Interview. Sand, Georg Jensen og Lise Lindvig. Foto Kennet Havgaard Makeup Pernille Fals Bahrt. Tekst Pia Konstantin Berg

Relaterede dokumenter
Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Jeg var mor for min egen mor

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Tre måder at lyve på

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Jeg er aldrig flov over min mor

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

Gør jeg det godt nok?

MGP i Sussis klasse.

Christian slår på glasset og rejser sig. Gæsterne kigger forventningsfuldt på ham. Lars og stuepigerne stiller sig artigt på række og lytter.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

/

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

En rigtig Mand Trejde udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

PROLOG. Farmors værelse. Der står en ghettoblaster på gulvet. min farmor døde. Det der det er min farmor. Sådan som jeg husker hende.

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

SCENE 2 - Institution

Sebastian og Skytsånden

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Du er selv ansvarlig for at komme videre

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Københavnerdrengen 1

Transskription af interview Jette

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Passion For Unge! Første kapitel!

Død mand. Written By. Bruno Edelman

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Det, som aviserne ikke skriver om

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

KONGESØN drama manuskript

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Alle helgen I 2015 Strellev

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Interview med drengene

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

På dansk ved Birgitta Gärtner. Alvilda

Sofa med plads til to

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

Om eleverne på Læringslokomotivet

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Flaskehalsen peger på? manus 6. By Klostermarksskolen. Clara og Julie

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Pause fra mor. Kære Henny

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

STEP1. Indrøm det. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores destruktive mønster, og at vi ikke kunne klare vores eget liv.

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen

Light Island! Skovtur!

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Kasper og Nikoline. an original screenplay by. Lille Næstved FINAL DRAFT

TIDSREJSEN. Ruth fortæller

historien om Jonas og hvalen.

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Du er død! Du er død!

Transkript:

36 nterview Tekst Pia Konstantin Berg Foto Kennet Havgaard Makeup Pernille Fals Bahrt Tak for lån af tøj og ur til By Malene Birger, Sand, Georg Jensen og Lise Lindvig

& hella joof Peter Frödin - Til døden dem skiller 1990 sprang de ud som par for åben skærm i børneprogrammet Bullerfnis. Nu er deres forhold stærkere end et ægteskab Hella Joof og Peter Frödin er evigt forbundne i venskabet.

