Julehygge Big Times-tillægget fredag d. 10. nov. Eksklusiv interview med Tv-nissen Kan- skrabejulekalender - årets julekalendere - julepynt og opskrifter - julehistorier
Indholdsfortegnelse Havregrynskugler s. 2 Julens godnathistorie s. 2 Julebag s. 3 Interview med Kandis s. 4 Jul for 100 år siden s. 5 Dekorationer s. 6 Se Grynet det sner s. 6 Juletræet s. 7 Jul for 100 år siden s. 7 Æbleskiver nu og da s. 8 Luksus havregrynskugler Ingredienser (ca. 40 stk) : 225 g marcipan 150 g blødt smør 2 spk flormelis 2 spk kakao 3-4 dl havregryn kokosmel Tilberedning: Riv marcipanen og pisk det godt sammen med det bløde smør. Tilsæt sigtet www.hashoej.dk flormelis og kakao. Ælt til sidst havregryn i massen. Stil massen på køl et par timer. Tril massen til kugler og vend dem til sidst i kokosmelet. Opbevares i en tætsluttende beholder, evt. med bagepapir el. pergamentpapir mellem hvert lag. Julens godnathistorie Det var endelig blevet juleaften. Lille Julie, som var 5 år, havde glædet sig lige så længe de mange forberedelser havde stået på. Moderen havde haft meget travlt. Der skulle både vaskes, brygges, slagtes, gøres rent, laves mad og meget, meget mere, men endelig var alt klart, og endelig var der kommet julefred i huset. Det var ligesom den fred englene kom med, som man havde hørt om juledag i kirken. Julie vidste ikke noget bedre end at holde juleaften med sin familie. Både far, mor, storesøster, storebror, bedstefar og bedstemor var glade og helt uden bekymringer. Man kunne se det i deres øjne, mente Julie. De skinnede ligesom julelys. Familien var samlet omkring det oppyntede julebord. Der var en fin, mørkerød dug, to hvide julelys på bordet, og små guldstjerner var hængt op i det lille vindue. Det var smukt, syntes Julie. Det var allerede mørkt og koldt udenfor, men varmen fra pejsen og stearinlysene på bordet, holdt det varmt i stuen. Traditionen tro velsignede faderen juleanden, inden de begyndte at spise den lækre julefrokost. Selvom moderens julemad altid smagte fantastisk, blev Julie alligevel overrasket hvert eneste år. Hun kiggede ud ad vinduet og smilede, det sneede for første gang i december måned. Hun tænkte forventningsfuldt på julemanden. Mon han kom i år? Mor, spurgte Julie spændt, Kommer julemanden i år? Åh! udbrød hun fortvivlet. Derefter fortsatte hun stille: Julie, du ved godt julemanden har mange børn, han skal besøge hvert år. Han har sikkert ikke tid til at besøge os i år. Julie blev en smule ked af det, men da hun var en sød og artig pige, nikkede hun blot forstående og nød resten af maden, men indeni sukkede hun dybt. Hun tænkte på nogle af drengene fra vejen. De havde sagt, at julemanden ikke fandtes, og at det hele bare var én stor løgn. Tænk, hvis de talte sandt, var det hele bare en løgn, far fandt på? Far kiggede på Julie med et blink i øjet og sagde: Jeg tror på julemanden! Efter julemaden plejede faderen at fortælle en julehistorie. Han fortalte om julemanden, hvordan han fløj rundt i sin kane med alle rensdyrene og med gaver til alle børnene.
