for enkeltpersoner der passerer anlægsområderne. Der vil ikke ved anlægsarbejdet blive anvendt maskiner eller kemikalier, der i sig selv udgør en forøget risiko for personer i nærheden af anlægsområdet. 10. MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN 10.1. Trafik I forbindelse med oprensning og bortskaffelse med slammet fra bassinerne må der forventes en øget transport i området. Af nedenstående tabeller 10.1 og 10.2 fremgår estimeret lastbiltransporter if. m. oprensning af de enkelte sektioner. Tabel 10.1 antal lastbiltransporter if. m. oprensning af de enkelte sektioner øst Rensehyppighed Akkumuleret vådt sediment pr. år Antal lastbiler pr. oprensning (gennemsnit) Sektion 1 5. 8. år Ca. 30-60 tons 10 lastbiler (pr. 6,5 år) Sektion 2 13.-16. år Ca. 15-30. tons 11 lastbiler (pr. 14,5 år) Sektion 3 25. år Ca. 5-10 tons 7 lastbiler (pr. 25 år) Sektion 4 35. år Ca. 3-5 tons 5 lastbiler (pr. 35 år) Sektion 5 50. år Ca. 2-4 tons 5 lastbiler (pr. 50 år) Tabel 10.2 antal lastbiltransporter if. m. oprensning af de enkelte sektioner - vest Rensehyppighed Akkumuleret vådt sediment pr. år Antal lastbiler pr. oprensning (gennemsnit) Sektion 1 5. 8. år Ca. 10-20 tons 4 lastbiler (pr. 6,5 år) Sektion 2 13.-16. år Ca. 5-10 tons 4 lastbiler (pr. 14,5 år) Sektion 3 25. år Ca. 1,5-3 tons 2 lastbiler (pr. 25 år) Sektion 4 35. år Ca. 1-2 tons 2 lastbiler (pr. 35 år) Sektion 5 50. år Ca. ½-1 tons 2 lastbiler (pr. 50 år) 116 / 156

I den mellemliggende periode må det forventes at bassinerne skal tilses og driftes med henblik på at de fungerer optimalt. Indløbs- og udløbskonstruktioner bør inspiceres hyppigt, f.eks. hver eller hver anden måned, og eventuelle grene, affald og lignende fjernes. Med noget sjældnere mellemrum, f.eks. årligt, bør brinkerne inspiceres for erosion, død vegetation samt invaderende vegetation (forskellige arter af uønskede træer og buske). Endvidere bør sedimentmængden i forbassinet inspiceres årligt. Sedimentdybden i hovedbassinet kan inspiceres sjældnere. Inspicering af bassiner vil kunne lade sig gøre med lettere køretøjer. Trafikbelastningen vil svare til mellem 6-12 gange årligt alt efter vind og vejr. 10.2. Støj, støv og luftforurening, lys 10.2.1 Støj Der etableres en enkelt pumpestation der skal pumpe vandet fra Bassin Ø-A via trykledning til regnvands Ø-B. Pumperne placeres i et underjordisk bygværk, der vil minimerer støjen fra pumpen. Støjen fra pumpestationen vil opleves som en meget svag snurren, som kun vil opleves såfremt man står umiddelbart ved siden af pumpestationen, som i øvrigt vil være placeret inden for at indhegnet område omkring Bassin Ø-A. Som tidligere beskrevet ligger bassin Ø-A på en selvstændig matrikel udenfor Høje Gladsae Park, og er herved ikke omfattet af nogen form for fredning. Støjgenerne fra pumpestationen forventes derfor at værende ikke-eksisterende. Der forventes dog støjgener i forbindelse med oprensning af regnvandsbassinerne. På linje med støjgenerne under anlægsfasen, vurderes de at være små idet anlægsarbejderne skal gennemgøres lige op ad en stærkt befærdede vej (Hillerød Motorvejen) samt andre befærdede veje, hvor der i forvejen er kraftig støjpåvirkning, som i dagstimerne ligger på niveau eller over den støj som entreprenørmaskinerne generer. 10.2.2 Støv og luftforurening Der forventes en begrænset støvemission og emission af udstødningsgas fra maskiner og lastbiler til omgivelserne i forbindelse med oprensningen af bassinerne. Ved eventuelle støvgener vil der blive foretaget sprinkling/vanding af arealerne. I forbindelse med driftsfasen vil der forventes mindre gener med lugt i forbindelse med oprensning af bassinerne for slam. I og med slammet grabbes op og køres væk med det samme, forventes generne at være meget små. Frekvensen af oprensningen forventes at ske som det fremgår af nedenstående tabel 10.3 117 / 156

Tabel 10.3 rensehyppighed for de enkelte sektioner i øst og vest Sektion Sektion 1 Sektion 2 Sektion 3 Sektion 4 Sektion 5 Rensehyppighed 5. 8. år 13.-16. år 25. år 35. år 50. år Der vil være en mindre luftforurening fra entreprenørmaskinerne og lastbilerne der skal bortskaffe slammet. Luftforureningen vil være kortvarig, svarende til den tid det tager at rense slammet op og bortskaffe det. 10.2.3 Lys Ved oprensning af bassinerne vil der være en meget begrænset påvirkning af lys fra entreprenørmaskiner og lastbiler. Oprensningen vil planlægges på en sådan måde at den foregår i dagstimerne. Der vil ikke i forbindelse med projektet blive etablereret yderligere permanent belysning i Høje Gladsae Park og Gyngemosen. 10.3. Energi Den øgede anvendelse af energi i relation til driftsfasen af projektet er primært relateret til kørsel i relation til oprensning af regnvandssøerne. Kørsel i forbindelse med overvågning og eventuelle plejetiltag som beskrevet vil være helt minimal.. Svarende til vurderingerne i afsnit 10.2.2. omkring emissioner fra anvendte køretøjer og maskiner er det vurderingen, at der ikke vil være tale om en væsentlig energianvendelse med nogen målelig miljøpåvirkning. 10.4. Vand Regulering af vand er helt centralt formål med gennemførelse af projektet og der vil i driftsfasen være en lang række direkte og indirekte effekter af gennemførelsen af projektet på naturforhold, sociologiske forhold, den landskabelige oplevelse af området. Det gælder både på kortere sigt, men det på nogen punkter kunne være en påvirkning, der bliver forstærket i takt med forventningen og øget antal og vandmængden i fremtidige skybrud. Formålet med LAR projekter er da også grundlæggende både at imødekomme nuværende problemstillinger og fremtidssikre mod en udvikling, med stadig større afledningsproblemer i nedbørssituationer. 10.4.1 Kloakeringen Frasepareringen af regnvandet i den østlige del af projektet, og den ændrede tilledning af regnvand i den vestlige del vil have en direkte aflastende effekt på kloaksystemet specielt ved skybrud men også generelt i forbindelse med nedbør. Det vil udover hæve en dæmpende effekt ved voldsommere regnskyl også øge tilbageholdelsestiden af vandet før det når kloakledningen i den sydlige del af Gyngemosen. Under 118 / 156

opholdstiden vil regnvandsmængden blive reduceret specielt ved fordampning fra vandfladerne i søerne og vandløbet, i begrænset grad også ved overløb og spild under vandets passage gennem systemet. Det forventes herved, at de overløb af kloakvand til fæstningskanalen og videre til søssystemerne ved Utterslev Mose, Emdrup Sø, og videre i vandsystemet vil blive nedsat. Det sker med en frekvens flere gange om året, anslået til ca. 5 gange. 10.4.2 Landskabelig oplevelse Som det fremgår af afsnit 11 og bilagene 2 til 4 vil gennemførelse af hovedprojektet bidrage til den landskabelige oplevelse af parken og skabe et yderligere varieret landskab i den mosaik, der i forvejen er af overdrev, græsarealer, enge, søer, krat, småskove og moser. Mange af søerne i området er nu vanskeligt tilgængelige og opleves kun i begrænset omfang af de personer, der opholder sig i eller passerer parken, de nye regnvandssøer vil med udformningen, der er indpasset omgivelserne, kunne opleves umiddelbart. 10.4.3 Biodiversitet De nye regnvandssøer og vandløbene vil udgøre yderligere levesteder for dyr og planter tilknyttet sådanne vådområder. Det gælder specielt at regnvandssøerne vil kunne fremme forholdene for de beskrevne bilag IV arter spidssnudet frø og stor vandsalamander. Der gør sig et særligt forhold gældende omkring vintersaltning og den påvirkning saliniteten i regnvandet vil kunne have i forhold til padderne, specielt i forbindelse med udviklingen af larver og æg. Der foreligger relativ få undersøgelser af tålegrænserne for de paddearter, der lever i projektområdet. Udfra den tilgængelige viden må det vurderes at stor vandsalamander vil være mere følsom overfor salinitet end spidssnudet frø. En undersøgelse for stor vandsalamander viser at der kan være problemer med æg udviklingen allerede ved relativt lave saltkoncentrationer (Wallace 1991). Usikkerheden ved tallene gør dog at der i forbindelse med gennemførsel af projektet som beskrevet bør opstilles loggere til måling af salinitet ved indløbene af regnvand i både den østlige og vestlige projektdel. I den vestlige del endvidere en logger ved udløbet fra bassin V-B. Sammen med overvågning af hvilke padder og yngel, der optræder i regnvandssøerne som en aktivitet i forbindelse med plejeaktiviteter i området, vil det give grundlag for håndtering af regnvandet i vintermånederne. Viser det sig at niveauerne af salt er for høje til ynglesucces for padderne må tilstrømningen af saltholdigt vand reduceres. Omvendt vil lave niveauer indikere at der er mulighed for at undlade afkobling af regnvand i vintermånederne i den østlige del af projektet. 119 / 156