38 nterview Hella: det er så vigtigt at kunne spille noget dødalvorligt, hvor folk alligevel går ud med et lille håb om, at det sgu nok skal gå. P røv lige at kom med her. Jeg bliver nødt til at vise jer noget. Peter Frödin viser vej gennem en tom Glassal i Tivoli. Det er tirsdag morgen, og dagens prøver er endnu ikke gået i gang. Han betræder scenen med den største selvfølgelighed og Hella Joof lige i hælene. Den forventningsfulde mine afslører, at det her bliver stort. Meget stort. Da han når den anden ende af scenen, fejer hans blik kort hen over gulvet, inden han placerer sig på en nøje udvalgt plet. Det var her, Dirch døde. Tonefaldet rummer en tydelig beundring for den afdøde komiker. nden længe skal han selv stå på samme scene og underholde med hundeshow og hareskårstænder. Sommeren over har Glassalen Søren Østergaards Tivoli Varieté på programmet, og ligesom sidste år er Peter Frödin med på holdet. Han er kendt som et af Danmarks store komiske talenter. to årtier har han dyrket satiren i shows, musik og på film og med den kærlighed og selvfølgelighed, han lægger i sit fag, er det svært at forstille sig, han nogensinde skulle lave andet. Peter kigger tilbage mod Hella Joof, som træder et par skridt længere frem på scenen, mens hun inspicerer pletten, hvor, vel egentlig fortidens svar på Peter, underholdt en sidste gang. Mens hendes makker fortsætter i det satirespor, de startede sammen i begyndelsen af 90 erne, har hun skiftet retning. Scenen har nu kun ved særlige lejligheder æren af hendes selskab. Til daglig er hun bagom rampelyset i instruktørrollen først i vanlig sjov stil med komedier som En kort, en lang og Fidibus, men til juli er hun aktuel med den noget mere alvorlige ungdomsfilm Se min kjole. Selvom de to venner har bevæget sig i hver sin retning, hører de alligevel stadig uløseligt sammen. starten på et smukt venskab 1990 stifter Familien Danmark første gang bekendtskab med Hella og Peter alias Buller og Fnis. Men på det tidspunkt havde venskabet allerede gjort dem til et makkerpar. Det startede med en bytur i 1985, og da de nu sidder side om side i Glassalens garderobe, vil de hellere end gerne tage en nostalgisk sludder om vennekærlighed ved første blik. Som tredjehjul i samtalen finder man hurtigt ud af, at det er farligt at stille de to et spørgsmål om fortiden. Play-knappen er nem at trykke på, men det er som om, at pauseknappen nærmest er umulig at trykke i bund. Lærte hinanden at kende i forbindelse med Bullerfnis? Hella: Nej, det var Karin Jagd. Peter: Ja, det var gennem vore fælles ven, Karin Jagd. Hun var skuespiller dengang. Hella: Jeg var med hende på Kellerdirk, hvor vi mødte Peter, som hun kendte. Peter: Hvor jeg arbejdede dengang. Hella: Gjorde du det? Du var i hvert fald ikke på arbejde den dag, for jeg kan huske, at jeg lige var kommet ind i det der skuespillermiljø, og vi var oppe på Kellerdirk efter en forestilling, hvor Peter kom op og snakkede med Karin i baren. Hver gang de snakkede om en, jeg ikke kendte, vendte Peter sig mod mig og forklarede Ja, det er en, der bla bla bla. Han involverede mig meget, og det kan jeg huske, jeg var meget imponeret over. Det var så høfligt. Og der gik ikke lang tid, så arbejde jeg på Krasnapolsky, hvor Peter kom ind og fik øl, når han havde tømmermænd Hvad du faktisk havde meget i den periode. Peter: Ja.

Hella: Jeg stod inde i baren og gav Peter en stor fadøl, og så gik han hele vejen rundt om baren og snakkede, indtil han var nået tilbage til mig, og så fik han en ny. Det var om formiddagen, hvor der alligevel ikke var nogen gæster. Er det ikke rigtigt? Peter: Ha, ha, ha. Jeg ved ikke, om det har været decideret om formiddagen. Måske var det ved to-tiden. Hella: Det ved jeg heller ikke. Det siger vi bare. Jeg ved egentlig heller ikke, om det var mere end én gang. Det lyder som om, han kom hver formiddag og fik en masse øl, men det var altså ikke sådan. Peter: Arj joooh. Men der blev holdt mange gode fester dengang. Det gør der gudskelov stadigvæk. Ja, det var sådan, vi mødte hinanden. Førstehåndsindtrykket var klart for dem begge der opstod fra starten en ukompliceret sammenhørighed. De to, der mødtes på en tilfældig bytur, skulle holde fast i hinanden og følges ad videre i livet. Sådan var det bare. Det husker vi natullervis Efter Hellas fire år på skuespillerskolen i Odense med jævnlige færgeture over Storebælt for både hendes og Peters vedkommende, vender hun tilbage til København. De bliver castet til at spille to unge mennesker, som tager DR s børnetimeseere med på en rejse gennem 60 ernes og 70 ernes Danmark. Og da interviewet bliver drejet i retning af Bullerfnis, tiltager den ivrige ping-pong. Hvorfor var det spændende at lave et program som Bullerfnis? Peter: Fordi vi havde helt vildt meget indflydelse på alting. Ulla Raben, som skabte det, elsker børn. Så hendes motiver var helt rene. Hun gik ind på en fantastisk måde og tog et stort ansvar. Hella: Vi var stadig meget ungdomsagtige på det tidspunkt, og derfor var det enormt godt at have Ulla, som kunne kommentere nogle af vores forslag og sige Jooh, men kunne det ikke være, at børnene bliver kede af, at gør grin med noget, som de synes er enormt vigtigt?. B

