Udskrivelse. af det præmature barn

Relaterede dokumenter
Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Udskrivning fra C1

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Flaskeernæring til børn

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold

Hygiejne ved flaskeernæring

Information til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Før du går til lægen

Information til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn

Udskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet

UDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN

Vejledning i udmalkning

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Pleje af. barnets hud

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Udskrivningspjece. Regionshospitalet Viborg. Børneafdeling B, neonatalafsnit B56

Børneafdelingen Information om procedurer for rengøring af narresutter, udmalkningssæt, ammebrikker og flaskesutter på neonatalafsnit P3.

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Fakta om flaskeernæring

Forældreinformation. Velkommen. Neonatal- og barselsklinikken

Informationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Suttebrik. Patientinformation.

Rene ord om Rene hænder

Flaskeernæring til børn

Velkommen. Mødegang 5

Patientinformation. Vejledning i badning af nyfødte. Revideret den Århus Universitetshospital Skejby. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y

På vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!

RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Informationspjece. Svampeinfektioner. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning

Velkommen til Neonatalafdelingen Pædiatrisk Afdeling P3

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

- ved udskrivelsen. landsforeningen præmatures vilkår. præmatures. Vilkår...født for tidligt

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn bliver ammet eller får modermælkserstatning, indtil de er 1 år. Fra børnene er 1 år, må de få letmælk.

Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.

Spædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men

Svampeinfektion. Til nybagte mødre. Vælg farve. Vælg billede. Behandling af svampeinfektioner i forbindelse med amning. Neonatal- og barselsklinikken

Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56

Værd at vide om amning

Amning, når dit barn skal opereres

Mikkel og Line får stråler

SØDE DRØMME TIL DIG OG DIN BABY. En hjælp til at sikre en tryg søvn. ergobaby.eu

AMNING. - en tryg start

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Ammeplan for børn født før uge 34

På vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME FAMILIE OG NETVÆRK. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!

Til patienter og pårørende. Fjernelse af mandler. - Ambulant. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Forældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet

Hygiejne - håndhygiejne.

GENVEJE TIL EN SUND OG VELPLEJET BABY UDEN UNØDIG KEMI FOR FREMTIDENS SKYLD INGEN PARFUME INGEN PARABENER INGEN FARVESTOFFER

Kære nybagte familie

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Patientinformation. Fjernelse af mandler

Født for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet.

Tillykke med din nye kanin

Din indsats gør en forskel

Operation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Hjælp dit barn til gode sovevaner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Reduktion af mandlerne hos børn

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Rene hænder og god hygiejne redder liv

MAM s amningsinformationer

Ren luft til ungerne

Værd at vide om amning

Hofteskred ustabile hofter

Tidlig fødsel tidlig kontakt. Til forældre, der føder før tiden

Se på mig jeg taler til dig

Hvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

Bogen om barnets signaler

Til forældre. hjemmeophold (THO) Hvad er THO? Vælg farve. Vælg billede. Kvalitet døgnet rundt. Neonatal og Barsel

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Se på mig jeg taler til dig

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Sundhedsplejersketelefonen

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Min mor eller far har ondt

Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue

Rene hænder gi r raske venner

Forældreinformation. Mor/barn afsnit H6. Børneafdeling H6

Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune

Transkript:

Udskrivelse af det præmature barn

Kære forældre Med denne pjece vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med udskrivelsen fra neonatalafsnittet og til den første tid hjemme med jeres barn. Ernæring Det er ikke så vigtigt præcis, hvor meget dit barn tager på i vægt, men mere at barnet tager på og trives. Men uanset om barnet bliver ammet eller får flaske, er der nogle ting du skal være opmærksom på: Når dit barn skal spise Hvis dit barn har svært ved at koncentrere sig om at spise, vil vi foreslå: at støj og uro undgås, dvs. at der skrues ned eller slukkes for musik, TV og mobil telefon. (Nogle forældre til for tidligt fødte børn fortæller dog, at barnet kan reagere modsat - altså have et større behov for lyde / stemmer / musik omkring sig!) at lyset dæmpes at du sidder godt og afslappet i en sofa eller stol at du har alt, hvad du skal bruge omkring dig at søskende er rimeligt rolige under måltidet, enten ved leg eller ved højt læsning af en bog. Ved amning er det desuden vigtigt at du har en stor kande vand eller andet drikkeligt indenfor rækkevidde, så du får nok at drikke hver dag hvis du skal malke ud, at du først malker ud efter amning hvis du ryger, skal du først ryge lige efter amning/udmalkning, og først igen efter næste amning/udmalkning. Ved flaskeernæring er det vigtigt få personer giver flaske (f.eks. mor og far) hvis det er muligt, veksle mellem at barnet ligger i højre eller venstre arm. Dit barn får nok at spise hvis Barnet tisser i 6-8 bleer i døgnet,»vej«bleen i hånden ved hvert ble- 2 Holbæk Sygehus