10.5. Affald Opgravet slam fra regnvandsøerne udgør langt hovedparten af det affald som anlægget producere i anlægsfasen. Slammet skal bortgraves med forskellige intervaller, afhængigt af hvilken sektion regnvandssøen er placeret i jvf. tabel 8.6. Slammet indeholder opkoncentrerede stoffer fra regnvandet og skal bortkaffes til deponi for forurenet jord. Alt slam bortskaffes til godkendt modtager. For at undgå spild af miljøskadelige stoffer i forbindelse med oprensning af regnvandssøerne, vil al opgravning foregå som tøropgravning det vil sige at vandet tømmes af søerne inden opgravning påbegyndes. Dermed undgås det at vand fra slammet spildes i parken og at mængden af slam til deponi er så lille som muligt. Slammet opgaves direkte i lastbiler og der vil ikke ske midlertidige oplag af slam fra regnvandssøerne i parken. Plantevækst i regnvandsøerne, der ligeledes skal bortskæres/bortgraves med jævne mellemrum, vil blive håndteret og borskaffet i henhold til gældende affaldsregulativ for Gladsae Kommune. Afskåret/bortgravet plantevækst vil som afværgeforanstaltning blive fjernet fra parken inden 3 uger, således at det undgås at fugle og mindre pattedyr tager bolig i kvasbunkerne. Det grønne affald håndteres og bortskaffes i henhold til gældende affaldsregulativ for Gladsae Kommune. 10.6. Jord og Grundvand I forbindelse med borgravning af slam fra regnvandssøerne vil der være behov for mindre og kortvarige oplag af drivmidler til entreprenørmaskinerne. Som afværgeforanstaltning vil disse oplag blive placeret i spildbakker (eller i containere forsynet med opkant). Spildbakker vil have en minimumsstørrelse, således at de kan rumme indholdet af den største beholder. Således kan risikoen for forurening af jord og grundvand minimeres. 10.7. Risici Risici i driftfasen vedrører specielt de perioder hvor fjernelse af slam fra regnvandssøerne finder sted og sikkerheden for de besøgende i parken. Ved tømning af slam vil arbejdsmiljøregler blive overholdt og kørslen vil som det er beskrevet være meget begrænset med års mellemrum. Kørslen i forbindelse med overvågning af funktionen og tilstanden af vandløb og søer vil være meget beskeden og kun finde sted med års mellerum som beskrevet. Sikkerheden for besøgende, herunder specielt børn der bliver tiltrukket af søerne, vil blive sikret ved dimensioneringen af skråningsanlæggene. Bassin Ø-A, der er afskærmet så adgang forhindres vil have et skråningsanlæg på 1:1. De øvrige regnvandssøer (Ø-B, V-A, V-B) vil have et skråningsanlæg på 1:5 for at forhindre risici for 120 / 156

drukning for børn. Nedsivningsbassinet V-C vil blive etableret med et skråningsanlæg på ca. 1:10 og vil ikke kunne udgøre nogen risiko. 11. LANDSKAB OG VISUELLE FORHOLD Der er for at illustrere den landskabelige effekt af gennemførelsen af hovedprojektet lavet en række tegninger, der visualiserer hvordan landskabet vil komme til at se ud i Høje Gladsae Park, på de steder hvor der sker de væsentligste indgreb i området. Det handler primært om de steder hvor regnvandssøer etableres og hvor det såkaldte bjergvandløb forbinder den nyetablerede bjergsø (Ø-B) med det eksisterende vandløb i parken. I de følgende tegninger figur 11.1 til 11.3 er visualiseret landskabet når hovedprojektet er gennemført. Der er en nærmere beskrivelse under den enkelte figur/tegning. For at kunne vise tegninger i lidt større format er de desuden vedlagt i bilag 2 til 4. Figur 11.1 Visualisering af den såkaldte bjergsø Ø-B. Søen vil blive etableret højtliggende, men vil som det ses glide naturligt ind i landskabet. Det pågældende areal, hvor den etableres er omfattet af fredningen for området, men ikke Naturbeskyttelseslovens 3. Visualiseringen er ligeledes vist i lidt større målestok i bilag 2. 121 / 156

Figur 11.2 Visualisering af det såkaldte bjergvandløb, der forbinder regnvandssøen Ø- B med det eksisterende vandløb i parken. Vandløbet vil blive udformet, så der tilbageholdes noget vand i vandløbet efter regnskyl, ved hjælp af små spærringer, beskrevet i teksten. Vandløbet vil blive etableret i et område, der er omfattet af både fredningen og Naturbeskyttelseslovens 3. Figur 11.3 Regnvandssøerne V-A, V-B og oversvømmelsesarealet Ø-C er her visualiseret. Søerne vil blive etableret i et område, der er omfattet af både fredningen og Naturbeskyttelseslovens 3. 12. KLIMA OG ENERGI Forhold omkring klima og energi er allerede berørt i flere afsnit, herunder afsnit 9.1, 9.3, 10.1, og 10.3 Klima og energi vedrører den forøgede energianvendelse der vil være ved gennemførelse af et givet projekt, og ved meget store energikrævende projekter eller f.eks. projekter der udleder drivhusgasser, den eventuelle klimatiske effekt af gennemførelsen af det pågældende projekt. Klimatiske forhold er også relateret til de stigende problemer, der opstår ved skybrudssituationer, som LAR projekter har til formål at imødegå. Forholdet er her beskrevet i afsnit 15. 122 / 156

De emissioner og den energianvendelse der vil være fra kørsel og pumpe må betragtes som værende hel minimal og overordnet være uden betydning ift. klimatiske forhold. Ved gennemførelsen af hovedprojektet vil der være en beskeden gevinst ved reduktion af den vandmængde, der tilledes kloaksystemet og derved reduktion af belastningen på rensningsanlægget nedstrøms. 13. NATUR I de følgende afsnit gennemgås de påvirkninger for planter og dyr, der vil være ved gennemførelse af projektet. Gennemgangen af planterne dækker ligeledes forhold omkring beskyttede naturtyper. Dyre-afsnittene er inddelt i pattedyr, fugle, padder, samt rødlistede og andre arter. Der er registeret et meget stort antal arter i området, men det sidstnævnte afsnit medtager de arter, der er særlig relevante i forhold til de dominerende naturtyper i området og i forhold til de påvirkninger der vil være ved projektet. 13.1. Flora og beskyttede naturtyper Dette afsnit redegør for projektets betydning for de naturtyper der omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 41 og dermed også for floaren på disse naturbeskyttede arealer. Praksis i forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelser, er at der udelukkende fokusres på 3-natur, med mindre der er kendte bestande eller enkelt individer af sjældne og frede arter. Således er det ikke praksis at vurdere et givent projekts betydning for almindelig grøftekantsflora, floraen i haver, på dyrkede marker og lignende. Denne almene praksis følges ligeledes i denne VVM-redegørelse. Afsnittet vil ligeledes primært fokusere på projektets betydning for de områder der direkte påvirkes af anlægsarbejderne og på de områder hvor det rensede regnvand tilledes. For en detaljeret beskrivelse af de naturbeskyttede områders flora henvises til afsnit 5.4. 13.1.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger Alle regnvandssøerne og det nye vandløb skal udgraves i den åbne del af Høje Gladsae Park og mindre arealer med de beskyttede naturtyper overdrev og mose vil påvirkes direkte af anlægsarbejderne. Det vil derfor være nødvendigt med en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, da mindre dele af naturtypen overdrev vil blive omdannet til de(n) beskyttede naturtype(r) mose/sø/vandløb. Den direkte konsekvens vil derfor være at 8.200 m2 af i alt 270.000 m2 overdrevsvegetation vil blive konverteret til en flora dommineret af fugtigbundsarter. Dette svare til mindre end 3 % af det samlede overdrevsareal. Specielt bredzonerne vil hurtigt blive bevokset med karakteristiske planterater fra rørskoven, som f.eks. tagrør, bredbladet 41 Om et givent område er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er udover størrelsen af arealet afhængigt af området floristiske sammensætning jf. afsnit 5.4 123 / 156