40 nterview Og så tænkte vi Gud, jo, fordi vi stadig var sådan lidt ungdomsselvoptagede. Efter vi selv er blevet ældre og ser tilbage på det, så kan vi se, at hun altid havde fuldstændig ret. Altså, det kan godt være, at vi fandt på noget sjovt, men det skulle ikke altid med. Der lærte vi noget ret grundlæggende omkring børn. Peter: Og så fik vi jo også åh, hør, anekdotens tid, ha, ha. Nej, men vi lavede først 20 udsendelser af Bullerfnis og derefter 19 udsendelser af Far, mor og Blyp, som fyldte enormt meget. Og vi fik helt vildt meget rutine i at lave tv. Det var også en gave. Hella: Det var dengang, hvor man havde masser af tid til at lave tv. Det var skønt. Peter: Ja, der var ikke noget, der skulle gå for stærkt der. Hella: Dét skulle det ikke. Vi skulle virkelig have sjælen med på rejsen. Hold kæft, hvor havde vi meget tid i forhold til, hvad man har nu. Så meget tid behøver man nok heller ikke. Til gengæld var det hyggeligt, og vi fik snakket meget. Og hvis vi ville have en pause, så tog vi bare det, for vi skulle jo bruge tiden til et eller andet. Peter: Det var også dengang, hvor Danmarks Radio holdt møder om, hvad man skulle holde møde om. Hella: Ja, der var simpelthen så mange folk ansat, som hele tiden gik rundt og fløjtede og nynnede. Peter: Og drak. Hella: Ha, ha, det var før, der kom en alkoholpolitik. Øj, hvor var de fulde, kameramændene. Og lysmændene. Peter: Sminkedamerne var da også. Hella: Ja, hun var fuld, hende der. Peter: ngen navne, ha, ha, ha. Scenesjov og kammeratkonflikt 1992 bliver det sidste børneprogram sendt på DR, og så er den fnis slået. Peter finder sammen med en gruppe venner,

heriblandt Martin Brygmann, Line Knutzon og Paprika Steen. De har alle en fælles opfattelse af humor, og deres idéer udvikler sig til juleshowet Guds blinde øje, som første år bliver opført på Liva i København. Hella: Jeg skulle også have været med, men jeg var fin på den og ville hellere arbejde på Husets Teater med et stykke, som ingen kom og så. Det var dengang, jeg troede, jeg skulle være skuespiller. Rigtig skuespiller." Men Hella får hurtigt læst efter i kortene og opdager, at det altså ikke står skrevet nogen steder, at den store, klassiske scene længes efter hende. Så året efter slutter hun sig til de andre venner, og hele ensemblet rykker ind på CaféTeatret. Altså ikke på scenen Peter: Nej, nej, på KafCaféen, og der var der i det mindste fri bar." Hella: Nja, det var sådan, at anden gang vi lavede det, der gik pengene, vi tjente, lige op med vores barregning, for når alle vores venner var derinde, sagde vi, at de bare kunne gå op og købe på vores regning. Så vi tjente ikke nogen penge på det. Der lavede vi det i 1993, og så blev vi helt vildt uvenner alle sammen." Peter: Gjorde vi det i 93? Hella: Ja, skrig og skrål og aldrig i livet gør vi det igen. Så glemmer man jo, og der gik to år, så lavede vi det igen og blev helt vildt uvenner." Peter: Der blev vi uvenner igen? Hella: Ja, vi blev uvenner. Det var der, hvor jeg var hjemme hos en hvis person med skrig og skrål i 12 timer." Peter: Åh, gud, ja." Klitten og Klatten Konflikterne tager dog ikke den store spilleglæde fra dem. Og selvom Guds blinde øje ikke er et stort show med tusindvis af publikummer, får flere filmselskaber alligevel øjnene op for gruppen og deres satiriske talenter, som skiller sig meget ud fra det, de danske scener ellers byder på. Det udvikler sig senere til den populære satire-tv-serie Lex & Klatten. Hella: Men første gang lavede vi noget tv B

