Udskrivningspjece. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet
|
|
- Robert Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udskrivningspjece Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdeling Neonatalafsnittet
2 Indholdsfortegnelse: 1. Hjemmelivet hjem igen og hvad så? side 4 søskende side 4 må vores barn komme i kontakt med andre? side 4 hvorfor græder vores barn? side 5 hvordan ser vi, om vores barn er sygt? side 5 vuggedød side 6 hvad gør vi, hvis barnet ikke trækker vejret? side 6 rygning side 7 2. Mad og vitaminer spisesituationen side 8 flaskeernæring side 8 vitaminer side 9 knirken / umodne tarme side Rengøring af sutteflasker og narresutter Sutteflasker side 10 Narresutter side Påklædning og temperatur rumtemperatur side 11 hvornår må barnet komme ud i barnevogn? side Lejring side Transport i bil side Udvikling hvordan understøtter/stimulerer vi vores barns udvikling? side 13 2
3 Kære Forældre Denne information er en kort skriftlig orientering om tiden lige før og efter udskrivelsen. Den skal sammen med personalets mundtlige og praktiske vejledning lette overgangen til hjemmet. Tiden nærmer sig, hvor I skal begynde at være mere alene med jeres barn, så I ved udskrivelsen kender jeres barn godt, og er trygge ved at komme hjem. I den sidste tid inden udskrivelsen er det vigtigt, at I selv passer jeres barn og lærer dets signaler at kende. Personalet vil selvfølgelig stadig stå til disposition med råd og vejledning. Når I er kommet hjem, er det en god idé at anvende sundhedsplejersken til råd og vejledning. I tilfælde af akutte problemer kan I kontakte Sundhedsplejens telefonvagt på tlf.: (Træffes fredag, lørdag, søndag og helligdage mellem 17 og 20) I tilfælde af specielle problemstillinger kan I kontakte vores sygeplejeambulatorium om torsdagen mellem 7.30 og 8.30 på tlf.: Ved behov kan I tilbydes en tid i vores sygeplejeambulatorium 1 måned efter udskrivelsen. 3
4 1. Hjemmelivet Hjemme igen - og hvad så? Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Den fulde forståelse for, hvad der er sket de seneste dage, uger eller måneder, kan ramme hårdt. De forskellige familiemedlemmer vil formentligt have oplevet forløbet på meget forskellige måder. Hverdagen har ændret sig, og der vil være en længere tilvænningsperiode, særligt hvis der er søskende. I kan have let til tårer eller føle jer udmattede, efterhånden som I begynder at slappe af. Samtidig kan det være svært for venner og familie at forstå, hvad I har været igennem. Husk at passe på jer selv. Skær ned på unødige aftaler, men husk at bevare kontakten til folk, der kan hjælpe jer. Hvis I har fået en god kontakt med andre familier fra afdelingen, kan I få stort udbytte af hinanden også efter udskrivelsen. Har I fået tvillinger, er der i nogle kommuner mulighed for at få tvillingehjælp. Undersøg om jeres kommune har et sådant tilbud. Søskende Har I andre børn, er det vigtigt for hele familiens trivsel, at de bliver inddraget i samværet med den lille ny. Lad dem deltage i det omfang I magter, og de har lyst. Større søskende til et for tidligt født barn kan nemt føle sig forsømte eller oversete, da I som forældre har været meget fraværende på grund af den lange indlæggelse. Så nu, hvor familien igen er samlet, kan de større børn godt have brug for lidt ekstra opmærksomhed. Må vores barn komme i kontakt med andre? Ja, men jeres barn skal have ro til at vokse. I kan sagtens have besøg af venner og familie, i det omfang I kan overkomme det. 4