dunhammer, lådden dueurt m.fl. der allerede er repræsenteret i Høje Gladsae parken. Det skal understreges, at vegetationen på overdrevet er artsfattig og uden sjældne og usædvanlige overdrevsarter og at de områder hvor de nye regnvandssøer skal udgraves, floristisk ikke adskiller sig positivt fra vegetationen på resten af overdrevet. For ikke negativt at påvirke større dele af overdrevet i forbindelse med arbejdskørsel, vil der som afværgeforanstaltning blive udlagt køreplader, så der ikke opstår nedslidning af vegetationen og uoprettelige strukturskader på overdrevsfloraen. Samtidig vil anlægsarbejderne blive fortaget i perioden fra medio oktober til medio marts det vil sige uden for vækstsæsonen. Der vil derfor ikke ske irreversible skader på de dele af overdrevet hvor der ikke skal graves. Udgravning af regnvandssøen i den fugtige lavning vil ikke ændre radikalt på vegetationssammensætningen, da området i forvejen er tilvokset med karakteristiske fugtigbundsarter. Det forventes at disse i kraft af frøpuljen i jorden meget hurtigt vil fremspire efter anlægsarbejderne er afsluttet. De centrale dele af denne regnvandssø vil dog være med mere permanet vandspejl. 13.1.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger Overdrevsfloraen i de områder hor der er etableret regnvandsøer vil være permanent forandret til en fugtigbundsflora, der dog også vil være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Floraen i de store sammenhængende moseområder syd og nord for motorvejen vil ikke ændre sig markant ved de øgede tilførte vandmængder, da området i forvejen er dommineret af fugtigbundsplanter der trives med svingende vandstande og gode næringsforhold. For at undgå at mosefloraen ændres til en strandengsflora vil der som afværgeforanstaltning ske en afkobling af de nye regnvandsøer i vinterhalvåret så der ikke tilledes salt til de ferske lavbundområder. 13.2. Pattedyr Dette afsnit redegør for projektets betydning for de arter af pattedyr som benytter Høje Gladsae Park og Gyngemosen som yngle- og rasteområde. Afsnittet vil primært fokusere på projektets betydning for arter af flagermus, hvoraf 5 arter (brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, vandflagermus og dværgflagermus), af de i alt 14 danske flagermusarter, er registreret i parkerne. Alle danske arter af flagermus er omfattet af habitatdirektivets Bilag IV (jvf. afsnit 5.6). Af andre pattedyrarter er der tidligere registreret ræv, grævling, egern, hermelin(også kaldet lækat), vandrotte(også kaldet mosegris, eller det korrekte navn stor studs- 124 / 156

mus ), samt muldvarpe 42. Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af denne VVM foretaget en systematisk registrering af pattedyr i parkerne, men det forventes at parkerne er levested, for arter som pindsvin, forskellige arter af mus og spidsmus, samt sandsynligvis også for rotter. Udelukkende pattedyrarter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV er blevet systematisk eftersøgt. 13.2.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger Alle regnvandssøerne skal udgraves i den åbne del af Høje Gladsae Park. Der skal derfor ikke fældes større træer i forbindelse med anlægsarbejderne og flagermusarter der benytter hule træer som sommer og vinterkvarter 43 påvirkes derfor ikke i anlægsfasen. Der sker ligeledes ikke ændringer i af den tilgængelige fødemængde under anlægsarbejderne, da de fugtige områder, som har den største insektproduktion ikke påvirkes af anlægsarbejder. Trafikdrab af flagermus under anlægsarbejderne vurderes ikke at kunne finde sted, grundet entreprenørmaskinernes lave hastighed og grundet at anlægsarbejderne foregår i dagslys. Det vurderes ikke at større pattedyr, som ræv, grævling, egern m.m. kan påvirkes negativt i anlægsfasen, mens enkelte individer af mindre pattedyr som arter mus, muldvarpe, rotter m.m. evt. kan bliver dræbt i forbindelse med gravearbejdet, udlægning af køreplader m.m. Anlægsarbejderne vurderes ikke at have nogen negativ betydning for bestandstørrelsen af disse arter i parken og der er ikke behov for afværgeforanstaltninger. 13.2.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger For arter af flagermus vurderes områdets økologiske funktionalitet efter projektets gennemførelse at være opretholdt og formentlig endda forbedret. Flagermus lever udelukkende af insekter, og mængden af disse må forventes at øges ved etablering af nye vandhuller. Specielt vurderes produktionen af myg at øges, grundet flere klækkedamme for myggelarver. Myg udgør en meget vigtig del af føden for de mindre arter af flagermus, som f.eks. dværgflagermus 44 og det vurderes derfor, at projektet vil resultere i et større fødegrundlag til gavn for de forskellige arter af flagermus, der findes i parken. 42 Per Nissen Grøn - Orbicon A/S (2008): Vandområder i Gladsae Kommune 2007, Gladsae Kommune & Københavns Amt (2000), Gyngemosen og Høje Gladsae Park Plejeplan 2006 43 Af de arter som er blevet registreret i Høje Gladsae Park er det kun brunflagermus, dværgflagermus og vandflagermus der har hule træer som sommer- og vinterkvarter. Sydflagermus og skimmelflagermus, benytter udelukkende bygninger, kældre m.m. som sommer og vinterkvarter. 44 Baagøe, H., J. & T., S. Jensen (2007): Dansk Pattedyr Atlas Nordisk Forlag 125 / 156

Større pattedyr som grævling, hermalin og pindsvin der har frøer og andre padder som en vigtig fødekilde, vil ligeledes have et større fødegrundlag, da de nye regnvandsøer kan fungere som ynglevandhuller for forskellige paddearter 45. 13.3. Fugle 13.3.1 Påvirkning i anlægsfasen Der er ikke fundet oplysninger om fuglearter, der vil blive negativt påvirket af anlægsarbejdet. Anlægsperioden er valgt så det tilgodeser padder og det vil tilsvarende tilgodese relevante fuglearter. Ved eventuel rydning af vegetation, herunder plejeforanstaltninger ved søen syd for Høje Gladsae bebyggelsen, vil denne finde sted udenfor de relevante fuglearters yngelperiode. 13.3.2 Påvirkning i driftsfasen Oprensning af regnvandssøerne vil ligeledes finde sted udenfor fuglenes yngelperiode. Der vil være en række fuglearter fra bilag 5, der vil nyde godt af etableringen af regnvandssøerne. Der vil her være levemuligheder for flere fuglearter end det er tilfældet for de overdrevsarealer, der erstattes. Det gælder lidt mere indirekte arter, der søger til søerne for at drikke vand, jage insekter osv.. Det gælder også mere direkte arter fra bilag 5, som er tilknyttet vådområder. Her kunne nævnes blishøne, gråand og troldand, der vil kunne nyde godt af etablering af vådområderne. 13.4. Padder Dette afsnit redegør for projektets betydning for de paddearter som benytter Høje Gladsae Park og Gyngemosen som yngle- og rasteområde. De relevante paddearterne er, som beskrevet i afsnit 5.6, skrubtudse, grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vandsalamander og stor vandsalamander, hvoraf spidssnudet frø og stor vandsalamander er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der skelnes mellem påvirkninger i driftsfasen(permanente påvirkninger) og i anlægsfasen (midlertidige påvirkninger), hvorfor disse emner behandles separat i dette afsnit. 45 Sand-Jensen K. & P. Vestergaard (2007): Naturen i Danmark det åbne Land Gyldendal A/S 126 / 156