skift, - er bleen let (tør), over flere bleskift, kan det skyldes, at barnet får for lidt væske, læg da barnet hyppigere til Barnet virker tilfreds og har vågne perioder, som det plejer Brystet er mindre spændt efter amning. Hvis mælkeproduktionen er aftagende er det vigtigt At øge tiden med hud-mod-hud kontakt mellem mor og barn At barnet bliver lagt hyppigt til At du er opmærksom på, at du får hvilet samt nok at spise og drikke. Få hjælp til det praktiske derhjemme Du kan stimulere yderligere med malkemaskine efter amning. Når du malker ud er det vigtigt At du vasker hænder inden udmalkningen At flasken med mælk skal afkøles hurtigt f.eks. i en kande med isterninger eller flasken kan afkøles under rindende koldt vand, inden du sætter den i køleskabet / fryseren. At mælken skal være kold, inden du hælder det over i en anden flaske med mælk. Det skal dog være mælk fra samme døgn, der hældes sammen. At malkesættet gnides med salt og skylles grundigt i koldt vand efter hver udmalkning, hvorefter det koges eller vaskes i opvaskemaskine. Holdbarhed på udmalket modermælk 3 døgn i køleskab 6 måneder i fryser ved 18 C Optøet mælk kan holde sig i 1 døgn i køleskab. Optøet mælk må ikke fryses igen. Modermælkserstatning Følg vejledningen på pakken Mælkeblandingen skal laves til hvert måltid Der kan koges vand til et døgn og fordeles i flasker, så det passer til et måltid. Neonatalafsnit 3

Opvarmet mælk må ikke gemmes til næste måltid, men skal smides ud. Nogle børn kan spise mere end vejledningen oplyser. Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning til 6 måneders alderen. Amning sammen med anden kost indtil 12 måneder og gerne længere, såfremt barn og familie trives med det. Videre vejledning om ernæring foregår i samarbejde med sundhedsplejersken Rengøring af flasker, sutter m.m. Flasker og sutter rengøres efter hvert brug. Du skal være meget omhyggeligt med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder i skruegangen og på kanterne af flasken samt i låget. Flasker og låg renses med flaskerenser/opvaskebørste (specielt til denne opgave), opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt så mælke rester fjernes. Flasker og sutter skyldes grundigt og koges under låg i 2-3 minutter i almindeligt vand i en gryde, der kun anvendes til dette. Herefter opbevares flasker og sutter tørt og tildækket. Hvis du har opvaskemaskine kan flaskerne vaskes i den, men skal efterfølgende skoldes, for at fjerne sæberester. Du skal dog vaske mælkerester af, før flaskerne kommer i maskinen. Valg af sutteflasker Vælg glasflasker. Det er miljøvenligt alternativ til plast. Undgå sutteflasker af polycarbonatplast, da det kan afsmitte hormonforstyrrende stoffer. Læs deklaration på flasken eller spørg i butikken. Udskift sutter efter 4-6 uger Udskift slidte plastflasker. De afgiver flere stoffer, når flasken er slidt Undgå plastflasker med påtrykte billeder af PVC Skold både flasker og sutter inden brug for at fjerne kemiske rester fra produktionen. Læs mere på www.miljoeogsundhed.dk 4 Holbæk Sygehus

Vitaminer Dit barn skal have vitaminer efter skemaet, som du får udleveret sammen med denne pjece. Det er godt at give vitaminerne på et fast tidspunkt hver dag, da det så er lettere at huske. Spædbarnspleje Hygiejne Du skal sørge for at have rene hænder, når du rører ved barnet. Det er ikke nødvendigt at spritte hænderne. Du bør ikke sutte på barnets sut, da din mund indeholder bakterier, som kan gøre barnet sygt, men skyl den i stedet under rindende koldt vand. Det anbefales ikke, at bruge parfumeret vaskepulver og skyllemiddel i barnets første leveår. Det anbefales at have en god hygiejne i hjemmet, men der skal ikke tages de samme hensyn som på sygehuset. Man kan sagtens bruge en ble, der har været tabt på gulvet. Badning I begyndelsen vil et bad hver 2. dag være nok. Når barnet bliver ældre, kan du bade barnet alt efter, hvad du har lyst og overskud til. Ved badning er følgende vigtigt At baderummet er opvarmet til ca. 25 grader. Badevandet skal være 37 grader. Undgå træk. At pakke barnet godt ind hurtigt efter badet. Gå ikke fra barnet, når det ligger på puslepladsen. Hvis du har glemt noget, så tag barnet med. Selv de mindste børn kan få vendt sig og falde ned. Hvordan skal barnet ligge når det sover? Når barnet skal sove anbefaler sundhedsstyrelsen, at barnet ligger på Neonatalafsnit 5