42 nterview Peter: Vi søgte det der med, at man skal være ens i en gruppe, og det vil jo altid skabe konflikt. med Jarl." Peter: Klitten et spil om følelser. Det handlede om en familie, der hed Vibeke-Forsing til efternavn." Hella: Du hed Niels-Vibeke Vibeke-Forsing, og jeg hed Hanne-Vibeke Vibeke- Forsing." Peter: Ja, og Paprika som din lesbiske veninde Bibi, som boede ovre i annekset. Og Martin som vores søn, Githa og vores datter, Fritz." Hella: Det var meget, meget barnligt og dårligt produceret, men når jeg læser manuskripterne nu, så er de stadig sjove." Peter: Jeg husker det som om, at det var skide sjovt at spille. Men i gamle dage, også dengang, hvor vi blev uvenner og sådan noget, der havde vi ikke rigtig lært at værdsætte hinandens forskellighed. kke nok i hvert fald. Vi kunne godt finde på at sige Undskyld, hvad har du gang i? Hvorfor gør du det der? Det kunne jeg da aldrig finde på. Nej, men du er heller ikke mig. Og vi reagerer forskelligt, og oplever mange ting forskelligt. Vi søgte det der med, at man skal være ens i en gruppe, og det vil jo altid skabe konflikt." Hella: Det er fuldstændig rigtigt, og det er lidt ligesom det, man kommer til i et parforhold nogle gange. At man har mødt en, og man har det på samme måde og kan lide de samme film. Men det, der adskiller, det gør én bange. For man opfatter det nærmest som en form for svigt. Man er også mindre rummelig omkring andre folks svagheder, fordi man ikke kan rumme sine egne svagheder, når man er ung. For man tror, de kommer til at ødelægge én, men det gør de jo først, hvis man fortrænger dem. Det der med mindreværdet gør, at man ikke anerkende hinandens forskelligheder plus, at man også kan komme til at konkurrere på nogle dumme parametre, for hvis man kigger på den konstellation af mennesker, så var det jo ret fantastisk, at vi faktisk var gode til noget forskelligt." Peter: Jeg har fået sådan en spirituel overbygning på mit liv, jo ældre jeg er blevet, og det er at prøve at tage alt som en gave. Når der er en, der kommer med tømmermænd, den anden kommer for sent, og den tredje kommer med en eller anden mærkværdig energi, så må vi bruge den energi til noget, og ud fra det, som vi hver især kommer med, opstår der noget nyt, og det er den gave, vi så får den dag. Det kan være enormt svært at anskue det på den måde, men det er bare super kreativt." Alvor i humoren Lex & Klatten bliver til Det Brune Punktum, og sammen med Martin Brygmann får Hella og Peter kæmpe succes med shows på Bellevue Teatret, Danmarksturné, DVD-udgivelser og radiohits som Jeg vil i seng med de fleste og Ud i det blå. Efter deres andet show vælger de at stoppe, mens legen er god. Hella placerer sig i instruktørstolen, hvor hun både laver film og tv-serier, mens Peter bliver i rampelysets sjove roller. Hella, hvorfor havde du brug for at kaste dig over et mere seriøst projekt med Se min kjole? Hella: Jeg ved ikke, om jeg synes, det er mere seriøst at lave noget alvorligt, for jeg synes, det er top-seriøst at arbejde med humor. Alt kan jo være seriøst. Jeg lå faktisk i nat, fordi jeg ikke rigtig kunne sove, og tænkte over det der med, at hvis man lader sig definere af andre mennesker i forhold til, hvad man har lavet, betyder det så, at man ikke må lave det og det. Den næste film, jeg skal til at lave, den bliver så åndsbollet, komediegak, spadeagtigt, så jeg allerede sidder og griner ved tanken. Og den film, jeg lige har lavet, er meget, meget alvorlig. Jeg synes ikke, den er sort på nogen måder, jeg synes, den er fuld af håb og kærlighed. Men jeg kunne ikke forestille mig noget mere forfærdeligt, end hvis det så betød, at jeg nu ikke må lave andet end det, fordi folk så ville blive skuffede." Peter, har du nogensinde overvejet at spille den store, seriøse rolle? Peter: Jeg har stået i en seriøs rolle i noget B