Endeligt beskrives afværgeforanstaltninger i både anlægs- og driftsfasen, således at projektet kan gennemføres uden negative konsekvenser for de forskellige paddearter der benytter de to parker som yngle- og rasteområde46. 13.4.1 Påvirkninger i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger De nye regnvandssøer, vandløbet og de tørre bassiner skal alle udgraves i fælledområdet i Høje Gladsae Park. Der er ikke i nogle af modelalternativerne projekteret udgravning af nye søer eller bassiner i nær tilknytning til eksisterende vandhuller eller småsøer, der benyttes som yngleområder. I Gyngemosen er der ikke i nogle af modelalternativerne projekteret nye regnvandssøer. Ligeledes vil etablering af nye bygværker og oprensning af eksisterende grøfter ikke finde sted i umiddelbar tilknytning til kendte ynglevandhuller og paddernes yngleområder friholdes derfor fra større anlægsarbejder (jvf. afsnit 5.6). Dette er gældende for både Høje Gladsae Park og for Gyngemosen. Selvom der ikke foretages anlægsarbejder i og omkring ynglevandhullerne, er det dog nogle ting der skal tages hensyn til, for ikke at gøre skade på paddernes yngleområder. Således er det meget vigtigt at der ikke sker en tilledning af miljøfremmede stoffer eller sedimenter til vandhullerne. Det skal derfor helt undgås at vand fra udgravningerne udpumpes til eksisterende vådområder, men derimod udvandes til de tørre dele af parkerne. Ligeledes er det meget vigtigt at oplag af brændstoffer til entreprenørmaskinerne ikke oplagres i tilknytning til vådområder eller i nærheden af grøfter eller dræn der føre til eksisterende vådområder. Padderne opholder sig i deres ynglevandhuller/søer fra ultimo marts til medio oktober, hvor Stor vandsalamander som den sidste af paddearterne har gennemlevet larvestadiet og den nyforvandlede paddeyngel går på land og vandrer til deres rasteområder 47. De voksne padder forlader som oftest ynglevandhullerne kort tid efter æglægningen og vandrer til deres rasteområder. Stor og Lille vandsalamander bliver dog ofte i ynglevandhullerne hen over sommeren og går først på land hen i september måned. Uden for yngletiden benyttes Høje Gladsae Park og Gyngemosen af de forskellige paddearter som raste- og fourageringsområde. Padderne fortrækker mere eller mindre fugtige fourageringsområder som moser, enge, skovbevoksninger, gamle villahaver m.m. De tørre og fuldt soleksponerede fælledarealer i Høje Gladsae Park vil kun i meget lille omfang blive benyttet som fourageringsområder, men vil dog i en begrænset periode blive benyttet af padderne i forbindelse med deres vandringer til og fra deres yngelvandhuller. Butsnudet frø, Spidssnudet frø, Skrubtudse, samt Stor og Lille vandsalamander påbegynder deres vandringer til ynglevandhuller fra slutningen af marts til hen i april måned afhængig er vejret det pågældende forår. Grøn frø indfinder sig senest sig ved deres ynglevandhuller som oftest først i løbet af maj måned. 46 For de paddearter som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV-arter, skal områdets økologiske funktionalitet bibeholdes efter projektets implementering. 47 Fog k. et.al. (2001): Nordens padder og krybdyr Gads Forlag 127 / 156

For undgå at voksne individer og de nyforvandlede padder dræbes i forbindelse med anlægsarbejderne, er det vigtigt at udgravningen af de nye regnvandssøer m.m. først påbegyndes når padderne ikke mere er at finde i deres fourageringsområder og ikke er under vandring til og fra deres ynglevandhuller. Ved at foretage anlægsarbejderne i perioden fra medio oktober til medio marts, vil man således tilgodese alle de paddearter som forekommer i de to parker, herunder bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Om vinteren vil en del af padderne være at finde nedgravet i jorden rundt omkring i parkerne. Det er primært arterne grøn frø, butsnudet frø, spidssnudet frø og skrubtudse der overvintrer nedgravet i løs og fugtig jord, så som i moser, skove mfl. Der er ikke projekteret større anlægsarbejder i eksisterende vådområder og skove og der vil derfor ikke ske en negativ påvirkning af overvintrende padder nede i jorden. Stor og Lille vandsalamander overvintrer helst under grene, stammer og sten og vil derfor primært være at finde om vinteren i de mere træbevoksede dele af Gyngemosen og Høje Gladsae Park. 13.4.2 Påvirkninger i driftsfasen og afværgeforanstaltninger Eksisterende ynglevandhuller og søer påvirkes ikke af projektet under normale forhold, da hydrologiske forbindelser mellem de grøfter, der bortleder vandet fra de seriekoblede regnvandsøer, og eksisterende vandsamlinger lukkes med højvandsklapper eller stigbord. Undtaget er dog sø nr. 8 i Høje Gladsae Park (jf. afsnit 5.6) der er i kraft af sin nærhed med det nye vandløb må forventes at være i tæt hydrologisk kontakt med dette. Der må her forventes en hvis hydrologisk udveksling mellem sø nr. 8 og det nye vandløb. Vådområderne i den sydlige del af Høje Gladsae Park og i den nordlige del af Gyngemosen er i nuværende situation (0-alternativet) kun recipient for det urensede tagvand og vejvand fra Høje Gladsae bebyggelsen (det vestlige opland). Projektet vil indebære, at vådområderne forsat vil modtage tag- og vejvand fra det vestlige opland, men at det i modsætning til den nuværende situation vil være renset på grund af gennemløbet i de mange bundfældningsbassiner. Der vil som nævnt kun blive tilledt urenset regnvand fra det vestlige opland ved en 5 års hændelse, hvilket adskiller sig fra 0- alternativet hvor det urensede tag og vejvand tilledes vådområderne kontinuerligt. Derudover vil der ved en 5 årshændelse blive tilført yderligere vand til vådområderne nedstrøms fra det østlige opland, som i nuværende situation tilføres den store fællesledning (kloakken). Der er kun mindre mængder opløste næringsstoffer i vejvandet og ingen af vandsamlingerne er vurderet som værende næringsfattige. Mindre mængder tilførte næringsstoffer vil derfor være uden negative konsekvenser for vandområderne. 128 / 156

Opløst vejsalt kan dog udgøre et problem specielt for padder, herunder også arterne omfattet af habitatdirektivets Bilag IV. Spidssnudet frø, butsnudet frø, skrubtudse, grøn frø og lille vandsalamander er rimeligt tolerance overfor salt i ynglevandhullerne og kan er registreret ynglende i brakvand på strandenge. Stor vandsalamander er derimod meget følsom overfor salt i ynglevandhullerne 48. Generelt stiger de paddearternes tolerance overfor salt, jo ældre paddeynglen bliver, således at æggene tåler de laveste saltkoncentrationer, mens de voksne eksemplarer tåler større saltkoncentrationer. For at undgå problemer med opløst vejsalt, frakobles regnvandet fra det østlige opland derfor i vintermånderne. Således vil der kun blive frasepareret regnvand forår, sommer og efterår, hvor vejvandet vil være ferskt. I nuværende situation ledes vej- og tagvand fra Høje Gladsae bebyggelsen urenset til de nedre vådområder - også om vinteren. Dette ændres ikke ved projektets implementering og påvirkningen af vådområderne nedstrøms er derfor identisk med den nuværende situation (0-alternativet). Da de nye regnvandssøer, der håndterer vandet fra det vestlige opland vil som beskrevet i vintermånederne kunne indeholde en vis koncentration af salt. Det vurderes at disse søer har en betydelig positiv funktion som ynglehabitat for padder herunder de strengt beskyttede bilag IV-arter. For at sikre at dette er tilfældet foreslås overvågning som beskrevet i afsnit 10.4. Søerne anlægges, så de fremstår som velegnede ynglevandhuller for forskellige paddearter, med flade brinker og med de sydvendte bredder fri for skyggende beplantning og projektet vil derfor øge antallet af potentielle ynglevandhuller i Høje Gladsae Park. Ved oprensning af søerne og bassin Ø-A skal der tages hensyn til de ynglende padder, der potentielt blandt andet omfatter Bilag IV arterne. Det kan endelig anføres, at det er vurderingen at gennemførelse af projektet ikke vil påvirke spredningsmulighederne for padder (eller andre arter) indenfor projektområdet eller overordnet i den grønne kile, området udgør en del af. 13.5. Andre arter og beskyttelsesinteresser. 13.5.1 Påvirkning i anlægsfasen Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen fundet informationer om arter eller naturbeskyttelsesinteresser udover der allerede nævnte, der kan tænkes at blive påvirket i relation til anlægsarbejdet. 48 Vestergaard P. (2000): Strandenge en beskyttet naturtype G.E.C. Gads Forlag Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 129 / 156