ryggen med hovedet drejet ud til siden, eller på baghovedet. Vær opmærksom på, at barnet ikke ligger til samme side. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke kan rulle om på maven. (Se sundhedsstyrelsens pjece om vuggedød). Når barnet er vågent er det vigtigt, at han/hun ligger på maven hver dag, for at styrke muskulaturen. (Disse retningslinier gælder kun til barnet selv begynder at vende sig rundt i søvne). Nogle børn, der ligger meget kan få fladt baghoved eller skæv hovedfacon. Sørg for at barnet ikke ligger på samme måde hele tiden. Vil barnet meget gerne kigge til en side, så hæng en spændende uro op ved den modsatte side, så barnet lokkes til at kigge til den anden side. (Læs mere på www.farmorogborn.dk søg på skævt kranie Rådet for større trafiksikkerhed (www.sikkertrafik.dk )anbefaler, at man bruger autostol til nyfødte børn. Det er dog ikke forbudt at brug liftnet, det er bare ikke lige så sikkert. Bæresele kan først bruges når barnet vejer 3-4 kg og i starten kun 15-20 minutter ad gangen et par gange om dagen. En slynge kan bruges tidligt og i længere tid ad gangen, hvis barnet ligger ned i slyngen. Afdelingen har en slynge, du kan prøve inden du går hjem, hvis du har lyst at prøve Hvornår må barnet komme ud? Dit barn skal veje omkring 2,5kg, lidt mere, hvis det er efterår eller vinter, inden han/hun kan holde varmen ude i barnevognen. Du må gerne få en tur med barnet i barnevognen, hvis du selv har lyst at være ude. Når dit barn skal ud i barnevognen bør du starte med korte perioder afhængig af vejret. F.eks. 30 min, når det er fint vejr Vær opmærksom på, at fugtigt vejr og blæse vejr afkøler barnet. Sundhedsstyrelsen har en anbefaling om spædbørn, der sover ude: www.sst.dk skriv små børn i kulden i søgefeltet. Barnets temperatur 6 Holbæk Sygehus

Du kan føle på barnets nakke og mave for at mærke om barnet er tilpas varmt. Hænder og fødder er nogle gange kølige uden, at barnet er koldt. Hvis barnets nakke eller mave er kold eller meget varm, bør du tage barnets temperatur. Barnets normale temperatur er mellem 36,8 og 37,2. Hvis barnets temperatur er for lav eller for høj, skal du først prøve, at klæde barnet anderledes på, afhængig af, om dit barn har for meget eller for lidt tøj på i forhold til temperaturen ude og inde. Hjælper det ikke på barnets temperatur, kan barnet være sygt, og du bør overveje at kontakte din egen læge med henblik på at få undersøgt barnet. Gode råd om børn med feber kan findes på www.sygeboern.dk Forkølelse Det er vigtigt at du vasker hænder tit, da hænderne er en væsentlig smittevej. Hvis du er forkølet, bør du begrænse din tætte kontakt med barnet f.eks. undlade at give kys. Forkølelse smitter ikke ud over en meters afstand, med mindre du hoster eller nyser. Hvis søskende er forkølet, så tænk på smitteveje. Frabed jer besøg af forkølede personer. Trøske/ svamp i munden Viser sig i munden og på tungen som hvide belægninger, der ikke kan fjernes. Prøv at rense barnets mund med danskvand uden citrus. Hjælper det ikke, skal det behandles med: Mycostatin mikstur eller Brentan mundhule gel, som fås på recept. Hvis du ammer barnet, skal du samtidig behandle dine brystvorter incl. det brune område med mycostatin eller brentan efter hvert måltid. Du skal dagligt skifte BH og vaske den ved 60 grader og skifte ammeindlæg ved hver amning. Rød numse Behandles med hyppigt bleskift, numsen lufttørres, smøres med zinksalve. Et gammelt husmoderråd er kogt-vands-klude. Du koger noget vand, lader det blive koldt og vrider nogle tynde bomuldsklude op i det. Kludene lægger du på balderne inde i bleen. Du kan evt. prøve at skifte til en anden slags ble. Bliver numsen ved med at være rød med små knopper på, kan det være tegn på Neonatalafsnit 7