Julie lyttede spændt og glad efter. Han fortalte om de drillesyge, men søde og glade nissebørn, der villige hjalp julemanden på hans værksted. Inde i sit hoved forestillede Julie sig, hvordan det så ud på julemandens værksted. Hun forestillede sig de små nisser, der dansede rundt og hjalp hinanden med at gøre alt klar til juleaften. Julie vidste ikke noget bedre end fars julehistorier. Mens de bagefter sad og spiste ris a la mande, tænkte hun på historien, og på om julemanden mon kom hjem til hende denne aften. Pludselig opdagede hun noget hårdt i hendes mund. Hun havde fået mandlen! Det havde hun aldrig prøvet før. Hun gemte den i hånden, og viste den først stolt og glad frem til hele familien, da de var færdige Pebernødder med hele skålen. Bagefter dansede familien om juletræet, mens de sang om det lille jesusbarn, der blev født i en stald i Betlehem, og om alle englene der sang så smukt. Julie havde en følelse af lykke og fred i sindet, og hun kunne se på sin bror og søster, at de også begge var glade. Deres øjne strålede af lykke! Under træet lå der nogle gaver. Julie kunne ikke vente med at åbne dem. Hun ønskede sig mest af alt en dukke, hun kunne passe på og holde af. Mens de gik rundt og sang, kiggede Julie på træet, som de så flot havde pyntet lillejuleaftensdag. Nogle af julehjerterne og stjernerne havde Julie selv klippet ud og klistret sammen, mens der var andre, hendes storebror og søster havde lavet. Moderen havde også købt nogle glaskugler, som skinnede op, sammen med lysene, i den mørke stue. Da de skulle til at pakke gaverne op, spurgte Julie igen: Mor, hvorfor kommer julemanden ikke? Julie min pige, julemanden er altså bare en historie, svarede moderen trist. Julie blev fortvivlet og ked af det og begyndte at græde. Moderen tog armene om sin lille pige, for at trøste hende. Hun rakte en julegave til hende. Den er til dig! sagde hun. Julie pakkede gaven op. En lille fin dukke med langt, blond, krøllet hår og en fin rød kjole dukkede frem under gavepapiret. Det var den bedste julegave, Julie kunne tænke sig, og hvor blev hun glad for den. Hendes smil rakte sig fra det ene øre til det andet. Kort tid efter dukkede der lidt tristhed op i hende igen, og hun følte sig en smule tom indeni. Hun Brunkager kunne ikke forstå det! Børnene blev længe oppe, for at lege med deres nye og spændende legetøj. Ud af vinduet blev Julie ved med at kigge forventningsfuld op mod himlen. Da hendes forældre den dag puttede hende i seng, var hun, skønt en fantastisk juleaften, trist til mode. Hun lå længe oppe og kunne ikke sove. Der måtte altså være gået noget galt på julemandens værksted. Julie lå længe og tænkte frem og tilbage. Hun var næsten faldet i søvn, da hun hørte en forunderlig lyd af juleklokker, der kom nærmere og nærmere. Da hun pludselig mærkede en blød handske på sin kind, vågnede hun op med et sæt. Hun troede næsten ikke sine egne øjne. Det var julemanden! af Mette Kruse Søholm Ingredienser: 500 g hvedemel 125 g plantemargarine 200 g farin 2 tsk hjorttaksalt ½ tsk ingefær ½ tsk nelliker ½ tsk peber 1 1/3 dl. Vand Tilberedning: Fordel plantemargarinen i små klatter i melet. Bland de øvrige ingredienser i. Ælt dejen godt igennem. Tril dejen i stænger og skær disse i små stykker. Rul små kugler. Bagetid: ca. 10 min. ved 175 grader. Ingredienser (ca. 400 stk): 500 g smør 450 g sukker 250 g lys sirup 15 g potaske 1 brev nelliker = 8 g 25 g kanel 75 g pomeransskal 100 g mandler 1 kg mel Tilberedning: Smør, sukker og sirup varmes op under omrøring, til det syder i kanten og tilsættes. Krydderierne drysses i samme, med hakket pomeransskal og smuttede mandler, der er snittet groft på langs. Massen afkøles, til den er håndvarm, og melet æltes i. Dejen trilles i tykke pølser, som lægges koldt nogle timer eller dage, som det passer bedst. Udskæres i tynde kager og bages ved 180 grader i 6-8 min.