5 Undgå forkølede og syge personer. Bliver et familiemedlem syg, bør I begrænse familiemedlemmets tætte kontakt med barnet og sørg for at have ekstra god håndhygiejne. For tidligt fødte børn vil ofte gerne være på arm. De kan godt lide trygheden ved at putte sig hos jer. Det skyldes blandt andet, at de er specielt følsomme over for forskellige lyde og sanseindtryk. De bliver nemt stressede, da de mangler et "filter" til at sortere de forskellige indtryk. Børnene kan derfor nemmere blive urolige i større forsamlinger, hvor der er meget larm. Husk dog at give jer selv lov til at vise vidunderet frem! Hvorfor græder vores barn? Efter en tid lærer I at tolke jeres barns gråd. Børn kan blandt andet græde på grund af sult, kedsomhed, træthed og utilpashed. Det kan være svært at tolke, hvad det er, barnet vil fortælle med grå den. I må prøve jer frem Hvordan ser vi, om vores barn er sygt? Det er altid jer som forældre, der kender barnet bedst. Derfor er jeres observationer vigtige. For eksempel hvis barnet ændrer adfærd - spiser mindre i en periode, har høj feber, kaster op eller har diarré. En korrekt temperatur måles bedst i numsen og normaltemperaturen ligger mellem 36,5 o og 37,5 o Celsius. Hvis I bliver utrygge ved jeres barns adfærd, kontakt da sundhedsplejerske eller egen læge. Brug kun vagtlægen ved akut sygdom. Det anbefales at I tager kontakt til egen læge efter hjemkomsten, så første lægebesøg kan aftales. Jeres barn skal følge det almindelige vaccinationsprogram, uanset hvor tidligt det er født og hvor meget det vejer. Altså første gang når det er 3 måneder gammelt. 5
6 Vuggedød Sundhedsstyrelsen har udgivet følgende retningslinjer til forebyggelse af vuggedød: Læg jeres barn på ryggen når det skal sove Undgå at jeres barn sover i røgfyldte og/eller varme rum. Klæd ikke barnet for varmt på. Hvad gør vi hvis barnet ikke trækker vejret? Det er normalt for et spædbarn at trække vejret uregelmæssigt og med pauser i op til 20 sekunder. Hvis dit barn holder en længere pause eller hvis dit barn bliver blåt kræver det en hurtig indgriben. Hvis dit barn ikke trækker vejret eller bliver blåt skal du: Stimulere barnet. Pust barnet i hovedet. Hvis det ikke reagerer på dette, løfter du dit barn op og stimuler det ved at gnide langs rygraden eller brystbenet. Dette er oftest nok til at få dit barn til at trække vejret igen. Når barnet starter sin vejrtrækning igen, vil det først være med overfladiske og så dybe, normale åndedrag. Herefter vil barnets farver også vende tilbage til det normale. Hvis dit barn ikke reagerer på stimulation, skal du: Ringe efter ambulance Telefon 112 og tilkald hjælp Sikre frie luftveje Vend barnet om på maven. Løft med din ene hånd barnets overkrop så hovedet er nedad. Slå let men fast med fingrene mellem skulderbladene for at løsne eventuelt slim. Rens herefter med en finger barnets mund for slim og eventuelle madrester. Hvis dit barn stadig ikke trækker vejret, skal du starte: 6
7 Kunstigt åndedræt Læg barnet på ryggen på et fast underlag (gulv, bord, kommode el. lign.). Anbring din vidtåbne mund omkring barnets næse og blæs varsomt. Giv ca indblæsninger i minuttet det vil sige lidt hurtigere end dit eget åndedræt. Under indblæsningen skal du holde øje med, at barnets brystkasse hæver sig. Udåndingen sker automatisk, mens du selv indånder (barnets brystkasse sænker sig). Fortsæt med at give barnet kunstigt åndedræt til ambulancen ankommer eller til dit barn selv begynder at trække vejret og genvinder sin normale farve. Rygning Vi vil absolut fraråde rygning, da præmature børn er særlig udsatte for luftvejsinfektioner. Husk at jeres barn ikke selv kan sige fra. Børn af rygere er ofte lidt mere urolige efter fødslen, og undersøgelser har vist, at de hyppigere får kolik, maveproblemer og ser mere blege ud end børn af ikke rygere. Det frarådes ammende kvinder at ryge, idet nikotin udskilles i modermælken. Ryger du, anbefales det at du udelukkende gør det lige efter amning eller udmalkning. Hvis der skal ryges, bør det foregå i et separat rum, hvor barnet ikke skal opholde sig, eller der kan ryges udendørs. Husk også at informere jeres gæster om husets rygeregler. 7