svamp. Ofte vil Baby-Brentan salve være godt til dette. Baby-Brentan fås i håndkøb. Det skal påsmøres 2 gange om dagen og behandlingen skal forsætte i 1-2 uger efter at huden er blevet fin. Hvis huden ikke bliver pænere i løbet af et par dage, skal du kontakte din egen læge med henblik på anden behandling. Arp Arp viser sig som tør skællende hud specielt i hovedbund og i panden og i øjenbryn. Arp kan forebygges ved at rede håret, mod hår-retningen, med en tættekam hver dag. Du kan evt. massere hovedbund og øjenbryn med en blød baby tandbørste. Er der arp kan du smøre med olivenolie. Vask olien ud næste dag. Inden du kommer vand i det olieindsmurte hår, skal du komme shampoo i, da olien ellers ikke kan komme ordentligt ud. Hvis der er meget arp bør, du kontakte din læge med henblik på behandling, inden det bliver til sår. Hjemmelivet Rygning Rygning må frarådes, da dit for tidligt fødte barn har særlig risiko for luftvejsproblemer. Hvis du ryger, tilrådes du at ryge lige efter en amning, og så først igen lige efter næste amning. Læs mere på www.sst.dk, skriv skal du ryge herinde i søgefeltet Indretning af værelse De værelser som barnet opholder sig i, skal være varmere end du måske er vant til. Derfor er det en god ide: At temperaturen er ca. 22 grader i værelset som udgangspunkt. Når du har været hjemme med dit barn i nogle uger, vil du kunne vurdere, om barnet kan tåle en lavere rumtemperatur eller har brug for højere temperatur, for at kunne holde varmen. At undgå træk. At vuggen placeres væk fra ydervægge og vinduer. At der luftes ud uden, at barnet er i værelset 8 Holbæk Sygehus

Søskende De større børn i familien føler sig nemt forsømt, fordi du har været fraværende under den lange indlæggelse. Det er derfor vigtigt, at de større børn får ekstra opmærksomhed nu, hvor familien er samlet igen. Det er desuden en god ide, at de større søskende bliver inddraget i pasningen af lillesøster eller lillebror i det omfang, de har lyst til det. Kontakt til barnet Dit barn kan være mere sart end børn født til tiden, derfor er det vigtigt at vide følgende: At barnet kan være særlig følsomt overfor sansepåvirkninger f. eks. lyd, lys, lugt, smag, og berøring. At barnet kan have svært ved at regulere sine reaktioner på, hvad der sker omkring det og kan reagere anderledes end du forventer. At barnet kan have mindre evne til at bearbejde påvirkninger. At barnet lettere kan blive stresset og overbelastet. Håndgreb til at undgå at barnet får stress Du kan tale til dit barn, inden du rører det. Du kan prøve at undgå for mange påvirkninger på en gang. Du kan hjælpe barnet med at holde arme og ben ind til kroppen, når det flyttes fra et sted til et andet. F.eks. svøbe barnet i en dyne eller et tyndt tæppe. Du kan dæmpe lys og lyd, især når barnet skal sove. Og over noget tid vænne barnet til livet udenfor neo. Du eller andre ikke taler højt i værelset eller hen over vuggen, især når barnet skal sove. Du kan hjælpe barnet med at mærke sin afgrænsning ved at lave en rede i vuggen med bleer og dynen. Du kan holde barnet med en stille hånd frem for kælende eller gnidende berøringer. Du kan dæmpe tempo og påvirkninger, når dit barn viser tegn på uro. Neonatalafsnit 9

Der findes en patientforening for forældre, der har født for tidligt. Du kan få kontakt til dem via hjemmesiden: www.praematur.dk Kontakt til andre i den første tid Dit barn kan være mere udsat og sart end et barn født til tiden. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på følgende: Du kan godt have besøg af venner og familie, men kun i det omfang du magter det. Gæster i jeres hjem skal være raske. Udsæt besøg fra familie og venner, hvis de er forkølede. Besøg af andres småbørn bør begrænses, da der er risiko for smitte (især i vinter-halvåret) Dit barn bør ikke tages med ved afhentning af større søskende i institutioner, eller ved daglige indkøb pga. smitterisiko. Det kan dog være nødvendigt for at hverdagen går op begræns fremmedes adgang til barnet. Du bør ikke deltage i større fester eller andre arrangementer, hvis du ikke kan være sikker på at undgå smitte eller tobaksrøg. Du skal prøve at undgå bus og tog, når du tager barnet med. Du kan tage barnet med på besøg, hvis forholdene passer til dit lille barn. Du kan nemt føle dig isoleret med dit lille barn, særlig hvis det er født meget for tidligt. Det er vigtigt at du gradvist vænner barnet til at deltage i det almindelige liv med familie og venner. Det kan være rart at få lidt fri og lave noget andet for dig selv, så tag imod hjælp fra familie og venner. Du kan holde kontakten ved lige med familier, du har mødt på neo og derved have nogen at tale med om, at jeres familieliv startede lidt anderledes. Barnets udvikling Du kan trække de uger fra, dit barn er født for tidligt, når du sammenligner dets udvikling med»jævnaldrene«børn i spædbarnsalderen. Men generelt er det en god ide ikke at sammenligne dit barn med andre børn. Husk på, at børn udvikler sig meget forskelligt. Hvis du er bekymret for dit 10 Holbæk Sygehus