Nissepigen Kandis: Jeg er nok til den mere traditionelle jul - julen hvor man bare råhygger udtaler Christiane b. Nielsen, bedre kendt som nissepigen Kandis Af: Malene K. S. Jensen Den 40-årige tv-, teater- og musikstjerne Christiane Bjørg Nielsen, der også har glæden af at være mor til to drenge på henholdsvis 6 og 1 år kører i julemåneden over tvskærmen. Det er i forbindelse med den altid gode julekaldender, Alletiders Nisse. I julekaldenderen spiller hun den pæne pige Kandis, som sammen med Pyrus har fået en mission. Christiane holder meget af julen; Den minder os om den større sammenhæng udtaler Christiane. Julen betyder hygge og kultur. Her i Danmark er det jo om Jesus osv, men alt i alt er julen bare råhygge Hvad er dit bedste juleminde? -Som barn havde min familie ikke særlig mange penge, og gaverne var ikke på samme niveau, som vi kender dem i dag. Særligt husker jeg den juleaften, hvor jeg fik en dukkevogn af mine forældre. Den betød meget for mig jeg var en glad pige! Og jo, så var der den juleaften, hvor træet væltede, det var en fantastisk juleaften, og et minde jeg holder det mener jeg om julen... meget af. Hvad er din holdning til juleræset i månederne op til jul? -Jeg mener, at alt det med julegaver betød meget mere i gamle dage. Nu til dags vælter børnene sig i gaver, det er bare ikke det samme. Hyggen forsvinder, også når alle de voksne er helt rundt på gulvet, af at stresse rundt efter julegaver det går helt over genvind. Hvis man kigger i et katalog i december måned, er der 100 måder at dække det perfekte julebord på. Jeg er meget mere til hygge og traditioner. Hvad betyder traditioner for dig, og måden du holder jul på nu? -Jeg er nok meget til den gammeldags jul, hvor vi først går i kirke eller i hvert fald læser juleevangeliet. Bagefter får vi traditionel julemad, synger mange sange, mens vi går rundt om træet og til sidst råhygge. Det er meget de traditionelle værdier, jeg holder af. Min ynglings juletræspynt er helt klart mine mormors glasperler og trommer. Jeg tror også at traditioner er meget vigtige i børns opvækst. Det er med til at skabe hygge. I min familie har vi også en tradition, hvor vi høre christmas carols (engelsk drengekor). Hvad betyder troen på julemanden for dig? -Julemanden og hans
rensdyr har aldrig været på besøg i mit barndoms hjem. Han har aldrig været en del af mit liv desværre. Sidste år forsøgte jeg at agere julemand, men jeg kunne da godt se på min 6 årige søn, Ludvig, at han havde opdaget, at det bare var mor. Hvordan havde du det så med at tage nisserollen som pigen Kandis? -Det var en drømmerolle! At skulle være en nissepige var bare helt perfekt. Jeg var vildt glad for at få den. Jeg skulle først til en prøvefilmning, og bagefter fik jeg så rollen. - NY JULEKALENDER PÅ DR1 Hvordan ser du figuren Kandis? -Hun er en pæn pige og det fuldstændig modsatte af Pyrus. Hvilket også er det, der gør hende til et godt modspil. Under indspillingerne var der tider, hvor jeg gerne havde set lidt mere action og vildskab i hende. Hvordan var det at indspille alletiders nisse? -Det var fantastisk at være en del af en god julekalender. Ikke at jeg savner optagelserne. Det var nogle hårde og varme somre i filmstudiet. Det bedste er nok de små breve, jeg stadig modtager sammen ABSALONS HEMMELIGHED Den 12-årige pige Cecilie går i julen på jagt efter et julemirakel, for at rede sin 8- årige syge lillesøster Ida, som har et dårligt hjerte, og er meget svag. Cecilie, der er vild med arkæologi, bor på toppen af et stormagasin med sin familie. Til en juleudstilling i stormagasinet hører Cecilie om Absalons Hemmelighed. Hun beslutter sig for at finde ud af alt om myten. Sammen med drengen Hubert tager hun af sted på en lang, svær og farefuld rejse i håb om at finde et mirakel, der kan rede hendes syge lillesøster. På rejsen finder hun ud af, at hemmeligheden er langt mere fantastisk, end hun troede. Julekalenderen er for hele familien, og er derfor rykket til klokken 19.30, men sendes som sædvanlig fra d. 1. til 24. december. med søde bemærkninger om Kandis det er vildt hyggeligt. Det er i det hele taget dejligt at tænke på, at man spreder lidt julehygge rundt omkring i Danmark. Hvad var det, der gjorde, at det blev en god julekalender? -Det var nok det, at den nærmest duftede af jul og, at det var en hyggelig historie. Når jeg tænker tilbage på nogle af de julekalender, jeg fulgte med i som barn, var der nogle kalendere, der knap nok handlede om jul. Det var heller ikke alle kalendere, der appellerede til børn, og det synes jeg var en - TILBAGE PÅ TV2 I julen bliver Pyrus sendt til nisseuniversitetet for at studere til arkivnisse. I december måned har han juleferie, men han har fået en opgave med sig, som han skal løse i løbet af måneden. Sammen med nissepigen Kandis rejser han i historien, for at søge efter deres opgave som lyder på: Hvad er en nisse? I mens får Bertramsen og datteren frk. Josefine Brahe at vide, at Danmarks Rigsarkiv skal laves om. Det hele skal laves på computere. De vil lede efter noget, skam, især fordi vi kun havde én kanal dengang. Fakta Fuldenavn: Christiane Bjørg Nielsen Født: d. 27 feb. 1966 Kæreste: Jan Børn: Ludvid 6 år og Ferdinand 1 ½ Arbejde: Stjernefabrikken på Anemoneteatret Bopæl: Frederiksberg i København Har medvirket i bla. : Klatretøssen (2002) Kongekabale (2004) Udover det har Christiane komponeret og optrådt med pop- og teatermusik. Senest har hun sammen med Flemming Borby, komponeret musik til den nye dansk pop-duo Reykjavik. ALLETIDERS NISSE, PYRUS som en computer ikke kan. Derfor beslutter de sig for at bevise, at nisser eksisterer, så går jagten i gang, for begge parter. Dette er også en julekalender for hele familien, der sendes klokken 20.00. En rigtig klassiker.