Der vil som beskrevet blive ansøgt om tilladelse til gennemførelse af projektet både i forhold til fredningen og de beskyttede naturtyper. Tilladelser der gives her vil ligeledes tilgodese andre interesser. 13.5.2 Påvirkning i driftsfasen Tilsvarende gør sig gældende i driftsfasen. Oprensning af regnvandssøerne, der sker med relativt mange års mellemrum, vil finde sted med hensyntagen til padderne og derved i relativ høj grad, både tidsmæssigt og metodisk som beskrevet, i forhold til andre arter i søerne. 14. KULTURHISTORISKE INTERESSER Der er ikke fundet særligt kulturhistoriske interesser, der vil blive påvirket i anlægs eller driftsfasen. Det beskyttede dige der er i området vil ikke blive påvirket. Der er ligeledes ikke fundet at der er træk fra den historiske udnyttelse af området eller landskabelige forhold med betydning for kulturhistorie, der vil blive sløret eller negativt påvirket ved projektets gennemførelse. 15. SOCIOØKONOMISKE INTERESSER Dette afsnit redegør for projektets afsmittende effekt på parkernes betydning som et vigtigt fritidsområde for borgerne i Gladsae og Københavns kommuner. Ligeledes redegøres for projektets betydning for de omkringliggende boligområder. 15.1. Friluftsliv Både Høje Gladsae Park og Gyngemosen er meget benyttede fritidsområder og bruges til alsidige formål som hundeluftning, grønne motionsrum, til den daglige spadseretur m.m. Ligeledes benyttes parkerne af de lokale daginstitutioner, der har mulighed for at tage børnene med ud i naturen i et tæt befolket område. De største fysiske forandringer vil finde sted i Høje Gladsae Parken, der i dag er et blandet natur- og parkområde med store fælledarealer og mange små søer og vandhuller. Dette naturbillede bidrager projektet til ved etablering af de seriekoblede regnvandsbassiner i Høje Gladsae Parken. De seriekoble regnvandsøer vil være mere tilgængelige for offentligheden end de udstrakte vådområder i den sydlige del af parken, der er vanskelige at opleve i sommerperioden. Flere af de eksisterende vådområder er sine steder med hængedynd som umuliggør at almenheden i parken kan komme tæt på vandet og projektet vil derfor betyde at brugerne af parken vil få flere muligheder for at opleve vandet tæt på og nyde de dyr og planter der lever i og omkring regnvandsøerne. For at undgå en forøgelse af den samlede risiko for drukneulykker i parkerne er de nye regnvandsøer designet med en bredhældning mellem 1:5-1:10. Den meget svage hældning betyder at børn og voksne der ved et uheld falder i vandet vil kunne vade i 130 / 156

land uden problemer. Kun bassin ØA er med stejle brinker, men der er ikke offentlig adgang til dette bassin der ligger udenfor selve Høje Gladsae Park. Endeligt bidrager LAR-projektet med naturtypen vandløb som kun i meget begrænset omfang er repræsenteret i Høje Gladsae Park, hvilket vil forøge den samlede naturoplevelse ved at færdes i parken. Projektet påvirker kun i meget begrænset omfang Gyngemosen syd for motorvejen og det vurderes ikke at den forøge tilstrømning af vand til vådområderne i Gyngemosen vil blive bemærket af offentligheden, da de eksisterende vådområder er meget utilgængelige og der ikke etableres nye vådområder i forbindelse med LAR-projektet. 15.2. Boliger Projektet vil indirekte formindske risikoen for opstuvning af kloakvand i kældre i Høje Gladsae i forbindelse med ekstremregn, da projektet muliggør frakobling af regnvand fra det stærkt belastede kloaknet. Den formindskede risiko for oversvømmelser vil evt. have en positiv afsmittende effekt på husejernes forsikringspræmier og ejendomsværdierne i området. Ligeledes vil den forøge oplevelsesværdi af Høje Gladsae Park bidrage positivt til Gladsae Kommune som et attraktivt bosætningsområde tæt på grønne naturarealer med et bred pallet af muligheder for fritidsaktiviteter. 16. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER Det afsnit opsummerer de mange tiltag der iværksættes for at afværge de mulige negative konsekvenser af projektet der identificeret. Ved iværksættelse af de projekterede afværgeforanstaltninger vil det samlede projekt kunne gennemføres uden negative konsekvenser for natur, miljø og mennesker. Der skelnes mellem afværgeforanstaltninger i anlægsfasen og i driftsfasen. For en detaljeret beskrivelse af afværgeforanstaltninger henvises til afsnit 9-15. 16.1. Anlægsfasen 16.1.1 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand For at minimere støjpåvirkninger fra entreprenørmaskiner anvendes kun maskiner der er underlagt lovkrav om støjbelastning. Anlægsarbejder i nærheden af beboelsesområder vil kun foregå i dagstimerne fra 7-18. Anvendelse af partikelfiltre på diseldrevne køretøjer vil ske for at minimere partikelforurening. Arbejdslys på byggepladser placeres så de ikke påvirker beboelse negativt. I tørre perioder vandes tilkørselsveje uden fast belægning dagligt for at undgå støvgener i forbindelse med arbejdskørsel. 131 / 156

Kemikalier, brændstoffer og andre flydende miljøskadelige stoffer opbevares enten i lukkede containere eller i spildbakke, således at der ikke kan ske udslip af disse stoffer i forbindelse med uheld. Oplag af brændstoffer m.m. placeres uden mulighed for afløb til eksisterende vådområder eller vandløb og i afstand til dræn der fører til vådområder. Al jord med en forureningsklasse større end 2 bortskaffes i forbindelse med udgravningerne, således at der ikke forekommer midlertidige oplag af denne type jord i parken. Al jord bortskaffes eller genanvendes i henhold til lovbekendtgørelse om forurenet jord. 16.1.2 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen flora og fauna Der udlægges køreplader i forbindelse med anlægsarbejderne for at undgå varige strukturskader på eksisterende følsom flora. Anlægsarbejder foretages i månederne medio oktober medio marts for at undgå unødige drab på ynglende og rastende padder, samt padder under vandring til og fra ynglevandhuller. Oplag af grønt affald bortskaffes inden 3 uger, således at mindre pattedyr og fugle ikke tager permanent ophold i kvasbunker. 16.1.3 Andre afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Byggepladser hegnes således at børn og unge mennesker ikke finder adgang til pladserne. Trafikale forhold vedrørende arbejdskørsel til og fra byggepladser i Høje Gladsae Park aftales i nært samarbejde med politiet 16.2. Driftsfasen 16.2.1 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen for støj, støv, lys, affald, jord og grundvand For at minimere støjpåvirkninger fra entreprenørmaskiner anvendes kun maskiner der er underlagt lovkrav om støjbelastning i forbindelse med oprensning af slam fra regnvandsøerne. Entreprenørarbejder i nærheden af beboelsesområder vil kun forgå i dagstimerne fra 7-18. Anvendelse af partikelfiltre på diseldrevne køretøjer for at minimere partikelforurening. Oplag af brændstoffer m.m. placeres i spildbakker eller i lukkede containere uden mulighed for afløb til eksisterende vådområder eller vandløb og i tilstrækkelig afstand til dræn der fører til vådområder. Oprensning af slam fra regnvandsøerne vil kun finde sted som tøropgravning således at det undgås at afvande slammet i parken inden borttransport Alt slam bortskaffes til deponi eller genanvendelse i henhold til lovbekendtgørelse om forurenet jord. 132 / 156

