Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

Transkript

1 Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet

2 Forord Ammepolitikken som gælder for Regionshospitalet Randers er resultatet af et samarbejde mellem Fødegangen (A5), Barselsafdelingen (B5), Patienthotellet og Neonatalafdelingen (C4). Ammepolitikken er i overensstemmelse med Det spædbarnsvenlige initiativ med WHO/UNICEF s ti skridt til vellykket amning, og omfatter WHO-kodex. Det vil bla. sige, at der ikke forefindes eller uddeles nogen form for kommercielle reklamer for modermælkserstatning eller produkter fra producenter af modermælkserstatning. Desuden reklameres ikke for sutteflasker, narresutter og suttebrikker eller andre ammehjælpemidler. Ammepolitikken har til formål at sikre, at mødre tilknyttet Regionshospitalet Randers får en individuelt tilpasset og kvalificeret vejledning omkring ernæring af spædbarnet. Målet er: -At familien i graviditeten får en grundlæggende viden om amning. -At familien i forbindelse med fødslen og barselsforløbet, får den viden og støtte, der er nødvendig for at etablere amningen. -At familien bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem. -At de kvinder, som på baggrund af kvalificeret rådgivning, ikke ønsker at amme, støttes i deres beslutning, respekteres for den og vejledes i flaskeernæring. Historisk baggrund. Det Spædbarnsvenlige Initiativ blev præsenteret af WHO og UNICEF i 1991 ved en international konference i Ankara. Formålet med initiativet er, at kvinder får mulighed for at amme fuldt og helt til barnet er omkring 6 mdr. WHO og UNICEF har valgt at starte dette initiativ på sygehuse, fordi den vejledning moderen modtager før, under og efter fødslen, er meget afgørende for, om amningen lykkes. 2

3 Nationalt har Sundhedsstyrelsen tilsluttet sig dette og anbefaler amning barnets første 6 måneder. Herefter ammes delvist indtil 12 måneders alderen. Efter 12 måneders alderen kan amningen fortsætte, så længe mor og barn ønsker det. 10 skridt mod vellykket amning 1. Hospitalet har en ammepolitik, som er i overenstemmelse med den nyeste viden. 2. Personalet er i stand til at omsætte hospitalets ammepolitik i praksis. 3. Kommende forældre får viden om, hvad der skal til, for at amningen lykkes. 4. Mødre har mulighed for at begynde amningen, når mor og barn er klar til det. 5. Mødre bliver vejledt i: - hvordan barnet lægges til brystet - hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn bliver midlertidigt adskilte 6. Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet. 7. Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet. 8. Mødre bliver støttet i at amme så ofte og så længe, barnet har behov for det. 9. Børn, der bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret. 10. Mødre informeres om forskellige muligheder for støtte, når de 3

4 kommer hjem fra hospitalet. Kilde:Amning-en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen udg.1 oplag. 1. Ammepolitik: Hospitalet har en skriftlig ammepolitik (pjece 721), der er kendt af sundhedspersonalet. Alle nye medarbejdere modtager Ammepolitikken forud for basis introduktion (s. 11 pjece 721) til Det spædbarnsvenlige Sygehus. 2. Individuel vejledning: Ammepolitikken (pjece 721) sikrer forældrene en ensartet vejledning fra første graviditetsbesøg (standard for ammevejledning i jordemoderkonsultation), til moderen udskrives fra hospitalet (kommunikationsark 9-49, ammejournal 666). Vejledningen passer til familiens situation. 3. Forberedelse: Forældrene vil allerede i graviditeten hos jordemoderen få forældre udgaven af ammepolitikken (pjece 719), en ammejournal (666) og en lille bog om amning Kort og godt om amning. Jordemoderen taler med forældrene om deres forventninger og erfaringer omkring amning. Jordemoderen fortæller også om fordele ved amning, og om hvordan amningen kan lykkes. I ammejournalen (666) udfylder mor de første 2 sider om forventninger til amningen. Ammejournalens (666) sidste side, om hvordan ammeopstarten er gået, udfyldes af plejepersonalet ved ud skrivelse af familien. Ammejournalen vil blive anvendt af jordemødre, sygeplejersker/assistenter samt sundhedsplejersken. 4. Den første kontakt: Mor får barnet op på maven så hurtigt som muligt, efter det er født, (standard for den første amning, standard for den første amning efter sectio). Barnet får lov til at ligge uforstyrret hud mod hud med mor, indtil det viser interesse for at sutte eller mindst 1 time. Nogle børn er ivrige, andre har brug for mere tid, evt. et par 4