8 2. Mad og vitaminer Spisesituationen Der kan være stor variation i måltidets længde, og hvor hyppigt jeres barn vil spise, ligeledes er der forskel på, om barnet spiser et måltid, om det blot skal have slukket tørsten, eller om det hyggesutter. I starten vil barnet sutte hyppigt, måske hver anden time. Efterhånden som barnet bliver ældre og får flere kræfter, vil det kunne spise et større måltid og måske sove i flere timer efter. Nogle børn kan nøjes med at spise sig mætte ved et bryst, mens andre må spise ved begge. Det er den tynde mælk, der slukke tørsten, og den fede mælk der mætter. Den tynde mælk får barnet i begyndelsen af måltidet og den fede til sidst i måltidet. Din egen tro på, at du kan og vil amme dit barn, er en af flere væsentlige faktorer for, at det lykkes. Ammer du barnet, har du altid maden lige ved hånden i rette emballage, temperatur og koncentration. Flaskeernæring Der kan være mange grunde til at give barnet flaske. Du kan sagtens være en god mor, selvom du ikke ammer. Vælger I at give jeres barn flaske, indeholder de mælkeerstatningsprodukter, der er på markedet i dag, alle de næringsstoffer, jeres barn har behov for. Kontakten med jeres barn er den samme som i en ammesituation, det vil sige at jeres barn ligger på en måde, så både øjen- og kropskontakten er optimal. Man skal dog her huske at skifte arm, så barnet skiftevis ligger på højre/venstre arm. Dette er for at undgå skævt kranie og for at træne synet på begge øjne. 8
9 Jeres barn spiser tilstrækkeligt: Hvis barnet har rolige, vågne perioder, som det plejer. Hvis barnet er glad for og interesseret i at spise. Hvis barnet har tisset i 6-8 bleer i løbet af et døgn. Hvis barnet virker tilfreds og veltilpas efter måltidets afslutning. Hvis jeres barn har svært ved at koncentrere sig om at spise, kan I prøve: at undgå at foretage unødige ting, der forstyrrer måltidet. at undgå støj og uro, eksempelvis skrue ned eller slukke for musik og/eller TV. at placére jer et godt og afslappende sted. at sørge for at have alt, hvad der skal bruges inden for rækkevidde. Vitaminer Til mature børn: ACD vitaminer: Intet tilskud D vitamin: Fra 2 uger til 2 år. 5 dråber D vitamin eller 1 ml Multitabs D dagligt. Til præmature børn: Fra 1 uge til 3 måneder. 1 ml Multitabs ACD dagligt. Fra 3 måneder til 2 år. 5 dråber D vitamin eller 1 ml Multitabs D dagligt. Jern: Fra 6 måneder til 1 år. Glycifer 5 dråber dagligt. Undlades hvis barnet får 400 ml modermælkserstatning eller vælling dagligt. Fra 4 uger til 1 år. Glycifer 5 dråber dagligt. Uanset om barnet får modermælkserstatning eller vælling. 9
10 Knirken / umodne tarme Det er vigtigt at vide, at børn, der er født for tidligt, har et umodent tarmsystem, der ofte bevirker, at de bruger megen energi på at fordøje maden. I vil kunne opleve, specielt nogle timer efter at barnet har spist, at det presser meget og krummer sig sammen, samtidig med at det kommer med knirke - og presselyde, hvilke godt kan tolkes, som om barnet har problemer med at komme af med afføringen. Hvis du ammer dit barn, og afføringen i øvrigt er af normal konsistens, skal dette ikke tillægges nogen betydning, idet denne pressen og knirken forsvinder helt af sig selv i løbet af nogle uger eller måneder. Der er ingen regel om, hvor ofte brystbørn skal have afføring. Variationen kan være fra afføring flere gange dagligt og op til 10 dage imellem. Blot afføringen er grødet og gul betragtes det som normalt. Hvis I giver modermælkserstatning, skal I være opmærksomme på, at jeres barn kommer af med afføring dagligt, og om konsistensen af afføringen ændrer sig. Ved afføringsproblemer kan sundhedsplejersken være med på råd. 3. Rengøring af sutteflasker og narresutter Sutteflasker. Spiser barnet af sutteflaske, er det vigtigt at rengøre denne omhyggeligt. Det gøres ved, at sutterne skylles med koldt vand, gnides med salt, for at få eventuelle mælkerester af, skylles i koldt vand igen og derefter koges i 2-3 minutter. Flaskerne skal skylles med koldt vand, vaskes med en flaskerenser i opvaskevand, skylles igen i koldt vand og til sidst koges sammen med sutterne. 10