barns udvikling, så snak med sundhedsplejerske eller læge om det. Dine reaktioner efter for tidlig fødsel Det er normalt at du, især i den første tid, føler, at alt er ret kaotisk lige efter fødslen. Du kan desuden have skyldfølelse, skuffelse, tomhed, ensomhed, sorgfølelse, fordi du har født for tidligt. Det er ikke altid din moderfølelse kommer til syne lige efter fødslen. Dine reaktioner kan også være meget forskellige. Du kan samtidig med, at du føler lettelse og glæde overfor dit barn, godt være chokeret, føle angst for at miste, angst for evt. handicap, angst for infektioner hos barnet, være vred, have lyst til at græde, føle beskyttertrang, være bange for at røre ved barnet. Tal med din familie eller personalet om følelserne, så får du dem lettere bearbejdet. Hjælp til at løse psykiske problemer Det er vigtigt, at du taler om dine følelser, din fødsel og om dit for tidligt fødte barn. Sommetider er det ikke nok at tale med familien og personalet på afdelingen. Der er ansat en psykolog i børneafdelingen, som du kan gøre brug af. Tal med din sundhedsplejerske om, hvilke muligheder der er i din kommune for at få samtaler med en psykolog. Du kan også tale med din praktiserende læge om, hvad han/hun kan tilbyde. Ambulant behandling Lige efter udskrivelsen tilbydes du at komme hos en neo-sygeplejerske til opfølgning på indlæggelsen. Det er for at lette overgangen fra sygehuset og til hjemmet. Normalt kan der tilbydes 3 besøg i sygeplejerske ambulatoriet. Dit barn bliver tilbudt ambulant opfølgning hos en læge i børneambulatoriet på Holbæk sygehus (brev tilsendes med tid) Det er så op til lægen i ambulatoriet at vurdere, hvor ofte og hvor længe I skal følges derefter. I ambulatoriet kan du / I drøfte indlæggelsesforløbet, særlige behandlinger af barnet, barnets udvikling, vaccinationer osv., ligesom lægen vil undersøge, måle og veje barnet. Neonatalafsnit 11

Du har også mulighed for at drøfte dit behov for psykologbistand ved den ambulante opfølgning hos lægen. Han kan så evt. henvise til afdelingens psykolog. Det er en god idé at skrive spørgsmål ned på forhånd, så du ikke glemmer at spørge, mens du er i ambulatoriet. Barnet skal under normale omstændigheder vaccineres hos din egen læge til den normale tid. Orlov Du får udleveret papir fra neonatalafdelingen om forlængelse af din barselsorlov. Den skal afleveres på dagpengekontoret i din kommune. Du kan få dække kørsel til ambulant efterbehandling, hvis du har over 50 km mellem hjem og sygehus. Dette papir skal afleveres i en postkasse ved hospitalets information. Det er en god ide at kontakte din sundhedsplejerske få dage, før dit barn bliver udskrevet, så hun kan besøge jer derhjemme få dage efter, at I er kommet hjem. Din sundhedsplejerske må gerne besøge dig på NEO, inden udskrivning, hvis I har behov for det, og jeres sundhedsplejerske har mulighed for dette. Din sundhedsplejerske: Nummeret til sundhedsplejersken fås ved at ringe til kommunen og bede om sundhedsplejen. Her kan de så fortælle dig hvem det er. Har du i øvrigt noget at spørge om, inden I skal hjem, så spørg personalet, så vil vi vejlede jer bedst muligt. Held og lykke med jeres familie fremover Personalet ved Neonatalafsnit 08-3 Tlf. 59 48 42 42 Børneafdelingen Holbæk Sygehus Tlf. 59 48 42 00 Version 1 - Maj 2014 /msts