16.2.2 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen flora og fauna Afkobling af alt regnvand i vinterhalvåret fra det østlige opland for at undgå osmotisk stress på ynglende padder i de nye regnvandssøer, samt mindske slatpåvirkningen på nedstrøms vådområder. Opstilling af overvågningsprogram i form af automatiske ledningsevne målere for at kunne iværksætte afværgeforanstaltninger i tilfælde af ikke acceptable koncentrationer af NaCl. Oprensning af slam vil kun finde sted i vinterhalvåret for at undgå unødige drab på padder. Oplag af grønt affald vil blive bortskaffes inden 3 uger således at det undgås at mindre pattedyr og fugle tager permanent ophold i kvasbunker. 16.2.3 Andre afværgeforanstaltninger i driftsfasen Nye regnvandssøer med offentlig tilgængelighed anlægges med svagt skrående brinker for at undgå drukneulykker 17. KATASTROFER I anlægsfasen vurderes risikoen for uheld at være meget lille. Et evt. spild af olie fra maskinerne, kan afværges ved en hurtig bortgravning af den olieforurenede jord. I driftsfasen vil der være en risiko for at der i oplandet til regnvandssøerne sker et spild eller udslip af forurenende væsker. Der kan f.eks. være tale om udslip og forurening med olie, som kan skade miljø i recipienterne nedstrøms regnvandssøerne. Det vil i den forbindelse være muligt henholdsvis at slukke for pumpen fra bassin Ø-A eller lukke for udløbet fra regnvandssø V-B eller V-C, hvorved der ikke vil blive tilledt forurenet regnvand til recipienten. Herefter vil det være muligt at fjerne forureningen fra bassin/regnvandssøerne. 18. KUMULATIVE EFFEKTER Det foreslåede projekt skal ses i sammenhæng med andre tiltag og prioriteringer, der er beskrevet i spildevandsplanen for kommunen. For en række vandoplande i kommunen er der foreslået tiltag til håndtering af de tilsvarende problemer som projektet her fokuserer på i forbindelse med Høje Gladsae området. Tilsvarende er der initiativer sammen med Gentofte Kommune til håndtering af skybrudssituationer og negative effekter generelt af voldsommere regnskyl. Det er vurderingen i forhold til såkaldte kumulative effekter samlede effekter af flere parallelle aktiviteter, at gennemførelsen af projektet ikke vil reducere eller påvirke effekten af andre projekter, men skal tværtimod ses som et blandt flere projekter, der 133 / 156

har det samme mål og funktion, at reducere de negative følger af skybruds situationer. I relation til kumulative effekter kan projektet også ses i sammenhæng med den plejeplanlægning der er for Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Et af målene er her at sikre biodiversiteten balanceret med den rekreative udnyttelse af området. Projektet vil bidrage til dette og specielt øge levemulighederne for 2 arter af padder, der er i særlig fokus i området. 19. SAMMENLIGNING MELLEM HOVEDPROJEKT OG ALTERNATIVER Ved sammenligning mellem hovedprojektet og alternativerne, der er medtaget i redegørelsen er det først og fremmest vurderingen at hovedprojektet i forhold til 0- alternativet vil sikre de formål, der er nævnt i indledningen til dette afsnit. Ved undladelse af gennemførelse af projektet vil disse formål med andre ord ikke blive opfyldt, intentionerne i kommunens spildvandsplanlægning for området vil ikke blive sikret og de problemer projektet forsøger at håndtere vil fortsat eksistere. Det betyder at hvis projektet ikke gennemføres vil den nuværende situation bibeholdes med belastning af fællesledning og renseanlægget og de regelmæssige overløb af opspædet spildevand. Den generelle positive gevinst for regnvandshåndtering, forøgede rekreative værdi i området og sikring af yderligere levesteder for en række arter tilknyttet vådområder, vil selvfølgelig heller ikke opnås ved bibeholdelse af den nuværende situation. For alternativet med placering af regnvandsbassiner under boldbanerne syd for Høje Gladsae bebyggelsen vurderes det, at det vil være langt dyrere at gennemføre end det beskrevne projekt. Det vil desuden reducere mulighederne for rensning af vandet for næringsstoffer, herunder partikulært materiale, og det vil ikke bidrage positivt i forhold til den landskabelige oplevelse og biodiversiteten. Alternativet i den østlige del med anvendelse af en eksisterende sø som regnvandssø er vurderet at være uhensigtsmæssig, fordi mulighederne for at styre vand flowet gennem området reduceres og fordi der er tale om benyttelse af en i forvejen beskyttet sø som regnvandssø, hvor tilladelse til denne anvendelse eventuelt ikke kan opnås. Søen er et kendt levested for spidssnudet frø, hvorfor der også af denne grund bør udvises særlig forsigtighed med påvirkning af forholdene. Der er i den vestlige del undersøgt et alternativt med i nogen grad tilsvarende etablering af regnvandssøer, som beskrevet i redegørelsen, men med nødvendighed af at en pumpe installeres for at lede regnvandet til den første regnvandssø i dette alternativ. Indgrebet i de beskyttede naturtyper ville også være større end den foreslåede løsning. Det vurderes generelt, at dette alternativ vil virke landskabeligt mindre naturligt, så den landskabelige oplevelse ville være reduceret. 134 / 156

20. EVENTUELLE MANGLER Der er ikke i forbindelse med udarbejdelsen af redegørelser og de vurderinger der her er foretaget fundet væsentlige mangler, der bør afklares før projektet kan igangsættes. Det har dog vist sig i forbindelse med den vestlige del af projektet, at der usikkerhed omkring effekten af saltindholdet i vandet i vintermånederne. I forbindelse med saltning af veje og parkeringsarealer, vil der med regnvandet blive tilført salt til regnvandsbassinerne her. I den østlige del frakobles regnvandet i vinternmånederne. For at vurdere denne effekt bør der opsættes loggere og foretages overvågning af forekomsten af padder i regnvandssøerne. Den nærmere beskrivelse af dette, herunder forslag til måling/monitering af vandet i givet i afsnit 10.4. 21. REFERENCER Albertslund Kommune, 2009 Handlingsplan for regnvandssystemets vådområder 2009, Bilag A: Vurdering af regnvandsbassiner i Albertslund Kommune. (Albertslund 2009) Barraud S, Dechesne M, Bardin J-P, Varnier J-C (2005). Statistical analysis of pollution in stormwater infiltration basins. Water Science and Technology, 51(2): 1-9 Bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006: Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Boutrup, S. (red.), Fauser, P., Thomsen, M., Dahlöff, I., Larsen, M.M., Strand, J., Sortkjær, O., Ellermann, T., Rasmussen, P., Jørgensen, L.F., Pedersen, M.W., Munk, L.M. 2006: Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet. Tilstand og udvikling, 1998-2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 140 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 585. http://faglige-rapporter.dmu.dk. (Boutrup 2006) Fingerplan 2007. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Udgivet af Miljøministeriet 2007. (Fingerplan 2007) Cowi, 2009: Memo, VVM Egnsplanvej og Ny Dallevej mm, Afledning af vejvand. Dechesne M, Barraud S, Bardin J-P (2004). Indicators for hydraulic and pollution retention assessment of stormwater infiltration basins. Journal of Environmental Management, 71: 371-380 Frederiksberg Kommune, 2007: Vurdering af risikoen for kloridpåvirkning af grundvandet. 135 / 156

Gladsae Kommune, Overfladeafstrømning i Gladsae Kommune. Høje Gladsae, TV-byen, Skovbrynet Station samt tre udløb til Smørmosen. Miljøafdelingen Rapport, juni 2008. 38 s. (Gladsae 2008) Gladsae Kommune: Har du forslag og ideer? VVM af et anlæg til rensning af regnvand i Høje Gladsae Park. 4 siders scoping folder juni 2012. (Gladsae 2012) Hazardous Substances Data Bank, http://tonet.nlm.nih.gov Marsalek, P.M., W.E. Watt, J. Marsalek and B.C. Anderson, 2006: Winter operation of an on-stream stormwater management pond. Water Science and Technology Vol 48 No 9 pp 133 143 Morthorst Munk, Lis, By- og Landskabsstyrelsen 27. oktober 2010, Indlæg på Rent Regnvand : Regulering af udledning af forurenende (miljøfarlige) stoffer til vandmiljøet. Regnafstrømning. (Munk 2010) Naturplan 2010 2015. Udgivet af Gladsae Kommune, Udarrbejdet af By- og Miljøforvaltningen. Juni 2010 (Naturplan 2010) Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Ellermann, T., Petersen, D.L.J., Hjorth, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren. K. 2010: Vandmiljø og Natur 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. Faglig rapport fra DMU nr.806. http://www.dmu.dk/pub/fr806.pdf (Nordemann 2010) PAN Pesticides Database - Chemical Toicity Studies on Aquatic Organisms, http://www.pesticideinfo.org Plejeplan for Gyngemosen og Høje Gladsae Park. Udarbejdet af Københavns Amt og Gladsae Kommune. Konsulent: Landskabsarkitekterne Roskilde. Landskabsarkitekter MDL 2006. 47s.(Plejeplan 2006) Semadeni-Davies, Annette, 2006: Winter performance of an urban stormwater pond in southern Sweden. Hydrol. Process. 20, 165 182. Vandplan 2010-2015. Køge Bugt. Hovedvandopland 2.4 Vanddistrikt: Sjælland, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen 2011. (Vandplan 2011) Vollertsen, Jes, 2009; Life Treasure Projekt, Rensemetoder for separat regnvand., TREASURE LIFE06 ENV/DK/000229, Task E, 5th delivery: Final report (English) on the environmental and technical performance of the treatment unit processes (Vollertsen 2009) 136 / 156