11 Narresutter. Rengøres på samme måde som flaskesutterne. Hvis der er kommet vand ind i sutterne, skal det trykkes ud. Sutterne bliver med tiden møre, så kontroller altid at sutten er i orden, inden I giver den til barnet. Dette gøres ved at trække i sutten. Lad være med selv at sutte på barnets sut. Der er mange bakterier i en voksens mund, som barnet ikke kan tåle. 4. Påklædning og temperatur Jeres barn kan sædvanligvis godt holde varmen ved almindelig temperatur, men er fortsat lille og kan komme til at fryse. Fryser barnet og bliver kold, vil det ikke føle sig veltilpas, og det vil bruge for megen energi på at holde varmen, frem for at bruge energien på at spise og vokse. Når I skal klæde jeres barn på, så tænk på at mængden af tøj skal afpasses efter omgivelsernes temperatur. Ved at mærke barnet i nakken og på maven får I en god fornemmelse af, om det har en passende temperatur. Barnets hænder og fødder kan være kølige, uden at det betyder, at barnet har det for koldt. Det er en god ide: at sørge for, at tøjet sidder til kroppen uden at stramme. at bruge bomuld og uld frem for kunststof. at bruge hue og vanter udendørs, når det er koldt. at give barnet en tynd hue på, når det skal ud om sommeren, for at beskytte mod solen. 11
12 Rumtemperatur I det rum, hvor barnet opholder sig, foreslår vi: almindelig rumtemperatur, som I er vant til derhjemme, evt. 2-3 grader køligere i soverummet. at barnet ikke udsættes for træk. at barnet ikke er i rummet ved udluftning. god varme ved pusle og badeplads. at barnets seng placeres væk fra vinduer og ydervægge. Hvornår må barnet komme ud i barnevogn? Når jeres barn vejer over 2 kg, må det gerne komme ud, men skal klædes på efter vejr og vind. Det er en god idé at starte med korte gåture (ca. 30 minutter). Jeres barn må først stå ude og sove, når det vejer mere end 3 kg. - før har barnet ikke det ekstra fedtlag, som er nødvendigt for at kunne holde varmen. Vær opmærksom på fugt, blæst og frost som afkøler barnet. Børn har ikke godt af at sove ude i tåge eller hård frost (minus 10 grader). Placer ikke barnevognen i direkte sollys eller så det blæser ind i vognen. 5. Lejring Præmature børn føler sig oftest bedst tilpas i afgrænsede områder, for eksempel i en lift frem for en stor tremmeseng. Når barnet skal sove, skal det ligge på ryggen med hovedet drejet til siden. Vær opmærksom på, at hovedet ikke altid er drejet til samme side. Når barnet er vågent, og I holder øje med det, er det en godt at skifte mellem side - og maveleje for at styrke barnets ryg - og nakkemuskulatur. 12
13 Vær opmærksom på barnets hovedfacon, da kranieknoglerne i de første mange måneder er bløde og derfor kan tage form efter, hvordan barnet ligger. Kraniet kan blive skævt eller baghovedet kan blive fladt. Dit barn bør ikke bruge hovedpude det første år. 6. Transport i bil Loven siger, at barnet skal være fastspændt under bilkørsel. Rådet for Større Færdselssikkerhed anbefaler, at barnet transporteres i en babyautostol, dog anbefales det, at børn med særlige problemer (f.eks. præmature) bruger boxette. I de første måneder kan barnet bruge stolen min. om dagen. Vær opmærksom på forholdsregler omkring airbags i bilen. Du kan læse mere i pjecen Børn i bilen udgivet af Rådet for Større Færdselssikkerhed. 7. Udvikling Som forældre er man meget opmærksom på og måske bekymret for sit barns udvikling. Børn, som er født for tidligt og har haft en vanskelig start, kan få en lidt forsinket udvikling i forhold til deres alder. Det vigtigste er dog, at barnet udvikler sig løbende, og I fokuserer på det jeres barn kan, i stedet for det barnet ikke kan endnu. Hvordan understøtter / stimulerer vi vores barns udvikling? Det er vigtigt kun at stimulere barnet, når det er vågent og er parat til det, lær derfor at tolke jeres barns signaler. Ser barnet den an den vej, kan det være et signal om, at det har brug for ro. Vær opmærksom på, at for tidligt fødte børn ofte ikke kan klare flere stimuli på samme tid, men at barnet ikke vedvarende er lille og skrøbelig. 13