5 timers søvn. Barnet bliver ikke vejet, målt og undersøgt før efter mindst 1 time, eller når barnet har suttet hos mor. Hvis den første kontakt mellem mor og barn bliver forstyrret, vil mor få vejledning i at begynde forfra hurtigst muligt. (standard at starte forfra ). 5. Mødre vejledes i amning: Ammeopstart kan være præget af ømme vorter. Se ammestandard sår og revner og brug af suttebrik. Mor vejledes fortrinsvis i at lægge sit barn til ved HOT teknik (hands of teknik). HOT teknik fremmer ammefrekvens og ammelængde (standard den første amning ). Mor vejledes i håndudmalkning (standard Håndudmalkning ) ved individuel vejledning, video (at malke med hånden) og udlevering af Forældrefolder (pjece 720). Hvis mor og barn adskilles, vejledes mor i hvordan hun kan opretholde sin mælkeproduktion enten ved hånd- eller maskinudmalkning (pjece 669). 6. Kun mors mælk: Et rask nyfødt barn har nok i sin mors mælk, hvis det har ubegrænset mulighed for at sutte på brystet, lige så længe og ofte det vil (pjece 719). Tilskud af modermælkserstatning kan medføre, at barnet sutter mindre ved brystet, og derved vil mor producere mindre mælk. Hvis barnet får tilskud, er det vigtigt, at mor ammer hyppigt og/eller malker ud for at øge mælkeproduktionen. Et barn der trives, vil de første dage, når det er vågent være opmærksomt og interesseret i at die. Afføringen vil ændre sig fra sort til gul/grøn på 4-5 dagen. Når mælken er faldet godt til, vil barnet have 6-8 våde bleer i døgnet. Ved Undervisning og vejledning sikres, at forældrene har kendskab til tegn på at barnet trives. Brug af tilskud føres statistisk (B5 og Patienthotel). 5

6 7. Sammen dag og nat: Mor og barn, og evt. far, er sammen 24 timer i døgnet, så de lærer barnets signaler at kende. Forældrene opfordres til samsovning, især når barnet er uroligt eller mor er træt. Barnet får mulighed for at sutte, når det har lyst, og får dækket sit behov for nærhed og tryghed, når familien sover i samme seng (standard introduktion af plejepersonale A5, B5, Patienthotel side 7-8, pjece om vuggedød udlev. på A5). Forældrene er de bedste til at tage sig af deres barn. 8. Amning efter behov: Det bedste er, at barnet får lov at sutte så ofte og så længe, som det har behov for, dag og nat. Specielt natamning fremmer dannelsen af mælk (pjece 719). 9. Ingen narresutter og sutteflasker: Personalet udleverer ikke narresutter og sutteflasker til børn der bliver ammet. Barnet skal først og fremmest lære at sutte og sutte godt hos mor. Hvis barnet også skal sutte på en sut stimuleres mors bryst mindre med negativ indvirkning på mælkeproduktionen. Forældrene vejledes i suttens indflydelse på amning og opfordres til at vente med at tilbyde deres barn sut, til amningen er kommet godt i gang hjemme (pjece 719). Hvis barnet ikke kan blive lagt til brystet, får det mors udmalkede mælk eller modermælkserstatning med kop (standard at drikke af kop ). 10. Hjemme igen: Personalet informerer forældrene om tilbuddet fra sundhedsplejersken i kommunen. Sundhedsplejersken får automatisk besked fra fødegangen om, at kvinden har født, hvis kvinden har givet samtykke til det. 6

7 Hvis forældrene efter udskrivelse har spørgsmål vedrørende amning, kan de kontakte: Patienthotellet Tlf Barselsafdelingen Tlf Fødeafdelingen Tlf Neonatalafdelingen Tlf (indtil sundhedsplejersken har været på besøg) Sundhedsplejersken i kommunen. Forældrene får en folder fra foreningen Forældre og Fødsel med en telefonliste over de ammerådgivere, foreningen har uddannet. 2 gange årligt er der møde mellem alle sundhedsplejerske repræsentanter fra optageområdet, repræsentanter fra afdelingsledelsen, mellemledere, faglige repræsentanter og ammekoordinatorgruppen. Emner af faglige problemstillinger, faglige tilbagemeldinger, samarbejde omkring pjecer og standarder, information om det spædbarnsvenlige sygehus/hospital. 11. Hvis forældrene fravælger amning: Personalet vil støtte forældrene i deres beslutning. Forældrene vil få vejledning i flaskeernæring. Det er stadig vigtigt med tæt fysisk kontakt til barnet under måltidet. For barnets følelsesmæssige udvikling anbefales det, at mor og far primært er de personer, der giver barnet flaskeernæring (standard Flaskegivning, pjece 32, standard opbevaring af modermælk, standard Rengøring af narresutter, suttebrikker, flasker og flaskesutter, standard Håndudmalkning, pjece 449, Udmalkning med elektrisk brystpumpe pjece 669. Organisationsstruktur for Spædbarnsvenligt Sygehus Regionshospitalet Randers. Foråret 2005 besluttede hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers, at hospitalet skulle arbejde mod godkendelse som Spædbarnsvenligt Sygehus. 7