Vollertsen, Jes, 2010 LIFE treasure projektet rensemetoder for separat regnvand, fordrag på KU LIFE, Professor, Ph.D Jes Vollertsen, Sektion for Miljøteknologi, Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi. Aalborg Universitet. (Vollertsen 2010) Jes Vollertsen, Thorkild Hvitved-Jacobsen, Asbjørn Haaning Nielsen, Søren Gabriel, (2012), Våde bassiner til rensning af separat regnvand. Baggrundsrapport. Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk institut & Orbicon A/S 2012 Vollertsen, Jes,, LIFE TREASURE, www.life-treasure.com (Vollertsen 2011) Vollesen J, Hvitved-Jacobsen T., Haaning Nielsen, A (2012) Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner. Aalborg Universitet, DTU, Teknologisk Institut og Orbicon. Wallace, Huge: The development of Triturus cristatus under osmotic stress. Rou s Arch Dev Biol (1991) 200: 58-60. (Wallace 1991) Winiarski T, Bedell J-P, Delolme C, Perrodin Y (2006). The impact of stormwater on a soil profile in an infiltration basin. Hydrogeology Journal, 14(7): 1244 1251 137 / 156

Bilag 1. Hovedprojekt skitseret i større målestok. Se også afsnit 4.3.2. 138 / 156

Bilag 2 Visualisering af den såkaldte bjergsø Ø-B. Søen vil blive etableret højtliggende, men vil som det ses glide naturligt ind i landskabet. Se også tekst til Figur 11.1 139 / 156

Bilag 3 Visualisering af det såkaldte bjergvandløb, der forbinder regnvandssøen Ø-B med det eksisterende vandløb i parken. Vandløbet vil blive udformet, så der tilbageholdes noget vand i vandløbet efter regnskyl, ved hjælp af små spærringer, beskrevet i teksten. Se også beskrivelsen ved figur 11.2. 140 / 156

Bilag 4 Regnvandssøerne V-A, V-B og oversvømmelsesarealet Ø-C er her visualiseret. Se også teksten til figur 11.3. 141 / 156

Bilag 5 Fugleliste fra DOF-basen for lokaliteten Gyngemosen, der i relativ høj grad er sammenfaldende med projektområdet. Maks-tal 199 3 200 2 200 5 200 6 200 7 200 8 200 9 Lille Lappedykker 3 2 Skarv 1 1 Fiskehejre 1 1 1 Knopsvane 2 Grågås 13 45 7 51 40 Gråand 1 12 10 15 7 2 Troldand 1 Hvinand 2 Hvepsevåge 1 201 0 Spurvehøg 2 1 1 Musvåge 2 3 3 3 1 Fiskeørn 1 Tårnfalk 1 1 1 Fasan 1 1 Vandrikse 1 1 1 Grønbenet Rørhøne 2 1 1 1 Blishøne 2 2 5 1 Trane 32 Hættemåge 6 1 12 16 Stormmåge 2 1 Sølvmåge 2 1 13 Klippedue/Tamdue 1 Ringdue 3 20 5 193 75 3 Gøg 1 1 Mursejler 2 Stor Flagspætte 2 1 1 1 1 Engpiber 1 Hvid Vipstjert 1 201 1 201 2 142 / 156

Silkehale 127 8 80 Gærdesmutte 2 2 4 4 1 2 Jernspurv 3 1 2 1 2 Rødhals 7 6 2 7 2 2 Nattergal 1 1 1 2 1 1 Rødstjert 1 Stenpikker 1 Ringdrossel 1 Solsort 2 2 2 7 5 3 Sjagger 4 55 45 7 2 2 Sangdrossel 2 2 Vindrossel 2 59 2 3 Drossel sp. 73 Kærsanger 1 1 3 Rørsanger 1 Gulbug 1 2 1 Gærdesanger 1 2 Tornsanger 1 2 4 Havesanger 1 3 2 Munk 1 5 1 4 Gransanger 4 1 5 7 1 Løvsanger 1 2 1 Phylloscopus sp. 4 Fuglekonge 2 Grå Fluesnapper 3 Halemejse 2 23 1 35 Halemejse, Nordlig (caudatus) 1 Sumpmejse 1 Blåmejse 2 1 6 2 6 8 2 Musvit 5 3 15 2 10 7 7 Træløber 2 1 Træløber/Korttået Træløber 2 1 Skovskade 4 1 2 1 4 143 / 156

Husskade 3 8 37 11 23 6 Nøddekrige 1 Allike 50 10 70 133 13 1 Råge 1 Gråkrage 3 3 3 21 3 1 Stær 5 2 Gråspurv 2 Skovspurv 2 Bogfinke 3 1 1 Kvækerfinke 1 Grønirisk 1 4 7 2 1 Stillits 1 6 Grønsisken 3 2 32 Stor Gråsisken 30 Dompap 1 1 1 2 Kernebider 1 144 / 156

Bilag 6 Planteliste for området Samlet floraliste for de naturbeskyttede områder i Høje Gladsae Park og Gyngemosen. Kun naturbeskyttede arealer der påvirkes ved udgravninger af de nye regnvandssøer, eller af vand afledt derfra, er medtaget i floralisten. Kort med angivelsen af de naturbeskyttede områders placering fremgår af figur 5.8. Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø Agerpadderok Ager-snerle Agermåne Ager-sennep Ager-tidsel Ahorn Alm. brandbæger Alm. brunelle Alm. fredløs Alm. hanekro Alm. hundegræs Alm. hyld Alm. hønsetarm Alm. kildemos Alm. knopurt Alm. kongepen Alm. kvik Alm. kællingetand 145 / 156

Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø Alm. mjødurt Alm. rajgræs Alm. røllike Alm. syre X Alm. star Alm. rapgræs Alsikekløver Ask Bidende ranunkel Bittersød natskygge Blære-star Blød hejre Bredbladet dunhammer Bredbladet mærke Bugtet kløver Burre-snerre Butbladet skræppe Butbladet vandaks X Bævreasp Bøg Bånd-pil Draphavre Dun-birk Dusk-fredløs X X 146 / 156

Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø Duskvandhår (alge) Engkarse (coll.) Engriflet hvidtjørn Dyndpadderok Engforglemmigej Enggedeskæg Engkabbeleje Engnellikerod Engrapgræs Engrottehale Engrævehale Engrørhvene Eng-svingel Enårig rapgræs Fandens mælkebøtte Femhannet pil Fin kløver Fladfrugtet 147 / 156

Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø vandstjerne Fliget brøndsel Fløjlsgræs Frøbid Følfod Gederams Fuglekirsebær Glanskapslet siv Glat vejbred Gul fladbælg Gul iris Gul snerre Grå-bynke Grå-pil X Gul iris Grøn høgeskæg Gærdekartebolle Gåsepotentil Hamphjortetrøst Horse-tidsel Hvid-kløver Hvid okseøje Hvid snerre Høj sødgræs Håret høge- X 148 / 156

Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø urt Håret star kattehale Knippe-star X Knop-siv Knoldet brunrod Knæbøjet rævehale Kruset skræppe Krybende potentil X Kryb-hvene X Kær-star Kær-tidsel Kantet perikon Kærguldkarse Lancetbladet ærenpris Lancet vejbred Lav ranunkel Lind sp. Liden andemad Liden vandaks Lugtløs kamille Lyse-siv 149 / 156

Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø Løgkarse Lådden dueurt Mark-rødtop Mirabel Muse-vikke Nikkende star Næb-star Pastinak Prikbladet perikon Rejnfan Rose sp. Mannasødgræs Pomeranshøgeurt Rosetvandstjerne Ru svinemælk Rynket rose Rødel Rød-kløver Rød kornel Rød svingel Rørgræs X Sildig gyldenris Skovkogleaks Skov-løg X 150 / 156

Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø Slimtråd (alge) Slåen Smalbladet vikke Spidsløn Spyd-mælde Stor skjaller Stakløs hejre Stilk-eg Stiv-star Stor nælde X Sværtevæld Tagrør Stor andemad Sumpforglemmigej Tiggerranunkel Top-star Toradet star Tornfrøet hornblad Trenervet snerre Trævlekrone Tykakset star Tykbladet ærenpris Vand-mynte X 151 / 156