14 Forslag til øvelser, som stimulerer barnet: maveleje, når barnet er vågent og under opsyn. Det styrker nakke- og ryg muskulaturen, så barnet får bedre hovedkontrol. trilleøvelser. tæt kropskontakt - eventuelt gå rundt med barnet. øjenkontakt, når I snakker med jeres barn. cyklebevægelser med barnets ben. syng og leg med barnet. Ved udskrivelsen skal I betragte jeres barn som raskt. Barnet har måske haft en kaotisk og svær start på livet, som gør, at det kan have specielle behov. I denne pjece har vi givet nogle forslag til, hvordan I kan forholde jer til disse behov, men husk, at det er jer som forældre, der bestemmer, hvad I vil tilbyde jeres barn. Vi ønsker jeres familie held og lykke. Hilsen Personalet Neonatalafsnittet Regionshospitalet Randers 14
15 15
16 INFO 295 April 2011 ILM Børneafdeling Neonatalafsnittet Regionshospitalet Randers Skovlyvej Randers NØ
Udskrivningspjece. Regionshospitalet Viborg. Børneafdeling B, neonatalafsnit B56
Udskrivningspjece Regionshospitalet Viborg Børneafdeling B, neonatalafsnit B56 Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden lige før og efter udskrivelsen. Den skal sammen med personalets
Læs mereInformation til patienten Udskrivning fra C1
Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.
Læs mereFor tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet
For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereAmning når barnet har svært ved at lave vakuum
Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Læs mereFOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre
FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls
Læs mereAmning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet
Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man
Læs mereNyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn
Information Nyfødte børn - fokus på for tidligt fødte børn Neonatalafdelingen OUH Odense Universitetshospital Indholdsfortegnelse Det for tidligt fødte barns særlige kendetegn... 4 Udvikling...4 Kontakt
Læs mereInformation til forældre. Modermælkserstatning. Om flaskeernæring til spædbørn
Information til forældre Modermælkserstatning Om flaskeernæring til spædbørn Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling At give mad på flaske Hvorfor flaske? At skulle give sit barn modermælkserstatning
Læs mereUDSKRIVELSE til hjemmet
UDSKRIVELSE til hjemmet - information til forældre Rigshospitalet Juliane Marie Centret Neonatalklinikken Kære forældre Denne pjece er en kort skriftlig information om tiden efter udskrivelsen fra hospitalet.
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs mereVærd at vide ved Tidligt hjemmeophold
Til forældre Værd at vide ved Tidligt hjemmeophold Praktisk information Vælg farve Vælg billede Kvalitet Døgnet Rundt Neonatal- og barselsklinikken Familiecenteret Indholdsfortegnelse Side 2 og 3: Temperaturregulering
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mereFlaskeernæring til børn
Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for
Læs mere- ved udskrivelsen. landsforeningen præmatures vilkår. præmatures. Vilkår...født for tidligt
til forældre - ved udskrivelsen præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit organisation, hvis primære formål er, at
Læs mereAmning, når dit barn skal opereres
Egne noter: Amning, når dit barn skal opereres Videnscenter for amning af børn med specielle behov Børneafdelingerne Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon Børneklinikken 3082: 35 45 30 82 Børnekirurgisk
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs merePå vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME FAMILIE OG NETVÆRK. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!