Inspiration til juledekoration Hvordan laver man en juledekoration? Når vinterens mørke sænker sig, er stearinlys en hyggelig belysning. Er det tilmed blevet december, kan en juledekoration med stearinlys virkelig hygge i hjemmet. Du skal bruge: kogler gran et stort lys - eventuelt et kalenderlys eller fire lys til advent dekorationspynt underlag til dekorationen ler grensaks Dekorationens underlag Det første skridt på vej mod en god juledekoration er at finde et egnet underlag. Har man et stort stykke smukt bark, er det perfekt, men andre ting kan også bruges. En skive træ, en stor tør svamp eller måske en tallerken. Ler og lys Sæt en god klump ler på underlaget. Ælt først leret lidt, så det er smidigt. Leret sættes godt fast, og lyset trykkes fast heri. Sørg for, at lyset sidder helt fast og står helt lige. Hvis du bruger et kalenderlys, er der selvfølgelig ingen tvivl, men ellers skal du beslutte, hvilken side af dekorationen der skal være forsiden, og begynde at sætte gran på bagsiden. Granet må ikke læne sig op af lyset, men skal alligevel dække leret. Prøv med forskellige størrelser kviste. På forsiden af dekorationen sættes små grankviste, bog, eventuelt et lille guldæble, en svamp, en kogle, eller hvad man nu havde forestillet sig, en dekorationen skulle indeholde. Af Steffan Lauridsen Boganmeldelse: Se Grynet det sneer Skrevet af: Filip Madsen og Steffan Lauridsen Denne bog handler om en lille familie, der vågner op en mørk vintermorgen. Familien sov denne morgen længere end de plejede, fordi det var søndag. Alle i familien vågner pludseligt, undtagen Grynet. Hun sover videre, men da Lisbet ruller gardinerne op og råber, at det sner, kommer Grynet op i en fart. Hele dagen bruger de på at have det sjovt ude i sneen. De laver snemænd og ruller sig i sneen. Midt i legen kommer deres far ud og leger med. Faren vil med en snebold skyde næsen af Lisbet og Grynets snemand. Det svarer Grynet kækt på, og forsøger nu at skyde farens næse af, og så bliver der sneboldkamp. Næste dag da de vågner op, har Grynet fået feber og kan ikke komme med Alva og Lisbet ud og købe julegaver. Mens de er nede i byen, kommer der en kane kørende med en dreng hængende bagpå. Lisbet kender godt drengen bagpå kanen. Drengen siger, at Lisbet ikke tør at gøre nummeret efter. Så beslutter Lisbet, at næste gang der kommer en kane, vil hun hoppe med. Der går kun få minutter, før den næste kane holder lige udenfor den legetøjsbutik, Lisbet venter ved. Da kanen begynder at køre igen, hopper Lisbet op. Kanen kører og kører, og Lisbet bliver rigtig bange. Da Lisbet endelig for mod til at råbe til manden, der kører kanen, bliver han sur og nægter at give Lisbet et lift tilbage til byen. Så Lisbet må gå den lange vej tilbage. Dette er starten på en gammel traditionel julehistorie, skrevet af Astrid Lindgren. Bogen har et ualmindeligt hyggeligt sprog, der giver julehygge i sindet. Det er en bog, vi her på redaktionen klart kan anbefale.