Plantearter lille mose syd store mose lille mose nord overdrevet Gyngemosen nord Gyngemose Sø Vand-pileurt Vandpepperod Vandrøllikke Vandskræppe Vejbredskeblad Vej-pileurt Vild kørvel Vorterod Tusindfryd Vild løg 152 / 156

Bilag 7 Ordforklaringer ORDLISTE OG ORDFORKLARINGER PÅ BEGREBER ANVENDT I REDEGØREL- SEN Affinitet: Kemisk begreb der betyder to forskellige stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden. Antropogen: Begrebet 'antropogen' betyder, at det man taler om er menneskeskabt. Ordet kommer af 'antro' (menneske) og 'gen' (genese, dannelse eller skabelse). Mange af de stoffer vi betragter som forurening eller miljøfremmede er antropogene. Visse stoffer findes både naturligt og forekommer antropogent. Det gælder f.eks. fosfor i vandmiljøet som naturligt er til stede i forholdsvis lav koncentration, men som kan tilføres kunstigt i store mængder fra menneskelig aktivitet. Bentonitmembran: Bentonit er en plastisk lerart med et højt indhold af specielle ler mineraler e. montmorillionit, der giver bentonit en række unikke egenskaber, der adskiller den fra andre lertyper. De unikke egenskaber (svelning, vandabsorption, viskositet, tiksotropi og hydratation) gør bentonit til et vigtigt materiale ved en lang række forskellige applikationer. Bentonit bliver derfor blandt andet brugt til vandtætte membraner. Bentoniten indbygges i lag af geotekstil. Bilag IV: Bilag IV art er betegnelsen for en art på Habitatdirektivets bilag. Optagelse på denne liste medfører en forpligtigelse til særlig beskyttelse af den pågældende arts levesteder. Biodiversitet: Biodiversitet kan beskrives på flere niveauer som f genetisk diversitet eller som diversiteten af biologiske samfund eller økosystemer, men oftest bruges begrebet synonymt med artsdiversitet, BOD: BOD står for biokemisk iltforbrug. BOD anvendes til vurdering af spildevands indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof, både før og efter rensning af spildevandet. Det er et mål for, hvor meget ilt bakterier og andre mikroorganismer bruger, når de nedbryder det organiske stof. Iltforbruget målesmed metoden BI5, (Biokemisk Ilt forbrug i 5 døgn). Typiske værdier for urenset by spildevand er 150-300 g BOD/m3, mens bio- 153 / 156

logisk renset spildevand indeholder 5-15 g BOD/m3. Industrispildevand og landbrugsaffald som gylle kan indeholde flere tusinde g BOD/m3. CDS: CDS-regn (Chicago Design Storm) er en modelberegningsmåde udviklet i 1960 erne på universitetet i Illinois til etablering af teoretiske regn situationer baseret på tidligere data for regn. COD: Chemical Oygen Demand. Betegnelse for den iltmængde der vil blive forbrugt ved nedbrydning af affaldsstoffer under aerobe forhold. DVR90, Dansk Vertikal Reference: Dansk Vertikal Reference, DVR90, er et nyt højdesystem for Danmark opmålt af Kort og Matrikelstyrelsen i perioden 1982-1994. Flokkulering: Anvendes i denne forbindelse til beskrivelse af proces, hvor små partikler samles til større, som er lettere at rense fra regnvandet. Forurening i regnvand: Regnvand indeholder forskellige forurenende stoffer, f.eks. næringsstoffer, PAH er og tungmetaller, som kan resultere i negative effekter såsom eutrofiering (overgødskning af søer og havområder med plantenæringsstoffer), iltsvind og toksiske effekter overfor flora og fauna. Forureningsklasser/jordklasser: Definition af jordklasser sker på baggrund af analyserede jordprøver. Jordklasserne varierer fra klasse 0 til klasse 4 jord, og er et udtryk for hvor forurenet jorden er. Klasse 0 og 1, kan afhængig af anvendelsen, betragtes som ren jord, mens klasse 2, 3 og 4 betragtes som forurenet jord. Gunstig bevaringsstatus: Centralt begreb i relation til EU Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne. Der skal i de udpegede beskyttelsesområder, Natura 2000 netværket, sikres gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der er årsag til udpegning af området. Elementer til vurdering af bevaringsstatus er nærmere beskrevet i direktivet og retningslinier fra Kommissionen. Kortlægning: Det er regionernes opgave at finde arealer i Danmark, hvor der er en mulig eller en konstateret forurening og få disse arealer kortlagt. I jordforureningsloven anvendes ordet kortlægning om registrering af, om et areal muligvis er forurenet (vidensniveau 1 = V1), eller om det med sikkerhed er forurenet (vidensniveau 2 = V2). LAR: 154 / 156

Lokal Afledning af Regnvand. Dækker over håndtering af regn vand, så tæt på kilden som muligt. Centralt formål for nærværende redegørelse. LC50: Den koncentration af et stof, hvor der ved testning sker dødsfald for 50 % af en given organisme, der anvendes ved den pågældende test (LC50 = Letal Concentration 50 %) Manning/Manningtal: Manningtal angiver ruhed af f.eks. et vandløb. Størrelsen af tallet er omvendt proportional med ruheden. MIKE 11: Model til modellering af overfladevand. Der findes en række MIKE modeller til modellering af forskellige former for vand, det kan være overfladevand, grundvand, overfladevand kombineret med oversvømmelsesflader, vandløb og rørføringer m.m. MIKE SHE: Model til modellering af grundvand. Natura 2000: Betegnelse for internationale beskyttelsesområder udpeget under EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne. Områderne udpeget under de to direktiver udgør tilsammen Natura 2000 netværket. Resuspension: Søbundens opblanding i vandet som følge af, at bunden bliver rodet rundt af vindpåvirkning eller en stærk vandstrøm. Skråningsanlæg/anlæg: Anlæg 1:1 betyder at en given skråning har en dybde på 1 m og en højde på 1 m. Anlæg 1:1 betragtes som værende en relativ stejl skråning se skitsen. Andet eksempel er anlæg 1:5, hvor skråningen har en længde på 5 m og en højde på 1 meter. Dette anlæg betragtes som værende svagt stejl, og anvendes if. m. etablering af regnvandssøer hvor der er offentlig adgang. Svinerygsplanke: 155 / 156

En svinerygsplanke er et opstemningsanlæg, der er etableret ved søernes afløb. Det er bygværk med løse brædder der kan tages af og sættes på og derved stemme vandet op i søerne. Traktose: Skadelig sammenpakning af jorden som følge af kørsel med tunge traktorer og maskiner. På landbrugsarealer ses traktose oftest lige under pløjedybde, idet de øverste jordlag løsnes ved pløjningen. Traktose kan forhindre vand og planterødder i at trænge ned i jorden. Traktose kan afhjælpes ved at behandle jorden med en grubber eller anden dybdegående kultivator, der løsner jorden. TSS: Suspenderet stof (forkortet TSS) er defineret som partikler og fnug, der enten flyder på eller svæver i vand og er et mål for vandets indhold af partikulært materiale. Partiklerne og fnuggene kan være naturligt dannet såsom plankton og mineralkorn eller de kan stamme fra antropogen aktivitet. VASP: VASP er et software program/modeleringsværktøj der beskriver et vandløbs fysiske tilstand, vurderer vandstandsforhold og vandkvalitet samt belyser ændringer i vandføring pga. pleje eller fysiske tiltag i vandløbet. VVM: Vurdering af Virkning på Miljøet i forbindelse med planer og projekter. Vurderingen følger bekendtgørelsen omkring VVM og retningslinierne fra det tilsvarende EU direktiv. Faser ved tilvejebringelse af redegørelsen omfatter scooping af indholdet og udkast, begge med offentlige høringer som beskrevet i redegørelsen her. 156 / 156

Miljøvurdering af kommuneplantillæg I henhold til miljøvurderingsloven, bekendtgørelse nr. 936/2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes miljørapport, når en plan vurderes at kunne få væsentlig betydning for miljøet. Miljørapporten er en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer. Dette afsnit udgør miljørapporten for kommuneplantillæg 19 om regnvandssøer i Høje Gladsae Park. Afsnittet suppleres af den faglige uddybning i VVM redegørelsen, hvor der er gennemført en beskrivelse og vurdering af den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og af rimelige alternativer til projektet. Forslag til overvågningsprogram Gladsae Kommune vil foretage løbende overvågning af naturområderne i forbindelse med den regelmæssige pleje af områderne.