Hella om Peter Hvornår er Peter sjovest? Nok når han ser noget hos et menneske, som vedkommende ikke selv er bevidst om, en eller anden feature, et træk i personligheden og så gennemskuer, hvad personen selv har tænkt, da han tog den skjorte på og redte håret sirligt hen over den skaldede isse. Hvad er det klogeste, han har sagt? Han er jo i grundlæggende kontakt med de højere magter. Men han siger tit, at der er nok til os alle, og det er der jo. Både af luft og kærlighed. Hvad er det dummeste, han har gjort? Dummeste og dummeste... hm... han har nogle gange undervurderet brandertens størrelse... Hvornår har han overrasket dig mest? Han overasker mig tit. Han er nok mere modig end jeg troede. Hvilken af hans personlige egenskaber værdsætter du mest? Hans optimisme og uforfærdethed. Peter om Hella Hvornår er Hella sjovest? Hun er altid sjov, fordi hun ser alle de små ting. Hun er meget begavet og meget skarp, men jeg elsker mest, når hun spiller lufttrompet. Så er der ikke et øje tørt Hvad er det dummeste, hun har gjort? Det er, når hun spørger, om hendes røv ser stor ud i visse bukser. Hun har en mesterlig god nummi i alle slags bukser Hvornår har hun overrasket dig mest? Da hun blev kæreste med sin vidunderlige mand, Snit. Jeg tror, hun havde forestillet sig, at hun skulle sidde med en super intellektuel mand i nogle lænestole og diskutere litteratur og drikke god rødvin, men ind af døren kom Snit fra Frømandskorpset med højt humør og greb hendes hjerte. Han falder i en dødlignende søvn, når de ser intellektuelle film, hjælper altid folk med at flytte tunge ting og bygger et brændeskur på to timer. Alt faldt lige pludselig på plads, og vi elsker ham alle sammen højt. Jeg blev overrasket, men kun i to minutter. Så forstod jeg sammenhængen. Hvilken af hendes personlige egenskaber værdsætter du mest? Hendes evne til at opdrage børn. Jeg vidste det af gode grunde ikke i gamle dage, men når jeg ser på hendes datter, Olivia, som er det kærligste, mest begavede menneske med masser af overskud, så tænker jeg, at alt er godt og nok skal gå. Hende vil jeg trygt overlade verden til.