Sådan kom træet ind i vores stuer Juletræet med sin pynt, venter på vi for begyndt... Sådan lyder den velkendte sang af Mogens Lorentzen, men sådan har det ikke altid været. Det var først i 1850, at det var en del af den danske jul. Oprindeligt kommer juletræet fra det sydlige Tyskland, hvor det for første gang var beskrevet i 1605. Siden hen er, det blevet bragt til det sydvestlige Sjælland, på godset Holsteinborg, hvor det for første gang stod i en dansk stue i 1808. Få år senere blev et juletræ leveret til Frederikke Louise og Martin Julen for 100 år siden Julen som den var i gamle dage, og julen som den er i dag, er ens på mange måder. Det skyldes, at det er en meget traditionsrig tid, og vi går meget op i at holde traditionerne ved lige sådan pointere Laurs Laursen sig i hvert fald i fortællingen om hans barndomsminder. Den store forskel ligger i forberedelserne. For knap 100 år siden gemte mænd og børn sig væk i staldene for ikke at være i vejen for kvinderne, for på de mellem store gårde var Lehmann. De var en del af overklassen, og resten af København havde kun hovedryst tilovers for det nye påfund. Det var med H. C. Andersen og Peter Fabers Historier Grantræet og Højt fra træets grønne top, at juletræet blev spredt og anderkendt omkring 1850. Helt almindelig var juletræet først kort tid før 1. verdenskrig, som startede i 1914. Pynten på træet er blevet styret meget af begivenheder. Bl. a. var det først efter Dybbøl episoden i 1864, at man begyndte at bruge flag, trompeter og trommer som pynt blandt kurve og kræmmerhuse. Pynten på træet har varigeret meget ikke mindst toppynten. I dag er vi mest bekendt med stjernen, som skal symbolisere Betlehemsstjernen. Det er også stjernen, der er mest brugt toppynt, men i starten af 1800-tallet blev stjernen mere og mere sjælden. Det skyldes, at man ikke brød sig om det kristne budskab i stjernen dette var også starten på spirets fremgang. Af andet toppynt har man også brugt engle, simple nisser eller I gamle dage var det kvinderne, der gjorde klar til jul, men det har ændret sig gennem tiden. der tit mange forberedelser, der skulle klares inden juledagene. Kvinderne sled for at få skuret gulve, paneler og borde kridt hvide, med sæbe og kalk som hjælp. I disse juleforberedelser var det ikke længere kun gårdpigerne, der måtte stå for de huslige sysler. I travlheden måtte også moderen og bedstemoderen give en hånd med. Trods rengøringshumøret kunne være højt, var der andet og se til. Slagtningen var også kvindernes domæne, der skulle slagtes en kvie, en gris og et par lam. Så der kunne hurtigt dannes en blandet storke. Disse var mest brugt før stjernen og spiret. I årene efter Dybbøl episoden i 1864 var der en meget stor national følelse, når det kom til pyntning af juletræet. Det var i den periode, man begyndte med at hænge flag på træet og pynte med trommer og trompeter. Af Malene Klit Selch Jensen lugt af damp, sæbe og blod. En tønde rug skulle males til bla. sigtemel, der sammen med den indkøbte flormel skulle bruges til julebag. Alt, hvad der havde med bagning at gøre, blev gjort lillejuledag, hvor kvinderne stod i køkkenet i mange timer, for at få både pebernødder, brunkager, kager og nybagt brød klar til juledagene. Det var netop alle disse forberedelser, der gjorde julen mere højtidelig for 100 år siden. Af Marlene Klit Selch Jensen
Æbleskiver før og nu Nutidens æbleskiver Ingredienser: 500 g mel 3 tsk. sukker 1 tsk salt 2 tsk natron 4 æg (stiftpiskede hvider) 8 dl kærnemælk Fremgangsmåde: Bland ingredienserne forsigtigt i en skål. Bag æbleskiverne og server med syltetøj og flormelis. Gammeldags æbleskiver Ingredienser: 2 ½ dl mælk 15 g gær 3 æg 2 spsk sukker 200 g hvedemel ½ tsk kardemomme 100 g smør/margarine 300 g æbler i tern Fremgangsmåde: Udrør gæren i den lunkne mælk og rør derefter æggeblommerne med sukker til det bliver hvidt. Mel og kardemomme blandes i mælken. Derefter vendes æggeblommerne i dejen. Til slut smeltes fedstoffet, halvdelen kommes i dejen. Nu blandes de stiftpiskede æggehvider i. Stil dejen til hævning et lunt sted ca. 20 min. Kog hurtigt æbleternene (ikke til mos). Bag æbleskiverne med et æblestykke i hver, inden æbleskiven vendes. Det overskydende fedt, bruges til bagningen.