Kære forældre Tillykke med den lille, nye verdensborger! Tiden nærmer sig, hvor I skal hjem med jeres barn og fortsætte familielivet. Den tidlige fødsel har måske været uventet, og de forventninger, som
Læs mereHygiejne ved flaskeernæring
Hygiejne ved flaskeernæring Denne pjece indeholder generel information omkring hygiejne, når dit barn får mad på flaske. Dette gælder både udmalket modermælk og modermælkserstatning. For at undgå infektioner
Læs mereForældreinformation. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet
Forældreinformation - om hvad du kan gøre for dit lille barn, når det er født for tidligt. Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen Neonatalafsnittet Den vigtigste person i dit barns liv er dig
Læs mereRUL DIT BARN OM PÅ MAVEN. - og forebyg skæve kranier
RUL DIT BARN OM PÅ MAVEN - og forebyg skæve kranier Når dit barn er vågent, skal det om på maven Væn dit barn til at ligge på maven så meget som muligt, når det er vågent allerede fra første dag efter
Læs mereUdskrivelse. af det præmature barn
Udskrivelse af det præmature barn Kære forældre Med denne pjece vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med udskrivelsen fra neonatalafsnittet og til den første tid hjemme med jeres barn. Ernæring
Læs mereHjælp dit barn til gode sovevaner
Hjælp dit barn til gode sovevaner BØRNS SØVN 0-3 ÅR Barnets søvn har væsentlig indflydelse pa dets sundhed og trivsel samt hele familiens hverdag. At etablere gode sovevaner og søvnkvalitet tidligt i spædbarnsalderen
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte
Læs mereVelkommen. Mødegang /GP/DHH
Velkommen Mødegang 3 Dagens program Velkomst og siden sidst Forestillinger om barnet, tilknytning Efterfødselsreaktioner Pause kl. ca. 17.15 17.30 Opsamling på netværksdannelse Amning Tak for i dag Knytte
Læs mereFødt for tidligt. Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet. www.praematur.dk
Født for tidligt Til forældre ved udskrivelse fra hospitalet Dansk præmatur Forening www.praematur.dk Denne pjece er forfattet og udgivet af: Dansk Præmatur Forening 1. oplag 2007 Oplag: 5.000 eksemplarer
Læs mereBørneafdelingen Information om procedurer for rengøring af narresutter, udmalkningssæt, ammebrikker og flaskesutter på neonatalafsnit P3.
Børneafdelingen Information om procedurer for rengøring af narresutter, udmalkningssæt, ammebrikker og flaskesutter på neonatalafsnit P3. Forældreinformation www.koldingsygehus.dk Narresutter Du har fået
Læs mere13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).
Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt
Læs mereGør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje.
Gør dit barn klar til en god opstart i vuggestue og dagpleje. Denne folder vejleder dig i, hvad du kan øve med dit barn, så I får de bedste betingelser for en god opstart, når du skal aflever dit barn
Læs mereRen luft til ungerne
Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange
Læs mereTjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det
Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereIndholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn
Læs mereAmmeplan for børn født før uge 34
Patientinformation Ammeplan for børn født før uge 34 Børneafdeling H6 Kære Tillykke med dit barn/børn. Du har født for tidligt, men det betyder ikke at du ikke kan komme til at amme dit barn. At få amningen
Læs mereUDMALKNING KAN VÆRE HÅRDT AR- BEJDE I STARTEN
I mange situationer er det en god idé, at du malker ud. Det gælder både lige efter fødslen og senere i ammeperioden. For eksempel hvis: du er adskilt fra dit barn dit barn har brug for ekstra ernæring
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereAmmepolitik for. Regionshospitalet. Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen
Læs mereBogen om barnets signaler
Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs merePå vej hjem DEN FØRSTE TID HJEMME. Kære forældre. Tillykke med den lille, nye verdensborger!
Kære forældre Tillykke med den lille, nye verdensborger! Tiden nærmer sig, hvor I skal hjem med jeres barn og fortsætte familielivet. Den tidlige fødsel har måske været uventet, og de forventninger, som
Læs mereEn krop i balance. - støt dit barns motoriske udvikling
En krop i balance - støt dit barns motoriske udvikling 2 En krop i balance Allerede efter fødslen kan du som forælder være med til at styrke dit barns motoriske udvikling. Når du pusler, giver mad og i
Læs mereRen luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning
Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereInformation til patienten. Udmalkning. Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro
Information til patienten Udmalkning Hospitalsenheden Vest Obstetrisk afdeling Herning og Holstebro Udmalkning - hvornår og hvor ofte? Hvis dit barn ikke har suttet, indenfor de første 6 timer efter fødslen,
Læs mere1. Stræk op og sving forover
Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereTil forældre med et barn på Neonatalafdelingen.
Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen
Læs mereVelkommen til forældre på neonatalafsnit B56. Regionshospitalet Viborg. Neonatalafsnit B56
Velkommen til forældre på neonatalafsnit B56 Regionshospitalet Viborg Neonatalafsnit B56 Kære forældre Velkommen til neonatalafsnit B56. Vi er en af Region Midtjyllands fire specialafdelinger, der plejer
Læs mereVejledning i udmalkning
Information Vejledning i udmalkning Ammegruppen H5 og H6 OUH Odense Universitetshospital FORORD Denne pjece om udmalkning er tænkt som en vejledning til dig. Din egen mælk er det allerbedste, du kan give
Læs mereSundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.
Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereAmning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereAMNING. - en tryg start
AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7
Læs mereVærd at vide om amning
Informationspjece Værd at vide om amning "10 skridt mod vellykket amning" Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Kære forældre... Med denne pjece henvender vi os til
Læs mereTJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det
TJEK BLEEN den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn
Læs mereTil patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret
Til patienter og pårørende Suttebrik Information Vælg billede Vælg farve Indtast forside teaser Familiecenteret Til dig der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt
Læs mereBabyførstehjælp. Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring Almindelig førstehjælp
Babyførstehjælp Stands ulykken Livreddende førstehjælp Alarmering, ring 1-1-2 Almindelig førstehjælp Forebyg ulykker med børn Børn på pusleborde Forebyg inden ulykken sker. Lad aldrig baby ligge på et
Læs mereBørn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens
Børn med forstoppelse og/eller fækal inkontinens Regionshospitalet Randers/Grenaa Børneafdelingen 2 Rigtig mange børn har problemer med forstoppelse og har brug for professionel hjælp for at komme problemet
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereInformationspjece. Suttebrik. Neonatal- og barselsklinikken
Informationspjece Suttebrik Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Neonatal- og barselsklinikken Til dig, der skal amme med suttebrik Lidt historie Siden midten af 1600-tallet har mødre brugt suttebrik.
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereØvelsesprogram til brystopererede
Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereHund og børn. Lær hunden børnesprog
Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer
Læs mereSådan stimulerer du spædbarnets spisning
Du får her to øvelsesprogrammer, som kan hjælpe med at understøtte dit barns spisning. Øvelserne er beregnet for spædbørn, der har svært ved selv at sutte og synke. 1. Benene Din ergoterapeut viser dig,
Læs mereSådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)
Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap) Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst og skal nu i gang med genoptræningen. I denne pjece finder du vores anvisninger til,
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereMAM s amningsinformationer
MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver
Læs mereIndholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue
Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue s. 3 At søge en vuggestueplads s. 5 Forældrenes rolle til en god start i vuggestuen s. 6 Motorik s. 7 At være optaget af egen
Læs mereFakta om flaskeernæring
Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet
Læs mereDen lille sol s rejse
Den lille sol s rejse - Kropsskanning Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide
Læs mereGenerel viden om søvn 0 1 år
Generel viden om søvn 0 1 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk Hvordan skaber vi de bedste sove betingelser for vores små børn? Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning
Læs mereAmbulant fødsel den første tid hjemme
I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereBabysvømning i Horsens svømmeklub
Babysvømning i Horsens svømmeklub Hvorfor er babysvømning godt? Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereSådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op
Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter
Læs mereKære nybagte familie
Kære nybagte familie Mor-Barn Center, Sydvestjysk Sygehus Produktionsnummer: 011116 Udarbejdet af: Sygeplejerske Lene Jessen Udgivet: Febr. 2012 Oplag: 2.000 eks. 2 KÆRE NYBAGTE FAMILIE Velkommen til Mor-Barn
Læs mereKroppen. Sundhedsdansk. NYE ORD Kroppens dele. Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen.
Sundhedsdansk Kroppen Her kan du lære danske ord om kroppen. Du kan også øve dig i at tale om kroppen. NYE ORD Kroppens dele Skriv det rigtige ord på linjerne. hår øje øjenbryn mund hals næse knæ tå arm
Læs mereTal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereYoga + fitness-øvelser
Yoga + fitness-øvelser Dine nye multifunktionspuder med skridsikker belægning hjælper til med at beskytte dine knæ, hænder, håndled, fødder og hofter under træningen. Sikkerhedsoplysninger Læs sikkerhedsoplysningerne
Læs mereOperation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for forhudsforsnævring eller sammenvoksninger på penishovedet - børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereDagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:
Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereVæske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer
Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne
Læs mereAstmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn
Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene
Læs mere