44 nterview Se min kjole Hella Joofs nye spillefilm, Se min kjole, er en rå og direkte ungdomsroadmovie, som fortæller historien om fire unge, misbrugte misbrugere. Charlotte, Barbara, Stef og Nadia flygter fra et behandlingshjem i en stjålet Volvo for at gøre gamle regnskaber op. Sammen kører de tværs gennem Danmark og opsøger fortidens skygger i håb om, at det kan hjælpe med til at gøre fremtiden klarere. Filmen har premiere den 3. juli. Tivoli Varieté De sidste fire år har Søren Østergaards Tivoli Varieté underholdt over 150.000 publikummer i Glassalen. Ligesom sidste år er Peter Frödin en del af satireshowet denne gang sammen med Kirsten Lehfeldt. De lover uforudsigelig komik, galskab og artisteri, og udover de tre kendte komikere byder showet også på internationale artister. Oplev blandt andet kropskunstneren Elena Fiesta og den komiske tryllekunstner Otto Wessely. Tivoli Varieté spiller frem til den 29. august. Lars Norén på CaféTeatret. Det var noget, jeg fik tilbudt, og på det tidspunkt syntes jeg, det var fantastisk. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvad det bragte med sig. Det var en fantastisk proces, men jeg kan mærke, at det ikke er noget, der trækker i mig." Hella: Det er jo også fordi, der er den der klassiske Dirch Passer-myte i Danmark om, at Dirch i virkeligheden helst ville være fin og seriøs. Dengang med Mus og Mænd, hvor han kom ind på scenen, og folk grinede, der påstod man, at det knækkede ham. Det passer slet ikke. Det er en løgnhistorie, for han monkede, han gik efter grinet, og han turde vist ikke spille det uden tungen i kinden, så han spillede den rolle, så folk lå og brækkede sig af grin. Det var det, han ville. Den myte, tror jeg, man har trukket ned over rigtig mange sjove mennesker at de i virkeligheden helst vil spille noget alvorligt. Men det er jo en fantastisk kvalitet at være sjov. Paprika er en virkelig dygtig tragedieskuespiller, og hun er nok et af de sjoveste mennesker, der findes. Hun er sådan en stor tragedieskuespiller, fordi hun har begge sider med. Nede bagved det hele ligger der et lille smil, og det er så vigtigt at kunne spille noget dødalvorligt, hvor folk alligevel går ud med et håb om, at det sgu nok skal gå. Man har en lille solstråle med, fordi komedien er med i det." Før, nu og for evigt Det er ved at være et kvart århundrede siden, de stødte ind i hinanden, og den første uundgåelige venskabsgnist blev tændt. Når Hella og Peter fortæller om fortiden, har de selv svært ved at forstå, at der er gået så mange år. De startede ved samme udgangspunkt, og siden har deres karrierer udviklet sig i hver sin retning. Men venskabet har bragt dem tættere og tættere sammen, og det kommer til at fortsætte helt til det sidste. Peter: Vores venskab udvikler sig hele tiden i kraft af, at vi altid har meget kontakt til hinanden, så vi følger hinandens bevægelser i livet." Hella: Det er fuldstændig rigtigt. Det er jo derfor, vi er tætte venner. Fordi vi bliver ved med at holde kontakt og overkomme en masse ting. Vi opdager hele tiden nye ting ved hinanden og faktisk også en masse nye ting ved os selv. Peter er en af de personer, som der kommer flest ringe på træet med." Peters mobil ringer, og han undskylder, mens han skynder sig ud af garderoben for at tage den. mens er resten af Tivoli Varieté-holdet ved at gøre klar til dagens prøver. Er med til at forme hinanden? Hella: Ja, det synes jeg. Vi slipper aldrig af med hinanden. Hvis vi har problemer med hinanden, så bliver vi nødt til at sætte os ned på en restaurant og drikke en masse rødvin og tale om det, for vi kan alligevel ikke gå fra hinanden, som man kan i et parforhold. Vi bliver ikke skilt. En af os skal synge til den andens begravelse - sådan er det bare. Jeg håber, det bliver Peter, der skal synge til min, for han synger bedre, og jeg er også den ældste." Peter kommer tilbage til garderoben og forsøger at fange tråden igen. Peter: Undskyld, hvad snakker om? Vi snakker bare lidt om jeres begravelse. Peter: Nej, det var da forfærdeligt." Hella: Jeg fortalte, at jeg håber, det bliver dig, der skal synge til min begravelse." Peter: Hella har skabt et nummer i sit hoved, som jeg laver i Tivoli Varietéen, hvor jeg er én, der spiller på glas og synger You Can Ring My Bell, og hvis det går sådan, at jeg går videre i livet uden Hella, så ville den sang nok være en lille perle."