8 Man blev enige om, at der var grundlag for samarbejde mellem de faggrupper, som er i kontakt med de gravide, fødende og ammende kvinder. Målet var, at ammevejledningen kom til at bygge på ensartet viden og holdninger. På hospitalet blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: 2 jordemødre fra fødeafdelingen 1 sosu. Ass. fra fødeafdelingen 2 sygeplejersker fra barselsafdelingen (specialbarselsafd.) 1 sygeplejerske fra patienthotellet (normal barselsafsnit) 1 sygeplejerske fra neonatalafdelingen. 1 repræsentant fra ammeambulatoriet. For at fordele ansvars- og opgavefordeling blev der oprettet en organisationsstruktur, hvor funktioner og aftaler er veldefinerede. Organisationsstruktur: Styregruppen består af: Chefjordemoder Oversygeplejerske børneafdelingen Patienthotelchef Oversygeplejerske, gynækologisk obstetrisk afdeling Funktionsbeskrivelse for styregruppe: Økonomisk ansvarlig for projektet. Deltager ad hoc i ammekoordinatormøder. Deltager i halvårlige stormøder med sundhedsplejen fra optageom- 8

9 rådet. Supervisor for ammekoordinatorgruppen i projektarbejdet. Planlægge basisintroduktion for alle nye medarbejdere i de 3 afdelinger, herunder udsende materiale og sikre deltagelse. Ammekoordinatorgruppen består af: Jordemoder og social og sundhedsass., fødeafdelingen, A5 2 sygeplejersker, barselsafdelingen, B5 1 sygeplejerske neonatalafdelingen, C4 1 sygeplejerske Patienthotellet. Funktionsbeskrivelse for ammekoordinatorgruppen Samarbejde med styregruppen, informere om projektforløb (referat fra alle møder), deltage i møde med styregruppe efter behov. Samarbejde med ammegruppen i afdelingen. Introduktion og oplæring af nyt personale, basisintroduktion. I samarbejde med ammegruppen varetage introduktion af nyt personale i afdelingen. Holde møde 4 gange årligt. Udsende Nyhedsbrev til afdelingerne om nyt indenfor amning, undervisning, møder og tiltag efter hvert ammekoordinatormøde. Udarbejde relevante standarder for ammevejledning. Sikre let tilgængelighed for personalet til standarder og ammepolitik. Evaluere og ajourføre ammepolitik og standarder for amning årligt. Planlægge og udføre relevant undervisnings- og udviklingstilbud i egen afdeling. Vejlede og instruere personale i fornødent omfang med henblik på at sikre kvaliteten af ydelserne til ammende kvinder. 9

10 Sikre at relevant og opdateret litteratur om amning er tilgængeligt i afsnittet. Sikre relevant orientering på personalemøder vedrørende ammevejledning Opsøge udviklings- og forskningsaktiviteter, og implementere ny viden inden for området. Være ressourceperson i afdelingen i forhold til holdningsbearbejdelse og diskussion om amning. Deltage i tværsektorielle og tværfaglige møder internt på hospitalet. At deltage i halvårlige det stormøde med sundhedsplejerskerne fra optageoprådet. Formidle ammepolitikken til samarbejdspartnere på Regionshospitalet Randers, operationsafdelingen, laboranterne, gynækologisk ambulatorium, lægegruppen og sekretærgruppen. Ammegruppe i afdelingerne består af: Repræsentanter fra alle vagtlag og fagrupper i ammegruppen. Funktionsbeskrivelse for ammegruppe: Implementere ny viden i eget afsnit igennem diskussion og holdningsbearbejdelse i hverdagen og på personalemøder. Introduktion af nyt personale og studerende til eget afsnit. Afholde møde i ammegruppen efter behov. Bistå ammekoordinator i afdelingen. Bidrage til løbende udvikling og evaluering af ammestandarder. Være ansvarlig for den årlige interne registrering. 10

11 Introduktionsprogram. Basisintroduktion af al nyansat personale ved afsnit G, Neonatalafdelingen og Patienthotellet afholdes 3. hverdag i hver måned i mødelokale M1 på Patienthotellet. Basisintro er for: læger, sygeplejersker, jordemødre, sosu ass. serviceass., og studerende. Basisintroduktion varer 3 timer, er tværfaglig, og har som mål at give deltageren indblik i, hvad det vil sige at Regionshospitalet Randers er spædbarnsvenligt. Udvidet amme introduktion af nyansat personale, med tæt kontakt til den gravide, den fødende og den barslende kvinde og disses børn, gives afdelingsvis efter afdelingernes introduktionsprogrammer (se standarder). Barselsafdelingen og Patienthotellet har samme afdelings amme introduktionsprogram. Der afsættes min. 5 timer til den udvidede amme introduktion. Fælles for alle amme introduktionsprogrammer er, at alle ammestandarder, pjecer og politikker er fuldstændig ens på hospitalet. Tidsperspektiv. Regionshospitalet Randers er akkrediteret som Spædbarnsvenligt Sygehus maj Internt: Organisationsstrukturen for det spædbarnsvenlige hospital skal bestå. Der vil løbende komme opgaver med at vedligeholde akkrediteringen. 11

12 INFO 721 Maj 2011 ILM Patienthotellet Regionshospitalet Randers Skovlyvej Randers Tlf